DANSK VEJTIDSSKRIFT. BITUGRANIT Pulver-Asfalt. MEXAS Asfahemulslon PHØNIX VEJTJÆRE TAGPAP OG VEJ MATERIALER

Transkript

1 DANSK VEJTIDSSKRIFT R B DA K TI 0 N: Professor ved den polytekniske Læreansfott A. I?. CHRIS TENSEN (nsv.) østerveldgade 10, Opgang 0, København K. Telefon Palæ 6670 Amtmand P, CHR. v. S FEM ANN og Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. OA I? DE EKSPEDITION: Det Tekniske Forlag, Sølvgade 3, København K. Telefon Palæ 1004 & 802 NIJ3L IIEH 11 NOVEIBEH AAflGG BITUGRANIT Pulver-Asfalt MEXAS Asfahemulslon PHØNIX VEJTJÆRE TAGPAP OG VEJ MATERIALER Fabrikker i: Vejen, Kolding, Vejle, Hobro, Nørresundby, Oddesund, Haderslev Amt, Odense, Frederikssund og København.

2 G Aarhus: Parkallé 151 Telefon (2 Lin.) København: Vesterbrogade 5, V. Tolefon C Brønderslev, TelL 450 (4 Lin.) AktI.,.tsk. Pedershaab Maskinfabrik Vibrations-Vejfromle forlang Tilbud Vejiromler PEDERSHAAB

3 Af Professor A. R. Christensen. STUDIEREJSE TIL PARIS NUMMER II NOVEMBER AARGANO B KS P B DI TI 0 N Det Tekniske Forlag. Sølvgade 38, København IC. Telefon Palæ 1004 & 8022 Telefon bejdsplaclscr som ved en stor Rwigeibaneguurd ved Conf bits og ved stillede Omnibusser til Raadighed til lijemrejsen. Afstanden fra Porte Hjemkomst Gi Cité Universitaire Kl. 12,00. Onsdag den 9. Juli Kl. 7,51 Afrejse efter Indbydelse at de fr,iskc.t nbaner d Italie er omtrent 15 km. anstalt med en Studierejse, der som san mange Gange tidligere gik søg pan Arbejdspladsen for Broen ved Biy sw ]Iarne. en.jernbanehro over Seinen. Orly. Man tog ud med de almindelige Rutebiler, mens Bvggeledelsen Kl. 11,15 Tilbagekomst til Cité Universitaire. Kl. 12,00 Tilbagekomst til Cité Universitaire. Kl. 10,00 Ankomst til Bhllancourt og Besøg paa Fabrikerne. Tirsdag den 8. Juli Kl. 9,30 Afgang fra Cité Universitaire i Omnibusser, stil let til Raadighed at Hennuits Automobilfabriker. Nationales No. 303, 301, 186 og 20. Kl. 11,00 11,20 Besøg paa Arbejdspladsen for Tilvejebringelse af Krydsising ude a[ Nivenu i to Cioix-de-Berlfy. let til Raadighed at det franske Ministerium for offentlige Arbejder. 6. Søndag den Juli Kl. 6,42 Ankomst Iii Gary du Nord, Paris Mandag den 7.,Juli Kl. 9,30 Afgang fra Cité Universitaire i Omnibusser, stil Fredag den 4. Juli Kl. 23,50. Afrejse fra Københavns llovedbanegaard med Turen gik langs Seine og Marne og i liovedsagen ad Dele af Boutes Skandinavien Ekspressen. Rejsen blev ledet af Professor A. R. Christensen og Amanuensis, Civilingeniør 14. II. Ravn. Programmet var: Besog ved Vejarbejder i Département de la Seine Kl. 1(1,00 10,30. Be til Paris. Fredag den 11..Juli Kl. 9,30 Besøg paa Arbejdspladsen for Lufthavnen ved pladsen for Genopbygning at Broen Over Seine. Kl. 8,52 Afrej. fra Ar Torsdag den 10. Juli Kl. 10,00. Besøg paa Laboratoric des Ponts el Chaus sées, 5S Boulevard Lefebyre. Kl. 11,40 Tilbagekomst til Paris-St-Lazare. dighed stillet Autorail (Lvntog), der standsede ved torkellige Ar Jernbanebroerne over Seine og Oise. Kl. 10,05 Afrejse i særlig til Han genteuil, Kl. 9,20 Ankomst til Conflans. llesog paa Arbejdspladserne for fra Gare St. Lazare, Kl. 8,06 Ankomst til Argentenil, Besog pa Arbejds Sommeren 1947 afsluttet Undervisningen ved den polytekniske Lære Ligesom i tidligere Aar har ældste Hold Bygningsingeniører i Amtmand P. CHR. v. SrS MÅ NN og Kontorchef i Ministenet for offentlige Arbejder S. GARDE østervoldgade 10, Opgang 0, København IC. Palæ 6670 R E DA KT ION Professor ved den polylebniske Lcæreanslall A. R. CHRIS TENSEN (ansv.) DANSK VEJTIDSSKRIFT

4 De 81 Studenter blev indkvarteret saaledes: i det belgiske Hus 81 Studenter deltog i Rejsen, og alle blev indkvarteret i Cité skelligt i de forskellige Huse. 202 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1947 Grund af det store Antal Deltagere. Rejsen blev foretaget paa 3. maatte derfor indsættes en ekstra Vogn med 68 Pladser i Toget, nerede over saa store Vogne, at alle kunde være i een Vogn. Der stor Venlighed blev vi modtaget alle Steder, og uden denne Imøde kommenhed havde Rejsen ikke kunnet gennemføres med et saa stort Antal Deltagere. For 10 Nætter blev betalt Ca. 800 frs. lidt for Klasse, men hverken de danske eller de franske Statsbaner dispo for deres Del af Rejsen, og ogsaa for Pladsbilletterne for Hjemrej baade ud og hjem. Men den Velvilje, vi mødte, klarede disse Van skeligheder, og oven i Købet gav de franske Baner os 30 % Rabat i Stedet for enkelte Billetter. boede i det belgiske Hus, Professor Christensen i det danske. Med i det argentinske 10 og i det danske 10; Civilingeniør H. FT. Ravn 49. i det svenske 4, i det japanske (overtaget af Amerikanerne) 8, danske Hus er der ialt 40 Pladser. Maade kan skabes Kontakt mellem Fremmede og Indfødte. I det det paagældende Land, Halvdelen Franske, for at der paa denne Universitaire, der er en lille By af Studenterkollegier, byggede af forskellige Lande; i hvert Lands Hus er Halvdelen af Beboerne fra sen blev der givet Rabat, ved at vi fik Lov til at købe hele Kupéer de danske Statsbaner. Man undgaar ethvert Slagsmaal, ethvert Kap løb om Pladserne; i Danmark faar de, der trænger mindst til det, anvender, er en herlig Indretning, som vi snarest burde indføre paa fransk Kultur. Siddeplads, mens det i Frankrig er omvendt, et synligt Udslag af letindretninger paa Metroen i Paris. Billetterne er trykt paa gan ske tynd Karton, man kan købe et»carnet< med 5 Billetter, og af Billetkøbende ved Billetsalgene undgaas. Paa alle Nærbaner vilde de bruges. Man sparer derved en Mængde Papir, og lange Rækker hver Billet kan bruges 2 Gange de klippes i Gang, hver Gang det være en fortræffelig Foranstaltning. Den danske Stat brugte i saa enhver mulig Besparelse burde være velkommen. Køb af et Tons Papir og har for 1947 reserveret sig Tons, 186 i det saakaldte Croi.r de Berny i Antony (Fig. 1). carnet: medfører ingen Rabat. Ogsaa paa et andet Punkt var der visse Vanskeligheder paa Dette Pladsbilletsalg, som de franske Baner i stor Udstrækning Et andet Forhold, som man burde efterligne i Danmark, er Bil Af Vejarbejder, der blev besøgt Mandag den 7. Juli, skal nævnes: Skæringer ude af Nievan mellem Routes Nationales No. 20 og

5 (i) Cl) -4 Ci

6 Ombygning af Skæringen i Niveau mellem Routes Nationales Arbejdet blev bortliciteret i Maj 1939, men var langt fra fær Men Ombygningen er vel motiveret ved Forholdene i Fredstid, No. 20, Tilslutning af Sideve.jene og det heles Samling i en Rundkørsel. 204 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1947 Himmel af Route Nationale No. 186 s Passage under Route Nationale der derfor ved Omlægningen i Plan kommer til at bestaa af en Cirkelbue, der forbinder de to retlinede Stykker. Vejens Bredde er lioner frs. skaffe en Forbedring af Udkørslen fra Paris i Krigstilfælde. No. 20 og 86 i Croix de Berny blev bestemt i August 1938 for at Halvdelen af Udgifterne, der i øjeblikket anslaas til Ca. 100 Mil Underside parallel med den underliggende Vejs Sidehældning i Kurven; den frie Højde er 4.30 m, Sidehældningen 6 %. Overdæk ningen er bygget som Konsol paa Sidernuren. Midt i Vejtunnelen perne bliver 6 m brede. Korebanerne chaussébrolægges, da de lig 12 m; de Forbindelsesveje, der ligger ved Siden af Nedkorseisram ger i byrnæssig Bebyggelse. tionale No. 186 forbinder paa dette Sted Versailles med Choisy-le Ringvj omkring Paris, og de store Radialveje fra Paris. Route Na skæringer mellem Route Nationale No. 186, der er den inderste og er en Del af de Forbedringer man vil foretage ved alle Vej er en Lys- og Ventilationsaabning. i Tunnelen er kunstig Belys ning paa begge Sider af denne Aabning. De ene Rampe har 2 %, den anden 5 % Stigning. digt i 1940; i 1942 blev det standset, i 1946 genoptaget og vil sand synligvis være færdigt i Det omfatter Bygning under aaben No. 20 gaar fra Paris til Toulouse og videre til Spanien. Roi og i kortere Afstand Villacoublay med Orly. Route Nationale som Følge af Cementmangel har man udført en Del af Murene som Murværk af Kalksten. Vejskæring har virket stærkt generende for Færdslen. lem R.N. 5 (Radialvej fra Paris til Genève) og R.N. 186 (Ringvej omkring Paris). Til dette Punkt løber ogsaa Vej No. 60 fra Bon rieuil. Staten udfører Arbejdet, men Departement de la Seine betaler Til Arbejdet vil rnedgaa 2500 Tons Cement og 600 Tons Staal. Arbejdet omfatter følgende: Skæringen ude af Niveau foregaar i et Vinkelpunkt af R.N. 186, Overdækningen over Vejtunnelen for R.N. 186 har hældende Sidemurene skulde være af Beton med Parement af Fliser, men Vejskæringen ved Pompadour (Fig. 2) ligger i Skæringen mel Alle disse Veje har temmelig stor Færdsel, især R.N. 5, og denne

7 A Almindelighed ikke anvende Kløverblade eller lignende mere kom- Som man vil se af disse to Eksempler, vil man i Frankrig i 6 m brede paa begge Sider af R.N. 5 forbinder denne med Rundkørslen. mens Rundkorslens Kote bliver m. førelse vil vare 18 Maaneder. Arbejdet vil komme til at koste 80 Millioner frs, og dets Ud R.N. 5 beholder sin nuværende Tracé og i Hovedsagen ogsaa R.N. 5 kommer midt i Rundkørslen til at ligge i Kote rn, 0.80 m brede Fortove. R.N. 186 faar en Korebanebredde paa 12 m mccl to 6 m brede Banketter. ketter. R.N. 5 faar i Tunnelen en 12 m bred Korebane med to I Rundkorslen er Korebanebredden 15 m med 6 m brede Ban paa det midterste Stykke. Den cirkulære Rundkørsel har 50 m Radius; den er formet som i en cirkulær Rundkorsel, der ligger over R.N. 5. Tilkorseisramper sit Længdeprofil. R.N. 186 og Vej No. 60 kommer til at udmunde len paa R.N. 5 fra Færdsien paa de andre Veje. en Ring uden Midtestykke, saaledes at R.N. 5 ikke er overdækket De Arbejder, der er under Udførelse, tilsigter helt at skille Færds Rundkørslen ind paa Hovedvejen A.B ad Ramperne E og F. For Gaaende maa, Stigningsforboldet paa Ramperne kan være fra 1: 30 til 1: 10 A-B kan Vogne komme ind i Rundkørslen ad Ramperne G og H, og Vogne fra naar Ordningen anvendes i Byen, særlige Foranstaltninger træffes. Hovedvejen A-B skærer den noget mindre betydelige Vej C-D. Fra Hovedvejen Fig. 2. viser en Kombination af en Rundkørsel og en Skæring ude af Niveau. B 1947 DANSK VEJTIDSSKRIFT 205

8 L 3 0 (i).4 Cl) Cl) z E 0 0

9 le-grand og Lagny-sur-Marne skærer Marne i Bry-sur-Marne paa ikke Hensyn til; stærkere befærdede Veje tager man Hensyn til ved Bygning af en Rundkørsel ude af Niveau med den stærkest befær dede Hovedvej. Amtsvej (Chemin Departemental, C. D.) 120 fra Paris til Noisy tydelige Veje tager man, som vist i det første Eksempel ovenfor, Tanker om, hvorledes disse Problemer skal behandles. Mindre be Man er derved i Overensstemmelse med de engelsk-amerikanske for en Jernbro i 3 Fag, hvis Bredde 7.5 m var blevet utilstrækkelig. en Buebro med lille Pil (1:21.8), parabolsk Form med 3.07 ni Pilhøjde. en Cantileverbro af Jernbeton, bygget i til Erstatning selv ved højeste Vaudstand, ved hvilken der kan sejles; det er dette 42.63). I Tværprofil skulde den totale Bredde være 18 m, deraf Bred for at man kunde sikre kontinuerligt Hestetræk ud for Broen lerne, m mellem Understøtniiigspunkterne. Den ser ud som En Trækvej med 2.50 m fri Højde og 2.0 ni Bredde paa venstre Ramperne 4 %o, midt paa Broen skulde Koten være (blev Af Hensyn til Vejen: For Længdeprofilet største Stigning paa Broen, men man har kunnet bygge Broen i eet Fag. Krav, der er blevet bestemmende for Broens Form og Type og Broens Underside: 350 m2 (man har faaet 376 m2). 2 (mari har faaet 518 m2), mellem Højvandsstanden derside: 490 ni Byggebetingelserne forlangte mindst 2 sejibare Gennemløb under ved Marnes normale Vandstand: 63 m (man har faae[ 67 m). Af Hensyn til Sejladsen: Mindste frie Afstand mellem Pillerne Broen er blevet genopbygget efter følgende Betingelser: Mindste Tværsnitsareal mellem normal Vandstand og Broens Un vendes; den billigste Losning fik man ved en Cantileverbro af har en fri Afstand paa 67 m mellem Pil BeskriDelse i æstetisk Henseende skulde l3roen være enkel uden at være Broen Jernbeton. niomumental. Den bærende Konstruktion skulde ligge under Brobanen. i Niveau med de eksisterende Kajer. 6 ni bred Gade med fri Højde 3.50 ni, hvor Kørebanen blev holdt Pan begge Bredder skulde der under Broen være Plads til en Pan Grund af den ringe Pilhojde kunde en Buebro ikke an 10 ni Korebane og to Fortove 5 4 ni; under hvert Fortov Plads til.jernbetonbroen blev ødelagt i 1940 og er nu omtrent genopbygget. Overføring af Ledninger med indvendig Diameter 0.80 m. (Fig. 4 5). plicerede Udførelsesformer for Skæring mellem to eller flere Veje DANSK VEJTIDSSKRIFT 207

10 Fig. 5. kl Fig D A N 5 K V E J T I D S 5 K R I F 1 Broen over Marije ved Bry.sur.-Marne. Den midterste, ophængte Brodel er endnn ikke paa Plads paa denne Side af Broen. Den midterste, opliængte Brodel er iaa Plads paa denne Side af Broen. Lejet ses Broen over Marne ved Bry-sur-Marne. tydeligt til venstre i Billedet.

11 gaderne og et Midtestykke med 22 m Længde, der hviler paa En derne af Sidefagene. Hovedpillerne er stærkt armerede Betonplader, der bæres af 13 af Egenvægt for Hovedfaget. fyldt med Jord, hvis Vægt skal danne Kontravægt mod Belastning 16 m lange Betonpæle. Bag Flovedpillerne er dannet en Kasse, Plader. Broen hestaar af 8 Længdebjælker, forbundet med hvælvformede de ellipseformede Hvælvinger med 8.60 m Spændvidde over Kaj- Der er to Sidefag med m Længde, der er støbt i et med at korn inc for højt op mcd Trykspændingcn (70 kg/cm lag for Brobanens Hvælvinger. gelser havde desuden vist, at saadanne Rundjern var nødvendige. sollerne, i den ene Ende paa et Leje af Jernbeton, i den anden I den oprindelige Bro hvilede Mid[estykket paa Enderne af Ron Understøttelser p. G. al Bjælkernes store 1-løjde her, saaledes som man havde Erfaring for fra andre Steder; foto-elastiske Undersø og det strakte Tværsnit for at undgaa Revner ved Konsoilernes Ekstra Rundjern er blevet anbragt mellem den neutrale Akse Dele af Konsollerne større for at kunne faa Plads til alle Rundjern; disse Udvidelser er formet saaledes, at de kan danne Veder 0.16 m pan en Længde af m. vibreret især med Maskiner opstillet paa Forskallingen. Trods Brug af Svejsning har man maattet gøre de øvre strakte sted. Svejsestederne er blevet fordelt langs en Drager, saaledes at ved Roden af Konsollerne. Denne Armering er forlænget ind i det muligt at se, at intet Ruridjern er blevet brudt ved et Svejse 38.5 m. Da det ikke har været muligt al anvende Overdækning vikling) har nuin været nødt til i Undersiden af Konsollerne at Betonen er blandet med 400 kg Portlandcement, den er blevet 2 uden Be Længdebjælkerne under Kørebanen er rektangulære, og for ikke Armeringen er af Sinai 42/35. Den store Belastning har kræ for saa svære Rundjern, har man maattet svejse dem i Forlængelse ning har været fuldt tilfredsstillende, og Broens Sprængning har gjort der i et Tværprofil kun er een Svejsning. boratorium. af hinanden, og dette er gjort ved elektrisk Svejsiiing. Deiine Svejs har derfor sammenlignet Resultaterne af Beregningerne med en ubestemte, og Beregningen af dem har været noget vanskelig; mari fotoelastisk Undersøgelse paa l Ecole des Ponts et Chausséess La Bagkassen, san Længden af nogle af (tisse Rundjern naar op til Hele Broen er statisk bestemt, kun Sidehvælvingerne er statisk lægge en Betouplade af heviklet Beton med en Tykkelse fra 0.35 vet anvendt Rund jern med stor Diameter: 50 mm i et Antal af DANSK VEJTIDSSKRIFT 209

12 Skade. Broen blev færdig i 1938; den blev sprængt den 14. Juni 1940 Staalet var i Forbindelse med Understotningen paa venstre Flodbred. Kørebanen er lagt med Chaussébrolægning af Granit. af franske Ingeniørtropper. Meget betydelige Sprængstofladninger men blev ødelagt ved den Forsinkelse i Faldel, der skyldtes, at 210 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1947 for Hovedpillen paa højre Bred ligesom det, der Ian bag denne, forblev uskadt. Konsollen paa venstre Bred havde ikke lidt nogen begyndte man paa Grundlag af de oprindelige Tegninger paa den ning af Støbestaal. Ende paa et Rulleleje af Staal med 0.26 m Diameter. Ved Genopbygningen har man erstattet Jernhetonle.jet med en Understøt endelige Genopbygning, men dette Arbe.jde standsede Tyskerne i begyndt, saa man i Oktober 1940 kunde tage fat pan Bygning af en midlertidig Bro, der blev færdig i April I September 1941 ber De tidligere brugte Rundjern blev skilt fra Betonen og August Honsollernes Understølning paa Flodens højre Bred. Virkningen var: (3600 kg brisant Sprængstof) blev anbragt mellem Bjælkerne ved rettet, saa de kunde bruges igen. 2. Den ophængte midterste Bjælke faldt ned paa Bunden af Marne, 1. Konsol, Hovedpille og Hvælving paa højre Flodbred faldt. offentlige Arbejder. Det er altsaa i første Række denne Mand, A. rer ved Besøgene den 7. Juli. afsluttet i Slutningen af Brodel i Arbejde, ligesom Arbejdet med Korehanebelægning, Fortove og Rækværker er ved at blive udført. Hele Broarhejdet ventes hurtigt; det opgives, at Grunden hertil dels er den Iver, hvormed som Tilfældet er. Arbe.jdet udføres og ledes af den Overingeniør alle er gaaet til Arbejdet, og dels al Ledelsen af Arbejdet ligesom Ledelsen al alt Vejarbejde i Frankrig er san stærkt decentraliseret tets) Vejvæsen. Tilsynet føres al en Insljecteur Général des Ponts et Chaussées, Directeur des Routes (Vejdirektør) i Ministeriet for (Amtsvejinspektør), der staar i Spidsen for Deparlemenlets (Am Den Breche, der blev dannet, blev omtrent 58 m. Funderingen Nogen Tid efter Sprængningen blev Oprvdningsarbejdet pan Efter Tyskernes Tilbagetog blev Arbejdet igen optaget i Septem I Øjeblikket er den sidste Halvdel af den midterste ophængte Ingeniør Dournenc (Ponts et Chaussées) var en fortræffelig Fø Genopbygningen af de franske Veje og Vejhroer er gaaet meget

13 Totalt Antal retablerede Forbindelser 6420 provisoriske Broer under Bygning 38 endelige Broer under Bygning 547 idrift 2058 Stillingen er i øjeblikket følgende: Rumpler, der har Æren for det smukke Resultat, der er naaet Antal Færgeforbindelser i Drift 109. idrift 4253 Europas stærkest benyttede Jernbanestation, efter New York Ver dragerne var kontinuerlige over 5 Fag med 30 m fri Vidde for de udstøbt med Kalkbeton. genteull for at se det Brobygningsarbejde, der her foregaar over kommen paa Dansk. Hver af de fire Mellempiller bestod af to Stebejerns Cylindre, to Endefag og 40 m for de tre Mellemfag. to Hoveddragere. Brobane ved Foden, uden Ballast overført. Hoved dens næststørste - med et ordinært Tog, hvori man elskværdigt Den gamle Bro havde været en dobbeltsporet Jernbanebro med rer under denne Udflugt. lian overraskede os ved at byde os Vel Onsdag den 9. Juli Kl korte vi fra Gare St. Lazare Overingeniør Jerm Cauug, var vor elskværdige og udmærkede Po Seinen i km havde reserveret os to Vogne. ad Banelinien Paris Mantes til Ar førende. i Ministeriet for offentlige Arbejder A. Rumpler er Statens Tilsyns Insperteur G&iéral des Ponts et Chaussées, Direeteur des Boutes Et Automobil svarende f. Eks. til Morris 8 koster nu i Paris Det skal give en Besparelse bande i Materiale og i Arbejdsion. ca frs. eller ca Kr., et lidt større en frs. torens tidligere Plads benyttes som Kuffertrum og til ReservehjuL eller ca Kr. Franskmænd kan dog ikke købe Automobiler, bygger Automobiler, hvor Motoren sidder ved Bagakslen, og Mo At Nyheder gjorde man os Især opmærksom paa, at man nu hele Produktionen er beregnet tit Eksport. at der daglig færdiggeres 125 Automobiler mod 100 for Krigen. var under Krigen blevet gentagne Bombardementer fra engelskamerikansk Side, hvorved 90 % at Bygningerne var blevet ødelagt sens Holdning under Krigen og Arbejde for Tyskerne. Resultatet Disse er nu overtaget af den franske Stat som en Følge af Ledel Tirsdag den 8. Juli Besøg pan Renaults Automobilfabrlker. Alt er nu genopbygget, og Fabriken i fuld 6aug, san vidt Materialesituation og Arbejdskraft tillader det; man er kommet san langt, 1947 DANSK VEJ TIDSSKRIFT 211

14 yderste Piller, der var blevet staaende, men dog var blevet stærkt beskadigede. Broen var blevet fuldstændig ødelagt med Undtagelse af de to gamle Bro. Dragerne over Seinen, hvoraf nogle var 27 m lange, derne. blev trukket paa Plads med en særlig Vogn, de øvrige Dragere med Seinen af Staal; de stod paa Jernhetonplader støbt over Pælehove Pillerne over Vand var ved Enderne af Broen af Træ og over en Kran. En midlertidig Bro blev straks bygget paa Pæle ovenfor den kontinuerlige Fag (to Midtefag à 50 m og to Endefag à 42 m). En midlertidig enkeltsporet Bro blev taget i Brug den 20. Au lagt 20 m nedenfor den gamle Bro, bygget paa Pæle i 8 Fag med Broen ved Confians over Seiner paa Banen fra Achères til Pontoise. lagt i Mellempiller, Landpiller og Overbygning blev fuldstændig øde gust 1945, beregnef for en Kørehastighed paa 20 km/time. Den blev Den gamle Bro var en Jernkonstruktion, dobbeltsporet, i fire og gammelt sikres ved Ankre. Ved den endelige Genophygning benytter man den gamle Bros Oprydningen af den gamle Jernbro (1200 Tons) har været van undre. forbundne foroven med en Plade; Sidevægge forbinder de ningen fremkaldte Eksiraspændinger bliver mindre generende, og at Rystelserne formindskes. Man har gode Erfaringer med Gummiplader, der paa denne Maade har ligget i 5 6 Aar. Alle Jernbanebroer, der nu bygges i Frankrig, faar Ballasten med tredje Skinne. skelig; den blev søgt fremmet saa meget som muligt, for at Seinen saa snart som muligt kunde aabnes helt for Sejlads. Piller. Endepillerne udføres af Beton, og Forbindelsen mellem nyt Gitterudfyldning. En Jernbetonplade paa Dragerfoden bærer Ballasten. I-Ioveddragerne for den nye Bro er Gitlerdragere med Vformet Mellempillerne er af Jernbeton og hestaar hver af to fyldte Cy ført over, og mellem Jcinhelonplade og Ballast lægges en 20 mm tyk Gummiplade. Man mener derved at opnaa, at de af Solpaavirk ladsen foregaar, og Broens Underkant, som ved alle Broer over Der er 7 m Højde mellem højeste Vandstand, ved hvilken Sej Seinen mellem Paris og Havet. 26. Oktober Togene kører 30 kmjtime paa elektrificeret Linie Det første Spor blev benytlet den 19. Maj 1945, det andet den to Cylindre og giver Pillerne det sædvanlige Udseende. 212 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1947

15 Fundamenter, Pillerne er støbt at Beton. Broen vil komme til at under Broen har man maattet løfte Sporet Ca m. For at tilfredsstille det ovenfor nævnte Krav om 7 m fri Højde bestna al to enkeltsporede Broer med Phtdejernshoveddragere, og Brobane al en.jernbetonplnde, men kun den ene Bro er under Bygning. Ved Bygningen at den endelige Bro har man benyttet de gamle merkonstruktion, der bar Dragerne. Hoveder blev støbt en Jernbetonplade og herpaa opbygget en Tøm Den gamle Bro var en dobbeltsporet Jernbro med et Midtefag paa98moveroisetokontinuerligefagpan30og32miretning mod Paris og et pan 32 ni i Retning mod Mantes. Broen blev genopbygget i sin oprindelige Form og begge Spor igen taget i Brug den 25. Marts Anden Gang blev Broen ødelagt ved Luftbombardement den En Jernbro I 8 kontinuerlige Fag; Midtefaget hviler pan de ombyggede gamle Piller; Endefaget pan Parisersiden pan en helt 1. En Jernbetonbro med 30 m Spændvidde pan Parisersiden over kede i Trediedelspunktet Det ene af Endefagene pan Parissiden fuldt ned, pan Mantessiden faldt den ene Ende af Faget ned, mens den anden blev hængende. Banen fra Achéres til Pontoise. Genopbygningen at Broen kom til at omfatte: bygget bygget lil Udveksling at Passagerer, indtil en ny Bro kunde blive Den snaledes ødelagte Bro blev fjernet, og en Gangbro at Træ med tilhørende Mellempille pan Parisersiden blev svært beskadigede. Maj 1944; det store Fag over Olse faldt i Floden, og de to Fag over Argenteull. (Fig. 0 7). Denne Bro blev ødelagt i Juni 1940; de to Piller for Hovedfaget over Oise blev sprængt, san dette Fag faldt i Olse og knæk Povl Eiel over Olie i km 26 c pan Banen fra Paris til Mantes den maa man saa pan den dobbeltsporede Bane nøjes med den Det første Spor blev aabnet for Driften i August 1047 og sam tidig begyndte man at fjerne den provisoriske Bro af Hensyn til lagt i 1944 og genopbygges nu som en Bro med indstøbte Dragen enkeltsporede Bro. Pan Pontoise Siden skar Sporene Amtsvej Nr. 48 pan en Jernbro mcd 7 ni fri Vidde mellem Pillerne; denne Bro blev helt øde.. med 15 m fri Vidde. den Fare to nærliggende Broer frembyder for Sejladsen. Indtil vi Spændvidder mellem 15 m og 30 m. Over de nedrammede Pæles DANSK VEJTIDSSKIIIPT 21$

16 Fig. 7. Fig DANSK VEJTIDSSKRIFT 1947 Det genophyggede Midtefag. Foran og noget lavere ligger en provisorisk Træbro, Det genopbyggede Endefag paa Parisersiden. Pont Ejifel over Oise. Pont Eiffel over Oise.

17 paa 5 Maaneder, og 300 Tons CemenL Rangerbanegaarde blev den grundig ødelagt under Krigen, men er fører Ballasten over, er en Jernbetonplade. Flodhavii med en stor R(Inqerbuneqoard. Som alle andre franske Til Bygningen er inedgaae[ 1900 Tons Sml, der blev monteret ombygget gammel Mellempille, og paa Mantessiden pan den gamle Endepille. Broen har Hoveddragere med variabel 1-lojde, og Brobanen. der Confians, der ligger, hvor Oise løber ud i Seinen. er en vigtig trafikeret Station som Gare St. Lazare former sig; præcis paa det de franske Slatsbaners moderne Aulo rail, cl. v. s. Lvntog, der nor vogn, hvorfra man har den herligste Udsigt frem over Banelegemet Det er en Vogntyj)e, der gør megen Lykke hos dem, der kører get interessant, især unar man er oppe pan 1-lastighecier pan 120 det er derved blevet muligt at udforme Vognen som en Udsigts Det var interessant at se, hvorledes Indkørslen til en saa stærkt sættes op til itio km og maaske km. Vognen er bygget med den, og man maa kun ønske, at de danske Statsbaner studerer saaledes, at Føreren sidder midt i Vognen i en særlig Opbygning; er bygget som de Stole, (ler anvendes i Flyvemaskiner. ikke være noget i Vejen for, at vi ogsaa her i Landet kommer op heden f. Eks. gaar ned fra 120 til 100 km, nærmest har det Ind tryk, at Toget er ved at gaa i Staa. pan lignende Hastigheder som de IIastighcder, der anvendes i Der er i disse franske Lvntog. der vel med Rette kan kaldes Lyntog, i Vognene anbragt Hastighedsmanlere, san Publikum til en km eller mere. l)et virker saaledes mærkeligt, at man. nnnr Hastig ;orn (let franske, som (let meget stærkt ligner, og der skulde derfor (len, for nye Lvntog anskaffes. Det danske Spor er lige san rødt og over det Landskab, man kommer igennem. Stolene, man sidder i, i Timen, men det er Tanken, at den i den nærmeste Fremtid skal Tilbagerejsen fra Confiuns til Paris Si Lazare foregik med el af malt kører mellem Paris og Le I-myre, I lastigheden er nu 140 km hver Tid kan se, hvilken Hastighed man kører med; dette er me Frankrig og i andre første Klasses Jernbanelande. 3 Maaneder, hvad det sikkert ogsaa bliver. omfattende Sporarbejde der efter Planen skulde gøres færdigt pan Spor. 1-Jovedsporene var blevet flyttet ud lii den ene Side. 1-Jovedbygning og forskellige Broer var blevet bygget. \ogle Dage for vi besøgte Banegaarden, havde man paabegyndt Jordarbejdet for del nu gonopbygget. Den har 23 Spor, men bliver nmbvgget til DANSK VEJTIDSSKRIFT 215

18 216 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1947 fastsatte Klokkeslet kom vi ind til Perronen, hvilket selvfølgelig er nødvendigt for et Eksiratog, indlagt i de korte Tidsafstande mellem de normale Tog. Torsdag den 10. Juli besøgte vi Ponts et Chc,ussécs store nye La boratorium ved Boulevard Lefvre i Paris. Dette Laboratorium fo retager dels de Materialeundersøgelser, Vejvæsenet har Brug for i det daglige Arbejde, dels gøres et betydeligt videnskabeligt Arbejde. Man arbejdede saaledes med Undersøgelser over T,jæres Ælden, over Tjæres Vedhængen ved Stenmateriale, man undersøgte Mulig heden af at give Stenmateriale først et tyndt Overtræk af Tjære og derover et Overtræk af Asfalt for derved at forøge Tjærens Le vedygtighed og paa den Maade spare Asfalt. Man mente ikke, at et saa stort Antal Tjære- og Asfalilyper, som USA regner med, skulde være nødvendigt i Frankrig; man vilde anse 3 eller 4 for tilstræk keligt, og man havde fors[aaet Amerikanerne saaledes, at de paa (let enkelte Sled ikke regnede med mere, men USA er saa stort og klimatiske og andre Forhold san forskellige, at man alt i alt maatte regne med det store Antal. Et særligt Laboratorium arbejdede mccl foto-elastiske Under søgelser. For Tiden er man saaledes beskæftiget med Undersøgelser over, hvor tyk Belægningen skal være paa en Flyveplads. Wester gaards Beregningsmaade anser man ikke for tilstrækkelig og søger derfor at komplettere den ved foto-elastisk at maale Neclbø.jningen I,. Eks. i en Betonpiacie for en vis Belastning og saa ved Hjælp af Nedbojningen at bestemme Spændingerne. Det saa overmaade ny deligt ud, og næste Dag fik vi Lejlighed til i Orig at se Belægnings arbejde paa Starthanerne blive udført i Henhold til de Resultater, man var kommet til. Belastningen fra et Dobbelthjul kan naa op til 85 Tons. Foto-elastiske Undersøgelser af Spændingerne i Broer foretages ogsaa, især af vanskeligere Konstruktioner det er ovenfor om talt under Broen over Marne ved Bry-sur-Marne. Jernbaneskinner undersøges paa samme Maade. Fredag den 11. Juli. Besøg paa Figvepladsen ved Orig, der nu er Paris første Flyveplads, medens le Bourget er kommet i andeû Række. Orly benyttes allerede, men Byggearhejdet er langt fra fær digt; den skal bygges efter Parallelbanesystemet. Tre Baner er alle rede i Brug, og af dem er to helt færdige, mens den tredie ventes færdig i den nærmeste Tid. Orly Flyveplads ligger ved Hovedvejen fra Paris (Porte d Ita lie) til Fontainebleau og videre gennem Rhonedalen til Italien i ca. 15 km Afstand fra Paris. Foreløbig har man kun bygget paa den

19 spændle Beton (beton -précontrain[) blev anvendt pan en af Banerne. Verdenslufthavn af Klasse A skal ITjultrvkket kunne naa op til saa stor, at Landevejen kommer til at gaa midt igennem den, san Afrika, Madagascar, Indokina, Kina og Japan skal have Endepunkt store Hjuliryk. Start- og Landingsbaner skal kunne bære. For en ene Side af Vejen, men det er Tanken, at Flyvepladsen skal gøres det bliver nødvendigt at lægge den i Tunnel under Flyvepladsen. Det er Tanken, at Linicrne fra Paris til Nord- og Sydamerika. Det, der gør Bygning af en Lufihavn vanskelig, er de meget 1947 DANSK VEJTIDSSKRIFT 217 i Orly. Le Bourget beholder dog 85 % af Lufttrafiken paa Paris. plads ikke er blevet det og kan være meget uensartet. Pan Flyve pladsen i Fairfields i Californien benyttes en Betonbelægning paa indtil 0,69 m Tykkelse og en bituminøs Betonbelægning paa indtil bort fra sin gamle Træbrolægning og har erstattet den med Chaussé finde Sted, af Beton; hvor dette ikke er Tilfældet, er økonomiske blevet koinprimercl, medens Jorden under en Bane paa en Flyve var det af megen Interesse for os at se, hvorledes Frecineis for Jcrnnettet indlægges vinkelret paa Banerne; man er ved denne Me og Udlægning af Betonbaner. nier og være 1-Iovedgodsstation. Le Bourget har nu to Baner og vil faa seks, naar Byggeprogrammet er færdigt. idet den vedblivende skal være Enclepunkt for de kontinentale Li porteres til Anvendelsesstedet paa en stor Arbejdsplads. tode til Kontrol mcd Westergaards Formel. Men lidt udenfor dette søger at bestemme Belontykkelserne, idet man benytter denne Me rikanske» scrapers<, en Slags Vejhøvle, hvor Bladet ikke sidder Lerbeton. Dæklaget udføres overall, hvor Spild af Benzin eller Olie kan 85 Tons. De I-I jul, (ler er Tale om, bai en ydre l)iame[er paa 2,80 m og en Bredde pan 1.0 m. OgJorclen under en Vej er it iderues Løb mellem Akslerne, men foran begge. Derefter kører man over med en Lejlighed til at se, hvorledes Beton rationelt fremstilles og lrans tode naae[ ned pan en Betontykkelse pan 16 cm. Hensyn afgørende ved Valg af Belægning. end, at det øverste Jordlag i den ønskede Tykkelse omdannes til 1,62 m, begge paa et behandlet og komprimeret Jordunderlag. efter Behov tilsat Ler eller Sand, san det, der sker, er ikke andet»rotary iller og til Slut med Faarefodstromler. I Forvejen er der Af Ting af mulig Interesse skal endnu nævnes, at Paris er gaaet Det er ovenfor omtalt, at man ved den foto-elastiske Metode Jordunderlaget planeres, jævnes og blandes med de nyeste ame Betonfremstillingen var for saa vidt interessant, som der blev Vi fik Lejlighed til at se baade Behandling af Jordunderlaget

20 218 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1947 brolægning, der lægges i Bueforbandt, og oftest fyldes Fugerne med Bitumen. De franske Myndigheder har modtaget os med stor Venlighed og søgt at gøre Besøget saa lærerigt som muligt, og meget nyt har vi set og lært. Især retter jeg Takken til Inspecteur Général des Ponts et Chaus sées, Directeur des Routes nu Ministére des Travaux Publies A. Rumpler, der med Raad og Daad har hjulpet ved Tilrettelægnin gen at Besøgets Program, og som ved den Anseelse, han nyder, og den Autoritet, han er i Besiddelse af, paa bedste Maade har sagt god for os, saa vi overalt fik en enestaaende Modtagelse. RESUMÉ af Forhandlingerne ved Amtsvejinspektorforeningens Aarsmøde i Hjørring den 11. September 1947 i Tilslutning til Formandens Beretning. Ved Amtsvejinspektør P. Vllh. Pedersen. I Tilslutning til Formanden, Amtsvejinspektør Grimstrups Aarsberetning udspandt sig en Drøftelse, hvor man bl. a. omtalte Arbejds- og Socialministeriets Cirkulære af 10. Maj 1947, der giver Tilladelse til Udførelse at visse Belægningsarbejder paa de Veje, hvor Arbejdet blev standset ved samme Ministeriums Bekendtgørelse af 19. Marts Man nævnede herunder ønskeligheden af, at det ogsaa blev tilladt at anvende Beton til Vcjarbejder, bl. a. navnlig til Cyklestier, hvilket dog mentes ugørligt, saa længe Samfundet i høj Grad mangler Byggematerialer. Der fremsattes en Del Kritik af Cirkulæret, bl. a. af Besteminel sen om, at Arbejderne skal afgaa fra Vejarbejdet, naar det private Erhverv har Brug for dem, hvorved den givne Tilladelse til Arbej dets Udførelse i visse Tilfælde kan blive illusorisk. Stort set syntes det dog som om de forskellige Amtsvejvæsener ikke var blevet ge neret væsentligt heraf, idet der faldt flere Udtalelser, som tydede pan, at endog betydelige Vejarbejder var blevet forsynet med Bærelag og Dæklag i Løbet af Sommeren. Dette mentes at have sin Aar

21 Ydelse af Tilskud fra Vejfondene. Der var Enighed om det uheldige Betingelser, der af Ministeriet for offentlige Arbejder er stillet for bejdsløse til Vejfondsarbejder, uanset at dette er i Strid med de har kunnet indføre Bestemmelsen om Anvendelse af langvarigt ar Der blev udtalt Forundring over, at Arbejds- og Socialministeriet diggørelse og derfor ikke har krævet Arbejdere anvist i et saadanl Omfang, at Vejarbejdet ikke kunde fortsættes. sag i, at Befolkningen og herunder navnlig Landbrugerne og Torveproducenterne har været stærkt interesserede i Vejarhejdernes Fær forsinkede og fordyrede Arbejderne. kun skal søges, naar det drejer sig om Arbejder, der ikke omfattes mandens Foredrag om samme Emne. om større tilladelig Totalvægt, Akseltryk samt Bredde paa Lastautomobiler gav Anledning til en livlig Meningsudveksling, hvori det fra forskellig Side blev fremhævet, at Tidspunktet, set fra et vejteknisk Synspunkt, var uheldigt valgt, da Vejene var stærkt ned kulærets Bestemmelser tillod, men som havde faaet Dispensation før indtil de engang var slidt op. Bekendtgørelsen af 19. Marts 1946, og det oplystes, at Dispensation af Vejijæren samt Tjære- og Asfaltpriserne refereres i Forbindelse De Udtalelser, der faldt i Forbindelse med Formandens Omtale Arbejdskraft end den, der er Tale om i Cirkulæret. af Cirkulæret af 10. Maj 1947, eller naar man vil anvende anden Dispensation til at udføre de Arbejder, der var blevet standset ved Cirkulæret maatte imidlertid ses ud fra den Synsvinkel, at man strerede og kørte overalt, fordi baade Ministeriet og de enkelte Kom Dispensationer, der gaar ud over Cirkulærets Bestemmelser, maa Cirkulæret udkom, nødvendigvis maatte have Lov til fortsat at køre Endelig var man inde paa, at de Vogne, der var større end Cir ligere Bestemmelser, som Udviklingen efter Krigen var løbet fra. stemte Veje, og Køretøjer Lii Eksportkorsel. hvor vi skal konkurrere vilde prøve at faa lidt Orden paa de faktiske, eksisterende Forhold, ske dog med Undtagelse af Rutebiler, hvis Kørsel er fastlagt til be Man burde nu alle med Ministeriet være enige om ikke at give hvorefter snart sagt Vogne af alle Vægte og Bredder var indregi muner kunde give Dispensation. Det var umuligt at bevare de tid maatte se med megen Betænkelighed paa de forøgede Vognbredder. slidte. Endvidere er mange Veje og Broer meget smalle, saa man gust 1947 om Dispensation fra Bestemmelserne i Motorlovens 4 Formandens Omtale af Justitsministeriets Cirkulære af 9. Au Endelig herskede der Usikkerhed om. hvornaar der skulde søges med den Drøftelse, der fandt Sted senere paa Aarsmødet efter For med andre Landes Biler. i Bestemmelsen om Anvendelse af langvarigt arbejdsløse, der baade 1947 DANSK VEJTIDSSKRIFT 219

22 Anwrikanska Vdgliggare Molorvhgar Boknvtt Person Litteratur. Personalia. Norsk Rbttsfall, Trafik Notiser. V ire Overinge Landbrugsministeriets Cirkulære af I 7. August 1946 om Over lorerne og Vejvæsenerne i Forening bistod Sognekommunerne med Lodsejerne. Resultatet vilde efter fleres Mening blive, at Landinspek bl. a. for at vejlede Landinspektorerne ved deres Forhandlinger med delsen i bebyggede Ornraader og pan mindre vigtige Landeveje, me dens andre Amtsraad behandlede hver Sag for sig og tog Stilling til Udarbejdelse af haardt tiltrængte Byplaner for mange smaa Bebyg.. gelser, der er i god Udvikling. men efter en skønsmæssig Opgørelse har Ca. Halvdelen af Amtsraa dene begyndt al nægte Overkorselstilladelser. pan de frie Strækninger pan de vigtigere Landeveje, men gav Tilla den Maade, at man havde vedtaget at nægte Tilladelse til Overkørsler den udfra Landevejens færdselsmæssi ge Karakter og Lodsejerens kørsler og Sidevejstilslutninger til Landeveje var atter Genstand for en indgaaende Drøftelse. En Del Amtsraad var gaaet frem pan 220 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1947 Prisniveau. munegrupperne burde forøges, saa den svarede til det nuværende Svenska Vd gföreningens Tidskriff 1947 Side fremhævede Nødvendigheden af at have en fast Retningslinie, stolsafgørelse for Cirkulærets 1-loidbarhed, medens man fra anden Fremgangsmaade var den rig(igste. idet der endnu mangler Dom Interesse i at faa en Overkørsel. Adskillige mente, at den sidste Nr. 7. En fransk vlig. Sagen var dog endnu ikke gennemdrøftet i alle Amtsraadene, Der var sluttelig Enighed om, at Motorafgiftens Andel [ii Kom sükerheten vid omköraingar av Civilingenjör Gunnar Hö ckcrt. alimtinna viigarna i Sverige verk av Civilingenjör Tage av Byråingenjör G. Mann berg. Olby. mark. av Kanslisekreterare C.-A. tidskriftsöversikt. von Schécle. notiser. refererade asfalt Föreningsmedde i Dan INDHOLD AF TIDSSKRIFTER för de och Nr. 8. Vegutviding langs Eiclfjord Meddelelser fra Vegdirektbren 1947 landen: Program för Svenska vgföreningens årsmöte vatnet av avd. ing. G. A. Frøholm. nior Otto Kahrs. mererte rundskriv tings-oversikt. Bruarbei niormotet Sysselset vilgningsaldcr av diplorninge der i ha. store arbejder i Saudi-Ara fall. veganleggs lie ingeniørs Num Døds

23 kontroll av vågbelåggningar bindningsförmåga vid låg tem lån av Vågdirektår A. Wolff. fylkenes vegarbeidsdrift pr. Kaiciumkioridens damm av Civilingenj ör G. Kuilberg. traktorbrytning i Norrbot[ens Nelander. Vågmån studera vågnåt? av F.rrådsdirektör E. derlåta att fdrbåttra vårt råd att i nuvarande låge un Nr. 8. De enskilda vågarna. Ha vi En nv jåmnhetsrnåtare fdr sor Kolbjorn I-leje. Storbyens parkeringsproble Sysselsettingen ved Statens og i Ar gentina. mer. Vegvokterboliger Norsk vegbesøk i oversikt for offentlig vegved likehold i årene Danmark. Sysselsellings ingeniør G. A. Froholm. Nr. 9. To rutebilstasjoner av profes Svenska Vdgföreningens Tidskrrft 1947 siv vegbyggjing av avdelings Progres Meddelelser fra Vegdirektören 1947 ke var gruset. Da der efter Oplys der var glat, og paa hvilket der ik Snevejr paa et Fortov i København, paagældende Tidspunkt, fandtes den (irusningspligtige ikke at være er statningspligtig overfor F. bruar 1946 Kl. 15,45 i stærk Blæst og Nytte kunde være gruset paa det En Fodgænger F. faldt den 23. Fe ningerne om Vejrliget ikke med østre Landsrets Dom 17. April 1947 i Anke IV 447 j1947. havde været uberettiget hertil uden Dispensation fra Ministeriet jfr. Skovlovens 5, litra a. i en af Landbrugsministeriet anlagt Sag kendt pliglig at anerkende, at den Søllerød Sogneraad Areal til Vejanlæg og fældet en Del af de paa Arealet staaende Træer, blev En Kommunalbestyrelse, der havde eksproprieret et fredskovspligtigt Ministeriet for Landbrug og Fiskeri. mod Højesterets Dom 11. Februar 1947 i Sag 215,l946. FRA DOMSTOLENE Notiser. tokoll och hålsningsanförande. meddelanden: Svenska våg rade av Kanslisekreterare C. A. Wolff. A. von Schéele. Bornholm och dess samfå rdselsvågar av Vågdirektör Båttsfall, F.renings refere föreningens årsmöte Pro Litteratur. Joints and Cracks in Concrete Pavements. Personalia. Practice jo the 48 States. peratur av Fu. lie. H. Arnfelt. 31. Juli Slab Joint 1947 DANSK VEJT1DSSKRIFT 221

24 Udstykning 11. I Kobekon mod Erstatning Ill. E. al en stærkt Snevejr undladt at foretage Ejeren mod Forsikringsaktieselskabet,,Skandinavia, østre Landsrets Dom 29. Maj 1947 i Anke IV 489/1946. kunde have haft afgorende Betyd der, domtes E. til at betale F. Er gaaede Skade. ning i Retning af at undgaa Ska veje for samtlige Parrelejere, mod at disse istandsatte og vedligeholdt 222 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1947 ved Driften af et Mortelværk havde var bestemt, at nogle Vejarealer ud midlertidig at afbryde Færdselen ad lagdes til Anvendelse som FLelles gulering eller lign. E., der til Rrug Veje trakterne paa nogle Ilavepareeller Vejene, dog at Ejeren E. al 1-lovedejendommen skulde have Ret til en Del af Vejene paa Grund af Re 0. Nietsen & Co., Kbhvn. to al Vejene og en Gennemgravning kørsel af samtlige Vejarealers dy bere liggende Materialer, forsaavidt dette ikke var nodvendigt til Vejenes Regulering. foretaget Gravning efter Grus paa 1-laveselskabet,,Golfdalen. Ejendomsmægler Ejnar Poulsen Højesterets Dom 17. Marts 1947 i Sag 240/1945. ikke kunde udelukkes, at Grusning da en Fodgænger F. faldt. Da det Grusning paa Fortovet til Kl. 17,20, Ejendom i Kobenhavn havde under ved Underdirektør Sigvard Carl Burggaard Burvil, Svanevæniret 14 Fm Rigmor Emilie Andersen, Dronningensgade 54. Veje, at Terrænforholdene ikke var til Ilinder for Kørsel i Vejenes fulde statning for den F. ved Faldet over Regulering af de to førstnævnte Bredde, og Opf1dning af Gennem des inden en nærmere fastsat Frist delvis var blevet ufarhare, tilpligte til at undlade Afgravning og Bort- gravningen af den tredie Vej, samt at foretage saadan Afgravning og al en tredie Vej, saaledes at Vejene

25 * k ( ) B F \ Ii \ \r. (I(ig.$Ie 5 L III. 22() I)e Danske Granithrud Leverandør til Kommuner Landet over :1: Brosten og Kansten., Kaisten, Singeis, Gran//skærver, (hus og Sand, TE[JRAMAIR.: MAKADAM FfLFFON: (ÆNTR a 4729 UASVÆRKSIIAVNEN 156 KØBENFIAVN V KALVEBOJ) BRYGGE H.POULSEN&CO. / I L II \ o1(lga(i.)i kh)e11ha ii. 0 Li % r B E B (; * Vang Bo ru ho Im. 4(h nu I1(9iCV %ka t e- (lui U%%C hio%dpii%fa buk i i( I)( e

26 FORLANG TILBUD OG REFRENCI3R EMULSIONSSPREDERE - i Telefon 48 G. Nicisen & Co,, Kbhvn. SNEPLOVE FEJEMASKINER - - GRUSSPREDERE moderne Udførelser og til alle Formaal. Triplex, Tandem, eenvalsede og almindelige DIESELTROMLER RINGSTED JERNSTØBERI & MASKINFABRIK Af