VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 09/10

Transkript

1 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 09/10

2 VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF

3 Indhold Forord/Velkommen til de nye elever...side 3 Nyt syn på VHG...side 4 Aktivitetsdag...side 6 Livøturen side 8 Rejsevirksomhed i tværfaglighedens lys...side 10 Museumsprojekt...side 14 Stofmisbrugsdag...side 16 Studieværksted...side 17 Lærernes studietur til Berlin...side 18 Veloplagt Bertel Haarder til fællestime på VHG...side 19 Klimauge...side 20 Læsevejledning...side 22 Fra Argentina til Danmark...side 24 Mysteriet om et digt...side 25 Fremragende fællestime med Chris Minh Doky...side 26 Skolefest 2010 Maskerade...side 30 2.a invaderer Toscana...side 32 2.k i Wien...side 34 2.s i Skt. Petersborg...side 36 2.t i Nordøstfrankrig...side 38 JazzNordEnsemble...side 41 2.x i Salzburg...side 42 Til Wien trods askesky...side 44 2.q laver reklame lm for kommunen...side 46 Ayse og The Wall...side 47 1.q i uddannelse som integrationseksperter...side 48 Blåt, hvidt og rødt eller Salt frem for sødt...side 50 Antisemitisme, holocaust og andre folkedrab...side 52 Gennem lydmuren med The Wall...side 54 Forårsudstilling og forårskoncert...side 58 VHG- lmgalla side 62 Sportsnyhederne...side 64 Musiklivet på VHG...side 66 Om Elevrådet...side 68 Personaleoplysninger...side 69 Redaktion: Jørgen Jørgensen og Morten Severin i samarbejde med Informations- og pro ludvalget: Pernille Olesen, Trine Madsbøll, Maria Antonsen, Ulla Silverberg And reasen, Birgitte Buus, Bente Nielsen, Poul Lyby Han sen, 2.t, Mathias Lau Nielsen, 2.x og Gül Pinar Øzkan, 1.a. Fotos: Johan Nitschke, Peter Stenild, Kirsten Svejstrup, Trine Madsbøll, Morten Severin, Mads Sidenius, Jonna Fransgård, Ulla Silverberg And reasen, Margit Hansen m.. Omslag: Elever fra 1.t & 1.x i billedkunst C. Design: Ulla Silverberg And reasen og Sanne Kvist Nielsen. Vesthimmerlands Gymnasium og HF Jyllandsgade Aars Tlf Fax adm@vhim-gym.dk Hjemmeside: Tryk & repro: Aars Bogtryk & Offset 2 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

4 Forord Så er det igen tid for at se et skoleår i bakspejlet. Der er sket meget i det forløbne år, men vi håber, det er lykkedes at fastholde det vigtigste i tekst og billeder i dette årsskrift. Det herskende kompositionsprincip har, som månedsangivelserne i margin angiver, været den kronologiske rækkefølge, men undertiden brydes dette af artikler, der gør status og måske antyder en retning, vi som skole bevæger os ad. Hovedparten af de bidrag, vi har modtaget fra elever, kolleger og i et enkelt tilfælde en udefrakommende, viser to ting: At vi er et gymnasium, hvor rejseaktiviteten fylder meget, og at de kreative fag har gode vilkår her. Der er dog også bidrag, der ad deres egne snørklede stier er endt i årsskriftets spalter. Som et digt, der dukkede op, da sneen og frosten slap sit tag Hvem er vore læsere? Det har vi spekuleret lidt over. Vi forestiller os, at der er en del, der læser årsskriftet, fordi de endnu ikke kender os og gerne vil blive lidt klogere på, hvem vi er, og hvad vi står for. Derudover bliver årsskriftet forhåbentligt også læst internt af lærerne, eleverne og deres forældre med henblik på at genopleve nogle af årets højdepunkter. For den sidste gruppe læsere har den ene af vi to gamle redaktører, Morten, lavet nogle gåder i sine indlæg, en slags Find-Holger -opgaver. Morten kan godt lide homerisk stil og bruger gerne faste smykkende adjektiver (for de indviede: epitheton ornans) i stil med Fodrappen Achilleus. F.eks. omtaler han som regel sig selv som den halvbistre træner. Men hvem er den unge team-manager, pastoren og den teatergale m.m.? Svarene på disse spørgsmål skal a everes i en kasse lige efter sommerferien, når skolen markerer sin 50-års fødselsdag, og der vil være en præmie til den heldige vinder. Opgaven er gjort lettere ved, at der er sat gåseøjne omkring redaktørens epitheta ornantia. God fornøjelse med læsningen! Morten Severin og Jørgen Jørgensen Velkommen til VHG Det er mig en stor glæde at byde velkommen til et nyt stort hold elever, samtidig med at jeg kan sige: Velkommen tilbage! til de gamle. Aldrig i skolens historie har vi været så mange: 15 gymnasieklasser og 4 hf-klasser. Altså et godt stykke over 500 elever i alt. Og det skoleår, vi nu tager hul på, bliver også lidt usædvanligt. Skolen har eksisteret i 50 år, og det vil vi fejre med en række arrangementer i løbet af efteråret. Så der bliver noget at glæde sig til! Til de nye vil jeg sige, at det ikke er et helt almindeligt gymnasium, I er kommet til. Det blev jeg meget bevidst om her i foråret. Med jævne mellemrum sætter vi en musical op, men sidste skoleår var et af de år, hvor vi havde tænkt at skrue lidt ned for ambitionsniveauet. Sådan gik det imidlertid ikke: Jeg blev opsøgt af en gruppe elever, der havde andre planer. Efter at have lyttet til dem gav jeg grønt lys for projektet, og det kom jeg ikke til at fortryde. Teaterkoncerten The Wall, der blev opført i Alfa to gange i begyndelsen af april, var på mange måder grænseoverskridende. Da jeg så resultatet af gruppens anstrengelser, måtte jeg i forlængelse af publikums klapsalver a evere tre roser til holdet: Den første rose gav jeg for elevernes mod og kreativitet. Tænk, at de turde binde an med en sådan opgave! At lave en teaterkoncert ud af Pink Floyd s banebrydende album The Wall, der i lmversionen nærmest har opnået kultstatus for de este! Ikke desto mindre kunne vore elever bevæge en kender af Pink Floyd som Leo Bech, musik- og dramalærer m.m. på Års skole, sådan som man kan læse senere i dette årsskrift. Med enkle midler og originalitet k de The Wall til at leve endnu engang på scenen. Den anden rose gav jeg for elevernes kvalitetsbevidsthed. De vidste, hvad det krævede at give sig i kast med en sådan opgave: Der skulle øves, øves, og atter øves. Måske gik det en smule ud over skolearbejdet for nogle i en periode hen imod premieren, men i det store og hele klarede de begge dele ot. Og jeg er sikker på, at den målbevidsthed, de lagde for dagen i forbindelse med teaterarbejdet, i det lange løb også vil have en positiv effekt på skolearbejdet Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

5 Beskæftigelse med kreativt arbejde har en gunstig indvirkning på ens hele tilværelse. Det var også den lære, vi k af en af skoleårets bedste fællestimer: Mødet med jazzmusikeren Chris Doky, som man kan læse om her i årsskriftet. Den tredje rose gav jeg for samarbejdet. Eleverne havde på tværs af klasser og årgange fundet ud af, hvem der kunne hvad, så at den enkeltes evner blev udnyttet optimalt. De havde fået hjælp udefra, og nogle lærere havde virket som gode konsulenter, men teaterprojektet var i bund og grund elevernes eget. Og når man får ejerskab til noget, udvikler man sig nu engang bedst. Det gælder ikke blot teaterarbejde. Det er mit håb for jer nye elever, at I har lyst til at gå ind i fællesskabet og bidrage med det, I nu er gode til. Der er tilbud nok på skolen, hvor I har mulighed for at gå ind at blande jer og gøre en forskel. F.eks. ved at tage et nap med i Elevrådet eller elevforeningen Hebe, der er et stort aktiv for skolens sociale liv. Som nævnt i indledningen bliver der i efteråret en række jubilæumsarrangementer, hvor vi har brug for jeres hjælp til afviklingen, og som I kan se af dette årsskrift, har vi senere en stor skolefest i februar, hvor alle med tilknytning til skolen mødes i festligt lag. Sidste år var maskerade temaet for udsmykningen, og klasserne havde til opgave at lave store masker til festen. Nogle af disse kan I nyde på de følgende sider. Sådan kan skolen se ud, når vi slår gækken løs, men ellers er det ikke masker, der præger skolen i dagligdagen. Her taler vi ligeud, og vi møder hinanden på tværs af årgange og skoleformer i en fordomsfri atmosfære. Velkommen til et nyt skoleår! Kirsten Holmgård Nyt syn på VHG Eleverne fra 1.t & 1.x i Billedkunst C har her i foråret lavet en spændende arkitekturopgave, hvor de har lavet ny udsmyk ning af VHG. Opgaven gik ud på at re-designe VHG uden hensyntagen til økonomi... (alligevel vil mange af forslagene kunne gennemføres for ganske få millioner). Altså med andre ord, frit slag! Eleverne har taget udgangspunkt i helt forskellige metoder, så derfor ses ekspressionistiske forslag side om side med surrealistiske... og bemærk den vidunderlige brug af symboler over alt. Spændende og helt anderledes bud på VHG, der vil kunne skabe et helt nyt image af skolen... og en helt ny oplevelse af at gå her. Velkommen til VHG på elevernes måde! Ulla Andreasen 4 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

6 Vi har valgt hippietemaet, som fuldfører skolens ry. Vores design har vi valgt at lave med meget stærke og friske farver, som giver skolen et livligt og åbent præg. Mennesker og skolebussen er med til at fuldende hippietemaet. Designet giver en afslappet og harmonisk stemning. Nanna, Helene og Mia, 1.tx: VHG RE-design Gitte og Anne Cathrine, 1.tx: Vores idéer til VHG's mulige design bunder i naturlighed og læring. Vi har fokuseret på skolens motto: Et godt sted at være, et godt sted at lære. Når der er ro og naturlighed i omgivelserne, vil hjernen ikke blive forstyrret, og derfor vil den være bedre til at optage viden. Vi har også fokuseret på, at vores idéer skal kunne udføres i virkeligheden. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

7 September 2009 Aktivitetsdag Åh, nej! Vejrguderne har for en sjælden gangs skyld svigtet os, og det pisker ned med lune dråber. Det kan nu hverken ødelægge engagementet eller humøret hos de 500 beredte elever, hvoraf mange er mødt op i fantasifulde udklædninger og med klassebannere til en dag arrangeret af idræt og billedkunst. Sidstnævnte med temaet genbrugsgalla. Der dystes i en lang række idrætsdiscipliner, og et sindrigt pointsystem garanterer, at lutter sejre i kampene ikke nødvendigvis giver en førsteplads. Bl.a. gives der også point for at have lærere på banen, hvorfor der trækkes hårdt på de talentfulde af den slags. Dog gælder det ikke den århusianske historiker, som, efter en tvivlsom dommerpræstation i stafetløbet, vælger at vogte over lærerværelsets kaffemaskine. Mere interessant er dog kampene på banerne, og da dagens pointhøst gøres op, har 3.x vundet årets aktivitetsdag og en senere middag serveret af idrætslærerne. Morten Severin 6 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

8 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift September 2009

9 September 2009 Livøturen 2009 LIVØ. Et ideelt udgangspunkt for storslåede naturoplevelser og sjælelig idyl - det er hvad man nder i landsbyen på Livø. Sådan præsenterer Livø sig selv på hjemmesiden, og vejret var helt i top, da VHG indtog øen d september, så alle kunne vist tilslutte sig ovenstående. Kommentarer: Mathias GC, 1.k: Nu er jeg en af dem, som synes, at vi havde en rigtig hyggelig Livø-tur. Det med, at vi alle sammen skulle bo under samme tag, var rigtig godt. Og så det med, at vi skulle ud og klare opgaver og udfordringer sammen og med de andre klasser var også rigtig godt. Har ikke rigtig noget negativt at sige om turen. Frederik, 1.k: Jeg synes, turen til Livø var en dejlig oplevelse, fordi vi blev rystet godt sammen. I en klasse er det vigtigste ofte, at man kan snakke sammen, selvom man måske ikke har de samme interesser eller samme baggrund. Det var en rigtig god idé, det med at vi skulle optræde for hinanden; det var virkelig sjovt og grænseoverskridende. Også det mindre vellykkede løb, vi lavede på hele øen, blev en fantastisk oplevelse. Man gik sammen med nogle mennesker, som man ikke kunne undgå at komme til at kende, fordi man skulle lave opgaver, som krævede samarbejde. Genialt, at hver klasse havde hvert sit hus, det var nice! Hvis jeg skulle sige noget, som var negativt, ville det nok være, at vi skulle lave skoleting derovre. Det synes jeg var træls. Både det kemi og det med udgravninger, vi havde derovre. KEDELIGT! :) Mere sport evt.? Men jeg kunne da se, at næsten alle var godt udkørte, da vi skulle hjem. Det var da en rigtig god ting. Alt i alt synes jeg, det var en dejlig tur (og her tror jeg at jeg taler på hele 1. k's vegne). Vedhæftet et billede af min gruppe til ø-løbet :) Vinder af kategorien OPDAGELSE 1.t Vinder af kategorien MÆRKELIGSTE BILLEDE 1.x Rikke, 1.s: Jeg synes, det var knap så godt at komme så sent af sted, men det var en rigtig hyggelig tur. Det var specielt godt, at vi kom på hold med folk fra andre klasser til det der løb :-) Camilla D, 1.s: Jeg er enig med Rikke. Jeg synes også, det var en lille smule træls, at vi kom så sent af sted. Vi var jo nærmest rystet sammen på det tidspunkt. Men jeg synes også, at det var en rigtig hyggelig tur, og vi lavede mange sjove ting, bl.a. løbet med dem fra de andre klasser! Og idrætten der den ene eftermiddag var også godt. :-) Nadia, 1.s: Jeg synes helt klart, at det fedeste ved hele turen var den aften med underholdning! Vinder af kategorien MEST VIDENSKABELIG 1.t Vinder af kategorien HARMONI 1.t 8 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

10 Vinder af kategorien FRIHED 1.x Et af hovedformålene med en hyttetur er at styrke klassesammenholdet, men da vi var 3½ uge inde i skoleforløbet, var der for de este klassers vedkommende allerede etableret et ret godt sammenhold. Derfor var programmet også stramt sammensat med mange forskellige udfordringer: Musik for alle (indstudering af 2 sange, som skulle synges erstemmigt, og præsenteres for forældrene ved intro-arrangementet ugen efter) Boldspils-turneringer Diskussion, vedtagelse og formulering af klasserumskultur Præsentation af Museumsprojekt ved arkæolog Lars Rasmussen Efterfølgende forsøg og rapportskrivning om oldtidsøl Ø-rally med træning i holdmentalitet Fotokonkurrence Underholdning, klassevis for alle Årets nyskabelser var museumsprojektet og fotokonkurrencen. Arkæologi er et fag, som kombinerer de tre hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, hvorfor det er som skabt til at introducere Almen Studieforberedelse (AT). AT er en af nyskabelserne i gymnasiereformen, og derfor er det naturligt at gøre eleverne bekendt med det så tidligt som muligt. Fotokonkurrencen var med til at skærpe bevidstheden om de specielle øjeblikke, og der blev ittigt knipset til højre og venstre. Det var dog ikke helt tilfældigt, hvad der blev indfanget, så dommerkomiteen havde en svær opgave med at kåre vinderne af de annoncerede kategorier. Trine Madsbøll Vinder af kategorien SJOVESTE BILLEDE 1.p Vinder af kategorien KAOS 1.a Vinder af kategorien BEDSTE BILLEDE 1.x Vinder af kategorien FÆLLESSKAB 1.t September 2009 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

11 September 2009 I Shakespeares fodspor Kosmopolitiske storby-mennesker vendte sig overrasket ved synet, da pastoren og den teatergale galoperede hektisk igennem Londons gader med en ok unge efter sig. Det var 3.s i Shakespeares fodspor på Literary Walk i metropolen, men tiden var åbenbart ikke mere knap, end at en hjemløs lige k et par ord i Shakespeares ånd med på vejen: Hvor er din stolthed, menneske? Et sådan AT-eventyr omfattede jo en masse teater og musik samt studier i Shakespeares Globe, men der var også plads til besøg i Old Bailey, parlamentet og British Museum, før en ok studerende 3.s ere og deres lærere i dansk og engelsk vendte hjem til Nordjylland efter intense dage. Rejsevirksomhed i tværfaglighedens lys I indeværende skoleår har stor rejsevirksomhed endnu en gang dokumenteret skolens internationale fundament. Således var alle 3.g-klassernes rejser AT-forløb med destinationer som Budapest, København og London, mens to 2. hf-klasser tog på tværfaglige rejser til Italien og Tyrkiet. I The Globe 3.s i London Pigerne fra 3.x i London 10 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

12 Her har drengene fået lov at komme med. Krig, krig og teknologi 3.x stod foran en V2-raket, da fysik/kemi- og engelsklæreren ubesværet forcerede snubletrådene med elegante hop for at gentage hele den overordnede problemstilling for AT-rejsen til London: Er teknologi neutralt, eller har den iboende positive og/eller negative egenskaber? Hvor fysik/kemi havde fokus på krigsgasser, raketteknologi og atombomben, kredsede engelsk omkring synet på propaganda og teknologi, som det præsenteres i romaner og poesi. Direkte på slagmarken var 3.x nu ikke. I stedet omfattede AT-rejsen i London bl.a. besøg på Science Museum, Royal Observatory, Imperial War Museum og Cabinet War Rooms, inden et civil- y bragte klassen hjem fra krigszonen. Med lift ned til 37 varmt termalbad Tortur Og når vi nu er ved de hyggelige temaer, ja, så studerede 3.k tortur i Ungarns skønne hovedstad Budapest. Og hvorfor så det? Her skal svares søges i den otte over klas sevilla på byens fornemste gade, Andrassy Utca, der først tjente som nazisternes hovedkvarter under 2. verdenskrig, og senere blev base for det hemmelige politi under kommunismens æra. Ingen kan umiddelbart forestille sig, at denne smukke bygning var omdrejningspunkt for ubeskrivelig menneskelig lidelse og ondskab. For det var her, at jøder, modstandsfolk og frihedselskende ungarere blev tortureret og ofte med døden til følge. Biologi, historie og psykologi dannede udgangspunkt for denne AT-rejse, som bød på langt mere end død og elendighed. Bl.a. et besøg på den danske ambassade, en tur op i Buda-bjergene, en stor skattejagt og ikke mindst mindeværdige timer i de så berømte termalbade. Og så var der også besøget på VHG s venskabsgymnasium midt i Budapest, hvor 3.k, traditionen tro, skaffede danske sejre i fodbold og volleyball. September 2009 To tough guys fra 3.x 3.k i Budapest Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

13 September 2009 Demokrati Historie og samfundsfag udgjorde fagene i 3.a s AT-tur til København med temaet: Demokrati og velfærdsstat. I den forbindelse beskæftigede klassen sig med forskellige former for demokrati i funktion, hvilket bl.a. omfattede besøg i folketinget (repræsentativt demokrati), nationalmuseet, rådhuset (nærdemokrati), Christiania (direkte demokrati) og Østre Gasværk med forestillingen Come Together. Som tillæg hertil forestod klassen en rundvisning i arkitektoniske stilarter fra renæssancen til senmodernismens arkitektur i København. Antikke gravkamre ved Kaunos Italien og Tyrkiet 2.p og deres lærere i dansk og religion besøgte renæssancens smukke højborg, Firenze, i Toscana. Her blev dagene brugt på nærmere studier af de store kulturbastioner som f.eks. domkirken, den berømte bro over Arno- oden, Ponte Vecchio, og et besøg på Galleria degli Uf zi, som er et kunstmuseum i verdensklasse. 2.q var med historie, idræt og samfundsfag på en uges ophold i Bodrum, Tyrkiet. Byens antikke navn er Halikarnassos, og det er herfra, at historiens fader, Herodot, stammer. Ugen bød bl.a. på en stor skattejagt til ere af antikkens vidundere, besøg på en korsridderborg, havsvømning, ekspedition til en ubeboet ø med vilde kaniner og en konstatering af den smerte, som et søpindsvin kan udføre. Endvidere var der en ud ugt til den lille odlandsby Dalyan, og ruinbyen Kaunos med otte antikke gravkamre midt oppe på stejle klipper, hvorefter den stod på naturligt mudderbad og besøg på den strand, hvor havskildpadder lægger deres æg. Nu er 2.q jo en sportsklasse, og derfor var der en sen aften landskamp mod Tyrkiet i fodbold på et indhegnet, oplyst stadion med masser af stemning og tilskuere. En intens kamp, hvor begge hold ville vinde, hvorfor uafgjort nok var det rette resultat set i forhold til den efterfølgende forsonende stemning. Morten Severin 3.a i København Landskamp Danmark-Tyrkiet 12 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

14 Camilla, Line og Pernille, 1.tx: VHG RE-design Drømmen for vores re-design var at skabe et lys i den mørke tid. Vi ville se fremad og glæde os til den gode og varme tid, som kommer os i møde. Vi ville skabe en følelse af, at selvom vi be nder os i en mørk tid, kan vi være sikre på, at tiderne på et tidspunkt vender, og at vi igen fornemmer, det er solen, der dominerer i stedet for kulden. Vi har fokuseret på det lyse. At man trods problemer, modgang og andet alligevel altid skal fokusere på det positive. Det er det, man kommer længst med her i verden. Vi gjorde det ved at bruge alle de ting i vores re-design, som folk forbinder med sommer og varme. Maja og Kathrine E. 1.tx: Vi ville gerne sætte naturen i centrum. Gøre folk opmærksomme på, at det er vigtigt med natur, sundhed og motion. Vores idé med iserne var, at hver elev skulle lave en hver, så der på skolen var noget personligt fra alle. Vi valgte, at der skulle plantes en stor skov rundt om skolen for at bringe naturen tæt på skolen. Vi satte nogle solfangere på skolen, så den kan komme tættere på at være selvforsynende. Vi ville gerne skabe en debat om det meget omtalte emne global opvarmning. Vi ville gerne skabe et sted, hvor man skaber nogle løsninger. Et sted, hvor der er liv til at boltre sig på. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

15 September 2009 Museumsprojekt Efter tur gennemgik hver af de nye gymnasieklasser i september et undervisningsforløb, hvor praktisk arbejde som ølbrygning, tilberedning af mad i kogegruber og måling af stegetemperaturen blev kombineret med faglig viden om arkæologi, naturvidenskabelige metoder og praktisk museumsarbejde. Målet var at give eleverne et indblik i muligheder for tværfaglighed og det professionelle arbejde med kulturarven. Projektet er det første af sin art i landet og har som pilotprojekt fået kr. i støtte fra Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje. Undervisningsforløbet er blevet dokumenteret og sammen med relevant undervisningsmateriale lagt ud på museets og gymnasiets hjemmesider som inspiration til andre gymnasier og museer i landet. Som en optakt til projektet bryggede de nye elever under deres fælles introduktionstur på Livø oldtidsøl ef- ter biologi- og kemilærer Anne Bechers anvisninger. Her kom projektlederen, Lars Rasmussen fra Vesthimmerlands Museum, i øvrigt på besøg for at informere eleverne om dagene på museet. Fra gymnasiets side er det Anne Becher og Morten Severin, der har deltaget i den fælles planlægning af projek- tet, t, og de ser det som en god mulighed for at in tro duce re eleverne til faget almen studieforberedelse, en timeramme, der bruges til samarbejde mellem fagene. Netop i arkæologien anvender man arbejdsmetoder inden for og på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og projektet vil give eleverne en indsigt i, hvordan museumsfolkene forbinder teori med praktiske eksperimenter. Her i form af grubestegning. Jørgen Jørgensen 14 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

16 Marie og Mette, 1.tx: VHG RE-design September 2009 I vores arkitekturprojekt, hvor vi lavede om på VHG, fokuserede vi meget på det symbolske i at lære. Bl.a. valgte vi at lægge vand over det hele og lave en bro fra vejen ind til indgangen, som symboliserer vejen til viden. Eleverne på Vesthimmerlands Gymnasium og HF er selv nøglerne til læring, og derfor lavede vi døren som et nøglehul. Vi har sat ydelys i vandet for at symbolisere ideer, og desuden sammenligner man ofte lys med viden. I højre side af billedet har vi sat mange billeder op på muren, både for at få noget farve, men også for at vise, der er plads til alle her. Flodhesten er sat op på taget for at få folk til at stoppe op og tænke over det. Nete og Janni, 1.tx: Ideen med vores VHG-design var at lave en multikulturel skole, med plads til folk fra alle kulturer. Samtidig ville vi gerne have, det skulle se lidt nt og højtideligt ud, uden at det skulle se kedeligt ud. UDDANNELSE = FÆLLESSKAB = GULD Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

17 September 2009 Stofmisbrugsdag I september brugte vi en hel skoledag på at informere 1. og 2.g ere samt 1.hf ere om de forskellige former for rus- og dopingmidler og deres skadevirkninger. Dagen var af fællesudvalget tilrettelagt som en blanding af workshops og fællesarrangementer ved gæster udefra. I den første fællestime var det SSP-koordinator Johnny Nielsen fra Vesthimmerlands Kommune, der informerede, og der blev lyttet opmærksomt til, hvad han sagde. Nok især, fordi foredragsholderen gennemgik rusmidlerne kontant og klart, uden alt for mange moraliserende pege ngre, og i de unges eget sprog. Ved slutningen af dagen var der et fællesarrangement af en helt anden art, idet man havde fået Ditlev Nielsen fra Holstebro til at komme og fortælle om sit liv Fra bodybuilder til hjerneskadet. Han fortalte om sit misbrug af anabolske steroider, og hvordan han i dag er lammet i venstre side på grund af det. Inden Ditlev Nielsen startede sit foredrag, havde han anbragt et ot æble på en stol, og dette æble vendte han ere gange tilbage til for at få tilhørerne til at forstå, at man godt kan have et ot ydre og så være rådden indeni. Ganske usentimentalt fortalte han om, hvordan hans indre organer var ødelagt på grund af misbruget, og han var ret afklaret om at skulle dø i en ung alder. Igen og igen slog han fast, at han kun havde sig selv at takke Lavet af Rikke og 2xStine, 2.a for sin skæbne, og at han i dag skammer sig over, hvad han tidligere har gjort, bare for at komme til at se ud som en tough guy. Dette foredrag affødte en hel byge af spørgsmål fra salen. Eleverne ville f.eks. vide, hvad der får en ung mand til at tage anabolske steroider, og Ditlev Nielsen var helt på det rene med, at det nok bundede i nogle mindreværdskomplekser og mangel på kærlighed og opmærksomhed i barndommen. Imellem de to foredrag arbejdede eleverne så i forskellige workshops. Her medvirkede blandt andet Anne Rytter Asferg fra Misbrugscenteret og den lokale falckredder Cordt Holst, ligesom skolens egne lærere var tovholdere på workshops. En handlede f.eks. om at lave kampagner imod brug af rusmidler. En anden gav anvisninger på, hvordan man får sunde bøffer ved hjælp af et fornuftigt træningsprogram. Endelig var et par biologi- og kemilærere instruktører på en workshop, der simulerede rusmidlers påvirkning af nervesystemet. At dømme efter elevernes aktivitetsniveau, var det en udbytterig dag. Jørgen Jørgensen Lavet af Karina og Lars, 1.p 16 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

18 Studieværkstedet En succes med vokseværk I skoleåret 2008/09 blev VHGs studieværksted igangsat. I det forgangne skoleår har vi fulgt op på sidste års succes, uden ret mange ændringer. Og at studieværkstedet vokser i popularitet er der ingen tvivl om. Der er brug for hjælperne næsten hele tiden, og det er jo herligt. At mange elever er blevet glade for hjælpen kan bl.a. ses på de mange faste kunder der kommer igen uge efter uge. Stine Hedegaard fra 2.a er meget glad for den hjælp der tilbydes. Jeg kommer tit herind, når der er engelskaflevering. Så får jeg hjælp til at få styr på grammatikken, før jeg a everer. Sidste år var det især matematik, jeg k hjælp til. Denne dag var det dog en kemirapport, der skulle laves færdig. Det er især godt, at man er sikker på, man kan få hjælp, hvis man går i stå med en opgave. Det kan jeg ikke, hvis jeg sidder alene. Anne-So e Holm mener, at det er hyggen, der er vigtigst. Og så det, at man ikke så nemt bliver useriøs, som det kan ske, hvis man sidder ved et bord et andet sted på skolen. Ved et andet bord sidder Sine Støy Jessen og Camilla Kjeldal Jensen fra 2.s. De laver matematika evering sammen. Sine: Vi var ikke i Studieværkstedet, da vi gik i 1.g. Jeg ved ikke helt hvorfor. Vi skulle nok lige i gang. Trine supplerer: Vi oplever tit, at når man først har været her en gang, så kommer man også igen. Så skal vi bare have endnu ere til at komme i værkstedet første gang. Der er af naturlige årsager skiftet en del ud på hjælperfronten. I skoleåret 09/10 har lærerhjælpen været ydet af Peder Nielsen og Pernille Olesen på sprogsiden og Trine Madsbøl og Thomas Asaa på naturvidenskabssiden. Elevmedhjælpere har i år været: Christina Hald og Sisse Haldrup begge 3.a, Linda Jepsen 2.p, Gitte Taasti Jensen og Vibe Busk, begge 3.x, og Helle Lapirtis Jensen, 3.k Thomas Asaa Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

19 November 2009 Guiden Ole Riis På besøg i et tidligere STASI-fængsel Lærernes studietur til Berlin Fra d. 4. til d. 7. november var skolens lærere på studietur til Berlin. Formålet var, at vi kunne se, hvad byen kan byde på i forbindelse med vore egne fag og tværfagligt samarbejde. Der var både et fællesprogram, hvor alle fulgtes ad, og individuelt program, hvor faggrupperne selv kunne besøge de seværdigheder, der er relevante for lige netop deres fag. Blandt de fælles indslag var der vidt forskellige ting som besøg i et tidligere STASI-fængsel i Hohenschönhausen og middag i restauranten på toppen af Rigsdagsbygningen. Her vises stemningsbilleder fra oplevelser på studieturen. Marie Antonsen Middag på toppen af Rigsdagen 18 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

20 Flere gange roste han spørgerne for at være godt inde i sagerne og for at være velformulerede. I ere tilfælde udviklede spørgsmålene sig til en lille ping-pong -dialog mellem elev og minister, sekunderet af det lokale folketingsmedlem Per Bisgaard, der fungerede som ordstyrer. Bl.a. de emner, der blev taget op, var naturligvis gymnasiereformen, og her var ministeren godt klar over, at de første årgange havde fungeret som prøvekaniner. Det mente han imidlertid ikke havde gjort så meget. I pionerfaser indgår lærere og elever nok i en tættere dialog om det, der er nyt, sagde han bl.a. Han lagde heller ikke skjul på, at han i sin tid ikke selv var den store tilhænger af reformen, som han overtog som nyudnævnt minister, og understregede, at han havde justeret den tre gange. Et andet emne, eleverne gennem deres spørgsmål hagede sig fast i, var de mange elever i klassen og den negative effekt, det har på undervisningen. Her gled ministeren imidlertid behændigt af ved at sige, han ikke gik ind for rkantede lofter for antallet af elever i klasserne, men gerne ville bevare eksibiliteten for skolerne til også at kunne oprette små hold. I øvrigt understregede han gang på gang, at vores uddannelsessystem er et af de bedste i verden. Det er derfor, der er dobbelt så mange udlændige, der kommer til Danmark for at gennemføre en uddannelse, end der er danskere, der tager ud i verden for at studere, sagde ministeren. De kan lide vores omgangsformer og vores måde at lære på. I forbindelse med det sidste kom han ind på sin egen gymnasietid. Haarder er matematisk student fra Sønderborg Statsskole og karakteriserede sig selv som rigtig god til at Veloplagt Bertel Haarder til fællestime på VHG løse matematiske opgaver, men hvad man skulle bruge det til, anede han ikke. Det var først gået op for ham for nylig ved et besøg på Avedøre Statsskole, hvor eleverne lavede ingeniøropgaver. Tidligere havde man kundskaber og færdigheder, men nutidens studenter er, ifølge ministeren, meget mere bevidste om, hvad det skal bruges til. Udvidede sproglige kompetencer Under fællestimen kom Bertel Haarders visioner for fremtidens uddannelser tydeligt til udtryk. Noget, han slog stærkt på i sit oplæg, var muligheden for at få elever til at vælge ere sprog. Som det er nu, hvor mange kun kan dansk og engelsk, det går ikke, sagde han. Det er et mærkeligt svar på globaliseringen. Selv havde han læst et år i USA, og det havde givet ham meget. Mens han var medlem af Europaparlamentet, havde han også været glad for det fransk, han kunne. Sprog er et vindue til andre mennesker, understregede han, en anden kultur og et andet verdensbillede. Han gjorde også opmærksom på de 100 millioner mennesker, vi har lige syd for grænsen, som det er vigtigt at kunne kommunikere med. Det skulle jeg også hilse fra erhvervslivet og sige, understregede han. Efter fællestimen mødtes Haarder med gymnasiets bestyrelse og lærerstaben. Her havde ministeren bl.a. mulighed for at høre om erfaringerne med det nye selveje, inden han skulle haste videre til det næste møde. Jørgen Jørgensen November 2009 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

21 November k planter en blodbøg Thomas Færgeman Klimauge For at give eleverne mulighed for at følge med i problemstillingerne i forbindelse med FN s klimakonference (COP 15) i København, fokuserede vi en hel uge i november på klimaet: 2.g-eleverne havde et AT-forløb herom, 1.g-eleverne arbejdede med emnet i naturvidenskabeligt grundforløb, og derudover var der indlagt et par fællestimer om emnet for hele skolen. Endelig blev alle klasser opfordret til at lave happenings, der kunne give stof til eftertanke. Allerede mandag morgen var det en anderledes skole, der mødte eleverne: Der var slukket for strømmen og lukket for varmen i den første lektion, og morgensamlingen i det første frikvarter foregik i stearinlysets skær. Men allerede her rejste der sig en del spørgsmål for den klasse, der havde arrangeret denne happening: Hvor mange ressourcer var der egentlig brugt på at producere og transportere stearinlys til formålet? Og kunne man få fat på CO2-neutrale lys? Fællestime med direktør for grøn tænketank Der skulle blive endnu mere at tænke over, da skolen om tirsdagen havde besøg af Thomas Færgeman, direktør for Danmarks grønne tænketank CONCITO. Først viste han en sjov lille lm, produceret af unge mennesker fra en mediehøjskole, hvori jorden var fremstillet som en person, der led af tørre pletter, hedeture og med vejrtrækningsproblemer. Derefter holdt han et inspirerende foredrag, understøttet af meget sigende slides. Her k eleverne tørre tal, der viste sammenhængen mellem høje temperaturer og CO2-udslip i jordens udviklingshistorie, og den selvforstærkende spiral, som vi nu er havnet i, blev dokumenteret. Foredraget mundede imidlertid ikke ud i det skræmmende fremtidsscenarie, som vi alle sammen kun kender alt for godt. CONCITO-direktøren havde også en god nyhed : Vi kan gøre noget ved misèren. Her tænkte han bl.a. på transportsektoren. Vi må væk fra de fossile brændsler som kul, olie og gas, sagde han, og han forudså, at vi om nogle år kører rundt i elbiler. El kan vi nemlig sagtens producere bæredygtigt. Også nye former for sejlskibe forestillede han sig og andre brændstoffer til y. Han så endvidere muligheder for at gøre landbruget mere bæredygtigt, og endelig kan vi alle sammen ændre adfærd. Eleverne blev bl.a. præsenteret for en klimakostpyramide, hvor indtagelse af rejer og oksekød var værst for klimaet. Andre initiativer i ugens løb I øvrigt stod der naturligvis klimavenlige retter på kantinens menu i denne uge, ligesom eleverne kappedes om at generere energi i frikvartererne på dertil indrettede cykler. Endvidere blev den klasse, der kom med den bedste happening, den stolte ejer af et gavebevis for nye træer til en ca. 600 m 2 stor skov i Mozambiques Sofala-provins, som VHG sponserer. Lokalbefolkningen i Mozambique står selv for beplantningen og trænes derudover i bæredygtig udnyttelse af skovens ressourcer. Genplantning af skoven modvirker drivhuseffekten. Af samme grund plantede vinderklassen 2.k en blodbøg på gymnasiets grund om onsdagen i klimaugen. 20 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

22 Jesper Theilgaard på besøg Hvor den første fællestime om klimaet mest behandlede de samfundsmæssige aspekter ved sagen, var onsdagens oplæg, meteorologen Jesper Theilgaards foredrag Vejret under forandring, mere naturvidenskabeligt orienteret. Han var glad for at tale til unge mennesker, for, som han sagde, det er jeres problem, men det er os, der har skabt det. Han opfordrede eleverne til at bruge deres øjne og se, hvad der sker lige nu, og ikke slå sig tåls med, at der er god tid til at klare problemerne, og der er nok en eller anden, der laver en teknisk op ndelse inden da, med slet skjult hentydning til Bjørn Lomborg og ligesindede. Med fotogra er fra sine rejser til bl.a. Australien og Tasmanien viste han, hvordan naturen er af lave: F. eks. billeder af udtørrede vandløb fra steder, hvor der burde være regntid, eller fotos af frugtbare områder, hvor der tidligere kun havde været is. Om naturen sagde han, at den nok skal klare sig. Den søger altid en ligevægtsstilling. Det er derimod mennesket, der er truet. Som vi kender ham fra fjernsynet, var Jesper Theilgaard god til at forklare indviklede na tur vid en ska be li ge pro cesser som f.eks. drivhuseffekten, der blev sam menlignet med en edderdunsdyne. Man kunne tydeligt mærke, at han var oprigtigt bekymret på klimaets vegne, selvom han personligt godt kan lide tropenætter, som vi vil få ere af i lille Danmark i fremtiden. Økonomisk kan der også være landmænd her, der kan få en fordel ud af, at man med det varmere klima kan høste afgrøder to gange. Derimod er der Middelhavsområder, der vil tørre ud, og i nogle dele af verden kan man forudse folkevandringer på grund af den vilde natur og økosystemer, der bliver ødelagt. I lighed med tirsdagens foredragsholder havde Jesper Theilgaard imidlertid også en positiv historie: Vi kan stoppe den uheldige udvikling ved at anvende alternative energiformer. Men det haster, sagde han. Omkring 2015 skulle den stigende kurve gerne ade ud. I slutningen af fællestimen med Jesper Theilgaard kunne eleverne stille spørgsmål, og spørgelysten og de mange kvali cerede spørgsmål fra salen viste, at eleverne nu er godt klædt på til at følge med i debatten. Jørgen Jørgensen Klimakostpyramiden November 2009 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

23 Læsevejledning Lyng-ris eller Lyn-gris? Alle kan komme i tvivl om, hvordan et ord skal udtales, men for nogle volder det altid problemer. I sådanne tilfælde kan en læsevejleder være behjælpelig. På VHG har der i ere år været tilbudt læse- og stavehjælp, men hvad laver en læsevejleder egentligt? I begyndelsen af skoleåret orienterer læsevejle der ne de nye 1.g- og 1.HF-elever om læsevejled ning en og dens muligheder for at hjælpe e lever. Endvidere foretager læsevejlederne en undersøgelse af alle før ste års elevers læse- og stavefærdigheder. Prø ven består af en læseprøve på tid, Læsevejledningen arbejder tæt sammen med Studieværkstedet. Her et billede fra sidstnævnte. (se også side 17) en forståelsesprøve, og to staveprøver, og den varer cirka en time. Formålet med prøven er at nde de elever, som måtte have behov for ekstra undervisning og vejledning, f.eks. i forbindelse med læsning og udarbejdelse af skriftlige opgaver. Desuden screener læ se vej le der ne for ordblindhed, hvor eleven ef ter følgende kan få stillet en IT-rygsæk til rådighed, som består af en bærbar computer og en bærbar scanner. På computeren er der programmer, som: - læser tekster højt på f.x. dansk, engelsk, tysk og fransk. - hjælper med at skrive. Programmet fungerer på den måde, at man begynder at skrive et ord, hvorefter programmet hjælper med stavningen. IT-rygsækken stilles gratis til rådighed under hele uddannelsen på hhv. to eller tre år. Til eksamen kan en elev med IT-rygsæk evt. få forlænget forberedelsestid, hvis en læsevejleder anbefaler det. Derudover tilbyder læsevejlederne løbende forskellige former for hjælp og støtte til de elever, som ikke kan bevilges en IT-rygsæk. Med udgangspunkt i elevens lektier kan man f.eks. få hjælp i form af læsekursus, instruktion i IT-hjælpemidler og hjælp til det skriftlige arbejde. Undervisningen kan foregå både på hold og individuelt. Susanne B. Kærsgaard 22 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

24 Stine og Kathrine P. 1.tx: VHG RE-design Vi har tænkt, at der skulle være en drenge- og pigeindgang, hvor vi her ser pigeindgangen. Vi har prøvet at køre de lilla nuancer igennem hele designet, hvilket giver et harmonisk indtryk. Vores tanke giver et fuldendt resultat i form af stil og harmoni. Anne og Vincent, 1.tx: Vi har valgt at se VHG fra en naturvidenskabelig vinkel, da det er kendetegn for den naturvidenskabelige linje, vi går på. I vores løsning har vi fokuseret på de naturvidenskabelige fag og illustreret det ved hjælp af billeder og højteknologisk udstyr. Det teknologiske udstyr er til for at vise, hvad vi er stand til, samt hvad vi kan måle på. Ud over det seriøse naturvidenskabelige er der placeret en toiletbås. For at udligne balancen med vandet og sejlbåden har vi valgt at placere teleskopet og toiletbåsen i den anden side af designforslaget. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

25 Januar 2010 Fra Argentina til Danmark Antonella Canil landede i Danmark d. 27. januar i år for at påbegynde et års ophold i Danmark som udvekslingsstudent. Hun lagde dermed den argentinske sommer med 35 grader bag sig og mødte den sibiriske kulde, der denne vinter lagde sig over Danmark og det var en oplevelse, siger hun. I den del af Argentina, hun kommer fra, er sne og isnende kulde totalt ukendt. Antonella kommer fra byen Catamarca, der ligger i den nord lige del af Argentina. Hun havde netop færdiggjort sin studentereksamen, men vidste ikke præcis, hvad hun ville, og k så ideen med et lidt anderledes sabbatår og søgte gennem Rotary at blive udvekslingsstudent. Hun blev tilbudt Tyskland, Holland og Danmark og valgte at søge Danmark som førsteprioritet. Dette skyldtes, at hun i sin hjemby havde mødt ere danske udvekslingsstudenter, hvilket gav hende lyst til at vide mere om landet. Nu er Antonella så bosat i Aars og elev på VHG i 2.s, der er en samfund og sprogstudieretning, som svarer ganske meget til den linie, hun gik på i sit hjemland. Men det er alligevel meget anderledes. Hun kommer fra en katolsk privatskole med elever, så VHG virker som en meget lille skole. Dertil kommer omgangsformerne, der også er meget anderledes; her siger vi du og fornavn til lærerne, og en af de ting, der undrer hende mest, er, at elever somme tider går, inden undervisningen er slut. Det var utænkeligt på hendes skole. Det er ikke umiddelbart let at falde til i den nye skole sproget er en enorm forhindring. Antonella har fået et 2-ugers introkursus til dansk, men det er alt, og eftersom næsten al undervisning foregår på dansk, er det ikke bare svært, men umuligt at følge med i fagene, og det betyder, at dagene somme tider føles meget lange. Også efter skole kan det være lidt ensomt, for det er svært at komme ind i et socialt netværk, når man ikke taler sproget, og danskerne er lidt reserverede i forhold til argentinerne, der modtager nye mennesker med stor nysgerrighed og åbenhed. Men nu efter knap tre måneder går det bedre, og hun er begyndt at gå til fester sammen med klassen. En af de ting, det er sværest at vænne sig til, er maden, siger Antonella. I Argentina spiser man meget frugt og grønt, men i Danmark er det mest sovs og karto er og brød i lange baner. Hun er heller ikke vant til at spise morgenmad, for i hjemlandet tager man som regel bare en kop te eller kaffe med en masse sukker og sukker er heller ikke noget, danskerne synes at gå ind for. Nu skal det ikke forstås sådan, at Antonella klynker, for nok smager vores lettere orange supermarkeds-tomater langt fra som rigtige tomater, men hun synes, det er fantastisk at opleve et nyt land og en helt anderledes kultur, og når hun får lært lidt mere dansk, bliver det sikkert også nemmere at deltage i såvel skolens liv som livet uden for murene. Bente Nielsen 24 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

26 Mysteriet om et digt Nedenstående digt blev fundet på det hvide campingbord ude foran lærerværelsesgangen på første skoledag i indeværende år. Skolens nye engelsklærer havde spottet et simpelt A4-papir med nogle skyndsomme ord, dækket af et tykt lag sne. Ingen direkte afsender, men en kryptisk ledetråd, som ikke umiddelbart afslører afsenderen. Og formodninger om, at det vist måtte være udtryk for et lettere nostalgisk ashback fra en lettere musicalkyndig dansk lærer eller en virksom biologi- og idrætslærer med poetiske årer kunne ikke veri ceres. I stedet er der måske tale om en talentfuld elev med poetisk skabertrang. Derfor gengives det inderlige digt her med håb om, at det kan føre til nærmere oplysninger, for sådanne poetiske ord, med klare melankolske rødder, fordrer en ejer. Morten Severin Januar 2010 Skolebørnene / min bedste tid De traver snublende i spredte hære igennem alt slags vejr, altid for sent på færde med mælkeskæg på deres nattemund. Du kender dem på deres alvorsblikke, på søvnens em; der står i deres hår, at de altid har travlt. De grubler på et mystisk regnestykke og venter sig al for megen lykke af det at blive barndomsfri og klog som en bog. Min bedste tid på dagen er den, hvor jeg er ene, og tankerne kan gribe en fjern erindringens spor.... Ungdommen falmer... Men I følger med, også DU, mit gymnasiested! Mit navn det står med sko, den er bar go Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift

27 Januar 2010 Alene på scenen i Alfa tryllebandt Chris Minh Doky alle på VHG med sin historie om, hvordan musikken fandt ham gang på gang, dengang han endnu ikke havde valgt sin metier her i livet. Beretningen krydredes med sprøde toner fra elkontrabassen, idet egne jazzkompositioner integreredes i fortællingen om, hvordan karrieren blev til. Chris Minh Doky startede sin beretning in medias res med nummeret Dapper King, der straks førte publikum til New York, hvor den hjemløse, men alligevel tjekkede mand på cool maner bevæger sig op og ned ad gaden med et stålfast blik og med en gang, hvis rytme netop kan spores i musikken. Herefter et ashback til barndom, familieliv og gymnasietid i København. Ifølge Doky er der aldrig noget pres hjemmefra med hensyn til musikalsk karriere. Faderen er læge, men også musikalsk, idet han spiller klassisk Fremragende fællestime med guitar, og moderen er sygeplejerske, men har ligget på dansktoppen. Tilstedeværelsen af det musikalske i hjemmet har ikke været helt uden betydning for det, der langt senere skal vise sig at blive levevejen. Da 6-årige Doky spørger sin far: Hvordan spiller man klaver? smider denne støvsugeren og giver straks drengen hans første klavertime. Klaverspillet udvikler sig hurtigt til en hobby, som fører til deltagelse i konkurrencer og også præmier, men det er og forbliver alligevel netop lystbetonet, og da Doky en dag fra en klaverkonkurrences lokale gennem et vindue ser drengene fra klassen spille fodbold, er konklusionen klar. Han vil ud og være med. Som 13-årig tænker han Det gider jeg ikke mere og stopper fra den ene dag til den anden. Desuden skulle han jo alligevel være læge ligesom sin far. I hans beretning sporer man hele tiden, hvorledes musikken stiller sig til rådighed for hans talent, men hvordan han også ønsker at prøve noget andet af. Næste gang, musikken presser sig på, er, da en ven får ham med ind i Tivoligarden. Her ender han med at spille på tromme, hvilket undrer ham, da han ingen rigtige forudsætninger har og nærmest ser deres valg af ham som et udtryk for, at de må have været virkelig desperate. Skuende bagud giver denne periode dog også god mening, da det var her, Doky for første gang k oplevelsen af samspil. Da han mod slutningen af Folkeskolen skal i praktik, er 26 Årsskrift Vesthimmerlands Gymnasium

28 Chris Minh Doky han stadig ikke målbevidst, hvad angår musikken. Den prioriterede liste lyder: 1: Læge på et hospital, 2: Læge på en privatklinik, og nærmest som en eftertanke 3: Noget med musik. Skæbnen vil, at der ingen ledige praktikpladser er inden for lægeverdenen, og dermed havner Doky i en musikforretning, hvor han skal skifte trommeskind i en uge. Da han keder sig godt og grundigt, falder blikket på en lidt forladt elkontrabas, som han leger lidt med. Da ugen er omme, beslutter indehaveren af musikforretningen at forære Doky instrumentet, der ikke helt synes, han har fortjent den, men som selvfølgelig takker pænt og kun i sit stille sind tænker: Hvad skal jeg med den?. Så starter gymnasietiden på Sankt Annæ Gymnasium, hvor fokus i karrieremæssig forstand er på skolegang og et pænt gennemsnit, der kan føre til at blive læge. Men vennen, Nicolas Marinos, mangler en bassist og Doky, der jo har en stående derhjemme, der samler støv, kaster sig ud i det og bliver bidt af det. Gymnasiebandet,der spiller musik à la James Brown, Police og Earth, Wind and Fire, går hen og bliver et populært fest-band, men det er altså endnu ikke jazzen, der har fundet vej til Doky. Det sker nærmest som en åbenbaring, da Marinos en dag låner ham Miles Davis My Funny Valentine -album. Her oplever Doky, at musik kan være tredimensionel. Miles Davis musik placerer ham pludseligt i et helt nyt rum, som er at ligne ved en undervandsoplevelse, hvor han kan orientere sig i alle retninger og opdage interessante tropiske sk foran, bagved, nedenunder og ovenover. Fra det øjeblik skal musikken gøre en mindre indsats for at komme til Doky. Nu er det i højere grad ham, der begynder at søge den. Han ønsker sig pludseligt brændende en akustisk kontrabas og formidler ønsket på så overbevisende vis, at han får den af forældrene til sin 17-års fødselsdag. Så sker noget, der nok endnu engang kan beskrives som musikken, der stiller sig til rådighed for ham. På Københavns ældste jazz spillested, La Fontaine, mangler man en aften en bassist og nder ad kringlede omveje frem til Doky, der ganske forundret takker ja og stiller op. Det fører til, at Finn Ziegler tilbyder ham jobbet som fast bassist på spillestedet, og det er i sagens natur enormt vigtigt for Dokys udvikling på den måde at blive en del af det professionelle jazzmiljø, men det er ikke godt for en 3.g er sådan at spille hver aften fra 23 til 4 om morgenen! Da karaktererne daler, og rektor giver Doky en opsang, vågner han op til de gymnasiefaglige realiteter og beslutter omgående at opsige sit job på La Fontaine. Dermed bliver der rettet op på karaktergennemsnittet, og læge-studiet er igen inden for rækkevidde, men bruddet med musikken fører til en endnu vigtigere erkendelse, nemlig at han må spille musik hele tiden, fordi det er den eneste måde at blive lykkelig på. Erkendelsen fører til det, Doky med ironi udtrykker som den helt unikke og aldrig før sete aftale med forældrene: færdiggør din studentereksamen, så du har noget at falde tilbage på! Nu kan tanken om musiker i stedet for læge accepteres. Erkendelsen får Doky til at søge tilbage til La Fontaine, de musikalske udfoldelser og natteroderiet, men han formår at holde den musikalske gryde i kog samtidig med, at han færdiggør sin studentereksamen. Pengene, der tjenes på La Fontaine, er dog øremærkede til et projekt: Han skal til New York, når studentereksamen er i hus. På det tidspunkt i beretningen er Doky kommet tilbage til der, hvor det hele begyndte, nemlig til sin første bolig i East Harlem, hvor det ikke altid var nemt at bo, og hvor den hjemløse Dapper King på trods af sin stolte gang gennem kvarteret også på et tidspunkt bare ikke er der mere. Doky beskriver øjeblikke af hjemve, hvor han specielt tænker på gymnasietiden, lyse morgener og fuglesang. Disse tanker fungerer som oplæg til nostalgien i nummeret: Home Sweet Home. For East Harlem 118nd Street 1-2 Avenue er barsk i starten. Kvarteret er ikke til at spøge med, og Doky oplever at bliver overfaldet gange og at blive truet med både kniv og pistol, hvilket Januar 2010 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift