Erfaringer med ergoterapi og fysioterapi på et akut sengeafsnit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med ergoterapi og fysioterapi på et akut sengeafsnit"

Transkript

1 Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Hospitalsenheden Vest Erfaringer med ergoterapi og fysioterapi på et akut sengeafsnit En kvantitativ beskrivende undersøgelse af patientforløb, case beskrivelser og fokusgruppeinterview af samarbejdspartnere Peter Kloster Aalund og Gitte Østergaard Poulsen Side 0 af 38

2 Indholdsfortegnelse Resume... 2 Baggrund, formål og problemformulering... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Problemformulering/ undersøgelsesspørgsmål... 4 Metode... 5 Design... 5 Etik Journalundersøgelse... 5 Materiale... 5 Data... 6 Databearbejdning... 6 Resultater Case beskrivelser Materiale Data og databearbejdelse Resultater Fokusgruppeinterview Materiale Data og databearbejdning Resultater Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metoder Konklusion Perspektivering Referencer Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 1 af 38

3 Resume Baggrund: Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest blev oprettet i 2009, herunder et akut sengeafsnit (ASA) på Regionshospitalet Herning. Ergoterapeuter og fysioterapeuter indgår i dag som en integreret del at personalet ASA. Formål: Det er et nyt arbejdsfelt, og vi har ønsket at udarbejde en systematisk og detaljeret beskrivelse af ergoterapeuters og fysioterapeuters praksis på ASA, samt at få samlet op på de foreløbige erfaringer. Metode: Der er foretaget en tredelt undersøgelse bestående af henholdsvis en retrospektiv journal undersøgelse, case beskrivelser og fokusgruppeinterviews af samarbejdspartnere fra ASA. Resultat: Journalundersøgelsen viste at 314 patienter blev henvist til ergoterapi og/eller fysioterapi i februar og marts måned 2012 svarende til 27 % af ASA s samlede antal patienter i den periode. Heraf var 54 % mænd, 64,6 % var over 60 år og flest (41 %) tilhørte aldersgruppen år. 42 % af alle patienterne boede alene. Ca. 10 % kom fra plejehjem eller ældrevenlige boliger. 31 % af alle henviste patienter var indlagt med problemer med respirationen (pneumoni, KOL, dyspnøe eller astma) og 22 % havde en skade på fod, underben eller knæ. 97 var henvist til ergoterapi og 291 var henvist til fysioterapi. 74 var henvist til begge faggrupper. Patienterne modtog gennemsnitlig 1.37 gange ergoterapi og 1,59 gange fysioterapi. Patienterne blev indlagt over hele døgnet, men flest fra middag til hen på aftenen. Der var et peak tidspunkt for fysioterapi kontakt kl og igen et mindre peak over middag fra kl Der var et peak tidspunkt for ergoterapi kl Patienterne udskrives især mellem kl med et toppunkt kl Patienter, som var henvist til terapi, var gennemsnitlig indlagt på ASA i 45 timer og 35 minutter med stor spredning helt fra 2 timer til over 15 dage. Der gik gennemsnitlig 39 timer: 56 minutter inden opstart af ergoterapi og 27 timer: 24 minutter inden fysioterapi. Igen med stor spredning mellem resultater. 51,3 % af patienterne med kontakt til ergo/fys udskrives direkte fra ASA (resten overflyttes til anden afdeling), og 8,7 % heraf genindlægges. 4 case beskrivelser, der repræsenterede forskellige patientkategorier (albuefraktur, KOL-eksacerbation, malleolfraktur, diarre/opkast/urinvejsinfektion), viser at terapeuterne er opsøgende og ofte selv udarbejder henvisninger. Mange forhold afklares og koordineres mellem terapeuter og sygeplejersker ved morgenens tavlemøde. Terapeuterne vurderer patienterne, forbereder udskrivelsen og anvender mange forskelligartede kompetencer. 2 af patienterne udskrives til eget hjem og 2 overflyttes til stamafdeling. Fokusgruppeinterviewene viser at personalet oplever samarbejdet meget positivt. Flere faktorer har betydning for dette. God synlighed og tilstedeværelse af terapeuterne i afdelingen, deltagelse i morgen tavlemøderne, og lejlighedsvis kaffedrikning i personalestuen er nogle af de ting der fremdrages. Det at terapeuterne selv er opsøgende, gør desuden at sygeplejerskerne ikke skal bruge tid på at kontakte dem og gode terapeutiske EPJ-notater sparer tid, når sygeplejersken skal indsamle viden om patienten. Side 2 af 38

4 Sygeplejerskerne oplever, at terapeuterne har betydning for effektiviteten i patientforløbene og at de bidrager til koordinering af udskrivelsen. Lægens oplevelser omkring det tværfaglige samarbejde med ergoterapeuterne og fysioterapeuterne centrerer sig omkring afslutning og udskrivelsen af patienterne, og hvad der skal til for at det kan lade sig gøre. Her har lægen oplevet at terapeuterne kan være en vigtig brik og samarbejdspartner, der bl.a. ved at gøre patienterne trygge ved udskrivelse, kan være med til at muliggøre denne, og derved afkorte indlæggelsesforløbet. Perspektivering: Et supplerende tavlemøde til middag, udvidet terapeutisk tilstedeværelse om eftermiddagen og bedre inddækning på afdelingen i weekenden kunne være mulige forbedringer i samarbejdet omkring patientforløbene. Terapeuter fremskudt til akutmodtagelsen, kunne desuden være en mulighed for tidligere terapeutisk kontakt til patientforløbene, med de fordele det kunne føre med sig. Baggrund, formål og problemformulering Baggrund En af de omfattende forandringer som det danske sundhedsvæsen gennemgår, er etableringen af fælles akutmodtagelser, der samler skadestue og enkeltafdelingers modtagelse til én indgang for den akutte patient uanset diagnose. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet rapporten: Styrket akutberedskab (1) og et væsentligt mål med rapporten er bl.a., at der skal ske en samling af antallet af akutmodtagelser på sygehusene til omtrent det halve. Samlingen af de akutte funktioner på færre sygehuse skal sikre, at akut syge eller tilskadekomne patienter mødes af en bred vifte af specialiserede lægelige og sundhedsfaglige kompetencer og specialiseret udstyr. Alle patientgrupper bør behandles hurtigst muligt i akutmodtagelsen eller komme videre til relevant specialeafdeling. Endvidere bør alle personalegrupper med kompetence og interesse i undersøgelse, diagnostik og behandling af akutte patienter indgå i den fælles akutmodtagelse. Terapeuter nævnes ikke specifikt, men ifølge chefterapeuterne på de 22 akutsygehuse i Danmark har de en rolle at spille i akutafdelingerne (2), der hvor vi kan skabe en bedre kvalitet i undersøgelsen, skabe en mulighed for hurtigere behandling og et mere sammenhængende patientforløb. På baggrund af studier har man mange steder nationalt og internationalt erkendt behovet for terapeuter på akutafsnit. På mange hospitaler i Danmark er man startet op med terapeuter tilknyttet akut sengeafsnit (2,3) og terapeuter er så småt også begyndt at være til stede i akutmodtagelsen /skadestuen. Ergoterapeutforeningen har afholdt en temadag om ergoterapeuter i akutmodtagelsen og regionsterapeutrådet har haft nedsat en arbejdsgruppe til at beskrive og give et overblik over terapeuters deltagelse i akutmodtagelser. Der foreligger ikke dokumentation af effekten af terapeuter på akutafdelinger i Danmark og terapeuternes praksis i akutafdelinger er endnu ikke grundig beskrevet. Ganske vist udveksles erfaringer og oplevelser fra praksis på kurser, møder og i artikler, men i de allerfleste tilfælde er denne udveksling usystematisk, anekdotisk og meget begrænset i indhold. I Nyt om Forskning (4) foreslås, at fysioterapeuter i alle former for sammenhænge begynder at offent-liggøre deres praksis altså beskriver den i f.eks. case-rapporter, og Side 3 af 38

5 denne rapport er således også tænkt som et bidrag til at beskrive, hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter arbejder på et akut sengeafsnit. Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest blev etableret i første halvår af Den består af følgende afsnit: Akutmodtagelse / skadestue på Regionshospitalet Herning Akutmodtagelse / skadestue / akutklinik på Regionshospitalet Holstebro Akut sengeafsnit (ASA), Regionshospitalet Herning Akutklinik på Regionshospitalet Ringkøbing Der har fra Akutafdelingens opstart været en forestilling om en tilstedeværelse af ergoterapeuter og fysioterapeuter i det akutte sengeafsnit (ASA) i Herning. Der var dog ikke midler til at gennemføre dette indledningsvis, men i forbindelse med en større sparerunde i 2010/2011, hvor 60 senge blev nedlagt på hospitalet, omkonverterede Ergoterapi -og Fysioterapiafdelingen nogle ressourcer, således at der i dag er en normering på ASA svarende til 0,1 terapeut pr. seng i afsnittets 28 senge. (I februar og marts 2012 var der 33 senge). Denne normering er delt ud til 0,8 ergoterapeutstilling og 2,0 fysioterapeutstilling I praksis dækkes funktionen af: Fysioterapeut kl alle ugens dage Ergoterapeut kl på hverdage De terapeuter og den normering, der er tilknyttet ASA, deltager også i løsninger af andre opgaver i afdelingen. Terapeuterne er således ikke til stede hele tiden, men kan tilkaldes ved behov. Der er udarbejdet lokale retningslinjer for ergoterapi (5,6) og fysioterapi (5,7) på ASA. Formål Det var formålet at samle op på foreløbige erfaringer og beskrive praksis i et nyt feltområde, hvilket her er terapeuter på et akut sengeafsnit. Vi ønskede, at udarbejde en systematisk og detaljeret beskrivelse af vores praksis på ASA på Regionshospitalet Herning og derved gøre det muligt for kolleger at forholde sig nuanceret og konstruktiv til den beskrevne praksis. Undersøgelsen skulle også kunne anvendes som et redskab til kvalitetsudvikling af det nye tiltag. Problemformulering/ undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsen tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Hvilke patienter modtager ergoterapi og fysioterapi på den akutte sengeafdeling, og hvordan er forløbet for disse patienter? 2. Hvordan indgår terapeuterne i patientforløbet, og hvilke faglige refleksioner har ergoterapeuter og fysioterapeuter undervejs i arbejdet på et akut sengeafsnit? 3. Hvordan oplever og erfarer det tværfaglige personale samarbejdet med ergoterapeuter og fysioterapeuter? Side 4 af 38

6 Spørgsmålene lagde derfor op til en 3 delt undersøgelse. Metode Design Der blev anvendt både kvantitative og kvalitative metoder og undersøgelsen består af følgende 3 delundersøgelser: 1. Retrospektiv journalundersøgelse med indsamling af kvantitative data om patientforløb fra februar og marts måned i Prospektiv indsamling af case beskrivelser med kvalitative oplysninger om 4 patientforløb og ergoterapeutens og fysioterapeutens kliniske refleksioner. 3. Fokusgruppeinterview af samarbejdspartneres oplevelser af og erfaringer med samarbejdet med ergoterapeut og fysioterapeuter på det akutte sengeafsnit. Rapportens beskrivelse af materiale, dataindsamling, databearbejdning og resultater er nedenfor inddelt i 3 afsnit: Journalundersøgelse, case beskrivelser og fokusgruppeinterview. Etik Projektet blev anmeldt til Region Midtjyllands generelle anmeldelse til Datatilsynet og vi fik herefter tilladelse til projektets gennemførelse. Ved indsamling af case beskrivelser blev patienterne mundtligt og skriftligt informeret (se bilag 1) om projektet og der er indhentet informeret samtykke til indsamling af patientoplysninger (se bilag 2) og case beskrivelserne er efterfølgende anonymiseret og sløret. 1. Journalundersøgelse I dette afsnit beskrives patientmaterialet, data, databearbejdelsen og de resultater, der fremkom i journalundersøgelsen. Materiale ASA havde i undersøgelsesperioden 33 senge med forventet ophold på ca. 24 timer, heraf var der dog 5 ortopædkirurgiske senge, hvor denne tidsgrænse ikke gjaldt. Materialet i undersøgelsen bestod af patienter, der var indlagt på det akutte sengeafsnit (ASA) på Regionshospitalet Herning i februar og marts måned i 2012 og som blev henvist til ergoterapi og/eller fysioterapi. Patienterne blev fundet ved hjælp af henvisningskortene til ergoterapi og fysioterapi fra februar og marts. Side 5 af 38

7 Data Følgende data blev indsamlet fra henvisningskort og den elektroniske patientjournal MidtEPJ: Fødselsdag Socialstatus Bolig før indlæggelse Indlæggelsestidspunkt Udskrivelsestidspunkt Diagnosegruppe Formål med intervention Tidspunkt for første kontakt Antal kontakter Udskrivningssted Evt. genindlæggelse indenfor 1 måned efter udskrivelse fra hospitalet. Data blev noteret i udarbejdede skemaer (se bilag 3) af de to projektansvarlige og en ledende terapeut og blev herefter indtastet i et Excel ark af den ene projektansvarlige og herefter eftertjekket ved hjælp af stikprøvekontrol af den anden projektansvarlige. Databearbejdning Indlæggelsestid og tid fra indlæggelse til første terapeutkontakt blev beregnet for hver patient. Herefter blev antal og fordelinger beregnet på de forskellige variabler for hele patientgruppen (alder, køn, bolig før indlæggelse, diagnosegrupper, hvad de var henvist til, udskrivelsessted og genindlæggelse) og gennemsnittet blev beregnet på antal kontakter, indlæggelsestid og tid til første kontakt. Standarddeviationen blev beregnet på indlæggelsestid og tid før første kontakt. Resultater Her er resultaterne fra den kvantitative journalundersøgelse fremlagt i en række tabeller og hver med en kort opsummering. Tabel 1: Antal patienter og fordeling på køn og alder. Aldersgrupper 0-39 år år år 80+ år Totalt Kvinder Mænd (45 %) 172 (54 %) Antal 45 (14,3 %) 66 (21,0 %) 130 (41,4 %) 73 (23,2 %) 314 (100 %) Der var 314 patienter, som var indlagt på ASA og som var henvist til ergoterapi og/eller fysioterapi i februar og marts måned. Side 6 af 38

8 Ergoterapi Kun ergoterapi Nået/ ikke nået Fysioterapi Kun fysioterapi Nået/ ikke nået Begge faggruppe r Nået/ ikke nået begge 65 % af de henviste patienter var over 60 år og der kom flest (41 %) fra gruppen år. Der var flere mænd end kvinder. Tabel 2: Sociale forhold fordelt på aldersgrupper. Aldersgrupper 0-39 år år år 80+ år Totalt Bor patienten alene? Bor alene Ægtefælle/samboende Bor hos forældre Uoplyst 13 (29 %) 15 (33 %) 15 (33 %) 2 (4 %) 28 (42 %) 37 (56 %) 0 1 (1 %) 47 (36 %) 83 (64 %) (58 %) 30 (41 %) (42 %) 165(52 %) 15 (5 %) 3 (1 %) I hvilken boligtype? Midlertid v. pårørende I hus I lejlighed Ældrevenlig bolig Genoptræningsplads Plejehjem Andet Uoplyst 3 (7 %) 21 (47 %) 16 (36 %) (4 %) 3 (7 %) 0 39 (59 %) 20 (30 %) (3 %) 1 (2 %) 4 (6 %) 4 (3 %) 67 (52 %) 45 (35 %) 8 (6 %) 0 2 (2 %) 0 4 (3 %) 1 (2 %) 26 (36 %) 23 (32 %) 10 (14 %) 1 (1 %) 10 (14 %) 0 2 (3 %) 8 (3 %) 153 (49 %) 104 (33 %) 18 (6 %) 1 (ca. 0 %) 14 (4 %) 3 (1 %) 13(4 %) Alle patienter 45 (100 %) 66 (100 %) 130 (100 %) 73 (100 %) 314 (100 %) I flere tilfælde var der divergerende oplysninger om sociale forhold i journalen. Det, der vurderedes som de mest sandsynlige oplysninger, er registreret, men tallene er behæftet med en vis usikkerhed. 42 % af alle patienterne boede alene. I aldersgruppen år boede 36 % alene og i aldersgruppen 80+ år boede 58 % alene. 4 % af alle patienterne kom fra plejehjem og 6 % kom fra ældrevenlige boliger. Næsten halvdelen af patienterne boede i et hus. Tabel 3: Henviste patienter til ergoterapi eller fysioterapi, fordelt på diagnosegrupper Ergoterapi Fysioterapi Begge Totalt Diagnose gruppe Kraveben,/skulder/arm Fod/underben/knæ Lårben/hofte/bækken Ryg/ribben Respirationsproblem Svækket/dehydr./UVI Cerebral påvirkning Sår, der ikke heles Mavesmerter Andet Totalt 97 (29 %) (7 %) 8/1 25/3 8/3 11/0 6/4 10/5 4/1 3/0 2/2 1/0 78(8o%)/ 19 (20%) (92 %) (69 %) 32/7 63/6 16/3 22/7 81/7 17/9 3/0 3/0 3/4 2/1 242(83%) /49(17%) (24 %) 7/1 24/3 7/4 6/2 5/1 4/1 1/3 2/2 0/2 0/0 56(76%) /18(24%) 40 (13 %) 69 (22 %) 19 (6 %) 32 (10 %) 97 (31 %) 33 (11 %) 7 (2 %) 4 (1 %) 9 (3 %) 4 (1 %) 314 (100 %) Side 7 af 38

9 Det viste sig der var mange forskellige diagnoser, og patienterne blev derfor delt op efter, hvor på kroppen, der var en skade/sygdom eller funktionsnedsættelse. Der var 97 henvisninger til ergoterapi, hvoraf der var flest patienter med skade på fod/underben/knæ eller patienter som var svækkede/dehydrerede/uvi. Ergoterapeuten nåede at få kontakt til 80 % af de henviste patienter, mens de var indlagt på ASA. Der var 291 henvisninger til fysioterapi, hvoraf der var flest patienter med respirationsproblemer eller patienter med skade på fod/underben/knæ. I løbet af ASA indlæggelsesperioden nåede fysioterapeuterne at få kontakt til 83 % af de henviste patienter. Der var 74 patienter som både var henvist til ergoterapi og til fysioterapi. 76 % af disse nåede at få kontakt med begge faggrupper under indlæggelsen på ASA. Tabel 4: Baggrund for henvisning Formålet med henvisningen Henvisning til ergoterapi Vurdering af funktionsevne og behov for personhjælp Vurdering af kognitive funktioner Vurdering af synkefunktion Vurdering af behov for/formidling af hjælpemiddel Instruktion/vejledning i øvelser/aktivitetsudvførelse Ialt 97 Henvisning til fysioterapi Vurdering /behandling af respiration Vurdering/træning af mobilitet/funktionsevne Anlæggelse af skinne/bandage Vurdering af behov for /formidling af hjælpemiddel Instruktion/vejledning i øvelser/genoptræning Ialt 291 Antal henvisninger 25 (26 %) 1 (1 %) 5 (5 %) 65 (67 %) 1 (1 %) 117 (40 %) 123 (42 %) 4 (1 %) 14 (5 %) 33 (11 %) Det viste sig at være vanskeligt at fordele patienterne på formål med henvisningen. Mange af patienterne havde flere behov. De blev derfor fordelt på det primære formål med henvisningen. 67 % af henvisninger til ergoterapi omhandlede primært behov for hjælpemidler og 25 % omhandlede primært behov for vurdering af funktionsevne og personhjælp. 42 % af henvisningerne til fysioterapi omhandlede primært vurdering/behandling af respiration og 40 % omhandlede primært vurdering/træning af mobilitet. Side 8 af 38

10 Tabel 5: Antal gange diagnosegrupperne gennemsnitlig modtog terapi. Diagnosegruppe Ergoterapi Fysioterapi Kraveben/skulder/arm/hånd Fod/underben/knæ Lårben/hofte/bækken Ryg, ribben Pneumoni, KOL, dyspnoe, astma Svækket/dehydr./UVI Cerebral påvirkning Sår, der ikke heles Mavesmerter Andet 1,63 1,52 1,38 1,55 1,00 1,20 1,00 1,00 1,00 1,00 1,56 1,89 2,50 1,77 1,23 1,24 1,00 1,67 1,33 1,00 Gennemsnitlig på alle patienter 1,37 1,59 De henviste patienter modtog gennemsnitlig 1.37 gange ergoterapi og 1,59 gange fysioterapi. Der var givet flest gange ergoterapi til patienter med skade på kraveben/skulder/arm/hånd og flest gange fysioterapi til patienter med skade/sygdom på lårben/hofte/bækken Diagram 1: Tidspunkter på døgnet for indlæggelse, udskrivelse og første terapeutkontakt. Patienterne blev indlagt jævnt henover døgnet, men der ankom flest fra middag til hen på aftenen. Der var et peak tidspunkt for første fysioterapi kontakt kl og igen et mindre peak over middag fra kl Der var et peak tidspunkt for ergoterapi kl Patienterne udskrives især mellem kl med et toppunkt kl Side 9 af 38

11 Tabel 6: Patienternes gennemsnitlige indlæggelsestid og tid før første terapeutkontakt fordelt på diagnosegrupper Diagnose gruppe Indlæggelsestid: timer:min Tid før ergoterapi: timer:min Tid før fysioterapi: timer:min Gen. (SD) Min/Max Gen. (SD) Min/Max Gen. (SD) Min/max Clavicel, skulder/arm Fod/underben/knæ Femur/hofte/bækken Columna, costa Respirationsproblem Svækket/dehydr./UVI Cerebral påvirkning Sår Mavesmerter Andet 56:48 (49:46) 60:22 (62:27) 56:36 (67:01) 55:13 (59:48) 32:35 (34:33) 23:00 (12:47) 32:51 (16:25) 99:04 (39:06) 24:51 (8:33) 65:44 (40:58) 4:27 / 186:17 4:09 / 375:03 6:38 / 242:03 9:50 / 303:07 2:15 / 247:30 7:00 / 66:00 13:00 / 61:59 60:21/143:38 11:46 / 43:48 18:00 / 86:59 55:22(47:03) 41:21(31:39) 58:43(54:13) 36:41(50:06) 15:58 (5:19) 17:13 (6:54) 29:37(20:54) 88:40(68:44) 18:41 (3:00) 75:12 (0:00) 9:51 / 136:20 6:00 / 118:35 11:24/166:36 7:22 / 139:10 8:46 / 20:29 12:58 / 36:04 10:51 / 58:15 10:21/139:00 16:34 / 20:48 75:12 41:24(37:16) 33:58(31:28) 15:39 (9:53) 23:56(14:24) 21:18(27:20) 13:36 (3:50) 15:20 (2:28) 83:27(56:39) 14:58(11:09) 45:30(52:41) 1:00 / 134:25 0:00 / 203:33 1:00 / 38:01 5:13 / 62:30 2:30 / 243:00 7:06 / 22:25 12:30 / 17:00 18:02/115:20 2:15 / 23:08 8:15 / 82:45 Alle patienter 45:35 (49:16) 2:15/375:03 39:56(39:26) 6:00/166:36 27:24(29:24) 0:00/243:00 Vi ønskede at vise den indlæggelsestid, hvor patienterne havde ASA som deres stamafdeling med start, hvor patienter fysisk ankom til ASA og med slut, hvor patienterne fysisk forlod ASA, fordi de var afsluttet fra ASA. Det betød for en del af de ortopædkirurgiske patienter, at patienten kunne ankomme på ASA, blive kørt op til operation, være i opvågningen og komme tilbage til ASA. I den tid havde patienten ASA som stamafdeling, og blev derfor registreret i vores undersøgelse som indlagt på ASA. De tidspunkter der var angivet i periodeoversigt i EPJ omkring indlæggelse og udskrivelse viste sig ikke at være samstemmende med de tidspunkter, der fremgik af plejepersonalets notater i journalen om samme forhold. Vi besluttede at registrere tidspunkterne for første (typisk sygeplejerskens ankomstnotat) og sidste notat skrevet af ansat i ASA på pågældende patient, da vi vurderede at disse måtte være mest retvisende. Patienter, som var henvist til terapi, var gennemsnitlig indlagt på ASA i 45 timer og 35 minutter. Der var meget stor spredning helt fra 2 timer til over 15 dage. Patienter med sår havde den længste indlæggelses tid. Det drejede sig om 4 patienter, hvoraf 2 måtte opereres flere gange. Grupperne med ortopædkirurgiske skader har gennemsnitlig længere indlæggelsestid (dog med meget stor spredning). Tiden i operationsafdelingen og opvågningen forlænger indlæggelsestiden. Der gik gennemsnitlig 39 timer og 56 minutter før første ergoterapeut kontakt og 27 timer og 24 minutter før første fysioterapeut kontakt. Her var der også stor spredning helt fra at fysioterapeuten var den første person patienten mødte i ASA til over 10 dage. Igen havde patienter med sår den længste tid inden terapeutkontakt Side 10 af 38

12 Ukendt Hos pårørende Hus Lejlighed Ældrevenlig bolig Genoptræningsplads Plejehjem Andet I alt udskrives Sengeafdeling Intensiv I alt overflyttes Tabel 7: Udskrivelsessted fordelt på diagnosegrupper, samt procentvis opgørelse af genindlæggelse indenfor 1 måned. Diagnosegruppe Clavicel/skulder/arm Fod/underben/knæ Femur/hofte/bækken Columna, costa Respirationsproblem Svækket/dehydr./UVI Cerebral påvirkning Sår Mavesmerter Andet (1) 31(3) (1) 6 1 (1) 10 16(1) 5 (2) 9 (1) 13(2) (1) (1) 55(4) 11(2) 24(1) 24(3) 9(1) 4(1) (1) 14(2) 8(1) 8(3) 73(12) (2) 8(3) 2 1(1) 10(1) 14(2) 8(1) 8(3) 73(12) 24 3(1) 3(2) 8(3) 2 ialt (6) 55(6) 8 3 3(1) 4 161(13) 152(24) 1(1) 153(25) Procent i udskr. sted ,9 10, ,3 0 8,1 15, ,3 der genindlægges * Tal i parentes er antal genindlagte indenfor 1 måned efter udskrivelse fra hospitalet. 153 patienter, svarende til 48,7 % af patienter henvist til terapi, blev udskrevet til en anden stamafdeling på hospitalsenheden, heraf var 73 patienter med respirationsproblemer. 161 patienter, svarende til 51,3 %, blev udskrevet direkte fra det akutte sengeafsnit. 13 af disse udskrevne patienter blev genindlagt indenfor en måned: 8,1 %. Resultaterne fra journalundersøgelsen diskuteres og sammenholdes med resultater fra de to andre delundersøgelser i diskussionsafsnittet. 2. Case beskrivelser I dette afsnit beskrives patientmateriale, data og databearbejdelse samt resultater, der består af case beskrivelser. Materiale Patienter, der var indlagt på ASA, som modtog ergoterapi og/eller fysioterapi og som gav samtykke til, at vi måtte anvende patientforløbet til at beskrive en patient case. Der blev udvalgt patienter fra forskellige diagnosegrupper, for at vise forskellige typer af patientforløb. Side 11 af 38

13 Data og databearbejdelse Der blev udarbejdet papirskemaer med fortrykte spørgsmål til indsamling af feltnoter (se bilag 4). Spørgsmålene omhandlede terapeuternes ydelser og handlinger, samt refleksioner undervejs. Terapeuterne udfyldte skemaerne undervejs i behandlingen. Efterfølgende blev noterne skrevet ind i elektronisk udgave af skemaet. I case beskrivelserne er feltnoterne blev sammenholdt og suppleret med informationer fra EPJ. Resultater Der præsenteres data fra 4 patientforløb. Nedenstående tabel viser en oversigt over de 4 cases. Tabel 8: Case beskrivelser Patientcase Diagnose Albuefraktur KOL-eksacerbation Malleolfraktur Diarre, opkast og urinvejsinfektion Patient 1 Habituel selvhjulpen 82-årig kvinde, som bor alene i eget hus, falder i haven og pådrager sig en albue fraktur. Ankommer på skadestuen om eftermiddagen, men da patienten er i blodfortyndende behandling, indlægges patienten om aftenen på Akut sengeafsnit med henblik på planlægning af operation. Patienten får anlagt vinkelgips og faster i første omgang fra midnat. Patienten må dog først justeres medicinsk og bliver først parat til operation efter 2 dage. Patienten opereres 4. indlæggelsesdag, kommer i opvågningen sent på eftermiddagen og tilbage til det akutte sengeafsnit hen på aftenen og behandles forebyggende for aspirationspneumoni. 5. indlæggelsesdag hører ergoterapeuten og fysioterapeuten om patienten ved tavlemødet kl Oplysninger som høj alder og albuefraktur gør, at ergoterapeuten overvejer om denne patient kunne have problemer ved at klare sig selv derhjemme, og om hvad årsagen til risikoen for aspirationspneumoni kan være. Oplysninger som sekretdannelse, lav saturation (SAT) og høj alder gør at fysioterapeuten tænker, at denne patient har meget svært ved at komme i gang igen efter operationen. De aftaler at respirationsfysioterapi har første prioriteret, bevægeøvelser for skulder/arm anden prioritet. Fysioterapeuten læser i EPJ for at få en status på SAT, puls, respirations-frekvens og funktionsniveau aktuelt og habituelt og kontakter herefter sygeplejersken for få den helt aktuelle status og patientens plan for formiddagen. Kl ringer en sygeplejerske på akuttelefonen til ergoterapeuten, for at fortælle, at der er behov for en ADL-vurdering og at aspirationen opstod i forbindelse med operationen. Ergoterapeuten vurderer herefter, at der ikke er behov for dysfagi-screening og forbereder sig til patientkontakten ved at læse i EPJ om operationen og evt. restriktioner, hjemlige forhold og tidligere funktionsevne. Side 12 af 38

14 Ergoterapeuten indhenter oplysninger om aktuelt funktionsniveau hos sygeplejersken og aftaler, hvornår ADL-vurderingen passer ind i patientens dagsprogram. Ergoterapeuten finder et ledigt badeværelse, tøj m.m. samt en saturationsmåler. Kl taler ergoterapeuten med patienten om, hvordan hun har det nu, om tidligere funktionsevne og om hvordan hun plejer at udføre daglige aktiviteter. Ergoterapeuten tjekker gipsen, som viser sig at sidde for stramt, hvorefter ergoterapeuten instruerer i ødemprofylakse og bevægeøvelser for fingrene. Ergoterapeuten tjekker patientens saturation inden ADL-vurderingen for at have et startniveau og vurderer patienten i badesituation siddende på badebænk. Patienten har tidligere været selvhjulpen, men har nu behov for 1 person til stede ved badning herunder fysisk hjælp til dele af aktiviteten. Efter endt ADL-vurdering er saturationen faldet, men indenfor det acceptable. Ergoterapeuten konkluderer, at der er behov for at gipsen lægges om, at kommunen skal kontaktes med henblik på behov for hjemmehjælp og at der er behov for hjælpemidler. Dette dokumenteres i EPJ. Fysioterapeuten finder satuationsmåler, PEP-fløjte, informationspjece og diverse modstande. Kl taler fysioterapeuten med patienten om respirationsfunktionen habituelt og aktuelt og om patientens oplevelse af funktionsevnen. Der er tale om et aktuelt funktionsstab, og patienten vil formentlig have brug for specialiseret genoptræningsplan. Fysioterapeuten måler saturationen, instruerer i brug af PEP-fløjte og mobiliserer patienten til sengekant. Fysioterapeuten vurderer patientens gangfunktion og fingrenes bevægelighed og konkluderer at patienten har fin saturation ved 5 liter ilt, at der er sekret som kan løsnes, at patienten går med let nedsat balance uden stok, og bedre med stok. Dette dokumenteres i EPJ. Patientens gips løsnes og tilrettes senere på dagen ved stuegang. Patienten er fortsat noget træt og har nedsat balance især om aftenen. Den næste dag kl følger fysioterapeuten op på patientens respiration og funktionsevne. Patienten klarer sig nu uden ilt, kan anvende PEP-fløjten og har en god balance i gangfunktion med stok. Fysioterapeuten instruerer i bevægeøvelser for skulder og fingre og dokumenterer efterfølgende i EPJ. Kl planlægger ergoterapeuten i samarbejde med patienten de praktiske aftaler omkring hjælpemidler. Der er ikke nogen pårørende, der kan hente hjælpemidlerne og de skal derfor bringes ud fra hjælpemiddelenheden. Lånebeviset udfyldes og ergoterapeuten faxer senere denne til Hjælpemiddelenheden. Patienten har fået justeret sin medicinske behandling tilbage igen, der bestilles hjemmehjælp 6 gange i døgnet fra start og patienten udskrives til eget hjem næste morgen. I dette patientforløb anvendte fysioterapeuten erfaring med respirationsfysioterapi og med ortopædkirurgiske patienter. Ergoterapeuten anvendte erfaring med bevilling af hjælpemidler, vurdering af funktionsevne, vurdering af bolig og kendskab til håndkirurgiske patienter. Terapeuterne får vurderet patienten dagen efter operationen, men patienten er af medicinske grunde først klar til udskrivelse 2 dage senere. Patient 2 Erhvervsaktiv 62-årig mand med KOL, som bor alene i ældrevenlig bolig, får i løbet af få dage voldsom vejrtrækningsbesvær og ankommer til skadestuen først på formiddagen. Spiser meget lidt, bliver forpustet ved den mindste bevægelse og får derfor nu iltbehandling. Patienten indlægges på akutsengeafsnit til yderligere udredning. Side 13 af 38

15 Fysioterapeuten hører om patienten på tavlemødet kl Oplysningerne om at patienten først for nylig har fået stillet KOL-diagnosen, gør at fysioterapeuten tænker, at patienten kunne have behov for instruktion og information. Det aftales med sygeplejersken, at fysioterapeuten vurderer patienten, og hun starter med at indhente informationer fra EPJ om patientens saturation, funktionsevne og om der er tale om lungebetændelse. CT-scanningen fra aftenen før viser ikke pneumoni eller lungeemboli. Fysioterapeuten taler igen med sygeplejerske om patientens aktuelle respiration og funktionsevne, og patientens plan for dagen. Patienten er forholdsvis selvhjulpen trods lav saturation. Fysioterapeuten henter saturationsmåler, PEP-fløjte, modstande og pjece. Kl taler fysioterapeuten med patienten om hans respiration og hans viden om KOL. Det viser sig, patienten ikke ved så meget og er meget interesseret i at vide mere og vil også gerne snart hjem. Patienten instrueres i Pursed Lips Breathing og i brugen af PEP-fløjte, der hjælper til med at løsne sekret. Patientens funktionsevne i forflytning og gang vurderes. Patientens saturation ligger noget lavt og patienten bliver hurtigt dyspnøisk. Fysioterapeuten kontakter lægen for at tale om den lave saturation og om muligheden for at udarbejde en genoptræningsplan og dokumenterer herefter i EPJ. Kl taler fysioterapeuten igen med patienten og informerer om sammenhæng mellem KOL og fysisk aktivitet og om muligheden for KOL-rehabilitering i kommunen. Patienten er interesseret og føler sig tryg ved, hvad der skal ske efter udskrivelse. For at kunne blive henvist til kommunal rehabilitering skal der udarbejdes en genoptræningsplan. Denne opstarter fysioterapeuten, og patienten udskrives til eget hjem. Fysioterapeuten anvender i dette patientforløb erfaring med respirationsfysioterapi, med KOL-patienter og viden om KOL-rehabilitering. Patienten kom til at mestre forskellige respirationsteknikker til dæmpning af dyspnøe og opbringning af sekret og fik en genoptræningsplan. Patient 3 Enlig, habituelt selvhjulpen 73 årig kvinde, men med dalende funktionsevne, falder i eget hus først på eftermiddagen og pådrager sig ankelbrud med fejlstilling. Har svært ved at tilkalde hjælp og kommer først på skadestuen til aften. Foden reponeres, røntgen viser dog dårlig stilling og der er nedsat blodforsyning til foden. Patienten opereres i løbet af aftenen, hvor en afkalket knogle reponeres med skinner, skruer og K- tråde og hvor blodforsyningen til foden langsom bliver bedre i løbet af opvågningen. Patienten må derfor slet ikke støtte på foden. Patienten kommer tilbage til det akutte sengeafsnit i løbet af natten. Næste morgen på tavlemødet kl hører ergoterapeut og fysioterapeut om patienten. Oplysninger om behandlingsregimet og patientens overforbrug af alkohol, giver fysioterapeuten anledning til at overveje, om patienten kunne have problemer med at overholde behandlingsregimet og at der er behov for vurdering af funktionsevnen. Oplysninger om patientens alder, behandlingsregimet og det at patienten bor alene, giver ergoterapeuten anledning til at tænke, at patienten kunne have problemer med at klare sig selv derhjemme og der er behov for at vurdere funktionsevnen og hjemlige forhold. Fysioterapeuten aftaler straks herefter tidspunkt for første patientkontakt og begge terapeuter udfylder selv henvisningskortet. Fysioterapeuten indhenter oplysninger fra sygeplejerske om vågenhed og praktiske hensyn og orienterer sig herefter om operationen i EPJ. Disse oplysninger gør, at fysioterapeuten tænker, at forløbet bliver kompliceret og at patienten evt. skal overflyttes til ortopædkirurgisk afdeling. Side 14 af 38

16 Fysioterapeuten henter gangstativ og høj gangvogn og går ind til patienten kl Fysioterapeuten spørger ind til smerter, svimmelhed og tidligere funktionsevne og vurderer, at patienten fysisk er klar til afprøvning af mobilisering. Fysioterapeuten guider patienten fysisk og verbalt til en forflytning gennem stående stilling og herefter til en mobilisering med lav forflytning. Patienten formår ikke at undgå støtte på benet og selv ved lav forflytning, må fysioterapeuten styre benet for patienten. Fysioterapeuten vurderer problemet er mere kognitivt end fysisk og at patienten har behov for støtte til forflytning og mobilisering, fordi patienten ikke magter at overholde restriktionen. Fysioterapeuten overleverer oplysninger til plejen og til ergoterapeuten og dokumenterer i EPJ. Ergoterapeuten får fra plejen oplyst, at patienten er kognitivt påvirket, men ellers skal udskrives, så snart hun er klar til det og tænker derfor, at denne patient skal prioriteres. Det er vigtigt at vurdere hjemlige forhold og om det er muligt, at hun kan udskrives til eget hjem. Ergoterapeuten læser i EPJ og indhenter oplysninger om indlæggelsesforløbet, operationen og sociale forhold. Herefter taler hun med fysioterapeuten om, hvordan patienten klarede forflytninger. Ergoterapeuten vurderer, at der er behov for kørestol og at patienten med sin nedsatte initiativ har svært at mestre ændret livssituation. Ergoterapeuten går ind til patienten midt på formiddagen og starter med at spørge ind til hjemmets indretning, patientens habituelle aktivitetsniveau og rutiner i forhold til daglige opgaver. Ergoterapeuten tænker, at pladsen er trang og patienten vil have svært ved at komme omkring i hjemmet med kørestol. Herefter undersøger ergoterapeuten patientens kognitive formåen ved hjælp af en række spørgsmål og opgaver og tager mål til kørestolens størrelse. Ergoterapeuten konkluderer, at patienten har nedsat initiativ, latenstid og koncentration, samt at hun har igangsætningsbesvær og hun tænker, at der bør overvejes andre muligheder end udskrivelse til eget hjem. Papirer til hjælpemiddelenheden udfyldes i forhold til udlevering af kørestol og serviceafdelingen kontaktes med henblik på at gøre en kørestol klar og køre den op på afdelingen. Ergoterapeuten kontakter sidst på formiddagen patientens datter og beder hende foretage en række målinger i huset. Kort før middag kontakter ergoterapeuten datteren igen, og ud fra de målinger datteren har foretaget, konkluderer ergoterapeuten, at patienten ikke kan benytte badeværelset i hjemmet. Ergoterapeuten videreformidler sine resultater til plejen på afdelingen og spørger ind til, om patienten kan anvende kaldet. Kl kontakter ergoterapeuten den kommunale visitator og giver et resume af de hjemlige forhold. Patienten er fysisk i stand til at kunne være i eget hjem med hjemmehjælp til alt, men uden mulighed for at benytte badeværelset. Men det er usikkert om patienten kan ringe nødkald og hun har svært ved at overholde restriktionerne. Kommunen har ingen ledige aflastningspladser, og det er ikke muligt at skaffe hjælpemidler via kommunal ergoterapeut efter kl og i de næste helligdage. Ergoterapeuten forklarer visitator, at patienten overflyttes til ortopædkirurgisk afdeling i morgen og at den videre kontakt foregår via dem. Kl foretager ergoterapeuten og fysioterapeuten i fællesskab endnu en mobilisering af patienten. Fysioterapeuten ønsker at aktivere patienten, træne forflytning og se om der er en forbedring af funktionsevnen. Ergoterapeuten tjekker kørestolens størrelse og indstilling. Kørestolen passer fint, men patienten har fortsat behov for hjælp i alle forflytninger både verbalt og fysisk. Terapeuterne formidler resultater til sygeplejersken og dokumenterer i EPJ. Side 15 af 38

17 I dette patientforløb anvendte terapeuterne ortopædkirurgisk erfaring, kendskab til hjælpemidler kommunalt/regionalt, pædagogiske kompetencer i forhold til samtale med pårørende, patient og kendskab til kognitive og mentale undersøgelser. Terapeuterne har allerede 2. indlæggelsesdag vurderet patienten og påbegyndt planlægningen af udskrivelsen. Opgaven overdrages til terapeuter på Ortopædkirurgisk afdeling. Patient 4 Dement 83 årig mand, som bor på plejehjem og været indlagt flere gange det sidste år, indlægges på skadestuen først på formiddagen pga. diarré og opkast i flere uger. Patienten indlægges på Akut sengeafsnit om eftermiddagen, får opkastfornemmelse, når han skal spise og hoster ved væskeindtag. Ergoterapeuten hører om patienten ved tavlemødet kl og oplysninger om, at nattevagten havde observeret synkeproblemer, får ergoterapeuten til at overveje behovet for en dysfagiscreening. Ergoterapeuten laver selv henvisningen og aftaler med sygeplejersken, hvornår det skal foregå og indhenter informationer fra EPJ. Patienten har en hel del diagnoser, anvender kateter og har tidligere haft urinvejsinfektion. Dette gør, at ergoterapeuten tænker, at der således også kan være risiko for at patienten i perioder kan have dysfagiproblemer. Patienten bør screenes tidligst muligt inden næste måltid. Ergoterapeuten forbereder materialer til undersøgelsen og taler med patienten på stuen kl Ergoterapeuten spørger ind til patientens egen oplevelse af aktuel spisesituation og til tidligere madvaner. Patienten er ikke helt orienteret i egne data og er ikke helt realistisk. Ergoterapeuten dysfagiscreener patienten og udfører dele af en FOTT-undersøgelse. Patienten fejlsynker tynde væsker, hoster og har våd stemme, men kan indtage fast føde. Der ses ingen neurologiske symptomer, eller nedsat bevægelighed og kraft i tungen. Ergoterapeuten vurderer, at patienten har let dysfagi med lille risiko for aspiration, og det anbefales, at patienten indtager væske, som er fortykket til sirupskonsistens, og blød kost, som ikke kræver meget tygning. Ergoterapeuten dokumenterer i EPJ, hvor hun beskriver, at der er behov for en revurdering inden udskrivelse. Hun udarbejder en seddel til at hænge op på patientens stue, så spiseinformationen straks kan følges. Ergoterapeuten videregiver ligeledes informationerne mundtligt til sygeplejersken. Patienten kan herefter indtage tilstrækkelig væske og føde uden opkastninger. Den 3. indlæggelsesdag overføres patienten til medicinsk sengeafdeling til opfølgende væskebehandling og til behandling for urinvejs-infektion. Ergoterapeuten anvendte kendskab til demens, erfaring med FOTT og viden om mange forskellige diagnosers indvirkning på kroppens funktioner herunder dysfagi. Ergoterapeuten fik vurderet patienten den første dag på det akutte sengeafsnit og bidrog til, at patienten tidligt kunne ernæres sufficient med oral ernæring. 3. Fokusgruppeinterview I dette afsnit beskrives patientmateriale, data og databearbejdning samt resultater fra to interviews. Materiale Der blev inviteret repræsentanter for ansatte i akutmodtageafdelingen. Planen var et fælles interview med sygeplejersker, læger, ergo- og fysioterapeuter. Af praktiske årsager lykkedes det ikke. I stedet måtte der Side 16 af 38

18 afvikles to interviews. Et med deltagelse af to sygeplejersker fra ASA, og de tre terapeuter - 1 ergoterapeut og 2 fysioterapeuter - der har sin daglige gang på ASA. Og et med en læge fra akut afdelingen. Begge interviews blev varetaget af de to udviklingsterapeuter fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, med den ledende terapeut for de deltagende ergoterapeuter og fysioterapeuter som referent og observatør. (Interviewguide som bilag 5) Data og databearbejdning De to interviews varede henholdsvis 60 og 30 minutter, og blev optaget på diktafon og mobiltelefon. Begge interview blev efterfølgende transskriberet. Via flere gennemlæsninger af referatnoter og transskriptionerne fra de to interviews er hovedtræk og særligt betydningsfuldt indhold så vidt muligt gengivet i nedenstående resultatafsnit. Den anvendte metode kan jf. Malterud (8) betegnes som immersion/crystallization analysis style. Resultater Interview 1 med sygeplejersker og terapeuter Tværfagligt samarbejde Generelt udtrykker informanterne sig meget positivt omkring deres oplevelser med det tværfaglige samarbejde. Sygeplejerskerne synes at det er gået i en rigtig positiv retning. Tidligere har der været opfattelser af, at terapeuterne kom på besøg i afdelingen og kun var der et kort tidsrum. Sygeplejersken kunne føle at terapeuterne var i vejen for deres arbejde, og havde heller ikke så god indsigt i, hvad terapeuterne kunne tilbyde og bidrage med til patientforløbet. Denne opfattelse har ændret markant karakter til at terapeuterne nu opleves som synlige, betydeligt mere til stede og som værende en del at afdelingen. Det at terapeuterne er begyndt at deltage i morgenkonferencerne, og at de har en opsøgende tilgang til opgaverne vurderes meget betydningsfuldt. Én sygeplejerske formulerer det således: det var rigtig godt at vi fik dem (terapeuterne) med til de morgenkonferencer, for selv om det kun er et kvarter, så er I (henvendt til terapeuterne) utroligt opsøgende Hvis jeg ikke lige har tænkt på et eller andet ved en medicinsk patient, så kan jeg være helt sikker på at der er en af terapeuter der nok skal spørge om de skal hjælpe, hvis der er noget relevant. Og det er altså super godt. Det synes jeg også der har manglet, at der har været det her samarbejde, hvor de får de her oplysninger, så de kan sige: Hov, her er en, hvor vi kan noget specielt. Så det har givet et ordentligt spark, at I er begyndt at komme med, synes jeg. Og omkring synlighed og tilgængelighed tilføjer hun: Det virker til at de har meget tid på afdelingen i forhold til hvad der tidligere var, og det er altså fantastisk, at man ikke skal ringe efter dem hele tiden, rent ud sagt. Ja, det er nødvendigt, at de er der hele tiden, for der er godt nok mange patienter der har brug for dem efter min mening. Side 17 af 38

19 Terapeuterne giver også udtryk at samarbejdet fungerer godt. De har en oplevelse af ligeværdighed på afdelingen, gensidig respekt for hinandens arbejdsområder og tillid til deres opgaveløsning fra sygeplejerskernes side. EPJ tillægges også en central betydning for det tværfaglige samarbejde. En sygeplejerske siger, at EPJ er en kæmpe hjælp og sparer hende for meget tid. Før brugte hun meget tid på at følge op de ting terapeuten var involveret i. Havde fysioterapeuten været der og hvad var der kommet ud at det? Hvilke hjælpemidler skulle med hjem og var de udleveret? Ofte ledte hun efter terapeuten på afdelingen eller skulle prøve at få fat i vedkommende telefonisk. Nu finder sygeplejersken relativt let oplysningerne i EPJ. Desuden tjener terapeuternes EPJ notater til at sygeplejerskerne får øget indsigt i ergo- og fysioterapeuternes arbejdsområde. EPJ notaterne vurderes generelt til at være fyldestgørende og lette at finde frem til, og sygeplejerskerne vurderer, at der er fin konsekvens i forhold til, hvor terapeuterne dokumenterer deres oplysninger. Desuden er EPJ som fælles dokumentationssted med til at man undgår at patienten spørges om det samme flere gange. Som den ene sygeplejerske siger: Altså set fra patientens synspunkt må det også virke meget mere professionelt, at vi ikke kommer og spørger om de samme ting, (og) at vi siger de samme ting. Til gengæld fornemmer de, at lægernes brug af terapeutnotaterne er begrænset. I den indledende fase, hvor det tværfaglige samarbejde skulle etableres, vurderes det at undervisningsseancer, hvor terapeuterne fortalte om de ting de kunne bidrage med til patientforløbene, har været godt givet ud. Desuden har løbende information fra ledelsen via nyhedsbreve sat fokus på vigtigheden af samarbejdet og ansporet til at få det til at fungere bedst muligt. Det bedrede kendskab man får til hinanden i et tættere samarbejde, og når der en sjælden gang er mulighed for en kop kaffe sammen i en pause, bidrager også positivt til samarbejdet Terapeuternes bidrag til og betydning for patientforløbet Sygeplejerskerne mener, at ergoterapeuter og fysioterapeuter har en positiv betydning for effektiviteten i patientforløbet blandt andet via terapeuternes opsøgende tilgang og den tidlige fælles koordinering omkring hvilken indsats, der er brug for. Det er også deres overbevisning, at det fører til hurtigere udskrivelser. Blandt forskellige indsatser nævner en sygeplejerske blandt andet: dysfagi screeninger, som heller ikke er noget vi har været opmærksomme på før. Jeg tror det er rigtig godt givet ud, og der kommer det er igen det morgenmøde rigtig tit nogle informationer vi slet ikke var klar over i forhold til at få dem screenet. Og ADL vurderinger er også uvurderlige specielt i forhold til at få patienter hjem. Og hun siger endvidere: Hvis vi havde fys og ergo mindre tid end vi har nu i afdelingen, det vil helt sikkert gå ud over de forløb som kører rimeligt hurtigt nu i forhold til at patienterne kan blive hurtigt udskrevet Forbedringsmuligheder På spørgsmålet om der er nogle forslag til forbedringer i forhold til, hvordan tingene fungerer nu, nævner sygeplejerskerne blandt andet, at de ikke oplever samarbejdet så godt og velfungerende i weekenden som til hverdag. Det skyldes dels, at der ikke er samme tid og bemanding til rådighed fra terapeutisk side i weekenden. Dels at det ofte er andre terapeuter, der varetager opgaverne i weekenden. De har ikke deres daglige gang på afdelingen, og dermed måske heller ikke samme fælles forståelse af opgavevaretagelse, som de faste terapeuter og sygeplejersker efterhånden har opnået. Side 18 af 38

20 Derudover nævner sygeplejerskerne at en udvidet bemanding i dagligdagen kunne være ønskelig. Nogle patienter kommer tilbage fra operation så sent, at terapeuterne kan have svært ved at nå omkring, og i nogle tilfælde betyder det, at patienten må blive liggende til næste dag. En af fysioterapeuterne nævner også, at der den senere tid har kunnet være meget travlt om eftermiddagen i perioden op til kl. 15, hvor hun går hjem, og at udvidet åbningstid nok kunne være brugbart. Interview 2 med læge Lægens oplevelser omkring det tværfaglige samarbejde med ergoterapeuterne og fysioterapeuterne centrerer sig omkring afslutning og udskrivelsen af patienterne, og hvad der skal til for at det kan lade sig gøre. Her har lægen oplevet, at terapeuterne kan være en vigtig brik og samarbejdspartner. Rygpatienterne fremdrages flere gange som eksempel på en patientkategori, hvor han har oplevet at terapeuterne har været løftestang til at muliggøre udskrivelse. Denne patientkategori fylder antalsmæssigt ikke specielt meget, men de fylder meget, når de er der. (Det er en patientgruppe, der ikke længere har et fagligt speciale, som de naturligt kan høre til i Hospitalsenheden Vest) og selvom der måske ikke umiddelbart er indikation for videre hospitalsindlæggelse, kan de, særligt på grund af smerteproblemer, være svære at håndtere i forhold til at få dem udskrevet indenfor de 24 timer, som der stiles mod. De må forblive indlagt på hospitalet til smertebehandling, selvom lægen ikke nødvendigvis mener man gør patienterne en tjeneste ved at lade dem blive. Men hér har lægen oplevet, at terapeuterne med råd og vejledning til patienterne har været i stand til at gøre udskrivelse mulig. Det er hans opfattelse, at det handler meget om tryghed for patienten. Han siger bl.a. at: der skal opnås en alliance med patienten, der gør at patienten kan føle sig tryg ved at tage hjem. Hvis patienten ikke er tryg ved at tage hjem, så får vi dem igen i løbet af ingen tid. Det er der jo ikke nogen pointe i. Så pointen er, at der går én (terapeuten) ind og analyserer behovet derhjemme og siger... at her kan vi skabe nogle rammer, hvor du kan komme på toilet, hvor du kan få noget spise, hvor du kan komme i bad. Og hvis de rammer er på plads, så kan patienten gå. Hvis patienten tror på at det går, så bliver patienten også derhjemme. I øvrigt er lægens indsigt i hvilke eksakte ting ergoterapeuterne og fysioterapeuterne bidrager med til patientforløbene begrænset. Men han har tillid til terapeuterne og at opgaverne løses professionelt. Lægen anvender ikke terapeuternes notater i EPJ. Når der koordineres og udveksles oplysninger omkring patienterne, er det oftest med korte mundtlige beskeder, om hvorvidt patienten er i stand til at komme hjem eller ej. For at give de bedste forudsætninger for et godt tværfagligt samarbejde, skal terapeuterne efter lægens opfattelse være gode til at gøre opmærksomme på sig selv. De skal fortælle, hvad de kan byde ind med og bidrage med til patientforløbene. Det kan eksempelvis gøres i forbindelse med morgenkonferencerne, og da der kan være stor udskiftning mellem personalerne fra dag til dag, er det vigtigt at man ikke tænker, at en dag gør det alene. Det skal formidles i flere omgange over flere dage. Side 19 af 38

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING. Informationspjece

Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING. Informationspjece Velkommen til REHABILITERINGSCENTER, HERNING Informationspjece Indhold Velkommen side 3 1. Indretning side 3 2. Visitering side 3 3. Patientmålgruppe side 4 4. Centrets personale side 5 5. Samarbejde side

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Rapport vedrørende Ergo- og fysioterapeuters funktion på akutmodtagelser i Region Midtjylland

Rapport vedrørende Ergo- og fysioterapeuters funktion på akutmodtagelser i Region Midtjylland Rapport vedrørende Ergo- og fysioterapeuters funktion på akutmodtagelser i Region Midtjylland Udarbejdet af: Ledende terapeut Mette Kragh Svendsen, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg Fysioterapeut Lis Daugaard,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 1: FORLØBSBESKRIVELSE BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Rapport om projekt. Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer

Rapport om projekt. Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer Rapport om projekt Test og målemetoder i fysioterapeutisk praksis på tværs af sektorer Et samarbejde mellem: Regionshospitalet Holstebro, Fysioterapien, Herning Kommune, Genoptræningsenheden Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Ortopædkirurgisk afdeling E afsnit E5 og E6 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE. ORTOPÆDKIRURGISK afdeling E.

VELKOMMEN TIL. Ortopædkirurgisk afdeling E afsnit E5 og E6 ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE. ORTOPÆDKIRURGISK afdeling E. ORTOPÆDKIRURGISK afdeling E AFSNIT E5 og E6 Tlf: 8949 4146 VELKOMMEN TIL Ortopædkirurgisk Afdeling Afsnit E5 og E6 Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2008-0299 Ortopædkirurgisk afdeling

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus Sendes til kommune/sygehus Personoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer Praktiske oplysninger F.eks. andet sprog end dansk, kørestol, handicaps, anden indkaldelsesadresse, særlige

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Praktisk patientinformation

Praktisk patientinformation Praktisk patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Indhold Find vej.................................... 5 Parkering................................ 5 Ophold uden indlæggelse........................

Læs mere

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Kirurgisk korrektion af Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Denne patientinformation er udarbejdet med henblik på, at du bedre skal kunne forstå din planlagte kirurgiske korrektion af kæbedeformitet.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder.

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder. Sundhedscenter Vejle afd. DGI-huset Willy Sørensens Plads 5 7100 Vejle Tlf: 7681 8300/ 76818315 E-mail: sundhedscentervejle@vejle.dk Institutionens webadresse: http://www.vejle.dk/borger/sundhed-ogsygdom/genoptraening/efter-sygehusophold.aspx

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering - overgangen mellem sygehus og eget hjem. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus 2. Nationale Neurokonference. Udvikling og forskning

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces

Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Ledelse i en forandrings og udviklingsproces Tove Mosegaard, Birgit Haahr Olsen, Jytta Brun Regionshospitalet Hammel Neurocenter FSNS Neurokonference 18. 19. januar 2012 Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Læs mere