Profil / Sæt viden i spil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profil / Sæt viden i spil"

Transkript

1 FRA TANKER TIL TASTER Den klassiske retorik har bud til moderne gymnasieelever, der dagligt kæmper med det skrevne ord. Først skal lærerne på skolebænken. SIKKER VIDEN OM DANMARKS SKOVE Mange myndigheder går til universitetets forskere for at få fast grund under beslutningerne. Fx når det gælder, hvordan landets skove vokser og har det. FORSKNING EFTER DANSK MODEL Forskningscenteret FAOS nyder stor tillid blandt arbejdsmarkedets parter, der ofte inddrages undervejs i projekterne senest i ét om social dumping. Side 8 Side 6 Side 16 københavns universitet Profil / Sæt viden i spil Holdspil er den sjove vej til sundhed Forskere og idrætsverdenen gør fælles sag side 12

2 2 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 3 Indhold 3 Leder Lad os spille sammen! 4 Delestillinger 6 Myndighedssamarbejde Løsningen af de store globale samfundsmæssige udfordringer kræver et tæt samspil mellem universiteter, myndigheder, organisationer og erhvervsliv. For Københavns Universitet er det en central målsætning at være med til at sikre de optimale rammer for et samarbejde, hvor alle parter har mulighed for at stille deres viden til rådighed og på den måde lægge fundamentet for fremtidens innovation. 8 Efteruddannelse 10 Specialeprojekter 12 Partnerskaber Derfor vil vi gerne udbygge det eksisterende gode samarbejde med myndigheder og organisationer. Ikke kun fordi det er en vigtig kilde til viden og inspiration for vores studerende og forskere. Vi tror også, at vi vil være bedre til at finde brugbare svar på samfundets udfordringer, hvis vi leder sammen. 14 Ph.d.-samarbejde 16 Analyser 18 Udredninger Vores vigtige bidrag til samarbejdet er forskningsmiljøer og forskere på højeste internationale niveau. Desuden har de kandidater og ph.d.er, vi uddanner, kompetencer, som både nationale og internationale myndigheder og organisationer kan drage stor nytte af. 20 I dette profilmagasin giver vi eksempler på nogle af de mange typer af samarbejde, der allerede er etableret mellem Københavns Universitet og Forskningskæder en række myndigheder og organisationer. De spænder fra myndighedsbetjening inden for fødevarekvalitet over sundhedsforskning i kommunalt og regionalt regi til ph.d.- og studentersamarbejder med NGO er og foreninger. Vi håber, at magasinet vil inspirere dig til at kontakte os hvad enten det er for at afsøge mulighederne for et nyt samarbejde eller for at udbygge de eksisterende relationer. Vi ser frem til at høre fra dig! Profil / Sæt viden i spil 1. udgave December 2012 Udgiver Københavns Universitet Kommunikation Nørregade 10 PO Box 2177 DK-1017 Copenhagen K Redaktion Charlotte Autzen (ansvh.) Sidsel Hansen Annette Fløcke Lorenzen Ola Jørgensen, Klartekst Foto / illustration Forside / Mikal Schlosser 3 / Sisse Jarner 5 / KL, Thomas Søndergaard 6 / Colourbox 7 / Colourbox 9 / Mike Kollöffel 10 / Privatfotos 11 / Privatfotos 13 / Mikal Schlosser 14 / Colourbox 15 / Colourbox / Privatfoto, Polfoto/ Jens Dige, Colourbox 19 / Colourbox 20 / Rigshospitalet Designkoncept Signe Lund-Sørensen Layout Karen Krarup Typografi Adobe Frutiger og Garamond Papir Silkemat (230/150 gram) Tryk PrinfoTrekroner Oplag ISBN Kontakt Forskning & Innovation Telefon: Med venlig hilsen Thomas Bjørnholm Prorektor Anna Haldrup Vicedirektør, Forskning & Innovation

3 4 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 5 Vi skal vide, hvad der virker Sundhedsforskere fra Københavns Universitet bidrager til at styrke den kommunale forebyggelse og rehabilitering i København. Store gevinster for begge parter. Af Marie Preisler Københavns Kommune samarbejder tæt med forskere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og finansierer landets første professor i kommunal rehabilitering. Det høster kommunen mange gevinster ved, fortæller Københavns Kommunes sundhedsborgmester Ninna Thomsen. KU er forskningsmæssigt i front, når det gælder forebyggelse og rehabilitering. Den ekspertise har vi valgt at knytte meget tæt til forvaltningen, fordi vi har brug for at trække på den højeste sagkundskab om, hvilke indsatser der virker bedst, siger borgmesteren. Kommunen har siden 2005 anvendt KU-forskere til at udføre enkeltstående undersøgelser af kommunale sundhedsindsatser. De seneste år er samarbejdet kraftigt intensiveret. Aktuelt er syv forskere og fem studerende på universitetet engageret i opgaver for Københavns Kommune. Sagkundskaben en del af hverdagen Den nye professor, Henning Langberg, er tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab, men har også sin daglige gang i Københavns Kommune, der betaler hans løn. Den investering forventer sundhedsborgmesteren at få stort udbytte af: I en tid med mangel på ressourcer kan jeg kun overbevise borgmestrene for de øvrige forvaltninger om at prioritere forebyggelse og rehabilitering, hvis jeg ved præcis, hvad der virker. Det hjælper forskerne os til at afdække. Samtidig er det en vigtig inspiration og styrkelse af fagligheden at have den højeste sagkundskab så tæt knyttet til os i vores daglige arbejde, siger Ninna Thomsen. Ikke altid konsulenter Hun forventer, at forskersamarbejdet vil resultere i ny og mere specialiseret viden om rehabilitering til gavn for alle kommuner. For det er langtfra kun Københavns Kommune, der er dybt optaget af at blive bedre til at støtte og træne svækkede borgere, så de igen får kræfter til at klare dagligdagen selv. Det er i mange kommuner et nyt og højt prioriteret indsatsområde, som imidlertid ikke er særligt godt belyst. At finansiere et professorat har de færreste kommuner råd til. Men selv mindre kommuner har mange muligheder for at indgå samarbejde med forskere, mener sundhedsborgmesteren: Der er et kæmpe potentiale for kommunerne i at åbne dørene for specialestuderende, ph.d.er og forskere fra universitetet. Invitér forskerne ind frem for altid at hyre et konsulentfirma, foreslår hun. Gevinst for begge parter Opfordringen til kommunerne om tættere samarbejde med forskere bakkes op af professor i forebyggelse Finn Diderichsen på Institut for Folkesundhedsvidenskab. På sygehusområdet er der lang og god tradition for et tæt samarbejde mellem myndighed og universiteterne. På kommunalt niveau har forskersamarbejde stort set ikke eksisteret. Det ændrer sig heldigvis nu, for gevinsterne ved det er store for begge parter, siger Finn Diderichsen. Han samarbejder aktuelt med Københavns Kommune om blandt andet at udvikle indsatser mod den sociale ulighed i sundhed og at beregne helbredseffekter af trafikpolitiske indsatser som fx flere cykelstier. Københavns Kommune bruger forskning fra KU til at styrke sin egen faglighed inden for rehabilitering. Det er en vigtig inspiration og styrkelse af fagligheden at have den højeste sagkundskab så tæt knyttet til os i vores daglige arbejde. Ninna Thomsen Sundhedsborgmester, Københavns Kommune

4 6 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 7 Specialister i forbrugeradfærd Forbrugernes grunde til at købe bestemte fødevaretyper er vigtige at kende, når Fødevareministeriet formulerer politikker. Forskere fra Københavns Universitet er med til at afdække dem. Pris? Smag? Sundhed? Udseende? Økologi? Dyrevelfærd? Hvad er det egentlig, forbrugerne lægger mest vægt på, når de køber henholdsvis kød, fisk eller andre fødevarer? De spørgsmål har Fødevareministeriet bestilt svar på hos forskerne på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Sikker viden om Danmarks skove Miljøministeriet har kontrakt med Københavns Universitet om at opgøre og rapportere, hvordan de danske skove udvikler sig. Det har givet et langt mere præcist billede af skovene og deres betydning for klimaet. Instituttet har derfor gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske forbrugere og har analyseret svarene, som samles i en forskningsrapport. Det er den første undersøgelse, der sammenholder forbrugernes præferencer ved køb af forskellige fødevaretyper. Med instituttets rapport i hånden har ministeriet ny forskningsbaseret viden, der kan kvalificere fødevarepolitikken, fastslår projektets leder, lektor Jørgen Dejgård Jensen. Vi står uden for myndighedssystemet og er specialister på dette felt. Ved at lade os udføre undersøgelsen er ministeriet sikret en objektiv, kritisk undersøgelse baseret på den fremmeste viden og forskning på området, siger han. Fødevareministeriet har en flerårig rammeaftale med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som udfører en række drifts- og forskningsopgaver for ministeriet. Af Marie Preisler Der er holdt mandtal over de danske skove siden 1881, men efter at universitetet i 2002 overtog opgaven, er registreringen blevet langt mere præcis. Det sikrer Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet en række nye vigtige oplysninger, der blandt andet kvalificerer Danmarks kulstofregnskab for skov i forhold til Kyotoaftalerne. Tidligere foregik skovregistreringen ved spørgeskemaer til skovejerne. I dag sker den på basis af meget detaljerede undersøgelser, som forskere fra Center for Skov & Landskab udfører. Hvert år sender centeret felthold rundt i hele landet for at udføre en detaljeret undersøgelse af statistisk udvalgte skovområder. De opmåler blandt andet træernes diameter og registrerer jordbunden, artsvariationen og sundhedstilstanden. Det er den største landbaserede undersøgelse af miljøet i Danmark, og metoden giver mange nye, værdifulde oplysninger, som ikke har været kendt før. Vi kan nu måle den faktiske tilvækst i de danske skove. Tidligere havde vi kun estimater, fortæller seniorforsker Thomas Nord-Larsen. Universitetet formidler skovstatistikken til offentligheden, relevante ministerier og står for den danske afrapportering til nationale og internationale statistikker, EU, FAO m.fl. Målingerne indgår også i diverse forskningsprojekter om blandt andet biodiversitet, biomasse og klimaforandringer. Gode svar på komplekse spørgsmål Myndigheder er udfordret af en stadig mere kompleks opgaveløsning inden for områder som klima, vand, sundhed, fødevarer, naturforvaltning og planlægning. Flere ministerier har derfor samarbejdsaftaler med forskningsmiljøer på Københavns Universitet om at få udarbejdet forskningsbaserede redegørelser og løst overvågningsopgaver. Den slags samarbejder skal vi styrke i fremtiden, hvor det giver synergi med forskningen, mener Erik Bisgaard Madsen, prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet: Vi assisterer i dag en række myndigheder ved at levere forskningsbaseret viden, der understøtter deres beslutningsprocesser. Det skal vi fortsætte med de kommende år, hvor vi også vil arbejde for at gøre KU til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for både nationale og internationale myndigheder. Mange af tidens store samfundsopgaver forudsætter tværfaglige løsninger, og det gør Københavns Universitet til en ideel samarbejdspartner, vurderer Erik Bisgaard Madsen. Som landets største forsknings- og uddannelsesinstitution har vi kompetencer med en unik bredde og et højt fagligt niveau, siger han.

5 8 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 9 Fra tanker til taster Der stilles krav til skriftlig formidling i alle fag i gymnasiet. Et projekt på Københavns Universitet omsætter retorikkens begreber og metoder til undervisningsmateriale og efteruddannelse rettet mod gymnasielærere. Af Bente Dalsbæk Siden gymnasiereformen i 2005 har der været øget fokus på den skriftlige formidling i hele den gymnasiale fagrække ikke kun i faget dansk. Men der er et stykke vej endnu, før den ny skriftlighed, som den kaldes, er fuldt implementeret: Der er fortsat et behov for at arbejde intensivt med den skriftlige formidling og især at gøre eleverne mere bevidste om, at det at skrive også kan være at formidle til en målgruppe ikke bare sig selv og læreren, forklarer professor i retorik på Københavns Universitet, Christian Kock. Han står i spidsen for et projekt, der skal klæde gymnasielærerne bedre på til at undervise i skriftlig formidling. Vitaminindsprøjtning til skriftligheden Meningen med projektet er at udvikle et undervisnings- og efteruddannelsesmateriale til gymnasielærerne med udgangspunkt i retorikken: Retorikfaget har altid beskæftiget sig med det at skrive, så vi mener, at de retoriske grundbegreber og metoder kan være med til at styrke gymnasieskolens fokus på ny skriftlighed, siger Christian Kock. Cand.mag. i retorik Helle Hvass er en del af den projektgruppe, der skal udarbejde undervisningsmaterialet. Hun ser store muligheder for, at retorikken kan give elevernes skriftlighed en vitaminindsprøjtning: Mange gymnasieelever synes ikke, det er sjovt at skrive. De kan ikke få øje på værdien i at kunne formidle skriftligt, fordi de ikke er trygge ved processen: at man tænker, skriver, får feedback og så skriver igen. Andet end kommaer Derfor er netop det at kunne give en konstruktiv feedback, en del af målet med det nye undervisningsmateriale: I retorikken arbejder vi meget med feedback, fordi det gør det klart, at andre skal kunne læse og forstå det, du skriver. At der skal være et mål med teksten. Feedback skal ikke bare handle om kommaer og sætningskonstruktioner, men om hele tekstens argumentation, sammenhæng og mening. Det skal vi hjælpe lærerne med at lære eleverne, siger Helle Hvass. Fra forskning til undervisning Projektet Retorikfagets bidrag til skolernes arbejde med skriftlighed samler og formidler viden og erfaringer fra konkrete undervisningsforsøg med skrivning på gymnasiale uddannelser. Forsøgene er gennemført af gymnasielærere, som har fulgt kurset Retorisk Didaktik ved faget Retorik på Københavns Universitet. Projektet er medfinansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Gymnasielærerne spiller en nøglerolle i at lære danske unge vigtigheden af at udtrykke sig overbevisende på skrift. Mange gymnasieelever kan ikke få øje på værdien i at kunne formidle skriftligt. Helle Hvass Cand.mag. i retorik

6 10 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil En verden af muligheder Mange myndigheder og organisationer samarbejder med studerende, der skriver speciale. Grundig analyse letter ministeriets overblik Martin Sillemann skrev sammen med en medstuderende bacheloropgave om demokratisering i Hviderusland. Til formålet fik de tilknyttet en vejleder fra Udenrigsministeriet, der kendte til problemstillingen. De studerende får adgang til vigtig information og kan ofte levere værdifulde indsigter retur. Mød fire af dem. Studerende: Mette Mailund, Sociologi. Samarbejdspartner: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Emne: Positivt og negativt samspil mellem familie og arbejde. Af Nilo Zand Feltstudier styrker hjælpearbejdet i Liberia Specialestuderende Aisha Lolila-Jensens samarbejde med Dansk Flygtningehjælp bragte hende på to feltture til Liberia. Her rejste hun til otte forskellige små landsbyer, hvor befolkningen forsøger at genetablere et eksistensgrundlag efter en opslidende borgerkrig. Hendes opgave var at observere og analysere barrierer for, at den lokale befolkning tog en særlig dyrkningsmetode i brug. Og hun vandt hurtigt de lokales tillid og fik på den måde indsamlet masser af nyttig information. De talte meget frit til mig, og på den måde fik jeg ofte vigtig ny viden. Den kunne jeg afrapportere i specialet og formidle videre til mine samarbejdspartnere. På den måde har mit arbejde bidraget til den fremtidige planlægning af hjælpeindsatsen i området, fortæller Aisha, der selv er fra Tanzania. Nye øjne på eksisterende viden Hvad kan man få ud af store eksisterende datamaterialer, hvis man griber analysen anderledes an? Det var ledetråden i sociologistuderende Mette Mailunds specialesamarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Udstyret med et bredt kendskab til analysemetoder, en særlig adgang til NFA s databaser samt et tværfagligt forskerteams hjælp gik Mette Mailund i gang med at kaste nyt lys på eksisterende datasæt. Med base og vejledning på NFA kunne hun lade sig udfordre og stimulere af et højt fagligt niveau. Og de gode vilkår og fliden bar frugt. Ikke blot i form af et speciale til topkarakter. NFA fik også mange nye og overraskende konklusioner ud af det eksisterende materiale blandt andet om sammenhængene mellem familieliv og kvinders arbejdsliv. Genvej til studentersamarbejder Brug KU Jobbank til at slå et muligt samarbejdsprojekt op jobbank.ku.dk Det mundede ud i en systematisk gennemgang af den vigtigste eksisterende politiske litteratur om Hviderusland godt sider suppleret med flere interview med eksperter på området. Med projektet har vi forsøgt at skabe et bedre overblik for de ansatte i ministeriet, der arbejder med området. Det ændrer selvfølgelig ikke de politiske forhold i Hviderusland. Men ved at samle og præsentere den eksisterende viden har vi forhåbentlig gjort landets udfordringer lettere at overskue, fortæller Martin Sillemann. Studerende: Martin Sillemann, Statskundskab. Samarbejdspartner: Udenrigsministeriet. Emne: Demokratiseringsprocessen i Hviderusland. Speciale førte til aktiv støtteforening Som antropologistuderende drømte Anne Mia Steno om at komme helt tæt på de situationer og mennesker, hun observerer. Drømmen gik i opfyldelse, da hun gennem Rotary hørte om en lille indisk pigeskole, som hun valgte at skrive speciale om. I seks måneder boede hun på skolen, levede tæt sammen med pigerne og fulgte undervisningen på nærmeste hold. Hun fik også lov til at undervise pigerne i antropologi og teater. Efter sit ophold og specialet tog hun initiativ til at starte den danske støtteforening Friends of Shamayita Math. Foreningen har gang i mange projekter. Der er i øjeblikket danske frivillige af sted lige fra ingeniører og læger til lærere og gartnere. De hjælper blandt andet med at bygge en anden skole op, fortæller Anne Mia Steno, der i dag er ph.d.studerende på Roskilde Universitet. Processen gav mig en vigtig erfaring med tværfaglige samarbejder, der har været med til at kvalificere mig til min nuværende stilling som forskningsmedarbejder i Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte, siger Mette Mailund. Studerende: Aisha Lolila-Jensen, Agricultural Development. Samarbejdspartner: Dansk Flygtningehjælp og NGO i Liberia. Studerende: Anne Mia Steno, Antropologi. Emne: Retablering af landbrugsprogrammer efter borgerkrigen. Samarbejdspartnere: Den indiske pigeskole Shamayita Math. Emne: Dannelsesforestillinger på en indisk pigeskole. 11

7 12 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 13 Holdspil skal styrke folkesundheden Københavns Universitet er gået sammen med den samlede danske idrætsverden for at finde nye veje til at fremme folkesundheden via holdspil. Både foreninger, kommuner, virksomheder og idrætsudøvere vil få gavn af Center for Holdspil og Sundhed. Af Svend Thaning Blot to timers ugentlig motionsfodbold er en effektiv behandling af forhøjet blodtryk og giver en bredspektret reduktion af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Det viser ny forskning fra Center for Holdspil og Sundhed, og det er netop den slags resultater, centeret håber at finde og udnytte i andre former for holdspil. Vi er nemlig mere motiverede til at dyrke motion, hvis vi gør det sammen med andre. Center for Holdspil og Sundhed Har som målsætning at gøre en markant forskel for den danske folkesundhed ved at tilbyde attraktive træningstilbud til kommuner, virksomheder, idrætsaktører og private udbydere. Skal i et tæt samarbejde med idrætsorganisationer og kommuner forsøge at nå ud til de mange borgere, der har lyst til at være fysisk aktive, men har svært ved at komme i gang. Blev etableret i oktober 2012 på grundlag af en bevilling på 33 millioner kr. fra Nordeafonden. Holdspil kan styrke både sundheden, det sociale fællesskab og skabe glæde i hverdagen for den enkelte, siger professor Jens Bangsbo, der leder det nye center på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Det er især den fysisk inaktive del af befolkningen, det nye center skal forsøge at aktivere. Vi vil i samarbejde med bl.a. idrætsforeninger og kommuner skabe nye tilbud om at praktisere fodbold, håndbold og andre former for holdspil på måder, som på én gang er attraktive, sjove og sunde. Derfor har vi samlet forskere inden for så forskellige faglige felter som humanfysiologi, sociologi og psykologi under samme tag, siger professor Jens Bangsbo. I tæt samspil med idrættens organisationer Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Boldspil-Union (DBU) er vigtige partnere i det nye center. Med samlet knap to millioner medlemmer vil de tre organisationer være med til både at udvikle og implementere nye og kendte holdspilsaktiviteter. Det er meningen, at forskningsresultaterne hurtigt skal omsættes i formidling, undervisning og nye aktiviteter rundt om i landet. Og den danske idrætsverden ser frem til samarbejdet med det nye center: Også DGI forventer at arbejde tæt sammen med Center for Holdspil og Sundhed og at udnytte de forskningsresultater, der opnås. Vi forventer især, at centeret kan være med til at forny tilbuddene til voksne motionister inden for holdspil. DGI er i forvejen i gang med tiltag som fx flexfodbold, og den slags tiltag kan vi nu få forskningsmæssigt underbygget, siger formand for DGI Søren Møller. Forskningen har allerede vist, at fodbold er en effektiv og motiverende træningsform på vejen til et sundere liv, og det budskab vil DBU gerne sprede til mange flere: Vi arbejder strategisk med at formidle denne viden ude i vores klubber og i kommunerne, blandt andet gennem vores tilbud om Fodbold Fitness. På den måde kan forskningen bidrage til en fortsat udvikling af både fodboldspillet og folkesundheden, siger DBU s formand Allan Hansen. Forskningen viser, at vi er mere motiverede for at dyrke motion, hvis det foregår i fællesskab. Det nye center kan bidrage med væsentlige input til, hvordan vi kan rekruttere og fastholde fysisk inaktive voksne og unge. Niels Nygaard Formand, DIF Holder til på det nyfusionerede Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og ledes af professor Jens Bangsbo. Læs mere på Vi glæder os til at styrke vores eksisterende samarbejde med forskerne i kraft af det nye center. Vi forventer, at det nye center kan bidrage med væsentlige input til, hvordan vi kan rekruttere og fastholde fysisk inaktive voksne og unge via vores nye motionstilbud, siger DIF s formand Niels Nygaard.

8 14 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 15 Vi er mere troende, end vi tror Kristendom og mange slags uspecificeret gudstro kommer til udtryk, når man lever med en kræftdiagnose, viser en kommende ph.d.-afhandling, der er blevet til i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Af Bente Dalsbæk Hvordan kommer kræftpatienters gudstro til udtryk i en fase af deres liv, hvor de kæmper med en livstruende sygdom? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i Christine Tind Johannessen-Henrys ph.d.-afhandling om kræft, gudstro og kristendom, som hun arbejder på ved Københavns Universitets Teologiske Fakultet. Cancerrejsens teologi Det har desuden krævet en særlig form for samtale og interview at forstå, hvordan kræftoverlevernes gudstro kommer til udtryk: Det har overrasket mange af deltagerne, at vi har været inde og folde andre ting ud, der viser sig i relation til kræftsygdommen: billeder, metaforer og andre praksisser, der handler om liv og død. Elementer af kristendom og gudstro popper konstant op i glimt på anderledes, skæve og finurlige måder i kræftoverlevernes levede liv, siger hun. Christine Tind Johannessen-Henrys projekt handler således ikke om, hvorvidt kræftoverleverne er kristne i en bestemt eller traditionel forstand, men om, hvordan kristendommen viser sig som hverdagsfænomen, når man har en livstruende sygdom: Projektet viser, at gudstro fletter sig sammen med kræftpatienternes situation og oplevelser på mange forskellige måder. Tro i bred forstand er uadskillelig fra det, der sker i vores liv. Det gælder ikke mindst i situationer, hvor vi er udfordrede, siger hun Et vigtigt samarbejde Ph.d.-projektet er blevet til i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Forskningsleder, professor, dr.med. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse er ikke i tvivl om projektets nytteværdi for både patienter og professionelle: Ved at lade to forskningstraditioner arbejde sammen har vi fået mulighed for at udforske og forstå nogle af aspekterne af, hvordan en alvorlig kronisk sygdom spiller ind i alle dimensioner af menneskelivet. Det skal vi selvfølgelig forholde os til som professionelle i behandlingssystemet til gavn for patienterne, siger Christoffer Johansen. Tværfaglig tilgang til kræft Christine Tind Johannessen-Henrys ph.d.- afhandling er et tværfagligt forskningsprojekt mellem teologi og sundhedsvidenskab. Projektet bygger på en kvantitativ, epidemiologisk undersøgelse baseret på spørgeskemaer og en kvalitativ undersøgelse ud fra 20 interview med kræftoverlevere på RehabiliteringsCenter Dallund. Ph.d.en har arbejdstitlen Kræft og gudstro og forventes forsvaret i Samarbejd med en ErhvervsPhD En ErhvervsPhD er et treårigt forskningsprojekt, der gennemføres i samarbejde mellem en virksomhed og en ErhvervsPhD-kandidat. Ordningen var i første omgang kun tiltænkt private virksomheder, men nu kan det offentlige også være med. Formålet med ErhvervsPhD-projekter i den offentlige sektor er: at understøtte den offentlige sektors fokus på forbedringsmuligheder gennem målrettede og praksisnære forskningsprojekter at uddanne forskere med indsigt i betydningen af forskning og udvikling inden for den offentlige sektor at opbygge netværk til udveksling af viden mellem offentlige organisationer og forskningsinstitutioner. Som led i afhandlingen har hun blandt andet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt godt tusind kræftoverlevere. Det har været interessant at finde ud af, at det i denne gruppe vælter ud med gudstro, selv om ikke alle umiddelbart bekender sig til kristendom eller nogen bestemt form for gudstro overhovedet. Omkring halvdelen af deltagerne i undersøgelsen tror faktisk på kristne hverdagsdogmer om Gud som kærlighed og en tilgivende Gud, der kender deres lidelse og smerte uden at definere sig selv som dogmatisk kristne i den forstand, siger Christine Tind Johannessen-Henry.

9 16 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 17 Byggeriet, det grønne område og rengøring er tre af de brancher, der beskæftiger meget udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsmarkedsforskning efter dansk model Forskningscenteret FAOS på Københavns Universitet udfører forskningsprojekter for både myndigheder, lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere, der også i fællesskab finansierer centerets drift. Det sikrer arbejdsmarkedsforskning med høj troværdighed. Af Marie Preisler At modvirke social dumping er en højt prioriteret politisk opgave for regeringen, og derfor sagde Beskæftigelsesministeriet ja til at finansiere et projektforslag fra FAOS om at undersøge brugen af midlertidig østeuropæisk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. At vælge FAOS til opgaven var oplagt, forklarer Helle Ekmann Jensen, chefkonsulent i Beskæftigelsesministeriet: Vi behøver indimellem analytiske og forskningsbaserede undersøgelser for at være skarp på opgaveløsningen, og da vi ikke har ressourcer og den fornødne erfaring i selv at lave dem, går vi ofte til FAOS. De har stor viden om social dumping herhjemme og har fulgt udviklingen tæt i mange år, siger hun. Det særlige fortrin ved FAOS er, at parterne på det danske arbejdsmarked bakker op om forskningscenteret og dets forskningsresultater, påpeger Helle Ekmann Jensen. Bred opbakning til resultaterne FAOS er finansieret af arbejdsmarkedets parter og Beskæftigelsesministeriet i fællesskab ved en femårig rammebevilling. Centeret har tradition for at høre og orientere arbejdsmarkedets parter undervejs således også under tilblivelsen af undersøgelsen om social dumping, hvor DA og LO har været med på sidelinjen i en følgegruppe. Det er en stor styrke, at FAOS arbejder for arbejdsmarkedets parter og har dialog med parterne undervejs. Det er helt i tråd med den danske model og sikrer bred opbakning til deres forskningsresultater, siger Helle Ekmann Jensen. Relevante opgaver på bestilling FAOS udfører forskningsopgaver på bestilling og efter konkret aftale, hvis de ligesom undersøgelsen af social dumping passer ind i centerets overordnede forskningsprogram. Derudover udvælger forskerne på FAOS selv en række forskningsopgaver inden for et felt, der defineres i et arbejdsprogram, der er knyttet til rammebevillingen. Om FAOS FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog Organisationsstudier er tilknyttet Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. FAOS har specialiseret sig i studiet af arbejdsmarkedsrelationer i dansk, nordisk og europæisk sammenhæng. Det sikrer, at centeret forsker i de emner, der har størst relevans og skaber mest konflikt på arbejdmarkedet, fortæller Søren Kaj Andersen, lektor og centerleder på FAOS og projektleder på undersøgelsen af social dumping. Undersøgelsen af østarbejderes løn- og ansættelsesforhold i Danmark har krævet kontakt til virksomheder og dybdegående interview med 900 af dem. Den har taget godt et år at lave. FAOS står bl.a. også bag en stor undersøgelse af den faldende opbakning til de faglige organisationer. Det er en stor styrke, at FAOS har dialog med arbejdsmarkedets parter undervejs. Det sikrer bred opbakning til deres forskningsresultater. Helle Ekmann Jensen Beskæftigelsesministeriet

10 18 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 19 Fælles opråb fra sprogforskere: Dansk kan blive ubrugeligt på nettet Vi risikerer, at kun folk, der taler flydende engelsk, vil få glæde af de nye generationer af web-, teleog robotteknologi. Sabine Kirchmeier-Andersen Direktør, Dansk Sprognævn Et svært sprog også for robotter Hvis ikke der bliver gjort en særlig indsats, kommer ingen til at bruge små sprog som dansk i fremtidens digitale universer, advarer en bred kreds af forskere og interessenter samstemmende. De anbefaler blandt andet en fælles dansk sprogbank. Selv om maskinoversættelser ganske ofte leverer et udmærket resultat, kløjes den slags tjenester ofte i danske vendinger eller dobbeltbetydninger, som de ikke har lært at skelne imellem. Eksemplerne nedenfor er fra Google Translate. Af Carsten Munk Hansen Stavekontrol, maskinoversættelser, websøgninger, stemmestyring, syntetisk tale mv. Vi kender alle den såkaldte sprogteknologi fra vores hverdag, men de færreste tænker over den afgørende forudsætning for, at vi kan gøre det hele på dansk: at sprogforskere sikrer systemudviklerne adgang til store mængder data om det danske sprog. At vi på ingen måde kan tage dét for givet, fremgår meget tydeligt af rapporten Det danske sprog i den digitale tidsalder, som forskere på Københavns Universitet har udarbejdet sammen med bl.a. CBS-forskere, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Sprognævn samt en række danske sprogteknologiske virksomheder. Problemet er, at udviklingen af fx maskinoversættelsesprogrammer og søgemaskinerne på internettet primært foregår i kommercielt regi og i udlandet. Det danske marked er ikke stort nok til, at det kan bære udviklingen, og derfor får vi ikke nødvendigvis adgang til de nyeste metoder eller nye data. Det kan i sidste ende betyde, at danskerne ikke gider bruge de sprogteknologiske redskaber, fordi de alligevel ikke fungerer ordentligt på dansk. Eller værre: at ingen gider bruge dansk i digitale sammenhænge, fordi det er for upraktisk, vurderer professor Bolette Sandford Pedersen fra Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet, som er initiativtager til rapporten, der er et led i en samlet europæisk kortlægning. Dømt til digital udryddelse Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier-Andersen deler professorens bekymring: Hvis vi har ambitioner om at bruge det danske sprog i fremtidens teknologiske univers, skal der gøres en indsats nu for at fastholde ekspertise og udbygge den viden, vi har. Det viser vores fælles rapport med stor tydelighed. Ellers risikerer vi, at kun folk, der taler flydende engelsk, vil få glæde af de nye generationer af web-, tele- og robotteknologi, der er på vej, siger hun. Tilsvarende kortlægninger i 30 andre europæiske lande viser, at Danmark langtfra står alene med den risiko: Undersøgelsens resultater er ganske alarmerende. Hovedparten af de europæiske sprog er underforsynede med sprogteknologiske ressourcer; de er på ingen måde fremtidssikrede. Gabet mellem store og små sprog bliver stadig større, og hvis vi ikke forsyner de mindre sprog med basisteknologier, er de simpelthen dømt til digital udryddelse, siger Hans Uszkoreit, international koordinator for den europæiske kortlægning og professor ved det tyske forskningscenter for kunstig intelligens DFKI. Danmark bør have en sprogbank Ifølge den danske rapport er der mange gode og rigtige ting i gang i Danmark både i forskningsinstitutionerne og i virksomhederne. Men der mangler stadig nogle helt afgørende elementer for, at vi kan holde trit med udviklingen. Et af dem er en dansk sprogbank, dvs. en stor samling af digitale data om det danske sprog fx i form af tekst og video. Sådan en har det norske kulturministerium taget initiativ til, og Bolette Sandford Pedersen opfordrer Danmark til at følge det gode eksempel: Der er brug for en mere samlet og fokuseret indsats på området. Vi anbefaler i rapporten, at Danmark også som minimum etablerer en digital sprogbank, hvor danske sprogdata opmærkes med forskellig information samt forbindes til andre sprog. På den måde kan vi være med til at sikre, at den almindelige dansker også i fremtiden kan få teknologistøttet sproghjælp af høj kvalitet, siger hun. Hæld olie på panden Pour oil on the forehead Hun tabte kæben She lost her jaw Han giver gerne nogen på tæven He gives to anyone bitch Jeg slog alle ordene op i ordbogen I beat all the words in the dictionary Han slår altid op med sin kæreste He always beats up his girlfriend

11 100 meter fra forskning til praksis Forskere på Københavns Universitet arbejder tæt sammen med sygehusvæsenet på en lang række områder. Ét eksempel er udviklingen af nye tracere, der bruges til diagnostik og behandling af kræftpatienter. Forskningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet oversættes, testes og anvendes så hurtigt som muligt i den kliniske praksis på Rigshospitalets Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET. Klinisk praksis Det nye tracermolekyle implementeres i patientbehandlingen på Rigshospitalet. Klinisk forskning Det nye tracermolekyle til PET-scanning afprøves i klinisk forskning Basal forskning Forskere på SUND Panum udvikler nyt tracermolekyle til PET-scanning. Translationel forskning Det nye tracermolekyle bringes til Rigshospitalet i tunnelen under Tagensvej, og der fremstilles tracer til brug i patienter.

Profil / Sæt viden i spil

Profil / Sæt viden i spil FRA TANKER TIL TASTER Den klassiske retorik har bud til moderne gymnasieelever, der dagligt kæmper med det skrevne ord. Først skal lærerne på skolebænken. SIKKER VIDEN OM DANMARKS SKOVE Mange myndigheder

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK?

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK? TIL ADVICE-NETVÆRK? Har du lyst til at arbejde analytisk, strategisk og kreativt med kommunikation på et af landets førende kommunikationsbureauer? Og er du klar til at arbejde med komplekse problemstillinger

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE

EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE 2 3 EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE DIF tilbyder i samarbejde med Dansk Svømmeunion(SVØM), Dansk Tennis Forbund(DTF) og Dansk Håndbold Forbund (DHF) et treårigt udviklingsforløb

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER HAVNEGADE 39 DK-1059 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK 2

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere