Profil / Sæt viden i spil

Transkript

1 FRA TANKER TIL TASTER Den klassiske retorik har bud til moderne gymnasieelever, der dagligt kæmper med det skrevne ord. Først skal lærerne på skolebænken. SIKKER VIDEN OM DANMARKS SKOVE Mange myndigheder går til universitetets forskere for at få fast grund under beslutningerne. Fx når det gælder, hvordan landets skove vokser og har det. FORSKNING EFTER DANSK MODEL Forskningscenteret FAOS nyder stor tillid blandt arbejdsmarkedets parter, der ofte inddrages undervejs i projekterne senest i ét om social dumping. Side 8 Side 6 Side 16 københavns universitet Profil / Sæt viden i spil Holdspil er den sjove vej til sundhed Forskere og idrætsverdenen gør fælles sag side 12

2 2 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 3 Indhold 3 Leder Lad os spille sammen! 4 Delestillinger 6 Myndighedssamarbejde Løsningen af de store globale samfundsmæssige udfordringer kræver et tæt samspil mellem universiteter, myndigheder, organisationer og erhvervsliv. For Københavns Universitet er det en central målsætning at være med til at sikre de optimale rammer for et samarbejde, hvor alle parter har mulighed for at stille deres viden til rådighed og på den måde lægge fundamentet for fremtidens innovation. 8 Efteruddannelse 10 Specialeprojekter 12 Partnerskaber Derfor vil vi gerne udbygge det eksisterende gode samarbejde med myndigheder og organisationer. Ikke kun fordi det er en vigtig kilde til viden og inspiration for vores studerende og forskere. Vi tror også, at vi vil være bedre til at finde brugbare svar på samfundets udfordringer, hvis vi leder sammen. 14 Ph.d.-samarbejde 16 Analyser 18 Udredninger Vores vigtige bidrag til samarbejdet er forskningsmiljøer og forskere på højeste internationale niveau. Desuden har de kandidater og ph.d.er, vi uddanner, kompetencer, som både nationale og internationale myndigheder og organisationer kan drage stor nytte af. 20 I dette profilmagasin giver vi eksempler på nogle af de mange typer af samarbejde, der allerede er etableret mellem Københavns Universitet og Forskningskæder en række myndigheder og organisationer. De spænder fra myndighedsbetjening inden for fødevarekvalitet over sundhedsforskning i kommunalt og regionalt regi til ph.d.- og studentersamarbejder med NGO er og foreninger. Vi håber, at magasinet vil inspirere dig til at kontakte os hvad enten det er for at afsøge mulighederne for et nyt samarbejde eller for at udbygge de eksisterende relationer. Vi ser frem til at høre fra dig! Profil / Sæt viden i spil 1. udgave December 2012 Udgiver Københavns Universitet Kommunikation Nørregade 10 PO Box 2177 DK-1017 Copenhagen K Redaktion Charlotte Autzen (ansvh.) Sidsel Hansen Annette Fløcke Lorenzen Ola Jørgensen, Klartekst Foto / illustration Forside / Mikal Schlosser 3 / Sisse Jarner 5 / KL, Thomas Søndergaard 6 / Colourbox 7 / Colourbox 9 / Mike Kollöffel 10 / Privatfotos 11 / Privatfotos 13 / Mikal Schlosser 14 / Colourbox 15 / Colourbox / Privatfoto, Polfoto/ Jens Dige, Colourbox 19 / Colourbox 20 / Rigshospitalet Designkoncept Signe Lund-Sørensen Layout Karen Krarup Typografi Adobe Frutiger og Garamond Papir Silkemat (230/150 gram) Tryk PrinfoTrekroner Oplag ISBN Kontakt Forskning & Innovation Telefon: Med venlig hilsen Thomas Bjørnholm Prorektor Anna Haldrup Vicedirektør, Forskning & Innovation

3 4 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 5 Vi skal vide, hvad der virker Sundhedsforskere fra Københavns Universitet bidrager til at styrke den kommunale forebyggelse og rehabilitering i København. Store gevinster for begge parter. Af Marie Preisler Københavns Kommune samarbejder tæt med forskere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og finansierer landets første professor i kommunal rehabilitering. Det høster kommunen mange gevinster ved, fortæller Københavns Kommunes sundhedsborgmester Ninna Thomsen. KU er forskningsmæssigt i front, når det gælder forebyggelse og rehabilitering. Den ekspertise har vi valgt at knytte meget tæt til forvaltningen, fordi vi har brug for at trække på den højeste sagkundskab om, hvilke indsatser der virker bedst, siger borgmesteren. Kommunen har siden 2005 anvendt KU-forskere til at udføre enkeltstående undersøgelser af kommunale sundhedsindsatser. De seneste år er samarbejdet kraftigt intensiveret. Aktuelt er syv forskere og fem studerende på universitetet engageret i opgaver for Københavns Kommune. Sagkundskaben en del af hverdagen Den nye professor, Henning Langberg, er tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab, men har også sin daglige gang i Københavns Kommune, der betaler hans løn. Den investering forventer sundhedsborgmesteren at få stort udbytte af: I en tid med mangel på ressourcer kan jeg kun overbevise borgmestrene for de øvrige forvaltninger om at prioritere forebyggelse og rehabilitering, hvis jeg ved præcis, hvad der virker. Det hjælper forskerne os til at afdække. Samtidig er det en vigtig inspiration og styrkelse af fagligheden at have den højeste sagkundskab så tæt knyttet til os i vores daglige arbejde, siger Ninna Thomsen. Ikke altid konsulenter Hun forventer, at forskersamarbejdet vil resultere i ny og mere specialiseret viden om rehabilitering til gavn for alle kommuner. For det er langtfra kun Københavns Kommune, der er dybt optaget af at blive bedre til at støtte og træne svækkede borgere, så de igen får kræfter til at klare dagligdagen selv. Det er i mange kommuner et nyt og højt prioriteret indsatsområde, som imidlertid ikke er særligt godt belyst. At finansiere et professorat har de færreste kommuner råd til. Men selv mindre kommuner har mange muligheder for at indgå samarbejde med forskere, mener sundhedsborgmesteren: Der er et kæmpe potentiale for kommunerne i at åbne dørene for specialestuderende, ph.d.er og forskere fra universitetet. Invitér forskerne ind frem for altid at hyre et konsulentfirma, foreslår hun. Gevinst for begge parter Opfordringen til kommunerne om tættere samarbejde med forskere bakkes op af professor i forebyggelse Finn Diderichsen på Institut for Folkesundhedsvidenskab. På sygehusområdet er der lang og god tradition for et tæt samarbejde mellem myndighed og universiteterne. På kommunalt niveau har forskersamarbejde stort set ikke eksisteret. Det ændrer sig heldigvis nu, for gevinsterne ved det er store for begge parter, siger Finn Diderichsen. Han samarbejder aktuelt med Københavns Kommune om blandt andet at udvikle indsatser mod den sociale ulighed i sundhed og at beregne helbredseffekter af trafikpolitiske indsatser som fx flere cykelstier. Københavns Kommune bruger forskning fra KU til at styrke sin egen faglighed inden for rehabilitering. Det er en vigtig inspiration og styrkelse af fagligheden at have den højeste sagkundskab så tæt knyttet til os i vores daglige arbejde. Ninna Thomsen Sundhedsborgmester, Københavns Kommune

4 6 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 7 Specialister i forbrugeradfærd Forbrugernes grunde til at købe bestemte fødevaretyper er vigtige at kende, når Fødevareministeriet formulerer politikker. Forskere fra Københavns Universitet er med til at afdække dem. Pris? Smag? Sundhed? Udseende? Økologi? Dyrevelfærd? Hvad er det egentlig, forbrugerne lægger mest vægt på, når de køber henholdsvis kød, fisk eller andre fødevarer? De spørgsmål har Fødevareministeriet bestilt svar på hos forskerne på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Sikker viden om Danmarks skove Miljøministeriet har kontrakt med Københavns Universitet om at opgøre og rapportere, hvordan de danske skove udvikler sig. Det har givet et langt mere præcist billede af skovene og deres betydning for klimaet. Instituttet har derfor gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske forbrugere og har analyseret svarene, som samles i en forskningsrapport. Det er den første undersøgelse, der sammenholder forbrugernes præferencer ved køb af forskellige fødevaretyper. Med instituttets rapport i hånden har ministeriet ny forskningsbaseret viden, der kan kvalificere fødevarepolitikken, fastslår projektets leder, lektor Jørgen Dejgård Jensen. Vi står uden for myndighedssystemet og er specialister på dette felt. Ved at lade os udføre undersøgelsen er ministeriet sikret en objektiv, kritisk undersøgelse baseret på den fremmeste viden og forskning på området, siger han. Fødevareministeriet har en flerårig rammeaftale med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, som udfører en række drifts- og forskningsopgaver for ministeriet. Af Marie Preisler Der er holdt mandtal over de danske skove siden 1881, men efter at universitetet i 2002 overtog opgaven, er registreringen blevet langt mere præcis. Det sikrer Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet en række nye vigtige oplysninger, der blandt andet kvalificerer Danmarks kulstofregnskab for skov i forhold til Kyotoaftalerne. Tidligere foregik skovregistreringen ved spørgeskemaer til skovejerne. I dag sker den på basis af meget detaljerede undersøgelser, som forskere fra Center for Skov & Landskab udfører. Hvert år sender centeret felthold rundt i hele landet for at udføre en detaljeret undersøgelse af statistisk udvalgte skovområder. De opmåler blandt andet træernes diameter og registrerer jordbunden, artsvariationen og sundhedstilstanden. Det er den største landbaserede undersøgelse af miljøet i Danmark, og metoden giver mange nye, værdifulde oplysninger, som ikke har været kendt før. Vi kan nu måle den faktiske tilvækst i de danske skove. Tidligere havde vi kun estimater, fortæller seniorforsker Thomas Nord-Larsen. Universitetet formidler skovstatistikken til offentligheden, relevante ministerier og står for den danske afrapportering til nationale og internationale statistikker, EU, FAO m.fl. Målingerne indgår også i diverse forskningsprojekter om blandt andet biodiversitet, biomasse og klimaforandringer. Gode svar på komplekse spørgsmål Myndigheder er udfordret af en stadig mere kompleks opgaveløsning inden for områder som klima, vand, sundhed, fødevarer, naturforvaltning og planlægning. Flere ministerier har derfor samarbejdsaftaler med forskningsmiljøer på Københavns Universitet om at få udarbejdet forskningsbaserede redegørelser og løst overvågningsopgaver. Den slags samarbejder skal vi styrke i fremtiden, hvor det giver synergi med forskningen, mener Erik Bisgaard Madsen, prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet: Vi assisterer i dag en række myndigheder ved at levere forskningsbaseret viden, der understøtter deres beslutningsprocesser. Det skal vi fortsætte med de kommende år, hvor vi også vil arbejde for at gøre KU til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for både nationale og internationale myndigheder. Mange af tidens store samfundsopgaver forudsætter tværfaglige løsninger, og det gør Københavns Universitet til en ideel samarbejdspartner, vurderer Erik Bisgaard Madsen. Som landets største forsknings- og uddannelsesinstitution har vi kompetencer med en unik bredde og et højt fagligt niveau, siger han.

5 8 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 9 Fra tanker til taster Der stilles krav til skriftlig formidling i alle fag i gymnasiet. Et projekt på Københavns Universitet omsætter retorikkens begreber og metoder til undervisningsmateriale og efteruddannelse rettet mod gymnasielærere. Af Bente Dalsbæk Siden gymnasiereformen i 2005 har der været øget fokus på den skriftlige formidling i hele den gymnasiale fagrække ikke kun i faget dansk. Men der er et stykke vej endnu, før den ny skriftlighed, som den kaldes, er fuldt implementeret: Der er fortsat et behov for at arbejde intensivt med den skriftlige formidling og især at gøre eleverne mere bevidste om, at det at skrive også kan være at formidle til en målgruppe ikke bare sig selv og læreren, forklarer professor i retorik på Københavns Universitet, Christian Kock. Han står i spidsen for et projekt, der skal klæde gymnasielærerne bedre på til at undervise i skriftlig formidling. Vitaminindsprøjtning til skriftligheden Meningen med projektet er at udvikle et undervisnings- og efteruddannelsesmateriale til gymnasielærerne med udgangspunkt i retorikken: Retorikfaget har altid beskæftiget sig med det at skrive, så vi mener, at de retoriske grundbegreber og metoder kan være med til at styrke gymnasieskolens fokus på ny skriftlighed, siger Christian Kock. Cand.mag. i retorik Helle Hvass er en del af den projektgruppe, der skal udarbejde undervisningsmaterialet. Hun ser store muligheder for, at retorikken kan give elevernes skriftlighed en vitaminindsprøjtning: Mange gymnasieelever synes ikke, det er sjovt at skrive. De kan ikke få øje på værdien i at kunne formidle skriftligt, fordi de ikke er trygge ved processen: at man tænker, skriver, får feedback og så skriver igen. Andet end kommaer Derfor er netop det at kunne give en konstruktiv feedback, en del af målet med det nye undervisningsmateriale: I retorikken arbejder vi meget med feedback, fordi det gør det klart, at andre skal kunne læse og forstå det, du skriver. At der skal være et mål med teksten. Feedback skal ikke bare handle om kommaer og sætningskonstruktioner, men om hele tekstens argumentation, sammenhæng og mening. Det skal vi hjælpe lærerne med at lære eleverne, siger Helle Hvass. Fra forskning til undervisning Projektet Retorikfagets bidrag til skolernes arbejde med skriftlighed samler og formidler viden og erfaringer fra konkrete undervisningsforsøg med skrivning på gymnasiale uddannelser. Forsøgene er gennemført af gymnasielærere, som har fulgt kurset Retorisk Didaktik ved faget Retorik på Københavns Universitet. Projektet er medfinansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Gymnasielærerne spiller en nøglerolle i at lære danske unge vigtigheden af at udtrykke sig overbevisende på skrift. Mange gymnasieelever kan ikke få øje på værdien i at kunne formidle skriftligt. Helle Hvass Cand.mag. i retorik

6 10 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil En verden af muligheder Mange myndigheder og organisationer samarbejder med studerende, der skriver speciale. Grundig analyse letter ministeriets overblik Martin Sillemann skrev sammen med en medstuderende bacheloropgave om demokratisering i Hviderusland. Til formålet fik de tilknyttet en vejleder fra Udenrigsministeriet, der kendte til problemstillingen. De studerende får adgang til vigtig information og kan ofte levere værdifulde indsigter retur. Mød fire af dem. Studerende: Mette Mailund, Sociologi. Samarbejdspartner: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Emne: Positivt og negativt samspil mellem familie og arbejde. Af Nilo Zand Feltstudier styrker hjælpearbejdet i Liberia Specialestuderende Aisha Lolila-Jensens samarbejde med Dansk Flygtningehjælp bragte hende på to feltture til Liberia. Her rejste hun til otte forskellige små landsbyer, hvor befolkningen forsøger at genetablere et eksistensgrundlag efter en opslidende borgerkrig. Hendes opgave var at observere og analysere barrierer for, at den lokale befolkning tog en særlig dyrkningsmetode i brug. Og hun vandt hurtigt de lokales tillid og fik på den måde indsamlet masser af nyttig information. De talte meget frit til mig, og på den måde fik jeg ofte vigtig ny viden. Den kunne jeg afrapportere i specialet og formidle videre til mine samarbejdspartnere. På den måde har mit arbejde bidraget til den fremtidige planlægning af hjælpeindsatsen i området, fortæller Aisha, der selv er fra Tanzania. Nye øjne på eksisterende viden Hvad kan man få ud af store eksisterende datamaterialer, hvis man griber analysen anderledes an? Det var ledetråden i sociologistuderende Mette Mailunds specialesamarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Udstyret med et bredt kendskab til analysemetoder, en særlig adgang til NFA s databaser samt et tværfagligt forskerteams hjælp gik Mette Mailund i gang med at kaste nyt lys på eksisterende datasæt. Med base og vejledning på NFA kunne hun lade sig udfordre og stimulere af et højt fagligt niveau. Og de gode vilkår og fliden bar frugt. Ikke blot i form af et speciale til topkarakter. NFA fik også mange nye og overraskende konklusioner ud af det eksisterende materiale blandt andet om sammenhængene mellem familieliv og kvinders arbejdsliv. Genvej til studentersamarbejder Brug KU Jobbank til at slå et muligt samarbejdsprojekt op jobbank.ku.dk Det mundede ud i en systematisk gennemgang af den vigtigste eksisterende politiske litteratur om Hviderusland godt sider suppleret med flere interview med eksperter på området. Med projektet har vi forsøgt at skabe et bedre overblik for de ansatte i ministeriet, der arbejder med området. Det ændrer selvfølgelig ikke de politiske forhold i Hviderusland. Men ved at samle og præsentere den eksisterende viden har vi forhåbentlig gjort landets udfordringer lettere at overskue, fortæller Martin Sillemann. Studerende: Martin Sillemann, Statskundskab. Samarbejdspartner: Udenrigsministeriet. Emne: Demokratiseringsprocessen i Hviderusland. Speciale førte til aktiv støtteforening Som antropologistuderende drømte Anne Mia Steno om at komme helt tæt på de situationer og mennesker, hun observerer. Drømmen gik i opfyldelse, da hun gennem Rotary hørte om en lille indisk pigeskole, som hun valgte at skrive speciale om. I seks måneder boede hun på skolen, levede tæt sammen med pigerne og fulgte undervisningen på nærmeste hold. Hun fik også lov til at undervise pigerne i antropologi og teater. Efter sit ophold og specialet tog hun initiativ til at starte den danske støtteforening Friends of Shamayita Math. Foreningen har gang i mange projekter. Der er i øjeblikket danske frivillige af sted lige fra ingeniører og læger til lærere og gartnere. De hjælper blandt andet med at bygge en anden skole op, fortæller Anne Mia Steno, der i dag er ph.d.studerende på Roskilde Universitet. Processen gav mig en vigtig erfaring med tværfaglige samarbejder, der har været med til at kvalificere mig til min nuværende stilling som forskningsmedarbejder i Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte, siger Mette Mailund. Studerende: Aisha Lolila-Jensen, Agricultural Development. Samarbejdspartner: Dansk Flygtningehjælp og NGO i Liberia. Studerende: Anne Mia Steno, Antropologi. Emne: Retablering af landbrugsprogrammer efter borgerkrigen. Samarbejdspartnere: Den indiske pigeskole Shamayita Math. Emne: Dannelsesforestillinger på en indisk pigeskole. 11

7 12 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 13 Holdspil skal styrke folkesundheden Københavns Universitet er gået sammen med den samlede danske idrætsverden for at finde nye veje til at fremme folkesundheden via holdspil. Både foreninger, kommuner, virksomheder og idrætsudøvere vil få gavn af Center for Holdspil og Sundhed. Af Svend Thaning Blot to timers ugentlig motionsfodbold er en effektiv behandling af forhøjet blodtryk og giver en bredspektret reduktion af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Det viser ny forskning fra Center for Holdspil og Sundhed, og det er netop den slags resultater, centeret håber at finde og udnytte i andre former for holdspil. Vi er nemlig mere motiverede til at dyrke motion, hvis vi gør det sammen med andre. Center for Holdspil og Sundhed Har som målsætning at gøre en markant forskel for den danske folkesundhed ved at tilbyde attraktive træningstilbud til kommuner, virksomheder, idrætsaktører og private udbydere. Skal i et tæt samarbejde med idrætsorganisationer og kommuner forsøge at nå ud til de mange borgere, der har lyst til at være fysisk aktive, men har svært ved at komme i gang. Blev etableret i oktober 2012 på grundlag af en bevilling på 33 millioner kr. fra Nordeafonden. Holdspil kan styrke både sundheden, det sociale fællesskab og skabe glæde i hverdagen for den enkelte, siger professor Jens Bangsbo, der leder det nye center på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Det er især den fysisk inaktive del af befolkningen, det nye center skal forsøge at aktivere. Vi vil i samarbejde med bl.a. idrætsforeninger og kommuner skabe nye tilbud om at praktisere fodbold, håndbold og andre former for holdspil på måder, som på én gang er attraktive, sjove og sunde. Derfor har vi samlet forskere inden for så forskellige faglige felter som humanfysiologi, sociologi og psykologi under samme tag, siger professor Jens Bangsbo. I tæt samspil med idrættens organisationer Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Boldspil-Union (DBU) er vigtige partnere i det nye center. Med samlet knap to millioner medlemmer vil de tre organisationer være med til både at udvikle og implementere nye og kendte holdspilsaktiviteter. Det er meningen, at forskningsresultaterne hurtigt skal omsættes i formidling, undervisning og nye aktiviteter rundt om i landet. Og den danske idrætsverden ser frem til samarbejdet med det nye center: Også DGI forventer at arbejde tæt sammen med Center for Holdspil og Sundhed og at udnytte de forskningsresultater, der opnås. Vi forventer især, at centeret kan være med til at forny tilbuddene til voksne motionister inden for holdspil. DGI er i forvejen i gang med tiltag som fx flexfodbold, og den slags tiltag kan vi nu få forskningsmæssigt underbygget, siger formand for DGI Søren Møller. Forskningen har allerede vist, at fodbold er en effektiv og motiverende træningsform på vejen til et sundere liv, og det budskab vil DBU gerne sprede til mange flere: Vi arbejder strategisk med at formidle denne viden ude i vores klubber og i kommunerne, blandt andet gennem vores tilbud om Fodbold Fitness. På den måde kan forskningen bidrage til en fortsat udvikling af både fodboldspillet og folkesundheden, siger DBU s formand Allan Hansen. Forskningen viser, at vi er mere motiverede for at dyrke motion, hvis det foregår i fællesskab. Det nye center kan bidrage med væsentlige input til, hvordan vi kan rekruttere og fastholde fysisk inaktive voksne og unge. Niels Nygaard Formand, DIF Holder til på det nyfusionerede Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og ledes af professor Jens Bangsbo. Læs mere på Vi glæder os til at styrke vores eksisterende samarbejde med forskerne i kraft af det nye center. Vi forventer, at det nye center kan bidrage med væsentlige input til, hvordan vi kan rekruttere og fastholde fysisk inaktive voksne og unge via vores nye motionstilbud, siger DIF s formand Niels Nygaard.

8 14 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 15 Vi er mere troende, end vi tror Kristendom og mange slags uspecificeret gudstro kommer til udtryk, når man lever med en kræftdiagnose, viser en kommende ph.d.-afhandling, der er blevet til i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Af Bente Dalsbæk Hvordan kommer kræftpatienters gudstro til udtryk i en fase af deres liv, hvor de kæmper med en livstruende sygdom? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i Christine Tind Johannessen-Henrys ph.d.-afhandling om kræft, gudstro og kristendom, som hun arbejder på ved Københavns Universitets Teologiske Fakultet. Cancerrejsens teologi Det har desuden krævet en særlig form for samtale og interview at forstå, hvordan kræftoverlevernes gudstro kommer til udtryk: Det har overrasket mange af deltagerne, at vi har været inde og folde andre ting ud, der viser sig i relation til kræftsygdommen: billeder, metaforer og andre praksisser, der handler om liv og død. Elementer af kristendom og gudstro popper konstant op i glimt på anderledes, skæve og finurlige måder i kræftoverlevernes levede liv, siger hun. Christine Tind Johannessen-Henrys projekt handler således ikke om, hvorvidt kræftoverleverne er kristne i en bestemt eller traditionel forstand, men om, hvordan kristendommen viser sig som hverdagsfænomen, når man har en livstruende sygdom: Projektet viser, at gudstro fletter sig sammen med kræftpatienternes situation og oplevelser på mange forskellige måder. Tro i bred forstand er uadskillelig fra det, der sker i vores liv. Det gælder ikke mindst i situationer, hvor vi er udfordrede, siger hun Et vigtigt samarbejde Ph.d.-projektet er blevet til i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Forskningsleder, professor, dr.med. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse er ikke i tvivl om projektets nytteværdi for både patienter og professionelle: Ved at lade to forskningstraditioner arbejde sammen har vi fået mulighed for at udforske og forstå nogle af aspekterne af, hvordan en alvorlig kronisk sygdom spiller ind i alle dimensioner af menneskelivet. Det skal vi selvfølgelig forholde os til som professionelle i behandlingssystemet til gavn for patienterne, siger Christoffer Johansen. Tværfaglig tilgang til kræft Christine Tind Johannessen-Henrys ph.d.- afhandling er et tværfagligt forskningsprojekt mellem teologi og sundhedsvidenskab. Projektet bygger på en kvantitativ, epidemiologisk undersøgelse baseret på spørgeskemaer og en kvalitativ undersøgelse ud fra 20 interview med kræftoverlevere på RehabiliteringsCenter Dallund. Ph.d.en har arbejdstitlen Kræft og gudstro og forventes forsvaret i Samarbejd med en ErhvervsPhD En ErhvervsPhD er et treårigt forskningsprojekt, der gennemføres i samarbejde mellem en virksomhed og en ErhvervsPhD-kandidat. Ordningen var i første omgang kun tiltænkt private virksomheder, men nu kan det offentlige også være med. Formålet med ErhvervsPhD-projekter i den offentlige sektor er: at understøtte den offentlige sektors fokus på forbedringsmuligheder gennem målrettede og praksisnære forskningsprojekter at uddanne forskere med indsigt i betydningen af forskning og udvikling inden for den offentlige sektor at opbygge netværk til udveksling af viden mellem offentlige organisationer og forskningsinstitutioner. Som led i afhandlingen har hun blandt andet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt godt tusind kræftoverlevere. Det har været interessant at finde ud af, at det i denne gruppe vælter ud med gudstro, selv om ikke alle umiddelbart bekender sig til kristendom eller nogen bestemt form for gudstro overhovedet. Omkring halvdelen af deltagerne i undersøgelsen tror faktisk på kristne hverdagsdogmer om Gud som kærlighed og en tilgivende Gud, der kender deres lidelse og smerte uden at definere sig selv som dogmatisk kristne i den forstand, siger Christine Tind Johannessen-Henry.

9 16 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 17 Byggeriet, det grønne område og rengøring er tre af de brancher, der beskæftiger meget udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsmarkedsforskning efter dansk model Forskningscenteret FAOS på Københavns Universitet udfører forskningsprojekter for både myndigheder, lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere, der også i fællesskab finansierer centerets drift. Det sikrer arbejdsmarkedsforskning med høj troværdighed. Af Marie Preisler At modvirke social dumping er en højt prioriteret politisk opgave for regeringen, og derfor sagde Beskæftigelsesministeriet ja til at finansiere et projektforslag fra FAOS om at undersøge brugen af midlertidig østeuropæisk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. At vælge FAOS til opgaven var oplagt, forklarer Helle Ekmann Jensen, chefkonsulent i Beskæftigelsesministeriet: Vi behøver indimellem analytiske og forskningsbaserede undersøgelser for at være skarp på opgaveløsningen, og da vi ikke har ressourcer og den fornødne erfaring i selv at lave dem, går vi ofte til FAOS. De har stor viden om social dumping herhjemme og har fulgt udviklingen tæt i mange år, siger hun. Det særlige fortrin ved FAOS er, at parterne på det danske arbejdsmarked bakker op om forskningscenteret og dets forskningsresultater, påpeger Helle Ekmann Jensen. Bred opbakning til resultaterne FAOS er finansieret af arbejdsmarkedets parter og Beskæftigelsesministeriet i fællesskab ved en femårig rammebevilling. Centeret har tradition for at høre og orientere arbejdsmarkedets parter undervejs således også under tilblivelsen af undersøgelsen om social dumping, hvor DA og LO har været med på sidelinjen i en følgegruppe. Det er en stor styrke, at FAOS arbejder for arbejdsmarkedets parter og har dialog med parterne undervejs. Det er helt i tråd med den danske model og sikrer bred opbakning til deres forskningsresultater, siger Helle Ekmann Jensen. Relevante opgaver på bestilling FAOS udfører forskningsopgaver på bestilling og efter konkret aftale, hvis de ligesom undersøgelsen af social dumping passer ind i centerets overordnede forskningsprogram. Derudover udvælger forskerne på FAOS selv en række forskningsopgaver inden for et felt, der defineres i et arbejdsprogram, der er knyttet til rammebevillingen. Om FAOS FAOS Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog Organisationsstudier er tilknyttet Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. FAOS har specialiseret sig i studiet af arbejdsmarkedsrelationer i dansk, nordisk og europæisk sammenhæng. Det sikrer, at centeret forsker i de emner, der har størst relevans og skaber mest konflikt på arbejdmarkedet, fortæller Søren Kaj Andersen, lektor og centerleder på FAOS og projektleder på undersøgelsen af social dumping. Undersøgelsen af østarbejderes løn- og ansættelsesforhold i Danmark har krævet kontakt til virksomheder og dybdegående interview med 900 af dem. Den har taget godt et år at lave. FAOS står bl.a. også bag en stor undersøgelse af den faldende opbakning til de faglige organisationer. Det er en stor styrke, at FAOS har dialog med arbejdsmarkedets parter undervejs. Det sikrer bred opbakning til deres forskningsresultater. Helle Ekmann Jensen Beskæftigelsesministeriet

10 18 Profil / Sæt viden i spil Profil / Sæt viden i spil 19 Fælles opråb fra sprogforskere: Dansk kan blive ubrugeligt på nettet Vi risikerer, at kun folk, der taler flydende engelsk, vil få glæde af de nye generationer af web-, teleog robotteknologi. Sabine Kirchmeier-Andersen Direktør, Dansk Sprognævn Et svært sprog også for robotter Hvis ikke der bliver gjort en særlig indsats, kommer ingen til at bruge små sprog som dansk i fremtidens digitale universer, advarer en bred kreds af forskere og interessenter samstemmende. De anbefaler blandt andet en fælles dansk sprogbank. Selv om maskinoversættelser ganske ofte leverer et udmærket resultat, kløjes den slags tjenester ofte i danske vendinger eller dobbeltbetydninger, som de ikke har lært at skelne imellem. Eksemplerne nedenfor er fra Google Translate. Af Carsten Munk Hansen Stavekontrol, maskinoversættelser, websøgninger, stemmestyring, syntetisk tale mv. Vi kender alle den såkaldte sprogteknologi fra vores hverdag, men de færreste tænker over den afgørende forudsætning for, at vi kan gøre det hele på dansk: at sprogforskere sikrer systemudviklerne adgang til store mængder data om det danske sprog. At vi på ingen måde kan tage dét for givet, fremgår meget tydeligt af rapporten Det danske sprog i den digitale tidsalder, som forskere på Københavns Universitet har udarbejdet sammen med bl.a. CBS-forskere, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Sprognævn samt en række danske sprogteknologiske virksomheder. Problemet er, at udviklingen af fx maskinoversættelsesprogrammer og søgemaskinerne på internettet primært foregår i kommercielt regi og i udlandet. Det danske marked er ikke stort nok til, at det kan bære udviklingen, og derfor får vi ikke nødvendigvis adgang til de nyeste metoder eller nye data. Det kan i sidste ende betyde, at danskerne ikke gider bruge de sprogteknologiske redskaber, fordi de alligevel ikke fungerer ordentligt på dansk. Eller værre: at ingen gider bruge dansk i digitale sammenhænge, fordi det er for upraktisk, vurderer professor Bolette Sandford Pedersen fra Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet, som er initiativtager til rapporten, der er et led i en samlet europæisk kortlægning. Dømt til digital udryddelse Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier-Andersen deler professorens bekymring: Hvis vi har ambitioner om at bruge det danske sprog i fremtidens teknologiske univers, skal der gøres en indsats nu for at fastholde ekspertise og udbygge den viden, vi har. Det viser vores fælles rapport med stor tydelighed. Ellers risikerer vi, at kun folk, der taler flydende engelsk, vil få glæde af de nye generationer af web-, tele- og robotteknologi, der er på vej, siger hun. Tilsvarende kortlægninger i 30 andre europæiske lande viser, at Danmark langtfra står alene med den risiko: Undersøgelsens resultater er ganske alarmerende. Hovedparten af de europæiske sprog er underforsynede med sprogteknologiske ressourcer; de er på ingen måde fremtidssikrede. Gabet mellem store og små sprog bliver stadig større, og hvis vi ikke forsyner de mindre sprog med basisteknologier, er de simpelthen dømt til digital udryddelse, siger Hans Uszkoreit, international koordinator for den europæiske kortlægning og professor ved det tyske forskningscenter for kunstig intelligens DFKI. Danmark bør have en sprogbank Ifølge den danske rapport er der mange gode og rigtige ting i gang i Danmark både i forskningsinstitutionerne og i virksomhederne. Men der mangler stadig nogle helt afgørende elementer for, at vi kan holde trit med udviklingen. Et af dem er en dansk sprogbank, dvs. en stor samling af digitale data om det danske sprog fx i form af tekst og video. Sådan en har det norske kulturministerium taget initiativ til, og Bolette Sandford Pedersen opfordrer Danmark til at følge det gode eksempel: Der er brug for en mere samlet og fokuseret indsats på området. Vi anbefaler i rapporten, at Danmark også som minimum etablerer en digital sprogbank, hvor danske sprogdata opmærkes med forskellig information samt forbindes til andre sprog. På den måde kan vi være med til at sikre, at den almindelige dansker også i fremtiden kan få teknologistøttet sproghjælp af høj kvalitet, siger hun. Hæld olie på panden Pour oil on the forehead Hun tabte kæben She lost her jaw Han giver gerne nogen på tæven He gives to anyone bitch Jeg slog alle ordene op i ordbogen I beat all the words in the dictionary Han slår altid op med sin kæreste He always beats up his girlfriend

11 100 meter fra forskning til praksis Forskere på Københavns Universitet arbejder tæt sammen med sygehusvæsenet på en lang række områder. Ét eksempel er udviklingen af nye tracere, der bruges til diagnostik og behandling af kræftpatienter. Forskningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet oversættes, testes og anvendes så hurtigt som muligt i den kliniske praksis på Rigshospitalets Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET. Klinisk praksis Det nye tracermolekyle implementeres i patientbehandlingen på Rigshospitalet. Klinisk forskning Det nye tracermolekyle til PET-scanning afprøves i klinisk forskning Basal forskning Forskere på SUND Panum udvikler nyt tracermolekyle til PET-scanning. Translationel forskning Det nye tracermolekyle bringes til Rigshospitalet i tunnelen under Tagensvej, og der fremstilles tracer til brug i patienter.