Manual til dokumentation i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual til dokumentation i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Sygehus"

Transkript

1 Manual til dokumentation i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Sygehus Udarbejdet november 2006 af dokumentationsgruppen i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen. Revideret maj 2009 Dokumentationsgruppen består maj 2009 af: Helle Kruuse-Andersen, ledende terapeut, afdelingsledelse Birgitte Bille Brahe, ledende terapeut, med. grp. NBG Randi Gram Rasmussen, fysioterapeut, kir. grp. THG Søren Ege Qwist, fysioterapeut, kir. grp., NBG Asta Kjærgaard, ergoterapeut, med. grp. NBG Marianne Amorsen, fysioterapeut, med. grp. NBG Bente Biehl, ergoterapeut, neu. grp., NBG Kirsten Poulsen, IT- og dokumentationsansvarlig terapeut Dorte Lundbak, ergoterapeut, dokumentationsansv. med. grp. THG

2 Indholdsfortegnelse Formål og baggrund... 3 Formål med manualen... 3 Baggrund for dokumentation... 3 Formål med den skriftlige dokumentation... 3 Når du skriver, skal du... 4 Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingens dokumentationsmodel... 4 Uddybning af dokumentationsmodellen:... 5 A. Generelle informationer (oplysninger fra journal, sygeplejejournal, henvisning o.lign.):5 B. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk undersøgelse C. Helbredstilstand (aktivitetsproblem/funktionsevnenedsættelse):... 7 D. Mål/formål... 9 E. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention: G. Evaluering: Referencer: Bilag 1: Dokumentationsgruppen Bilag 2: ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand Definitioner Bilag 3: Terapeutjournalen Bilag 4: Vejledning i udformning af indstiksark til terapeutjournaler, Århus Sygehus Bilag 5: Vejledning til udfyldelse af rubrikker på terapeutjournalen (generelle informationer) 20 Maj 2009 Manual 2

3 Formål og baggrund Formål med manualen At ensrette og forbedre dokumentationen i Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Århus Sygehus. Manualen er et hjælperedskab i dokumentationen, og giver anvisninger på, hvor, hvordan og hvad vi i afdelingen skal dokumentere. Desuden gives der en nøgle til afdelingens dokumentationsmodel. Baggrund for dokumentation På Århus Sygehus er der udarbejdet en strategi og handleplan for dokumentation indenfor ergoterapi, fysioterapi og sygepleje. Strategien lægger op til, at der planlægges en fremadrettet, målrettet og kompetent dokumentation af ergoterapi- og fysioterapibehandling for at sikre kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i behandlingen af patienterne [1]. Der henvises endvidere til Vejledning om fysioterapeuters ordnede optegnelser (journalføring), udsendt fra Sundhedsstyrelsen marts 2004 [2] og Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring), udsendt fra Sundhedsstyrelsen marts [3] Her præciseres, at journaloptegnelser skal være entydige, systematiske og forståelige og at det skal være muligt for terapeuten på baggrund af journalføringen at redegøre for undersøgelse og behandling af patienten. Vejledningen foreskriver endvidere, at journaloptegnelserne bør føres fortløbende og i umiddelbar tilknytning til terapeutens undersøgelse og behandling m.v. Terapeutjournalen skal indeholde oplysninger af betydning for behandlingen af patienten: Stamoplysninger: patientens navn, cpr-nr., adresse, evt. særlige forhold, oplysning om patientens pårørende/kontaktpersoner, oplysning om samarbejdspartnere eks. hjemmeplejen Henvisende læge samt evt. ordination Dato samt årsag til kontakten Oplysning om patientens tilstand herunder diagnose og aktivitetsproblemer Foretagne undersøgelser, analyser og vurderinger samt resultat heraf Iværksat behandling, vedligeholdelse og forebyggelse samt resultatet heraf. Ændringer i patientens tilstand og deraf følgende revurdering Indtrådte komplikationer og bivirkninger m.v. Aftaler med patienten, pårørende og samarbejdspartnere. Genoptræningsplaner I juni 2008 er der gennemført intern audit af terapeutjournalen. Ud fra en vurdering af 99 terapeutjournaler blev konklusionen[9]: Sundhedsstyrelsens krav til ergoterapeuters og fysioterapeuters journalføring bliver i overvejende grad opfyldt, men på enkelte områder er resultatet ikke tilfredsstillende. Dokumentationsmodellens systematik er implementeret flot i de daglige notater, men opstilling af mål sker kun i ringe grad. ICF-begrebsmodellen ses anvendt i forbindelse med statusskrivning, men er ikke synlig i den daglige dokumentation. Standardiserede dokumentationsark anvendes kun i begrænset omfang. Denne manual er revideret på baggrund af resultaterne fra audit. Formål med den skriftlige dokumentation At skabe systematik, struktur og overblik for at sikre kvaliteten i den enkelte patientbehandling. At sikre ensartet kvalitet i det daglige arbejde. At sikre intern kommunikation og kontinuitet i behandlingen samt skriftlig videreformidling af behandlingstiltag og status på patienten. At sikre et juridisk gyldigt grundlag for dokumentation af den intervention, som patienten har modtaget, såvel indholdet i denne som antal ydelser. At sikre kvalitetsudvikling i forhold til dokumentation af terapeutiske tiltag Maj 2009 Manual 3

4 Når du skriver, skal du Overveje, hvem du primært skriver til, og hvorfor netop denne information er vigtig at dokumentere. Anvende et sprog der er præcist, entydigt og uden fyldord Undgå indforståede forkortelser. Skrive med kuglepen og bruge læsevenlig skrift. Skrive dato og initialer på alle notater Du kan undgå dobbeltdokumentation ved at henvise til notater i eks. sygeplejejrn. Vær opmærksom på at andre terapeuter ved overflytning af patienten til en anden afdeling skal kunne danne sig et overblik over patienten via terapeutjrn. (resume/status, evt. kopi af notaterne i sygeplejejrn.) Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingens dokumentationsmodel Dokumentationsgruppen har udarbejdet en dokumentationsmodel for afdelingen med henblik på at sikre systematik i formidlingen af oplysninger i forbindelse med patientbehandling (se bilag 1). Dokumentationsmodellen tager udgangspunkt i G-EPJ (Grundstruktur for Elektronisk Patientjour-nal, OPPM (Occupational Performance Process Model) og ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health). Generelle informationer Oplysninger fra journal, sygeplejejournal, henvisning o. lign. Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Konklusion på undersøgelsen Patientens væsentligste problem samt vigtigste undersøgelses -fund og vurdering Mål/formål Langsigtede Kortsigtede Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Handleplan Resultater Ændringer i patientens tilstand Information er om interventionen Evaluering Målopfyldelse Dokumentationsmodellen er generel og dækker som udgangspunkt alle specialer. Især undersøgelsesdelen er i manualen ret omfattende, men her udvælges selvfølgelig kun det, som er relevant i f.t. den konkrete patient. Det er planen, at der indenfor de forskellige specialer udarbejdes standardiserede dokumentationsark (indstiksark), hvor dele af dokumentationsmodellen på forhånd er udfyldt. Se vejledning til udarbejdelse af disse (bilag 4) ICF-begreberne (se bilag 2) anvendes som minimum i forbindelse med udarbejdelse af genoptræningsplan og afsluttende status. Dokumentationsmodellen er udarbejdet med henblik på dokumentation i EPJ. Indtil EPJ bliver implementeret, indarbejdes modellen ved skrivning i terapeutjournalen. Til dokumentation af holdintervention anvendes fortrykt terapeutjrn. Maj 2009 Manual 4

5 Uddybning af dokumentationsmodellen 1 : A. Generelle informationer (oplysninger fra journal, sygeplejejournal, henvisning o.lign.): Diagnose Henvisningsårsag Klinisk behandling Relevante undersøgelsesresultater (fra journalen). Personlige data: boligforhold, tidligere sygdomme, social baggrund og netværk, arbejde, fritid m.m. Anamnese (fra journalen): habituel funktionsevne (herunder brug af hjælpemidler, hjemmehjælp, madordning), aktuel funktionsevne, livsstil, igangværende optræning, patientens ressourcer. (udfyldes ikke, hvis oplysninger foreligger i kopi sammen med terapeutjournalen) Citater fra journalen skal anføres med citationstegn. Oplysninger vedr. sociale forhold og tidligere funktionsniveau kan stamme fra såvel læge/sgpl.jrn. som fra egen suppl. anamnese. Det skal fremgå, hvorfra man har sine oplysninger. I parentes angives derfor (J) hvis oplysningerne kommer fra læge/sgpl.jrn og (Pt) hvis oplysningerne er indhentet direkte fra patienten. Hvis oplysningerne kommer andre steder fra noteres dette. B. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk undersøgelse. Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Her kan refereres til standardplaner, retningslinier, procedurer osv. I feltet indgår undersøgelsesfund i f.m. interventionen. Undersøgelse dokumenteres med SKS-kode (ZZ5049). Når undersøgelse udgør den primære del af interventionen, kan der med fordel udarbejdes standardiserede undersøgelsesark. 1. Ergoterapeutens/fysioterapeutens supplerende anamnese Patientens angivelse af største problem i f.t. skaden/sygdommen Kroppens funktioner/anatomi: aktuelle klager: patientens beskrivelse af sine gener (smerter, nedsat funktion hvor, hvornår og hvordan) Aktivitet og deltagelse: genernes indvirkning på daglige aktiviteter og færdigheder. Det kan være i hjemmet, på arbejdspladsen og i f.t. fritidsinteresser Omgivelsesfaktorer: familie og boligforhold, arbejdsplads, fritidsbeskæftigelse, økonomi, hjælpemidler Personlige faktorer: uddannelse, arbejde, mestringsevne, interesser, motivation, psykiske tilstand og reaktion på egen situation, patientens forventninger til egen behandling 1 Se bilag 3 og 5 vedr. terapeutjournal samt vejledning til udfyldelse af rubrikker. Maj 2009 Manual 5

6 2. Kroppens funktioner og anatomi Dokumenteres ved beskrivelse af observationer, bevægelser og funktioner. Suppleres, hvis relevant, med målinger og testresultater. Mentale funktioner o bevidsthedstilstand o orienteringsevne o intellektuelle funktioner (ex. kognitive funktioner, demens) o temperament og personlighed o energi og handlekraft (ex. motivation, appetit) o søvn o hukommelse Sanser og smerte o syn og tilknyttede funktioner o hørelse og vestibulære funktioner (ex. balance og svimmelhed) o smagssans o lugtesans o dybdesensibilitet o berøringssans o temperatursans og opfattelse af andre stimuli (ex. tryk, vibration, brændende følelse) o smerte Stemme og tale Kardiovaskulære og respiratoriske funktioner Fordøjelse (ex. fødeindtagelse herunder behandling af maden i mundhulen) Urinveje (ex. kontinens) Bevægeapparatet o led og knogler (ledbevægelighed, ledstabilitet, knoglers bevægelighed) o o muskulatur (styrke, tonus, udholdenhed) bevægelse (reflekser, ufrivillige bevægelsesreaktioner, viljebestemte bevægelser, ufrivillige bevægelser, gangmønstre) Huden og tilhørende strukturers funktioner 3. Aktivitet og deltagelse Læring og anvendelse af viden o formålsbestemte sanseoplevelser (ex. se og lytte) o grundlæggende læring (ex. kopiere, øve, tilegne sig færdigheder) o anvendelse af viden Kommunikation o forstå meddelelser o fremstille meddelelser o samtale og anvendelse af kommunikationshjælpemidler og -teknikker Bevægelse og færden o ændre og opretholde kropsstilling (ex. sidde og stå, fastholde kropsstilling, forflytte sig) o bære, flytte og håndtere genstande o gang og bevægelse o færden med transportmidler Omsorg for sig selv o vaske sig o kropspleje o toiletbesøg o af- og påklædning o spise og drikke (eks. udføre handlinger i forbindelse med at drikke eller indtage føde) Husførelse o købe ind o lave mad o lave husligt arbejde o passe ejendele og hjælpe andre Maj 2009 Manual 6

7 Uddannelse/arbejde og beskæftigelse Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab o deltage i fællesskaber o deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter 4. Omgivelsesfaktorer Produkter og teknologi o hjælpemidler o mobilitet og transport o boligforhold o arbejdsforhold Støtte og kontakt o familie, venner o sundhedspersonale Holdninger (omgivelsernes holdninger til patienten) Tjenester, systemer og politikker o hjemmehjælp m.m. o socialsikring 5. Personlige faktorer Alder, køn, social status, mestringsevne og livserfaring. De personlige faktorers indflydelse på patientens samlede sundhedstilstand eks. virker yngre end den biologiske alder. Det supplerer anamnesen og er ikke en gentagelse af de faktuelle oplysninger under pkt. A eller B1. Yderligere detaljeringsgrad i forhold til ovennævnte stikord udarbejdes indenfor de enkelte specialer. C. Helbredstilstand (aktivitetsproblem/funktionsevnenedsættelse): Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Konklusion på undersøgelsen: Patientens væsentligste problem samt vigtigste undersøgelsesfund og vurdering. Ressourcer og funktionsevnenedsættelser Kroppens anatomi og funktion Aktivitet og deltagelse Fremmende og hæmmende faktorer Omgivelser Personlige faktorer Se eksempler på næste side. Maj 2009 Manual 7

8 Eksempler på ressourcer og funktionsevnenedsættelser Ressourcer i relation til kroppens anatomi og funktion: god fysisk træningstilstand hurtig sårheling god ernæringstilstand god kropsfornemmelse Ressourcer i relation til aktivitet og deltagelse: selvhjulpen mht. PADL kan deltage i sportsaktiviteter gang, trappegang, løb kommunikation Funktionsevnenedsættelse i relation til kroppens funktion og anatomi: smerter, ødem pareser kognitive forstyrrelser frakturer Funktionsevnenedsættelse i relation til aktivitet og deltagelse: problemer med personlig pleje og påklædning kan ikke spise selv kan ikke klare sit arbejde dårlig kommunikationsevne Eksempler på fremmende og hæmmende faktorer Fremmende faktorer i relation til omgivelserne: fritidsinteresser familie og netværk boligforhold Fremmende faktorer i relation til personlige faktorer: alder social status mestringsevne og livserfaring Hæmmende faktorer i relation til omgivelserne: boligforhold f.eks. trapper familieforhold f.eks. syg ægtefælle problemer med at transportere sig selv Hæmmende faktorer i relation til personlige faktorer: social status alder dårlig mestringsevne Maj 2009 Manual 8

9 D. Mål/formål Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Mål for interventionen udformes på baggrund af den vurdering, der er lavet i konklusionen, herunder vurdering af de kontekstuelle faktorer der vedrører patienten/personen. Mål udformes i videst muligt omfang i samråd med patienten, pårørende og/eller det tværfaglige team eller på baggrund af en standardplan. Mål skal defineres som det patienten skal opnå i en veldefineret periode og skal være operationelt. målformuleringen skal være specifik målformuleringen skal være målbar målformuleringen skal, hvis muligt være accepteret af patienten (eller pårørende) målformuleringen skal være realistisk målformuleringen kan være tidsangivet Mål inddeles i langsigtede/overordnede mål, som sættes på aktivitets- og/eller deltagelsesniveau. kortsigtede/delmål, som sættes på krops - og/eller aktivitetsniveau Overordnede mål skal relatere sig til patientens formulerede og prioriterede (aktivitets)- problematikker. Tidsperspektivet vil variere afhængig af hvilket speciale der arbejdes med. Man skal kunne se et billede af patientens samlede situation og livsudfoldelsesmuligheder. F.eks. hvad er det patienten på sigt skal kunne/ønsker at deltage i, er det en eliteløber?, Fru Jensen der klarer altanens blomster? eller en smed med tungt, hårdt arbejde? Delmålene skal hver for sig og til sammen bidrage til at nå målet. Målet er styrende for valg af intervention og en del af den samlede indsats i det tværfaglige team. Da indlæggelsestiden er kort, vil det langsigtede mål ofte strække sig ud over den tid, patienten er indlagt. Se eksempler på mål på næste side. Tilføjelse efter audit: Ud fra en erkendelse af, at det er urealistisk med et individuelt opstillet mål hos patienter, hvor der er tale om 1-2 kontakter, kan der skelnes mellem 2 niveauer: ved korte patientforløb anføres formål med interventionen eks. på baggrund af praksisbeskrivelse eller lignende ved længerevarende patientforløb opstilles individuelt mål og så vidt muligt sammen med patienten. Maj 2009 Manual 9

10 Eksempler på mål Mål på deltagelses- og aktivitetsniveau: Patienten skal indenfor 1 måned i fuldt omfang kunne klare madlavning og husligt arbejde i eget hjem. Patienten skal i løbet af 2 mdr. kunne genoptage sit arbejde som pædagog i en børnehave, i fuldt omfang. Patienten skal kunne klare trapper til første sal inden sæsonstart for at kunne deltage i filatelistklubben. Mål på aktivitetsniveau: Patienten skal selvstændigt kunne klare forflytning fra seng til stol med glidebræt indenfor 2 uger. Patienten skal ved udskrivelsen selv kunne klare at gå til toilet uden ganghjælpemiddel eller personstøtte. Patienten skal selv kunne smøre et stykke brød ved brug af hjælpemiddel indenfor 1 uge. Mål på kropsniveau: Opnå forbedret stående balance, så patienten kan stå på et ben i 2 min. Opnå en ledbevægelighed i højre skulderled på 150 grader. Opnå ledbevægelighed i højre skulderled, så patienten kan række op til sin tørresnor. Opnå truncusstabilitet, så patienten kan sidde uden støtte indenfor 2 uger. E. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention: Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Opstilling af handlingsplan og prioritering af indsatsområder mhp. at opfylde mål/formål. Den aktuelle intervention skal altid fremgå af terapeutjournalen og ligeledes at en planlagt behandling/intervention er gennemført. I de tilfælde hvor behandlingsplanen er dækkende og følges i fuldt omfang noteres: B.S.A. = behandling som anført. Interventionen skal desuden dokumenteres med SKS-koder [4,5,6]. Handleplan indeholder følgende punkter: plan for behandlingen, f.eks. hvor ofte der trænes. plan for indhold af behandlingen, f.eks. hvilke metoder og midler anvendes, så en anden terapeut kan overtage patienten. det angives, hvis patienten træner efter specifikt træningsprogram/-skema. Maj 2009 Manual 10

11 Eksempler på interventioner (SKS-koder): Neuromuskulær bevægelsesterapi (BLNC) Aktivitetstræning af fysisk funktion (BLNR) Færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse (BTP) Generelle pædagogiske interventioner (BVD) Genoptræningsplan (ZZ0175X, ZZ0175Y eller ZZ0175Z) F. Resultater: Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Her beskrives de faktiske resultater af de gennemførte handlinger. Den skriftlige dokumentation af resultatet af interventioner omhandler ændringer i patientens helbredstilstand informationer om interventionen Ændringer i patientens helbredstilstand Skal forstås som ændringer i pt. s aktivitetsproblem og/eller funktionsevnenedsættelse. Ændringerne skal beskrives i forhold til handleplanerne, den aktuelt gennemførte intervention og observationer fra sidste intervention. I nogle tilfælde vil resultatet af interventionen blive målt ved en specifik undersøgelse. Denne noteres i undersøgelsesfeltet med angivelse af, at der er tale om en måling efter behandling. Observationer der ændrer behandlingsplanen noteres som undersøgelsesfund. Maj 2009 Manual 11

12 Eksempler på resultater (ændringer i patientens helbredstilstand) Resultater i relation til kroppens funktioner og anatomi: albueflexionen øget ikke længere smerter eller ødem PVA mindsket på højre 3.finger tonus nedsat omkring skulderen, så den kan bevæges i alle retninger. patienten har ikke længere sekret Resultater i relation til aktivitet og deltagelse: patienten kan sidde uden støtte på sengekanten patienten kan forflytte sig fra seng til stol v.hj.a. én person patienten kan klare toiletbesøg uden hjælp patienten kan nu skære brød med højre hånd patientens gangdistance er øget Resultater i relation til omgivelsesfaktorer: patienten har behov for hjemmehjælp til personlig hygiejne Informationer om interventionen Informationerne skal bl.a. beskrive: statusnotater patientens respons på behandling og patientens samarbejdsevne dokumentation af afvigelser fra den planlagte behandling, eks. årsag til at en behandling ikke er udført eller kun delvis udført. dokumentation af løbende observationer, herunder forhold der påvirker patientens tilstand og interventionernes udførelse eks. smerter, træthed, personlige forhold resume af samtale med patient/pårørende involvering af andre faggrupper/pårørende i behandlingen visitationsmødereferat hjemmebesøgsrapport den færdigudarbejdede genoptræningsplan resultat af afprøvninger Ved længerevarende patientforløb udarbejdes ugentlige status-/resumenotater. De skrives på tværs af de 3 rubrikker på kontinuationsarket. Maj 2009 Manual 12

13 G. Evaluering: Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Klinisk evaluering Ved den kliniske evaluering vurderes og fortolkes de opnåede resultater i forhold til indsats, betingelser, konkurrerende faktorer, viden om prognose, tilkomne komplikationer, om de opstillede mål var realistiske osv.. Den kliniske evaluering og herunder vurdering af målopfyldelse, foregår både løbende og ved afslutning af et patientforløb. Målopfyldelse Sammenligning af de opstillede ergoterapeutiske eller fysioterapeutiske mål med de opnåede resultater. Målet skal evalueres undervejs i forhold til at justere længerevarende behandlings- og genoptræningsforløb og ved afslutning af forløbet. I begyndelsen af et patientforløb og ved kortere patientforløb evalueres ofte kun i f.t. kortsigtede mål. Ved afslutning af et længevarende patientforløb evalueres i f.t. både kortsigtede, langsigtede mål og evt. tværfaglige mål. Afslutning Ved overflytning af en pt. til en anden afdeling udarbejdes en ergoterapeutisk og/eller fysioterapeutisk status. Når et patientforløb er afsluttet udarbejdes ud fra de allerede foreliggende oplysninger et afsluttende notat. (ex. afsluttende status, epikrise, genoptræningsplan). Maj 2009 Manual 13

14 Referencer: 1. Strategi og handleplan for dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus, Vejledning om fysioterapeuters ordnede optegnelser (journalføring). Sundhedsstyrelsen marts Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring). Sundhedsstyrelsen marts SKS-kodekatalog for fysioterapeuter på Århus Sygehus SKS-kodekatalog for ergoterapeuter på Århus Sygehus Vejledning til SKS-registrering af ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus. 7. ICF den danske vejledning og eksempler fra praksis. Udarbejdet af MarselisborgCentret, International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen og Munksgaard, Audit af terapeutjournal Århus Sygehus, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen. Maj 2009 Manual 14

15 Bilag 1: Dokumentationsgruppen Som en del af strategi og handleplan for dokumentation på Århus Sygehus nedsættes i hver afdeling en dokumentationsgruppe, som skal udarbejde og sikre en ensartet dokumentation i afdelingen. Vedr. dokumentationsgruppens ansvar og opgaver henvises til ovennævnte dokument. [1] Dokumentationsgruppen i Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen november 2006: Ulla Skou, ledende terapeut, afdelingsledelse Anne Stoustrup, ledende terapeut, afdelingsledelse Lilli Egholm, ledende terapeut, Med. grp. NBG Karin Jensen, fysioterapeut, kir. grp. THG Lone Bossen, fysioterapeut, kir. grp., NBG Asta Kjærgaard, ergoterapeut, med. grp. NBG Else Nielsen, uddannelseskoordinator Kirsten Poulsen, IT- og dokumentationsansvarlig Dorte Lundbak, ergoterapeut, dokumentationsansv. med. grp. TH Maj 2009 Manual 15

16 Bilag 2: ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand ICF-klassifikationen anvendes til at beskrive en persons funktionsevne eller funktionsevnenedsættelse i sammenhæng med konteksten, hvori personen lever. ICF kan anvendes som begrebsramme uden brug af kodning, men kan også benyttes til at klassificere en persons funktionsevne ved hjælp af koder. I vores dokumentationsmodel anvender vi ICF som begrebsramme og som fælles terminologi til at beskrive patientens funktionsevne/- nedsættelse. Begrebsrammen er en dynamisk model (ICF-Den danske vejledning, s. 13): Helbredstilstand Krop Aktivitet Deltagelse Omgivelser Person ICF består af forskellige komponenter, som overordnet inddeles i Funktionsevne og Kontekstuelle faktorer. Funktionsevne: o Kroppens funktioner og anatomi o Aktivitet og deltagelse Kontekstuelle faktorer: o Omgivelsesfaktorer o Personlige faktorer Definitioner Kroppens funktioner er organsystemernes fysiologiske og psykologiske funktioner. Kroppens anatomi er kroppens dele så som organer, ekstremiteter og disses komponenter. Funktionsevnenedsættelse er problemer i kropsfunktion eller struktur, som en væsentlig afvigelse eller et tab. Aktivitet er en persons udførelse af en opgave eller handling. Aktivitetsbegrænsninger er vanskeligheder som en person har i udførelsen af aktiviteter. Deltagelse er en persons involvering i livssituationer, som er relaterede til helbred, kropsfunktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og kontekstuelle faktorer. Maj 2009 Manual 16

17 Deltagelsesbegrænsninger er problemer en person har i måden eller omfanget af involvering i livssituationer. Omgivelsesfaktorer omfatter de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser og er de ydre påvirkninger af funktionsevnen. De kan have begrænsende eller fremmende indflydelse. Personlige faktorer omfatter alder, køn, social status, mestringsevne og livserfaring. Det er de indre påvirkninger af funktionsevnen. Eksempler på de forskellige niveauer: Kroppens funktioner og anatomi: Smerter, ledbevægelighed, tonus, stabilitet, balance, muskelfylde/konsistens/spændingsgrad, kraft, koordination, deformiteter, respiration, spise- og synkefunktion, kognitive funktioner, syn/hørelse, tale, BT, TP, vandladning, seksualfunktion. Aktiviteter: Forflytninger, gang, løb, ADL, trappegang, anvendelse af hjælpemidler, indlæring/problemløsning, kommunikation. Deltagelse: Familieliv/sociale kontakter, forsørgelse/ansvar for andre, hjemmeliv/fritid, uddannelse/arbejde/beskæftigelse, livsværdier. Maj 2009 Manual 17

18 Bilag 3: Terapeutjournalen Se vedlagte dokument med terapeutjournalen. Maj 2009 Manual 18

19 Bilag 4: Vejledning i udformning af indstiksark til terapeutjournaler, Århus Sygehus Indstiksark anvendes som et tillæg til terapeutjournalen. Indstiksarket kan omfatte hele den terapeutiske indsats eller dele heraf, fx undersøgelse. Kan udformes til mange forskellige patientforløb, hvor ydelsen er mere eller mindre standardiseret. Enhver terapeut kan udvikle et indstiksark, som kan rationalisere, effektivisere og kvalificere dokumentationen. Indstiksarket skal indeholde: patientdata (felt til pt. label) terapeutinitialer samt dato for intervention (felter til udfyldelse) målgruppen og den terapeutiske indsats skal fremgå af overskriften det skal fremgå, hvilke rubrikker i terapeutjournalen indstiksarket skal supplere eller erstatte, fx undersøgelse, mål, intervention eller resultater. Kan indeholde: Ved mange standardiserede patientforløb kan der med fordel beskrives mål og intervention. Se fx indstiksark vedr. ergoterapi til indlagte osteoporosepatienter på I- drevet\dokumentation\indstiksark. Dokumentationen kan foregå som afkrydsning. Indstiksarket skal afleveres til dokumentationsgruppen, som efter godkendelse påfører afdelingens navn samt tidspunkt for godkendelse i bundteksten, samt gemmer arket på I- drevet. Udarbejdet af Asta Kjærgaard, Dorte Lundbak og Jesper Eliassen. Godkendt af dokumentationsgruppen d Maj 2009 Manual 19

20 Bilag 5: Vejledning til udfyldelse af rubrikker på terapeutjournalen (generelle informationer) Terapeutjrn. skal altid udfyldes med kuglepen dog med få undtagelser (se vejledning). Alle notater skal påføres dato og initialer. Ved anvendelse af indstiksark og kontinuationsark skal navn og cpr.nr også fremgå heraf. CPR/navn Tlf Diagnose På forsiden sættes som regel en stor label. På bagsiden i øverste venstre hjørne sættes en lille label. Pt. s og evt. pårørendes tlf.nr. Der skal altid anføres en diagnose som grundlag for interventionen. Primært den lægelige diagnose, som er årsag til indlæggelse, og bidiagnoser som har betydning for terapeutbehandlingen. Henvisningsårsag Der skal altid anføres en henvisningsårsag. Det kan være en rammeordination eller Specifik funktionsevnenedsættelse/aktivitetsproblem som kræver terapeutintervention Us./vurdering af funktionsevnenedsættelse/aktivitetsproblem Specifikke ordinationer f.eks. gangtest, funktionsskinner Klinisk behandling Afd./Amb., Stue Ergotp./Fysiotp. Særlige forhold Beh.tid/aftaler Undersøgelsesfund fra journalen Plan for indlæggelsesforløb/postop. plan, evt. besked om weekendbeh. SKS-registrering Primært den lægelige behandling, eks. operation medicinsk behandling bandagering intubering/extubering Stuenr. samt behandlingstid/aftaler må skrives med blyant. Her skrives terapeutinitialer må skrives med blyant Hvis du ikke selv registrerer SKS-koder i Grønt System, skriv da også terapeutinitialer på bagsiden. Kan f. eks. være smitterisiko pt. er blind, døv, ikke dansktalende allergi pt. er udviklingshæmmet aftaler om tidspunkt for behandling Vigtigste undersøgelsesfund generelt og i relation til den terapeutiske indsats. Kan f. eks. være plan i f.m. den kliniske behandling plan for udskrivelse øvrige planer weekendbehandling må skrives med blyant forudsat at interventionen efterflg. fremgår med kuglepen. Se kodekatalog og vejledning Maj 2009 Manual 20

21 Andet Hjælpemidler i hjemmet før indlæggelsen Hjælpemidler til udlån/hjemlån Her kan eks. noteres aftaler fra visitationsmøde afkrydsning af NIP datoer/tidspunkter for pt. s øvrige relevante us./aftaler ekstern kontaktperson/behandler pt. s lokalcenter (tlf.nr), evt. kontaktperson Oplysninger fra læge/sgpl.jrn. eller den supplerende anamnese Det skal tydeligt fremgå hvilke hjælpemidler, som er til hjemlån. Øvrige rubrikker Se vejledning om dokumentationsmodel i manualen fra s. 5 Maj 2009 Manual 21

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Ergoterapeuters og fysioterapeuters journalføring Terapiafdelingen, Sygehus Vendsyssel april 2009

Ergoterapeuters og fysioterapeuters journalføring Terapiafdelingen, Sygehus Vendsyssel april 2009 Ergoterapeuters og fysioterapeuters journalføring Terapiafdelingen, Sygehus Vendsyssel april 2009 Model for ergoterapeuters og fysioterapeuters journalføring og vejledning i anvendelse af modellen. 1 Model

Læs mere

Manual for Ergoterapeuters og fysioterapeuters journalføring 1

Manual for Ergoterapeuters og fysioterapeuters journalføring 1 Manual for Ergoterapeuters og fysioterapeuters journalføring 1 - november 2007 revideret juli 2008 1 Ordet journalføring er hentet fra Sundhedsstyrelsens vejledning om ergoterapeuters (2006) og fysioterapeuters

Læs mere

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant Evaluering af journal Indhold 1. Stamoplysninger 1.a Henvisningsdiagnose 2. Oplysninger ifm. konkret patientkontakt 2.a Undersøgelse 2.b Klinisk ræsonnering 2.c Mål på alle ICF niveauer Kropsniveau Aktivitetsniveau

Læs mere

ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer.

ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer. ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer. AKTIVITETER OG DELTAGELSE Kap. 1. Læring og anvendelse af viden Formålsbestemte sanseoplevelser

Læs mere

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren ICF funktionsevneudredning 3Kløveren CPR: ICF Udfyldt af : Navn: Dato: Adresse: Afsluttet: By: Behandlende læge: Telefon: Andre sundhedspersoner: ICD 10: Sundhedsoplysninger: Kroppens funktioner Kapitel

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

ICF-baseret afklaring

ICF-baseret afklaring ICF-baseret afklaring På Instituttet for Blinde og Svagsynede arbejder vi ud fra ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand). I denne rapport er de

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien

Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien v. fysioterapeut Louise Hærvig og fysioterapeut Dagsorden

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF ICF som referenceramme AU-centrets erfaringer med brug af ICF Formål med ophold på AU- centret Revalidering Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32. Målgruppe: Yngre med erhvervet hjerneskade. Ydelse:

Læs mere

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Afsnit Udfyldelse, generelt CPPT-afsnit Specielt vedr. NM-klinik Specielt vedr. Ort-klinik Overskrift Indsæt diagnosegruppens

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Januar 2016 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Implementering af ICF på baggrund af projektet ICF anvendt som kommunikationsog kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle

Implementering af ICF på baggrund af projektet ICF anvendt som kommunikationsog kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle Implementering af ICF på baggrund af projektet ICF anvendt som kommunikationsog kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Center for Sundhed og træning, Århus Rehabilitering

Læs mere

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus Sendes til kommune/sygehus Personoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer Praktiske oplysninger F.eks. andet sprog end dansk, kørestol, handicaps, anden indkaldelsesadresse, særlige

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Et pilot og udviklingsprojekt

Et pilot og udviklingsprojekt Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,

Læs mere

Model for Journalføring i Fysioterapeutuddannelsen

Model for Journalføring i Fysioterapeutuddannelsen Uddybende tekst om Model for Journalføring i Fysioterapeutuddannelsen Denne model med uddybende tekst er målrettet fysioterapeutstuderende, undervisere og kliniske undervisere. Modellen har til hensigt

Læs mere

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning. Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for udført 1. undersøgelse og vurdering:_ Udført af navn/titel:

Læs mere

Den gode dokumentation

Den gode dokumentation Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII ule@kl.dk Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom

Læs mere

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi

Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi Delstrategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2007-2008 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygeplejeergoterapi og fysioterapi Oversygeplejerske Else Krüger afd. M Oversygeplejerske

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Lovgrundlag Hvem kan få Mål 1.1.2.2. Demensfaglig Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således

Læs mere

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november. Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Fælles Sprog III (FSIII) Årskursus Visitatorer og sagsbehandlende terapeuter Svendborg, 12. november 2012 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk At borgeren oplever Målet med FSIII At der er sammenhæng, helhed

Læs mere

Ansvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov

Ansvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov Bilag 3 Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsplan senhjerneskadede Ansvar for andre faggrupper - resume Nøgleord (term) navn Nøgleord anvendt i skabeloner Indledning Primærjournal n dikterer, at der skal

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term 1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person

Læs mere

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse Årsag til Henvendelsen (angiv baggrunden for borgerens henvendelse) BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA Dato: Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitets-nedsættelse,

Læs mere

Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring)

Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring) 16. marts 2006 Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring) 1 Indledning I medfør af lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 om Terapiassistenter (fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET 2013 KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområde, er der som underliggende dokument

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Januar 2016 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabiliteringsplan. Sekretær. Personlige faktorer. Terapeuter henter historik ind. Der kan filtreres på. personlige faktorer

Rehabiliteringsplan. Sekretær. Personlige faktorer. Terapeuter henter historik ind. Der kan filtreres på. personlige faktorer Bilag 6. Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsplan senhjerneskadede Ansvar for andre faggrupper - resume Nøgleord (term) navn Indledning Resume af forløbet Diagnose og procedurer Funktionsevne før sygdom

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Ydelsestype (10) Ydelsens Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Ansøgningsskema til tilbud på Handicapområdet i Aalborg Kommune

Ansøgningsskema til tilbud på Handicapområdet i Aalborg Kommune Visitationen Voksen Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen Lindholm Brygge 31 2. sal 9400 Nørresundby Tlf.: 9931 3281 Ansøgningsskema til tilbud på Handicapområdet i Aalborg Kommune Adresse: Evt. andet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Vanlige journaler: De sociale og psykologiske forhold bliver ikke integreret i en samlet vurdering af den enkelte patients funktion.

Vanlige journaler: De sociale og psykologiske forhold bliver ikke integreret i en samlet vurdering af den enkelte patients funktion. ANAMNESE 1. ** Udg.punkt i hvad lov og jura siger om inddragelse af borgerens perspektiv 2. ** Thornquist,E (2010): Fysioterapeuten skal gøre sig synlig i journalen. Fysioterapeuten nr 14, 2010: Formål

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Juni 2009 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger 85 i Lov om Social Service 83 i Lov om Social Service Bemærk, at ydelserne leveres på baggrund af døgntakst,

Læs mere

Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser

Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser version 1.0 (15.01.2016) Flere indsatser knytter sig til en funktionsevnetilstrand Funktionsevnetilstande-områder Funktionsevnetilstande Indsats Egen

Læs mere

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: Status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bocentret, Bytoften længerevarende botilbud

Ydelsesbeskrivelse Bocentret, Bytoften længerevarende botilbud Ydelsesbeskrivelse Bocentret, Bytoften længerevarende botilbud Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2012 GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med genoptræningen Formålet med genoptræningen er, at borgeren

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 25.03 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

BørneLAP Bilag 10 - Tjekliste

BørneLAP Bilag 10 - Tjekliste Udvalgte dele af Kroppens funktioner og anatomi Mentale funktioner Sanser og smerte Stemme og tale Bevægeapparatet Andre kropsfunktioner Overordnede mentale funktioner: Bevidsthed/arousal Orienteringsevne,

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere