Manual til dokumentation i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual til dokumentation i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Sygehus"

Transkript

1 Manual til dokumentation i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Sygehus Udarbejdet november 2006 af dokumentationsgruppen i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen. Revideret maj 2009 Dokumentationsgruppen består maj 2009 af: Helle Kruuse-Andersen, ledende terapeut, afdelingsledelse Birgitte Bille Brahe, ledende terapeut, med. grp. NBG Randi Gram Rasmussen, fysioterapeut, kir. grp. THG Søren Ege Qwist, fysioterapeut, kir. grp., NBG Asta Kjærgaard, ergoterapeut, med. grp. NBG Marianne Amorsen, fysioterapeut, med. grp. NBG Bente Biehl, ergoterapeut, neu. grp., NBG Kirsten Poulsen, IT- og dokumentationsansvarlig terapeut Dorte Lundbak, ergoterapeut, dokumentationsansv. med. grp. THG

2 Indholdsfortegnelse Formål og baggrund... 3 Formål med manualen... 3 Baggrund for dokumentation... 3 Formål med den skriftlige dokumentation... 3 Når du skriver, skal du... 4 Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingens dokumentationsmodel... 4 Uddybning af dokumentationsmodellen:... 5 A. Generelle informationer (oplysninger fra journal, sygeplejejournal, henvisning o.lign.):5 B. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk undersøgelse C. Helbredstilstand (aktivitetsproblem/funktionsevnenedsættelse):... 7 D. Mål/formål... 9 E. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention: G. Evaluering: Referencer: Bilag 1: Dokumentationsgruppen Bilag 2: ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand Definitioner Bilag 3: Terapeutjournalen Bilag 4: Vejledning i udformning af indstiksark til terapeutjournaler, Århus Sygehus Bilag 5: Vejledning til udfyldelse af rubrikker på terapeutjournalen (generelle informationer) 20 Maj 2009 Manual 2

3 Formål og baggrund Formål med manualen At ensrette og forbedre dokumentationen i Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Århus Sygehus. Manualen er et hjælperedskab i dokumentationen, og giver anvisninger på, hvor, hvordan og hvad vi i afdelingen skal dokumentere. Desuden gives der en nøgle til afdelingens dokumentationsmodel. Baggrund for dokumentation På Århus Sygehus er der udarbejdet en strategi og handleplan for dokumentation indenfor ergoterapi, fysioterapi og sygepleje. Strategien lægger op til, at der planlægges en fremadrettet, målrettet og kompetent dokumentation af ergoterapi- og fysioterapibehandling for at sikre kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i behandlingen af patienterne [1]. Der henvises endvidere til Vejledning om fysioterapeuters ordnede optegnelser (journalføring), udsendt fra Sundhedsstyrelsen marts 2004 [2] og Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring), udsendt fra Sundhedsstyrelsen marts [3] Her præciseres, at journaloptegnelser skal være entydige, systematiske og forståelige og at det skal være muligt for terapeuten på baggrund af journalføringen at redegøre for undersøgelse og behandling af patienten. Vejledningen foreskriver endvidere, at journaloptegnelserne bør føres fortløbende og i umiddelbar tilknytning til terapeutens undersøgelse og behandling m.v. Terapeutjournalen skal indeholde oplysninger af betydning for behandlingen af patienten: Stamoplysninger: patientens navn, cpr-nr., adresse, evt. særlige forhold, oplysning om patientens pårørende/kontaktpersoner, oplysning om samarbejdspartnere eks. hjemmeplejen Henvisende læge samt evt. ordination Dato samt årsag til kontakten Oplysning om patientens tilstand herunder diagnose og aktivitetsproblemer Foretagne undersøgelser, analyser og vurderinger samt resultat heraf Iværksat behandling, vedligeholdelse og forebyggelse samt resultatet heraf. Ændringer i patientens tilstand og deraf følgende revurdering Indtrådte komplikationer og bivirkninger m.v. Aftaler med patienten, pårørende og samarbejdspartnere. Genoptræningsplaner I juni 2008 er der gennemført intern audit af terapeutjournalen. Ud fra en vurdering af 99 terapeutjournaler blev konklusionen[9]: Sundhedsstyrelsens krav til ergoterapeuters og fysioterapeuters journalføring bliver i overvejende grad opfyldt, men på enkelte områder er resultatet ikke tilfredsstillende. Dokumentationsmodellens systematik er implementeret flot i de daglige notater, men opstilling af mål sker kun i ringe grad. ICF-begrebsmodellen ses anvendt i forbindelse med statusskrivning, men er ikke synlig i den daglige dokumentation. Standardiserede dokumentationsark anvendes kun i begrænset omfang. Denne manual er revideret på baggrund af resultaterne fra audit. Formål med den skriftlige dokumentation At skabe systematik, struktur og overblik for at sikre kvaliteten i den enkelte patientbehandling. At sikre ensartet kvalitet i det daglige arbejde. At sikre intern kommunikation og kontinuitet i behandlingen samt skriftlig videreformidling af behandlingstiltag og status på patienten. At sikre et juridisk gyldigt grundlag for dokumentation af den intervention, som patienten har modtaget, såvel indholdet i denne som antal ydelser. At sikre kvalitetsudvikling i forhold til dokumentation af terapeutiske tiltag Maj 2009 Manual 3

4 Når du skriver, skal du Overveje, hvem du primært skriver til, og hvorfor netop denne information er vigtig at dokumentere. Anvende et sprog der er præcist, entydigt og uden fyldord Undgå indforståede forkortelser. Skrive med kuglepen og bruge læsevenlig skrift. Skrive dato og initialer på alle notater Du kan undgå dobbeltdokumentation ved at henvise til notater i eks. sygeplejejrn. Vær opmærksom på at andre terapeuter ved overflytning af patienten til en anden afdeling skal kunne danne sig et overblik over patienten via terapeutjrn. (resume/status, evt. kopi af notaterne i sygeplejejrn.) Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingens dokumentationsmodel Dokumentationsgruppen har udarbejdet en dokumentationsmodel for afdelingen med henblik på at sikre systematik i formidlingen af oplysninger i forbindelse med patientbehandling (se bilag 1). Dokumentationsmodellen tager udgangspunkt i G-EPJ (Grundstruktur for Elektronisk Patientjour-nal, OPPM (Occupational Performance Process Model) og ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health). Generelle informationer Oplysninger fra journal, sygeplejejournal, henvisning o. lign. Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Konklusion på undersøgelsen Patientens væsentligste problem samt vigtigste undersøgelses -fund og vurdering Mål/formål Langsigtede Kortsigtede Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Handleplan Resultater Ændringer i patientens tilstand Information er om interventionen Evaluering Målopfyldelse Dokumentationsmodellen er generel og dækker som udgangspunkt alle specialer. Især undersøgelsesdelen er i manualen ret omfattende, men her udvælges selvfølgelig kun det, som er relevant i f.t. den konkrete patient. Det er planen, at der indenfor de forskellige specialer udarbejdes standardiserede dokumentationsark (indstiksark), hvor dele af dokumentationsmodellen på forhånd er udfyldt. Se vejledning til udarbejdelse af disse (bilag 4) ICF-begreberne (se bilag 2) anvendes som minimum i forbindelse med udarbejdelse af genoptræningsplan og afsluttende status. Dokumentationsmodellen er udarbejdet med henblik på dokumentation i EPJ. Indtil EPJ bliver implementeret, indarbejdes modellen ved skrivning i terapeutjournalen. Til dokumentation af holdintervention anvendes fortrykt terapeutjrn. Maj 2009 Manual 4

5 Uddybning af dokumentationsmodellen 1 : A. Generelle informationer (oplysninger fra journal, sygeplejejournal, henvisning o.lign.): Diagnose Henvisningsårsag Klinisk behandling Relevante undersøgelsesresultater (fra journalen). Personlige data: boligforhold, tidligere sygdomme, social baggrund og netværk, arbejde, fritid m.m. Anamnese (fra journalen): habituel funktionsevne (herunder brug af hjælpemidler, hjemmehjælp, madordning), aktuel funktionsevne, livsstil, igangværende optræning, patientens ressourcer. (udfyldes ikke, hvis oplysninger foreligger i kopi sammen med terapeutjournalen) Citater fra journalen skal anføres med citationstegn. Oplysninger vedr. sociale forhold og tidligere funktionsniveau kan stamme fra såvel læge/sgpl.jrn. som fra egen suppl. anamnese. Det skal fremgå, hvorfra man har sine oplysninger. I parentes angives derfor (J) hvis oplysningerne kommer fra læge/sgpl.jrn og (Pt) hvis oplysningerne er indhentet direkte fra patienten. Hvis oplysningerne kommer andre steder fra noteres dette. B. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk undersøgelse. Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Her kan refereres til standardplaner, retningslinier, procedurer osv. I feltet indgår undersøgelsesfund i f.m. interventionen. Undersøgelse dokumenteres med SKS-kode (ZZ5049). Når undersøgelse udgør den primære del af interventionen, kan der med fordel udarbejdes standardiserede undersøgelsesark. 1. Ergoterapeutens/fysioterapeutens supplerende anamnese Patientens angivelse af største problem i f.t. skaden/sygdommen Kroppens funktioner/anatomi: aktuelle klager: patientens beskrivelse af sine gener (smerter, nedsat funktion hvor, hvornår og hvordan) Aktivitet og deltagelse: genernes indvirkning på daglige aktiviteter og færdigheder. Det kan være i hjemmet, på arbejdspladsen og i f.t. fritidsinteresser Omgivelsesfaktorer: familie og boligforhold, arbejdsplads, fritidsbeskæftigelse, økonomi, hjælpemidler Personlige faktorer: uddannelse, arbejde, mestringsevne, interesser, motivation, psykiske tilstand og reaktion på egen situation, patientens forventninger til egen behandling 1 Se bilag 3 og 5 vedr. terapeutjournal samt vejledning til udfyldelse af rubrikker. Maj 2009 Manual 5

6 2. Kroppens funktioner og anatomi Dokumenteres ved beskrivelse af observationer, bevægelser og funktioner. Suppleres, hvis relevant, med målinger og testresultater. Mentale funktioner o bevidsthedstilstand o orienteringsevne o intellektuelle funktioner (ex. kognitive funktioner, demens) o temperament og personlighed o energi og handlekraft (ex. motivation, appetit) o søvn o hukommelse Sanser og smerte o syn og tilknyttede funktioner o hørelse og vestibulære funktioner (ex. balance og svimmelhed) o smagssans o lugtesans o dybdesensibilitet o berøringssans o temperatursans og opfattelse af andre stimuli (ex. tryk, vibration, brændende følelse) o smerte Stemme og tale Kardiovaskulære og respiratoriske funktioner Fordøjelse (ex. fødeindtagelse herunder behandling af maden i mundhulen) Urinveje (ex. kontinens) Bevægeapparatet o led og knogler (ledbevægelighed, ledstabilitet, knoglers bevægelighed) o o muskulatur (styrke, tonus, udholdenhed) bevægelse (reflekser, ufrivillige bevægelsesreaktioner, viljebestemte bevægelser, ufrivillige bevægelser, gangmønstre) Huden og tilhørende strukturers funktioner 3. Aktivitet og deltagelse Læring og anvendelse af viden o formålsbestemte sanseoplevelser (ex. se og lytte) o grundlæggende læring (ex. kopiere, øve, tilegne sig færdigheder) o anvendelse af viden Kommunikation o forstå meddelelser o fremstille meddelelser o samtale og anvendelse af kommunikationshjælpemidler og -teknikker Bevægelse og færden o ændre og opretholde kropsstilling (ex. sidde og stå, fastholde kropsstilling, forflytte sig) o bære, flytte og håndtere genstande o gang og bevægelse o færden med transportmidler Omsorg for sig selv o vaske sig o kropspleje o toiletbesøg o af- og påklædning o spise og drikke (eks. udføre handlinger i forbindelse med at drikke eller indtage føde) Husførelse o købe ind o lave mad o lave husligt arbejde o passe ejendele og hjælpe andre Maj 2009 Manual 6

7 Uddannelse/arbejde og beskæftigelse Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab o deltage i fællesskaber o deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter 4. Omgivelsesfaktorer Produkter og teknologi o hjælpemidler o mobilitet og transport o boligforhold o arbejdsforhold Støtte og kontakt o familie, venner o sundhedspersonale Holdninger (omgivelsernes holdninger til patienten) Tjenester, systemer og politikker o hjemmehjælp m.m. o socialsikring 5. Personlige faktorer Alder, køn, social status, mestringsevne og livserfaring. De personlige faktorers indflydelse på patientens samlede sundhedstilstand eks. virker yngre end den biologiske alder. Det supplerer anamnesen og er ikke en gentagelse af de faktuelle oplysninger under pkt. A eller B1. Yderligere detaljeringsgrad i forhold til ovennævnte stikord udarbejdes indenfor de enkelte specialer. C. Helbredstilstand (aktivitetsproblem/funktionsevnenedsættelse): Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Konklusion på undersøgelsen: Patientens væsentligste problem samt vigtigste undersøgelsesfund og vurdering. Ressourcer og funktionsevnenedsættelser Kroppens anatomi og funktion Aktivitet og deltagelse Fremmende og hæmmende faktorer Omgivelser Personlige faktorer Se eksempler på næste side. Maj 2009 Manual 7

8 Eksempler på ressourcer og funktionsevnenedsættelser Ressourcer i relation til kroppens anatomi og funktion: god fysisk træningstilstand hurtig sårheling god ernæringstilstand god kropsfornemmelse Ressourcer i relation til aktivitet og deltagelse: selvhjulpen mht. PADL kan deltage i sportsaktiviteter gang, trappegang, løb kommunikation Funktionsevnenedsættelse i relation til kroppens funktion og anatomi: smerter, ødem pareser kognitive forstyrrelser frakturer Funktionsevnenedsættelse i relation til aktivitet og deltagelse: problemer med personlig pleje og påklædning kan ikke spise selv kan ikke klare sit arbejde dårlig kommunikationsevne Eksempler på fremmende og hæmmende faktorer Fremmende faktorer i relation til omgivelserne: fritidsinteresser familie og netværk boligforhold Fremmende faktorer i relation til personlige faktorer: alder social status mestringsevne og livserfaring Hæmmende faktorer i relation til omgivelserne: boligforhold f.eks. trapper familieforhold f.eks. syg ægtefælle problemer med at transportere sig selv Hæmmende faktorer i relation til personlige faktorer: social status alder dårlig mestringsevne Maj 2009 Manual 8

9 D. Mål/formål Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Mål for interventionen udformes på baggrund af den vurdering, der er lavet i konklusionen, herunder vurdering af de kontekstuelle faktorer der vedrører patienten/personen. Mål udformes i videst muligt omfang i samråd med patienten, pårørende og/eller det tværfaglige team eller på baggrund af en standardplan. Mål skal defineres som det patienten skal opnå i en veldefineret periode og skal være operationelt. målformuleringen skal være specifik målformuleringen skal være målbar målformuleringen skal, hvis muligt være accepteret af patienten (eller pårørende) målformuleringen skal være realistisk målformuleringen kan være tidsangivet Mål inddeles i langsigtede/overordnede mål, som sættes på aktivitets- og/eller deltagelsesniveau. kortsigtede/delmål, som sættes på krops - og/eller aktivitetsniveau Overordnede mål skal relatere sig til patientens formulerede og prioriterede (aktivitets)- problematikker. Tidsperspektivet vil variere afhængig af hvilket speciale der arbejdes med. Man skal kunne se et billede af patientens samlede situation og livsudfoldelsesmuligheder. F.eks. hvad er det patienten på sigt skal kunne/ønsker at deltage i, er det en eliteløber?, Fru Jensen der klarer altanens blomster? eller en smed med tungt, hårdt arbejde? Delmålene skal hver for sig og til sammen bidrage til at nå målet. Målet er styrende for valg af intervention og en del af den samlede indsats i det tværfaglige team. Da indlæggelsestiden er kort, vil det langsigtede mål ofte strække sig ud over den tid, patienten er indlagt. Se eksempler på mål på næste side. Tilføjelse efter audit: Ud fra en erkendelse af, at det er urealistisk med et individuelt opstillet mål hos patienter, hvor der er tale om 1-2 kontakter, kan der skelnes mellem 2 niveauer: ved korte patientforløb anføres formål med interventionen eks. på baggrund af praksisbeskrivelse eller lignende ved længerevarende patientforløb opstilles individuelt mål og så vidt muligt sammen med patienten. Maj 2009 Manual 9

10 Eksempler på mål Mål på deltagelses- og aktivitetsniveau: Patienten skal indenfor 1 måned i fuldt omfang kunne klare madlavning og husligt arbejde i eget hjem. Patienten skal i løbet af 2 mdr. kunne genoptage sit arbejde som pædagog i en børnehave, i fuldt omfang. Patienten skal kunne klare trapper til første sal inden sæsonstart for at kunne deltage i filatelistklubben. Mål på aktivitetsniveau: Patienten skal selvstændigt kunne klare forflytning fra seng til stol med glidebræt indenfor 2 uger. Patienten skal ved udskrivelsen selv kunne klare at gå til toilet uden ganghjælpemiddel eller personstøtte. Patienten skal selv kunne smøre et stykke brød ved brug af hjælpemiddel indenfor 1 uge. Mål på kropsniveau: Opnå forbedret stående balance, så patienten kan stå på et ben i 2 min. Opnå en ledbevægelighed i højre skulderled på 150 grader. Opnå ledbevægelighed i højre skulderled, så patienten kan række op til sin tørresnor. Opnå truncusstabilitet, så patienten kan sidde uden støtte indenfor 2 uger. E. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention: Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Opstilling af handlingsplan og prioritering af indsatsområder mhp. at opfylde mål/formål. Den aktuelle intervention skal altid fremgå af terapeutjournalen og ligeledes at en planlagt behandling/intervention er gennemført. I de tilfælde hvor behandlingsplanen er dækkende og følges i fuldt omfang noteres: B.S.A. = behandling som anført. Interventionen skal desuden dokumenteres med SKS-koder [4,5,6]. Handleplan indeholder følgende punkter: plan for behandlingen, f.eks. hvor ofte der trænes. plan for indhold af behandlingen, f.eks. hvilke metoder og midler anvendes, så en anden terapeut kan overtage patienten. det angives, hvis patienten træner efter specifikt træningsprogram/-skema. Maj 2009 Manual 10

11 Eksempler på interventioner (SKS-koder): Neuromuskulær bevægelsesterapi (BLNC) Aktivitetstræning af fysisk funktion (BLNR) Færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse (BTP) Generelle pædagogiske interventioner (BVD) Genoptræningsplan (ZZ0175X, ZZ0175Y eller ZZ0175Z) F. Resultater: Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Her beskrives de faktiske resultater af de gennemførte handlinger. Den skriftlige dokumentation af resultatet af interventioner omhandler ændringer i patientens helbredstilstand informationer om interventionen Ændringer i patientens helbredstilstand Skal forstås som ændringer i pt. s aktivitetsproblem og/eller funktionsevnenedsættelse. Ændringerne skal beskrives i forhold til handleplanerne, den aktuelt gennemførte intervention og observationer fra sidste intervention. I nogle tilfælde vil resultatet af interventionen blive målt ved en specifik undersøgelse. Denne noteres i undersøgelsesfeltet med angivelse af, at der er tale om en måling efter behandling. Observationer der ændrer behandlingsplanen noteres som undersøgelsesfund. Maj 2009 Manual 11

12 Eksempler på resultater (ændringer i patientens helbredstilstand) Resultater i relation til kroppens funktioner og anatomi: albueflexionen øget ikke længere smerter eller ødem PVA mindsket på højre 3.finger tonus nedsat omkring skulderen, så den kan bevæges i alle retninger. patienten har ikke længere sekret Resultater i relation til aktivitet og deltagelse: patienten kan sidde uden støtte på sengekanten patienten kan forflytte sig fra seng til stol v.hj.a. én person patienten kan klare toiletbesøg uden hjælp patienten kan nu skære brød med højre hånd patientens gangdistance er øget Resultater i relation til omgivelsesfaktorer: patienten har behov for hjemmehjælp til personlig hygiejne Informationer om interventionen Informationerne skal bl.a. beskrive: statusnotater patientens respons på behandling og patientens samarbejdsevne dokumentation af afvigelser fra den planlagte behandling, eks. årsag til at en behandling ikke er udført eller kun delvis udført. dokumentation af løbende observationer, herunder forhold der påvirker patientens tilstand og interventionernes udførelse eks. smerter, træthed, personlige forhold resume af samtale med patient/pårørende involvering af andre faggrupper/pårørende i behandlingen visitationsmødereferat hjemmebesøgsrapport den færdigudarbejdede genoptræningsplan resultat af afprøvninger Ved længerevarende patientforløb udarbejdes ugentlige status-/resumenotater. De skrives på tværs af de 3 rubrikker på kontinuationsarket. Maj 2009 Manual 12

13 G. Evaluering: Generelle informationer Mål/formål Ergoterapeutisk fysioterapeutisk undersøgelse Helbredstilstand Ergoterapeutisk/fysioterapeutisk intervention Resultater Evaluering Klinisk evaluering Ved den kliniske evaluering vurderes og fortolkes de opnåede resultater i forhold til indsats, betingelser, konkurrerende faktorer, viden om prognose, tilkomne komplikationer, om de opstillede mål var realistiske osv.. Den kliniske evaluering og herunder vurdering af målopfyldelse, foregår både løbende og ved afslutning af et patientforløb. Målopfyldelse Sammenligning af de opstillede ergoterapeutiske eller fysioterapeutiske mål med de opnåede resultater. Målet skal evalueres undervejs i forhold til at justere længerevarende behandlings- og genoptræningsforløb og ved afslutning af forløbet. I begyndelsen af et patientforløb og ved kortere patientforløb evalueres ofte kun i f.t. kortsigtede mål. Ved afslutning af et længevarende patientforløb evalueres i f.t. både kortsigtede, langsigtede mål og evt. tværfaglige mål. Afslutning Ved overflytning af en pt. til en anden afdeling udarbejdes en ergoterapeutisk og/eller fysioterapeutisk status. Når et patientforløb er afsluttet udarbejdes ud fra de allerede foreliggende oplysninger et afsluttende notat. (ex. afsluttende status, epikrise, genoptræningsplan). Maj 2009 Manual 13

14 Referencer: 1. Strategi og handleplan for dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus, Vejledning om fysioterapeuters ordnede optegnelser (journalføring). Sundhedsstyrelsen marts Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring). Sundhedsstyrelsen marts SKS-kodekatalog for fysioterapeuter på Århus Sygehus SKS-kodekatalog for ergoterapeuter på Århus Sygehus Vejledning til SKS-registrering af ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus. 7. ICF den danske vejledning og eksempler fra praksis. Udarbejdet af MarselisborgCentret, International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen og Munksgaard, Audit af terapeutjournal Århus Sygehus, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen. Maj 2009 Manual 14

15 Bilag 1: Dokumentationsgruppen Som en del af strategi og handleplan for dokumentation på Århus Sygehus nedsættes i hver afdeling en dokumentationsgruppe, som skal udarbejde og sikre en ensartet dokumentation i afdelingen. Vedr. dokumentationsgruppens ansvar og opgaver henvises til ovennævnte dokument. [1] Dokumentationsgruppen i Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen november 2006: Ulla Skou, ledende terapeut, afdelingsledelse Anne Stoustrup, ledende terapeut, afdelingsledelse Lilli Egholm, ledende terapeut, Med. grp. NBG Karin Jensen, fysioterapeut, kir. grp. THG Lone Bossen, fysioterapeut, kir. grp., NBG Asta Kjærgaard, ergoterapeut, med. grp. NBG Else Nielsen, uddannelseskoordinator Kirsten Poulsen, IT- og dokumentationsansvarlig Dorte Lundbak, ergoterapeut, dokumentationsansv. med. grp. TH Maj 2009 Manual 15

16 Bilag 2: ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand ICF-klassifikationen anvendes til at beskrive en persons funktionsevne eller funktionsevnenedsættelse i sammenhæng med konteksten, hvori personen lever. ICF kan anvendes som begrebsramme uden brug af kodning, men kan også benyttes til at klassificere en persons funktionsevne ved hjælp af koder. I vores dokumentationsmodel anvender vi ICF som begrebsramme og som fælles terminologi til at beskrive patientens funktionsevne/- nedsættelse. Begrebsrammen er en dynamisk model (ICF-Den danske vejledning, s. 13): Helbredstilstand Krop Aktivitet Deltagelse Omgivelser Person ICF består af forskellige komponenter, som overordnet inddeles i Funktionsevne og Kontekstuelle faktorer. Funktionsevne: o Kroppens funktioner og anatomi o Aktivitet og deltagelse Kontekstuelle faktorer: o Omgivelsesfaktorer o Personlige faktorer Definitioner Kroppens funktioner er organsystemernes fysiologiske og psykologiske funktioner. Kroppens anatomi er kroppens dele så som organer, ekstremiteter og disses komponenter. Funktionsevnenedsættelse er problemer i kropsfunktion eller struktur, som en væsentlig afvigelse eller et tab. Aktivitet er en persons udførelse af en opgave eller handling. Aktivitetsbegrænsninger er vanskeligheder som en person har i udførelsen af aktiviteter. Deltagelse er en persons involvering i livssituationer, som er relaterede til helbred, kropsfunktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og kontekstuelle faktorer. Maj 2009 Manual 16

17 Deltagelsesbegrænsninger er problemer en person har i måden eller omfanget af involvering i livssituationer. Omgivelsesfaktorer omfatter de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser og er de ydre påvirkninger af funktionsevnen. De kan have begrænsende eller fremmende indflydelse. Personlige faktorer omfatter alder, køn, social status, mestringsevne og livserfaring. Det er de indre påvirkninger af funktionsevnen. Eksempler på de forskellige niveauer: Kroppens funktioner og anatomi: Smerter, ledbevægelighed, tonus, stabilitet, balance, muskelfylde/konsistens/spændingsgrad, kraft, koordination, deformiteter, respiration, spise- og synkefunktion, kognitive funktioner, syn/hørelse, tale, BT, TP, vandladning, seksualfunktion. Aktiviteter: Forflytninger, gang, løb, ADL, trappegang, anvendelse af hjælpemidler, indlæring/problemløsning, kommunikation. Deltagelse: Familieliv/sociale kontakter, forsørgelse/ansvar for andre, hjemmeliv/fritid, uddannelse/arbejde/beskæftigelse, livsværdier. Maj 2009 Manual 17

18 Bilag 3: Terapeutjournalen Se vedlagte dokument med terapeutjournalen. Maj 2009 Manual 18

19 Bilag 4: Vejledning i udformning af indstiksark til terapeutjournaler, Århus Sygehus Indstiksark anvendes som et tillæg til terapeutjournalen. Indstiksarket kan omfatte hele den terapeutiske indsats eller dele heraf, fx undersøgelse. Kan udformes til mange forskellige patientforløb, hvor ydelsen er mere eller mindre standardiseret. Enhver terapeut kan udvikle et indstiksark, som kan rationalisere, effektivisere og kvalificere dokumentationen. Indstiksarket skal indeholde: patientdata (felt til pt. label) terapeutinitialer samt dato for intervention (felter til udfyldelse) målgruppen og den terapeutiske indsats skal fremgå af overskriften det skal fremgå, hvilke rubrikker i terapeutjournalen indstiksarket skal supplere eller erstatte, fx undersøgelse, mål, intervention eller resultater. Kan indeholde: Ved mange standardiserede patientforløb kan der med fordel beskrives mål og intervention. Se fx indstiksark vedr. ergoterapi til indlagte osteoporosepatienter på I- drevet\dokumentation\indstiksark. Dokumentationen kan foregå som afkrydsning. Indstiksarket skal afleveres til dokumentationsgruppen, som efter godkendelse påfører afdelingens navn samt tidspunkt for godkendelse i bundteksten, samt gemmer arket på I- drevet. Udarbejdet af Asta Kjærgaard, Dorte Lundbak og Jesper Eliassen. Godkendt af dokumentationsgruppen d Maj 2009 Manual 19

20 Bilag 5: Vejledning til udfyldelse af rubrikker på terapeutjournalen (generelle informationer) Terapeutjrn. skal altid udfyldes med kuglepen dog med få undtagelser (se vejledning). Alle notater skal påføres dato og initialer. Ved anvendelse af indstiksark og kontinuationsark skal navn og cpr.nr også fremgå heraf. CPR/navn Tlf Diagnose På forsiden sættes som regel en stor label. På bagsiden i øverste venstre hjørne sættes en lille label. Pt. s og evt. pårørendes tlf.nr. Der skal altid anføres en diagnose som grundlag for interventionen. Primært den lægelige diagnose, som er årsag til indlæggelse, og bidiagnoser som har betydning for terapeutbehandlingen. Henvisningsårsag Der skal altid anføres en henvisningsårsag. Det kan være en rammeordination eller Specifik funktionsevnenedsættelse/aktivitetsproblem som kræver terapeutintervention Us./vurdering af funktionsevnenedsættelse/aktivitetsproblem Specifikke ordinationer f.eks. gangtest, funktionsskinner Klinisk behandling Afd./Amb., Stue Ergotp./Fysiotp. Særlige forhold Beh.tid/aftaler Undersøgelsesfund fra journalen Plan for indlæggelsesforløb/postop. plan, evt. besked om weekendbeh. SKS-registrering Primært den lægelige behandling, eks. operation medicinsk behandling bandagering intubering/extubering Stuenr. samt behandlingstid/aftaler må skrives med blyant. Her skrives terapeutinitialer må skrives med blyant Hvis du ikke selv registrerer SKS-koder i Grønt System, skriv da også terapeutinitialer på bagsiden. Kan f. eks. være smitterisiko pt. er blind, døv, ikke dansktalende allergi pt. er udviklingshæmmet aftaler om tidspunkt for behandling Vigtigste undersøgelsesfund generelt og i relation til den terapeutiske indsats. Kan f. eks. være plan i f.m. den kliniske behandling plan for udskrivelse øvrige planer weekendbehandling må skrives med blyant forudsat at interventionen efterflg. fremgår med kuglepen. Se kodekatalog og vejledning Maj 2009 Manual 20

21 Andet Hjælpemidler i hjemmet før indlæggelsen Hjælpemidler til udlån/hjemlån Her kan eks. noteres aftaler fra visitationsmøde afkrydsning af NIP datoer/tidspunkter for pt. s øvrige relevante us./aftaler ekstern kontaktperson/behandler pt. s lokalcenter (tlf.nr), evt. kontaktperson Oplysninger fra læge/sgpl.jrn. eller den supplerende anamnese Det skal tydeligt fremgå hvilke hjælpemidler, som er til hjemlån. Øvrige rubrikker Se vejledning om dokumentationsmodel i manualen fra s. 5 Maj 2009 Manual 21

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus Sendes til kommune/sygehus Personoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer Praktiske oplysninger F.eks. andet sprog end dansk, kørestol, handicaps, anden indkaldelsesadresse, særlige

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for dokumentation af sygepleje ergoterapi og fysioterapi 2009-2011 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Juni 2009 Udarbejdet af følgegruppen for dokumentation af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: Status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den 8. april 2005 ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den danske version af WHO s International Classification of Functioning, Disabiliy, and Health ICF er udgivet af WHO

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Systematisk anvendt målsætning i træningen

Systematisk anvendt målsætning i træningen Fagligt inspirationsmateriale Systematisk anvendt målsætning i træningen Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 1 af 9 Denne

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder.

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder. Sundhedscenter Vejle afd. DGI-huset Willy Sørensens Plads 5 7100 Vejle Tlf: 7681 8300/ 76818315 E-mail: sundhedscentervejle@vejle.dk Institutionens webadresse: http://www.vejle.dk/borger/sundhed-ogsygdom/genoptraening/efter-sygehusophold.aspx

Læs mere

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne. BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Metodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag A. Temaerne i udredningsmetoden

Metodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag A. Temaerne i udredningsmetoden Bilag A Temaerne i udredningsmetoden 1 1.1 Temaerne i udredningen... 3 1.1.1 Baggrund for valg af temaerne...3 1.1.2 Fysisk funktionsnedsættelse...5 1.1.3 Psykisk funktionsnedsættelse...7 1.1.4 Socialt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 2013

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 2013 TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGHJEM OG SAMVÆRSGRUPPER AKTIVITETSTILBUD HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE BALLERUP KOMMUNE 2013 VELKOMMEN

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Journalen, der skal kunne det hele

Journalen, der skal kunne det hele Elektronisk patientjournal Journalen, der skal kunne det hele Ambitionerne for den elektroniske patientjournal, EPJ, er ambitiøse. Tanken er, at EPJ skal indeholde de vigtigste oplysninger om patienten

Læs mere

Fysio- og ergoterapi Skoleåret 2015-2016

Fysio- og ergoterapi Skoleåret 2015-2016 Fysio- og ergoterapi Skoleåret 2015-2016 Velkommen til UUC Maglemosens fysio- og ergoterapi Vi er et team bestående af fysioterapeuter samt en ergoterapeut med speciale indenfor terapeutiske tilbud til

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Vejledning. Ansøgning om rehabiliteringsophold

Vejledning. Ansøgning om rehabiliteringsophold Vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold Som borger i Kolding Kommune kan du søge et rehabiliteringsophold. Opholdet har til formål at hjælpe dig til at genvinde og vedligeholde dine daglige funktioner,

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011 Det Regionale Dokumentationsråd Det Regionale Sygeplejefaglige Råd i Region Midtjylland besluttede primo 2007 at

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007

Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007 Strategi for dokumentation af sygeplejen 2007 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Skejby Regionshospitalet Randers Regionshospitalerne Silkeborg og Hammel Neurocenter

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne

Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Cpr.nr.: Indstilling til Ballerup Kommunes visitationsudvalg for voksne Indstilling om Lovområde og Tilbudseksempel Pris på tilbudseksempel Alternativ til indstilling (Hvis ingen alternativ skal det begrundes

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE

TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE BALLERUP KOMMUNE 2015 VELKOMMEN TIL BALLERUP KOMMUNE

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rengøring, tøjvask og indkøb

Rengøring, tøjvask og indkøb Indholdsfortegnelse Visitationskriterier... 3 Vurderingsområder... 3 Funktionsniveauer Serviceniveau... 4 Kvalitetsstandarder Plejeboliger... 5 Personlig pleje... 5 Ernæring... 6 Praktisk hjælp - Rengøring...

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

A - Stamdata faktuelle oplysninger

A - Stamdata faktuelle oplysninger A - Stamdata faktuelle oplysninger A1. Oprettelsesdato [Skriv her ] A2. Borgerens cpr.nr., navn og adresse, evt. telefonnr. A3. Nærmeste pårørendes navn og adresse og telefonnr., cpr.nr. hvis ægtefælle

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Domæne Støtte og kontakt Undersøgelsesbilag:

Domæne Støtte og kontakt Undersøgelsesbilag: Indledning Tjeklisten kan bruges til at få uddybet betydningen af hver enkelt domæne og kategori i ICF-skabelonen. Skema A: Personlige faktorer Hjemlige forhold Hvor mange forældre/aktive bonusforældre,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere