PALLIATIV FYSIOTERAPI BELYST GENNEM TEORI OG PRAKSIS, SAMT GENNEM LÆGERS,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PALLIATIV FYSIOTERAPI BELYST GENNEM TEORI OG PRAKSIS, SAMT GENNEM LÆGERS,"

Transkript

1 PALLIATIV FYSIOTERAPI BELYST GENNEM TEORI OG PRAKSIS, SAMT GENNEM LÆGERS, SYGEPLEJERSKERS OG FYSIOTERAPEUTERS OPLEVELSER OG HOLDNINGER - 6 SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS PALLIATIVE PHYSIOTHERAPY ILLUSTRATED THROUGH THEORY AND PRACTICE, AND THROUGH DOCTORS', NURSES' AND PHYSIOTHERAPISTS' EXPERIENCES AND OPINIONS - 6 SEMI-STRUCTURED INTERVIEWS UDARBEJDET AF: MALENE HANSEN, KATRINE ELLING KJELDSEN & CAMILLA MYRIAM REMVOLD VEJLEDER: KARIN FROM AUSTEEN LEKTOR I FYSIOTERAPI, MHED JANUAR 2013, MODUL 14 FYSIOTERAPEUTUDDANNELSEN INSTITUT FOR REHABILITERING OG ERNÆRING DET SUNDHEDSFAGLIGE OG TEKNOLOGISKE FAKULTET PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt. Antal tegn uden mellemrum:

2 Palliativ fysioterapi belyst gennem teori og praksis, samt gennem lægers, sygeplejerskers og fysioterapeuters oplevelser og holdninger - 6 semistrukturerede interviews Forfattere: Malene Hansen, Katrine Elling Kjeldsen, Camilla Myriam Remvold Vejleder: Karin From Austeen, Lektor i Fysioterapi, MHed. Uddannelsesinstitution: Fysioterapeutuddannelsen Professionshøjskolen Metropol, Professionsbachelorprojekt januar 2013 Kontaktperson: Inger-Marie Thiele, inger-marie.thiele@frh.regionh.dk Baggrund: Behovet for palliation stiger i takt med at flere lever længere med en livstruende sygdom. Dette skyldes bedre behandlingsmuligheder for bl.a. cancer, samt at diagnoserne stilles tidligere i forløbene. Studier viser at tidlig fysioterapeutisk intervention bidrager til bedre vedligeholdelse af funktionsniveauet hos palliative patienter. Der findes ingen undersøgelser, der beskriver hvordan palliativ fysioterapi fungere i praksis. Formål: At belyse og beskrive palliativ fysioterapi som den opfattes af forskellige faggrupper. Desuden er formålet også at undersøge den videnskabelige litteratur, samt at belyse og beskrive den palliative fysioterapi ift. teori og praksis. Materiale og metode: Kvalitativt casestudie med udgangspunkt i 6 semistrukturerede interviews af relevant fagpersonale på en urologisk afdeling. Analysen er foretaget ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering, en modificeret udgave af Giorgis fænomenologiske analyse. Resultaterne diskuteres ift. vores forforståelse og teori. Resultater: Der er gennem analysen fremkommet tre hovedtemaer, som beskriver faggruppernes holdninger til palliativ fysioterapi, viden om området samt tværfagligt samarbejde. Af disse fremgår det at der kun benyttes få fysioterapeutiske behandlingsmetoder, og at fysioterapeuten i stedet varetager en større omsorgsrolle. Desuden kommenteres fysioterapeutens indflydelse i det tværfaglige samarbejde, og den manglende inddragelse af palliation på fysioterapeutuddannelsen. Konklusion: Der forefinder ikke megen litteratur om palliativ fysioterapi, men det der findes, afbilleder praksis på en realistisk måde. Dog er det ikke alt der bliver benyttet på afdelingen. Fagpersonalet er positive overfor palliativ fysioterapi, men har begrænset viden vedr. fysioterapeutiske behandlingsmetoder. De giver udtryk for at ønske mere viden indenfor området. Det tværfaglige samarbejde fungerer udadtil, men der ses et hierarki ift. indflydelse, da fysioterapeutens manglende synlighed bevirker mindre indflydelse. Perspektivering: Det var vores intention at udbrede budskabet om palliativ fysioterapi. Derudover vil det være relevant, at palliation bliver et fag på fysioterapeutuddannelsen. Nøgleord: Lindrende fysioterapi, cancer, tværfagligt samarbejde, palliation. Antal ord: 337 Side 1 af 70

3 PALLIATIVE PHYSIOTHERAPY ILLUSTRATED THROUGH THEORY AND PRACTICE, AND THROUGH DOCTORS', NURSES' AND PHYSIOTHERAPISTS' EXPERIENCES AND OPINIONS - 6 SEMI-STRUCTURED INTERVIEWS Authors: Malene Hansen, Katrine Elling Kjeldsen, Camilla Myriam Remvold Supervisor: Karin From Austeen, Senior Lecturer in Physiotherapy, MHed. Educational institution: Metropolitan University College, Bachelor s Degree programme in Physiotherapy, January 2013 Contact: Inger-Marie Thiele, inger-marie.thiele@frh.regionh.dk Background: The need for palliative care increases with people s life expectancy living with life threatening diseases. This due to better treatments for diseases like Cancer, and the patients are diagnosed earlier. Studies show that, early physiotherapeutic intervention contributes to a better functional level of the palliative patient. There is no research which describes how palliative physiotherapy works in practice. Purpose: Illustrate and describe palliative physiotherapy as it is perceived by different professions, to analyse the scientific literature, and illustrate and describe the palliative physiotherapy in theory and practice. Material and method: A qualitative case study based on 6 semi structured interviews of relevant professions. The analysis is conducted using Malterud s systematic text condensation, a modified version of Giorgi s phenomenological analysis. The results will be discussed according to our preunderstanding and theory. Results: We found three main themes describing the professional s attitudes towards palliative physiotherapy, their knowledge and the interdisciplinary collaboration. This reveals the limited numbers of used physiotherapeutic methods, and that the physiotherapist has taken on a role as caregiver. Furthermore it comments on the therapists influence on interdisciplinary collaboration and the lack of involvement of palliation in the physiotherapeutic education. Conclusion: There is little to no literature regarding palliative physiotherapy, but that which exists describes practice realistically. The professionals have a positive attitude towards palliative physiotherapy, but have limited knowledge about physiotherapeutic treatment methods. The professionals express a desire for more knowledge about physiotherapy. The interdisciplinary collaboration works in theory, but a hierarchy exists based on influence since the physiotherapist s lack of visibility in the ward leads to a lapse in influence Perspectives: Our intention was to spread the message of palliative physiotherapy. Furthermore it would be relevant with classes dedicated to palliation during the education. Keywords: Soothing physiotherapy, Cancer, interdisciplinary collaboration, palliation. Words: 348 Side 2 af 70

4 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund (MH, KK, CR) Relevans og motivation Forskning Fysioterapeutens rolle samt behandling Fysisk aktivitet til palliative cancerpatienter Forforståelse (KK) Formål (MH, KK, CR) Forskningsspørgsmål Nøglebegreber Teori Palliation (CR) Palliativ fysioterapi (KK) Lymfødembehandling Massage Massage ift. simpel berøring Fysisk aktivitet til cancerpatienter Smerter (MH) Definition Smertens tre dimensioner og neuromatrix Gate control-teorien Smerter hos cancerpatienter Tværfagligt samarbejde (MH) Metode: Valg af metode (KK) Litteratursøgning (KK) Materiale udvælgelse af informanter (CR) Interview (MH) Side 3 af 70

5 Interviewguide Rammer Etiske overvejelser (CR) Analysemetode Transskription (CR) Transskription af interview (MH) Analysemetode (MH) Resultat Palliativ fysioterapi (CR) Definition på palliation Forskellen på almen og palliativ fysioterapi Fysioterapeutisk behandling Håndtering af patienterne og pårørende Fysioterapeutens oversete rolle Patientudbytte Faggruppers holdning til palliativ fysioterapi Viden om området (KK) Introduktion til området Uddannelse Litteratur Manglende viden om palliativ fysioterapi Mere viden om palliativ fysioterapi Tværfagligt samarbejde (MH) Samarbejde Fysioterapeutens synlighed Fysioterapeutens indflydelse Diskussion (MH, KK, CR) Metodediskussion Intern validitet Ekstern validitet Forskningsmetode Side 4 af 70

6 Litteratursøgning Udvælgelse af informanter Etiske overvejelser Interviews Analyse Resultatdiskussion Fysioterapeutisk behandling Fysioterapeutens centrale omsorgsrolle Tværfagligt samarbejde Palliation som uddannelsesfag Konklusion (MH, KK, CR) Perspektivering (MH, KK, CR) Litteraturliste Bilagsliste Side 5 af 70

7 1. Baggrund WHO s definition på palliation fra 2002 lyder således: At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. (PAVI, u.å. a) Palliation omfatter behandling, pleje og omsorg til patienter med en livstruende sygdom (Kaasa, 2007, s. 32). Det at få diagnosticeret en livstruende sygdom kan opleves som et stort pres både fysisk og psykisk. Derfor er formålet med palliation at opretholde eller bedre livskvaliteten for den sygdomsramte, samt at varetage dennes og de pårørendes behov (Sundhedsstyrelsen, 2011a, s. 5). Behovet for palliation bliver større i fremtiden, da flere lever længere med en livstruende sygdom som f.eks. cancer. Dette kommer sig af, at behandlingsmulighederne for cancer generelt er blevet forbedret, samt at diagnoserne efterhånden stilles tidligere i forløbene. Som resultat af dette bliver flere personer helbredt eller kan leve længere med en livstruende sygdom (Kaasa, 2007, s. 31). Den tidlige stilling af diagnoser sker især pga. nationale screeningsprogrammer for f.eks. bryst- og prostatacancer. I Dansk Palliativ Databases årsrapport fra 2010 står, at 96,2 % af de patienter, der blev henvist til eller var i kontakt med specialiseret palliativ indsats var cancerpatienter. Årsrapporten medtager kun patienter, der afgik ved døden i 2010 (Grønvold, Rasmussen & Hansen, 2011, s. 14). Langt de fleste patienter blev henvist til den palliative indsats via sygehusvæsenet (ca. 2/3), mens de resterende primært blev henvist fra egen læge (Grønvold et al, 2011, s. 17). Mange patienter blev dog henvist for sent i deres sygdomsforløb, hvilket resulterede i, at de døde, inden de kunne modtage palliativ behandling (Grønvold et al, 2011, s. 4). For at forbedre den danske indsats på cancerområdet til højeste internationale niveau, udarbejdede regeringen i 2010 Kræftplan III. Kræftplanen har særligt fokus på hurtigere diagnosticering, tidlig opsporing, bedre efterforløb, samt øget overlevelse og forbedring af livskvaliteten (Aftale om Finansloven for 2011, 2010). I Finansloven for 2011 blev der afsat 11 mio. i 2011, 7 mio. i 2012, og fra 2013 og fremover blev der afsat 1 mio. kr. årligt. Med udgangen af 2011 var 6,7 mio. reserveret til konkrete initiativer vedr. Kræftplan III (Sundhedsstyrelsen, 2011b, s. 16). Side 6 af 70

8 Blandt de konkrete initiativer er (Aftale om Finanslov for 2011, 2010, s. 1): At indføre en diagnostisk pakke for patienter med uspecifikke symptomer på kræft, så deres situation afklares hurtigt som led i et sammenhængende diagnostisk forløb At indføre et samlet forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation, så de der har haft kræft finder tilbage til et meningsfuldt liv, og de der ikke kan helbredes får den nødvendige støtte og lindring At styrke den palliative indsats både på det basale og specialiserede niveau og afsætte midler til nye hospicepladser Målet med fysioterapi til palliative patienter er at vedligeholde størst mulig selvstændighed og funktion og forebygge komplikationer som følge af immobilitet, samt forebygge og lindre smerte og andre symptomer. Endvidere kan bevægelse og berøring, i form af f.eks. massage, bidrage til øget velvære (Helbostad, Paltiel & Frantzen, 2007, s. 631) Relevans og motivation På grunduddannelsen møder vi ikke palliativ fysioterapi som en behandlingsmetode for sig. Alligevel støder vi på nogle af elementerne såsom lungefysioterapi, massage, el-terapi og træning af ældre patienter. Som tidligere nævnt bliver behovet for palliativ behandling større i fremtiden. Der er meget forskning inden for cancerområdet og palliativ behandling, men det er svært at finde litteratur omkring palliativ fysioterapi generelt. Derfor har det heller ikke været muligt at finde relevant litteratur om palliativ fysioterapi til cancerpatienter. Dette studie er relevant for at udbrede viden omkring palliativ fysioterapi både gennem forskning og på grunduddannelsen. Vi håber på, at vi gennem vores formidling af dette projekt kan være med til at skabe større opmærksomhed på området, så begrebet bliver introduceret gennem hele uddannelsen under de forskellige behandlingsformer. Samtidig ønsker vi, at andre instanser, som f.eks. PAVI og Kræftens Bekæmpelse, får øget bekendtskab til den fysioterapeutiske del af den palliative behandling. Side 7 af 70

9 I 2009 stiftedes det palliative videnscenter, PAVI, som har til formål at sørge for udvikling af viden inden for det palliative område. Samtidig skal de sikre en høj faglig kvalitet, samt at denne viden bliver delt. I forbindelse med Kræftplan III, bliver der fremover årligt afsat 4 mio. kr. til PAVI (PAVI, u.å. b). Det er med udgangspunkt i ovenstående, og på opfordring fra fysioterapeuter på et hospital i Region Hovedstaden, at vi er blevet motiveret og inspireret til at skrive om palliativ fysioterapi Forskning Fysioterapeutens rolle samt behandling Et indisk review fra 2010 fortæller om vigtigheden af fysioterapi som en del af den palliative behandling. De beskriver overordnet hvilke behandlingsmetoder en fysioterapeut kan benytte sig af, og hvilke der er relevante inden for den palliative behandling. Det er eksempelvis el-terapi, fysisk aktivitet, mobilisering, stabilisering, massage/afslapning, termoterapi, myofascial release og/eller neurodynamisk behandling. Studiet fortæller, at hos ca. 30 % af alle, der dør af cancer, skyldes det inaktivitet og dårlig kost, som udover canceren medførte hjerte-kar-sygdomme. Det har vist sig, at fysioterapeuter kan hjælpe patienterne med bedre kondition igennem fysisk aktivitet, og derved forbedre patienternes livskvalitet. Derudover blev der sat fokus på fysioterapeutens tre forskellige roller i det palliative team. 1) yde direkte patientintervention, 2) undervise pårørende og andet sundhedspersonale i interventionen og 3) fungere som et teammedlem, der i fællesskab med andet sundhedspersonale udgør et tværfagligt behandlingsteam for patienterne. Konklusionen af studiet var, at fysioterapeuter har medført en positiv effekt på patienternes livskvalitet og deres generelle velbefindende i en bred patientgruppe, såsom cancer, HIV eller hjerte-kar-sygdomme, der alle modtog palliativ behandling (Kumar & Jim, 2010, s ). Et review fra 2003, udført af fysioterapeuter på Royal Brisbane hospital, viste, at en tidlig fysioterapeutisk intervention bidrog til øget vedligeholdelse af det fysiske niveau hos palliative patienter. 40 palliative patienter blev tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe (standardgruppen) modtog fysioterapeutisk behandling, som var standard for den pågældende afdeling. Den anden gruppe (projektgruppen) blev tildelt fysioterapi tidligere i sygdomsforløbet end standardgruppen. Udover samme standardbehandling, modtog projektgruppen også behandling af Side 8 af 70

10 projektets fysioterapeut. Behandlingen bestod i et individuelt træningsprogram, smerte- og symptombehandling, undervisning i forflytningsteknikker og opfølgning i hjemmet efter udskrivelse. Konklusionen på studiet var, at ved tidlig fysioterapeutisk intervention og opfølgning efter udskrivelse, oplevede patienterne i projektgruppen et øget funktionsniveau og øget livskvalitet i deres sygdomsforløb. Desuden havde deltagerne i denne gruppe større grad af funktionel selvstændighed, hvilket betød, at de kunne blive i deres hjem længere. Dette gav større sandsynlighed for, at patienter i projektgruppen kunne dø hjemme, hvorimod deltagere i standardgruppen havde længere indlæggelsesforløb, og flest af dem døde på hospitalet (Laakso, McAuliffe & Cantlay, 2003). I et kvalitativt studie fra 2012 belyses barriererne for, hvorfor britiske hjemmesygeplejersker (district nurses) ikke henviser palliative patienter til fysioterapi. Studiet er baseret på fokusgruppeinterviews af i alt 16 hjemmesygeplejersker, som alle tidligere har arbejdet med patienter, der har modtaget palliativ behandling. Resultaterne viser, at hjemmesygeplejerskerne ikke ved særlig meget om fysioterapeutens rolle og behandlingstilbud, da de har begrænset kontakt med fysioterapeuter og ikke er sikre på, hvordan de kan få adgang til fysioterapeutens intervention. Forfatterne konkluderer, at de negative attituder ift. henvisning til fysioterapi skal konfronteres for at sikre, at palliative patienter får den nødvendige pleje og behandling, samt at fysioterapeuterne selv skal være mere aktive i at undervise hjemmesygeplejerskerne om deres rolle og fordelene ved interventionerne til patienterne. Det skønnes, at flere studier er påkrævet (Nelson, Hasson & Kernohan, 2012, s ) Fysisk aktivitet til palliative cancerpatienter Et kvalitativt studie fra 2011 belyser, hvordan palliative cancerpatienter oplever fysisk aktivitet. Studiet tager udgangspunkt i semistrukturerede interviews med 11 cancerpatienter med forskellige typer cancer, som alle på forhånd deltager i fysisk aktivitet med en fysioterapeut. Ud fra patienternes fortællinger finder forfatterne frem til fire overordnede temaer. 1) patienterne føler, at fysisk aktivitet er med til at strukturere deres hverdag og giver dem noget at lave. 2) patienterne føler sig mindre trætte og udmattede efter fysisk aktivitet, eller føler sig fysisk udmattede modsat den udmattelse de oplever efter kemoterapi. 3) nogle af deltagerne har svært ved selv at motivere sig til fysisk aktivitet, og føler derfor det hjælper at have fysioterapeuten med som motivator. 4) fysisk aktivitet giver patienterne et håb om at forbedre deres kropslige niveau, hvilket motiverer dem til at Side 9 af 70

11 træne endnu mere. Studiet konkluderer, at alle deltagende patienter føler, at fysisk aktivitet skaber struktur i deres hverdag og giver en følelse af håb for fremtiden. Samtidig fik fysisk aktivitet patienterne til at føle sig bedre fysisk og psykisk, samt mindre udmattede (Gulde, Oldervoll & Martin, 2011, s ). 2. Forforståelse Forforståelsen er vigtig i et kvalitativt studie, da denne kan påvirke resultatet af studiet, hvis forskerne ikke formår at se bort fra den under dataindsamlingen og analysen. I et godt kvalitativt studie, er det et krav, at forforståelsen bliver kommunikeret til læseren og reflekteret over af forskeren. Forforståelsen består af forskerens egne erfaringer og antagelser, det faglige perspektiv og teoretiske grundlag (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 43). Forforståelsen er det, vi bringer med os fra starten af projektet. Den påvirker os i måden at samle og læse data på. Forforståelsen kan være nærende og styrkende til ens projekt, men den kan også blive en tung byrde, hvis man ikke kan slippe sin forforståelse og være modtagelig overfor nye informationer (Malterud, 2011, s. 40). Ingen af gruppemedlemmerne har erfaringer med palliativ fysioterapi og har på ingen måde stiftet bekendtskab med området gennem vores uddannelse. Alligevel vakte dette bachelortilbud vores interesse, fordi det er vores antagelse, at det er et område af fysioterapien, der er relevant for samfundet. Vores antagelse bygger på, at der i fremtiden vil være flere patienter, der kræver palliativ behandling, hvorved behovet for fysioterapeuter vokser, som beskrevet i afsnit 1. Gennem vores litteratursøgninger står det klart, at der ikke findes meget relevant forskning inden for området palliativ fysioterapi, og især ikke i Danmark. Ud fra dette er vores antagelse, at fysioterapi ikke udgør en særlig stor del af den palliative behandling. Vi har en forventning om, at det palliative team omkring en patient består af mange faggrupper, og at fysioterapeuten, i denne sammenhæng, kan blive nedprioriteret, evt. fordi andet fagpersonale ikke kender til fysioterapeutens kundskaber. Vi forestiller os lægens rolle som værende øverst i hierarkiet. Lægens opgave er at ordinere behandling til patienterne, både medicinsk og anden form for behandling såsom fysioterapi. Derimod ser vi ikke sygeplejersken være en behandlende del af det palliative team, men mere en plejende del. Vi har valgt at se bort fra andet muligt fagpersonale i et palliativt team, da vi kun ønsker at beskæftige os med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Side 10 af 70

12 3. Formål Formålet med dette casestudie er at belyse og beskrive palliativ fysioterapi, som den opfattes af forskellige faggrupper. Ligeledes er det formålet at undersøge den videnskabelige litteratur om palliativ fysioterapi. Gennem dette projekt ønskes at fremme viden omkring emnet hos fysioterapeuter og andet relevant fagpersonale Forskningsspørgsmål Hvad er palliativ fysioterapi ud fra teori og praksis? Hvordan er sammenhængen mellem teori og praksis? Hvordan er opfattelsen af palliativ fysioterapi blandt fagpersonalet på et hospital? Hvordan fungerer samarbejdet mellem fagpersonalet omkring den palliative patient? 3.2. Nøglebegreber Patienterne: Palliativ fysioterapi: Fagpersonale: Teori: Uhelbredeligt syge cancerpatienter Lindrende fysioterapeutisk behandling til uhelbredeligt syge patienter Læger, sygeplejersker og fysioterapeuter på en palliativ afdeling Alt det skrevne inden for palliation og palliativ fysioterapi 4. Teori Formålet med dette afsnit er at beskrive den teori, der findes relevant for opgaven, og som ligger til grund for diskussionen af resultaterne. Teorien omhandler palliation, smerteteorier og tværfagligt samarbejde Palliation Palliation betyder lindring. Ordet stammer fra latin pallium, der betyder kappe, tæppe eller kåbe og anvendes i dag om den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelse for mennesker ramt af livstruende sygdom. (PAVI, u.å. c). Som nævnt i baggrundsafsnittet omfatter palliation behandling, pleje og omsorg til patienter med en livstruende sygdom, og har som formål at opretholde eller bedre livskvaliteten for den Side 11 af 70

13 sygdomsramte. Målet med den palliative behandling er lindring til patienten, ikke helbredelse (Sundhedsstyrelsen, 1999, s. 13). Størstedelen af de personer, der har livstruende sygdomme lever i dag i længere tid grundet bedre behandlingsmuligheder. Desuden bliver diagnoserne stillet tidligere i sygdomsforløbet end før. Dette gør at behovet for palliation bliver større, da der kommer flere palliative patienter til. Det kræver, at kvaliteten af den palliative indsats er høj, og at medarbejderne er velkvalificerede til netop denne opgave (Sundhedsstyrelsen, 2011a, s. 7). I palliativ behandling indgår et tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeuter, læger, sygeplejersker, præst og psykologer. Det er vigtigt, at alle parter kender til de andre faggruppers fagområde, så man kan opdage, hvis en bestemt behandling skal igangsættes. Den palliative indsats kan opdeles i to grupper; basal palliation og specialiseret palliation. Den basale palliation foregår i den del af sundhedsvæsenet, der ikke har palliation som hovedopgave, herunder almen praksis, kommuner og sygehusafdelinger og indgår ofte allerede som en del af anden pleje og behandling (Sundhedsstyrelsen, 2011a, s. 7 og 15). Den specialiserede palliation varetages af den del af sundhedsvæsenet, der har palliation som hovedopgave, herunder palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice. I den specialiserede indsats er der fokus på behandling af sygdomsforløb med mere komplekse problemstillinger (Sundhedsstyrelsen, 2011a, s. 7 og 16). Det vil sige, at den palliative indsats ikke kun foregår på f.eks. sygehuse eller hospice, men i ligeså høj grad i patientens eget hjem. Undersøgelser viser, at flere palliative patienter ønsker at dø i eget hjem, såfremt det er muligt (Sundhedsstyrelsen, 1999, s. 10), hvilket gør den palliative indsats udenfor hospitalsregi yderst vigtig. I et sygdomsforløb kan behandlingen skifte fra at være kurativ til livsforlængende, eller fra livsforlængende til palliativ behandling. Her er god planlægning og igangsætning af de rette tiltag på rette tidspunkt i sygdomsforløbet nødvendig, da disse skift kan være meget krævende for både patienter, pårørende og plejepersonalet (Kaasa, 2007, s. 39). Det er derfor vigtigt, at læger og plejepersonaler er opmærksomme på, at mange situationer er nye og krævende for patienten og dennes pårørende. Det gør kommunikation og information til vigtige redskaber, for derved at skabe klarhed og forståelse vedrørende sygdomsstatus og behandling, samt at opnå enighed om den palliative indsats, hvor målet er et godt og tilfredsstillende behandlingsforløb (Kaasa, 2007, s. 39; Sundhedsstyrelsen, 1999, s. 19). Side 12 af 70

14 En livstruende sygdom rammer ikke kun patienten, men også de pårørende. Derfor omhandler palliation også omsorg for de pårørende. De udsættes ligeledes for en følelsesmæssig belastning, herunder uvished og angst for patientens død. Undersøgelser har vist, at en ægtefælle til en alvorlig syg kan stå med en større stresspåvirkning end den syge selv (Kaasa, 2007, s. 38; Sundhedsstyrelsen, 1999, s. 28). I nogle tilfælde kan pårørende være så følelsesmæssigt påvirkede, at de ikke formår at drage omsorg for dem selv. Personalet har i disse henseender til opgave at støtte og opmuntre de pårørende. Personalet skal også kunne yde krisehjælp til de pårørende, som befinder sig i en akut krise (Sundhedsstyrelsen, 1999, s. 29). Worlds Health Organisation (WHO) har udformet en definition på den palliative indsats. Den seneste er fra 2002 og lyder således (PAVI, u.å. a): Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer Palliativ fysioterapi Fysioterapi har en vigtig rolle i den palliative behandling. Fysioterapeuten har en viden om kroppen og bevægeapparatets funktion og kan vurdere patientens funktionsniveau og sammensætte den rette behandling for patienten. Derudover er fysioterapeutens rolle blandt andet at undervise og Side 13 af 70

15 vejlede både kollegaer, patienter og deres pårørende i, hvordan patienter kan lejres, forflyttes og hjælpes med afslapningsteknikker. Målet med palliativ fysioterapi er, at opretholde størst mulig selvstændighed og funktion, forebygge komplikationer som følge af immobilitet, samt forebygge og lindre smerte og andre symptomer, så patienten oplever øget livskvalitet (Helbostad, Paltiel & Frantzen, 2007, s. 631). Desuden kan fysioterapeuten medvirke til støtte, rådgivning og vejledning af de pårørende, i forhold til patienten og dennes behov. Den fysioterapeutiske behandling kan bestå af: - Mobilisering - Bevægelighedstræning og funktionstræning - Balance- og koordinationstræning - Lymfødemdrænage - Vejrtrækningsteknikker - Forflytningsteknikker og hvilestillinger - Massage og afspænding - Styrketræning og udholdenhedstræning I det følgende går vi i dybden med lymfødembehandling, massage og fysisk aktivitet Lymfødembehandling En bivirkning af cancerbehandling kan være lymfødemer. Dette skyldes en ophobning af lymfevæske mellem cellerne i dele af kroppen, typisk i arme eller ben. Tilstanden er kronisk, men der er gode muligheder for at begrænse lymfødemet ved hurtig behandling (Hansen, 2012, Lymfødem). I behandlingen af lymfødem, regnes fysisk behandling for at være den bedste. Komplet Fysioterapeutisk Lymfødembehandling (KFL), er den behandlingsform med bedst resultat. Den opdeles i to faser, intensivfase og vedligeholdende fase. Den intensive fase omfatter hudbehandling, manuel lymfedrænage, bandagering og øvelser. Patienten skal behandles dagligt og kontinuerligt gennem to til seks uger. Målet er at reducere ødemet bedst muligt. Når dette mål er opnået, går man til den vedligeholdende fase, hvor målet er at vedligeholde og forbedre resultatet fra første fase. Her omfatter behandlingen hudbehandling, kompressionsstrømper (dagligt) og regelmæssige øvelser. Patienten skal forstå, at tilstanden kan afhjælpes, og at lymfødemet kan holdes under kontrol. Sygdommen bliver ikke helbredt, men lindret. Behandlingen er ressourcekrævende, og derfor er det af vigtig betydning, at fysioterapeuten finder en behandlingsform, der svarer til patientens ønsker og behov (Engeset & Petlund, 2000, s ). Side 14 af 70

16 Massage Mange palliative patienter oplever smerter, som skyldes enten selve cancerbehandlingen eller noget sekundært til sygdommen, f.eks. muskulære smerter. Dette kan afhjælpes gennem massage. Massage benyttes til at lindre smerter, påvirke cirkulationen, opnå afspænding og give en følelse af velvære. Det er bl.a. påvist, at massage frigiver oxytocin, som er et hormon, der fremmer mental ro, fysisk afslapning og social interaktion (Helbostad, Paltiel & Frantzen, 2007, s. 641). I en meta-analyse fra 2004 undersøges virkningen af massageterapi i 37 forskellige studier. Nogle undersøgte massage ift. en anden behandling, og andre undersøgte massage ift. ingen behandling. Resultaterne blev opdelt i single-dose effects og multiple-dose effects. Single-dose effects påvirkede patienterne enten fysisk eller psykisk efter en enkelt behandling. Man så forbedringer ved angst, nedsat negativt humør, smerte, nedsat cortisol, nedsat blodtryk og nedsat hjerterytme. Multipledose effects er forbedringer, der kun vil ske over en længere periode af behandlinger. Her så man forbedringer ved depression, forsinket vurdering af smerte og angst som karaktertræk. Forfatterne konkluderede, at massageterapi har en positiv effekt, da 27 af studierne viste statistisk signifikant overordnet effekt (Moyer, Rounds, & Hannum, 2004, s. 3-18) Massage ift. simpel berøring I et randomiseret studie undersøgte man, om der var en forskel på smerte og humør ved benyttelse af hhv. massage eller simpel berøring til cancerpatienter i stadie 3 eller 4. Patienterne modtog op til seks 30-minutters behandlinger over to uger, men med min. 24 timer mellem behandlingerne. Alle patienter havde smerter svarende til over 4 på en skala fra Massagebehandlingen bestod af effleurage, petrissage og myofascial triggerpunktmassage. Det var op til den enkelte terapeut at bedømme hastigheden og intensiteten i behandlingen. Simpel berøring foregik ved lette og konsistente tryk af tre minutters varighed og uden nogen form for bevægelse. Disse interventioner blev udført af personer uden tidligere erfaring af den karakter. Effekten blev målt med Memorial Pain Assessment Card (MPAC), en smerteskala fra 0-10, samt individuelle interviews. Derudover skulle deltagerne angive, på en skala fra 0-10, om smerten påvirkede deres livskvalitet igennem gangfunktion, humør, søvn, arbejde eller forhold. Et andet outcome, som blev undersøgt, var deltagernes generelle humør. Desuden blev deltagernes livskvalitet samt fysiske og følelsesmæssige tilstand målt. Begge grupper viste forbedringer vedr. smerte og humør. Dog viste massagegruppen tidligere resultater end gruppen, der fik simpel berøring. Ud fra dette konkluderede forfatterne, at Side 15 af 70

17 massage er bedre, hvis man vil have en hurtig forbedring ift. smerte og humør hos cancerpatienter (Kutner et al., 2008, s ). Dette har relevans for projektet, da det omhandler patienter, der er diagnosticeret med prostatacancer. Fremskreden prostatacancer kan medføre træthed, smerter, knoglebrud og lymfødem (Ammundsen & Kjems, 2012, Behandling af tilbagefald ved prostatakræft). Det er symptomer der præger patientens livskvalitet i en negativ retning. Her vil både lymfødembehandling og massage være behjælpelig. Begge behandlingsmetoder har vist positiv effekt på patienter med netop disse symptomer Fysisk aktivitet til cancerpatienter Fysisk aktivitet virker sygdomsforbyggende, og det er bevist, at fysisk aktivitet forebygger hjertesygdomme og type 2-diabetes. Fysisk aktivitet bliver derudover benyttet som en behandlingsform, der kan mindske depression hos patienterne, samt øge chancen for at overleve enkelte cancersygdomme (Pedersen, 2008, s ). Ved mange cancerformer oplever patienterne vægttab, tab af muskelmasse, træthed og nedsat fysisk formåen, som følge af nedsat kondition og muskelatrofi. Det estimeres, at op til 1/3 af cancerpatienternes dårlige fysiske tilstand skyldes fysisk inaktivitet, som følge af alment sygdomsforløb og krævende behandlinger. Dette kan have en negativ virkning på patienternes generelle humør, samt livskvalitet. Flere studier har vist, at fysisk aktivitet øger livskvalitet, kondition og fysisk funktion, mens træthed reduceres. Desuden kan fysisk aktivitet reducere den psykiske belastning cancerpatienter kan opleve i forbindelse med kemoterapi (Pedersen & Andersen, 2011, s ). Gulde, Oldervoll & Martin har i deres kvalitative studie fra 2011 påvist det samme. Deltagerne blev alle scoret efter ECOG (Eastern Coorperative Oncology Group Scale) og lå mellem 1-3, hvor 1 er begrænsning i hård fysisk aktivitet, og 3 er sengeliggende eller siddende i stol i størstedelen af de vågne timer. Fysisk aktivitet hjalp deltagerne til at strukturere deres hverdag, og de fik mulighed for at være sammen med andre cancerpatienter. Desuden følte deltagerne sig mindre udmattede efter fysisk aktivitet og med styrke og energi til at gøre andre ting. Især gav fysisk aktivitet deltagerne et håb for fremtiden, om at de kan forbedre deres fysiske formåen, som igen har indvirkning på de andre punkter. Palliative cancerpatienter er ofte udmattede og har forringet livskvalitet pga. strålebehandling og kemoterapi. Dette kan forbedres ved fysisk aktivitet tidligt i behandlingsforløbet, der som nævnt Side 16 af 70

18 øger energiniveau og den generelle fysiske funktion. Desuden har fysisk aktivitet en positiv mental effekt i forhold til f.eks. depression Smerter Definition The International Association for the Study of Pain (IASP) definerer smerte således: An unpleasant sensory and emotional experience associated with actual or potential tissue damage, or described in terms of such damage (International Association for the Study of Pain, 2012, Pain) Smertens tre dimensioner og neuromatrix I IASP s definition af smerte indgår alle dele af smertens tre dimensioner, kaldet den sensoriskdiskriminative, den kognitive-evaluative og den affektive-motivationelle dimension. Den sensorisk-diskriminative dimension består af de impulsflow, der bliver sendt fra de perifere nerveender til centralnervesystemet. I denne dimension knyttes smerteoplevelsen til smerteintensitet, kvaliteten i smerten og lokaliseringen. Den kognitive-evaluative dimension består af den måde hvorpå vi opfatter og fortolker den smertefulde påvirkning. Fortolkningerne sker ud fra tidligere erfaringer, som sammen med vedkommendes tanker kan præge smerteoplevelsen, og herved enten forstærke eller mindske smerten. Den affektive-motivationelle dimension består af de følelsesmæssige reaktioner, der kommer på smerten, og hvordan de medfører handling. Det kan f.eks. være vrede, sorg, angst, etc. Det kan både dreje sig om følelser forbundet med smerten, men også følelser forbundet med de handlinger, smerten medfører, såsom at flygte eller fjerne sig fra smertestimulusset (Klahr & Sjöberg, 2010, s ). Disse følelser kan fremkaldes ved elektrisk stimulation af f.eks. amygdala. Forsøg med katte viser, at fjernelse af amygdala resulterer i markante affektive adfærdsændringer, bl.a. nedsat respons på kvalmestimuli. Dette indikerer, at limbiske strukturer udgør den neurale basis for det, der skal skabe modvilje, som omfatter den motivationelle dimension (Melzack & Casey, 1968, s ). Neuromatrixteorien er udviklet af Melzack (2001), under hans studier af amputationspatienter med fantomsmerter. Ifølge teorien opfattes smerten gennem de tre dimensioner, hvorefter de moduleres i hjernen. Ud fra bearbejdningen fås tre outputs, som det ses i modellen nedenfor (Melzack, 2001, s. 1382). Først er smerteoplevelsen, som påvirkes af smertens tre dimensioner. Næst er lagrede Side 17 af 70

19 handlingsprogrammer bestående af voluntære og involuntære bevægemøstre, samt social adfærd. Sidst er fysiologiske ændringer, som virker stressregulerende. Dette gælder bl.a. cortisol-, noradrenalin- og endorfinbalancerne. Hermed leder neuromatrixteorien væk fra, at smerte alene skyldes skade, inflammation eller anden patologi, og hen mod smerte som en flerdimensionel oplevelse (Melzack, 2001, s. 1381) Gate control-teorien Gate control-teorien blev præsenteret i 1965 af Melzack og Wall. Teorien tager udgangspunkt i Descartes teori om specificitet fra 1664 (Melzack, 1982, s. 150), hvor det beskrives, at perifere nervefibre stimuleres af smerte. De perifere nervefibre giver både direkte og indirekte impulserne videre til transmitterceller, som overfører signalerne til lokale refleksbuer og til hjernen. Melzack og Wall udbyggede teorien med, at alle synapser indeholder celler, der enten kan facilitere eller inhibere impulsflowet (Melzack, 1982, s. 166), hvilket skaber en port i baghornet af medulla spinalis. Denne mekanisme påvirkes af aktiviteten i nervefibre med hhv. stor og lille diameter, således at aktivitet i tykke fibre lukker porten ved at inhibere overførslen af signaler, mens aktivitet i tynde fibre åbner porten og faciliterer overførslen af signaler (Melzack, 1993, s. 618). Derudover påvirkes port-mekanismen af descenderende nerveimpulser fra hjernen, som kan tvinges i aktion bl.a. ved lokal elektrisk stimulation, hvilket betyder, at fx let berøring eller TENS aktiverer kontrollen over et lokalt segment i medulla spinalis. Herved får de lokale kredsløb i medulla spinalis tilladelse til at reagere og udløse en refleks, hvis situationen er passende (Melzack, 1982, s. 176). Side 18 af 70

20 Herved inddrages alle tre af smertens dimensioner ligeledes i denne teori. Mange cancerpatienter har som tidligere nævnt gavn af massage som smertelindrende behandling. Berøringen i massage antages at lukke porten i medullas baghorn, hvorved smertesignalet ikke længere kan transmitteres. Ydermere frigives de stressregulerende hormoner, hvilket påvirker smertelindringen yderligere Smerter hos cancerpatienter Et af de hyppigste symptomer hos cancerpatienter er smerter % oplever smerter i den kurative fase af sygdommen, mens det i de fremskredne stadier opleves hos % (Eriksen & Jensen, 2002, s. 21). Smerterne vil ikke være ens hos alle patienter og vil heller ikke optræde de samme steder i kroppen. Smertebehandling er derfor vigtigt i forhold til patienternes livskvalitet og funktionsevne, da smerter har en negativ påvirkning på træthed, kvalme, søvnløshed, etc. På trods af dette, er utilstrækkelig smertebehandling et stort problem, der skyldes manglende kendskab til allerede eksisterende viden, fremfor mangel på behandlingsmidler og -metoder (Eriksen & Jensen, 2002, s. 21). Der kan være forskellige årsager til smerter hos en cancerpatient. De hyppigste er forårsaget af selve sygdommen og behandlingen, såsom tumorer og metastaser, samt kemoterapi og strålebehandling. Som oftest er der flere smerteårsager til stede samtidig (Eriksen & Jensen, 2002, s. 22). Cancerpatienter oplever både akutte og kroniske smerter. De akutte kan komme efter f.eks. operation eller tumorer og vil typisk opleves som intense, skarpe og vellokaliserede (Eriksen & Jensen, 2002, s. 23). Debutsmerter opfører sig ofte som akutte smerter og giver et faresignal om, at noget er galt. Disse smerter kan fjernes med behandling, men kan komme igen, hvis kræftsygdommen udvikler sig. En særlig form for akut smerte er den såkaldte gennembrudssmerte. Dette er kraftige smerter, som ofte klassificeres mellem seks og ni på en NRS-skala. Gennembrudssmerterne kan være forbundet med bevægelse, madindtag, blæreudtømning, etc., men kan for nogle også opstå spontant. Kroniske smerter kan for cancerpatienter skyldes progression af sygdommen, bivirkninger efter behandling, eller en kombination af de to. De kroniske smerter kan ved korrekt behandling lindres en del, men hos de fleste kan komplet smertelindring ikke opnås (Kaasa & Borchgrevink, 2008, s ). Som oftest vil smerterne forværres over en periode og kan i mange tilfælde være ledsaget af depression eller angst. Generelt bliver kroniske smerter fulgt af en Side 19 af 70

21 forringet livskvalitet (Eriksen & Jensen, 2002, s. 23). De uhelbredeligt syge cancerpatienter oplever oftest kroniske smerter med akutte episoder af og til (Kaasa & Borchgrenvik, 2008, s. 274). I den medikamentelle behandling af cancersmerter anvendes primære og sekundære analgetika og hjælpestoffer. Primære analgetika har en generel smertelindrende effekt, mens de sekundære analgetika har et andet hovedindikationsområde. Alligevel er den analgetiske virkning vigtig, da den er specifikt knyttet til særlige smertemekanismetilstande. Hjælpestofferne benyttes til behandlingen af sideeffekter og bivirkninger af den anvendte analgetika. WHO anbefaler at anvende en analgetisk trappe, som nedefra består af non-opioide analgetika, svage opioider og stærke opioider. Nonopioide analgetika omfatter acetylsalicylsyre, paracetamol og NSAID. De svage og stærke opioider omfatter morfin og morfinlignende præparater. Begrebet indeholder bl.a. også enkefalin, endorfin og kodein (Eriksen & Jensen, 2002, s. 32 & s. 38) Tværfagligt samarbejde Arbejdet i menneskebehandlende organisationer, såsom et hospital, organiseres ofte som teamarbejde. Forskellen på et team og en gruppe er, at medlemmerne af et team er mere afhængige af hinanden for at opnå et ønsket mål. Der er enighed om målet, som kun kan opnås via samarbejde (Lauvås & Lauvås, 2004, s. 209). Tværfaglige teams består af repræsentanter fra forskellige fag eller professioner. De kombinerer videns- og færdighedsområder og lærer af hinanden hen ad vejen. Teori og metoder fra hvert fag integreres gennem kommunikation, hvilket giver en tværfaglig indsigt. Hensigten med teamorganisering er, at resultatet bliver bedre end summen af de enkelte fag. Læring og team er derfor to af de vigtigste forhold til etablering af effektive og fleksible organisationer (Lauvås & Lauvås, 2004, s. 210). I tværfagligt samarbejde vil samarbejdspartnerne have forventninger til indholdet i hinandens roller, og har desuden klare forventninger til egen rolle. Rolleindehaveren vil have en vis frihed i udformningen af sin rolle, men forventningerne fra andre sætter alligevel begrænsninger, kaldet det sociale pres. Størrelsen af presset kommer an på vigtigheden af en position, f.eks. er presset større til Dronningen eller Statsministeren end f.eks. en fysioterapeut. Ud over at besidde viden, skal rolleindehaveren også kunne forholde sig solidarisk til organisationens sociale normer, tradition, mål og ideologi (Lauvås & Lauvås, 2004, s ). Hvis de indre og ydre forventninger ikke stemmer overens, kan der opstå rollekonflikter, som opdeles i tre forskellige typer. Først kan to roller være uforenelige, hvis en enkeltpersons hjemlige og professionelle rolle kommer i konflikt med hinanden. Side 20 af 70

22 Næst kan ydre uforenelige forventninger knyttes til samme rolle, hvis to faggrupper har forskellige forventninger til en tredje faggruppes opgaver. Sidst kan normafsenders og rolleindehavers forventninger være uforenelige, hvis en faggruppe (rolleindehaver) ser sin rolle på én måde, mens andre (normafsender) ser deres rolle anderledes (Lauvås & Lauvås, 2004, s. 74). Hvis et samarbejde skal være tværfagligt, skal de enkeltes fagidentitet respekteres og opretholdes. Erhvervsgrupper med en højere status har større indflydelse, og uden at det er hensigten, kan erhvervsgrupper med flest medlemmer dominere, så mindre repræsenterede grupper til dels opgiver deres identitet og får større lighed med flertalskulturen (Lauvås & Lauvås, 2004, s. 76). I en organisation som et hospital foregår arbejdet med et klart hierarkisk præg. Erhvervsgrupper, som ikke er læger og sygeplejersker, indtager en mellemstilling mellem behandlere og plejere. Når de skal inkorporeres i et eksisterende hierarki indebærer det, at de andre professioner får en stærkere indflydelse, og mindre spillerum for erhvervsgruppen selv. De nye grupper har ofte få eller kun en enkelt repræsentant i hver afdeling, hvorfor det vil være naturligt, at de indordner sig i systemet. For at kunne udnytte deres kompetence ordentligt, er de afhængige af justeringer inden for det eksisterende hierarki. Der mangler ofte en afklaring af deres rolle i helheden, hvilket let kan tolkes som, at organisationen ikke tager professionen alvorligt. Dette gælder bl.a. fysioterapien. De bliver små isolerede øer som ikke bidrager meget til det fælles arbejde, og sandsynligheden for at deres kompetencer ikke bliver brugt og bliver usynlige er stor (Lauvås & Lauvås, 2004, s. 116). 5. Metode: 5.1. Valg af metode Som nævnt i formålet, vil vi gerne belyse sammenhængen mellem teori og praksis inden for palliativ fysioterapi. Herunder ser vi på fagpersonales opfattelse af den palliative fysioterapeutiske behandling, samt sammenhængen mellem deres opfattelser. Når vi ønsker at vide mere om menneskers erfaringer, forventninger og holdninger og dermed også deres opfattelser, skal vi benytte os af den kvalitative forskningsmetode. Ved at gøre brug af denne metode, er der mulighed for at kunne få uddybet en mening eller en betydning, hvormed vi opnår en større forståelse af menneskers adfærd (Malterud, 2011, s. 27). Side 21 af 70

23 Vi har valgt at benytte os af den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Birkler (2005, s. 95) beskriver hermeneutikken som værende en refleksion over hvordan et udtryk kan omsættes fra en verden til ens egen. I dette projekt kommer hermeneutikken til udtryk i vores formål, da vi gerne vil forstå, hvad palliativ fysioterapi er, samt forstå fagpersonales opfattelse af den palliative fysioterapi. For at gøre et begreb forståeligt kræves det, at det kan omsættes til sprog, således at begrebet bliver forståeligt fra forskellige synsvinkler. Vi forsøger at fortolke og forstå alt hvad der berører os i vores liv. Vi tolker ud fra de erfaringer og oplevelser, som vi har med os gennem livet (Birkler, 2005, s ). Det fænomenologiske grundlag er at indfange og undersøge menneskers erfaring eller oplevelser af et fænomen. Birkler (2005) udtrykker at bevidstheden er en konstant relation mellem den som oplever og det oplevede. Når man benytter sig af den fænomenologiske tilgang i et studie, består opgaven i at kunne reducere de mange oplevelser, så den egentlige essens af disse træder frem (Birkler, 2005, s ). Vi har valgt at interviewe fagpersonalet på en palliativ afdeling. Derved kan vi sammenholde informanternes syn på den palliative fysioterapi og brugen af palliativ fysioterapi på den specifikke afdeling. Denne form for dataindsamling kaldes kildetriangulering, hvilket vil sige at kilderne har forskellige professioner, men udtaler sig om samme problemstilling. Dvs., at problemstillingen bliver belyst ud fra forskellige synsvinkler, da informanterne har forskellige baggrunde (Malterud, 2011, s. 191; Hovmand & Præstegaard, 2001, s. 55). Et casestudie er bundet sammen af en særlig indre logik, hvor man kæder forskningsspørgsmål, fænomen, dataindsamling, analyse og generalisering sammen i en forskningsstrategi. En definition på casestudie er: Case studie er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i dets naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der case for case kan anvendes i en bevisførelse (Ramian, 2012, s. 17). Det centrale fokus for casestudier er forskningsspørgsmålene for det aktuelle projekt. Forskningsspørgsmålene er blandt de faktorer, der bestemmer hvilket forskningsdesign der vil være hensigtsmæssigt at anvende (Thisted, 2010, s ). I projektet undersøger vi fagpersonalets oplevelser og erfaringer med den palliative fysioterapi. Disse oplevelser og erfaringer udmønter sig i en given opfattelse, som vi forsøger at finde en sammenhæng imellem. Side 22 af 70

24 5.2. Litteratursøgning Der er søgt efter videnskabelig baggrundslitteratur i søgedatabaserne PubMed og Cinahl. Disse blev brugt først for at finde relevant litteratur ud fra vores søge-matrix (bilag 1). Vi erfarede hurtigt, at vi ikke kunne være for specifikke i vores matrix, da de resultater, der kom frem, ikke var relevante for os (bilag 2). Derfor endte vi med at bruge færre ord. Vi benyttede os af Cancer, Palliative care og Physiotherapy. Disse gav de bedste resultater, og der var langt flere anvendelige artikler end ved de første søgninger (bilag 3). Vi benyttede Google til at finde enkelte af de artikler, der blev refereret til, ud fra de artikler vi fandt i første omgang. Vi har desuden benyttet forskellige hjemmesider, deriblandt og Derudover har vi fundet inspiration gennem andre bachelorprojekters litteraturlister og gennem vores vejleder Materiale udvælgelse af informanter Udvælgelse af informanter gik gennem vores kontaktperson, den kliniske oversygeplejerske på den tilknyttede afdeling. Vi fik kontakt til det personale, som kontaktpersonen anså som bedst egnede i forhold til vedkommendes ressourcer. Det interviewede fagpersonale var alle tilknyttet afdelingen. Malterud (2011, s. 64) kalder denne form for udvælgelse for pragmatisk. Vores oprindelige ønske var at interviewe en sygeplejerske, en læge, to fysioterapeuter og fire patienter. Herved kunne vi afdække både fagpersonalets og patienternes holdninger og meninger om palliativ fysioterapi. Desværre blev patienterne anset for at have for få kræfter og overskud til at deltage i interviews med fysioterapeutstuderende, og det kunne derfor ikke lade sig gøre. I stedet har vi valgt at interviewe to fysioterapeuter, to læger og to sygeplejersker, da dette vil give et bredt billede af faggruppernes holdning til og opfattelse af den palliative fysioterapi. Vi har valgt netop disse faggrupper, da det er dem, der indgår i den palliative behandling på afdelingen. Desuden forventer vi, at de har et indblik i den palliative fysioterapi. Vi har bevidst valgt tre faggrupper, da de har forskellige baggrunde og uddannelser. På den måde vil det være muligt for os at kildetriangulere vores casestudie og se flere sider af samme sag Interview Et interview adskiller sig fra en samtale ved at være asymmetrisk forstået på den måde, at intervieweren og informanten ikke er ligestillede. Intervieweren har retten til at spørge, og på denne Side 23 af 70

25 måde kan vedkommende definere og kontrollere situationen og dreje samtalen i en ønsket retning (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 47). I et kvalitativt forskningsinterview søger man at forstå verden ud fra informantens synspunkter, inden der gives videnskabelige forklaringer. Forskeren skal inden interviewet gøre sig klart hvad formålet er, og hermed vælge mellem enkeltinterview eller fokusgruppeinterview. Ved førstnævnte kan der gås mere i dybden med den enkeltes holdninger og erfaringer, mens sidstnævnte er bedre til flere, men mere upersonlige udsagn (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 47). Der var en interviewer og en observant til stede under interviewene. Observantens rolle var at holde sig i baggrunden og først til sidst stille supplerende og uddybende spørgsmål, hvis der var behov for det. Under vores interviews valgte vi ikke at være til stede alle tre på en gang, da det kan virke overrumplende og intimiderende at sidde alene overfor tre fremmede. Oprindeligt var vores ønske, at alle i gruppen skulle foretage to interviews og transskribere to andre interviews. Pga. logistiske årsager valgte vi i stedet, at kun to af os foretog alle interviewene, tre som interviewer og tre som observant. Det var observantens opgave at transskribere interviewet. Vi mente, at alle burde prøve dette, da vi alle er nye indenfor interviewområdet, og derfor har brug for noget erfaring, men for at højne validiteten undlod vi, at det tredje gruppemedlem transskriberede Interviewguide På baggrund af vores forforståelse og forskningsspørgsmål har vi udviklet en interviewguide til hhv. fysioterapeuter og sygeplejersker/læger (bilag 4). Vi har valgt at benytte os af det semistrukturerede interview, da vi ønsker at belyse nogle på forhånd fastlagte temaer. Desuden giver denne struktur os mulighed for at uddybe relevante emner undervejs (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 48). Der skal være plads til at ændre interviewguiden mellem hvert enkelt interview, hvis vi finder emner, som vi oprindeligt ikke har overvejet (Malterud, 2011, s. 129). Vi har valgt enkeltinterviews, da vi ønsker at kunne gå i dybden med den enkelte persons egne holdninger. Interviewguiden er desuden udarbejdet med primært informationssøgende spørgsmål Rammer Interviewene har fundet sted på hospitalsafdelingen. Her havde vi fået tildelt et lokale, hvor vi kunne sidde uforstyrret. Alle de interviewede havde en travl hverdag, hvor mange kun kunne afse 30 Side 24 af 70

26 minutter og var nødt til at gå umiddelbart efter, at interviewet var afsluttet. Alle svarede fyldestgørende og velvilligt på vores spørgsmål alligevel. Pga. det stramme tidsskema valgte vi kun at stille vand frem til informanterne, og undlade det lidt mere hyggeprægede kaffe og kage koncept Etiske overvejelser I Helsinki-deklarationen (Verdenslægeforeningen, 2000) står skrevet: I medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson, skal hensynet til forsøgspersonens velbefindende veje tungere, end videnskabens og samfundets interesser. Al forskning, hvor mennesker indgår, indebærer, at man foretager etiske overvejelser. Dette gælder især ved den kvalitative forskningsmetode, hvor et møde eller et interview med en informant finder sted (Malterud, 2011, s. 201). Under et interview udforskes menneskers private liv, hvorfor der under hele processen fra udarbejdelse til udførelse opstår etiske spørgsmål, man skal forholde sig til. Især fordi disse menneskers udtalelser og private holdninger bliver lagt offentligt frem (Kvale & Brinkmann, 2008, s ). Derudover kan god dataindsamling kræve en god kontakt, samt gensidig respekt og tillid mellem informant og forsker, da det kan udmønte sig i et mere nuanceret resultat (Malterud, 2011, s. 201). Det er vigtigt, at informanterne har fået en grundig indsigt i, hvad projektet omhandler, og hvordan resultatet vil blive brugt, for at kunne tage stilling til, hvorvidt de ønsker at deltage. Dertil skal det foreligge klart, at det på ethvert tidspunkt er muligt for informanten at stoppe interviewet eller slette det optagede materiale (Malterud, 2011, s. 204). Ved første møde med informanterne oplyste vi skriftligt og mundtligt (bilag 5), hvordan informationerne fra interviewet vil blive brugt, samt at indholdet og informanten vil blive anonymiseret. Det blev ligeledes oplyst, at interviewet var frivilligt, og at det var i orden at trække sig, hvis informanten ikke ville være med mere. Hvis der var spørgsmål, som informanten ikke ønskede at svare på, ville dette også blive respekteret. Inden interviewets begyndelse, underskrev informanterne en samtykkeerklæring (bilag 6). Vi har benyttet os af fagpersonalet på en urologisk afdeling. Dette fagpersonale består af to fysioterapeuter, to sygeplejersker og to læger. Da disse ikke lider af en sygdom, der kræver palliativ behandling, er de etiske overvejelser anderledes, end f.eks. ved palliative patienter. Det vigtigste for os er, at vi har anonymiseret dem korrekt, så de ikke er til at genkende. Vi har med ansatte på Side 25 af 70

27 hospitalet at gøre, der ikke vil risikere at miste deres arbejde, ved at udtale sig uhensigtsmæssigt. Personalet skal have lov til at svare ærligt og i et fortroligt miljø, hvor de er sikre på, at alt bliver inden for rummets fire vægge. Desuden er det vigtigt, at vi kommer til dem for at foretage interviewene, da vi kommer i arbejdstiden, og de i forvejen hiver 30 min ud af dagen for vores skyld Analysemetode Transskription At transskribere betyder at skifte fra en form til en anden form. Det er en fortolkningsproces, hvor forskellen mellem talt sprog og skreven tekst kan give anledning til en række praktiske og principielle problemer. Forsøger man at transskribere ordret, kan det skabe kunstige konstruktioner, der hverken er dækkende for den mundtlige formulering eller den formelle stil i det skrevne. Et interview kan indeholde tempo, stemmeleje og kropssprog, der ikke kan optræde på skrift. Der transskriberes for at kunne analysere interviewet nærmere, og transskriptionen udgør i sig selv den første analytiske proces (Kvale & Brinkmann, 2008, s ) Transskription af interview Vi har valgt, at observatøren transskriberede hvert interview fra lydoptagelse til skrift. Derefter læste intervieweren det skrevne materiale igennem, mens hun lyttede til datamaterialet, for at kunne komme med evt. ændringer. Det højner validiteten, at de deltagende parter selv transskriberer interviewet. Det giver mulighed for at undgå uklarheder, hvis observanten eller intervieweren fx kan huske noget, der ikke kan høres på optagelsen, og som observatøren heller ikke kunne høre på lydoptagelsen. Når et interview skal nedskrives, kræver det en vis form for redigering. Et udtryk, der lyder sammenhængende i øjeblikket, kan se anderledes ud på skrift. Dette kaldes i engelsk term slightly modified verbatim mode, og er en godkendt metode til transskribering (Malterud, 2011, s ) Analysemetode Da der findes mange forskellige analysemetoder, er det vigtigt at gøre det klart for læseren, hvilken man har valgt (Malterud, 2003, s. 93). Side 26 af 70

28 Vi har valgt at benytte systematisk tekstkondensering som analysemetode. Denne metode er især egnet til tværgående analyse, som sammenfatter informationer fra flere forskellige informanter. Analysemetoden er velegnet til udvikling af evt. nye beskrivelser og begreber. Vi tager derfor udgangspunkt i Giorgis fænomenologiske analysemetode (Malterud, 2003, s. 99). Giorgi anbefaler, at analysen gennemføres i fire trin: 1) helhedsindtryk, 2) meningsdannende enheder, 3) kondensering og 4) sammenfatning (Malterud, 2003, s. 100). 1) Helhedsindtrykket: Først skal man gøre sig bekendt med materialet. Dette gøres ved at gennemlæse alt datamateriale og se efter overordnede temaer. Undervejs skal al trang til at systematisere modstås. Temaerne er ikke resultater, og repræsenterer den første organisering af materialet (Malterud, 2003, s ). Vi foretog en gennemlæsning af de seks interviews individuelt og fandt overordnede temaer. Herefter sammenholdte vi temaerne, vi hver især var kommet frem til, samlede de, der mindede om hinanden, og blev til sidst enige om seks overordnede temaer: tværfagligt samarbejde, palliativ fysioterapi, palliation, patienterne, baggrund for området og viden om området. 2) Meningsbærende enheder: På dette trin adskilles det relevante fra det irrelevante, og der påbegyndes en sortering i det, som kan belyse problemstillingen. Først gennemgås hver enkelt linje, for at identificere meningsbærende enheder. En meningsbærende enhed er tekst, som indeholder viden om et eller flere af temaerne fra første trin. Undervejs bliver de meningsbærende enheder systematiseret, hvilket kaldes kodning. Kodningen har til opgave at opfange og klassificere meningsbærende enheder under temaerne. På vejen gennem trinene skal der være plads til justering af både temaer og koder (Malterud, 2003, s ). Vi valgte at identificere meningsbærende enheder, og kodningen af disse, sammen i gruppen, for at vi alle tre fik ordentligt indblik i materialet og for at styrke validiteten. Efter flere gennemlæsninger valgte vi at kode de meningsbærende enheder under hvert tema, som det ses på bilag 7. 3) Kondensering: På dette trin kondenseres indholdet af de meningsbærende enheder, således at meningen kommer frem. Enhederne sorteres efter koder og kan igen, under koderne, inddeles i subgrupper (Malterud, 2003, s ). Side 27 af 70

29 Vi klippede de meningsbærende enheder ud, sorterede dem i koder og klistrede dem på en planche under tilhørende tema. Herefter gennemgik vi hver enkelt kode og udvalgte de mest beskrivende meningsbærende enheder. Undervejs blev to temaer og flere oprindelige koder slået sammen, så vi til sidste endte med tre temaer og 15 koder. Hver informant blev til sidst tildelt en farve, for at overskueliggøre den enkelte informants bidrag til en kode. Informanternes bidrag til de enkelte koder kan ses i datamatrixen på bilag 8. 4) Sammenfatning: På dette trin foretages en rekontekstualisering, dvs. en sammenfatning af hvad der er fundet mhp. at skabe nye beskrivelser eller begreber. Det skal ske på en måde, som er loyal over for informanterne, samtidig med at den giver læseren indsigt og tillid. Viden fra hver enkelt kodegruppe skal sammenfattes, hvorefter det omskrives til en indholdsbeskrivelse for hver kodegruppe (Malterud, 2003, s ). Til slut valgte vi at læse interviewene igennem et ad gangen. Det ene gruppemedlem læste højt, mens de to andre fulgte med i resultatafsnittet og sikrede, at vi var loyale overfor vores informanters udsagn. Vi skiftedes til at læse højt. Vi valgte at gøre det på denne måde for at højne validiteten. 6. Resultat Det er ikke bare knæ, det er altså mennesker. (Fysioterapeut 1, linje 150) I dette afsnit beskrives resultaterne af analysen af de seks semistrukturerede interviews med fagpersonale på et hospital i Region Hovedstaden. Resultaterne er inddelt i tre afsnit efter vores overordnede temaer, som igen er inddelt efter subgrupperne, som det ses i skemaet nedenfor. Side 28 af 70

30 I fremstillingen af resultaterne, er citater angivet i kursiv. Desuden benytter vi følgende tegn: ( ) angiver, at informantens udsagn er forkortet, uden påvirkning af indholdet ( ) angiver forklaring af det foregående, for forståelsens skyld Når informanterne citerer i citaterne, angives det med og med normal skrift. Citaternes oprindelse er angivet med informant og linje nummer Palliativ fysioterapi I nedenstående afsnit om palliativ fysioterapi, fortæller informanterne deres egen definition på begrebet palliation, forskellen på almen og palliativ fysioterapi, samt hvad de forbinder med en fysioterapeutisk behandling. Derudover belyser det håndteringen af denne patientgruppe, samt deres pårørende, og fysioterapeutens rolle. Til slut giver alle faggrupperne deres bud på patienternes motivation og udbytte af fysioterapien, samt deres egen holdning til palliativ fysioterapi Definition på palliation Alle informanter udtrykker sig ens om betydningen af palliativ behandling, at den er lindrende og ikke helbredende, samt at patienten kun har en vis livslængde tilbage. Den lindrende behandling kan bestå af enten medicin eller fysioterapi, der går ind og lindrer symptomerne hos patienterne, og giver en tryghed og ro. Ved palliation, der forstår jeg, at man lindrer og bare gør den sidste tid bedst mulig, med hvad det indebærer. Man lindrer og behandler (Sygeplejerske 2, linje ) Forskellen på almen og palliativ fysioterapi Ved almen fysioterapi ligger fokus på genoptræning af en patient med en konkret funktionsdefekt. Patienten skal genoptrænes til et tidligere niveau, og denne skal kunne klare sig i hjemmet bedst muligt. Almen fysioterapi, så er det jo noget med at opnå noget selv-, at de selv kan klare sig, at de er selvhjulpne. (Læge 2, linje ). Derimod er palliativ fysioterapi ikke et genoptræningsforløb. Fokus er på at lindre patienten, og at hjælpe dem hvor de er fysisk og psykisk. Desuden skal patienterne hjælpes til at finde en måde at Side 29 af 70

31 håndtere deres symptomer og lette evt. ubehag. Behandlingen sker på patientens præmisser og foregår på et mere kommunikativt og psykologisk niveau. Det handler ikke om store ambitioner, men om en bedring af livskvaliteten i den sidste tid. Du er i berøring med mennesker, der på en eller anden måde, har mærket livet. (...) Det er meget autentisk, og derfor er det psykologiske bagland bare meget mere intenst. (Fysioterapeut 1, linje 82-86) Med andre ord er almen fysioterapi en overgang, mens palliativ fysioterapi er en proces Fysioterapeutisk behandling Behandling kan især bestå af lymfødembehandling og massage. Den kan desuden bestå af aktiv og passiv ledmobillisering, som giver patienten en fornemmelse af, hvor dennes krop er, da man ved længere tids sengeliggende, kan miste fornemmelsen af sin krop, muskler og led. Det er ikke nødvendigvis kun træning, behandlingen kan ligeledes bestå af kropsafgrænsende eller afslappende fysioterapi (tryk, berøring, strygninger, håndmassage, etc.), kolonmassage og lungefysioterapi. Derudover giver fysioterapeuterne råd og vejledning om lejring og forflytninger, samt redskaber til at takle søvnproblemer. ( ) jeg farver altid min fysioterapi ned. Den er ikke exceptionel eller sensationel eller den er faktisk ingenting. Fordi det fylder, alt det andet. (Fysioterapeut 1, linje ) Håndtering af patienterne og pårørende Fysioterapeuterne taler om, at håndteringen af palliative patienter, tager længere tid end andre patientgrupper. Tiden bruges på at tale og lytte til patientens fokus for dagen, inden de kan påbegynde behandlingen. Alt skal foregå på patientens præmisser, og det er især vigtigt ikke at pålægge patienterne en ufrivillig behandling. Min mand går efter prognosen, jeg kan ikke rumme og være i det. Altså, hun har svært ved at sidde der, og manden skal have at vide hvad er overlevelsesraten. Det kunne hun næsten ikke rumme. Hun kan ikke bære at høre du overlever det ikke. Du er på eksperimentel kemo. Næste gang du kommer, tager vi dine katetre ud. (...) Tingene er ved at gå i opløsning. Det gør jo at når jeg så siger, skal vi lige prøve og se på det ben. Side 30 af 70

32 Kan du prøve at strække ud. Så er hun et helt andet sted. (Fysioterapeut 1, linje ) Den tid fysioterapeuterne bruger på patienterne har en positiv effekt på de pårørende. De er som regel meget glade for den psykologiske bistand, som fysioterapeuterne kan bidrage med, selvom det mest er på det kommunikative niveau. Ofte kan det også ske, at fysioterapeuterne skal yde bistand til de pårørende, da de pludselig står i en situation hvor de ikke kan hjælpe deres nærmeste. Derfor kan det være en god ide, at inddrage de pårørende, så de kan hjælpe med at lindre patienten. Det er jo tit prostatapatienter deroppe (urologisk afdeling). Og det er svært for konerne at se, at man (fysioterapeuten) giver velvære til deres mand, og at de ikke har noget at gøre. Så nogen gange har jeg også fået dem med på banen, men meget stille, fordi konerne gerne vil gøre noget for at lindre deres mand. (Fysioterapeut 2, linje ) Fysioterapeutens oversete rolle Halvdelen af informanterne har angivet, at fysioterapeuten har mere tid til at være inde hos den enkelte patient, hvorimod sygeplejerskerne ofte skal være flere steder samtidig, og skal forholde sig til alarmklokkerne på gangen. Fysioterapeuten kan give almindelig omsorg og lytte, uden at tale om medicin, prognose, kemoterapi og strålebehandling. De kan snakke om det, patienten har behov for. ( ) din rolle er, du kan være bedemand, du kan være præst, du kan være psykolog, du kan være sagsbehandler, du er søster, du er mor, du er alt muligt. (Fysioterapeut 1, linje 87-88) Patientudbytte Alle informanterne mener, at patienterne er motiverede og glade for den palliative fysioterapi. Generelt er patienterne glade for den personlige involvering, de får fra fysioterapeuterne. Det giver nemlig patienterne en følelse af, at man ikke har opgivet dem. Hver gang patienterne bliver indlagt, er der en nedgang i deres sygdom, hvilket kan opfattes som endnu et nederlag. For nogle patienter er fysioterapien højdepunktet på dagen, for andre fylder det næsten ikke noget. Det svinger meget fra patient til patient. Men det værste man kan gøre, er at lade være med at komme, for så føler patienterne sig opgivet. Side 31 af 70

33 Jamen, jeg tror, at de føler, man ikke har opgivet dem. At de føler, man stadig hjælper dem, og det tror jeg giver noget lindring i den sidste tid. At man ikke smider håndklædet i ringen, og siger nu skal du dø, bliv du bare liggende der. (Læge 2, linje ) Informanterne fortæller, at patienterne oplever en form for ro og velvære efter en fysioterapeutisk behandling, hvor særligt smerter og vejrtrækning bliver lindret. Dette er med til at øge roen omkring sygdommen. Desuden kan fysioterapeuten øge patientens viden om egen krop og give nogle redskaber til at klare evt. problemstillinger på egen hånd. De får ro. De får en tryghed. De får nogle redskaber til hvordan de selv kan gribe problemstillinger an. (Fysioterapeut 2, linje ) Faggruppers holdning til palliativ fysioterapi Alle informanter, undtagen en, udtaler sig om palliativ fysioterapi. De synes, at det ville være rigtig positivt, og godt for patienterne, at der kommer nogen og hjælper dem fysisk i deres forløb, men det kommer også an på fysioterapeuten, som skal være interesseret i området. Nogle udtaler også, at der gerne måtte være flere fysioterapeuter, og at der kunne ordineres fysioterapi hyppigere end nu. Det at få besked om at der ikke længere er mere at gøre for en, er en frygtelig udtalelse. Der er altid noget at gøre. Det kan godt være at patienten ikke bliver rask, men man kan lindre. Det er bare vigtigt at de ikke bliver ladt alene.(fysioterapeut 2, linje ) Viden om området I dette afsnit beretter informanterne om deres introduktion til området palliation. Dette kan være gennem uddannelse, litteratur, eller at de er blevet kastet ud i det. Derudover udtrykkes der fra fysioterapeuternes side kritik af den manglende undervisning i palliation på grunduddannelsen. Lægerne og sygeplejerskerne fortæller om deres manglende viden, vedrørende palliativ fysioterapi, samt deres ønske om mere viden Introduktion til området Alle informanterne, undtagen en, fortalte, at de blev meget sparsomt introduceret til området, palliation. Alle, på nær fysioterapeuterne, fortæller, at de har stiftet lidt bekendtskab med palliation gennem deres uddannelse. Desuden får nye sygeplejersker tilknyttet en ressourceperson, som har Side 32 af 70

34 større kendskab til palliation. Ellers er det learning by doing, da de mener, at man bliver bedre til at håndtere området og patienterne med tiden. Fysioterapeuterne fortæller, at de har fået en efteruddannelse i lymfødembehandling. Denne behandlingsform er velbenyttet til cancerpatienter, og er derfor en vigtig del af den palliative fysioterapi. Derudover har den ene fysioterapeut deltaget i kurser, og har gennem dette udvidet sin viden omkring palliativ fysioterapi og palliation generelt. Ja, og så synes jeg lige, at lige præcis palliation, der bliver man bedre med tiden, Altså man bliver bedre, fordi man får erfaring, for hver patient man ser. (Læge 1, linje 30-31) Så hørte jeg om lymfødembehandling i den sammenhæng og fik uddannelsen år efter. (...) Cancer patienter og palliative patienter interesserer mig rigtigt meget. Så jeg har haft rigtig mange kurser, for at kunne varetage det på den bedste måde. (Fysioterapeut 2, linje 18-24) Uddannelse Den ene fysioterapeut fortæller, at hun ikke husker at have lært noget om palliation fra uddannelsen, men at hun gennem anden uddannelse er blevet introduceret til området. Faktisk har hun aldrig set en fysioterapeutstuderende på afdelingen. Det virker som om, de studerende skånes for det. Dette er hun uforstående overfor, da man som fysioterapeut, uanset hvilken stilling man har, kommer tæt på døden eller har patienter, der er tæt på døden. Så hendes holdning er, at der skal fokus på palliation, og det skal gøres til et fag på uddannelsen, ligesom det er på sygeplejeskolen. Jeg føler egentlig ikke jeg var klædt på fra skolens side. Jeg kan ikke huske et område omkring palliation og fysioterapi (Fysioterapeut 1, linje ) Litteratur Begge fysioterapeuter og sygeplejersker angiver, at de ikke har haft behov for at søge litteratur. Dog kan flere af dem forestille sig, at der vil være problemer med at finde litteratur omkring palliativ fysioterapi. Dette er primært fordi, fysioterapi i palliation blot har eksisteret år, hvorimod sygepleje i palliation har eksisteret op mod 200 år, så her vil det være muligt at finde mere litteratur. Sygeplejerskerne fortæller derudover, at de på afdelingen har en palliationsmappe. Denne mappe indeholder alt hvad der er relevant for sygeplejerskerne og nogle læger, for at kunne varetage den bedste pleje overfor patienterne. Her er det også muligt at finde en reference til relevant litteratur. Side 33 af 70

35 Den ene fysioterapeut synes dog ikke, at man udvikler evner indenfor palliation ved at studere litteratur. Hun mener derimod, at man bliver bedst ved at arbejde med det, og udveksle erfaringer med kollegaer. Det og sidde og boge den, det er ikke nødvendigvis det der rykker. Det er udvekslingen af erfaringer, synes jeg. Og så få de færdigheder der skal til. (Fysioterapeut 2, linje ) Manglende viden om palliativ fysioterapi Lægerne og den ene sygeplejerske beretter, at de ikke har særlig meget viden om fysioterapi. Både den almene fysioterapi, men også fysioterapi til palliative patienter. De ved, at fysioterapeuterne benytter sig af lymfødembehandling, vejrtrækningsøvelser og mobilisering, men mere konkret kan de ikke angive det. Lægerne udtaler, at det er skræmmende, at de ikke ved mere, da de har til opgave at ordinere fysioterapi til relevante patienter, og derfor bør vide hvad den kan opnå. De mener, det er en gennemgående holdning blandt de fleste læger på afdelingen. Bl.a. fordi det som oftest er sygeplejerskerne, der ser behovet for en fysioterapeut. Desuden fortæller den ene læge, at hun fra hospitalets side er opdraget til, at der ikke er tid til fysioterapi, der omhandler mere end behandling. Hun er ligeledes overrasket over, at fysioterapi kan ordineres hyppigere end først antaget. Dette kan være med til at forklare den manglende viden. Ja det virker lidt tosset ikke. Fordi man ved egentlig ikke, hvad det er, I (fysioterapeuter) kan. Dybest set. (Læge 2, linje 292) Mere viden om palliativ fysioterapi Som nævnt har de andre faggrupper ikke megen viden om, hvad fysioterapeuterne kan bidrage med i den palliative behandling. Dog giver flere af dem udtryk for et ønske om mere viden, evt. gennem undervisning. Altså at fysioterapeuterne arrangerer en undervisningsdag for personalet på afdelingen, hvor de underviser i, hvad de kan bidrage med, og hvilke teknikker de bruger. Teknikkerne er særligt relevante, for når der er indblik i disse øges forståeligheden for, hvordan patienterne responderer. På den måde kan personalet lære, hvordan og hvornår fysioterapeuter kan bruges i patienternes sidste tid. Side 34 af 70

36 Fordi det er klart, vi er nødt til at vide, hvad I (fysioterapeuterne) kan. Det er jo ikke sådan noget med, at I skal gå en tur med dem (patienterne), og rende rundt nede i gården eller haven. Det er jo ikke det. Fordi det er jo også noget, de håndgreb I har omkring de patienter, som vi skal vide lidt om, for at kunne sige, her kunne vi bruge fyssen og her kan vi ikke. (Læge 1, linje ) 6.3. Tværfagligt samarbejde Følgende afsnit giver et indblik i det tværfaglige samarbejde mellem læger, sygeplejersker og fysioterapeuter på afdelingen. Desuden udtaler informanterne sig om deres syn på fysioterapeutens synlighed og indflydelse Samarbejde Informanterne er enige om, at lægens rolle er at have det overordnede overblik over patienten og dennes sygdomsforløb. Det er lægen, der har ordinationsretten og træffer den endelige beslutning vedr. behandling uden at pålægge patienter eller sygeplejersker noget. Den eneste kontakt, der er med patienterne er i forbindelse med undersøgelse, og der er ikke tid til lange samtaler. Sygeplejersken eller plejepersonalet tager sig af den udførende plejedel. De har et stort koordinerende administrativt arbejde med fx viderehenvisninger og skal ligeledes varetage kommunikationen til patienter og pårørende. Desuden effektuerer de lægernes ordinationer samt patienthygiejne. Fysioterapeuten er afhængig af de andre faggruppers øjne og bliver kun tilkaldt hvis sygeplejerske eller læge ser et behov. Patientberøringer sker overordnet med forskellige formål inden for de tre faggrupper. Lægernes sker primært i forbindelse med undersøgelse og behandling, og sygeplejerskers er ofte relateret til hygiejne og daglig pleje. Derimod kategoriserer lægerne og sygeplejerskerne fysioterapeutens patientberøringer som mere i omsorgsøjemed, når hun behandler. Jeg havde en fantastisk oplevelse sammen med en sygeplejerske. Der var en mand, der lå ( ) og var meget urolig. De pårørende var der, og de syntes, det var svært at være i rummet, fordi der var så meget uro med patienten. Og så siger sygeplejersken jamen, kan du ikke gå ind og lave noget fysioterapi? og så siger jeg Jamen, det vil jeg gerne. Og så hilser jeg og fortæller, at jeg gerne vil lave nogle øvelser og arbejde (patientens) arme og ben igennem. Lave noget kropsafgrænsning, få roen for patienten. Han blev fuldstændig rolig. Der var en helt anden stemning på stuen. En halv time senere var han død, ( ) og så hørte jeg en af de pårørende sige i telefonen: Ved du hvad? Han fik Side 35 af 70

37 fysioterapi lige til det sidste, og hun var helt høj over, at han havde fået ro. ( ) Og han slappede af. (Fysioterapeut 2, l ) Alle informanterne synes, at der er et godt samarbejde mellem alle faggrupperne, hvor alles meninger bliver respekteret. Ingen informanter oplever et hierarki i samarbejdet, kun fagmæssigt, som beskrevet ovenfor. Dog ytrer den ene sygeplejerske ønske om, at nogle ting diskuteres lidt mere, så der opstår enighed mellem læge og sygeplejerske. Den ene læge udtaler, at hun kan forestille sig et godt samarbejde mellem fysioterapeuten og smertelægen. Hvis fysioterapeuten laver noget lindrende behandling, vil det give mening at følge op med nedtrapning af smertestillende medicin. Den ene fysioterapeut mener dog, at det er vigtigt i samarbejdet ikke at krydse hinandens faggrænser. Fx skal sygeplejerskerne ikke varetage fysioterapeuternes mobiliseringsopgaver. Jeg vil sige overordnet, så er det jo den samme rolle alle faggrupperne har, at de skal lindre, og de skal gøre den sidste tid bedst mulig for patienten. Og det er jo et tæt samarbejde imellem alle faggrupper. (Sygeplejerske 1, linje ) Fysioterapeutens synlighed En sygeplejerske og en læge udtaler, at fysioterapeuten er synlig nok på afdelingen, hvorimod den anden sygeplejerske ytrer ønske om, at fysioterapeuten har en mere daglig gang på afdelingen. Den ene fysioterapeut føler, at det er frustrerende, at afdelingens fysioterapeut også har tilknytning til en anden afdeling. Jeg synes man skal koncentrere sig om én afdeling og så ambulant. Ikke to afdelinger. Fordi så er det også personalet, man skal forholde sig til. (Fysioterapeut 2, l ) Fysioterapeutens indflydelse Der er kun én fysioterapeut tilknyttet afdelingen. Til spørgsmålet om det ville være relevant med flere fysioterapeuter, er den ene læge positivt indstillet og kan kun se, at det vil være godt med flere hænder, hvorimod den ene sygeplejerske virker knap så begejstret. For hende kommer det an på, hvad det går ud over, for når noget prioriteres, er det ofte på bekostning af noget andet, der nedprioriteres. Fysioterapeuterne føler, at de bliver lyttet til, og at de er respekterede af de andre ansatte, men den tilknyttede fysioterapeut mangler timer på afdelingen. Hvis de var to, ville de være mere synlige. Side 36 af 70

38 Og så kunne man jo blive forstyrret af stuegang, men jeg oplevede tit også, at lægerne gik ud igen, når de så, at der var noget i gang, medmindre det var noget de skulle diskutere. Man skal jo ikke stå og diskutere hen over patienten, men altså inddrage, så de kunne forstå, at vi arbejdede sammen om at hjælpe dem. (Fysioterapeut 2, linje ) Dog forklarer den ene sygeplejerske, at fysioterapeuten sjældent er med til at planlægge et patientforløb. De henvender sig til sygeplejersken, som går videre med det til lægerne. Så selvom fysioterapeuterne lyttes til og respekteres, har de stadig ikke ligeså meget indflydelse som læge og sygeplejerske. På afdelingen er det meningen, at faggrupperne holder ugentlige teamkonferencer, men her har fysioterapeuten aldrig deltaget, og desuden mener den ene læge, at de ikke prioriteres særlig højt. Både en læge og en sygeplejerske taler om fordelen ved, at fysioterapeuten deltog i disse konferencer, eller at der i stedet blev afholdt tværfaglige konferencer. Lægen mener, at det vil give patienterne en tryghed, at teamkonferencerne kan skabe enighed mellem faggrupperne. Specifikt ift. fysioterapi siger Sygeplejerske 2: ( ) det der med at snakke funktionsniveau. Det er jo rigtig rart at have fysioterapeuterne til at snakke det igennem med. (Sygeplejerske 2, linje ) 7. Diskussion 7.1. Metodediskussion Vi vil i dette afsnit se på den interne og eksterne validitet i projektet. Vi vil diskutere valget af forskningsmetode og litteratursøgning, samt se kritisk på udvælgelsen af informanter og vores interviews. Derudover kommer vi ind på vores etiske overvejelser vedrørende interviews med patienter Intern validitet Hovmand & Præstegaard (2002, s. 54) beskriver intern validitet som en vurdering af projektets resultater ud fra en kritisk gennemgang af hele undersøgelsen. Vi har løbende sørget for at højne validiteten, ved at vi alle har læst hinandens tekst igennem og redigeret og godkendt. Det samme gjorde sig gældende for transskriptionerne, hvor alle læste og Side 37 af 70

39 lyttede til interviewene, for at sikre at det skrevne stemte overens med lydoptagelsen. Proceduren var, at observanten transskriberede interviewene. Intervieweren læste derefter transskriptionen igennem, og til slut læste og lyttede den sidste i gruppen transskriptionerne igennem Ekstern validitet På baggrund af projektets størrelse og variation er der en naturlig begrænsning i overførbarheden til andre palliative afdelinger (Malterud, 2003, s. 25; Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 55). Vi mener ikke, at projektet afspejler alle palliative afdelinger i landet, da vi ikke kender til sammensætningen af faggrupperne. Derfor er overførbarheden ift. tværfagligt samarbejde og fysioterapeutens synlighed lille. Derimod mener vi, at den fysioterapeutiske intervention umiddelbart er overførbar, da vi går ud fra, at palliative cancerpatienter har de samme behov for behandling alle steder i landet Forskningsmetode Vi valgte den kvalitative forskningsmetode, da vi ville se på fagpersonales opfattelse af den palliative fysioterapeutiske behandling, samt sammenhængen mellem deres opfattelser. Vi ser stadig dette som den rette tilgang til projektet, da kvalitativ metode egner sig til beskrivelse og analyse af karaktertræk og kvaliteter ved de fænomener der undersøges (Malterud, 2003, s.32). I et studie som dette vil kvantitativ forskningsmetode ikke kunne benyttes, da det ikke er muligt at lave beregninger på holdninger og opfattelser. Vi kunne lave et spørgeskema, men ved denne metode ville der ikke være mulighed for at få uddybet svar nærmere, hvis behovet opstod. Derudover ville vi ikke kunne få viden om aspekter i problemstillingerne, som vi ikke kendte til i forvejen, hvilket ligeledes er et af formålene med et kvalitativt studie Litteratursøgning Vi har løbende foretaget litteratursøgninger. Dette primært fordi vi undervejs gennem projektet har fået en bedre forståelse for området, og derved er blevet bedre til at bruge relevante søgeord. Dog har det, som forventet, været svært at finde specifik litteratur, hvorved vi har følt os nødsaget til at ændre en del på vores søgekriterier og gøre søgningen bredere. Alligevel har alt vores litteratur rangeret højt i evidenshierarkiet, da vi kun har benyttet os af meta-analyser, reviews og RCT-studier, foruden kvalitative studier og teoretiske artikler. Enkelte af artiklerne blev vurderet kritisk, ud fra sundhedsstyrelsens artikelvurdering (bilag 9). Side 38 af 70

40 Vi er opmærksomme på manglerne i vores litteratursøgning, da vi ikke har været konkrete nok i vores søgning i starten. Dette kan have resulteret i, at relevant litteratur ikke er blevet benyttet, da vi kan have overset det Udvælgelse af informanter Vores umiddelbare ønske var at interviewe både patienter og personale på en palliativ afdeling, for at belyse emnet med en bred synsvinkel. Desværre blev vi sent i forløbet informeret om, at det ikke kunne lade sig gøre at interviewe patienterne, da man fra hospitalets side anså patienterne for ikke at have tilstrækkeligt med kræfter og overskud til interviews med fysioterapeutstuderende. Pga. dette valgte vi blot at koncentrere os om personalet på den palliative afdeling. Dette gjorde, at vi var nødt til at ændre vores oprindelige formål og forskningsspørgsmål. Var vi blevet oplyst om dette tidligere i forløbet, havde vi evt. kunne nå at finde en ny indgangsvinkel Etiske overvejelser Inden vi blev informeret om, at vi ikke kunne interviewe patienter, havde vi gjort os nogle tanker om de etiske overvejelser vedr. brug af palliative patienter. Patienterne har en livstruende sygdom, hvilket er et forhold, vi skal være opmærksomme på. De fleste patienter med livstruende sygdomme kan være i et stadie af manglende erkendelse vedr. alvoren af deres situation. Dette danner grundlag for, at vi i spørgsmålene til patienterne har undladt at kalde fysioterapeutbehandlingen for palliativ, da dette kan være et overvældende ord. Ligeledes har vi været opmærksomme på, at patienter kan være skrøbelige og ved vore spørgsmål blive bragt yderligere ud af balance. Derfor bør denne betragtning inddrages både før og under interviewet. Vi har således forsøgt at sikre, at patienterne har kunnet føle sig trygge under interviewet Interviews Vores projekt bygger på seks semistrukturerede interviews. Vi valgte at benytte den samme interviewguide til sygeplejersker og læger, da der ikke var forskel på de spørgsmål vi ønskede besvaret. Da vi gennemgik interviewene, kunne vi se en forskel fra det første interview til de sidste, da interviewerne langsomt øgede deres erfaringer med interviews. Vi blev bedre til at stille uddybende og dybdegående spørgsmål, ligesom vi med erfaring blev mere trygge i situationen. Side 39 af 70

41 Vi kan nu se, at vi kunne have haft gavn af et pilot-interview, så vi kunne vurdere interviewspørgsmålene ift. vores emne. Et pilot-interview kan være med til at klargøre for forskeren, hvorvidt en informant kan belyse emnet tilstrækkeligt ud fra den udformede interviewguide (Hovmand & Præstegaard, 2001, s. 46). Under analysen opdagede vi steder, hvor vi ikke fik uddybet enkelte svar fra informanten tilstrækkeligt. Alligevel har vi formået at forfølge enkelte udsagn og afvige fra guiden, da indholdet blev mere kendt. Interviewene var enkeltinterviews, hvilket betød at vi kunne gå mere i dybden, end man kan med en fokusgruppe. Interviewene var af 30 minutters varighed, hvorfor det kan diskuteres hvor meget i dybden, man reelt kan nå. Havde vi haft længere tid, kunne vi tillade os at afvige mere fra interviewguiden og stille flere uddybende spørgsmål. På trods af dette føler vi, at vores resultat giver et reelt indblik i den viden, som relevante faggrupper på denne palliative afdeling besidder Analyse Giorgis fænomenologiske analysemetode, i form af Malteruds modificerede udgave, er god til deskriptiv tværgående analyse med materiale fra flere forskellige informanter (Malterud, 2003, s. 99). Selvom dette er en tidskrævende og detaljeret procedure, anbefales det, at en førstegangsforsker benytter sig af denne metode, da proceduren er velbeskrevet (Malterud, 2003, s. 111). Gennem analysen sad vi sammen i gruppen og gennemgik alle interviewene sammen. På denne måde har alle haft indflydelse i analyseprocessen, uden at informanternes meninger bliver påvirket. Dette har været med til at højne den interne validitet Resultatdiskussion Dette afsnit indeholder diskussion af resultatkategorierne fysioterapeutisk behandling, fysioterapeutens centrale omsorgsrolle, tværfagligt samarbejde og palliation som uddannelsesfag. Resultaterne vil blive diskuteret ud fra vores forforståelse samt forskellige teorier og studier. Vi har valgt at diskutere de emner, som vi fandt mest fremtrædende og interessante for projektet Fysioterapeutisk behandling Vi havde inden interviewene en forventning om, at fysioterapi ikke udgør en særlig stor del af den palliative behandling. I afsnit 4.2. beskrives, hvilke fysioterapeutiske behandlingsmetoder, der bliver Side 40 af 70

42 benyttet til palliativ fysioterapi. Formålet med behandlingerne er primært at forebygge og lindre smerter og andre symptomer for at øge patientens livskvalitet. Resultaterne viser, at der primært benyttes to af behandlingsmetoderne, lymfødembehandling og massage og afspænding. Især fysioterapeuterne fortæller, at lymfødembehandlingen er den vigtigste behandlingsform for palliative patienter, hvilket stemmer overens med afsnit 4.2. Store ødemer er hårdt for patienterne, da denne følgesygdom er kronisk, og de derfor skal behandles resten af deres liv. Fysioterapeuterne fortæller, at de dagligt giver lymfødembehandling til palliative patienter, både indlagte og ambulante. Massage bliver sjældent benyttet som en enkeltstående behandlingsform. Den er gerne i kombination med kropsafgrænsning eller kropsbevidsthed. Desuden ved man fra gate controlteorien, at massage kan benyttes som en smertelindrende behandling, og at der bliver frigivet stressregulerende hormoner. Smerte fylder meget hos palliative patienter, og derfor betyder alt smertelindrende behandling, en forbedring i patientens livskvalitet. Fysioterapeuterne benytter massagen til at give patienterne en følelse af ro og velvære. I flere af de studier, der er blevet benyttet, fortælles det, at patienterne ofte oplever en dominerende træthed. Denne træthed er både af fysisk og psykisk karakter og kan i værste tilfælde medføre depression og inaktivitet, som igen medfører forringet livskvalitet (Eriksen & Jensen, 2002, s. 21). Som nævnt i teorien har flere studier påvist, at fysisk aktivitet kan hjælpe patienterne mod denne træthed. Efter at have været fysisk aktiv oplever patienterne at have overskud til andre ting i deres hverdag. De oplever som regel stadig træthed, men denne gang er det en behagelig følelse, da de kan mærke at trætheden har en årsag. Det er en træthed som patienterne bedre kan acceptere end den, der f.eks. skyldes kemoterapi (Gulde, Oldervoll & Martin, 2011). På trods af megen information om den positive effekt af fysisk aktivitet, fandt vi i resultaterne ingen tegn på, at fysisk aktivitet bliver benyttet på afdelingen. Informanterne fortæller i stedet om brugen af smertelindrende aktiviteter som lymfødembehandling og massage, men ingen taler om denne træthed, der kan reduceres ved fysisk aktivitet. I stedet har man valgt at lade patienten styre ved at udføre behandlingen på patientens præmisser. Patienten skal ikke pålægges en behandling, som de ikke ønsker at modtage. Vi stiller os undrende over for, at fysisk aktivitet ikke benyttes mere, når der foreligger en stor mængde litteratur, der taler for fysisk aktivitet. Et andet større hospital i Region Hovedstaden, har forsket i bl.a. cancerpatienter og fysisk aktivitet (Pilmark, 2012, s. 38). Her har man sammensat 10 myter om kræft, fysioterapi og træning, og kommer bl.a. ind på, at patienterne får mere energi af træning. De profiterer af træningen, som samtidig er et signal om normalitet (bilag 10). Dette stemmer overens med Gulde, Oldervoll & Martins studie fra Man skal dog altid have Side 41 af 70

43 fokus på de forandringer, der kan opstå hos patienterne, og huske at tjekke blodtryk og puls løbende under træningen Fysioterapeutens centrale omsorgsrolle Informanterne fortæller, hvordan de opfatter fysioterapeutens rolle i den palliative behandling. Fysioterapeuterne yder ikke kun fysisk behandling. Fokusset i palliativ fysioterapi ligger langt mere på patienten og dennes tilstand, både fysisk og psykisk, og foregår mere på kommunikative og psykologiske niveauer, end hvis det f.eks. gjaldt genoptræning af en skulder. Fysioterapeuterne kan bidrage med psykologisk omsorg, og derved kan patienterne føle overskud til at takle de psykiske og fysiske belastninger som sygdommen medbringer. Når fysioterapeuten yder denne ekstra omsorg, påvirkes den affektive-motivationelle del af smertens tre dimensioner (Klahr & Sjöberg, 2010, s ), og følelser som angst og sorg nedtones. Berøring og massage kan anses som værende en del af omsorgen, da det er påvist, at der sker en reduktion i udskillelsen af stresshormoner (Moyer, Rounds & Hannum, 2004). Herved er berøring og massage med til at forbedre patientens humør, hvilket kan gøre det lettere for patienten at forholde sig til sin sygdom. Patienterne får en følelse af ro og velvære i deres sygdom efter behandlingen, hvilket er med til at øge livskvaliteten i den sidste tid. Når et menneske rammes af en livstruende sygdom, kan sorgen sætte sig hos både patienten og de pårørende. Sorg er en stærk og sjælelig proces, der udløses af essentielle tab af f.eks. helbredet, og som kommer til udtryk både fysisk og psykisk (Hillgaard, 2005, s ). Tidligere var det sygeplejerskernes rolle at yde omsorg ift. dette, men i dag har sygeplejerskerne mange patienter og administrative opgaver at tage sig af. Vore informanter betoner, at fysioterapeuten er en central person ift. at yde omsorg for de palliative patienter, end de har gjort tidligere. Dette kan forklares ved, at fysioterapeuterne har afsat et fast tidsrum til behandling af patienten, og denne tid bliver kun brugt hos den ene patient. Modsat har sygeplejerskerne mange steder at være samtidig og skal desuden reagere på alarmklokkerne på gangen. Ved denne rolleforskydning er det vigtigt for faggrupperne at være enige om, hvad parterne forventer af hinanden. Hvis der netop er uenighed om arbejdsfordelingen, kan der opstå en konflikt ift. faggrænser og rolleforventninger, hvilket kan have indflydelse på det tværfaglige samarbejde (Lauvås & Lauvås, 2004, s. 72). Fysioterapeuten beskriver, hvordan det er vigtigt at være ydmyg i sin fysioterapeutrolle, da der er andre ting, der fylder meget mere hos patienterne. Meget kort kan man sige, at omsorg, lydhørhed, aflastning og kontinuerlig tilstedeværelse er vigtige elementer, når det handler om at være der for en Side 42 af 70

44 patient (Hillgaard, 2005, s. 397). Tiden bruges meget på at lytte og tale med patienten om dagens fokus, og der kan tales om andet end medicin og sygdom. Patienterne og de pårørende synes glade for fysioterapeutens personlige involvering. Fysioterapeuten giver patienten en følelse af ikke at være opgivet, fordi hun kommer og giver behandling til det sidste. Fysioterapeuten giver råd og vejledning i forhold til patientens problematikker og kan bidrage med informationer om sygdom og symptomer, foruden redskaber til hvordan patienten selv kan håndtere evt. problematikker. Dette kan give patienten en følelse af selvstyre. Det er centralt at stimulere patientens egne ressourcer for bedre at mestre sygdommen (Helbostad, Paltiel & Frantzen, 2007, s. 631). Dette er et væsentligt resultalt, som giver fysioterapeutens rolle et nyt begreb - den centrale omsorgsrolle - som fysioterapeuten har fået i forhold til patienterne Tværfagligt samarbejde Informanterne udtrykker sig positivt ift. palliativ fysioterapi, på trods af at de reelt ikke er klar over, hvordan en fysioterapeutisk behandling foregår. Den manglende viden gælder både almen og palliativ fysioterapi. Under interviewene gav de alle udtryk for gerne at ville lære mere, og lægerne beskrev selv deres manglende viden som skræmmende og tosset, når det er deres opgave at ordinere fysioterapi til patienter. Dette stemmer overens med vores forforståelse, vedr. at fysioterapi i nogle sammenhængende bliver nedprioriteret, da andre faggrupper ikke har nok kendskab til fysioterapeuters viden og evner. Det stemmer ligeledes overens med Nelson, Hasson & Kernohans (2012) kvalitative studie. Her viser hjemmesygeplejerskerne modvilje mod at henvise til fysioterapi, bl.a. fordi de ikke kender til fysioterapeuternes arbejde. Vores informanter udtrykker ønske om at få mere viden om fysioterapeutens arbejde, f.eks. i form af undervisning. Dette mener Nelson, Hasson & Kernohans (2012) informanter ligeledes er en oplagt mulighed for fysioterapeuterne for at udbrede viden omkring deres fag. Generelt bunder hjemmesygeplejerskernes modvilje i, at de ikke har et kendskab til og et samarbejde med fysioterapeuterne i distriktet. Modsat har vores informanter alle muligheder for at samarbejde med hinanden, da de alle er tilknyttet samme hospitalsafdeling. Side 43 af 70

45 Alle informanterne giver umiddelbart udtryk for et godt samarbejde blandt alle faggrupperne, hvor alle bliver hørt og respekteret. Alligevel kommer det frem, når der gås lidt i dybden, at fysioterapeuten ikke har samme indflydelse som sygeplejerskerne og lægerne. Her påtales en kommunikationsvej, som går fra fysioterapeuten gennem sygeplejersken til lægen, hvilket kan tyde på et hierarki. Informanterne mener dog ikke selv, at der er et hierarki i samarbejdet, men kun rent fagmæssigt. Ifølge Lauvås & Lauvås (2004, s. 116) kan det i en organisation som et hospital næsten ikke undgås, at der opstår hierarki. Dette skyldes, at fysioterapi er en yngre profession end læge og sygeplejerske, og fysioterapeuten derfor er nødsaget til at indordne sig i det allerede eksisterende hierarki. Der er kun én fysioterapeut tilknyttet afdelingen, og samme fysioterapeut er desuden tilknyttet en anden afdeling. Dette påvirker hendes synlighed og indflydelse på afdelingen og skaber frustrationer hos de interviewede fysioterapeuter. En fysioterapeut, der ikke er på afdelingen i længere tid end tre timer dagligt, kan nemt overses, og den korte tid hun har, skal rettes mod patienterne frem for de ansatte. Lauvås & Lauvås (2004, s. 116) beskriver, at en ny profession som fysioterapi nemt kan blive små isolerede øer, som ikke kan bidrage til det fælles samarbejde. Hermed øges sandsynligheden for, at deres kompetencer ikke bliver brugt, og fysioterapeuten bliver usynlig Palliation som uddannelsesfag I vores forforståelse beskriver vi vores egen manglende erfaring med palliativ fysioterapi, og at vi ikke har stiftet bekendtskab med området gennem vores uddannelse. I vores resultater fremgår det ligeledes, at fysioterapeuterne havde meget begrænset viden om området inden arbejdet på denne afdeling. De husker ikke at have fået undervisning i palliation gennem uddannelsen. Desuden nævner den ene, at det virker som om, man skåner fysioterapeutstuderende for at arbejde med døende patienter. Hun mindes i hvert fald ikke at have set en fysioterapeutstuderende på afdelingen. Fysioterapeuten ønsker, at palliation bliver et fag på uddannelsen, ligesom det er på sygeplejerskeuddannelsen. For alle fysioterapeuter vil på en eller anden måde komme i kontakt med døden, enten i forbindelse med patienter eller pårørende til patienter, for alle mennesker skal forholde sig til døden på et tidspunkt i livet. Derfor er det relevant at inddrage emner som død og palliation etc. i løbet af uddannelsen, så de studerende føler sig rustede, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Side 44 af 70

46 8. Konklusion Projektet viser, at der ikke forefindes megen litteratur vedr. palliativ fysioterapi. Teorien fortæller, at de behandlingsmetoder, der kan benyttes, bl.a. er lymfødembehandling, massage, ledmobilisering, fysisk aktivitet, lungefysioterapi og el-terapi. Dette stemmer nogenlunde overens med det, der bliver benyttet i praksis. Dog er det ikke alle behandlingsmetoderne, der bliver taget i brug på netop denne afdeling, da der primært benyttes lymfødembehandling og massage som afspænding. Dette skyldes, at fysioterapeuten har overtaget en central omsorgsrolle overfor patienterne, som sygeplejersken tidligere varetog. Tiden benyttes mere på at lytte og tale med patienten ift. behandling af andre patientgrupper. Fagpersonalet på denne afdeling er generelt positive overfor palliativ fysioterapi, da de alle mener, at det gavner patienterne. Dette på trods af deres begrænsede viden om, hvad palliativ fysioterapi indebærer. Informanterne gav udtryk for, at de ønskede mere viden om fysioterapeuternes viden og evner. Særligt ift. de fysioterapeutiske teknikker for bedre at kunne vurdere, hvornår en patient har behov for fysioterapi. Udadtil fungerer det tværfaglige samarbejde omkring de palliative patienter, men reelt ses et hierarki ift. faggruppernes indflydelse. Fysioterapeuten er ikke synlig nok i det daglige arbejde, da hun også er tilknyttet andre afdelinger. Dette påvirker fysioterapeutens indflydelse i det tværfaglige team. Informanterne fortæller, at man tidligere havde konferencer i de forskellige teams, hvor fysioterapeuten aldrig har deltaget. Derfor vil det være relevant at afholde tværfaglige konferencer i de forskellige teams, hvor både fysioterapeuten, lægerne, sygeplejerskerne og andet relevant fagpersonale deltager. For at dette kan fungere optimalt, vil det være at fortrække, at der bliver tilknyttet min. en ekstra fysioterapeut på afdelingen. 9. Perspektivering Behovet for palliativ fysioterapi bliver større i trin med, at flere lever længere med en livstruende sygdom. Fysioterapeuten spiller en væsentlig rolle i rehabilitering, men i palliative sammenhænge er fysioterapeuter mindre synlige. Det lader til, at det er forskelligt fra hospital til hospital, afhængig af hvorvidt de har en palliativ afdeling. Med et stigende behov er det nødvendigt, at viden om palliativ fysioterapi bliver udbredt, samt at behovet for flere fysioterapeuter, der beskæftiger sig med palliativ fysioterapi, øges. Dette kan gøres Side 45 af 70

47 ved at inddrage dele af palliationen i undervisningen på fysioterapeutuddannelsen, hvilket allerede sker til foråret Her vil man øge fokus på cancerpatienter og palliation i faget sygdomslære. På længere sigt ser vi gerne, at palliation bliver et fag for sig på uddannelsen. I dette fag skal palliativ fysioterapi inddrages ift. de diagnosegrupper, det er relevant for. I faget bør man også vide, hvad de andre faggrupper kan bidrage til for at bedre det tværfaglige samarbejde. I forbindelse med dette, skal der være mulighed for at stifte bekendtskab med palliative patienter gennem de efterfølgende praktikker. Gennem undervisningen håber vi på, at nyuddannede fysioterapeuter føler sig rustede til arbejdet med palliative patienter, og har lyst til at arbejde med dette fremover. Inden projektets begyndelse var vores intention at udbrede budskabet om fysioterapeuters evner og viden på den tilknyttede urologiske afdeling. Vi ved allerede nu, at afdelingen har i sinde at bruge projektet til at udbrede viden om, at fysioterapi rummer flere muligheder til den palliative patient, end de i forvejen kender til og benytter sig af. Kontaktstedet vil benytte projektet til at bedre den fysioterapeutiske behandling på afdelingen. Den nyopdagede fysioterapeutiske rolle er ikke blot relevant til palliative patienter, men også andre patientgrupper med f.eks. livsstilssygdomme. Dette gælder bl.a. hjertepatienter, som ligeledes har behov for ekstra omsorg, da hjerteproblematikker ofte medfører stresssymptomer, selvom problemet evt. ikke er livstruende. Vores forslag til udbredelse af fysioterapeuters palliative viden er primært gennem informations- og undervisningsdage. Fysioterapeuter skal være bedre til at blive hørt, samt at stole på at vores faglighed kan bidrage til forbedringer af patienternes livskvalitet og generelle velbefindende. I forlængelse af dette projekt, kan fremtidige projekter undersøge samme problemstillinger på andre palliative afdelinger andre steder i landet. Disse projekter kan sammenlignes, for at se hvordan palliativ fysioterapi benyttes på diverse palliative afdelinger. Desuden kan der udarbejdes caserapporter omhandlende den fysioterapeutiske behandling, samt fysioterapeutens rolle. Andre kvalitative projekter kan omhandle patienternes egne holdninger og oplevelser med palliativ fysioterapi, samt andre fysioterapeuters holdninger og viden til den palliative fysioterapi. Side 46 af 70

48 Litteraturliste Aftale om Finansloven for 2011 (2010). Aftale om Kræftplan III. Lokaliseret d. 31. oktober 2012 på: %20dokumenter/KraeftplanIII/Aftaletekst-kr%C3%A6ftplan-III.ashx Ammundsen, I.N., & Kjems, E. (2012, 14. september). Behandling af tilbagefald ved prostatakræft. Lokaliseret d. 30. november 2012 på: bagefald+prostatakraeft/tilbagefald+prostatakraeft/ Birkler, J. (2005) Videnskabsteori: en grundbog. København: Munksgaard Danmark Engeset, A., & Petlund, C.F. (2000). Lymfødem: Klinikk og behandling. Oslo: Gyldendal Akademisk AS Eriksen, J. & Jensen, N.-H. (2002). Smerter. I: Sjøgren, P., Mørch, M. M. & Eriksen, J. (Red.) Håndbog i palliativ medicin (s ). København: Munksgaard Danmark Grønvold, M., Rasmussen, M., & Hansen, K. (2011). Dansk Palliativ Database: Årsrapport København: DMCG-PAL Gulde, I., Oldervoll, L.M. & Martin, C. (2011). Palliative Cancer Patients Experience of Physical Activity. Journal of Palliative Care, vol. 27 (nr. 4), s Hansen, N. (2012, 16. oktober). Lymfødem. Lokaliseret d. 30. november 2012 på: m/ Helbostad, Paltiel & Frantzen (2007). Fysioterapi. I: Kaasa, S. (Red.), Palliasjon: Nordisk lærebog (2. udg., s ). Olso: Gyldendal Norsk Forlag Hillgaard, L. (2005). Sorg og krise. I: Hauge, L. & Brørup, M. (Red.), Gyldendals psykologihåndbog (3. udg., s ). København: Gyldendal Hovmand, B. & Præstegaard, J. (2002). Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi en introduktion. Nyt om forskning (nr. 2), s Side 47 af 70

49 International Association for the Study of Pain (2012, 22. maj). IASP Taxonomy. Lokaliseret d. 18. oktober 2012 på: pain.org/content/navigationmenu/generalresourcelinks/paindefinitions/default.htm# Pain Kaasa, S. (2007), Palliativ medisin en introduksjon. I: Kaasa, S. (Red.), Palliasjon: Nordisk lærebog (2. udg., s ). Oslo: Gyldendal Norsk Forlag Kaasa, S. & Borchgrevink, P.C. (2008). Hva er smerte? Et klinisk perspektiv. I: Kaasa, S. (Red.), Palliasjon: Nordisk lærebog (2. udg., s ). Oslo: Gyldendal Norsk Forlag Klahr, A. & Sjöberg, N.E. (2010). Smerter. I: Linde, N. & Borg, J. (red.) Lærebog I massage: Manuel vævsbehandling for fysioterapeuter (2. udg., s ). København: Munksgaard Danmark Kumar, S., & Jim, A. (2010). Physical Therapy in Palliative Care: From Symptom Control to Quality of Life: A Critical Review. Indian Journal of Palliative Care, Vol. 16 (nr. 3), s Kutner, J.S., Smith, M.C., Corbin, L., Hemphill, L., Benton, K., Mellis, B.K.,, Fairclough, D.L. (2008). Massage Therapy versus Simple Touch to improve Pain and Mood in Patients with Advanced Cancer. Annals of Internal Medicine, Vol. 149 (nr. 6), s Kvale, S. & Brinkmann, S. (2008). Interview: Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag Laakso, EL., McAuliffe, AJ., & Cantlay, A. (2003). The Impact of Physiotherapy intervention On Functional Independence and Quality of life In Palliative Patients. Cancer Forum, Vol. 27 (nr. 1). Lauvås, K. & Lauvås, P. (2004). Tværfagligt samarbejde: Perspektiv og strategi (2. udg.). Århus: Klim Malterud, K. (2003). Kvalitativemetoder i medisinsk forskning: En innføring (2. udg.). Oslo: Universitetsforlaget Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medisinsk forskning: En innføring (3. udg.). Oslo: Universitetsforlaget Melzack, R. (1982). The challenge of pain (2. udg.). London: Penguin Books Side 48 af 70

50 Melzack, R. (1993). Pain: Past, Present and Future. Canadian Journal of Experimental Psychology, vol.47 (nr. 4), s Melzack, R. (2001). Pain and the Neuromatrix in the Brain. Journal of Dental Education, vol. 65 (nr. 12), s Melzack, R. & Casey, K.L. (1968). Sensory, Motivational, and Central Control Determinants of Pain: A New Conceptual Model. I: Kenshalo, D.R. (Red.), The Skin Senses (s ). Springfield: Thomas Books Moyer, C.A., Rounds, J., & Hannum, J.W. (2004). A Meta-Analysis of Massage Therapy Research. Psychological Bulletin, vol. 130 (nr. 1), s Nelson, L.A., Hasson, F. & Kernohan, W.G. (2012). Exploring district nurses reluctance to refer palliative care patients for physiotherapy. International Journal of Palliative Nursing, vol. 18 (nr. 4), s PAVI (u.å. a). WHO s definition af palliation. Lokaliseret d. 12. november 2012 på: PAVI (u.å. b). Palliation og PAVI på finansloven. Lokaliseret d. 31. oktober 2012 på: PAVI (u.å. c). Om palliation. Lokaliseret d. 12. november 2012 på: Pedersen, B. (2008). Motionens Betydning for befolkningens generelle sundhed og sygelighed. I: Beyer, N., Lund, H., & Klinge, K. (red.), Træning i Forebyggelse, Behandling og Rehabilitering (s ). København: Munksgaard Danmark. Pedersen, B., &, Andersen, L. (2011). Fysisk Aktivitet: håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen Pilmark, V. (2012). 10 myter om kræft. Fysioterapeuten (nr. 3), s Ramian, K. (2012). Casestudiet i Praksis. (2. udg.). København: Hans Reitzelz Forlag Side 49 af 70

51 Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i Praksis: Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark. Sundhedsstyrelsen (1999). Faglige retningslinier for den palliative indsats: Omsorg for alvorligt syge og døende. København: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (2011a). Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (2011b). Årsrapport København: Sundhedsstyrelsen Verdenslægeforeningen (2000, oktober). Helsinki-deklarationen. Lokaliseret d. 14. november 2012 på: %20og%20regler/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN Side 50 af 70

52 Bilagsliste Bilag 1: Søgematrix Bilag 2: Første søgehistorik Bilag 3: Anden Søgehistroik Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Informationsbrev Bilag 6: Samtykkeerklæring Bilag 7: Koder (1. udkast) Bilag 8: Datamatrix (endeligt resultat) Bilag 9: Artikelvurdering Bilag 10: 10 myter om kræft, fysioterapi og træning Side 51 af 70

53 Bilag 1: Søgematrix Problem Intervention Outcome Palliative care OR Palliative physiotherapy OR Pain treatment OR Prostate cancer OR Cancer Physiotherapy OR Physical activity OR Massage OR Muscle strength training OR Physical training OR TENS OR Lymphoedema treatment Reduced pain OR Improved quality of life OR Pain relief Side 52 af 70

54 Bilag 2: Første søgehistorik Side 53 af 70

55 Bilag 3: Anden Søgehistroik Side 54 af 70

56 Bilag 4: Interviewguide Interviewguide, Læge & sygeplejerske Formål med interview: Formålet med dette interview er, at afdække lægens og sygeplejerskens oplevelse og forståelse af den fysioterapeutiske behandling, de modtager, samt generelt. Fortrolighed: Som skrevet i brevet er vores interview 100 % anonymiseret. Vi optager samtalen, for bagefter at kunne transskribere den, så vi kan bruge den i projektet. Vi sletter båndet når vi har været til eksamen. Hvis der er noget, du ikke har lyst til at svare på undervejs, er det helt i orden. Har du spørgsmål inden vi går i gang? Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Demografiske spørgsmål Hvad er din stilling? Hvornår blev du uddannet? Hvor længe har du været ansat her, både hospitalet og afdelingen? Er du kun tilknyttet denne afdeling? (Hvis nej, hvor ellers?) Hvor længe har du arbejdet med palliation? Hvad er palliativ fysioterapi ud fra teori og praksis Hvordan blev du introduceret til området? Har du modtaget kurser inden for palliation? Hvad synes du om mængden af litteratur på området? Synes du det er nemt eller svært at finde noget uddyb? Hvilke faggrupper indgår i den palliative behandling? Hvilke roller har de? (sygeplejerske = plejer) Oplever du at der er hierarki? Og hvordan? Er der noget du kunne tænke dig at ændre ved det tværfaglige samarbejde? - Hvad? Hvad forstår du ved palliation? Side 55 af 70

57 Hvad forstår du ved palliativ fysioterapi? Hvordan har du fået kendskab til palliativ fysioterapi? Hvad ser du som den største forskel mellem palliativ fysioterapi og alm. fysioterapi? Hvordan er sammenhængen mellem teori og praksis Hvordan er opfattelsen af palliativ fysioterapi blandt patienter og personale på et hospital Oplever du at patienterne er motiveret for fysioterapi? - Hvordan? Hvad oplever du at patienterne får ud af palliativ fysioterapi? Hvad tror du patienter selv synes de får ud af behandlingen? Hvad er din holdning til palliativ fysioterapi? Virker det? Hvad tror du patienternes holdning til palliativ fysioterapi er? Virker det? Hvad er hospitalets holdning til palliativ fysioterapi? Hvordan oplever du de andre faggruppers holdning til fysioterapi? Hvordan er sammenhængen mellem opfattelserne af OBS til os selv: Hvad bliver der sagt? palliativ fysioterapi blandt patienter og personale Hvad bliver ikke sagt? Afsluttende spørgsmål Er der noget jeg mangler at spørge om? Har du mere du gerne vil sige eller spørge om før vi afslutter interviewet? Side 56 af 70

58 Bilag 5: Informationsbrev Vedrørende Interview Vi er tre fysioterapeutstuderende fra Professionshøjskolen Metropol i København. Vi er på 14. og sidste modul, hvor vi er i gang med vores afsluttende bachelorprojekt. Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge sammenhængen mellem holdningen til lindrende fysioterapi til uhelbredeligt syge blandt patienter og fagpersonale på XXX Hospital, Urologisk afdeling. For at belyse dette projekt, vil vi gerne interviewe dig, for at få et grundigt indblik i, hvilke oplevelser du har haft i forbindelse med den fysioterapeutiske behandling. Det hele vil komme til at foregå på XXX Hospital. Interviewet vil foregå i et uforstyrret lokale, hvor kun du og to af os vil være til stede. Det kommer til at foregå i dit tempo, og hvis du har brug for pause undervejs, er det helt i orden. Vi regner med, at interviewet vil vare ca min. Interviewet vil blive optaget på diktafon, for senere at blive udskrevet og analyseret, så vi kan bruge det som datamateriale i vores projekt. Alle informationer vil blive behandlet fortroligt, og når projektet er færdigt, vil man ikke kunne genkende enkelte personer. Du kan således bevare fuld anonymitet. Efter vores eksamen i januar 2013, vil både optagelser og udskrifter blive slettet og destrueret. Side 57 af 70

59 Vi vil understrege, at deltagelse i interview er frivilligt. Du kan på et hvert tidspunkt undlade at svare på spørgsmål, eller vælge at afslutte. Dette gælder også selvom du har underskrevet samtykkeerklæringen. Hvorvidt du ønsker at deltage eller ej, vil på ingen måde påvirke dit videre behandlingsforløb. Hvis du ønsker at deltage i projektet, bedes du melde tilbage til XXX, klinisk oversygeplejerske på afdelingen. Derefter vil vi komme ud på afdelingen for at give dig mundtlig information, samt aftale tid og sted for interview. Har du spørgsmål vedrørende projektet, er du meget velkommen til at henvende dig til os. Har du spørgsmål vedrørende deltagelse i interviewet kan du henvende dig til vores kontaktperson XXX. Med venlig hilsen Katrine Kjeldsen Malene Hansen Camilla Remvold Mobil: XXX XXX Side 58 af 70

60 Bilag 6: Samtykkeerklæring Informeret samtykke Jeg bekræfter hermed, at jeg efter at have modtaget information vedrørende projektet, såvel mundtligt som skriftligt, indvilliger i at deltage i det beskrevne projekt. Jeg er informeret om at deltagelsen er frivillig, og at jeg når som helst kan trække mit udsagn om deltagelse tilbage, uden at det vil påvirke min nuværende og fremtidige behandling. Dato: Underskrift: Side 59 af 70

61 Bilag 7: Koder (1. udkast) Baggrund for område: - kode: Introduktion til palliation (F1) (L2) (S1) (S2) (L1) - kode: uddannelse (F1) (L2) (S1) (L1) - kode: kurser (F2) (S2) Patienterne: - kode: patient historie (F1) (F2) - kode: medindflydelse (F1) - kode: kommunikation (F1) - kode: patient oplevelse (F1) (L2) (S1) - kode: patient udbytte (L2) (S1) (F2) (S2) (L1) - kode: motivation (S1) (F2) (S2) (L1) - kode: patient holdning (S1) (S2) Palliation: - kode: Definition af palliation (F1) (L2) (S1) (F2) (S2) (L1) - kode: håndtering af patienter og pårørende (F1) (F2) (L1) Palliativ fysioterapi: - kode: efteruddannelse (lymfeødem) (F1) (F2) - kode: definition på palliativ fysioterapi (F1) (L2) (S1) (F2) (S2) - kode: fysioterapeutens rolle (F1) (F2) (S2) (L1) - kode: fys. behandling (F1) (F2) (S2) (L1) - kode: definition på almindelig fysioterapi (F1) (L2) (S1) (L1) - kode: kommunikation (pal. fys.) (F1) (F2) (L1) - kode: påvirkning på fys (F1) - kode: faggruppers holdning (L2) (S1) (S2) (F2) (L1) - kode: fys. holdning (F2) Tværfagligt samarbejde: - kode: fysioterapeuten indflydelse (F1) (F2) (S2) (L1) - kode: faggrupper (F1) (L2) (S1) (F2) (S2) (L1) - kode: roller (F1) (L2) (SI) (F2) (S2) (L1) - kode: hierarki (F1) (L2) (S1) (S2) - kode: konference (L2) (S2) - kode: kommunikation (L2) (S2) - kode: fys. synlighed (L2) (F2) (S2) - kode: uddannelse (L2) - kode: samarbejde (L1) Viden om område: - kode: Litteratur (F1) (L2) (F2) - kode: uvidenhed (L2) (S2) (L1) - kode: mere viden (L2) (S1) (L1) - kode: palliationsmappe (S1) (L1) - kode: fys. behandling (S1) Side 60 af 70

62 Bilag 8: Datamatrix (endeligt resultat) PALLIATIV FYSIOTERAPI DEFFINITION AF PALLIATION FORSKELLEN PÅ ALMEN OG PALLIATIV FYSIOTERAPI FYSIOTERAPEUTISK BEHANDLING HÅNDTERING AF PATIENTER OG PÅRØRENDE FYSIOTERAPEUTENS OVERSETE ROLLE PATIENTUDBYTTE FYS1 FYS2 SYG1 SYG2 L1 L2 51: xxxxxx 105: xxx 111: x 115: xx 121: xxx 62: xxxxx 68: xxxx 76: xx 82: xx 86: x 102: xx 89: xx 124: xx 189: x 194: xxx 338: xx 229: xxxxx 249: xxxx 283: xxx 87: xx 344: xx 297:xxx 305: xx 131: xx 144: xx 117: xxxx 153: xxx 181: xxx 189: xxxx 211: xxxx 289: xxxxxxxx 476: xxxxx 504: xx 115: xxxxxxxx 161: xxxx 328: xxxxxx 335: xx 264: x 272: xx 277: xx 300: xx 180: xxx 175: x 154: x 107: x 184: xxxx 190: xxxxx 202: xxxx 324: xxxx 368: xxxxxx 219: xxxxxxxx 243: xxxxxxxxxxx 259: xxxxxxxx 203: xx 213: xx 215: x 192: xx 261: x 337: xxxx 246: xxx 227: xx 245: x 282: x 172: xxx 174: xxxxx 293: xxxx 302: xxx 31: xxxxx 102: xxxxxxx 199: xxxx 193: xxx 199: xx 183: xxxx 211: xxx 111: xxx 129: xx 131: xxxx 147: xxxx 152: x 157: xxx FAGGRUPPERS HOLDNING (PAL. FYS) 315: xxxxxxxx 272: xxxxxxx 281: xx 309: xxx 276: xxx 216: x 221: xx 261: xxx 161: xxx Side 61 af 70

63 VIDEN OM OMRÅDET INTRODUKTION TIL PALLIATION UDDANNELSE LITTERATUR MANGLENDE VIDEN OM PALLIATIV FYSIOTERAPI MERE VIDEN OM PALLIATIV FYSIOTERAPI 38: xxxx 47: x 40: xx 319: xxxxxx 330: xx 360: xx 168: xxx 182: xx TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE SAMARBEJDE 376: xxxxxxxxxx 389: xxxxx FYSIOTERAPEUT SYNLIGHED FYSIOTERAPEUT INDFLYDELSE 18: xx 22: xxx 94: xx 44: xxxxxxxxxxx 84: xxxxxx 141: xxx 93: xxxxxxx 64: xxx 43: xxx 23: xx 30: xx 345: x 354: xx 111: xx 125: x 130: xx 143: xxxx 313: x 428: xxxxxx 168: xxxxx 318: xxxxxxxxx 372: x 416: xxxxx 278: xxxxxxxxxxxx 359: xxxxxx 135: xxxx 157: xxxxxxxxx 459: xxxx 333: x 337: xxx 430: xxxxxxxx 88: xxxxxx 115: xxx 76: xxxxx 82: x 204: xxxx 245: xxxxx 37: x 118: xx 121: xx 194: xx 260: xxxx 292: x 197: x 75: xxxxxx 82: x 340: x 182: xxx 126: xxxxx 142: xxx 148: xxx 169: xxx 328: xx 239: xx 95: x 99: xxx 226: xxxx Side 62 af 70

64 Bilag 9: Artikelvurdering Side 63 af 70

65 Side 64 af 70

66 Side 65 af 70

67 Side 66 af 70

68 Side 67 af 70

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer

Læs mere

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Palliation til børn og unge og deres familier

Palliation til børn og unge og deres familier Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

TrP Akupunktur kursus

TrP Akupunktur kursus TrP Akupunktur kursus Hvad er jeres forventninger og erfaringer med emnet? Vores forventninger er at i bliver fortrolige med TrP aku, og at i føler jer rustet til at behandle med nåle overfor visse smertetilstande.

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft

Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft Tidlig, palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft Rødder & Ruter 2019 Hotel Nyborg Strand Palliationssygeplejerske Birgitte Zellweger Læge PhD Lise Nottelmann 1 Disposition Baggrund og

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere