DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr TROMMEN NYINDRETTET: HØRSHOLM GØR DET IGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr 3. 2015 TROMMEN NYINDRETTET: HØRSHOLM GØR DET IGEN"

Transkript

1 Nr DANMARKS BIBLIOTEKER TROMMEN NYINDRETTET: HØRSHOLM GØR DET IGEN DB Politisk Topmøde Hvad er bibliotekets værdi? Fuld opbakning til DB Strategi 2020 Interview: Puk Damsgård Nudging vejen frem Gilleleje: Brugsforening bygger bibliotek ORDKRAFT Ordblinde bedre service Randers er Danmarks bedste læsekommune Leder: Skal fremtidens bibliotek indeholde bøger?

2 Forside: Større åbenhed og supermøbler, inspireret af Trommens form, kendetegner Arkitema Architects nyindretning af Hørsholm bibliotek og kulturhus i Foto: Trommen.dk. LEDER SKAL FREMTIDENS BIBLIOTEK INDEHOLDE BØGER? Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 19 årg., nr. 3 juni 2015 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: Redaktør Hellen Niegaard ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 15. august 2015 Tidligere numre og artikler Se Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Kunne man historisk forestille sig biblioteker, som ikke indeholder bøger? Eller som kun havde adgang til nogle få, og hvor man så kunne henvise til, hvor man kan købe resten? For mig vil en vigtig del af biblioteket altid være at formidle litteratur og at give adgang til viden. Uanset om den findes i en fysisk bog, en database eller i en digital e-bog. Det er en politisk vision, at borgerne skal have fri og lige adgang til information, læring og kulturel udfoldelse. Og det er resultatet af en politisk kamp, at det er blevet muligt for bibliotekerne at sikre denne ret. Siden starten af 1900-tallet har Danmarks Biblioteksforening kæmpet for, at bibliotekerne skal have ret til at købe og udlåne alle bøger. Den kamp blev vundet i 1947, hvor der blev indført en biblioteksafgift, en kulturstøtte til forfatterne, og til gengæld har bibliotekerne så fået undtagelser i ophavsretten, så de har ret til at købe og udlåne alle fysiske bøger. Retten gælder nemlig ikke bøger, når de bliver digitale. Det synes jeg, er et helt centralt emne, når vi skal skabe grundlaget for fremtidens biblioteker. Den kamp er stadig politisk. At bibliotekerne får en ret til at købe og formidle viden og kultur, også når den bliver digital. Jeg er glad for, at ereolen.dk i Danmark har forhandlet sig frem til, at bibliotekerne kan formidle de fleste af de udgivne e-bøger, men vi skal også være bevidste om, at det er dyrt for bibliotekerne, og at aftalerne kun gælder et halvt år ad gangen. Forlagene kan nemlig helt selv afgøre om bibliotekerne må købe og udlåne deres bøger, og det kan jo godt presse prisen i vejret. Det er blandt andet en af årsagerne til, at jeg stillede op og netop er blevet valgt til Executive Committee i EBLIDA The European Bureau of Library, Information and Documentation Associations på dennes årsmøde i Riga, Letland. Bibliotekernes mulighed for at sikre borgerne fri og lige adgang til information er nemlig bestemt af ophavsretslov, og den lovgivning bliver i høj grad udformet på europæisk plan. Derfor har jeg valgt at bruge nogle kræfter i EBLIDA, hvis primære formål på EU-niveau er at sikre borgerne adgang til information og kultur via bibliotekerne. EBLIDA arbejder målrettet med ophavsret og den tilhørende lovgivnings indflydelse på bibliotekernes arbejde. F.eks. i samarbejde med IFLA, den internationale biblioteksorganisation. Borgernes adgang til viden og adgang til at deltage i den demokratiske proces er under pres i et stadigt mere digitalt samfund. Jeg vil derfor, som medlem af EBLIDAs bestyrelse, arbejde for at styrke bibliotekernes mulighed for at give borgerne digital adgang til viden, kultur og information på tilsvarende vilkår, som de i dag har til trykt materiale. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus. På e-bogsområdet ser jeg også store muligheder for, at der på europæisk niveau, med EBLIDAs mellemkomst og med afsæt i de danske erfaringer, etableres bedre forretningsmodeller biblioteker og rettighedshaverne imellem i samarbejde med europæiske politikere.

3 INDHOLD Aktuelt drøftes EU-kommissionens Digital Single Market Strategy og biblioteket. Særlig dets muligheder for også digitalt at leve op til den hidtil høje kvalitet. Spørgsmål som DBs Strategi 2020, der fik fuld støtte på DBs Årsmøde april, tager fat på. Det har været et forrygende år, fortalte DBs formand, Steen B. Andersen, til det bibliotekspolitiske topmøde. Forrygende var også selve mødet ifølge de 500 deltagere bestående af politikere, fagfolk og specialister. Læs side Debat om folkebibliotekets værdi, og om man i det hele taget skal måle på det, var oppe at vende i begge dages diskussioner. Politisk er der store forventninger til biblioteket. Som bibliotek fysisk og digitalt. Som sted for dannelse, læring livsmestering. Og som demokratiets lokale mødested. Værtsbyen Aarhus viste, hvordan med byens store kulturbyggeri, Dokk1, på havnen. Det åbner den 20. juni. Få også idéer til sommerlæsning fra interview med vinderen af Læsernes Bogpris, Puk Damgård. Og læs, hvordan litteraturen ændrede Dennis Kristensens liv. God sommer! Hellen Niegaard Skal fremtidens bibliotek indeholde bøger? Højt til overliggeren digitaliseringsstrategien Michel Steen-Hansen Nyhedsklip Svensk Biblioteksförening 100 år Nudging i de åbne biblioteker Jon Madsen Ballerup viser vejen gymnasiebetjening Tue Gaston Litteraturen ændrede mit liv Martin Lundsgaard-Leth Læsernes Bogpris Interview med Puk Damsgård Hellen Niegaard Bibliotekspolitisk Topmøde DB Årsmøde 2015 i highlights Fuld opbakning til DB Strategi 2020 Hvad er folkebibliotekets værdi? Politisk paneldebat Hellen Niegaard Kan man måle kultur? Skal man? Hanne Pigonska DB Topmødet set af to IVA-studerende Kulturministeren: Lad os lege i livstræets krone Annette Brøchner Lindgaard Nye rum i rummet: Trommen i Hørsholm Hellen Niegaard Bibliotekskompasset rundt Sverige: 100 år i tykt og tyndt Per Nyeng ORDKRAFT et reelt tilløbsstykke Hellen Niegaard Fremtidens Bibliotek set fra Norge Elsebeth Tank Kulturhavn Gilleleje Dennis Kristensen: Pelle Erobreren vigtig for vejen til formandsjob... 9 Bogbjerget. Knaldgult oplevelsesrum for børn i Trommen Randers: Bedste læsekommune for fællesskabet i Nordbyen læser Ordblinde er velkomne Helle Mortensen Kulturkufferter til børn Ann Poulsen 28 Randers: Danmarks bedste læsekommune 32 NEXT konference

4 AKTUELT HØJT TIL OVERLIGGEREN Startskud gået til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og til bibliotekernes andel i den Et af startskuddene til en ny udgave af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi stod Digitaliseringsstyrelsen for i foråret med en temadag i Industriens Hus. Det handlede om målsætninger for og veje til fremtidens offentlige service. Hvordan får vi sat skub i udviklingen for datadrevne myndigheder, så potentialerne realiseres, - hvor ses driverne, incitamenter og barrierer for udviklingen? Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard (B) affyrede det første skud. Vi skal være enestående ambitiøse, når vi med den nye strategi sætter retningen for den offentlige sektor i digitale rammer. Og det er bydende nødvendigt, at vi ikke sætter tilliden til det offentlige over styr undervejs. Så var dagsordenen sat med højt til overliggeren. Lige nu sker det hele på debatniveau. Det egentlige udspil ventes i efteråret, hvorimod KL s udspil til Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi inkl. omtale af bibliotekerne blev udsendt i foråret med invitation til debat og høring i kommunerne. Personligt håber jeg, de to udspil bliver til ét. I forhold til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi var bibliotekerne ikke direkte på dagsordenen. Heldigvis er de svære at komme uden om. Selvom der ikke var mange fra sektoren ud over dagens udsendte fra DB, kom en del af eftermiddagen til at dreje sig om dem og om mødet med borgeren, når det offentlige digitaliserer. Hvordan sikrer vi, at brugerne får den nødvendige assistance, når de oplever udfordringer med de fællesoffentlige løsninger? Hvordan sikres det, at borgerne og virksomheder får en god og helhedsorienteret brugeroplevelse, når de søger hjælp? Svaret på det spørgsmål var og er jo i høj grad BIBLI- OTEK. Det lå da også i kortene, da Thomas Jakobsen, direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i København, fortalte om hvor aktivt bibliotekerne var tænkt ind i Københavns strategi, når det gjaldt om at understøtte borgernes brug af de digitale løsninger. Hver workshop pegede på et konkret løsningsforslag, som man ønskede at spille ind til strategiarbejdet. Her kom der mange input om bibliotekerne, da de bedste bud blev præsenteret i den store sal i Industriens Hus. Simpelthen fordi bibliotekerne spiller en afgørende rolle, når det kommer til det led, der handler om at møde borgerne der, hvor de er. Det skal vi også huske på, når der laves digitaliseringsstrategier ude i de enkelte kommuner. Vi skal gøre opmærksom på, hvilken afgørende rolle bibliotekerne spiller for en vellykket digitalisering, hvis alle borgere skal med. På samme måde, som vi skal råbe det højt, når der udarbejdes fælles offentlig digitaliserings strategi på landsplan, og det nye regeringsgrundlag skal skrives. En af otte workshop handlede nemlig om Digital borger- og virksomhedsbetjening, og hvordan vi sikrer hjælp og støtte. MICHEL STEEN-HANSEN Direktør, Danmarks Biblioteksforening VELKOMMEN TIL IFLA 2015 Dynamic Libraries: Access, Development and Transformation August i Cape Town, South Africa Information, program og tilmelding på 4

5 AKTUELT [ NYHEDSKLIP...] Ses vi på Folkemødet? Under temaet "Bibliotek - Demokrati - Læring" afholdes i dagene juni biblioteksdebatter i Bibzonen på midten af havnearealet i Allinge, Bornholm. For tredje år i træk bydes på et tætpakket program med debatter, kulturindslag, quizzer og meget andet godt lover arrangørerne bl.a. Statsbiblioteket og Danmarks Biblioteksforening. Følg Folkemødet på db.dk. Alle DB-kandidater til IFLA er valgt. Gloria Perez-Salmeron, Spaniens biblioteksforening, til IFLA President-elect. Kirsten Boelt, Aalborg bibliotekerne og DBs 2. næstformand, til den internationale biblioteksforenings styrende organ, Governing Board, hvor Kent Skov Andreasen slutter sin periode i år. Jakob Guillois Lærkes, Gladsaxe Bibliotekerne, til Public Library Section Committee, mens Søren Dahl Mortensen, Odense Centralbibliotek, kom ind i Children & Young Adults Section Committee. Arbejdet starter for alle på IFLA-kongressen i august. Biblioteksafgiftudspil i høring i april. Biblioteksparaplyen hilser en revision velkommen og bakker op om introduktion af en digital komponent i afgiften, men finder ikke forslaget nytænkende og ambitiøst nok. Udvalget bag udspillet foreslår, at der af den eksisterende biblioteksafgift afsættes en pulje, som stiger fra 4% til 8% i årene 2018 til Danmarks Biblioteksforening så gerne, at man lod den digitale komponent stige automatisk i takt med digitale udlån. Allerede i dag overstiger digitale udlån procentsaten på 4%. Se db.dk høringer. JEG ER SÅ GLAD FOR, AT I FINDES! Ministeren elsker bogbussen. Den kom hver torsdag aften hjemme i Småland, hvor Bah Kuhnke, født i Malmø 1971 af svensk mor og gambiansk far, voksede op. - Bogbussen gav mig håb om, at man kunne noget andet, om at der er mange måder at leve på. Havde det ikke været for den, havde jeg ikke været den, jeg er i dag, lød hendes kærlighedserklæring til biblioteket og bøgerne. Siden blev det Lund Universitetsbibliotek og Malmø Stadsbibliotek, hvor hun bl.a. på Menneskebiblioteket lånte en dansker. Fordi jeg havde så mange fordomme om dem, tilstod den tidligere sportsstjerne og generaldirektør for Ungdomsstyrelsen. Den svenske kultur- og demokratiministers, Alice Bah Kuhnkes (Miljöpartiet), biblioteksengagement er stort, og hendes tale til Svensk Biblioteksförenings 100-års dag den 6. maj 2015 i Lund på Akademiska Borgen på Lund Universitet blev mødt af en begejstret festsal. Fejringen fandt sted under svenske Biblioteksdagarna maj med omkring 620 deltagere. Programmet var bredt. Undertegnede deltog for DB i en paneldebat om internationalt samarbejde. I kølvandet på opdateringen af den svenske bibliotekslov i 2013 (med virkning fra 2014) kommer nu omsider, ikke mindst på opfordring af biblioteksforeningen, en national biblioteksstrategi. Den svenske regering vil hermed styrke bibliotekerne og omsætte loven til praksis. Opgaven ligger hos Kungliga Biblioteket og resultatet forventes i Loven er fælles og omfatter både folke-, skole og høgskolabiblioteker samt universitetsbiblioteker. Læs Per Nyengs omtale af Svensk Biblioteksförenings jubilæumsskrift side 23, og Elsebeth Tanks af mødets key-note tale: Fremtidens bibliotek set fra Norge ved Aslak Sira Myhre, side 27. HELLEN NIEGAARD HVAD ER MENINGEN MED FOLKEBIBLIOTEKET? - Forestil jer et samfund, der ikke havde den slags fælles steder, som biblioteket er en del af. Ingen biblioteker. Ingen forsamlingshuse. Ingen kulturhuse. Ingen sportshaller. Ingen spillesteder. Ingen parker. Ingen teatre. Tænk hvis man kun havde sin egen stue. Og sin egen ipad... - Det ville være et meget fattigere samfund, sagde kulturminister Marianne Jelved (B) bl.a. i sin tale, der afsluttede DBs Årsmøde og Bibliotekspolitisk Topmøde Og det ville ikke mindst være et meget fattigere demokrati. Jeg vil faktisk stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet ville være et demokrati. For hvor skulle vi kunne møde hinanden? Og udveksle spørgsmål og idéer? Hvor man kan udbrede sine synspunkter og blive udfordret på dem. Og sammen finde en fælles mening med vores samfund? - For mig at se, er institutioner som bibliotekerne så fundamentale for vores samfund, at vi slet ikke kan forestille os et egentlig samfund uden, sagde ministeren. Læs mere om hendes budskab i artiklen Lad os lege i livstræets krone side 19 og læs hele reportagen fra årsmødet side Danmarks Biblioteker nr. 3 5

6 SELVBETJENING Foto: Archive NUDGING I DE ÅBNE BIBLIOTEKER Så kan de lære det! Nudging vinder frem som anvendelig metode til at påvirke adfærd. Nu også på biblioteket i de timer, hvor brugerne må klare sig selv. Hvordan kan personalet påvirke brugernes adfærd på biblioteket i den selvbetjente åbningstid, når personalet er gået hjem? Spørgsmålet lyder umiddelbart kontradiktorisk, men fem biblioteker inden for Roskilde Centralbiblioteks betjeningsområde gik sidste år sammen om at undersøge mulighederne i et projekt, som har fået støtte fra Udviklingspuljen under Kulturstyrelsen. Vi havde sat os for at finde ud af, om nudging kunne være et brugbart redskab til at fremme en ønsket adfærd, når brugerne er alene på biblioteket, og vi hyrede firmaet inudgeyou til at guide os igennem anvendelsen af det teoretiske og metodiske apparat, der ligger til grund for denne adfærdspsykologiske tilgang til problemstillingen. Tænk ulogisk! Nudging handler om at tilskynde folk til at vælge de rigtige løsninger ved at gøre det let for dem, ikke ved forbud. Som bibliotekarer er vi vant til at arbejde med logisk tænkning og have stærkt fokus på løsningsmuligheder, så hvor svært kunne det lige være? Meget svært, skulle det vise sig: Folks valg styres nemlig i høj grad af ubevidste og ulogiske præferencer. For at forstå vores brugeres valg var vi derfor nødt til at lægge fagets logiske tænkning på hylden og i stedet tænke ulogisk. Desuden måtte vores løsninger vige for en nærmere analyse af, hvad der egentlig var problemet. Først da det viste sig, at vores problemer lå et helt andet sted, end vi troede, kom vi frem til nogle holdbare forslag til at løse dem; så var der til gengæld også en effekt som kunne måles. Aktiver brugerne Der er ikke noget, der hedder nemme løsninger i virkelighedens verden. Vores projekt skulle holdes inden for den aftalte økonomiske ramme, og når de fleste penge gik til konsulentbistand, kunne vi ikke samtidig lave dyre ombygninger for at ændre brugernes adfærd. Det viste sig heller ikke at være nødvendigt. Da vi først fik tænkt os om, stod vi med to forskellige problemstillinger. De handler begge om at få flere brugere til at hjælpe hinanden, således at en brugers besøg på biblioteket kan skabe værdi for en anden bruger. For hver problemstilling blev en løsningsmulighed afprøvet samtidigt i tre forskellige biblioteker, og så begyndte de statistiske optællinger af før- og eftersituationerne at blive spændende. Skide godt, Egon! Virkemidlerne kostede næsten ingenting, og indkøbslisten lignede nærmest en af Olsenbandens fikse idéer: Vi skal bruge en rulle røde, gule og grønne selvklæbende prikker, 2 meter grønt stof, 3 opslag i A4-størrelse, et kamera, en bøtte grøn maling og et par sætninger skrevet med dymo-tape og monteret på selvbetjeningsautomaterne. Alligevel viste det sig, at vores ganske enkle nudges havde en omgående effekt. Og det var den samme effekt overalt, hvor de blev afprøvet. Resultatet: Antallet af fejlalarmer fra udlånsautomaterne faldt med en tredjedel. Og brugerne begyndte at anbefale bøger til hinanden, da vi fandt en nem metode til at gøre det. Vi har fået indført en ny norm på de åbne biblioteker: Det er nu tilladt at tilbyde sin hjælp til andre, og det er tilladt at modtage hjælp fra andre. Vi nåede vores mål om at få brugerne til at snakke mere sammen, og vi må derfor konkludere, at nudging er en anvendelig metode til at påvirke adfærd også på biblioteket. Projektdeltagerne: Roskilde Bibliotekerne, Vordingborg Bibliotekerne, Guldborgsund-bibliotekerne, Slagelse Bibliotekerne og Bornholms Folkebiblioteker. Der publiceres en rapport om projektet på Kulturstyrelsens Projektbank og til efteråret. JON MADSEN Biblioteksleder, Bornholms Kommune 6

7 GYMNASIEBETJENING BALLERUP VISER VEJEN Med 20 timers ugentlig bibliotekarbistand på Borupgaard Gymnasium er elevernes søgemønster efter information ændret fra stort set ikke at bruge databaserne til at blive én af de skoler, der bruger dem mest i hele verden. Tue Gaston, gymnasiebibliotekar gennem halvandet år, fortæller om succesen. 2g erne skal aflevere deres historieopgave i næste uge, og som altid er nazisme et populært emne. En elev fra en af mediefagsklasserne spørger, om han kan hjælpe med at finde noget om nazi-propaganda. Bibliotekaren Tue stiller et par uddybende spørgsmål, og samtalen drejer ind på Leni Riefenstahl. Hende vil eleven gerne læse mere om. Da samtalen slutter, har Tue en seddel med nogle noter og elevens mailadresse samt en aftale om at sende en mail senest næste dag med nogle flere artikler. De fleste bibliotekarer er driftige folk, og han er ingen undtagelse så Tue opdagede meget snart, at gymnasiebibliotekarer er nødt til at være opsøgende overfor lærere og elever, hvis de ikke skal komme til at kede sig. Han kunne desuden se, at gymnasiet betaler ganske store beløb for nogle abonnementer på databaser, der dengang stort set ikke blev brugt. Derfor iværksatte han en kampagne rettet mod eleverne, der skulle øge deres bevidsthed, dels om databaserne, og dels om, hvad han kan tilbyde dem. Han lavede plakater, han talte på fællessamlinger, og han startede på systematiserede infosøgningskurser, så samtlige elever blev vejledt i brugen af databaserne. Unge gider ikke selv, men står hellere på nakken af hinanden i lange køer foran bibliotekarbordet på biblioteket, når der skal søges efter information og skrives opgaver, lyder det ofte. Måske handler det lige så meget om, at de simpelthen mangler kendskab til mulighederne. En aktuel succeshistorie om bibliotekernes og bibliotekarers rolle i almindelighed, og gymnasiebibliotekarernes i særdeleshed fra Ballerup og Borupgaard Gymnasium kunne tyde på det. Det virkede! For det første er mængden af forespørgsler fra eleverne mangedoblet, for det andet bliver baserne brugt nu. Og ikke bare en lille smule faktisk blev Tue her i foråret kontaktet af databaseudbyderen Gale Publishing, fordi Borupgaard Gymnasium nu er blevet den skole, der bruger World History in Context mest i hele Europa, Mellemøsten og Afrika! - Det handlede simpelthen om fange elevernes opmærksomhed og øge deres bevidsthed om databaserne og om, hvad bibliotekaren kunne tilbyde dem. En historie, der er for god til ikke at dele. Historien starter her. Starten og vendepunktet Det er en almindelig onsdag formiddag i Studiecenteret på Borupgaard Gymnasium. Studiecenteret det var det, man kaldte et gymnasiebibliotek i gamle dage. Der er også stadig bøger, og der er også stadig en bibliotekar, men meget er alligevel ændret siden dengang. Centerets papirbøger bliver f.eks. kun brugt til mindre end hver tiende forespørgsel. I stedet hjælper bibliotekaren eleverne med at søge i de databaser, gymnasiet har abonnement på. TUE GASTON Bibliotekar, Ballerup Bibliotek og Gymnasiebibliotekar, Borupgaard Gymnasium Foto: Borupgaard Gymnasium Da 7

8

9 DB ÅRSMØDE 2015 DENNIS KRISTENSEN: Litteraturen ændrede mit liv Stærke ord fra FOAs formand en tidlig morgen i maj til en fyldt topmødesal på årsmødet i Aarhus. En fortælling der til fulde viser, hvad tidlig læsning og litteratur kan betyde for et menneskes udvikling. Og en fortælling, hvori også biblioteket spiller en rolle. Dennis Kristensen husker ikke, at hans forældre læste højt med undtagelse af Slæbebåden Lille Tut! Alligevel blev bøgerne ikke overset. Lod Dennis og hans brødre f.eks. være med at fyre nytårsraketter af, vankede der bøger i belønning. På samme måde udløste gode karakterer i skolen bogpræmie. Bogsluger for alvor Blandt de få bøger i forældrenes reol stod den tids Internet/Google, Hagerups Konversationsleksikon, et værk i mange bind, der til gengæld blev pløjet igennem fra a til z. Dennis Kristensen var med andre ord en bogsluger og tog først alle 81 Jan-bøger; de blev læst mindst fem gange og gerne to i løbet af en nat. Bøger, bøger Dennis ønskede sig bøger og lånte bøger i massevis på Vanløse Bibliotek. En afgørende begivenhed i Dennis Kristensens litteraturhistorie var, da han i uddrag læste Martin Andersens Nexøs Pelle Erobreren i 2. real. Bogen slog som en hammer... og måtte simpelthen læses i sin helhed. Den fantastiske fortælling om Pelles opvækst og forholdet til sin far i en verden, hvor Danmark ændredes fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund, hvor arbejderbevægelsen gryede i kampen for at give menigmand en plads ved samfundets bord gav Dennis blod på tanden og lyst til at læse mere af og om både Martin Andersen Nexø og arbejderbevægelsen. Litteraturen ændrede mit liv En interesse som har holdt sig siden og på mange måder har været med til at føre Dennis Kristensen ind i det engagement og fagforeningsarbejde, der er årsag til, at han som formand for FOA blev inviteret med til DBs toppolitiske årsmøde som taler. Siden Pelle Erobreren er stort set alt, hvad Dennis Kristensen har kunnet opstøve af Andersens Nexø blevet læst og købt (samlingen fylder næsten en hyldemeter). Købt, ikke mindst, hos de hedengangne københavnske antikvariater, der i dag næsten alle er væk. Kun værket Den tyske fascisme fra 1934 mangler, så hvis nogen har et eksemplar, er Dennis Kristensen meget interesseret! I de kedelige timer og som kompensation for lektielæsning i folkeskolen og gymnasiet fik Dennis Kristensen udover den livslange interesse for Martin Andersens Nexø smuglæst bøger af Hans Kirk, Hans Scherfig og Otto Gelsted. Senere, i tiden som redaktionsbud og vaskerichauffør, hvor der forekom ledige stunder til læsning, blev den udvidet til Henrik Pontoppidan, marxistisk litteraturkritik og flere bøger om arbejderbevægelsens historie og personer. Biblioteket og arbejdspladsen Undervejs har biblioteket har også hjulpet ham. Da jeg startede som portør på Amtssygehuset i Herlev i midten af 1970 erne, fik jeg stor glæde af sygehusets patientbibliotek, som også udlånte bøger til personalet. Ikke mindst fik jeg glæde af en bibliotekar, som fangede min interesse for Nexø og af sig selv kom med både læseforslag og kopier af artikler og forskningsmateriale om Nexø, som jeg aldrig selv ville have fundet, fordi jeg ikke ville have vidst, hvor jeg skulle lede, fortalte Dennis Kristensen blandt andet. Hvilket han efterfølgende uddybede. Jeg tror, at den del af biblioteksdriften er blevet kraftigt beskåret sidenhen. Det er synd. Arbejdspladsen er en rigtig god måde at brede kendskabet til bibliotekernes muligheder ud på, og dermed en af måderne at få sat tryk under folkebiblioteket. For mig hænger kultur og oplysning sammen, og her er bibliotekerne måske den kulturinstitution, som når længst ud blandt danskerne. Gennem arbejdspladserne kunne vi måske nå endnu længere ud. Dennis Kristensen har ikke kun haft glæde af bøger fra biblioteket. Også lydbånd og nu elektroniske bøger har været med til at give mig gode oplevelser ikke mindst på bilture til udlandet, hvor hele familien har hørt med og på de tog- og bilture gennem Danmark, som jobbet for en landsdækkende faglig organisation medfører. Dennis Kristensen lægger ikke skjul på, at det er Martin Andersens Nexøs romaner og forfatterskab, politiske engagement og sociale indignation, der har sat et varigt aftryk. Martin Andersens Nexø ramte noget i ham, der har været med til at forme hans måde at tænke og handle siden da. Dejligt og lidt uventet at møde en læsende mand, som sidder på stor magt på det danske arbejdsmarked og i øvrigt samtidigt har øje for de flere og flere magtesløse, der står uden for arbejdsmarkedet. MARTIN LUNDSGAARD-LETH Biblioteksleder Ikast-Brande Kommune Danmarks Biblioteker nr. 3 9

10 PUK DAMSGAARD Med udlandsjourna PUK DAMSGÅRD SKRIVER SIG IN Søren Kassebeer, Puk Damsgård og Steen B. Andersen Suveræn fortæller Sådan skrev Jeppe Bangsgaard i Berlingske, da vinderen af Læsernes Bogpris blev fundet. Prisen på kr., som Berlingske og Danmarks Biblioteksforening står bag, blev uddelt på Danmarks Biblioteksforenings toppolitiske årsmøde den 16. april 2015 i Aarhus. Den journalistiske fortælling Hvor solen græder af Puk Damsgård blev af læserne, bibliotekerne og avisen valgt foran de øvrige ni nominerede forfattere: Helle Helle, Dy Plambeck, Jens Andersen, Theis Ørntoft, Jesper Stein, Iben Mondrup, Bent Vinn Nielsen, Sarah Engell og Lone Hørslev. Jeg er virkelig overrasket over, at flest har stemt på min bog om Syrien i dét felt af fremragende danske forfattere, lød den umiddelbare reaktion fra Puk Damsgård. For som hun siger: Jeg er jo bare en journalist, der ikke kunne lade være med at skrive om et emne, der rørte mig. Det er ærefrygtindgydende, mente Søren Kassebeer, Berlingskes litteraturredaktør. Han roste Hvor solen græder for dens suveræne blanding af coolness og empati, kompetence og nærvær. Man bliver klogere på sagen. Krigen i Syrien. For den historie kan du selvfølgelig, og den redegør du for, sagde Kassebeer. Men man bliver også, og nok så vigtigt, klogere på mennesker, der oplever krigen, lider under den. Man får en kærlighedshistorie mellem to mennesker, og her er du helt tæt på. Kvinden i forholdet er din veninde, du kender hende. Hun er en privilegeret unge kvinde, der bliver forelsket i en oprører, og hendes liv forandres fuldstændig. Vi læser også om hendes og kærestens dagligdags bekymringer og skænderier midt i vanviddet, for i krigen er der også en hverdag. Det skildrer du fornemt. Læsernes bogpris uddeltes for 12. gang i år. Det er fjerde gang den går til en ikke-skønlitterær forfatter. Før Puk Damsgård har journalisterne Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swienty samt kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen fået prisen. I Danmarks Biblioteksforening og på Berlingske vinderen af Læsernes Bogpris stor spænding om kunne nå frem til DBs Årsmøde. Eller om begive deling uden vinderens tilstedeværelse. Heldigvis lykkedes det, og Puk Damsgård var en rigtig glad prisvinder. Og selvfølgelig glad for at hendes bog fra 2014 Hvor solen græder var blevet læst af tusindvis af læsere, men også af andre grunde. - Jeg er først og fremmest fantastisk glad for, at danskerne har taget Syrien til sig. At de har villet læse om en krig, der umiddelbart virker langt væk. Derfor er jeg glad på udlandsjournalistikkens vegne. Det her viser, at der er en interesse i og et ønske om nuancer og dybde i udlandsdækningen. Blandt de mange tilbud på boghandlernes hylder med fængende romaner, krimier og biografier kan udlandsjournalistikken faktisk godt være med, fortalte hun under prismodtagelsen. Puk Damsgård er en dygtig og værdsat udenrigsreporter. Sammen med sin kollega, Simi Jan, fik hun i 2012 Berlingske Fonds Journalistpris. Ser du månen, Daniel På spørgsmålet om, hvornår den næste bog kommer, og hvad hun skriver på, fortæller hun til Danmarks Biblioteker, at hun lige nu arbejder på en bog, der skal udkomme til efteråret. Titlen er Ser du månen, Daniel. Hvad handler den om? - Det er en dramatisk fortælling og et stykke Danmarkshistorie midt i verdenshistorien. Bogen handler om den danske fotograf Daniel Rye, der blev kidnappet i Syrien og sad tilfangetaget hos Islamisk Stat i 13 måneder. Han endte sammen med mange andre vestlige gidsler, heriblandt James Foley, der blev hans ven, i det nu verdenskendte IS-fængsel i Raqqa. Daniel selv, hans familie og andre, der har indgående kendskab til sagen, har ladet mig komme helt tæt på. Det er et vanvittigt spændende bogprojekt, der også kommer til at omhandle udviklingen af Islamisk Stat. Siden sommeren 2011 har Puk Damsgård arbejdet for DR som korrespondent i Mellemøsten med base i først Beirut og nu Cairo, hvor hun bor med sin amerikanske mand. En baggrund, der altså tillige giver stof til hendes bøger. Puk og bøgernes verden Overskriften på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2015 er Biblioteket forandrer liv, og Danmarks Biblioteker vil derfor gerne høre, hvordan Puk Damsgård selv bruger biblioteket. Hvis hun gør. Hun fortæller, at hun begyndte at komme på folkebiblioteket som barn og ung. - Min mor lånte børnebøger, og jeg kan godt lide stemningen på biblioteker. Der dufter af papir, og der er ro. Da jeg boede i Kø- 10

11 INTERVIEW listikken som udgangspunkt D I LÆSERNES HJERTER var der i timerne lige før afgørelsens time for Puk Damsgård i givet fald overhovedet ville nhederne i Mellemøsten ville føre til en prisud- benhavn, brugte jeg biblioteket på Frederiksberg. Men efter jeg er flyttet fra Danmark, kommer jeg desværre sjældent på et bibliotek, og det er ikke noget, der er så meget af i de egne, hvor jeg færdes. Du er meget på farten, læser du e-bøger? - Jeg bruger sjældent e-bøger, selvom jeg ved, det er populært blandt rejsende. Jeg er fan af den fysiske bog. Ikke mindst fordi jeg ofte bruger mange timer på at kigge ind i en skærm. Så er det ret fantastisk ikke at gøre det, når jeg læser bøger. Orker du overhovedet at læse romaner, når du er udsendt? - Jeg læser både faglitteratur om Mellemøsten og romaner, helst nordiske. Romanerne er en verden jeg forsvinder eller flygter ind i, når mit eget fagområde bliver for meget. Yndlingsromanerne Blandt de bøger, som har haft tidlig betydning for hende, fremhæver forfatteren Tine Brylds trilogi om provinspigen Liv og hendes udvikling fra en usikker 13-årig pige til en moden ung kvinde. - Som teenager slugte og genslugte jeg bøgerne om Liv og Alexander. Jeg var simpelthen så forelsket i Alexander. Før det var det naturligvis Astrid Lindgrens bøger. Er der nogle bøger, som har særlig betydning for dig? - En anden af mine yndlingsforfattere er norske Lars Saabye Christensen, og hans roman Halvbroderen står tilbage for mig som ét af de store værker. En Oslo-roman om Barnum Nilsen og hans families dramatiske fortælling; den udkom i 2001, og det tog forfatteren 20 år at skrive den. Jeg er også fan af den underfundige danske forfatter Mathilde Walter Clark, hvis bog Gips (2012), jeg har læst tre gange og grædt af grin over hver gang. Lige nu er Puk Damsgård i gang med at læse Lawrence of Arabia af Scott Anderson. - Det er en perfekt blanding af virkeligt eventyr og vigtig historie, der formede Mellemøsten. På mit bord ligger også romanen Alt det Lys vi Ikke ser af Anthony Doerr (vinder af Pulitzer-prisen 2015, red), som jeg skal i gang med bagefter. Mens vi venter på Puk Damgårds nye bog, kan læsesultne lade sig inspirere af forfatterens egne romanoplevelser. Brug dem som tips til sommerferiens forhåbentlig lange dovne dage med bøger i hængekøjen. HELLEN NIEGAARD Romanerne er en verden, jeg forsvinder eller flygter ind i, når mit eget fagområde bliver for meget. Fotos: Thomas Søndergaard Danmarks Biblioteker nr. 2

12 BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2015 I BILLEDER

13 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING ÅRSMØDET I HIGHLIGHTS Krystalklar støtte til DB STRATEGI 2020 og indsatsområderne Digitalisering, Læring og Rummet på DBs Årsmøde april 2015 i Aarhus. Og stor tilfredshed med foreningens nye koncept: Bibliotekspolitisk Topmøde. Største årsmøde nogensinde: flot deltagertal på små 500 Helt præcist deltog 483 kommunalpolitikere, biblioteks- og forvaltningsledere, biblioteksrepræsentanter og andre eksperter samt en række centrale spillere fra alle sider af bibliotekssektoren. Det er højeste deltagerantal siden 1986, hvor data er blevet gemt systematisk. Årsmødet tilbød også meget professionelle udstillinger på 36 stande inkl. Trendspotting-projekter i Scandinavia Radissons Konferencecenter. DB Årsmødet er vigtigt som landets største møde for debat om aktuel udvikling og brændende biblioteksspørgsmål. Her kan politikere, fagfolk og myndigheder sammen frit drøfte nødvendig indsats og nye muligheder. Her mødes kommunale kulturpolitikere til partimøder, og alle sektorens aktører træffer kolleger fra hele landet, mødes med kulturministeren og oplever helt nye trends. Knap 5 ud af 5 (97%) af politikerne har derfor også lyst til at deltage i Horsens 2016, mens tallet er godt 4 ud af 5, når det gælder chefer, fagfolk og udstillere. Bibliotekerne fundamentale for vort samfund At Biblioteket forandrer liv og konkret bidrager til den enkeltes og samfundets liv blev markeret i fredagens stærke plenumindlæg: FOA-formand Dennis Kristensens personlige Litteraturen ændrede mit liv, IFLA-præsident Sinikka Sipiläs Strong Libraries, Strong Societies og kulturminister Marianne Jelveds kulturpolitiske visioner om bibliotekerne som fundamentale for vores samfund. Biblioteks- og kulturdebatten Kan og skal man i det hele taget måle kultur? Thomas Nordahl, key-notespeaker og norsk professor, tog forsamlingen ud på en tankevækkende rejse gennem evidensbaseret forskning og tal, der viser betydningen af målbevidst kulturpolitisk indsats og det modsatte. Det førte lige over i torsdagens dynamitdebat om rapporten Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Bibliotek, og en livlig panelrunde ved udfordrerne: Joy Mogensen, Mads Duedahl og Rabih Azad-Ahmad. Stor ros til nyt toppolitisk mødekoncept Som noget meget sjældent for så store møder med så bred deltagelse og tæt program i to dage viser både hilsener og evaluering overordentlig stor tilfredshed med årsmøde Her bliver noget at leve op til for de kommende topmøder. Mødets seks workshop-tilbud blev vel modtaget. I top-tre lå: Talk Less do more, Den digitale by og Kultur og kreativitet som vækstelement. Enstemmigt JA til vedtægtsændringsforslag Intens debat på 2014-generalforsamling med vedtagelse af nye vedtægter resulterede i medlemskrav om stemmeret og mulighed for plads i foreningens repræsentantskab for pensionerede, personlige medlemmer. Den ekstraordinære 2015-generalforsamling gav fuld opbakning til Forretningsudvalgets forslag om et JA til dette. Unikt Dokk1-besøg og stor danseglæde Interessen for et smugkig og et sent eftermiddagsbesøg på Nordeuropas største biblioteksprojekt, det nye hovedbibliotek med meget mere, på havnen i Aarhus, var voldsom og begejstringen til at tage at føle på blandt hundredvis af deltagere. Festaftenen og prisuddeling fandt sted i musikhuset. Danselysten var stor i år. Med DBformand Steen B. Andersen i spidsen svingede man sig til legendariske Le Freak. Vel mødt i 2016 i Horsens Kristian Dyhr (V), 1. viceborgmester og formand for kulturudvalget i Horsens Kommune, lovede et mindst lige så spændende årsmøde i 2016 og inviterede som værtsby alle til næste DB Bibliotekspolitiske Topmøde. Sæt kryds i kalenderen den 14. og 15. april 2016! DBC var hovedsponsor for Årsmøde Mødets øvrige sponsorer var Aarhus Kommune, Aarhus Kommunens Biblioteker samt Systematic A/S. Fotos fra årsmødet: Thomas Søndergaard Danmarks Biblioteker nr. 3 13

14 DB ÅRSMØDE 2015 FULD OPBAKNING TIL DB STRATEGI 2020 Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. DB er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab. DBs netop vedtagne Vision. Det har været et forrygende år! Steen B. Andersen kunne ikke skjule sit store biblioteksengagement, da han som ny formand (siden marts 2014) for Danmarks Biblioteksforening talte til det bibliotekspolitiske topmøde og de mange hundrede deltagere. Det var en tilfreds og stolt formand, som orienterede om biblioteksforeningens nye strategi, vision og fokus for den kommende valgperiode. Udarbejdet i fællesskab i flere faser i Forretningsudvalget og Repræsentantskabet. Vi har sammen sat kursen mod fremtiden og fjerne horisonter for bibliotekerne, fortalte formanden om strategien. Den og foreningens Virksomhedsplan 2015 sætter ny retning for opgaverne og skaber med sin indbyggede dynamik rum for løbende at kunne inddrage de aktuelle spørgsmål, som måtte vise sig at kræve hurtig indsats. Skærpet fokus på læring, digitalisering og rummet Jeg har i sandhed oplevet, hvordan det er at stå i spidsen for en aktiv og stormomsust forening i det forløbne års mediedebatter om biblioteker, e-bøger og meget andet. Jeg har også haft den store glæde at opleve ikke alene visionære, men også debatlystne medlemmer, fortsatte formanden. Han var også godt tilfreds med, at Kulturstyrelsens tre pejlemærke-møder i foråret (2015) om en ny national biblioteksstrategi reflekterer DBs nye indsatsplan med fokus på læring, digitalisering og biblioteksrummet. Indsatsområder som hver især danner arbejdsgrundlaget for DB s tre politiske udvalg. Den nye DB Strategi skal sikre den enkelte borger (mindst) lige så god kvalitet biblioteksservice i fremtiden som nu, demonstrere bibliotekets betydning for byens liv og understrege byens identitet. DBs formand nævnte i denne forbindelse flg. strategibrikker: Læring og sammenhængen med læselyst, fordi vi ved fra fra utallige undersøgelser f.eks. fra OECD at denne lyst er en afgørende motivationsfaktor for at lære. Digitalisering i to spor. Biblioteket som borgernes indgang til det digitale samfund som stedet, hvor borgernes evne til at bruge de digitale muligheder understøttes på den ene front. På den anden front handler det om adgangen til alt det digitale, hvor vi med respekt for forfattere/producenter og marked skal diskutere ophavsret og lignende, så bibliotekerne får samme ret til at udlåne digitale materialer som de fysiske. Rummet som rammen om formidling, der både giver indsigt og udsyn. Det sted lokalt, der kan føre til personlig udvikling, demokratisk debat og aktiv samfundsdeltagelse og som fungerer som mødested. Det kræver udvikling af et bibliotek i mange udformninger, tilpasset de lokale behov, understregede Steen B. Andersen. Hvordan skal biblioteket bruges i jeres kommune? Med strategitalen ikke en mundtlig beretning, for en sådan forekommer nu kun hvert 4. år på de ordinære generalforsamlinger, jf. vedtægtsændringerne i 2014 og indførelsen af bibliotekspolitiske topmøder inviterede Steen B. Andersen deltagerne til at komme frem med synspunkter på strategien. Enkelte talere gav da også på baggrund af topmødets partigruppemøder strategien deres støtte med på vejen. Ellers havde salen ingen indvendinger, kun applaus. Formanden opfordrede afslutningsvis varmt til, at man i kommunerne tager afsæt i strategien i de lokale diskussioner om biblioteket og fremtiden. Hent Strategien og se virksomhedsplanen på db.dk/strategi-og-planer. 14

15 BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE Samfundsværdi, ambitioner og prioriteringer HVAD ER FOLKEBIBLIOTEKETS VÆRDI OG SKAL VI OVERHOVEDET MÅLE DEN? Biblioteket skal ses som vigtig brik på livsmestringens vej. Som en folkeoplysningsmen også som en velfærdsydelse. En ny nødvendig biblioteksudvikling kommer ikke af sig selv. Sektoren og politikerne skal tage skeen i den anden hånd og satse noget mere i arbejdet med en ny strategi for folkebiblioteket. For alle har ret til lige og fri adgang til viden og kulturoplevelser, og bibliotekets styrker skal mere offensivt i spil. Værdisætning er et vigtigt instrument i processen, som skal gennemføres samtidig med, at hele velfærdsmodellen er økonomisk under pres. Christian Jervelund Rabih Azad-Ahmad Joy Mogensen Mads Duedahl En investering der batter? Med afsæt i januar-rapporten Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, udarbejdet på initiativ af Tænketanken Fremtidens Biblioteker af Copenhagen Economics ved økonom Christian Jervelund, debatterede et politisk panel med den radikale rådmand Rabih Azad-Ahmad, Aarhus, Roskildes socialdemokratiske borgmester Joy Mogensen og Venstres rådmand Mads Duedahl, Aalborg, rapportens hovedkonklusioner. Konklusioner, der i januar kvartal trak mængder af overskrifter og stor mediedebat med deres påvisning af, at biblioteket genererer et gedigent input til samfundsøkonomien, bl.a. to milliarder af BNP ved at understøtte og styrke børns læsefærdigheder. Rapporten er, som Jervelund så det, ikke bare et statement om bibliotekernes værdi. Den kan tillige anvendes til at træffe bedre beslutninger, optimere bibliotekets virksomhed og fungere som et første skridt i en kommende proces med en ny strategi for folkebiblioteket lokalt som nationalt. Helt på linje med, hvad en privat virksomhed gør, selv om nogle af jer nok hader, at jeg siger det, lød det fra økonomen. Topmødets vigtige og intense politiske debat torsdag formiddag fulgte i hælene på et key-noteindlæg af professor Thomas Nordahl se side 17 om betimeligheden i at måle på kultur og læring og hans konklusion: Ja, det har man pligt til, men også til at sikre, at denne viden reelt bruges i en konkret indsats. F.eks. omkring læsning, som er helt afgørende ikke bare for den enkeltes adgang til kulturoplevelser, men også for tilgangen til uddannelse og dermed deltagelse i samfundets fællesskaber. Hvorfor spares der hele tiden? Bibliotekerne er vigtige, og vi kan jo se her, at de har en effekt. Men hvad er det så der sker, når de hele tiden beskæres på økonomien? Er biblioteket blevet så fast en del af vores historie, af samfundet, at vi mener, det sagtens lige kan strække økonomien lidt længere, spurgte mødets ordstyrer, konsulent Kåre Bach Kristiansen. - Dét handler om de vilkår, der gælder for hele den offentlige sektor for tiden, mente borgmester Joy Mogensen. Det er ikke nok at fortælle succeshistorierne. Man bliver nødt til at bevise dem, benhårdt. Og det inden folk har mistet lysten til at punge ud. - Dét er en udfordring, medgav rådmand Mads Duedahl, Aalborg. Kommunerne befinder sig midt i en hardcore diskussion om samfundsmodellen, og her kan biblioteker og kultur blive udfordret, hvis ikke man forstår at fortælle de rigtige historier, og hvad det egentlig er, at bibliotekerne tilfører vores samfund. Af dannelse, læsning og muligheden for at mestre ens egen hverdag. - Dét handler i sidste ende om prioriteringer og langsigtet tankegang, fastslog Rabih Azad-Ahmad. Også lokalt. For bibliotekerne skal også ses som en velfærdsydelse. Biblioteker og kultur er en vigtig Danmarks Biblioteker nr. 3 15

16 DB ÅRSMØDE 2015 investering i forhold til at spare samfundet for udgifter i fremtiden. Her er vi som politikere nødt til at være med til at italesætte den velfærdsværdi, der også ligger i bibliotekerne, sagde Aarhusrådmanden. Nye budgetkilder? Biblioteket løfter i dag flere opgaver i den kommunale verden. Hvorfor finansieres det så kun af midler fra kulturområdet, lød det fra salen. Panelet var enige i, at det var værd at diskutere i konkrete sammenhænge. Men det kræver, at I fra bibliotekshold selv spiller jer ind på banen. Og I skal også i det felt kunne dokumentere, at det hele holder. Her skal I være skarpe på, hvad det er, I kan komme med, fremhævede Joy Mogensen. Mads Duedahl fortalte fra Aalborg om et ændret fokus fra biblioteket som en samling af bøger og andre materialer til et samlingssted. For her mener man langt fra, at de fysiske rammer bliver irrelevante i en digital kontekst, de bliver bare moderniserede. I kommunens nye Sundheds- og Kulturforvaltning arbejdes der meget med dobbelte kompetencer, noget som biblioteket i høj grad kan være med til. Duedahl efterspurgte evidensbaseret viden om bibliotekets effekt. Selv om han medgav, at ikke alt kan gøres op i regneark, når vi taler om bibliotekets værdi. Og fra Aarhus tilsluttede Rabih Azad- Ahmad sig dette. I Aarhus er bl.a. medborgercenter-tankegangen noget, man med stor succes har arbejdet med, også til at løse spørgsmål af sundhedsmæssig værdi. Aarhusrådmanden opfordrede i den sammenhæng til, at borgerne i højere grad inddrages, når det gælder om at vælge og definere nye indsatsområder. Det kunne f.eks. ske med borger-budgetter, hvor borgerne er med til at bestemme, hvor og hvordan bestemte midler skal anvendes. Visioner, fremtid og livsmestring Bibliotekerne kan meget mere, men spørgsmålet er, om de skal meget mere, mente økonom Christian Jervelund. Den type beslutninger fandt han skulle tages efter en regulær strategiproces. Som oplæg til en beslutning kunne man lokalt kigge på de nye ting, bibliotekerne flere steder arbejder med, og derefter gå ind og kvalificere beslutningen ved at se på, hvad indsatsen faktisk skaber af reel værdi. Ud fra det kan alt det, som ikke stemmer overens med det, som biblioteket grundlæggende er stærke til, skæres fra. Mads Duedahl pegede på det væsentlige i, at det lokalt diskuteres, hvilken retning udviklingen skal tage. I Aalborg har man netop vedtaget en overordnet målsætning for den vej, man vil gå: Vi vil understøtte borgerne i det, der handler om livsmestringens vej, fordi biblioteket er for alle og en neutral base, hvor rigtig mange borgere kommer. En institution, som er helt unik, og som mange har et specielt forhold til. Her kan vi løfte nogle opgaver, som vi ikke gør i dag. Samtidig med, at bibliotekerne holder fast i det, de er bedst til og ind imellem vover pelsen, handler det også om både at værdisætte biblioteket og at blive ved med at udvikle de styrker, biblioteket har, lød det fra Roskilde borgmester Joy Mogensen. Forstået sådan, at bibliotekerne selv skal være proaktive i at sætte nye opgaver i det rette perspektiv i forhold til bibliotekets fire grundsten: læring, inspiration, møder og skabelse. Således at borgerservice på bibliotekerne bliver mere medborger end myndighed. At folkeskoleopgaver bliver mere som inspirator end underviser. Og kulturstedsfunktionen mere rammesættende for foreninger o.a. og mere inkubator for en idé end konkurrent til det kommercielle mainstream. Demokratiunderstøttelse Det, der er vigtigt for mig, er, at vi bliver ved med at fastholde den historiske satsning på bibliotekerne i forhold til, at borgerne, store som små og uanset deres økonomiske, uddannelsesmæssige og etniske baggrund skal have lige og fri adgang til at få oplysning, påpegede Aarhusrådmand Azad-Ahmad. At vi rundt omkring i byen har det her neutrale sted for alle borgere. Det handler altså langt fra bare om udlån, downlån og besøgstal alene. Vigtigt er det at få belyst, hvordan folkebiblioteket konkret understøtter læse- og it-kompetencer, mente DB s formand Steen B. Andersen ved debatten. Han ser den økonomiske rapport som en ny grundsten for den måde og de pejlemærker, man fremover vil måle folkebibliotekerne på. HELLEN NIEGAARD 16

17 BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE KAN man måle kultur? SKAL man? Sprog og læsning er indgangen til kultur, sociale fællesskaber og kundskaber, men læser du ikke fornuftigt som 8-årig, vil det præge dig resten af dit liv. Har samfundet råd til at understøtte tidlig sprog- og læseindsats? Og har biblioteket en rolle her? Hanne Pigonska mener ja. Læs hvorfor i hendes indslag fra DBs toppolitiske møde. Under artiklens overskrift holdt den norske professor Thomas Nordahl et yderst inspirerende oplæg på DBs årsmøde. Thomas Nordahl har foretaget en del studier med fokus på læring primært over norske men også over survey-undersøgelser fra europæiske lande. Her viser det sig tydeligt, at læsning har særlig betydning for, om børn lærer. Jo lavere karakterer, des lavere sandsynlighed for at gennemføre ungdomsuddannelsen Af 24-årige på socialhjælp i Norge har 2% en ungdomsuddannelse, mens 20% ingen har. Thomas Nordahl slog fast, at rapporten ikke overdriver. Den underdriver. Tidlig sprog- og læseindsats afgørende Der er bl.a. foretaget en evidensbaseret praksisundersøgelse, hvor man målte på børn i hhv. 4 og 7 årsalderen. De dygtigste 4- årige i Norge kunne tre gange så mange ord og begreber, som de svageste 4-årige norske børn. Da man så på børnene igen som 7- årige, var der den samme store forskel. Det vil med andre ord sige, at evnen til at udvikle sprog og læseforståelse lægges meget tidligt. John Hattie, professor i læring ved Melbourne Univercity, og i øvrigt meget brugt i Danmark i forhold til synlig læring, har udtalt, at hvis du ikke læser fornuftigt som 8-årig, så holder dette resten af livet. En funktionel læser skal læse mere end 100 ord i minuttet. Sprog og læsning er indgangen til kultur, sociale fællesskaber og kundskaber. Her er sprog tilgangen og forudsætningen, og dermed bliver læsning en forudsætning for mundtlige og skriftlige færdigheder senere i livet. Matematik er også et sprog John Hattie fremdrog en undersøgelse som viste, at den vigtigste faktor for at eleverne klarer sig godt i matematik er, at børn læser godt. For matematik er også et sprog. Samtidig har en undersøgelse i Norge med fokus på betydningen af læsning ift. ungdomsuddannelse vist: At 20% i Norge har ringe mulighed for at klare en ungdomsuddannelse Bibliotekets opgave Derfor har bibliotekerne også i denne sammenhæng en endog meget stor rolle. Vi har brug for ny forskning, der dokumenterer, hvordan vi sikrer, at de løfter denne opgave bedst. Også på biblioteket er det afgørende vigtigt at vide, hvad der virker, når vi sætter tiltag i gang, som skal støtte de helt små og de lidt større børn samt de unge i at få bedre læsefærdigheder. Som politiker finder jeg disse forhold tankevækkende. Ikke at disse forhold er ny erkendelse i Danmark, men Nordahl satte med sit indlæg fokus på læsningens betydning for børn og den betydning det har for børn i deres senere voksenliv og dermed i et større perspektiv for samfundets udvikling. For mig er der ingen tvivl. Bibliotekerne skal i øget grad inddrages i at øge børns læsning. Naturligvis i samarbejde med folkeskolerne, men der er stor forskel på det miljø, der er på en skole, og det vi tilbyder på bibliotekerne. De tiltag, der skal sættes ind med, skal ske på baggrund af evidensbaseret forskning. Jeg ser derfor rigtig gerne, at vi i DB som led i vores aktuelle indsatsområde Læring i højere grad har fokus på at støtte forskning til gavn for bibliotekernes udvikling. Og ikke mindst så Danmarks børn og unge sikres ballast til at mestre deres senere voksenliv. HANNE PIGONSKA (V), 1. næstformand DB Mdl. Odsherred Kommunalbestyrelse Danmarks Biblioteker nr. 3 17

18 ÅRSMØDE 2015 SET AF TO IVA-STUDERENDE DB TOPMØDE I ÅRHUS Givende, overraskende og lærerigt, mener Kristine Højen og Jes Hansen, to studerende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, om deres deltagelse i landsmødet. Deres første egentlige bibliotekskonference med både fagfolk, politikere og andre biblioteksaktører. Kristine Højen, er ved at skrive sin bachelor på IVA, Aalborg: - Mine tanker på vej hjem fra Danmarks Biblioteksforenings Topmøde kan opsummeres til: Hvorfor i ALVERDEN er der ingen af mine studiekammerater, der var med?, for jeg havde netop et af de fedeste døgn i mit liv. DB Top var på mange områder langt mere givende end meget af den undervisning, jeg har haft i mine tre studieår på IVA. Det, der rykkede allermest for mig, og det, der gør, at jeg føler, jeg har fået så meget ud af Topmødet, var muligheden for at møde og se nogle af de mennesker, der arbejder inden for den profession, jeg en dag gerne vil arbejde indenfor. Jeg fik i løbet af Topmødet lov til at snakke med en masse uddannede bibliotekarer og udvekslede erfaringer fra dengang, de gik på Danmarks Biblioteksskole og nu. Vildt spændende at høre, hvilke fag de havde haft dengang, de gik på det institut, jeg er tilknyttet i dag. Min dobbelte kasket til topmødet, som både deltager og studenterrepræsentant gjorde, at jeg fik mulighed for at snakke med mange. Bl.a. med en repræsentant fra Lindhardt og Ringhof omkring frivillighed indenfor forlagsbranchen, da jeg har flere studiekammerater, der gerne vil bruge deres uddannelse fra IVA til at arbejde med eller i forlag. Til festaftenen var jeg så heldig at få lov til at sidde til bords med medarbejdere fra både Axiell og Kulturstyrelsen og med en fra Tænketanken Fremtidens Bibliotek, hvilket jeg aldrig ellers ville have gjort. Derudover deltog jeg fredag i workshoppen Hvordan kommer der læring ud af folkeskolereformen og folkebiblioteker? Også spændende, da jeg skriver min bachelor inden for det emne. Alt i alt jeg taknemmelig og glad for at have deltaget i DBs Topmøde og håber, at jeg får mulighed for at komme med igen i Forhåbentligt sammen med nogen af mine studiekammerater. Jes Hansen, kandidatstuderende ved IVA, København: - Jeg vidste ikke på forhånd, hvad jeg skulle forvente af Topmødet i Aarhus, som er min første konference, hvor bibliotekerne og interessenterne rundt om dem var stærkt repræsenteret. Mi- ne forhåndsforestillinger varierede bredt og havde op til flere stereotyper i spil. Fra en forsamling af sweaterbærende, bolsche-spisende med deres briller i snor til jakkesæts-uniformerede, overparfumerede, new-public-management forherligende typer med et cigaretetui af sterling. Hvad jeg opdagede var, at det er svært at sætte professionen bibliotekarer i bås. Det er der simpelthen for meget liv og diversitet blandt de involverede i nutidens biblioteker til. Det, der overraskede mig mest, var, hvor meget grøde der er i den offentlige biblioteksdebat, og hvor engagerede bibliotekerne er i at gribe fremtiden, og gøre den til en styrke frem for en hæmsko. Mødetemaet Biblioteket forandrer liv oplevede jeg netop som at være rettet imod fremtiden med økonomirapporten fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker som katalysator og omdrejningspunkt for meget af debatten. Imponerende hvor veltalende og velforberedte mange af de involverede fremstod på scenen, og i det hele taget var det imponerende, hvor tjekket tingene var hele vejen rundt i Århus. Særligt indtryk blandt mange fremragende oplæg gjorde to. Paneldebatten i Valggruppe B (personlige medlemmer, mens kommunalpolitikerne gik i partigrupper) havde tre spændende deltagere i Knud Schulz, Mogens Vestergaard og Lars Bornæs. Med hver deres take på hvordan bibliotekerne bedst ville klare sig i fremtiden ud fra deres erfaring som biblioteksledere. Talestrømmen fra panelet flød hurtigt i aktivt samspil med salen. Jeg blev en del klogere på de udfordringer, der er i at lede et folkebibliotek i dag og på de valg, man står overfor, når man skal gøre biblioteket interessant både for niche-interessenter såvel som den brede offentlighed. Også oplægget fra Thomas Nordahl var meget lærerigt om sammenhængen imellem det at kunne læse fra en tidlig alder og evnen til succesfuldt at fuldføre en videregående uddannelse. Jeg kan kun anbefale at høre oplægget via db.dk, hvis man missede det i Århus. Stor tak til Danmarks Biblioteksforening for at tage så godt imod vi studerende. Det var en udpræget fornøjelse. Læs de to studerendes udvidede årsmødeomtale på db.dk/2015. Foto: IVA/Bodil Christensen Danmarks Biblioteksforening stod for mødegebyr og overnatning, mens IVA tog sig af rejseudgifterne. 18

19 BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE LAD OS LEGE I LIVSTRÆETS KRONE Med en stilfærdig og underfundig tale afsluttede kulturminister Marianne Jelved et godt DB Årsmøde. I 2014 havde ministeren fundet bibliotekspolitisk fodfæste. I år kunne hun konsolidere sine mærkesager og lægge yderligere ledetråde ud. Men forud for ministerens tale lå et velkomponeret og relevant årsmøde, der i sjælden grad byggede bro mellem det faglige og det politiske. Stort set alle programpunkter havde dybde og relevans. Det var dejligt at opleve tre kulturpolitikere fra henholdsvis Aarhus, Roskilde og Aalborg, der fra hver deres ståsted fulgte op på Tænketanken Fremtidens Bibliotekers rapport om bibliotekernes samfundsmæssige værdi. Det er tydeligt, at mange kommuner igen har fået øjnene op for bibliotekernes værdi som trækkraft og ressource i forhold til fællesskaber, læring, kultur, medborgerskab og mental sundhed. Ministeren nærer en dybtfølt bekymring for tendensen til at ville måle og veje abstrakte begreber som f.eks. bibliotekernes samfundsmæssige værdi. Tænk nu, hvis man ikke kan måle og veje den. Er det så et tegn på, at den ikke er der? værdien altså. Nytteværdi er langt fra alt. Det er centralt for mennesker, at de er i et fællesskab og bliver anerkendt som nogen, der har ret til at være med i fællesskabet. Det har afgørende betydning for os som mennesker, at vi kan spejle os i hinanden, og få respons på det vi siger og gør. Det ville være skønt, hvis de stærke bibliotekskommuner, der i disse år markerer sig, smittede af på de kommuner, der fortsat hænger i bremsen. Der er stadig kommuner, hvor der er langt imellem de fremadrettede visioner, og hvor bibliotekerne kun fylder på den politiske dagsorden, når der skal spares. Aarhus Kommune var vært for årsmødet, og inviterede os ind i et univers af overskud og store visioner. Det nye hovedbibliotek på havnefronten blev præsenteret og allerede nu, to måneder før det er indflytningsklart, kan man fornemme, at der er tale om intet mindre end verdensklasse. DOKK1 er et levende bevis på, hvad der sker, når et fællesskab sætter sig for at skue de blå horisonter. En kommune, der vil sit eget bedste, og som tør give borgerne det, de efterspørger. Før de selv ved det. Og uden at gøre rationalet til et mål i sig selv. Og det er præcist det, Marianne Jelved vil. Jelved har før talt om litteraturens og bøgernes betydning for fællesskabet, og hun understregede ved denne lejlighed endnu engang sin store glæde over Danmark Læser og hele det kæmpe engagement, der præger dette fremstød. På årsmødet uddelte hun endnu en gang roser til bibliotekernes indsats i Danmark Læser. Ministeren kvitterede desuden for indsatserne omkring unge og demokrati samt formidling, der nu har fået sin egen pris. Dermed holder hun et spejl op for bibliotekerne, så vi kan se hvornår og hvordan, vi gør en forskel. På samme måde holder Aarhus Kommune et stort spejl op for sine borgere og siger til dem: I har fortjent et hus, som DOKK1. I søger efter svar, fællesskaber og mulige fremtider I skal have et bibliotek, der står mål med jeres potentiale. ANNETTE BRØCHNER LINDGAARD Bibliotekschef, Esbjerg Kommune Danmarks Biblioteker nr. 3 19

20 BYGGERI Nye RUM i rummet Hørsholm gør det igen. Øget åbenhed, flere besøgende samt mulighed for flere aktiviteter er baggrunden for en spændende ombygning af Trommen og endnu et bemærkelsesværdigt biblioteksrum. Iaugust i år er det et år siden, Hørsholm kunne slå dørene op til sit nye kulturhus og bibliotek. Efter en tocifret millionombygning af Trommen og dens udeareal. Arkitema Architects har stået for projektet, som har givet både bibliotek og kulturaktiviteter bedre sammenhæng og flow og skabt bygningsmæssigt større åbenhed. Indenfor står selve Trommen, den store sal, stort set uforandret, men ved nedrivning af vægge og kontorer har man åbnet byggeriet, så foyer, café og bibliotek er bedre bundet sammen, og der er på forskellig vis skabt nye rum. Mod vest har man desuden etableret en Alfabetlegeplads (Monstrum.dk) og bibliotekshave med mulighed for udeservering i relation til caféområdet. Mod øst er facaden underskåret, og huset åbnet mod byens liv. Cirklen og supermøbler skaber nye rum Kulturhuset rummer nu også en ny multisal, Lilletrommen, til højre for foyeren og flere mødelokaler. Inspireret af trommen og dens cirkelform har man derudover skabt et nyt bibliotekstilbud med en række nye rum i rummet. Selv om biblioteket i Trommen omfatter to publikumsetager, er publikumsrummet grundlæggende set indrettet som étrumsbibliotek med en 1. sal i form af en åben balkonetage. De nye rum-i-rummet er skabt ved hjælp af det, man fra Arkitemas side kalder supermøbler. For eksempel Bogbjerget, der også kan bruges som scene, Eventyrhulen, Projektrummet og Vidensværkstedet med udsigtsetage samt Øen, hvor børne- og voksenbibliotekarer fungerer sammen. Skranken er væk. I stedet findes Servicebaren tæt ved selvbetjeningen. Baren forbinder bibliotek og café/foyer og udgør hver sin halve cirkel. Den oprindelige biblioteksindretning var sval og præget af de hvide reoler. Nye farver er gul, orange, brun og mørkeblå og materialerne naturlige som skind og træ. Ombygningen og ændringerne er sket med afsæt i en serie input fra politikerhold, borgermøder og medarbejderprocesser. Åbenhed og interesse Åbenheden handler også om langt flere åbningstimer baseret på selvbetjening/det såkaldt åbne biblioteks-princip. Huset er åbent fra kl. 8 til 22 alle årets dage, mens betjeningen følger de gamle åbningstider med 11 til 18 mandag til fredag og lørdag fra 10 til 14. Nadja Hageskou, konservativ formand for kommunens Kulturudvalg, er begejstret for det nye bibliotek. Udvalget og byrådet drøftede flere gange nødvendigheden af at gentænke Trommen. I 2011 blev det så politisk besluttet at ombygge biblioteket og Trommen til et nyt Kulturhus Trommen. Vi ønskede at skabe et mere visionært og fremtidssikret hus. Et mere åbent hus med udvidet åbningstid. Det er lykkedes, og vi er rigtig glade for, at så mange flere bruger det nye tilbud, siger 20

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Kom i gang med at nudge

Kom i gang med at nudge 1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, 2014-15 Kom i gang med at nudge Nudging nye greb i det selvbetjente biblioteksrum Pixibog 2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Hvad er nudging? s.2 Kapitel

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Biblioteksforeningen Region Sjælland. Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek

Biblioteksforeningen Region Sjælland. Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek Tilstedeværende: Frederik Pedersen Tine Brings Brock Lars Lindskov Christel Grahndin Michael Gottfredsen Jana

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING HVAD SKAL VI MED DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK? Verden bliver mere digital: vores viden, vores flow af information, vores muligheder for kulturelle oplevelser.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

E-bøger & Library Bypass

E-bøger & Library Bypass E-bøger & Library Bypass 2015 Den strategiske beslutning The long tail-biblioteket Fri og lige adgang? Kunsten at tilføre merværdi til noget, som andre gi r væk Hvem gider egentlig at læse bøger på dansk?

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Referat 11. februar 2015 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Bente Nielsen, Bodil Have, Erik Barfoed, Flemming Munch, Jakob

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 23012015AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Indledning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur Vedtaget af forretningsudvalget juni 2012 1 Strukturoplæg 2013 For at være en slagkraftig moderne interesseorganisation, er det

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Velkommen til temadag Rammevilkår for at skabe vækst

Velkommen til temadag Rammevilkår for at skabe vækst Velkommen til temadag Rammevilkår for at skabe vækst Dagens program 9.50 - Velkomst v/ Dorthe Jensen, VEU-center Østjylland, Repræsentant for Vidennet 10.00 - Hvordan får vi væksthjulet til at køre hurtigere?

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm BIBLIOTEKET KAN Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm Forår 2013 UiWE Roskildebibliotekerne Biblioteker under udvikling 2 Velkommen UDVEKSLING

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 DU INVITERES TIL FORTÆLLING OM SKOLEN OG GENERALFORSAMLING Sæt kryds i kalenderen ud for fredag den 28. marts, hvor du kan få nogle hyggelige

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014

Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Bestyrelsens beretning Generalforsamling 20. marts 2014 Sager der Samler har nu eksisteret i halvandet år. Dette er bestyrelsens beretning på den første ordinære generalforsamling. Beretningen er en fortælling

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper,

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Katri (bestyrelsen). Fra kl 15: Hans (Logos) og Margit,

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Budget 2013 Faktaboks 2013

Budget 2013 Faktaboks 2013 Randers Bibliotek er åbent og digitalt vidensskabende og fællesskabende. Sådan hedder det i aftalen med Randers Byråd for 2013-2014, og ligeså i den gældende bibliotekspolitik. Overskrifterne skal ses

Læs mere

BRUG DIT NETVÆRK. Arrangementer Efterår 2014 KONFLIKTHÅNDTERING LINKEDIN SOM SALGSVÆRKTØJ COMACO DALOON A/S NÆTVÆRK DIG TIL SUCCES KOMMUNIKATION

BRUG DIT NETVÆRK. Arrangementer Efterår 2014 KONFLIKTHÅNDTERING LINKEDIN SOM SALGSVÆRKTØJ COMACO DALOON A/S NÆTVÆRK DIG TIL SUCCES KOMMUNIKATION BRUG DIT NETVÆRK KONFLIKTHÅNDTERING LINKEDIN SOM SALGSVÆRKTØJ COMACO DALOON A/S Arrangementer Efterår 2014 NÆTVÆRK DIG TIL SUCCES KOMMUNIKATION Arrangementer Efterår 2014 Deltagergebyr kun kr. 500 + moms

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Standardløsninger. er sjældent værdiskabende. Grundlaget for det hele. s. 32-37 TEMA

Standardløsninger. er sjældent værdiskabende. Grundlaget for det hele. s. 32-37 TEMA TEMA: PAPIR tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING (ckm@ga.dk) foto: HYLDAGER FOTOGRAFI TEMA Grundlaget for det hele s. 32-37 Jo, man kan trykke på mange ting, men for de fleste er det fortsat papir, der er

Læs mere

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger MØDEREFERAT Kontaktudvalget for den digitale borger 24. september 2009 Eva Sønderstrup-Andersen Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte telefon: 33 73 33 59 Møde den 27. august 2009 i Styrelsen

Læs mere

RHODOS PRESSEMEDDELELSE

RHODOS PRESSEMEDDELELSE PRESSEMEDDELELSE På en smuk 5.maj eftermiddag 2011 i Designmuseum Danmarks festsal modtog grafisk designer og forlægger Ruben Blædel den ene af Albertsen Fondens to nystiftede priser for fremragende formidling

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark.

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Frederiksberg December 2012 Formanden vil gerne starte med at sige STORT TAK til alle de medlemmer som har deltaget i at hjælpe til med alle mulige

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Ældrerådet, den 25. marts 2015 Thomas Jakobsen // Direktør, Kultur- og Fritidsforvaltningen Borgerservice tilbud til ældre 16-04-2015 DUKA projekt for

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere