STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE FORÆLDRESAMTALER SOM METODE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE FORÆLDRESAMTALER SOM METODE"

Transkript

1 STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE FORÆLDRESAMTALER SOM METODE

2 INDHOLD Indhold... 1 Hvad er formålet med forældresamtaler og hvem er målgruppen... 2 Grundtanke Hvorfor beskæftige sig med forældresamtaler... 2 Inddragelse af forældrene... 3 Hvilke forudsætninger og kompetencer skal sikres i forældresamtaler... 3 Om forældresamtalen... 5 Forældresamtalens redskaber... 7 Guides til forberedelse af forældresamtalen, samværet og konsulentens afrunding... 7 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet... 8 Guide: Forberedelse til forældresamtalen efter samværet Guide: Konsulentens egen afrunding Udviklingsskemaerne Udviklingsskema: Relation mellem barn og forældre Udviklingsskema: Samarbejde mellem samværskonsulent og forældre trins cirklen: At sætte langsigtede mål Forandringshjulet Inspiration til aktiviteter ved overvåget eller støttet samvær Livshistorie og genogram Beskrivelse af Appreciative Inquiry (AI)

3 HVAD ER FORMÅLET MED FORÆLDRESAMTALER OG HVEM ER MÅLGRUPPEN Formålet med forældresamtaler er at styrke barnets trivsel i samværet. Formålet skal ses på baggrund af projektets overordnede antagelse om, at styrket samvær mellem det anbragte barn og forældrene er med til at skabe bedre trivsel for det familieplejeanbragte barn på kort og på langt sigt. Ved at afholde forældresamtaler støttes forældrene i at gennemføre samværet, med henblik på at det bliver en positiv oplevelse for forældre og børn. Forældresamtalerne bidrager til at forældrene får indflydelse på samværssituationen og støtte i overgangene i samværet. Forældresamtalen bidrager desuden til at mindske spændinger i samværet mellem alle parter, ligesom forældrene får støtte til at gennemføre samværet til størst mulig gavn for barnet. Hertil kommer, at forventninger i samværet afklares, rollefordelingen i samværet tydeliggøres og forældrene støttes i at møde børnene med passende forventninger. Forældresamtaler rummer yderligere et udviklingsperspektiv, hvor forældrene gradvist styrkes i deres rolle som samværsforældre. Målgruppen for forældresamtalerne er: Forældre der har støttet eller overvåget samvær med deres anbragte barn/børn Forældre der har lyst til at deltage i forældresamtaler Forældre, hvor den kommunale forvaltning støtter op om forældresamtaler i den konkrete sag GRUNDTANKE HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED FORÆLDRESAMTALER Udgangspunktet for at arbejde med forældresamtaler, som støtte til forældre og børn i forbindelse med samvær, tager udgangspunkt i et overordnet syn på forældrene, som vigtige personer i børnenes liv uanset om børnene er anbragte eller ej. På anbringelsesområdet har der været skiftende syn på forældrenes betydning for det anbragte barn, herunder hvorvidt det er bedst for barnet at opretholde kontakten til de biologiske forældre, som barnet først er knyttet til (objektrelationsteorien) eller om de første tilknytningspersoner kan erstattes af andre voksne (behovsteorien) (Egelund et al 2009). I de senere år har den nyere barndomsforskning fået en mere dominerende position i synet på forældres og øvrige netværkspersoners betydning for det anbragte barn. Her er fokus i højere grad på, at relationer dannes igennem hele livet og at tilknytning dannet på alle tidspunkter i livet, kan være betydningsfulde. Ifølge den nyere barndomsforskning er det kvaliteten af tilknytningen og relationen, der er det væsentlige for barnets trivsel og udvikling, (Håndbog om barnets reform) Med udgangspunkt i den nyere barndomsforskning er udviklingen af samværsområdet, herunder udviklingen af metoder til at støtte forældre og børn i samværet, et vigtigt element der på kort og langt sigt kan være med til at sikre barnets trivsel og udvikling. Forældresamtaler er en vigtig metode til at skabe et rum, hvor vejledning og støtte er i fokus og hvor forældre og samværskonsulent kan tale frit uden børnenes tilstedeværelse. Det er en metode til at styrke børnenes kendskab til deres familiemæssige baggrund og evt. styrke forældrenes rolle i børnenes liv. Det er 2

4 også en metode til udvikling af forældrenes kompetencer, med henblik på at de bliver gradvist bedre samværsforældre og i stand til at tage mere ansvar i samværssituationen. Væsentligst er, at forældresamtaler medvirker til at skabe gode, mere forudsigelige og trygge samvær mellem forældre og børn. Det betyder, at relationen og kendskabet mellem forældre og børn styrkes og i sidste ende at børnene fritages fra nogle af de mange bekymringer, der kan knytte sig til svære samvær med forældrene. Sat på formel ser grundtanken bag forældresamtaler således ud: Forældresamtaler Bedre samvær og bedre samværsforældre Styrket og positiv relation mellem forældre og børn Bedre opvækstvilkår for barnet - og det at være en del af to familier bliver mindre problemfyldt INDDRAGELSE AF FORÆLDRENE Det er altid en balancegang at inddrage forældrene i samværskonsulentens vurderinger og afrapportering i forbindelse med samværet. På den ene side støtter samværskonsulenten forældrene gennem en anerkendende tilgang og positiv feedback. På den anden side skal samværskonsulenten vurdere forældrenes kompetencer og evner i samværet i en afrapportering til familieplejekonsulent og sagsbehandler og her vil vurderingen ofte rumme kritiske betragtninger. Hvis forældresamtaler skal bruges som et udviklingsredskab, er det vigtigt, at der er en vis tydelighed omkring samværskonsulentens vurderinger. Omvendt er det vigtigt at forældrene ikke overvældes af krav om udviklingsmål og langsigtet udvikling, som de ikke har ressourcer til eller ønsker om. Men de skal have muligheden for at få indsigt i konsulentens vurderinger, ligesom de skal have muligheden for at formulere deres ønsker om udvikling sammen med samværskonsulenten. Troværdighed, åbenhed og ærlighed er vigtigt, hvis relationen mellem samværskonsulent og forældre skal være tillidsfuld og troværdig. Og inddragelse er en forudsætning for udvikling. Derfor er forældreinddragelse afvejet ift. den enkelte forælder - et grundvilkår i forældresamtaler. HVILKE FORUDSÆTNINGER OG KOMPETENCER SKAL SIKRES I FORÆLDRESAMTALER Samværskonsulenten og koordinator skal med hjælp fra ledelsen - sikre, at en række forudsætninger er på plads, for at få fuldt udbytte af forældresamtaler. Tænk i muligheder frem for begrænsninger. De organisatoriske rammer og forudsætninger knytter sig til: Inddragelse og ejerskab At forældrene har lyst til at deltage i forældresamtalerne og at de oplever sig inddraget på en respektfuld måde. At både interne og eksterne samværskonsulenter har viden om forældresamtalerne og føler sig klædt på til at gennemføre samtalerne. 3

5 At samværskonsulenterne oplever, at forældresamtaler er væsentlige og at det ekstra arbejde der er ved at gennemføre forældresamtalerne opvejes af værdien ved forældresamtalerne. At de kommunale samarbejdsparter er informerede og accepterer, at der tilbydes forældresamtaler i en række samværssager. At plejefamilierne er informerede om at der gennemføres forældresamtaler i forbindelse med samvær. Prioritering af forældresamtaler At både forældre, kommunale forvaltninger og ledere i de enkelte organisationer, samt samværskonsulenter prioriterer forældresamtaler som en del af det overvågede eller støttede samvær. Vigtigheden og potentialet i at gennemføre forældresamtaler i den enkelte sag skal være tydeligt for alle parter: Hvorfor vil forældresamtaler gavne netop denne forælder? Tid og rum til forældresamtaler At der afsættes den nødvendige tid til at planlægge, gennemføre og følge op på forældresamtalerne. At der er fleksibilitet i forhold til hvor og hvornår forældresamtalerne gennemføres, samt parathed til at ændre på det planlagte, afhængigt af forældrenes situation. Overvej fx: Hvilke muligheder er der for at afholde forældresamtaler i den konkrete sag og hvordan skaber jeg muligheden på tidspunkter, hvor forældrene har overskud til samtalen? Før eller efter samværet? I en bil eller i samværslokalet? Telefonisk eller personligt? Overlevering af viden Ved skift af samværskonsulent eller vikardækning er det desuden vigtigt, at rammerne for overlevering af aftaler og viden om det hidtidige forløb med forældrene er på plads. På den måde skabes et sammenhængende forløb for forældre og børn. Også en række kompetencer er væsentlige at have øje for i forbindelse med forældresamtaler: Match Grundig visitation, udredning og målafklaring er afgørende for at skabe det rette match mellem forældre, barn og samværskonsulent. Fx kan samværskonsulentens viden om specifikke udfordringer, juridiske spørgsmål, konflikthåndtering mv. have betydning for konsulentens muligheder for at vejlede og støtte forældrene i forbindelse med samværet. Forældresamtalernes kvalitet og udbyttet af forældresamtalerne knytter sig derfor til det rette match mellem konsulentens kompetencer og forældre og børns udfordringer og ikke mindst den umiddelbare kontakt mellem konsulenten og forældrene. Overvej i den forbindelse, hvilke kompetencer du selv kan byde ind med ift. den konkrete families problemstillinger og om der er brug for at supplere med andre kompetencer. Her kan også samværskonsulentens køn spille en særlig rolle fx kan kvindelig samværskonsulent få en konkurrerende mor-rolle i samværssituationen. Skift af samværskonsulent Det er væsentligt at overveje, hvilke muligheder forældrene har for at skifte samværskonsulent, hvis matchet ikke fungerer. Hvordan forholder man sig som organisation til det og til betydningen af det rette match? Og hvordan formidler man muligheder og begrænsninger til forældrene allerede i starten af samarbejdet, så forventningsafstemningen er på plads? 4

6 OM FORÆLDRESAMTALEN Forældresamtaler er en metode med fokus på at styrke og støtte forældrene som samværsforældre. Forældresamtalerne bidrager til en udvikling, der sker med små skridt over et længere forløb. Samværskonsulenten skal støtte udviklingen ved at hjælpe forældrene med at forfølge deres ønsker inden for de rammer, der ligger i samværet. Forældrenes ønsker skal næres og deres vækstbetingelser skal styrkes. Appreciative Inquiry Den grundlæggende tilgang til forældrene og udvikling gennem forældresamtaler er inspireret af metoden Appreciative Inquiry som oversættes til Den værdsættende samtale. Udgangspunktet er: o o o o o I enhver forælder ligger et ønske om at være en god forælder og have en god kontakt til sit barn udforsk og udvikl ønsket herom i stedet for fokus på problemer. Spørg ind til forældrenes tanker om, hvad det for dem vil sige at være en god forælder. Enhver forælder ønsker at følge med i sit barns liv og dagligdag undersøg hvilke oplysninger forældrene gerne vil have om deres børns liv. Kontakten mellem forældre og børn kan variere frem fokus på, hvornår forældrene oplever at det lykkes at have en god kontakt og hvad er det der gør, at det lykkes? På baggrund af ovenstående, støt forældrene i at have gode oplevelser med børnene i samværet. Bring flere perspektiver i spil i dialogen med forældrene: Hvordan oplever børn, samværskonsulent, plejeforældre mv. situationen? Vær ærlig og troværdig. Første samtale I første omgang er det væsentligt at afdække forældrenes forståelse af egen situation og ønske om udvikling. Ønsker de at udvikle sig? Ønsker de hjælp til at samværet udvikles? Hvordan oplever de deres aktuelle livssituation fx er de i krise eller oplever de sorg over deres barns anbringelse? Hvilke udfordringer har betydning for forældrenes ressourcer i samværssituationen? Hvordan oplever forældrene deres egne påvirkningsmuligheder i deres aktuelle situation? Hvilken følelsesmæssig kontakt har de tidligere haft med deres barn? Hovedformålet med den indledende samtale er, at danne et godt udgangspunkt for det videre arbejde med forældrene. Desuden skal samværskonsulenten gennem den første afdækkende samtale give forældrene troen på, at de selv kan være med til at ændre på deres situation at de selv kan være med til at skabe gode samvær med deres børn. Med andre ord skal forældrene tro på forandring. Hvad ønsker kommunen for samværet? Et væsentligt grundlag for at forældresamtaler skaber udvikling er en grundig afklaring af, hvilke ønsker og forventninger den involverede kommune har for samværet. Forudsætningen for udvikling, er at 5

7 kommunens, forældres og samværskonsulentens udviklingsmål og forventninger ikke er modstridende. De skal understøtte hinanden. Derfor er dialogen imellem de forskellige parter væsentlig at have for øje. Spørg fx: Hvad er kommunens forventninger til samværet og samværskonsulenten? Er der tale om overvåget eller støttet samvær? Og hvilke forventninger har kommunen til samværskonsulentens støtte i et overvåget samvær. På baggrund af den første samtale med forældrene laves en vurdering af, hvor og hvordan samværskonsulenten møder forældrene og hvilke behov forældrene har. Som hjælp til dette er udviklet to udviklingsskemaer (side 11) 6

8 FORÆLDRESAMTALENS REDSKABER I det følgende præsenteres de redskaber der er udviklet til at understøtte forældresamtalerne og udviklingen i samværet. Der er tale om følgende redskaber: - Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet. - Guide: Forberedelse til forældresamtalen efter samværet - Guide: Konsulentens egen afrunding. - Udviklingsskema: relation mellem barn og forældre - Udviklingsskema: samarbejde mellem samværskonsulent og forældre - 4-trins cirklen: at sætte langsigtede mål - Forandringshjulet - Aktiviteter i samværet - Livshistorie - Beskrivelse af Appreciative Inquiry GUIDES TIL FORBEREDELSE AF FORÆLDRESAMTALEN, SAMVÆRET OG KONSULENTENS AFRUNDING Herunder findes guidesene til konsulentens forberedelse til forældresamtalen før og efter samværet, selve samværet, samt afrunding. Redskaberne er en hjælp til samværskonsulenten til at forberede sig på forældresamtalen og samværet, særligt i forhold til at: Sikre kontinuitet og genkendelighed Minde om opfølgning på aftaler indgået med forældrene Sikre at forældrene føler sig godt modtaget og velkomne Sikre at komme omkring relevante temaer i samtalen Støtte forældrene i at rette fokus mod selve samværet Sikre konsulentens faglige refleksioner Samværskonsulentens noter fra forældresamtalerne skal være tilgængelige for andre samværskonsulenter i organisationen. Aftal med dine kollegaer, hvor I gemmer noter fra forældresamtalerne. Selve forældresamtalen I selve forældresamtalen er det vigtigt at forældrene får rum til at fortælle om deres ønsker, oplevelser, bekymringer og tanker. Medvirk til at forældresamtalerne har et fremadrettet perspektiv. Forældresamtalen før samværet skal støtte forældrene i at have fokus på deres barn, når samværet går i gang. Og forældresamtalen efter samværet skal sikre en god opfølgning på samværet. Guidesene er IKKE dokumentationsværktøjer men samværskonsulentens hjælperedskab til forberedelse af samtalerne. 7

9 GUIDE: FORBEREDELSE TIL FORÆLDRESAMTALEN OG SAMVÆRET Rammer og vilkår for samværet: Er rammer og vilkår for samværet tydelige for dig og for forældrene, hvis ikke de er kontroller disse. Noter fra sidst: Læs referatet fra sidste forældresamtale og rapport fra sidste samvær. Er der noget vi skal følge op på eller videre føre fra sidste samtale? Ro og rum: Skab ro og rum til forældresamtalen, overvej hvor den skal foregå og under hvilke vilkår Inddragelse: Skal forældrene inddrages i, hvad der står i rapporten fra sidste samvær? I givet fald, hvad skal der siges? Er der noget jeg skal være særligt opmærksom på at få sagt til forælderen: Fx at forælderen ikke skal love barnet at tage kage med til næste samvær, hvis han/hun ikke er i stand til at overholde det. Hvilke redskaber vil være relevant at bringe i anvendelse til samtalen i dag: - Fire trins cirklen - Forandringshjulet Er der behov for at du orienterer dig i forhold til udviklingsskemaerne Hvad skal vi: Hvad skal jeg være opmærksom på? Tuning ind: Hvad er der sket siden sidst? Lyt til hvad der fylder hos forældrene Hjælp forældrene med at komme til stede. Opfølgning på sidste samvær/sidste efter samtale: Hvordan gik sidste samvær. Hvad lykkedes og hvad skal vi arbejde videre med? Er der særlige episoder vi skal følge op på. Lad forældrene starte hvad har de oplevet og hvad synes de selv gik godt. Brug eksempelvis visuelle midler, hvis det kan støtte samtalen med forældrene. Bed fx forældrene om at markere på en skala fx fra 1-10 eller med smileys ( sur, glad og midt i mellem), hvordan de synes samværet gik. Brug markeringen som udgangspunkt for samtalen spørg ind til markeringen fx hvad betyder god smiley for dig? Hvilken smiley/trin på skalaen vælger samværskonsulenten og hvorfor? Hvad (tror forælderen) at barnet vælger? Og hvorfor? Hvad tror du udgør forskellen Samtalen vedr. dagens samvær: Hvilke ønsker og forventninger har forælderen til dagens samvær? Hvad kan du som forældre gøre for at det bliver et godt samvær og hvilken hjælp vil du gerne have fra samværskonsulenten. Hvad kunne du tænke dig at lave I samværet i dag (find evt. inspiration i forslag til aktiviteter) Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for at skride ind? Hvad gør du, hvis du får brug for min hjælp undervejs? Fx aftale vedrørende intervention (et tegn) 8

10 Har jeg informationer fx fra plejeforældrene el. lign. som forældrene skal have inden samværet? Ændringer eller andet? Kan forældrenes ønsker imødekommes indenfor rammerne. Er der behov for at orientering til barnet. Rådgivning og vejledning: Er der noget forældrene har brug for viden om? Vejledning om børns udvikling ex: o At være barn I dag o Børn generelt o Specifikke vanskeligheder o At være plejebarn (loyalitet, barnets tilhørsforhold) Vejledning til forældrene i forhold til kontakt og dialog med barnet ex: o At møde barnet hvor det er o Sprogbrug o Afstemning i forhold til stemningsleje o Fysisk kontakt o Barnets signaler Vejledning til forældrene om betydningen af at barnet kender sin livshistorie og forældrenes særlige betydning i den forbindelse. Vejledning til forældrene om vigtigheden af at undgå fragmentering i barnets liv (forældre/plejeforældre) ex. gensidig information om barnets liv i barnets påhør ex: o Hvad skal plejeforældrene vide? o Hvordan kan vi skabe sammenhæng så barnet lettest kan gå fra det ene til det andet? Hvordan siger vi goddag og farvel? Formidling af barnets ønsker og behov Har barnet ønsker til samværet? Fx særlige aktiviteter, dialog og fysisk kontakt? 9

11 GUIDE: FORBEREDELSE TIL FORÆLDRESAMTALEN EFTER SAMVÆRET Opfølgning på samværet Følgende hjælpespørgsmål kan anvendes i forældresamtalen, som afholdes efter samværet: Hvordan gik samværet i dag opnåede du det du ville? Hvad lykkedes? Hvad skal vi arbejde videre med? Hvordan oplevede du det? Hvordan tror du dine børn oplevede det? Hvilke ønsker har forældrene til næste samvær? GUIDE: KONSULENTENS EGEN AFRUNDING Konsulentens afrunding Hvad siger samværskonsulenten: Tag din egen temperatur. Hvordan oplevede jeg samværet i dag? Var det svært at være i? Fx jeg var helt bombet og tænker over, hvordan barnet mon har det? Og hvordan har du det?. Hvad lykkedes? Hvorfor tror du det lykkedes? Hvad skal du huske til næste gang? Lav et notat/rapport 10

12 UDVIKLINGSSKEMAERNE På baggrund af den første samtale med forældrene udfylder samværskonsulenten to udviklingsskemaer: - Udviklingsskema: Relation mellem barn og forældre - Udviklingsskema: Samarbejde mellem samværskonsulent og forældre Skemaerne er til samværskonsulentens eget brug de tydeliggør udgangspunktet for det videre arbejde med forældrene og bruges som opfølgningsredskab senere i forløbet. UDVIKLINGSSKEMA: RELATION MELLEM BARN OG FORÆLDRE Min vurdering af samarbejdet Barnet har svært ved at være i samværet: Utryghed, angst og uforudsigelighed. Risiko for overgreb. Loyalitetskonflikt. Urealistiske krav og forventninger til barnet. Sæt kryds og dato Hvad vil jeg gøre for at styrke samarbejdet og relationen? (Se forslag nedenfor og skriv evt. begrundelse og noter på næste side) Skabe tryghed og forudsigelighed: Fx ved at vise barnet at rammerne for samværet er trygge og tydeliggøre hvad samværskonsulenten kan gøre, hvis forældrene bliver vrede under samværet. Følge op på evt. intervention i samværet Give forældre (og evt. plejeforældrene) indsigt i loyalitetskonfliktens negative konsekvenser for barnets udvikling. Fokusere på at forældrene kommer til stede inden samværet, så forældrene er nærværende og ikke taler negativt om fx plejeforældre eller andre. Barnet har brug for hjælp til at være sammen med sine forældre. Usikkerhed og uforudsigelighed i forhold til forældrene og samværssituationen Skabe struktur og genkendelighed i samværet. Tale med forældrene om børns behov og ønsker og om vigtigheden af genkendelighed og forudsigelighed. Fungere som rollemodel og vise hvordan man kan respondere på barnet. Inddrage barnets ønsker: Hvad vil barnet gerne opleve med sine forældre? Fx se en film sammen i sofaen/spille et spil? Skabe dialog om interventionsformer, hvad gør jeg hvornår og hvad aftaler vi med hinanden (fx aftale et tegn) Anvend redskaberne. (forandringshjulet, 4 trins cirklen, livshistorie) Fokusere på de øjeblikke, hvor kontakten lykkes, men henblik på at skabe flere af de øjeblikke (se Appreciative Inquiry) Barnet er trygt i samværet. Barnet Fokus på barnets perspektiv, både i forældresamtalen og i selve samværet. Fx lægge op til at tale om skolen, plejefamilien, barnets 11

13 har positive forventninger til samværet og oplever ikke loyalitetskonflikt. Forældrene har realistiske forventninger til barnet. interesser mv. under samværet. Forældre og børn skaber indholdet i samværet. Arbejde med langsigtet udvikling (fx forandringshjulet, 4 trins cirklen, livshistorier) Livshistorier. Hjælpe forældrene til at gå dybere ned i børnenes livshistorier. Lave klare aftaler om, hvornår og hvordan samværskonsulenten træder til (aftale et tegn) Tale om udvikling af forældrekompetencer og mulighed for at forældre og børn er alene at konsulenten ikke deltager hele tiden. Noter: 12

14 UDVIKLINGSSKEMA: SAMARBEJDE MELLEM SAMVÆRSKONSULENT OG FORÆLDRE Min vurdering af samarbejdet Forældrene accepterer ikke at samværskonsulenten er til stede og er ikke enig i beslutningen om overvåget/støttet samvær Sæt kryds og dato Hvad vil jeg gøre for at styrke samarbejdet og relationen? (Se forslag nedenfor og skriv evt. begrundelse og noter på næste side) Særligt fokus på at containe forældrenes frustrationer, for herved at hjælpe dem med at komme til stede i samværet Kan forældrene være i krise? Kan forældrene se sig som offer/umyndiggjorte? Tydeliggørelse af magtforhold, rammer og roller. Opmærksomhed på konflikthåndtering, konfliktforebyggelse og sikkerhed. Forældrene accepterer at samværskonsulenten er til stede, men er ikke enig i beslutningen om overvåget/støttet samvær Inddrag forældrenes idéer til samværet særligt ift. konkrete aktiviteter Fungere som rollemodel og vise, hvordan man kan respondere på barnet Skabe dialog om interventionsformer hvad gør jeg hvornår og hvad aftaler vi med hinanden (fx aftale et tegn, hvis der er behov for intervention)? Fokusere på de øjeblikke, hvor kontakten lykkes med henblik på at skabe flere af de øjeblikke (se Appreciative Inquiry). Livshistorier. Hjælp forældrene på vej til at fortælle historier og positive anekdoter fra barnets liv. Introducer Firetrins cirklen eller forandringshjulet og tale om udvikling, drømme og ønsker ift. samværet. Forældrene ser konsulentens tilstedeværelse som noget positivt og gør brug af og accepterer deres råd, vejledning og intervention Forældre og børn skaber indholdet i samværet. Lave klare aftaler om, hvornår og hvordan samværskonsulenten træder til (aftale et tegn) Arbejde med formidling til børnene. Fx hvordan forælderen kan forklare sit barn, at man har store psykiske udfordringer - være ærlig over for børnene så de ikke bruger kræfter på at aflæse situationen. Inddrag barnets perspektiv i samarbejdet med forældrene. Livshistorier. Hjælpe forældrene til at gå dybere ned i børnenes livshistorier. 13

15 Rådgive og vejlede om børnenes udvikling og behov samt at udfordringer knyttet til at være plejebarn (fx loyalitetskonflikt). Arbejde med langsigtet udvikling gennem fx Firetrins cirklen, forandringshjulet. Vejledning via videomateriale. Noter: 14

16 4-TRINS CIRKLEN: AT SÆTTE LANGSIGTEDE MÅL Forældresamtalerne efter Appreciative Inquiry har fokus på afdækning af: - hvad der allerede fungerer godt, - hvad der er medvirkende til at det fungerer godt - hvad kan denne viden åbne op for af ønsker til, hvad der yderligere kan udvikles og opnås. Med fokus på særligt gode situationer, ressourcer og gode erfaringer fremmes troen på, at udvikling er muligt og ønsket om at udvikle sig eller udvikle noget får næring. Konsulenten kan hente støtte og inspiration til ovenstående proces i nedenstående model inspireret af AI s 4 D model. (se evt. afsnit om Apreciative Inquery sidst i materialet). Nedenstående model ( udforsk ønsk planlæg -udfør) kan bruges i sin fulde form, eller som inspiration i forældresamtaler, hvor der er et udviklingssigte. Modellen kan medbringes ved forældresamtalen eller blot være en indre arbejdsmodel for konsulenten. 4. UDFØR 1. UDFORSK Udforsk de gode situationer i samværet. 3. PLANLÆG Planlægning med fokus på hvordan succes fremmes. 2. ØNSK Nye ønsker og muligheder 1. Udforsk og efterspørg forældrenes fortælling af de gode situationer i samværet. a. Bed forælderen fortælle om de gode situationer i samværet. b. Udforsk forælderens opfattelse af hvad der var medvirkende til at skabe den gode situation. 15

17 Spørg for eksempel om: - Hvad tænker du var medvirkende til at netop denne situation blev god? Hvad gjorde du? Hvad sagde du? 2. Nye ønsker og muligheder. Med fokus på det der virkede (ad 1b), hvad giver det af nye ønsker og muligheder. Spørg for eksempel om: - Når du nu fortæller at ( ) virkede godt, hvad kunne du så ellers tænke dig at udvikle i samværet? 3. Planlægning. Hvad øger sandsynligheden for at det bliver en succes. Spørg for eksempel om: - Hvad er det præcist du gerne vil (tid og sted ) - Hvad skal du være opmærksom på? - Hvad har du brug for samværskonsulentens bistand til? 4. Udførelsen. Handlingen i samværet Fire-trins cirklen kan bruges igen og igen, til at sætte nye mål og forfølge nye ønsker og drømme. Den kan også bruges til at fastholde forældrenes fokus på at medvirke til et godt samvær henvis evt. til de ønsker og mål forældrene formulerede, når I følger op på samarbejdet. 16

18 FORANDRINGSHJULET Forandringshjulet kan bruges på flere niveauer, - dels i forbindelse med hvert enkelt samvær og dels ved en opfølgning efter ca. 4 måneder. Forandringshjulet kan anvendes i stort set alle forældresamtaler. Hvad skal udvikles Hvad skal fortsættes Hvad skal ophøre I forbindelse med hvert samvær: Forandringshjulet kan bruges i forbindelse med hvert samvær. Værktøjet er en god måde at få en dialog om det enkelte samvær i gang, og hjælpe forældrene til at reflektere over deres egen rolle under samværet. Eksempler på spørgsmål under de enkelte punkter i forandringscirklen: Hvad skal udvikles: Er der noget du gerne vil arbejde videre med? Er der noget du gerne vil gøre mere af? Evt. forslag fra konsulenten? Hvad ser konsulenten af udviklingsbehov Hvad skal fortsættes: Hvad synes du gik godt under samværet i dag? Hvad tror du har indflydelse på at det gik godt? Hvordan tror dit barn oplevede det? Konsulentens iagttagelser og vurderinger 17

19 Hvad skal ophøre: Er der noget du vil gøre mindre af eller helt ophøre med? Konsulentens iagttagelse og vurdering af hvad forælderen skal gøre mindre af eller helt ophøre med? Opfølgning efter ca. 4 måneder: Med ca. fire måneders interval følges der op på forældrenes situation, rolle og kompetencer i forhold til samværet med deres børn. Opfølgningen tager udgangspunkt i udviklingsskemaerne (se side 11). Inden samtalen finder sted, kan samværskonsulenten revurdere forældrene i forhold til udviklingsskemaet både deres relation i forhold til deres børn og til samarbejdsrelationen. Der kan vurderes i forhold til: Har forældrene rykket sig? Hvordan har forældrene rykket sig? Skal der ændres fokus i samarbejdet med forældrene? Kan der sættes nye mål for arbejdet med forældrene? Den nye vurdering danner udgangspunkt for en dialog med forældrene om, hvilke muligheder samværskonsulenten ser og hvad forældrene ønsker at bruge konsulenten til. Under opfølgningssamtalen anvendes forandringshjulet også og kan uddybes med konsulentens og forældrenes vurdering af status og udvikling over tid. Opfølgningssamtalen har fokus på børnenes trivsel under samværet, både i forhold til forældrenes vurdering og samværskonsulentens vurdering. 18

20 INSPIRATION TIL AKTIVITETER VED OVERVÅGET ELLER STØTTET SAMVÆR Herunder findes en række forslag til aktiviteter man kan lave i forbindelse med støttet eller overvåget samvær. Oversigten over aktiviteter kan bruges som inspiration i forbindelse med samvær. Indendørs i samværslokalet. - Forældrene måler barnets højde, så man kan se, hvor meget barnet er vokset siden sidst eller gennem årene. - Købmandsdisk - Lege køkkenet - Diverse bræt spil, puslespil, dart, keglespil osv. - Tegne og male. Forældrene og børn kan få tegningerne med hjem. - Perleplader og perlearmbånd - Trylledej - Læse bøger, synge, se film, høre musik, spille playstation osv. - Lave lektier - Se på billeder af familiemedlemmer - Lege gemme og gemme fingerbøl - Lege med legetøj som barnet selv har med. Udendørs aktiviteter og udflugter: - Boldspil, gemmeleg osv. Vær opmærksom på, om en udflugt kræver bevilling og kan planlægges indenfor den af forvaltningen fastsatte ramme. Udflugten planlægges med fokus på, at det bliver en fælles oplevelse, som imødekommer barnets behov. Udflugtsmål afhænger af hvor man geografisk befinder sig, hensyn til tid og transportmuligheder mv. I køkkenet: - Forældre kan selv medbringe ingredienser, så de kan tilberede mad sammen med børnene. - Bage boller, kager, vafler og pandekager (evt. af halvfabrikater). - Forældre og børn laver kaffe og dække bordet. Mange børn vil selv gerne vælge deres drik i køleskabet, samt hvilke kiks der skal på bordet Årstidsbestemte aktiviteter: - Lave konfekt, bage småkager - Pynte juletræ, gå om juletræ, lave julepynt - Til påske kan der pustes æg, finde og efterfølgende male æggene 19

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Af: Cand. Psych. Henrik Kongsbak, Partner i Resonans I 1982 blev der gennemført et indlæringsforsøg ved Universitet i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Af: Cand. Psych. Henrik Kongsbak, Partner i Resonans I 1982 blev der gennemført et indlæringsforsøg ved Universitet i

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on MENTOR/PORTFOLIO - talent og mo+va+on HYPOTESE Når den studerende stø,es i at formulere og forfølge personlige mål i studiet, og når underviser og studerende sammen evaluerer udviklingsprocessen i forhold

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 BALLERUP KOMMUNE Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 2013 P A R K V E J 1 0, 2750 B A L L E R U P Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Værdier i hverdagen... 3 1.2 Om denne frivilligpolitik...

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere