STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE FORÆLDRESAMTALER SOM METODE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE FORÆLDRESAMTALER SOM METODE"

Transkript

1 STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE FORÆLDRESAMTALER SOM METODE

2 INDHOLD Indhold... 1 Hvad er formålet med forældresamtaler og hvem er målgruppen... 2 Grundtanke Hvorfor beskæftige sig med forældresamtaler... 2 Inddragelse af forældrene... 3 Hvilke forudsætninger og kompetencer skal sikres i forældresamtaler... 3 Om forældresamtalen... 5 Forældresamtalens redskaber... 7 Guides til forberedelse af forældresamtalen, samværet og konsulentens afrunding... 7 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet... 8 Guide: Forberedelse til forældresamtalen efter samværet Guide: Konsulentens egen afrunding Udviklingsskemaerne Udviklingsskema: Relation mellem barn og forældre Udviklingsskema: Samarbejde mellem samværskonsulent og forældre trins cirklen: At sætte langsigtede mål Forandringshjulet Inspiration til aktiviteter ved overvåget eller støttet samvær Livshistorie og genogram Beskrivelse af Appreciative Inquiry (AI)

3 HVAD ER FORMÅLET MED FORÆLDRESAMTALER OG HVEM ER MÅLGRUPPEN Formålet med forældresamtaler er at styrke barnets trivsel i samværet. Formålet skal ses på baggrund af projektets overordnede antagelse om, at styrket samvær mellem det anbragte barn og forældrene er med til at skabe bedre trivsel for det familieplejeanbragte barn på kort og på langt sigt. Ved at afholde forældresamtaler støttes forældrene i at gennemføre samværet, med henblik på at det bliver en positiv oplevelse for forældre og børn. Forældresamtalerne bidrager til at forældrene får indflydelse på samværssituationen og støtte i overgangene i samværet. Forældresamtalen bidrager desuden til at mindske spændinger i samværet mellem alle parter, ligesom forældrene får støtte til at gennemføre samværet til størst mulig gavn for barnet. Hertil kommer, at forventninger i samværet afklares, rollefordelingen i samværet tydeliggøres og forældrene støttes i at møde børnene med passende forventninger. Forældresamtaler rummer yderligere et udviklingsperspektiv, hvor forældrene gradvist styrkes i deres rolle som samværsforældre. Målgruppen for forældresamtalerne er: Forældre der har støttet eller overvåget samvær med deres anbragte barn/børn Forældre der har lyst til at deltage i forældresamtaler Forældre, hvor den kommunale forvaltning støtter op om forældresamtaler i den konkrete sag GRUNDTANKE HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED FORÆLDRESAMTALER Udgangspunktet for at arbejde med forældresamtaler, som støtte til forældre og børn i forbindelse med samvær, tager udgangspunkt i et overordnet syn på forældrene, som vigtige personer i børnenes liv uanset om børnene er anbragte eller ej. På anbringelsesområdet har der været skiftende syn på forældrenes betydning for det anbragte barn, herunder hvorvidt det er bedst for barnet at opretholde kontakten til de biologiske forældre, som barnet først er knyttet til (objektrelationsteorien) eller om de første tilknytningspersoner kan erstattes af andre voksne (behovsteorien) (Egelund et al 2009). I de senere år har den nyere barndomsforskning fået en mere dominerende position i synet på forældres og øvrige netværkspersoners betydning for det anbragte barn. Her er fokus i højere grad på, at relationer dannes igennem hele livet og at tilknytning dannet på alle tidspunkter i livet, kan være betydningsfulde. Ifølge den nyere barndomsforskning er det kvaliteten af tilknytningen og relationen, der er det væsentlige for barnets trivsel og udvikling, (Håndbog om barnets reform) Med udgangspunkt i den nyere barndomsforskning er udviklingen af samværsområdet, herunder udviklingen af metoder til at støtte forældre og børn i samværet, et vigtigt element der på kort og langt sigt kan være med til at sikre barnets trivsel og udvikling. Forældresamtaler er en vigtig metode til at skabe et rum, hvor vejledning og støtte er i fokus og hvor forældre og samværskonsulent kan tale frit uden børnenes tilstedeværelse. Det er en metode til at styrke børnenes kendskab til deres familiemæssige baggrund og evt. styrke forældrenes rolle i børnenes liv. Det er 2

4 også en metode til udvikling af forældrenes kompetencer, med henblik på at de bliver gradvist bedre samværsforældre og i stand til at tage mere ansvar i samværssituationen. Væsentligst er, at forældresamtaler medvirker til at skabe gode, mere forudsigelige og trygge samvær mellem forældre og børn. Det betyder, at relationen og kendskabet mellem forældre og børn styrkes og i sidste ende at børnene fritages fra nogle af de mange bekymringer, der kan knytte sig til svære samvær med forældrene. Sat på formel ser grundtanken bag forældresamtaler således ud: Forældresamtaler Bedre samvær og bedre samværsforældre Styrket og positiv relation mellem forældre og børn Bedre opvækstvilkår for barnet - og det at være en del af to familier bliver mindre problemfyldt INDDRAGELSE AF FORÆLDRENE Det er altid en balancegang at inddrage forældrene i samværskonsulentens vurderinger og afrapportering i forbindelse med samværet. På den ene side støtter samværskonsulenten forældrene gennem en anerkendende tilgang og positiv feedback. På den anden side skal samværskonsulenten vurdere forældrenes kompetencer og evner i samværet i en afrapportering til familieplejekonsulent og sagsbehandler og her vil vurderingen ofte rumme kritiske betragtninger. Hvis forældresamtaler skal bruges som et udviklingsredskab, er det vigtigt, at der er en vis tydelighed omkring samværskonsulentens vurderinger. Omvendt er det vigtigt at forældrene ikke overvældes af krav om udviklingsmål og langsigtet udvikling, som de ikke har ressourcer til eller ønsker om. Men de skal have muligheden for at få indsigt i konsulentens vurderinger, ligesom de skal have muligheden for at formulere deres ønsker om udvikling sammen med samværskonsulenten. Troværdighed, åbenhed og ærlighed er vigtigt, hvis relationen mellem samværskonsulent og forældre skal være tillidsfuld og troværdig. Og inddragelse er en forudsætning for udvikling. Derfor er forældreinddragelse afvejet ift. den enkelte forælder - et grundvilkår i forældresamtaler. HVILKE FORUDSÆTNINGER OG KOMPETENCER SKAL SIKRES I FORÆLDRESAMTALER Samværskonsulenten og koordinator skal med hjælp fra ledelsen - sikre, at en række forudsætninger er på plads, for at få fuldt udbytte af forældresamtaler. Tænk i muligheder frem for begrænsninger. De organisatoriske rammer og forudsætninger knytter sig til: Inddragelse og ejerskab At forældrene har lyst til at deltage i forældresamtalerne og at de oplever sig inddraget på en respektfuld måde. At både interne og eksterne samværskonsulenter har viden om forældresamtalerne og føler sig klædt på til at gennemføre samtalerne. 3

5 At samværskonsulenterne oplever, at forældresamtaler er væsentlige og at det ekstra arbejde der er ved at gennemføre forældresamtalerne opvejes af værdien ved forældresamtalerne. At de kommunale samarbejdsparter er informerede og accepterer, at der tilbydes forældresamtaler i en række samværssager. At plejefamilierne er informerede om at der gennemføres forældresamtaler i forbindelse med samvær. Prioritering af forældresamtaler At både forældre, kommunale forvaltninger og ledere i de enkelte organisationer, samt samværskonsulenter prioriterer forældresamtaler som en del af det overvågede eller støttede samvær. Vigtigheden og potentialet i at gennemføre forældresamtaler i den enkelte sag skal være tydeligt for alle parter: Hvorfor vil forældresamtaler gavne netop denne forælder? Tid og rum til forældresamtaler At der afsættes den nødvendige tid til at planlægge, gennemføre og følge op på forældresamtalerne. At der er fleksibilitet i forhold til hvor og hvornår forældresamtalerne gennemføres, samt parathed til at ændre på det planlagte, afhængigt af forældrenes situation. Overvej fx: Hvilke muligheder er der for at afholde forældresamtaler i den konkrete sag og hvordan skaber jeg muligheden på tidspunkter, hvor forældrene har overskud til samtalen? Før eller efter samværet? I en bil eller i samværslokalet? Telefonisk eller personligt? Overlevering af viden Ved skift af samværskonsulent eller vikardækning er det desuden vigtigt, at rammerne for overlevering af aftaler og viden om det hidtidige forløb med forældrene er på plads. På den måde skabes et sammenhængende forløb for forældre og børn. Også en række kompetencer er væsentlige at have øje for i forbindelse med forældresamtaler: Match Grundig visitation, udredning og målafklaring er afgørende for at skabe det rette match mellem forældre, barn og samværskonsulent. Fx kan samværskonsulentens viden om specifikke udfordringer, juridiske spørgsmål, konflikthåndtering mv. have betydning for konsulentens muligheder for at vejlede og støtte forældrene i forbindelse med samværet. Forældresamtalernes kvalitet og udbyttet af forældresamtalerne knytter sig derfor til det rette match mellem konsulentens kompetencer og forældre og børns udfordringer og ikke mindst den umiddelbare kontakt mellem konsulenten og forældrene. Overvej i den forbindelse, hvilke kompetencer du selv kan byde ind med ift. den konkrete families problemstillinger og om der er brug for at supplere med andre kompetencer. Her kan også samværskonsulentens køn spille en særlig rolle fx kan kvindelig samværskonsulent få en konkurrerende mor-rolle i samværssituationen. Skift af samværskonsulent Det er væsentligt at overveje, hvilke muligheder forældrene har for at skifte samværskonsulent, hvis matchet ikke fungerer. Hvordan forholder man sig som organisation til det og til betydningen af det rette match? Og hvordan formidler man muligheder og begrænsninger til forældrene allerede i starten af samarbejdet, så forventningsafstemningen er på plads? 4

6 OM FORÆLDRESAMTALEN Forældresamtaler er en metode med fokus på at styrke og støtte forældrene som samværsforældre. Forældresamtalerne bidrager til en udvikling, der sker med små skridt over et længere forløb. Samværskonsulenten skal støtte udviklingen ved at hjælpe forældrene med at forfølge deres ønsker inden for de rammer, der ligger i samværet. Forældrenes ønsker skal næres og deres vækstbetingelser skal styrkes. Appreciative Inquiry Den grundlæggende tilgang til forældrene og udvikling gennem forældresamtaler er inspireret af metoden Appreciative Inquiry som oversættes til Den værdsættende samtale. Udgangspunktet er: o o o o o I enhver forælder ligger et ønske om at være en god forælder og have en god kontakt til sit barn udforsk og udvikl ønsket herom i stedet for fokus på problemer. Spørg ind til forældrenes tanker om, hvad det for dem vil sige at være en god forælder. Enhver forælder ønsker at følge med i sit barns liv og dagligdag undersøg hvilke oplysninger forældrene gerne vil have om deres børns liv. Kontakten mellem forældre og børn kan variere frem fokus på, hvornår forældrene oplever at det lykkes at have en god kontakt og hvad er det der gør, at det lykkes? På baggrund af ovenstående, støt forældrene i at have gode oplevelser med børnene i samværet. Bring flere perspektiver i spil i dialogen med forældrene: Hvordan oplever børn, samværskonsulent, plejeforældre mv. situationen? Vær ærlig og troværdig. Første samtale I første omgang er det væsentligt at afdække forældrenes forståelse af egen situation og ønske om udvikling. Ønsker de at udvikle sig? Ønsker de hjælp til at samværet udvikles? Hvordan oplever de deres aktuelle livssituation fx er de i krise eller oplever de sorg over deres barns anbringelse? Hvilke udfordringer har betydning for forældrenes ressourcer i samværssituationen? Hvordan oplever forældrene deres egne påvirkningsmuligheder i deres aktuelle situation? Hvilken følelsesmæssig kontakt har de tidligere haft med deres barn? Hovedformålet med den indledende samtale er, at danne et godt udgangspunkt for det videre arbejde med forældrene. Desuden skal samværskonsulenten gennem den første afdækkende samtale give forældrene troen på, at de selv kan være med til at ændre på deres situation at de selv kan være med til at skabe gode samvær med deres børn. Med andre ord skal forældrene tro på forandring. Hvad ønsker kommunen for samværet? Et væsentligt grundlag for at forældresamtaler skaber udvikling er en grundig afklaring af, hvilke ønsker og forventninger den involverede kommune har for samværet. Forudsætningen for udvikling, er at 5

7 kommunens, forældres og samværskonsulentens udviklingsmål og forventninger ikke er modstridende. De skal understøtte hinanden. Derfor er dialogen imellem de forskellige parter væsentlig at have for øje. Spørg fx: Hvad er kommunens forventninger til samværet og samværskonsulenten? Er der tale om overvåget eller støttet samvær? Og hvilke forventninger har kommunen til samværskonsulentens støtte i et overvåget samvær. På baggrund af den første samtale med forældrene laves en vurdering af, hvor og hvordan samværskonsulenten møder forældrene og hvilke behov forældrene har. Som hjælp til dette er udviklet to udviklingsskemaer (side 11) 6

8 FORÆLDRESAMTALENS REDSKABER I det følgende præsenteres de redskaber der er udviklet til at understøtte forældresamtalerne og udviklingen i samværet. Der er tale om følgende redskaber: - Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet. - Guide: Forberedelse til forældresamtalen efter samværet - Guide: Konsulentens egen afrunding. - Udviklingsskema: relation mellem barn og forældre - Udviklingsskema: samarbejde mellem samværskonsulent og forældre - 4-trins cirklen: at sætte langsigtede mål - Forandringshjulet - Aktiviteter i samværet - Livshistorie - Beskrivelse af Appreciative Inquiry GUIDES TIL FORBEREDELSE AF FORÆLDRESAMTALEN, SAMVÆRET OG KONSULENTENS AFRUNDING Herunder findes guidesene til konsulentens forberedelse til forældresamtalen før og efter samværet, selve samværet, samt afrunding. Redskaberne er en hjælp til samværskonsulenten til at forberede sig på forældresamtalen og samværet, særligt i forhold til at: Sikre kontinuitet og genkendelighed Minde om opfølgning på aftaler indgået med forældrene Sikre at forældrene føler sig godt modtaget og velkomne Sikre at komme omkring relevante temaer i samtalen Støtte forældrene i at rette fokus mod selve samværet Sikre konsulentens faglige refleksioner Samværskonsulentens noter fra forældresamtalerne skal være tilgængelige for andre samværskonsulenter i organisationen. Aftal med dine kollegaer, hvor I gemmer noter fra forældresamtalerne. Selve forældresamtalen I selve forældresamtalen er det vigtigt at forældrene får rum til at fortælle om deres ønsker, oplevelser, bekymringer og tanker. Medvirk til at forældresamtalerne har et fremadrettet perspektiv. Forældresamtalen før samværet skal støtte forældrene i at have fokus på deres barn, når samværet går i gang. Og forældresamtalen efter samværet skal sikre en god opfølgning på samværet. Guidesene er IKKE dokumentationsværktøjer men samværskonsulentens hjælperedskab til forberedelse af samtalerne. 7

9 GUIDE: FORBEREDELSE TIL FORÆLDRESAMTALEN OG SAMVÆRET Rammer og vilkår for samværet: Er rammer og vilkår for samværet tydelige for dig og for forældrene, hvis ikke de er kontroller disse. Noter fra sidst: Læs referatet fra sidste forældresamtale og rapport fra sidste samvær. Er der noget vi skal følge op på eller videre føre fra sidste samtale? Ro og rum: Skab ro og rum til forældresamtalen, overvej hvor den skal foregå og under hvilke vilkår Inddragelse: Skal forældrene inddrages i, hvad der står i rapporten fra sidste samvær? I givet fald, hvad skal der siges? Er der noget jeg skal være særligt opmærksom på at få sagt til forælderen: Fx at forælderen ikke skal love barnet at tage kage med til næste samvær, hvis han/hun ikke er i stand til at overholde det. Hvilke redskaber vil være relevant at bringe i anvendelse til samtalen i dag: - Fire trins cirklen - Forandringshjulet Er der behov for at du orienterer dig i forhold til udviklingsskemaerne Hvad skal vi: Hvad skal jeg være opmærksom på? Tuning ind: Hvad er der sket siden sidst? Lyt til hvad der fylder hos forældrene Hjælp forældrene med at komme til stede. Opfølgning på sidste samvær/sidste efter samtale: Hvordan gik sidste samvær. Hvad lykkedes og hvad skal vi arbejde videre med? Er der særlige episoder vi skal følge op på. Lad forældrene starte hvad har de oplevet og hvad synes de selv gik godt. Brug eksempelvis visuelle midler, hvis det kan støtte samtalen med forældrene. Bed fx forældrene om at markere på en skala fx fra 1-10 eller med smileys ( sur, glad og midt i mellem), hvordan de synes samværet gik. Brug markeringen som udgangspunkt for samtalen spørg ind til markeringen fx hvad betyder god smiley for dig? Hvilken smiley/trin på skalaen vælger samværskonsulenten og hvorfor? Hvad (tror forælderen) at barnet vælger? Og hvorfor? Hvad tror du udgør forskellen Samtalen vedr. dagens samvær: Hvilke ønsker og forventninger har forælderen til dagens samvær? Hvad kan du som forældre gøre for at det bliver et godt samvær og hvilken hjælp vil du gerne have fra samværskonsulenten. Hvad kunne du tænke dig at lave I samværet i dag (find evt. inspiration i forslag til aktiviteter) Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for at skride ind? Hvad gør du, hvis du får brug for min hjælp undervejs? Fx aftale vedrørende intervention (et tegn) 8

10 Har jeg informationer fx fra plejeforældrene el. lign. som forældrene skal have inden samværet? Ændringer eller andet? Kan forældrenes ønsker imødekommes indenfor rammerne. Er der behov for at orientering til barnet. Rådgivning og vejledning: Er der noget forældrene har brug for viden om? Vejledning om børns udvikling ex: o At være barn I dag o Børn generelt o Specifikke vanskeligheder o At være plejebarn (loyalitet, barnets tilhørsforhold) Vejledning til forældrene i forhold til kontakt og dialog med barnet ex: o At møde barnet hvor det er o Sprogbrug o Afstemning i forhold til stemningsleje o Fysisk kontakt o Barnets signaler Vejledning til forældrene om betydningen af at barnet kender sin livshistorie og forældrenes særlige betydning i den forbindelse. Vejledning til forældrene om vigtigheden af at undgå fragmentering i barnets liv (forældre/plejeforældre) ex. gensidig information om barnets liv i barnets påhør ex: o Hvad skal plejeforældrene vide? o Hvordan kan vi skabe sammenhæng så barnet lettest kan gå fra det ene til det andet? Hvordan siger vi goddag og farvel? Formidling af barnets ønsker og behov Har barnet ønsker til samværet? Fx særlige aktiviteter, dialog og fysisk kontakt? 9

11 GUIDE: FORBEREDELSE TIL FORÆLDRESAMTALEN EFTER SAMVÆRET Opfølgning på samværet Følgende hjælpespørgsmål kan anvendes i forældresamtalen, som afholdes efter samværet: Hvordan gik samværet i dag opnåede du det du ville? Hvad lykkedes? Hvad skal vi arbejde videre med? Hvordan oplevede du det? Hvordan tror du dine børn oplevede det? Hvilke ønsker har forældrene til næste samvær? GUIDE: KONSULENTENS EGEN AFRUNDING Konsulentens afrunding Hvad siger samværskonsulenten: Tag din egen temperatur. Hvordan oplevede jeg samværet i dag? Var det svært at være i? Fx jeg var helt bombet og tænker over, hvordan barnet mon har det? Og hvordan har du det?. Hvad lykkedes? Hvorfor tror du det lykkedes? Hvad skal du huske til næste gang? Lav et notat/rapport 10

12 UDVIKLINGSSKEMAERNE På baggrund af den første samtale med forældrene udfylder samværskonsulenten to udviklingsskemaer: - Udviklingsskema: Relation mellem barn og forældre - Udviklingsskema: Samarbejde mellem samværskonsulent og forældre Skemaerne er til samværskonsulentens eget brug de tydeliggør udgangspunktet for det videre arbejde med forældrene og bruges som opfølgningsredskab senere i forløbet. UDVIKLINGSSKEMA: RELATION MELLEM BARN OG FORÆLDRE Min vurdering af samarbejdet Barnet har svært ved at være i samværet: Utryghed, angst og uforudsigelighed. Risiko for overgreb. Loyalitetskonflikt. Urealistiske krav og forventninger til barnet. Sæt kryds og dato Hvad vil jeg gøre for at styrke samarbejdet og relationen? (Se forslag nedenfor og skriv evt. begrundelse og noter på næste side) Skabe tryghed og forudsigelighed: Fx ved at vise barnet at rammerne for samværet er trygge og tydeliggøre hvad samværskonsulenten kan gøre, hvis forældrene bliver vrede under samværet. Følge op på evt. intervention i samværet Give forældre (og evt. plejeforældrene) indsigt i loyalitetskonfliktens negative konsekvenser for barnets udvikling. Fokusere på at forældrene kommer til stede inden samværet, så forældrene er nærværende og ikke taler negativt om fx plejeforældre eller andre. Barnet har brug for hjælp til at være sammen med sine forældre. Usikkerhed og uforudsigelighed i forhold til forældrene og samværssituationen Skabe struktur og genkendelighed i samværet. Tale med forældrene om børns behov og ønsker og om vigtigheden af genkendelighed og forudsigelighed. Fungere som rollemodel og vise hvordan man kan respondere på barnet. Inddrage barnets ønsker: Hvad vil barnet gerne opleve med sine forældre? Fx se en film sammen i sofaen/spille et spil? Skabe dialog om interventionsformer, hvad gør jeg hvornår og hvad aftaler vi med hinanden (fx aftale et tegn) Anvend redskaberne. (forandringshjulet, 4 trins cirklen, livshistorie) Fokusere på de øjeblikke, hvor kontakten lykkes, men henblik på at skabe flere af de øjeblikke (se Appreciative Inquiry) Barnet er trygt i samværet. Barnet Fokus på barnets perspektiv, både i forældresamtalen og i selve samværet. Fx lægge op til at tale om skolen, plejefamilien, barnets 11

13 har positive forventninger til samværet og oplever ikke loyalitetskonflikt. Forældrene har realistiske forventninger til barnet. interesser mv. under samværet. Forældre og børn skaber indholdet i samværet. Arbejde med langsigtet udvikling (fx forandringshjulet, 4 trins cirklen, livshistorier) Livshistorier. Hjælpe forældrene til at gå dybere ned i børnenes livshistorier. Lave klare aftaler om, hvornår og hvordan samværskonsulenten træder til (aftale et tegn) Tale om udvikling af forældrekompetencer og mulighed for at forældre og børn er alene at konsulenten ikke deltager hele tiden. Noter: 12

14 UDVIKLINGSSKEMA: SAMARBEJDE MELLEM SAMVÆRSKONSULENT OG FORÆLDRE Min vurdering af samarbejdet Forældrene accepterer ikke at samværskonsulenten er til stede og er ikke enig i beslutningen om overvåget/støttet samvær Sæt kryds og dato Hvad vil jeg gøre for at styrke samarbejdet og relationen? (Se forslag nedenfor og skriv evt. begrundelse og noter på næste side) Særligt fokus på at containe forældrenes frustrationer, for herved at hjælpe dem med at komme til stede i samværet Kan forældrene være i krise? Kan forældrene se sig som offer/umyndiggjorte? Tydeliggørelse af magtforhold, rammer og roller. Opmærksomhed på konflikthåndtering, konfliktforebyggelse og sikkerhed. Forældrene accepterer at samværskonsulenten er til stede, men er ikke enig i beslutningen om overvåget/støttet samvær Inddrag forældrenes idéer til samværet særligt ift. konkrete aktiviteter Fungere som rollemodel og vise, hvordan man kan respondere på barnet Skabe dialog om interventionsformer hvad gør jeg hvornår og hvad aftaler vi med hinanden (fx aftale et tegn, hvis der er behov for intervention)? Fokusere på de øjeblikke, hvor kontakten lykkes med henblik på at skabe flere af de øjeblikke (se Appreciative Inquiry). Livshistorier. Hjælp forældrene på vej til at fortælle historier og positive anekdoter fra barnets liv. Introducer Firetrins cirklen eller forandringshjulet og tale om udvikling, drømme og ønsker ift. samværet. Forældrene ser konsulentens tilstedeværelse som noget positivt og gør brug af og accepterer deres råd, vejledning og intervention Forældre og børn skaber indholdet i samværet. Lave klare aftaler om, hvornår og hvordan samværskonsulenten træder til (aftale et tegn) Arbejde med formidling til børnene. Fx hvordan forælderen kan forklare sit barn, at man har store psykiske udfordringer - være ærlig over for børnene så de ikke bruger kræfter på at aflæse situationen. Inddrag barnets perspektiv i samarbejdet med forældrene. Livshistorier. Hjælpe forældrene til at gå dybere ned i børnenes livshistorier. 13

15 Rådgive og vejlede om børnenes udvikling og behov samt at udfordringer knyttet til at være plejebarn (fx loyalitetskonflikt). Arbejde med langsigtet udvikling gennem fx Firetrins cirklen, forandringshjulet. Vejledning via videomateriale. Noter: 14

16 4-TRINS CIRKLEN: AT SÆTTE LANGSIGTEDE MÅL Forældresamtalerne efter Appreciative Inquiry har fokus på afdækning af: - hvad der allerede fungerer godt, - hvad der er medvirkende til at det fungerer godt - hvad kan denne viden åbne op for af ønsker til, hvad der yderligere kan udvikles og opnås. Med fokus på særligt gode situationer, ressourcer og gode erfaringer fremmes troen på, at udvikling er muligt og ønsket om at udvikle sig eller udvikle noget får næring. Konsulenten kan hente støtte og inspiration til ovenstående proces i nedenstående model inspireret af AI s 4 D model. (se evt. afsnit om Apreciative Inquery sidst i materialet). Nedenstående model ( udforsk ønsk planlæg -udfør) kan bruges i sin fulde form, eller som inspiration i forældresamtaler, hvor der er et udviklingssigte. Modellen kan medbringes ved forældresamtalen eller blot være en indre arbejdsmodel for konsulenten. 4. UDFØR 1. UDFORSK Udforsk de gode situationer i samværet. 3. PLANLÆG Planlægning med fokus på hvordan succes fremmes. 2. ØNSK Nye ønsker og muligheder 1. Udforsk og efterspørg forældrenes fortælling af de gode situationer i samværet. a. Bed forælderen fortælle om de gode situationer i samværet. b. Udforsk forælderens opfattelse af hvad der var medvirkende til at skabe den gode situation. 15

17 Spørg for eksempel om: - Hvad tænker du var medvirkende til at netop denne situation blev god? Hvad gjorde du? Hvad sagde du? 2. Nye ønsker og muligheder. Med fokus på det der virkede (ad 1b), hvad giver det af nye ønsker og muligheder. Spørg for eksempel om: - Når du nu fortæller at ( ) virkede godt, hvad kunne du så ellers tænke dig at udvikle i samværet? 3. Planlægning. Hvad øger sandsynligheden for at det bliver en succes. Spørg for eksempel om: - Hvad er det præcist du gerne vil (tid og sted ) - Hvad skal du være opmærksom på? - Hvad har du brug for samværskonsulentens bistand til? 4. Udførelsen. Handlingen i samværet Fire-trins cirklen kan bruges igen og igen, til at sætte nye mål og forfølge nye ønsker og drømme. Den kan også bruges til at fastholde forældrenes fokus på at medvirke til et godt samvær henvis evt. til de ønsker og mål forældrene formulerede, når I følger op på samarbejdet. 16

18 FORANDRINGSHJULET Forandringshjulet kan bruges på flere niveauer, - dels i forbindelse med hvert enkelt samvær og dels ved en opfølgning efter ca. 4 måneder. Forandringshjulet kan anvendes i stort set alle forældresamtaler. Hvad skal udvikles Hvad skal fortsættes Hvad skal ophøre I forbindelse med hvert samvær: Forandringshjulet kan bruges i forbindelse med hvert samvær. Værktøjet er en god måde at få en dialog om det enkelte samvær i gang, og hjælpe forældrene til at reflektere over deres egen rolle under samværet. Eksempler på spørgsmål under de enkelte punkter i forandringscirklen: Hvad skal udvikles: Er der noget du gerne vil arbejde videre med? Er der noget du gerne vil gøre mere af? Evt. forslag fra konsulenten? Hvad ser konsulenten af udviklingsbehov Hvad skal fortsættes: Hvad synes du gik godt under samværet i dag? Hvad tror du har indflydelse på at det gik godt? Hvordan tror dit barn oplevede det? Konsulentens iagttagelser og vurderinger 17

19 Hvad skal ophøre: Er der noget du vil gøre mindre af eller helt ophøre med? Konsulentens iagttagelse og vurdering af hvad forælderen skal gøre mindre af eller helt ophøre med? Opfølgning efter ca. 4 måneder: Med ca. fire måneders interval følges der op på forældrenes situation, rolle og kompetencer i forhold til samværet med deres børn. Opfølgningen tager udgangspunkt i udviklingsskemaerne (se side 11). Inden samtalen finder sted, kan samværskonsulenten revurdere forældrene i forhold til udviklingsskemaet både deres relation i forhold til deres børn og til samarbejdsrelationen. Der kan vurderes i forhold til: Har forældrene rykket sig? Hvordan har forældrene rykket sig? Skal der ændres fokus i samarbejdet med forældrene? Kan der sættes nye mål for arbejdet med forældrene? Den nye vurdering danner udgangspunkt for en dialog med forældrene om, hvilke muligheder samværskonsulenten ser og hvad forældrene ønsker at bruge konsulenten til. Under opfølgningssamtalen anvendes forandringshjulet også og kan uddybes med konsulentens og forældrenes vurdering af status og udvikling over tid. Opfølgningssamtalen har fokus på børnenes trivsel under samværet, både i forhold til forældrenes vurdering og samværskonsulentens vurdering. 18

20 INSPIRATION TIL AKTIVITETER VED OVERVÅGET ELLER STØTTET SAMVÆR Herunder findes en række forslag til aktiviteter man kan lave i forbindelse med støttet eller overvåget samvær. Oversigten over aktiviteter kan bruges som inspiration i forbindelse med samvær. Indendørs i samværslokalet. - Forældrene måler barnets højde, så man kan se, hvor meget barnet er vokset siden sidst eller gennem årene. - Købmandsdisk - Lege køkkenet - Diverse bræt spil, puslespil, dart, keglespil osv. - Tegne og male. Forældrene og børn kan få tegningerne med hjem. - Perleplader og perlearmbånd - Trylledej - Læse bøger, synge, se film, høre musik, spille playstation osv. - Lave lektier - Se på billeder af familiemedlemmer - Lege gemme og gemme fingerbøl - Lege med legetøj som barnet selv har med. Udendørs aktiviteter og udflugter: - Boldspil, gemmeleg osv. Vær opmærksom på, om en udflugt kræver bevilling og kan planlægges indenfor den af forvaltningen fastsatte ramme. Udflugten planlægges med fokus på, at det bliver en fælles oplevelse, som imødekommer barnets behov. Udflugtsmål afhænger af hvor man geografisk befinder sig, hensyn til tid og transportmuligheder mv. I køkkenet: - Forældre kan selv medbringe ingredienser, så de kan tilberede mad sammen med børnene. - Bage boller, kager, vafler og pandekager (evt. af halvfabrikater). - Forældre og børn laver kaffe og dække bordet. Mange børn vil selv gerne vælge deres drik i køleskabet, samt hvilke kiks der skal på bordet Årstidsbestemte aktiviteter: - Lave konfekt, bage småkager - Pynte juletræ, gå om juletræ, lave julepynt - Til påske kan der pustes æg, finde og efterfølgende male æggene 19

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR INDHOLD Projekt styrket samvær for børn og forældre... 2 Procedure ved opstart af en samværssag... 2 Den første kontakt

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Planlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD)

Planlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD) Planlægning med borgerne Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD) CV Peter Sepstrup, 43 år, projektleder, Vejle Kommune Uddannet i statskundskab

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

SLIP ANERKENDELSEN LØS

SLIP ANERKENDELSEN LØS Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,

Læs mere

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Af: Cand. Psych. Henrik Kongsbak, Partner i Resonans I 1982 blev der gennemført et indlæringsforsøg ved Universitet i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012

Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012 Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012 Spørgsmålene er besvaret på en skala fra 1-5 hvor 5 er det bedste Om barnet 2012 Børnenes gennemsnitsalder 3,4 Tilfredshed og trivsel a) Jeg er samlet

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser Anerkendende udviklingsprocesser Temadag den 18. maj, 2010 9.30 Ankomst, kaffe. v/ Lotte Lüscher 09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher 11.30 Metoder:

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Dagens program: - Velkomst - Præsentation - Praktisk for dagen - Målet for dagen Livshistoriens betydning Barnets identitet udvikles livet igennem * Hvis

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere