Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser"

Transkript

1 Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

2 Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\ck\5109\5109_indvandreres_efterkommeres_vej_erhvervsudd.docx Oktober 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Det overordnede formål med projektet er for det første at give et overblik over efterkommere og indvandreres afslutning af grundskolen, vej gennem ungdomsuddannelserne og videre ud i beskæftigelse med særlig vægt på mændene. Der fokuseres på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor det nærmere analyseres, hvor frafaldet sker, hvordan praktikpladssituationen er, og hvilken rolle andre former for uddannelser har. Der undersøges også, hvilke faktorer der særligt kan bidrage til at forklare, hvorfor mange efterkommere og indvandrere falder fra de erhvervsfaglige uddannelser, herunder hvorfor færre af dem får en praktikplads. Analyserne er udført med udgangspunkt i et omfattende registerbaseret datamateriale for alle efterkommere, indvandrere og unge af dansk oprindelse. Som noget nyt i denne type analyser inddrages registeroplysninger fra UNI.C med oplysninger om praktikpladsaftaler og de personer, der er registreret som praktikpladssøgende. En del af rapportens resultater opdaterer og udbygger de forløbsanalyser, AKF tidligere har gennemført for Integrationsministeriet, jf. Colding et al. (2004). Udover opdateringerne er der i forhold til den tidligere rapport en række nye elementer, herunder: Inddragelse af karakterer fra grundskolen, detaljeret fokusering på de erhvervsfaglige uddannelser og mændene, analyse af forskellige aspekter af praktikpladssituationen, betydningen af andre former for uddannelser samt statistiske analyser med forklaringer på frafaldet på grundforløbet, påbegyndelse af et hovedforløb, opnåelse af en praktikpladsaftale og at være registreret som praktikpladssøgende. Der har været nedsat en følgegruppe under ledelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og med deltagelse af Undervisningsministeriet og Fastholdelseskaravanen. AKF takker for mange gode og konstruktive kommentarer fra følgegruppen. Forsker Christophe Kolodziejczyk har gennemført analyserne og er projektansvarlig. Han har desuden sammen med vicedirektør Hans Hummelgaard skrevet rapporten. Datamanager Leif Husted, CSSR, har indgået som sparringspartner i projektet. Projektet er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Fastholdelseskaravanen til brug for den tværministerielle arbejdsgruppe for bedre integration. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for Alle Unge. Karavanen er støttet af Den Europæiske Socialfond. Christophe Kolodziejczyk September 2011

5 Indhold Sammenfatning... 7 DEL I: Formål og metode Undersøgelsens formål, datagrundlaget og de erhvervsfaglige uddannelser Formål De erhvervsfaglige uddannelser Datagrundlag og -afgrænsninger DEL II: Vejen gennem uddannelsessystemet og frem til eventuel beskæftigelse Gennemførelse af folkeskolen Aflæggelse af afgangsprøver i dansk og matematik Karakterer for afgangsprøver i dansk og matematik Forløbsanalyse for ungdomsuddannelse Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Fuldførelse af en ungdomsuddannelse Udviklingen i overgangsfrekvenser over tid Overgang til ungdomsuddannelse Frafald og skift på ungdomsuddannelserne Beskæftigelse Opsamling af hovedresultater DEL II DEL III: Erhvervsfaglige uddannelser og andre uddannelsesformer Dynamik og frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Karakterer for dem, der henholdsvis fuldfører og falder fra en erhvervskompetencegivende uddannelse Antal uddannelsesskift på grundforløbet Frafald på grundforløb, andel, der starter et hovedforløb, og frafald på hovedforløb Praktikplads Uddannelsesaftaler Registrering af praktikpladssøgende Varighed mellem afslutningen af grundforløbet og påbegyndelsen af en uddannelsesaftale Andre uddannelsesformer Brug af andre former for uddannelser til de unge fra restgruppen Andre former for uddannelser til unge, som falder fra en ungdomsuddannelse

6 7.3 Udvikling over tid Opsamling af hovedresultater DEL III DEL IV: Forklarende analyser for de erhvervsfaglige uddannelser Teorier, hypoteser, populationsafgrænsning og analyser Teori og hypoteser Social arv Forhold vedrørende den unge Populationsafgrænsning Modellens specifikation og forklarende variabler Resultater for frafald på grundforløbet Resultater for påbegyndelsen af hovedforløbet Resultater for opnåelse af en ordinær praktikpladsaftale Resultater for at være registreret som praktikpladssøgende Følsomhedsanalyser Opsamling af hovedresultater DEL IV Litteratur English Summary Bilag 1: Oversigt over de erhvervsfaglige uddannelser Bilag 2: Antal observationer vedrørende figurer Bilag 3: Tabeller til regressionsanalysen fra kapitel

7 Sammenfatning Rapportens centrale resultater, der vedrører unge af dansk oprindelse, efterkommere og unge, der er indvandret i en alder af henholdsvis 0-5 og 6-12 år, er følgende: Efterkommere og indvandrere (nydanskere) kommer ud af grundskolen med langt dårligere resultater end unge af dansk oprindelse, og især de, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, klarer sig dårligt i skolen. Næsten ligeså mange nydanskere som danske unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Flere nydanskere end danske unge skifter uddannelse. Under halvdelen fa de nydanskere, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse får en praktikpladsaftale. En erhvervsfaglig uddannelse har stor betydning for, om nydanskere kommer i beskæftigelse. Nydanskere, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse via skolepraktik, kommer i mindre grad i beskæftigelse efterfølgende, men dog i større omfang end unge, der ikke gennemfører en uddannelse. Under halvdelen af de nydanskere, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, får en praktikpladsaftale. 52% af nydanskerne falder fra de erhvervsfaglige uddannelser sammenlignet med 35% af de unge af dansk oprindelse. Der er store nationalitetsmæssige forskelle i frafaldet. En stor del af frafaldet sker i overgangen mellem grund- og hovedforløb. Set over hele analyseperioden er frafaldet for efterkommere, indvandrere og unge af dansk oprindelse vokset over tid, mens det er faldet for indvandrere (6-12). Omkring halvdelen af nydanskerne fra restgruppen, som består af de elever, der ikke gik i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, kommer i gang med en anden form for uddannelse, især produktionsskole og VUC. Også en betydelig del af dem, der falder fra en ungdomsuddannelse, går i gang med disse uddannelser. Dårlige skolekundskaber, ressourcesvage forældre og mangel på praktikpladser bidrager til at forklare, hvorfor nydanskere klarer sig dårlig i de erhvervsfaglige uddannelser. Herkomst og oprindelsesland har ringe eller ingen betydning for frafaldet på grundforløbet, mens variablerne har en forholdsvis stor selvstændig betydning for, om der fås en praktikplads, og om der påbegyndes et hovedforløb. Med hensyn til at være registreret som praktikpladssøgende er resultaterne mere blandede. 7

8 Uddybning af hovedresultaterne Figuren nedenfor angiver de centrale dele af det ungdomsuddannelsessystem, som bliver analyseret. Centrale overgange i ungdomsuddannelsessystemet Anm.: Personer siges at tilhøre frafaldsgruppen, hvis de efter at have været i gang med en ungdomsuddannelse er registreret som værende helt ude af uddannelsessystemet i to på hinanden følgende år og ikke har afsluttet den ungdomsuddannelse, de var i gang med. 8

9 Boks 1: Beskrivelse af de uddannelser, der er vist i figur 1.1 og figur 1.2 Gymnasiale uddannelser: En gymnasial uddannelse er en ungdomsuddannelse, som kan påbegyndes efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. De gymnasiale uddannelser (som er af teoretisk/bogligt indhold) foregår på et gymnasium og varer mellem 2 og 3 år. En gymnasial eksamen giver mulighed for at søge optagelse på en videregående uddannelse. Erhvervsfaglige uddannelser: En erhvervsfaglig uddannelse er en ungdomsuddannelse, som omfatter erhvervsuddannelserne (EUD), social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og landbrugsuddannelserne. En erhvervsfaglige uddannelse varer mellem 2 og 5 år og sigter direkte på et job. Den veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Praktikperioden kræver en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. For visse uddannelser er der mulighed for at blive optaget i skolepraktik for dem, der ikke har en uddannelsesaftale. Erhvervsgrunduddannelser (EGU): En erhvervsgrunduddannelse (EGU) indeholder meget praktik og kun lidt teori. Eleven kan selv være med til at sammensætte sin uddannelse, der varer 2 år. Eleverne er det meste af tiden i praktik og får løn i disse perioder. For at tage en erhvervsgrunduddannelse skal eleven have gennemført 9. klasse. Produktionsskoler: Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Voksenuddannelser (VUC): Voksenuddannelsescentre (VUC) tilbyder en række forskellige uddannelsestilbud til unge og voksne, herunder Forberedende voksenuddannelse (FVU) samt Almen voksenuddannelse (AVU), Gymnasiale suppleringskurser (GSK) og undervisning for ordblinde. Voksne, som vil være bedre til at læse, skrive og regne, har mulighed for at deltage i FVU. Almen voksenuddannelse er et tilbud til unge voksne og til erfarne, som ønsker at forbedre deres almene kundskaber. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning, og det er muligt at tage et eller flere fag ad gangen. Ordblindeundervisning for voksne er en særligt tilrettelagt undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse deltagerens læse- og skrivevanskeligheder. Uddannelser for unge med særlige behov (USB): Denne uddannelse er tilrettelagt for unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen henvender sig til unge under 25 år og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomheder eller institutioner. Kilde: Undervisningsministeriet a) Vejen gennem uddannelsessystemet og frem til eventuel beskæftigelse I det følgende sammenfattes en række af de resultater, der præsenteres i fuldt omfang i kapitel 2-4. Dårlige skolekundskaber Når indvandrere og efterkommere forlader grundskolen, får de betydelig lavere karakterer end unge af dansk oprindelse, især i matematik. Indvandrer- og efterkommermænd har lidt 9

10 højere karakterer i matematik end indvandrer- og efterkommerkvinderne, mens mændenes karakterer i dansk er betydeligt lavere end kvindernes. Der er meget store forskelle i karaktererne for unge fra forskellige oprindelseslande. De mænd, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, har særligt lave karakterer med fra grundskolen. Gennemsnitskarakteren i matematik er fx 4,9 for alle efterkommermænd, mens den er 2,5 for dem, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse (for danskkaraktererne er forskellen mindre, nemlig henholdsvis 4,7 og 3,1). Der er stor forskel på, om henholdsvis efterkommere og indvandrerunge aflægger folkeskolens afgangsprøve. For såvel mænd som kvinder gælder, at efterkommere i næsten lige så stort omfang som danske unge aflægger afgangsprøven. Derimod er det en væsentlig mindre del af indvandrermænd, især dem, som er kommet til Danmark i 6-12-års alderen, der har aflagt afgangsprøver i dansk og matematik. Da det må forventes, at de, der ikke går op til afgangsprøven, har de dårligste skolekundskaber, må karaktererne forventes at undervurdere forskellene i karaktererne mellem især indvandrere og unge af dansk oprindelse. Restgruppen, det vil sige dem, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, er fem gange så høj for de indvandrermænd, der ikke har aflagt afgangsprøve i dansk, sammenlignet med dem, der har aflagt afgangsprøven. Mange efterkommere og indvandrere påbegynder en ungdomsuddannelse I løbet af de seneste 15 år er der sket en meget kraftig stigning i ikke mindst den andel af efterkommer- og indvandrermænd, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Efterkommer- og indvandrermænd, der er kommet til Danmark i 0-5-års alderen, påbegynder en ungdomsuddannelse i næsten lige så stort omfang som unge af dansk oprindelse. Lidt færre nydanske mænd påbegynder en gymnasial uddannelse, men mindst lige så mange påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse som unge af dansk oprindelse. Unge med oprindelse i Pakistan, Iran, Bosnien-Hercegovina, Vietnam og Sri Lanka påbegynder i højere grad en ungdomsuddannelse end unge af dansk oprindelse. Det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at unge fra disse lande med undtagelse af Bosnien-Hercegovina i mindre udstrækning påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse end danske unge (de påbegynder i højere grad en gymnasial uddannelse). Omvendt er det flere unge fra Tyrkiet, Libanon, Jugoslavien, Bosnien-Hercegovina, Marokko og Somalia, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med unge af dansk oprindelse. Koncentrationen af nydanskere på nogle forholdsvis få uddannelsesretninger er blevet langt mindre i løbet af årene. Men indvandrer- og efterkommermænd er dog fortsat betydelig mindre spredt på de enkelte indgange til de erhvervsfaglige uddannelser end danske unge. Det skyldes især, at færre går på "Bygge og anlæg", "Håndværk og teknik" samt "Fra jord til bord", mens flere går på en merkantil uddannelse. En erhvervsfaglig uddannelse har stor betydning for senere beskæftigelse En erhvervsfaglig uddannelse har stor betydning for, om efterkommere og indvandrere kommer i beskæftigelse (mellem 70 og 80% er i beskæftigelse et år efter afslutningen af uddannelsen). Flere efterkommer- og indvandrermænd end -kvinder kommer i beskæftigelse, 10

11 efter at de har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Det gælder især for dem, der er indvandret i 6-12-års alderen, hvor godt 80% af mændene kommer i beskæftigelse sammenlignet med knap 70% af kvinderne. For dem, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, er det en langt mindre andel, der kommer i beskæftigelse (mellem 40 og 50% for mændene og endnu lavere for kvinderne) end dem, der fuldfører. Tallene peger på, at det i løbet af årene er blevet vanskeligere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kan ses i lyset af, at der hvert år nedlægges ufaglærte jobs, uanset om der er høj- eller lavkonjunktur. For eksempel var det 53% af de indvandrermænd, der påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse i årene , og som afbrød, der kom i beskæftigelse. For årgangen var denne andel faldet til 42%, mens beskæftigelsesandelen for dem, der fuldførte uddannelsen, voksede i samme periode. Der er store forskelle på, hvor stor en andel af unge fra forskellige oprindelseslande der kommer i beskæftigelse på trods af, at de alle har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Af unge med oprindelse i Irak og Afghanistan kom henholdsvis 46 og 50% i beskæftigelse, mens tallet var 82 og 84% for unge fra Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien (for danskere er tallet 88%). Også blandt dem, der afbrød uddannelsen, er der store forskelle afhængig af oprindelsesland. For dem, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, er der i løbet af årene blevet en lidt mindre forskel mellem den andel af efterkommere og indvandrere, der kommer i beskæftigelse, sammenlignet med andelen af unge af dansk oprindelse. Færre med skolepraktik kommer i beskæftigelse Færre blandt de unge, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse via skolepraktik, kommer i beskæftigelse sammenlignet med dem, der ikke har været i skolepraktik. Eksempelvis gælder det for de efterkommere, der har påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse i årene uden at have været i skolepraktik, at 78% kommer i beskæftigelse efterfølgende, mens det kun er 70% af dem, der har været i skolepraktik. Det er et helt generelt resultat, at unge, der har været i skolepraktik, har lavere beskæftigelseschancer. Der er tale om statistiske korrelationer, og der er ikke nødvendigvis en kausal sammenhæng mellem at have været i skolepraktik og at være i beskæftigelse et år efter, man har forladt skolen. Ved statistiske korrelationer er der således ikke korrigeret for, at det givetvis ikke er tilfældigt, hvem der kommer i skolepraktik (selektionsbias). Desuden hører det også med til billedet, at unge, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse med skolepraktik, i højere grad kommer i beskæftigelse end unge, der ikke gennemfører en uddannelse. b) Erhvervsfaglige uddannelser og andre uddannelsesformer I det følgende sammenfattes nogle af de centrale resultater, der præsenteres i fuldt omfang i rapportens kapital

12 Flere efterkommere og indvandrere skifter grundforløb Omkring en fjerdedel af efterkommer- og indvandrermænd skifter grundforløb en gang, og yderligere 5-10% skifter flere gange. Det er en større andel end for både efterkommer- og indvandrerkvinder og unge af dansk oprindelse. Mellem 8 og 10% af efterkommere og indvandrere skifter fra en erhvervsfaglig til en gymnasial uddannelse, hvilket er en lidt større andel end for unge af danske oprindelse. Relativ få (1-2%) skifter fra en gymnasial til en erhvervsfaglig uddannelse. Meget højt frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Selv efter at der er taget højde for, at flere efterkommere og indvandrere skifter uddannelse, er det en langt højere andel af efterkommere og indvandrere end unge af dansk oprindelse, der falder fra de erhvervsfaglige uddannelser (det vil sige, at de ikke er gået i gang med en anden uddannelse inden for 2 år). For efterkommer- og indvandrermændene er det 55% og for kvinderne er det 48% (de tilsvarende tal for unge af dansk oprindelse er henholdsvis 33 og 37%). Mænd fra Pakistan, Libanon, Irak og Marokko har alle frafaldsprocenter på over 60% på de erhvervsfaglige uddannelser. Mænd fra Bosnien-Hercegovina har med 28% det laveste frafald, hvorefter følger mænd med oprindelse i Vietnam, der har et frafald på 43%. Det er bemærkelsesværdigt, at frafaldet for efterkommere, indvandrere og unge af dansk oprindelse er vokset over tid, mens det er faldet for indvandrere (6-12). Der er dog flere unge uden folkeskolens afgangsprøve, der falder fra. Forskellen er mest markant for indvandrere, der kom til Danmark i 6-12-års alderen, hvor 74% af dem, der fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse, har aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk, mens kun 56% af dem, der afbryder uddannelsen, har aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk. Da de, der ikke har aflagt afgangsprøven, må forventes at have dårligere skolekundskaber end dem, der går op til afgangsprøverne, undervurderes forskellene i skolekundskaber ud fra karaktererne alene. En betydelig del af frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser sker i overgangen fra grund- til hovedforløbet, og en væsentlig forklaring herpå er givetvis, at påbegyndelse af hovedforløbet forudsætter en praktikpladsaftale. Det tager generelt længere tid, inden efterkommere og indvandrere påbegynder et hovedforløb efter afslutningen af et grundforløb. Det kan skyldes, at indvandrere og efterkommere har vanskeligere ved at finde en praktikplads end unge af dansk oprindelse. Omkring halvdelen får en praktikplads Set i forhold til alle, der har påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse, er det under halvdelen af efterkommere og indvandrere, der får en praktikpladsaftale. For unge af dansk oprindelse er andelen væsentlig højere (godt 70%). Hovedparten af de unge får en ordinær praktikpladsaftale på en offentlig eller privat arbejdsplads, idet der dog er betydelig færre efterkommere og indvandrere end unge af dansk oprindelse, der får en sådan aftale. Omvendt får en forholdsvis stor del af efterkommere og indvandrere en skolepraktikaftale. Lidt flere efterkommer- og indvandrermænd end -kvinder får en praktikpladsaftale, og det er især de ordinære aftaler på en arbejdsplads, mændene i højere grad får. 12

13 Mange kommer i en anden form for uddannelse Godt halvdelen af de efterkommer- og indvandrermænd, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse (restgruppen), kommer på produktionsskole og/eller VUC, og relativt få kommer på en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en uddannelse for unge med særlige behov (USB). Det er stort set den samme andel af mænd og kvinder, der kommer på disse uddannelser. En stor andel af de mænd, der har været på produktionsskole, går efterfølgende i gang med en ungdomsuddannelse (40-50%), mens det er en noget mindre andel af dem, der går på VUC, som efterfølgende går i gang med en ungdomsuddannelse (der er heri ikke indregnet dem, der går i gang med en videregående uddannelse). Mellem 20 og 30% af efterkommer- og indvandrermænd går på produktionsskole og/eller VUC, efter at de er faldet fra en ungdomsuddannelse (frafaldsgruppen). Mændene går i væsentligt større omfang på produktionsskole end kvinderne, mens det er omvendt med hensyn til VUC. Mellem 30 og 40% af alle unge, der har været på produktionsskole efter at være faldet fra en ungdomsuddannelse, går i gang med en ungdomsuddannelse efterfølgende. For mændene drejer det sig om ca % afhængig af herkomst. Det er en lidt lavere andel end for kvinderne. For dem, der har gået på VUC, er det ca. en tredjedel, som bagefter starter på en ungdomsuddannelse. En væsentlig del af de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, kommer således på ny i gang med en uddannelse efter at have deltaget i andre former for uddannelse. c) Forklarende analyser Af de statistiske analyser af årsagerne til frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser fremgår, at lave karakterer fra folkeskolens afgangsprøve som forventet øger risikoen for, at den unge falder fra grundforløbet. Derimod mindsker de helt høje karakterer ikke risikoen for at falde fra, hvilket givetvis skal ses på baggrund af, at kun relativt få med de helt høje karakterer starter på en erhvervsfaglig uddannelse. Variablerne for forældrebaggrund har overvejende de forventede resultater. At forældrene har en høj indkomst (hvilket også er en indikator for at have fået en erhvervskompetencegivende uddannelse og at have lang erhvervserfaring), og at den unge vokser op i en kernefamilie med kun få søskende, mindsker alt sammen risikoen for at falde fra grundforløbet. At være efterkommer eller indvandrer har sammenlignet med unge af dansk oprindelse ringe eller ingen signifikant betydning for at falde fra grundforløbet. En del af forklaringen herpå er sandsynligvis, at karaktererne fra grundskolen modsvarer noget af betydningen af herkomst. Kun meget få oprindelseslande har en statistisk signifikant betydning for at falde fra en erhvervsfaglig uddannelse. Analysen for påbegyndelse af et hovedforløb viser, at der er betydelig forskel på chancen for at påbegynde et hovedforløb på de enkelte uddannelsesretninger. For mændene er tallet højest på "Bygge og anlæg" og lavest på de merkantile uddannelser. Sidstnævnte hænger bl.a. sammen med, at mange betragter en merkantil uddannelse som en færdiggjort uddannelse, som en del bruger som afsæt til at påbegynde en gymnasial uddannelse. Dårlige skolekundskaber mindsker overvejende chancen for at påbegynde et hovedforløb, omend der også er eksempler på det modsatte, men effekterne er af begrænset størrelse. Variablerne for forældrebaggrund viser som forventet, at ressourcestærke forældre øger chancen for at påbegynde 13

14 et hovedforløb, dog er effekten af begrænset størrelse. Herkomst har en selvstændig betydning for at påbegynde et hovedforløb, idet der dog ikke er en signifikant forskel på, hvordan henholdsvis efterkommere og indvandrere (0-5) og (6-12) klarer sig. Nationalitet (inklusive betydningen af herkomst) har generelt en stor og selvstændig betydning for at påbegynde et hovedforløb, idet der også findes (få) nationaliteter, der ikke adskiller sig signifikant fra danskere. Med hensyn til at få en praktikplads viser de statistiske analyser, at der alt andet lige er en meget større chance for, at mændene får en praktikplads inden for "Håndværk og teknik" end inden for de øvrige uddannelsesretninger, specielt serviceuddannelserne og de merkantile uddannelser. For kvinderne er forskellene mellem uddannelsesretningerne noget mindre. For mænd har karaktererne i matematik de forventede effekter, således at lave karakterer mindsker chancen for at få en praktikplads, hvorimod betydningen af danskkaraktererne er noget blandede. For kvinderne er effekten af karaktererne langtfra entydige. Forældrebaggrundsvariablerne har de forventede effekter, herunder indkomst, der er udtryk for, at forældrene har erhvervserfaring og dermed må formodes i højere grad at have et arbejdsmarkedsrelateret netværk, der kan anvendes i forbindelse med at skaffe en praktikplads. Herkomst har en stor selvstændig betydning for at få en praktikplads, omend der ikke er signifikante forskelle mellem de enkelte grupper af nydanskere. Nationalitet (inklusive betydningen af herkomst) har også generelt set en stor betydning for, om der fås en praktikplads, omend der også er nationaliteter, der ikke afviger signifikant fra danskere. Analyserne vedrørende praktikpladssøgning viser, at der er mindre chancer for at være registreret som søgende inden for de merkantile uddannelser, hvilket formentlig delvis kan forklares med, at en del påbegynder en gymnasial uddannelse efter afsluttet grundforløb. For mænd er der størst chance for at være registreret som praktikpladssøgende inden for "Mekanik, transport og logistik", mens det for kvinderne er "Bygge og anlæg", hvor der er størst chance for at være registreret som søgende. Skolekundskaberne har overvejende den ventede betydning, således at dårlige kundskaber øger chancen for at være registreret. Ikke alle karakterer er dog signifikante. Forældrebaggrundsvariablerne har mindre effekter, end der tidligere er set. Herkomst har for mændene en forholdsvis stor selvstændig betydning for, om de er registreret som praktikpladssøgende, mens herkomst ikke har nogen betydning for kvinderne. For efterkommermænd har kun få oprindelseslande en selvstændig betydning for, om de er registreret som praktikpladssøgende, mens en del flere lande er signifikante for indvandrerne. For kvinderne er der stort set ingen lande, der har en betydning, der er signifikant forskellig fra Danmark. 14

15 DEL I: Formål og metode 1 Undersøgelsens formål, datagrundlaget og de erhvervsfaglige uddannelser 1.1 Formål Formålet med projektet er for det første at gennemføre en dynamisk analyse af vejen for efterkommere og indvandrere fra afslutning af grundskolen, påbegyndelse og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse og videre ud i beskæftigelse. For det andet er målet at sætte særlig fokus på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor det nærmere analyseres, hvor frafaldet sker, hvordan praktikpladssituationen er, og hvilken rolle andre former for uddannelser spiller. Der undersøges også, hvilke faktorer der særligt kan bidrage til at forklare, hvorfor mange efterkommere og indvandrere falder fra de erhvervsfaglige uddannelser, herunder hvorfor færre af dem får en praktikplads. Opdraget har generelt været at gennemføre detaljerede analyser opdelt efter herkomst, nationalitet og køn, ligesom den tidsmæssige udvikling skal belyses, hvilket således er baggrunden for de relativt mange og store tabeller. Hovedresultaterne sammenfattes efter hver del af rapporten med henblik på at give et overblik over de mange resultater. Analyserne i rapporten er opdelt i følgende hovedelementer: a) vejen gennem uddannelsessystemet og frem til eventuel beskæftigelse, b) de erhvervsfaglige uddannelser og andre uddannelsesformer og c) den forklarende analyse af de erhvervsfaglige uddannelser. 1.2 De erhvervsfaglige uddannelser Da en af rapportens centrale fokuspunkter er de unges vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, gives der her et overblik over de erhvervsfaglige uddannelser med særlig henblik på at forklare, hvordan disse uddannelser er opbygget (afsnittet er inspireret af Larsen og Jensen (2010). De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er de uddannelser, som kan påbegyndes umiddelbart efter grundskolen, og som giver de unge en uddannelse med erhvervskompetence. Uddannelserne fører til en lang række forskellige job, som fx elektriker, snedker, kontorassistent, smed, SOSU-hjælper eller kok. De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser omfatter de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, som foregår på teknisk skole og handelsskole. Dertil kommer social- og sundhedsuddannelserne, som gennemføres på social- og sundhedsskolerne, samt landbrugsuddannelserne, som landbrugsskolerne står for. De tekniske og merkantile erhvervsuddannelserne har langt de fleste elever. De tekniske og merkantile uddannelse er opdelt i to hoveddele: grundforløbet og hovedforløbet. Grundforløbet er, som det er udformet i dag, en praksisnær, fleksibel indledende 15

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Statistik Opgjort på herkomst

Statistik Opgjort på herkomst 1. oktober Statistik Opgjort på herkomst 2012 UU København Uddannelsesstatistikken den oktober 2012 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 75.604 unge mellem 15 og 24 år. Statistikken er opgjort på herkomst

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Unge indvandrere tabes på gulvet

Unge indvandrere tabes på gulvet D Indsigt Nummer 14 13. september 6 Unge indvandrere tabes på gulvet A f k o n s u l e n t T i n a H o n o r é K o n g s ø, t k g @ d i. d k 5 Masive frafald på erhvervsuddannelserne Regeringen vil have

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen. Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler

Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen. Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler 1 Publikationen Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13% ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN EUX åbner mange nye veje for mig. Jeg vil gerne læse til maskinmester og starter med mekanikeruddannelsen. Jeg har hele tiden gerne villet have en erhvervsuddannelse, og det er fint, at jeg har mulighed

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere