Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser"

Transkript

1 Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

2 Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\ck\5109\5109_indvandreres_efterkommeres_vej_erhvervsudd.docx Oktober 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Det overordnede formål med projektet er for det første at give et overblik over efterkommere og indvandreres afslutning af grundskolen, vej gennem ungdomsuddannelserne og videre ud i beskæftigelse med særlig vægt på mændene. Der fokuseres på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor det nærmere analyseres, hvor frafaldet sker, hvordan praktikpladssituationen er, og hvilken rolle andre former for uddannelser har. Der undersøges også, hvilke faktorer der særligt kan bidrage til at forklare, hvorfor mange efterkommere og indvandrere falder fra de erhvervsfaglige uddannelser, herunder hvorfor færre af dem får en praktikplads. Analyserne er udført med udgangspunkt i et omfattende registerbaseret datamateriale for alle efterkommere, indvandrere og unge af dansk oprindelse. Som noget nyt i denne type analyser inddrages registeroplysninger fra UNI.C med oplysninger om praktikpladsaftaler og de personer, der er registreret som praktikpladssøgende. En del af rapportens resultater opdaterer og udbygger de forløbsanalyser, AKF tidligere har gennemført for Integrationsministeriet, jf. Colding et al. (2004). Udover opdateringerne er der i forhold til den tidligere rapport en række nye elementer, herunder: Inddragelse af karakterer fra grundskolen, detaljeret fokusering på de erhvervsfaglige uddannelser og mændene, analyse af forskellige aspekter af praktikpladssituationen, betydningen af andre former for uddannelser samt statistiske analyser med forklaringer på frafaldet på grundforløbet, påbegyndelse af et hovedforløb, opnåelse af en praktikpladsaftale og at være registreret som praktikpladssøgende. Der har været nedsat en følgegruppe under ledelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og med deltagelse af Undervisningsministeriet og Fastholdelseskaravanen. AKF takker for mange gode og konstruktive kommentarer fra følgegruppen. Forsker Christophe Kolodziejczyk har gennemført analyserne og er projektansvarlig. Han har desuden sammen med vicedirektør Hans Hummelgaard skrevet rapporten. Datamanager Leif Husted, CSSR, har indgået som sparringspartner i projektet. Projektet er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Fastholdelseskaravanen til brug for den tværministerielle arbejdsgruppe for bedre integration. Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for Alle Unge. Karavanen er støttet af Den Europæiske Socialfond. Christophe Kolodziejczyk September 2011

5 Indhold Sammenfatning... 7 DEL I: Formål og metode Undersøgelsens formål, datagrundlaget og de erhvervsfaglige uddannelser Formål De erhvervsfaglige uddannelser Datagrundlag og -afgrænsninger DEL II: Vejen gennem uddannelsessystemet og frem til eventuel beskæftigelse Gennemførelse af folkeskolen Aflæggelse af afgangsprøver i dansk og matematik Karakterer for afgangsprøver i dansk og matematik Forløbsanalyse for ungdomsuddannelse Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Fuldførelse af en ungdomsuddannelse Udviklingen i overgangsfrekvenser over tid Overgang til ungdomsuddannelse Frafald og skift på ungdomsuddannelserne Beskæftigelse Opsamling af hovedresultater DEL II DEL III: Erhvervsfaglige uddannelser og andre uddannelsesformer Dynamik og frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Karakterer for dem, der henholdsvis fuldfører og falder fra en erhvervskompetencegivende uddannelse Antal uddannelsesskift på grundforløbet Frafald på grundforløb, andel, der starter et hovedforløb, og frafald på hovedforløb Praktikplads Uddannelsesaftaler Registrering af praktikpladssøgende Varighed mellem afslutningen af grundforløbet og påbegyndelsen af en uddannelsesaftale Andre uddannelsesformer Brug af andre former for uddannelser til de unge fra restgruppen Andre former for uddannelser til unge, som falder fra en ungdomsuddannelse

6 7.3 Udvikling over tid Opsamling af hovedresultater DEL III DEL IV: Forklarende analyser for de erhvervsfaglige uddannelser Teorier, hypoteser, populationsafgrænsning og analyser Teori og hypoteser Social arv Forhold vedrørende den unge Populationsafgrænsning Modellens specifikation og forklarende variabler Resultater for frafald på grundforløbet Resultater for påbegyndelsen af hovedforløbet Resultater for opnåelse af en ordinær praktikpladsaftale Resultater for at være registreret som praktikpladssøgende Følsomhedsanalyser Opsamling af hovedresultater DEL IV Litteratur English Summary Bilag 1: Oversigt over de erhvervsfaglige uddannelser Bilag 2: Antal observationer vedrørende figurer Bilag 3: Tabeller til regressionsanalysen fra kapitel

7 Sammenfatning Rapportens centrale resultater, der vedrører unge af dansk oprindelse, efterkommere og unge, der er indvandret i en alder af henholdsvis 0-5 og 6-12 år, er følgende: Efterkommere og indvandrere (nydanskere) kommer ud af grundskolen med langt dårligere resultater end unge af dansk oprindelse, og især de, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, klarer sig dårligt i skolen. Næsten ligeså mange nydanskere som danske unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Flere nydanskere end danske unge skifter uddannelse. Under halvdelen fa de nydanskere, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse får en praktikpladsaftale. En erhvervsfaglig uddannelse har stor betydning for, om nydanskere kommer i beskæftigelse. Nydanskere, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse via skolepraktik, kommer i mindre grad i beskæftigelse efterfølgende, men dog i større omfang end unge, der ikke gennemfører en uddannelse. Under halvdelen af de nydanskere, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, får en praktikpladsaftale. 52% af nydanskerne falder fra de erhvervsfaglige uddannelser sammenlignet med 35% af de unge af dansk oprindelse. Der er store nationalitetsmæssige forskelle i frafaldet. En stor del af frafaldet sker i overgangen mellem grund- og hovedforløb. Set over hele analyseperioden er frafaldet for efterkommere, indvandrere og unge af dansk oprindelse vokset over tid, mens det er faldet for indvandrere (6-12). Omkring halvdelen af nydanskerne fra restgruppen, som består af de elever, der ikke gik i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, kommer i gang med en anden form for uddannelse, især produktionsskole og VUC. Også en betydelig del af dem, der falder fra en ungdomsuddannelse, går i gang med disse uddannelser. Dårlige skolekundskaber, ressourcesvage forældre og mangel på praktikpladser bidrager til at forklare, hvorfor nydanskere klarer sig dårlig i de erhvervsfaglige uddannelser. Herkomst og oprindelsesland har ringe eller ingen betydning for frafaldet på grundforløbet, mens variablerne har en forholdsvis stor selvstændig betydning for, om der fås en praktikplads, og om der påbegyndes et hovedforløb. Med hensyn til at være registreret som praktikpladssøgende er resultaterne mere blandede. 7

8 Uddybning af hovedresultaterne Figuren nedenfor angiver de centrale dele af det ungdomsuddannelsessystem, som bliver analyseret. Centrale overgange i ungdomsuddannelsessystemet Anm.: Personer siges at tilhøre frafaldsgruppen, hvis de efter at have været i gang med en ungdomsuddannelse er registreret som værende helt ude af uddannelsessystemet i to på hinanden følgende år og ikke har afsluttet den ungdomsuddannelse, de var i gang med. 8

9 Boks 1: Beskrivelse af de uddannelser, der er vist i figur 1.1 og figur 1.2 Gymnasiale uddannelser: En gymnasial uddannelse er en ungdomsuddannelse, som kan påbegyndes efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. De gymnasiale uddannelser (som er af teoretisk/bogligt indhold) foregår på et gymnasium og varer mellem 2 og 3 år. En gymnasial eksamen giver mulighed for at søge optagelse på en videregående uddannelse. Erhvervsfaglige uddannelser: En erhvervsfaglig uddannelse er en ungdomsuddannelse, som omfatter erhvervsuddannelserne (EUD), social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og landbrugsuddannelserne. En erhvervsfaglige uddannelse varer mellem 2 og 5 år og sigter direkte på et job. Den veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Praktikperioden kræver en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. For visse uddannelser er der mulighed for at blive optaget i skolepraktik for dem, der ikke har en uddannelsesaftale. Erhvervsgrunduddannelser (EGU): En erhvervsgrunduddannelse (EGU) indeholder meget praktik og kun lidt teori. Eleven kan selv være med til at sammensætte sin uddannelse, der varer 2 år. Eleverne er det meste af tiden i praktik og får løn i disse perioder. For at tage en erhvervsgrunduddannelse skal eleven have gennemført 9. klasse. Produktionsskoler: Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Voksenuddannelser (VUC): Voksenuddannelsescentre (VUC) tilbyder en række forskellige uddannelsestilbud til unge og voksne, herunder Forberedende voksenuddannelse (FVU) samt Almen voksenuddannelse (AVU), Gymnasiale suppleringskurser (GSK) og undervisning for ordblinde. Voksne, som vil være bedre til at læse, skrive og regne, har mulighed for at deltage i FVU. Almen voksenuddannelse er et tilbud til unge voksne og til erfarne, som ønsker at forbedre deres almene kundskaber. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning, og det er muligt at tage et eller flere fag ad gangen. Ordblindeundervisning for voksne er en særligt tilrettelagt undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse deltagerens læse- og skrivevanskeligheder. Uddannelser for unge med særlige behov (USB): Denne uddannelse er tilrettelagt for unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen henvender sig til unge under 25 år og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomheder eller institutioner. Kilde: Undervisningsministeriet a) Vejen gennem uddannelsessystemet og frem til eventuel beskæftigelse I det følgende sammenfattes en række af de resultater, der præsenteres i fuldt omfang i kapitel 2-4. Dårlige skolekundskaber Når indvandrere og efterkommere forlader grundskolen, får de betydelig lavere karakterer end unge af dansk oprindelse, især i matematik. Indvandrer- og efterkommermænd har lidt 9

10 højere karakterer i matematik end indvandrer- og efterkommerkvinderne, mens mændenes karakterer i dansk er betydeligt lavere end kvindernes. Der er meget store forskelle i karaktererne for unge fra forskellige oprindelseslande. De mænd, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, har særligt lave karakterer med fra grundskolen. Gennemsnitskarakteren i matematik er fx 4,9 for alle efterkommermænd, mens den er 2,5 for dem, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse (for danskkaraktererne er forskellen mindre, nemlig henholdsvis 4,7 og 3,1). Der er stor forskel på, om henholdsvis efterkommere og indvandrerunge aflægger folkeskolens afgangsprøve. For såvel mænd som kvinder gælder, at efterkommere i næsten lige så stort omfang som danske unge aflægger afgangsprøven. Derimod er det en væsentlig mindre del af indvandrermænd, især dem, som er kommet til Danmark i 6-12-års alderen, der har aflagt afgangsprøver i dansk og matematik. Da det må forventes, at de, der ikke går op til afgangsprøven, har de dårligste skolekundskaber, må karaktererne forventes at undervurdere forskellene i karaktererne mellem især indvandrere og unge af dansk oprindelse. Restgruppen, det vil sige dem, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, er fem gange så høj for de indvandrermænd, der ikke har aflagt afgangsprøve i dansk, sammenlignet med dem, der har aflagt afgangsprøven. Mange efterkommere og indvandrere påbegynder en ungdomsuddannelse I løbet af de seneste 15 år er der sket en meget kraftig stigning i ikke mindst den andel af efterkommer- og indvandrermænd, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Efterkommer- og indvandrermænd, der er kommet til Danmark i 0-5-års alderen, påbegynder en ungdomsuddannelse i næsten lige så stort omfang som unge af dansk oprindelse. Lidt færre nydanske mænd påbegynder en gymnasial uddannelse, men mindst lige så mange påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse som unge af dansk oprindelse. Unge med oprindelse i Pakistan, Iran, Bosnien-Hercegovina, Vietnam og Sri Lanka påbegynder i højere grad en ungdomsuddannelse end unge af dansk oprindelse. Det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at unge fra disse lande med undtagelse af Bosnien-Hercegovina i mindre udstrækning påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse end danske unge (de påbegynder i højere grad en gymnasial uddannelse). Omvendt er det flere unge fra Tyrkiet, Libanon, Jugoslavien, Bosnien-Hercegovina, Marokko og Somalia, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med unge af dansk oprindelse. Koncentrationen af nydanskere på nogle forholdsvis få uddannelsesretninger er blevet langt mindre i løbet af årene. Men indvandrer- og efterkommermænd er dog fortsat betydelig mindre spredt på de enkelte indgange til de erhvervsfaglige uddannelser end danske unge. Det skyldes især, at færre går på "Bygge og anlæg", "Håndværk og teknik" samt "Fra jord til bord", mens flere går på en merkantil uddannelse. En erhvervsfaglig uddannelse har stor betydning for senere beskæftigelse En erhvervsfaglig uddannelse har stor betydning for, om efterkommere og indvandrere kommer i beskæftigelse (mellem 70 og 80% er i beskæftigelse et år efter afslutningen af uddannelsen). Flere efterkommer- og indvandrermænd end -kvinder kommer i beskæftigelse, 10

11 efter at de har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Det gælder især for dem, der er indvandret i 6-12-års alderen, hvor godt 80% af mændene kommer i beskæftigelse sammenlignet med knap 70% af kvinderne. For dem, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, er det en langt mindre andel, der kommer i beskæftigelse (mellem 40 og 50% for mændene og endnu lavere for kvinderne) end dem, der fuldfører. Tallene peger på, at det i løbet af årene er blevet vanskeligere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kan ses i lyset af, at der hvert år nedlægges ufaglærte jobs, uanset om der er høj- eller lavkonjunktur. For eksempel var det 53% af de indvandrermænd, der påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse i årene , og som afbrød, der kom i beskæftigelse. For årgangen var denne andel faldet til 42%, mens beskæftigelsesandelen for dem, der fuldførte uddannelsen, voksede i samme periode. Der er store forskelle på, hvor stor en andel af unge fra forskellige oprindelseslande der kommer i beskæftigelse på trods af, at de alle har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Af unge med oprindelse i Irak og Afghanistan kom henholdsvis 46 og 50% i beskæftigelse, mens tallet var 82 og 84% for unge fra Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien (for danskere er tallet 88%). Også blandt dem, der afbrød uddannelsen, er der store forskelle afhængig af oprindelsesland. For dem, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, er der i løbet af årene blevet en lidt mindre forskel mellem den andel af efterkommere og indvandrere, der kommer i beskæftigelse, sammenlignet med andelen af unge af dansk oprindelse. Færre med skolepraktik kommer i beskæftigelse Færre blandt de unge, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse via skolepraktik, kommer i beskæftigelse sammenlignet med dem, der ikke har været i skolepraktik. Eksempelvis gælder det for de efterkommere, der har påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse i årene uden at have været i skolepraktik, at 78% kommer i beskæftigelse efterfølgende, mens det kun er 70% af dem, der har været i skolepraktik. Det er et helt generelt resultat, at unge, der har været i skolepraktik, har lavere beskæftigelseschancer. Der er tale om statistiske korrelationer, og der er ikke nødvendigvis en kausal sammenhæng mellem at have været i skolepraktik og at være i beskæftigelse et år efter, man har forladt skolen. Ved statistiske korrelationer er der således ikke korrigeret for, at det givetvis ikke er tilfældigt, hvem der kommer i skolepraktik (selektionsbias). Desuden hører det også med til billedet, at unge, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse med skolepraktik, i højere grad kommer i beskæftigelse end unge, der ikke gennemfører en uddannelse. b) Erhvervsfaglige uddannelser og andre uddannelsesformer I det følgende sammenfattes nogle af de centrale resultater, der præsenteres i fuldt omfang i rapportens kapital

12 Flere efterkommere og indvandrere skifter grundforløb Omkring en fjerdedel af efterkommer- og indvandrermænd skifter grundforløb en gang, og yderligere 5-10% skifter flere gange. Det er en større andel end for både efterkommer- og indvandrerkvinder og unge af dansk oprindelse. Mellem 8 og 10% af efterkommere og indvandrere skifter fra en erhvervsfaglig til en gymnasial uddannelse, hvilket er en lidt større andel end for unge af danske oprindelse. Relativ få (1-2%) skifter fra en gymnasial til en erhvervsfaglig uddannelse. Meget højt frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Selv efter at der er taget højde for, at flere efterkommere og indvandrere skifter uddannelse, er det en langt højere andel af efterkommere og indvandrere end unge af dansk oprindelse, der falder fra de erhvervsfaglige uddannelser (det vil sige, at de ikke er gået i gang med en anden uddannelse inden for 2 år). For efterkommer- og indvandrermændene er det 55% og for kvinderne er det 48% (de tilsvarende tal for unge af dansk oprindelse er henholdsvis 33 og 37%). Mænd fra Pakistan, Libanon, Irak og Marokko har alle frafaldsprocenter på over 60% på de erhvervsfaglige uddannelser. Mænd fra Bosnien-Hercegovina har med 28% det laveste frafald, hvorefter følger mænd med oprindelse i Vietnam, der har et frafald på 43%. Det er bemærkelsesværdigt, at frafaldet for efterkommere, indvandrere og unge af dansk oprindelse er vokset over tid, mens det er faldet for indvandrere (6-12). Der er dog flere unge uden folkeskolens afgangsprøve, der falder fra. Forskellen er mest markant for indvandrere, der kom til Danmark i 6-12-års alderen, hvor 74% af dem, der fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse, har aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk, mens kun 56% af dem, der afbryder uddannelsen, har aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk. Da de, der ikke har aflagt afgangsprøven, må forventes at have dårligere skolekundskaber end dem, der går op til afgangsprøverne, undervurderes forskellene i skolekundskaber ud fra karaktererne alene. En betydelig del af frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser sker i overgangen fra grund- til hovedforløbet, og en væsentlig forklaring herpå er givetvis, at påbegyndelse af hovedforløbet forudsætter en praktikpladsaftale. Det tager generelt længere tid, inden efterkommere og indvandrere påbegynder et hovedforløb efter afslutningen af et grundforløb. Det kan skyldes, at indvandrere og efterkommere har vanskeligere ved at finde en praktikplads end unge af dansk oprindelse. Omkring halvdelen får en praktikplads Set i forhold til alle, der har påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse, er det under halvdelen af efterkommere og indvandrere, der får en praktikpladsaftale. For unge af dansk oprindelse er andelen væsentlig højere (godt 70%). Hovedparten af de unge får en ordinær praktikpladsaftale på en offentlig eller privat arbejdsplads, idet der dog er betydelig færre efterkommere og indvandrere end unge af dansk oprindelse, der får en sådan aftale. Omvendt får en forholdsvis stor del af efterkommere og indvandrere en skolepraktikaftale. Lidt flere efterkommer- og indvandrermænd end -kvinder får en praktikpladsaftale, og det er især de ordinære aftaler på en arbejdsplads, mændene i højere grad får. 12

13 Mange kommer i en anden form for uddannelse Godt halvdelen af de efterkommer- og indvandrermænd, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse (restgruppen), kommer på produktionsskole og/eller VUC, og relativt få kommer på en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en uddannelse for unge med særlige behov (USB). Det er stort set den samme andel af mænd og kvinder, der kommer på disse uddannelser. En stor andel af de mænd, der har været på produktionsskole, går efterfølgende i gang med en ungdomsuddannelse (40-50%), mens det er en noget mindre andel af dem, der går på VUC, som efterfølgende går i gang med en ungdomsuddannelse (der er heri ikke indregnet dem, der går i gang med en videregående uddannelse). Mellem 20 og 30% af efterkommer- og indvandrermænd går på produktionsskole og/eller VUC, efter at de er faldet fra en ungdomsuddannelse (frafaldsgruppen). Mændene går i væsentligt større omfang på produktionsskole end kvinderne, mens det er omvendt med hensyn til VUC. Mellem 30 og 40% af alle unge, der har været på produktionsskole efter at være faldet fra en ungdomsuddannelse, går i gang med en ungdomsuddannelse efterfølgende. For mændene drejer det sig om ca % afhængig af herkomst. Det er en lidt lavere andel end for kvinderne. For dem, der har gået på VUC, er det ca. en tredjedel, som bagefter starter på en ungdomsuddannelse. En væsentlig del af de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, kommer således på ny i gang med en uddannelse efter at have deltaget i andre former for uddannelse. c) Forklarende analyser Af de statistiske analyser af årsagerne til frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser fremgår, at lave karakterer fra folkeskolens afgangsprøve som forventet øger risikoen for, at den unge falder fra grundforløbet. Derimod mindsker de helt høje karakterer ikke risikoen for at falde fra, hvilket givetvis skal ses på baggrund af, at kun relativt få med de helt høje karakterer starter på en erhvervsfaglig uddannelse. Variablerne for forældrebaggrund har overvejende de forventede resultater. At forældrene har en høj indkomst (hvilket også er en indikator for at have fået en erhvervskompetencegivende uddannelse og at have lang erhvervserfaring), og at den unge vokser op i en kernefamilie med kun få søskende, mindsker alt sammen risikoen for at falde fra grundforløbet. At være efterkommer eller indvandrer har sammenlignet med unge af dansk oprindelse ringe eller ingen signifikant betydning for at falde fra grundforløbet. En del af forklaringen herpå er sandsynligvis, at karaktererne fra grundskolen modsvarer noget af betydningen af herkomst. Kun meget få oprindelseslande har en statistisk signifikant betydning for at falde fra en erhvervsfaglig uddannelse. Analysen for påbegyndelse af et hovedforløb viser, at der er betydelig forskel på chancen for at påbegynde et hovedforløb på de enkelte uddannelsesretninger. For mændene er tallet højest på "Bygge og anlæg" og lavest på de merkantile uddannelser. Sidstnævnte hænger bl.a. sammen med, at mange betragter en merkantil uddannelse som en færdiggjort uddannelse, som en del bruger som afsæt til at påbegynde en gymnasial uddannelse. Dårlige skolekundskaber mindsker overvejende chancen for at påbegynde et hovedforløb, omend der også er eksempler på det modsatte, men effekterne er af begrænset størrelse. Variablerne for forældrebaggrund viser som forventet, at ressourcestærke forældre øger chancen for at påbegynde 13

14 et hovedforløb, dog er effekten af begrænset størrelse. Herkomst har en selvstændig betydning for at påbegynde et hovedforløb, idet der dog ikke er en signifikant forskel på, hvordan henholdsvis efterkommere og indvandrere (0-5) og (6-12) klarer sig. Nationalitet (inklusive betydningen af herkomst) har generelt en stor og selvstændig betydning for at påbegynde et hovedforløb, idet der også findes (få) nationaliteter, der ikke adskiller sig signifikant fra danskere. Med hensyn til at få en praktikplads viser de statistiske analyser, at der alt andet lige er en meget større chance for, at mændene får en praktikplads inden for "Håndværk og teknik" end inden for de øvrige uddannelsesretninger, specielt serviceuddannelserne og de merkantile uddannelser. For kvinderne er forskellene mellem uddannelsesretningerne noget mindre. For mænd har karaktererne i matematik de forventede effekter, således at lave karakterer mindsker chancen for at få en praktikplads, hvorimod betydningen af danskkaraktererne er noget blandede. For kvinderne er effekten af karaktererne langtfra entydige. Forældrebaggrundsvariablerne har de forventede effekter, herunder indkomst, der er udtryk for, at forældrene har erhvervserfaring og dermed må formodes i højere grad at have et arbejdsmarkedsrelateret netværk, der kan anvendes i forbindelse med at skaffe en praktikplads. Herkomst har en stor selvstændig betydning for at få en praktikplads, omend der ikke er signifikante forskelle mellem de enkelte grupper af nydanskere. Nationalitet (inklusive betydningen af herkomst) har også generelt set en stor betydning for, om der fås en praktikplads, omend der også er nationaliteter, der ikke afviger signifikant fra danskere. Analyserne vedrørende praktikpladssøgning viser, at der er mindre chancer for at være registreret som søgende inden for de merkantile uddannelser, hvilket formentlig delvis kan forklares med, at en del påbegynder en gymnasial uddannelse efter afsluttet grundforløb. For mænd er der størst chance for at være registreret som praktikpladssøgende inden for "Mekanik, transport og logistik", mens det for kvinderne er "Bygge og anlæg", hvor der er størst chance for at være registreret som søgende. Skolekundskaberne har overvejende den ventede betydning, således at dårlige kundskaber øger chancen for at være registreret. Ikke alle karakterer er dog signifikante. Forældrebaggrundsvariablerne har mindre effekter, end der tidligere er set. Herkomst har for mændene en forholdsvis stor selvstændig betydning for, om de er registreret som praktikpladssøgende, mens herkomst ikke har nogen betydning for kvinderne. For efterkommermænd har kun få oprindelseslande en selvstændig betydning for, om de er registreret som praktikpladssøgende, mens en del flere lande er signifikante for indvandrerne. For kvinderne er der stort set ingen lande, der har en betydning, der er signifikant forskellig fra Danmark. 14

15 DEL I: Formål og metode 1 Undersøgelsens formål, datagrundlaget og de erhvervsfaglige uddannelser 1.1 Formål Formålet med projektet er for det første at gennemføre en dynamisk analyse af vejen for efterkommere og indvandrere fra afslutning af grundskolen, påbegyndelse og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse og videre ud i beskæftigelse. For det andet er målet at sætte særlig fokus på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor det nærmere analyseres, hvor frafaldet sker, hvordan praktikpladssituationen er, og hvilken rolle andre former for uddannelser spiller. Der undersøges også, hvilke faktorer der særligt kan bidrage til at forklare, hvorfor mange efterkommere og indvandrere falder fra de erhvervsfaglige uddannelser, herunder hvorfor færre af dem får en praktikplads. Opdraget har generelt været at gennemføre detaljerede analyser opdelt efter herkomst, nationalitet og køn, ligesom den tidsmæssige udvikling skal belyses, hvilket således er baggrunden for de relativt mange og store tabeller. Hovedresultaterne sammenfattes efter hver del af rapporten med henblik på at give et overblik over de mange resultater. Analyserne i rapporten er opdelt i følgende hovedelementer: a) vejen gennem uddannelsessystemet og frem til eventuel beskæftigelse, b) de erhvervsfaglige uddannelser og andre uddannelsesformer og c) den forklarende analyse af de erhvervsfaglige uddannelser. 1.2 De erhvervsfaglige uddannelser Da en af rapportens centrale fokuspunkter er de unges vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser, gives der her et overblik over de erhvervsfaglige uddannelser med særlig henblik på at forklare, hvordan disse uddannelser er opbygget (afsnittet er inspireret af Larsen og Jensen (2010). De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er de uddannelser, som kan påbegyndes umiddelbart efter grundskolen, og som giver de unge en uddannelse med erhvervskompetence. Uddannelserne fører til en lang række forskellige job, som fx elektriker, snedker, kontorassistent, smed, SOSU-hjælper eller kok. De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser omfatter de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, som foregår på teknisk skole og handelsskole. Dertil kommer social- og sundhedsuddannelserne, som gennemføres på social- og sundhedsskolerne, samt landbrugsuddannelserne, som landbrugsskolerne står for. De tekniske og merkantile erhvervsuddannelserne har langt de fleste elever. De tekniske og merkantile uddannelse er opdelt i to hoveddele: grundforløbet og hovedforløbet. Grundforløbet er, som det er udformet i dag, en praksisnær, fleksibel indledende 15

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger.

Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger. Torben Pilegaard Jensen og Britt Østergaard Larsen Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger Bilag Publikationen Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet:

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...3 1.1 Samlet set...3

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2007 KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE IV.1 Indledning Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet Indvandreres erhvervsfrekvens er betydeligt lavere Relativt

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Uddannelse dit barns fremtid

Uddannelse dit barns fremtid Uddannelse dit barns fremtid Dit barn skal vælge uddannelse Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Mere selvtillid Status Krav til unge i uddannelse Den unge skal: selv ønske at tage uddannelsen

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Orientering om ungdomsuddannelserne

Orientering om ungdomsuddannelserne Orientering om ungdomsuddannelserne Program Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10. klasse Uddannelsesparathed Optagelse Nyttige links Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Ungdomsuddannelser

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne.

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever I henhold til finanslovsaftalen om Bedre uddannelser

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere