Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L A T I N. August 1998

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L A T I N August 1998 Senest revideret juni 2007

2 1 Studieordning for bacheloruddannelsen i latin Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i latin ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning, Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsen i latin kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for latinsk filologi og omfatter en systematisk tilegnelse af klassisk latinsk sprog, læsning af et bredt udvalg af tekster på originalsproget og i oversættelse samt studier inden for forskellige områder af antikforskningen: græsk-romersk historie, kultur og samfundsforhold, litteraturhistorie, filosofi, religion, arkæologi og kunsthistorie. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med latin som grundfag består af 2 års studier samt et 3. årsværk, der kan ligge inden for grundfaget eller udgøres af det første år af en sidefagsuddannelse eller en 1-årig suppleringsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område. 5. Et bachelorstudium i latin forudsætter kendskab til græsk og latin svarende til de propædeutiske prøver, som er beskrevet i 43-45, eller tilsvarende gymnasiale eksaminer. Prøver, der ikke forudsætter sprogkundskaber, kan aflægges jævnsides med de propædeutiske kurser. Kapitel 3: Eksaminer 6. Eksamen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i særlige forhold.

3 2 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator eller af eksaminator og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter: almindelig forberedelse og evt. mundtlige oplæg og besvarelse af mindre skriftlige opgaver. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semesetret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. Den studerende skal ved semesterets begyndelse meddele læreren, at prøven ønskes bestået ved deltagelse. Eksamenstilmeldingen gælder både beståelse ved deltagelse og, hvis denne ikke godkendes, den alternative prøveform. Kun hvis den studerende uden at melde fra ikke indstiller sig til den alternative prøve i samme termin, eller hvis denne prøves udfald ikke er tilfredsstillende, regnes den pågældende prøve for ikke bestået. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne fastlægges af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne aftales mellem eksaminator og den studerende. 12. De i nedenstående ordninger fastsatte eksaminer er beskrevet som individuelle prøver, men i videnskabsteori ( 33) er der mulighed for, at op til 5 studerende, i forbindelse med projektet ( 35), at op til 3 studerende i fællesskab udarbejder en besvarelse. Hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats i løbet af et år. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, som de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog,

4 3 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for de beståede dele af uddannelsen. 17. Ved opgivelse af pensum regnes en normalside latinsk prosa til 1300 bogstaver = 1550 typeenheder (tegn + mellemrum), en normalside latinsk poesi til 25 vers. 18. Ved skriftlige opgaver regnes en normalside til 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål. 20. Det kræves, at eksaminanden viser sikkert kendskab til det latinske sprog, herunder kendskab til latinsk metrik og prosodi, sikre færdigheder i at behandle latinske tekster med filologisk metode under inddragelse af videnskabelig sekundærlitteratur, kendskab til antik filosofi og litteraturhistorie, kendskab til græsk-romersk mytologi og til antik religionshistorie, kendskab til den antikke politiske og sociale historie med særlig vægt på romersk historie indtil 2. årh. e. Kr., kendskab til romersk arkæologi og kunsthistorie, færdighed i at redegøre sammenhængende for problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Undervisningen omfatter introduktionskurser, der orienterer om antikforskningens arbejdsområder og metoder, herunder kurser i klassisk arkæologi, tekstgennemgange, tekstøvelser, sprogfærdighedskurser samt tematisk undervisning, der behandler emner inden for de etablerede historiske discipliner, f.eks. filosofihistorie, litteraturhistorie, religionshistorie, politisk, økonomisk og social historie, eller interdisciplinære eller tværtekstuelle temaer, herunder kurser i metrik og tekstkritik. Da den studerende ikke kan påregne, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen et betragteligt selvstudium. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Studiet forudsætter kendskab til latin svarende til den propædeutiske prøve, som er beskrevet i 44, eller tilsvarende gymnasial eksamen. Om seneste indstillings- og beståelsestermin se Der kræves kendskab til græsk svarende til studentereksamen på højt niveau eller til den propædeutiske prøve, som er beskrevet i 45, jvf. 43. Det forventes, at den studerende i løbet af studieti-

5 4 den bliver i stand til at benytte faglitteratur på engelsk, tysk og fransk. Andre sproglige forudsætninger kan evt. erstatte et af de to sidstnævnte sprog. Kapitel 7: Oversigt over uddannelsens prøver. 24. Bacheloruddannelsen er 3-årig og kan afvikles på to måder: som en 2-årig et-faglig grunduddannelse i latin (se 25) og en 1-årig suppleringsuddannelse eller 1. år af en sidefagsuddannelse inden for et andet fag. som en 3-årig et-faglig uddannelse inden for latin, hvoraf de 2 første år er identiske med det 2- årige grundfag (se 25), og det 3. år udgøres af de prøver, der er nævnt i Oversigt over de prøver, der udgør det 2-årige grundfag i latin: prøvens navn censur vægt- bedøm- normalning melse studieplan introduktion til studiet intern 10 best./ikke best. 2. semester romersk arkæologi intern 10 best./ikke best. 1. semester latinsk sprogkundskab intern 10 7-trinsskala 2. semester latinsk tekstlæsning intern 20 7-trinsskala 2. semester videnskabsteori intern 15 best./ikke best. 3. semester realdisciplin intern 10 7-trinsskala 3. semester projekt ekstern 15 7-trinsskala 4. semester latinsk tekstforståelse prosa ekstern 15 7-trinsskala 4. semester latinsk tekstforståelse poesi ekstern 15 7-trinsskala 4. semester 26. Lægges også uddannelsens 3. år inden for latin, aflægges desuden følgende prøver: prøvens navn censur vægt- bedøm- normalning melse studieplan latinsk stil intern 15 7-trinsskala 6. semester latinsk tekstanalyse ekstern 45 7-trinsskala 6. semester Disse prøver indgår også i kandidatuddannelsen i latin. 27. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende begrænsninger: 1. Studerende, der skal aflægge propædeutisk prøve i latin, skal for at kunne fortsætte på uddannelsen indstille sig til den propædeutiske prøve i latin i 2. semester. Prøven skal være bestået senest i 4. semester. 2. Andre studerende skal for at kunne fortsætte på uddannelsen indstille sig til prøve i enten latinsk sprogkundskab eller latinsk tekstlæsning eller evt. til propædeutisk prøve i græsk i 2. semester. Den pågældende prøve skal være bestået senest i 4. semester. 3. Prøverne i latinsk tekstlæsning og latinsk sprogkundskab skal aflægges før prøverne i latinsk tekstforståelse.

6 5 Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 28. Reglerne for de enkelte prøver er nedenfor opstillet således at der skelnes mellem disciplinbeskrivelse (det faglige indhold, undervisningen og dens mål), faglige mål og eksamensbestemmelser. Rækkefølgen beskriver samtidig den anbefalede normalstudieplan. 29. Introduktion til studiet. 1. og 2. semester Indføring i de klassisk-filologiske fag og discipliner, metoder og hjælpemidler med særlig vægt på teksternes overleveringshistorie, sprog og litterære former samt den klassiske tradition og teksternes receptionshistorie. Desuden orientering i biblioteksbenyttelse og indføring i litteratursøgning samt en oversigtsmæssig gennemgang af antikkens historie, de vigtigste politiske og religiøse institutioner, samfundenes struktur m.m. Der fordres et sikkert overblik over de ovennævnte fag og discipliner svarende til aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den udbudte undervisning eller læsning af relevant litteratur efter faglærerens anvisning. Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Prøven kan bestås ved undervisningsdeltagelse, jvf. 10. Prøveform b: Mundtlig prøve inden for et af eksaminator bestemt pensum. Varighed for b: Max. 20 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 30. Prøve i romersk arkæologi. Gennemgang af romersk kunsthistorie og præsentation af den klassiske arkæologis problemstillinger og arbejdsmetoder. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse og vilkårene for prøveaflæggelsen fastsættes af Studienævnet for Klassisk Arkæologi. Der fordres et alment kendskab til romersk arkæologi og kunsthistorie svarende til håndbogskendskab samt uddybet kendskab på følgende tre områder: romersk arkitektur, romersk skulptur og romersk maleri.

7 6 Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Individuel, bunden skriftlig prøve. Der gives en række spørgsmål inden for romersk arkitektur, romersk skulptur og romersk maleri med evt. relevant plan- eller billedmateriale. Der kan ligeledes gives spørgsmål inden for teori og metode. Pensum: Der opgives som læst: a. Indføring i klassisk arkæologisk teori og metode efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 100 sider. b. Håndbogsstof efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 250 sider. c. Uddybende værker inden for romersk arkitektur, romersk skulptur og romersk maleri efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 850 sider. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen må medbringes. Monumentliste udleveres. Varighed: 4 timer. Prøveform b: Individuel bunden skriftlig prøve med pensumreduktion. Såfremt den studerende på aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende vis har fulgt den udbudte undervisning (introduktionskursus i romersk arkæologi) kan der opnås pensumreduktion, således at prøven kun omfatter håndbogsstoffet (anført som a og b under pensum, prøveform a). Varighed: 2 timer. Censur og bedømmelse, begge prøveformer: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 31. Prøve i latinsk sprogkundskab. Øvelser og opgaver i grammatisk analyse, stilistik og oversættelse fra latin til dansk og fra dansk til latin. Eksaminanden må vise færdighed i grammatisk analyse, kende den grammatiske terminologi og kunne benytte grammatiske og leksikale hjælpemidler, og desuden have tilegnet sig et overblik over det latinske sprogs morfologi, syntaks og almindelige ordforråd. Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger til og fra latin og ordbøger til og fra de fremmedsprog, som de latinske ordbøger er affattet på, må medbringes. Varighed: 5 timer.

8 7 Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 32. Prøve i latinsk tekstlæsning. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning evt. suppleret med selvstudium. Der opgives mindst 100 og højst 150 sider latinsk tekst, poesi og prosa. Teksterne skal være fordelt på mindst tre forskellige forfatterskaber. Der kræves indholdsmæssig og sikker sproglig forståelse af de opgivne tekster. Prøveform: Mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst, poesi eller prosa, valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning og evt. elementær metrisk analyse, oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal være mundtlig, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 60 minutter. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. 33. Prøve i videnskabsteori. 3. semester Kurset afvikles af Det humanistiske Fakultets videnskabsteoriudvalg og strækker sig over to semestre. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser.

9 8 Den studerende skal kunne demonstrere oversigtligt kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idéhistorisk, teoretisk og videnskabelig-metodologisk art, herunder også til humanioras historiske og aktuelle status som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution, samt til dets relation til social- og naturvidenskaberne. Prøven kan aflægges på tre måder: a: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. b: som en bunden hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål (jvf. regelsættets 4.2.1). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. c: som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, vejledende omfang 500 sider. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur. Forberedelsestid: 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point.

10 9 34. Prøve inden for en realdisciplin. Præsentation af en af antikforskningens realdiscipliner: filosofihistorie, litteraturhistorie, politisk, økonomisk og social historie, religionshistorie etc. Undervisningen omfatter både græske og romerske emner. 2. Faglige mål Eksaminanden må have tilegnet sig et sikkert overblik over den pågældende realdisciplins stofområde, metoder og mest fremtrædende problemstillinger, samt kende de væsentligste værker inden for den moderne faglitteratur og mulighederne for yderligere litteratursøgning. Aflægges prøven ved mundtlig eksamen (prøveform b), aftales pensum med eksaminator. Prøven kan aflægges på to måder: a: Som en fri skriftlig hjemmeopgave, som redegør for en problemstilling inden for den pågældende realdisciplin. Denne prøveform kan kun vælges under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (jvf. 10). b: Som en mundtlig prøve. Prøveform a: Fri skriftlig hjemmeopgave, vejledende omfang 5 sider (jvf. 18). Varighed: Der gives 7 dage til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. Prøveform b: Individuel bunden mundtlig prøve. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point.

11 10 4. semester 35. Projektet. Projektet er en fri skriftlig hjemmeopgave inden for et selvvalgt emneområde. Det anbefales at vælge emnet i tilknytning til udbudt undervisning. Emnet kan være sprogligt, litterært, arkæologisk eller i videste forstand historisk. Eksaminanden skal dokumentere færdighed i at fremstille og vurdere problemstillinger inden for en af fagets discipliner på baggrund af både antikke kilder og moderne videnskabelige behandlinger. Emneområdets omfang, faglige lødighed samt den litteratur, der lægges til grund for fremstillingen, skal godkendes af en vejleder, med hvem eksaminanden efter en forberedende fase aftaler den endelige formulering af opgavens titel og afleveringstidspunktet. Prøveform: Fri hjemmeopgave på max. 15 sider foruden noter og bibliografi. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk, fransk, tysk eller italiensk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (jvf. 12). Der beregnes 15 sider pr. studerende. Varighed: Der gives 3 uger til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 36. Prøve i latinsk tekstforståelse, prosa. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning suppleret med selvstudium. Der opgives et pensum på 400 sider latinsk prosa. Tekster, som har været opgivet til prøven i tekstlæsning, anføres særskilt på petitum og medregnes i det samlede pensum, men indgår ikke i eksaminationsgrundlaget. Der kræves sikker indholdsmæssig og sproglig forståelse af de opgivne tekster samt kendskab til deres historiske og litterære baggrund. I det samlede pensum til prøverne i tekstlæsning og tekstforståelse skal Cæsar, Cicero og Livius samt mindst én sølvalderforfatter være repræsenteret.

12 11 Prøveform: Mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning samt oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal afleveres mundtligt, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 2 timer. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 37. Prøve i latinsk tekstforståelse, poesi. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning suppleret med selvstudium. Der opgives et pensum på 400 sider latinsk poesi ( vers). Tekster, som har været opgivet til prøven i tekstlæsning ( 32), anføres særskilt på petitum og medregnes i det samlede pensum, men indgår ikke i eksaminationsgrundlaget. Der kræves sikker indholdsmæssig og sproglig forståelse af de opgivne tekster samt kendskab til deres historiske og litterære baggrund. I det samlede pensum til prøverne i tekstlæsning og tekstforståelse skal Horats, Vergil, Ovid og enten Plautus eller Terents være repræsenteret. Prøveform: Mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning og elementær metrisk analyse samt oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal afleveres mundtligt, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 2 timer. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point.

13 12 5. og 6. semester 38. Prøve i latinsk stil. Øvelser i latinsk syntaks, morfologi og stilistik og opgaver i oversættelse fra dansk til klassisk latin. Eksaminanden må vise sikker beherskelse af klassisk latinsk morfologi og syntaks og kendskab klassisk latinsk idiomatisk udtryksform. Opgavens art: Dansk tekst, som skal oversættes til latin. Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger til og fra latin og ordbøger til og fra de fremmedsprog, som de latinske ordbøger er affattet på, må medbringes. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 39. Prøve i latinsk tekstanalyse. Tekststudium med inddragelse af kommentarer og anden videnskabelig litteratur. Eksaminanden må vise fortrolighed med almindelig filologisk metode og kommenteringspraksis, med den terminologi, der anvendes til beskrivelse af litterære, filosofiske, sproglige og stilistiske fænomener, og færdighed i skriftligt og mundtligt at gøre rede for filologiske og interpretatoriske problemer. For de opgivne teksters vedkommende må eksaminanden have sat sig ind i de anvendte udgavers tekstkritiske principper og teksternes overleveringshistorie. Der forventes en indholdsmæssig, kompositionel og evt. historisk og genremæssig analyse af eksamensteksten, samt filologisk, herunder tekstkritisk, punktkommentering af vanskelige eller flertydige passager. Til prøven opgives 700 sider latinsk tekst repræsenterende mindst 6 forskellige genrer, fortrinsvis hele værker eller dele af større værker, som kompositionelt og tematisk udgør sammenhængende helheder, eller udvalg af småtekster (breve, lyriske digte o.l.) med en vis indbyrdes affinitet. Fordelingen mellem poesi og prosa bør være på max. 60 %, min. 40 % til hver. Eksaminanden skal på sit petitum angive, efter hvilke kritiske udgaver de opgivne tekster er studeret. Tekster, der har været opgivet til prøven i tekstforståelse, kan ikke opgives til prøven i tekstanalyse.

14 13 Mindst to trediedele af de opgivne tekster skal være fra klassisk tid (før 200 e. Kr.). Senantikke og middelalderlige tekster kan være repræsenteret. Pensum godkendes af en vejleder, der også fungerer som eksaminator. Prøven består af en bunden skriftlig hjemmeopgave fulgt af en mundtlig redegørelse. A. Den skriftlige opgave: Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave, vejledende omfang: oversættelsen samt ca. 10 sider kommentar. Opgavebeskrivelse: Opgaven består i analyse og kommentering af et stykke latinsk tekst på op til 4 normalsider valgt af eksaminator inden for det opgivne tekstudvalg efter den af den studerende opgivne tekstudgave. Af eksamensteksten skal efter eksaminators anvisning ca. 1 normalside oversættes. Ved formulering af opgaven kan eksaminator forlange særskilt stillingtagen til bestemte problemer i teksten. Det forventes, at eksaminanden benytter og anfører tilgængelig faglitteratur. Varighed: Der gives 12 dage til besvarelsen. Terminer: Opgaven kan normalt tidligst stilles 10. maj / 1. december, og besvarelsen skal normalt være afleveret senest 1. juni / 21. december. Ved opgavebesvarelse udenfor de nævnte terminer kan nedenstående regel for tidsfrist mellem skriftlig og mundtlig del ikke forventes overholdt. B. Den mundtlige redegørelse. Prøveform: Drøftelse mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i den skriftlige besvarelse. Eksaminanden skal have passende lejlighed til at svare på fremført kritik og evt. efter eget ønske uddybe den skriftlige besvarelse. Terminer: Mellem afleveringen af den skriftlige besvarelse og den mundtlige redegørelse skal der gå mindst 7, og der må normalt højst gå 30 dage. Varighed: Normalt max. 60 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivningen tages der både hensyn til den skriftlige besvarelse og den mundtlige redegørelse. Vægtning: 45 point.

15 14 Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 40. Ordningen træder i kraft Det 2-årige bachelorgrundfag i latin afløser grunduddannelsen i klassisk filologi gren C efter 1985-ordningen. Studerende, der har påbegyndt studiet efter , skal overgå til denne studieordning. Studerende, der har påbegyndt grunduddannelsen i klassisk filologi gren C inden , kan vælge at overgå til denne studieordning. 42. Bestået grunduddannelse i klassisk filologi gren C (latin alene) ækvivalerer med det 2-årige bachelorgrundfag i latin. Ved skift til denne studieordning inden afsluttet grunduddannelse meritoverføres prøverne i grunduddannelsen i klassisk filologi gren C således: Grunduddannelsen Bacheloruddannelsen Mdtl. prøve(r) i tekstlæsning, latinsk poesi Prøve i latinsk tekstlæsning ( 32) og/eller prosa Skr. prøve i romersk historie og samf. Projektet ( 35) Skr. prøve i latinsk sprogfærdighed Prøve i latinsk sprogkundskab ( 31) Mdtl. prøve i latin Prøverne i latinsk tekstforståelse prosa og poesi ( 36-37) Prøve i videnskabsteori Prøve i videnskabsteori ( 34) Kapitel 10: Propædeutik i latin og græsk. 43: Den propædeutiske undervisnings formål. Studerende, der påbegynder bacheloruddannelsen i latin uden dokumenterede adækvate forkundskaber i latin og kendskab til græsk svarende til studentereksamen på højt niveau, skal aflægge propædeutisk prøve i latin og græsk. Den propædeutiske undervisning i latin skal bringe de studerende op på det faglige niveau, som er nødvendigt for at påbegynde den sproglige del af latinstudiet. Den ikke-sproglige undervisning kan følges fra studiestarten sideløbende med det propædeutiske latinkursus. Kravet om kendskab til græsk er begrundet i de to oldtidskulturers tætte samhørighed og den videnskabelige tradition, der forudsætter en betragtning af antikken som en integreret helhed. For ansættelse i gymnasieskolen i faget latin kræves i Undervisningsministeriets kompetencebekendtgørelse af 3. januar 1994, 20.4, som en sidekvalifikation kendskab til græsk svarende til studentereksamen på højt niveau. 44: Propædeutisk prøve i latin. 1. Faglige mål. Til den propædeutiske prøve i latin opgives følgende tekstpensum: 70 sider latinsk prosa, der nedsættes til 45 sider, såfremt den studerende har fulgt undervisningen på det propædeutiske latinkursus aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (jvf. 10). 2. Eksamensbestemmelser. Prøveform: Individuel mundtlig prøve.

16 15 Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 30 point. 45: Propædeutisk prøve i græsk. 1. Faglige mål. Til propædeutisk prøve i græsk opgives følgende tekstpensa: 60 sider græsk prosa, der nedsættes til 30 sider, såfremt den studerende har fulgt undervisningen på det propædeutiske græskkursus aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (jvf. 10). 40 sider (1000 vers) græsk poesi, væsentligst Homer, der nedsættes til 20 sider (500 vers), hvis den studerende har fulgt ét semesters tekstgennemgang af græsk poesi aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (jvf. 10). 2. Eksamensbestemmelser. I. Prøven kan aflægges som én samlet prøve indenfor det i pkt. 1 angivne pensum i græsk prosa og poesi. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 30 point. II. Der kan aflægges særskilt prøve i græsk prosa og græsk poesi. Prosaprøven aflægges i forlængelse af det udbudte propædeutiske kursus i græsk med opgivelse af det i pkt. 1 angivne pensum i græsk prosa. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. Poesiprøven aflægges i forlængelse af deltagelse i en af den studerende selv valgt gennemgang af græsk poesi, evt. suppleret med selvstudium under vejledning af en lærer.

17 16 Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. Godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd september Ændringer godkendt december 1996 og august Ændring af 35, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 25, 26, 28, 29 stk. 2, 30 stk. 2, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2 og 3, 44 stk. 1 og 2 og 45 stk. 1 og 2 godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september 2007.