NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM
|
|
- Randi Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM Indhold En julehilsen s. 2 En ny start for folkeskolen s. 2 Hvor meget skole er der tilbage..? s. 5 Fra bestyrelsesmødet den 23/11 s. 7 Bestyrelsen s. 7 Har du ikke nået at betale kontingent 2010? Så kan du enten bruge det tidligere fremsendte girokort eller indbetale de 120 kr. på konto Husk at skrive dit navn. December
2 Alle læserne af dette nyhedsbrev ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Hva med at lade deltagelse i landsmødet den 26. marts være en del af din start på 2011? En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal have en fagligt stærk folkeskole. En folkeskole, der udfordrer og motiverer det enkelte barn. En folkeskole, hvor alle børn lærer mere og som giver alle en reel mulighed for at uddanne sig senere i livet. Samtidig skal vi værne om skolens fællesskab, som er en forudsætning for, at alle børn kan lære at læse, skrive og regne samt udvikle sociale kompetencer. En femtedel af de danske folkeskoleelever forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og den nyeste PISA undersøgelse viser, at danske skoleelevers evne til at læse er de ringeste i ti år. Også i matematik og naturfag har danske skoleelever for dårlige resultater. Udgifterne til den almene undervisning er faldet siden 2001, og resultatet er flere elever i klasserne, færre undervisningstimer og mindre efteruddannelse af lærerne. Hvis vi ikke gør noget nu, vil folkeskolen svækkes endnu mere i de kommende år, og elevernes udbytte af undervisningen vil forringes yderligere. Det er ikke alene utilfredsstillende for den enkelte elev. Det skal også ses i lyset af, at vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i fremtiden. Derfor er det afgørende for samfundsøkonomien, at folkeskolen er fagligt stærk og sikrer den sociale mobilitet i samfundet. S og SF vil have en folkeskole med høj faglighed som også sætter fokus på fællesskabet. Det kræver en ny start for folkeskolen samt et bredt og reelt samarbejde om udvikling af fremtidens folkeskole. Man kan ikke gennemføre en stor forandring af folkeskolen fra oven. Fremtidens folkeskole skal udvikles på baggrund af fælles indsatsområder i et tæt samarbejde med de professionelle på skolerne, kommunerne, forældrene og eleverne. S og SF indbyder derfor efter et valg til forhandlinger om en ny start for folkeskolen og til et reelt partnerskab, hvor folkeskolens aktører forpligter hinanden på ambitiøse krav og konkrete indsatsområder. Et partnerskab, hvor ideologiske mærkesager viger for gensidig respekt, og hvor skolens interessenter arbejder sammen. Et partnerskab, der giver plads til, at den enkelte elev kan udvikle sine potentialer bedst muligt i et velfungerende fællesskab. Vores partnerskab bygger på, at alle skal bidrage og yde noget. Eleverne skal være undervisningsparate og respektere undervisningen og fællesskabet. Forældre skal leve op til deres del af ansvaret
3 og opdrage børnene, så de kan indgå i et fællesskab, og lærerne skal levere god og inspirerende undervisning. Vores krav til, hvad der skal komme ud af et partnerskab, er enkle: Højere faglighed gennem et stærkere fællesskab, hvor alle elever opnår et større læringsudbytte Alle elever opnår det faglige niveau til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. Et markant løft af elever med faglige problemer. Såfremt en 2. klasse har elever, der ikke kan læse, skal dette problem være løst i 3. klasse. Markant færre elever i specialundervisning Folkeskolen undergår en IT-revolution, så IT er integreret i al undervisning og alle elever har en bærbar pc. Det er fem ambitiøse men klare krav, som kan realiseres via bedre rammer, mere fleksibilitet i undervisningen samt respekt for fællesskabet. Vores oplæg til de kommende forhandlinger med partnere vil være følgende 10 punkter: 1. Styrket faglighed i indskolingen Indskolingen skal give eleverne fundamentet for at kunne lære hurtigere. Derfor skal der sættes massivt ind i indskolingen. Vi ønsker bl.a. to-lærerordning eller undervisningsassistenter i dansk og matematik og styrket samarbejde mellem lærer og pædagoger, max 24 elever i klasserne, hvilket indfases fra 0. klasse, lektiecafé og særlige læsekurser for elever, der ikke har lært at læse efter 2. klasse. Med de rigtige rammer har skolerne en reel mulighed for at styrke eleverne på deres forskellige faglige niveauer, så alle elever får udfordret deres potentiale samtidig med, at vi fastholder klassen som omdrejningspunktet for skolegangen. Det gør vi fordi, at alle elever lærer mere ved at spejle sig både fagligt og socialt i rollemodeller, og fordi klassen er en tryg base for læring. Der er i dag mulighed for at holddele i op til halvdelen af skoletiden, og vi opfordrer skolerne til at bruge de muligheder langt bedre. 2. Forældrekontrakter skal sikre ro og orden i klassen Børns trivsel skal styrkes, da det er en væsentlig forudsætning for et godt læringsmiljø for alle. En grundforudsætning for at folkeskolen kan fungere, er også et stærkt fællesskab med ro og klare spilleregler for ordentlig opførsel og forældreopbakning til fællesskabet. Uro, støj og mobning nedbryder fællesskabet, og resultatet er dårligere undervisning, utrygge elever og et dårligt arbejdsmiljø for lærerne. Skolebestyrelserne skal udvikle forældrekontrakter, som sikrer forpligtende medansvar mellem forældre, elever og skolen om respekt for undervisningen. Det skal gøres helt klart, at der er sanktioner for dårlig opførsel, og at skolerne tager forældrenes og elevernes forpligtelse til at skabe ro og orden meget alvorligt. Hver enkelt skole skal udarbejde konkrete mål for nedbringelse af støj, uro og mobning. Mål og resultater skal fremgå af skolens kvalitetsrapport. 3. En virkelighedsnær uddannelseskultur De praktiske fag skal være en fast del af folkeskolen for alle klasser. Teori skal udvikles sammen med praktiske forløb, så børns forskellige måder at lære på udvikles langt bedre. De praktiskmusiske fag skal prioriteres og udvikles og desuden indgå i de forskellige kernefag, så elever lærer at tænke fra idé til produktion. Der skal være forskellige undervisere, der supplerer lærere og pædagoger, fx håndværksuddannede fra erhvervsskolerne, ligesom undervisningsforløb kan gennemføres i virksomheder, på erhvervsskolers værksteder mv. Det giver nye undervisningsmuligheder også til de skoletrætte elever i overbygningen og til de alt for mange drenge, der dropper ud af en uddannelse. Samtidig bliver iværksætteri og innovation integreret i folkeskolens fag, og man udvikler eleverne inden for en bredere vifte af kompetencer. 4. Færre elever skal have brug for specialundervisning Op mod 30 % af udgifterne til folkeskolen bruges til specialundervisning uden for den almindelige undervisning. Dette beløb er alt for højt. I stedet skal normalundervisningen styrkes, og langt flere elever kan inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. Ressourcerne til specialundervisning skal i højere grad anvendes forebyggende, i stedet for at vente til problemerne er opstået. Der skal etableres et ressourcecenter på alle skoler, hvor der tilknyttes AKT-vejledere, socialrådgivere, lærere med speciale i dansk som andetsprog og psykologer,
4 der kan indgå som sparringspartner for lærerne i tilrettelæggelsen af undervisningen målrettet elever med særlige behov, og samtidig hjælpe ved akutte problemer med urolige børn. Det er for upræcist at kalde alt for specialundervisning, lige fra mindre læseproblemer til større specialundervisningskrævende diagnoser. Derfor skal den del af specialundervisningen, der skal afhjælpe midlertidige vanskeligheder hos elever i den almene undervisning adskilles lovgivningsmæssigt fra den mere vidtgående specialundervisning i fx specialskoler. Kommunerne skal udarbejde konkrete mål for færre elever med behov for specialundervisning. Mål og resultater skal fremgå af kommunernes kvalitetsrapport. 5. Digital værktøjskasse til elever og lærere Der skal ske et markant løft i kvaliteten af undervisningen gennem en større udnyttelse af digitale redskaber og en omlægning af de nuværende lærings- og undervisningsformer. Bedre undervisningsdifferentiering tættere feedback mellem lærer og elev, nye læringsformer uafhængigt af tid og sted er blot nogle af de mange muligheder en øget digitalisering vil medføre. S og SF vil derfor gennemføre en digital revolution i folkeskolen, hvor alle elever og lærere udstyres med en digital værktøjskasse i form af fx en bærbar PC. Skolebibliotekerne har en væsentlig rolle i forhold til at styrke børns IT- og læsefærdigheder. Lærerne skal uddannes i IT-baserede undervisningsmetoder, der skal integreres i fagene og udvikles gennem fx e-læring, spil og internettet. 6. Lederuddannelse og styrket efteruddannelse Fremtidens skoleledelse skal bestå af lederteams med flere kompetencer, fx administrative og pædagogiske, og flere faggrupper skal kunne være skoleledere. Evnen til at lede en pædagogisk arbejdsplads står over uddannelsesbaggrund. En forudsætning for gode skoler er kompetente ledere, og målet er, at alle skoleledere skal være i gang med relevant lederuddannelse inden for to år. Der skal ske løbende efteruddannelse af lærerne i undervisningsmetoder, klasserumsledelse og særlige indsatsområder fx specialundervisning og dansk som andetsprog. Der skal etableres nationale videnscentre på professionshøjskolerne i et samarbejde med universiteterne, så lærer- og pædagogstuderende og efteruddannelsen bygger på nyeste viden. Samtidig skal der uddannes flere faglige fyrtårne som læsevejledere, naturfagsvejledere m.v., der indgår som fagkonsulenter på de enkelte skoler, så der sker løbende efteruddannelse direkte på skolerne. De skal bl.a. sikre, at indsatsen i dansk og matematik i indskolingen følges op af et systematisk arbejde også i mellemtrinnet og udskolingen. 7. Mulighed for helhedsskoler Helhedsskoler kan med øget fleksibilitet i hverdagen være med til at gøre skoledagene længere og mere spændende og øge elevernes indlæring. I helhedsskolerne er der ikke et skel mellem skoletid og SFO/fritidshjemstid. Undervisning i kernefag kan i løbet af dagen styrkes med praktiske og kreative fag samt sikre, at forenings- og idrætslivet får en ny rolle som faste samarbejdspartnere med f.eks. idrætslærere, kulturklasser og naturvejledere. Derfor skal kommunerne have frihed til at indføre helhedsskoler, og S og SF vil igangsætte et forsøg med 100 helhedsskoler uden forældrebetaling, der skal dække forældreudgiften til SFO en. 8. Fleksibel udskoling for de ældste elever Undervisningen for elever i klasse skal være langt mere fleksibel end i dag, så de ældre elever - også de skoletrætte - i højere grad får mulighed for selv at vælge fag ud fra motivation og evner. Med klassefællesskab som udgangspunkt skal eleverne kunne vælge fag eller særlige linier i f.eks. håndværk og teknologi ovenpå grundfagene. Vi foreslår også øget brug af erhvervsklasser, hvor elever kan koncentrere sig om en reduceret fagpakke med vægt på dansk og matematik kombineret med undervisning i håndværksfag på eller uden for skolen og praktikophold i lokale virksomheder. Der skal udvikles nye prøveformer, og gruppeeksamen skal genindføres. 9. Styrket evalueringskultur på baggrund af viden De nye evalueringsværktøjer som elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test er pædagogiske redskaber, der skal styrke elevernes faglige og sociale udvikling samt løfte kvaliteten af skolernes undervisningsmiljø. Evaluering skal bruges som et internt pædagogisk redskab til at løfte den enkelte elevs faglighed i tæt dialog med lærerne og forældrene. S og SF vender sig imod offentliggørelse
5 af nationale test, da det risikerer at føre til ensretning af undervisningen samt en opdeling i A og B skoler. De nationale test skal evalueres i Hvis evalueringen peger på væsentlige problemer, skal problemerne løses, hvilket kan medføre ændringer, men de nationale test fortsætter som et internt pædagogisk evalueringsredskab også efter et regeringsskifte. 10. Bedre skole for pengene S og SF ønsker en moderne og effektiv offentlig sektor, der udnytter vores fælles skattekroner bedst muligt. Det gælder også folkeskolen. Derfor skal de samlede ressourcer udnyttes bedre, hvis vi skal realisere de ambitiøse mål for folkeskolen. En væsentlig udfordring er lærermangel i folkeskolen. Lige nu afskediger kommunerne lærere i stor stil, men i løbet af få år vil der være en betydelig mangel på lærere. Vores forslag til en reform af folkeskolen vil forstærke udfordringen, fordi flere af forslagene kræver flere undervisere. En mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, der kan frigøre flere lærerkræfter samt håndteringen af udfordringerne med lærermangel, vil være et centralt punkt i drøftelserne af et partnerskab om folkeskolen efter et valg. Samtidig tilfører vi 2 mia. kr. ekstra i En Fair Løsning til en bedre folkeskole. Pengene finansieres ved en ny lønsumsafgift for bankerne. Hvor meget skole er der tilbage, når røgen letter? Af Niels Chr. Sauer, formand for Socialdemokratisk Skoleforum Ganske som forudset kører alle politiske parter i disse dage kanonerne i stilling rundt om den stakkels folkeskole, der tydeligvis er udset til en af de helt centrale kamppladser i den forestående valgkamp. Alle har siddet på spring op til udsendelsen af den nye PISA-rapport, men dens nedrangering af Danmark er kommet som en overraskelse. Det burde den ret beset ikke. Forskydningerne er reelt marginale, landenes indbyrdes forskelle minimale, og det var forventeligt, at kineserne, der ikke tidligere har deltaget, ville rykke ind på nogle af topplaceringerne. Det underlige er, at vi skal opleve en dansk offentlighed, som gribes af hysteri, fordi Danmark på de ca. 10 % af skolens arbejdsområde, som PISA undersøger, bliver overhalet af Kina, Singapore og Korea. Skulle vi så ligge flade på maven af beundring for en gennemkorrupt, kommunistisk etpartistat, der behandler sine borgere som umyndige børn og henretter lommetyve ved nakkeskud? Falde på knæ for disse nærmest totalitære meritokratier, der bruger spanskrør i skolen og kaster deres opvoksende generation ud i et klasseopdelt rotteræs fra den tidlige barndom? Det kunne lige passe! Vores elever ligger såmænd meget pænt, hvor de ligger, generelt set, sådan lige på gennemsnittet, og de hører til verdenseliten, når det gælder en række af de mere komplekse kompetencer, erhvervslivet efterspørger allermest, men som PISA ikke kan måle på. Dermed ikke sagt at der ikke er plads til forbedring i folkeskolen. Guderne skal vide, at for mange af vores store elever har alt for svært ved at læse og mangler en hel del, hvad angår almen dannelse. Så ja, der skal laves noget om. Men hvad? Regeringens svar er så ringe, at det nærmest er ubegribeligt. Man har tydeligvis været mere optaget af borgerlig signalpolitik end af skolens problemer. Her er hele det rædselsscenarie, mange ville have forsvoret, at nogen kunne finde på at diske op med. Grønt lys for genindførelse af den delte skole, tilmed i en form, hvis skadevirkninger langt overstiger den niveaudelte skole, vi forlod i Opsplitning af klassen, offentliggørelse af testresultater, rangordning af skoler, resultatløn til lærerne, fjernelse af loftet over klassekvotienten osv. i samme skure alt sammen forslag, hvis
6 skadevirkninger er veldokumenteret i dansk og international forskning, og som hver for sig rigeligt ville være i stand til at nedbryde skolen. Tilsammen tegner de billedet af folkeskolens totale nedsmeltning. Hvis ikke det var fordi, der stadig er en risiko for, at de kan gå hen og genvinde regeringsmagten, ville man falde om af grin. Nu er det chokerende, intet mindre. Heroverfor står Socialdemokraternes udspil. Det er væsentligt anderledes på alle de afgørende centrale, værdimæssige områder, hurra for det. Der lægges på flere måder op til en styrkelse af klassen og lærerens muligheder for at levere god undervisning. Frem for alt stilles folkeskolens aktører et reelt partnerskab (kanske vi skal finde et andet ord?) i udsigt, når S kommer til magten. Det må tages som udtryk for en helt anden vilje, end hvad vi har set hos den nuværende regering, til at lytte til professionen og den forskning, som den har at trække på. Efterleves denne udmelding, kan det kun gå fremad i skolen. For lærerne er det simpelthen lyset for enden af tunnelen. Men når det er sagt, er der i S-udspillet en række komplikationer, hvoraf jeg vil nævne de mest iøjnefaldende. For det første er det ubestrideligt, at flere af forslagene vil være endog meget dyre at gennemføre. S skal passe på ikke at komme med overbudspolitik her. For det andet fremturer forslaget med den velkendte snak om evalueringskultur, test og elevplaner, der hænger lærerne ud af halsen (uanset at det er lykkedes de ansvarlige politikere at gentage den usande påstand om, at det forholder sig anderledes, så mange gange, at de selv er kommet til at tro på det). For det tredje omtales skolen i udspillet som en pædagogisk arbejdsplads. Det er den ganske vist også, men ordvalget sender nogle helt forkerte signaler, ikke mindst i lyset af tankerne om helhedsskole. Vi må slå fast, at en skole til forskel fra fx en børnehave eller et ældrecenter er en kulturinstitution, og som sådan kan den ikke fungere med lærere, der slet og ret betragtes som ansatte lønarbejdere i en kommunal servicevirksomhed. Og for det fjerde er det skuffende, at vores gennem flere år fremførte forslag om oprettelse af bemandede akutberedskaber til takling af uro i klasserne mv. er fortrængt til fordel for et, undskyld mig, temmelig naivt forslag om at forældrekontrakter skal sikre ro og orden i klassen. Hvornår erkender man, at skolen skal kunne løse dette problem selv? Men det er glædeligt, at S nu rent ud siger, at uro, støj og mobning nedbryder fællesskabet, og resultatet er dårligere undervisning, utrygge elever og et dårligt arbejdsmiljø for lærerne. Det er disse sammenhænge, der skal fokuseres på, hvis vi skal have løst skolens største problem. Lad os tage den derfra med en ny minister efter et valg. Endelig er de Radikale kommet med et udspil, der er blevet overset i dagens skolepolitiske hurlumhejhus. Deres forslag er kendetegnet ved langt hen ad vejen at være en imødekommelse af lærerstandens forhåbninger: Afvikling af det grasserende evaluerings-, kontrol- og testregime, større råderum til skolerne og den enkelte lærer og mange dyre forslag til forbedringer af lærerens muligheder for at levere god undervisning. På et punkt har de Radikale dog desværre fastholdt den politik, der for et par år siden gav anledning til etableringen af Socialdemokratisk Skoleforum med det erklærede formål at sætte elitær, radikal skolepolitik stolen for døren og sikre en socialdemokratisk undervisningsminister i en evt. kommende SR-regering: De Radikale vil lægge specialundervisningen tilbage i den almindelige klasse læs: nedlægge den. Her ligger en skolepolitisk anstødssten af de helt store i forbindelse med et muligt regeringssamarbejde. Et sådan svigt i forhold til de svageste elever - og i forhold til de øvrige elevers læringsmiljø kan S (forhåbentlig) aldrig lægge navn til. Til gengæld burde det være muligt at få de radikales ret ubrugelige forslag om skolefeer (det kalder de dem!) til at mødes med et S-forslag om akutberedskaber. Skolen er vigtig, og vi, der arbejder i den, er meget benovede over den kolossale interesse, vores arbejde er omfattet med. Men det her er næsten for meget af det gode. Gad vide, hvor meget skole der er tilbage, når røgen letter?
7 Fra bestyrelsesmødet den 23/11 Bestyrelsen holdt møde d. 23. november Herfra kan berettes, at Der iværksættes en medlemskampagne i begyndelsen af det nye år. Kampagnen tager sigte på socialdemokratiske medlemmer af de kommunale skoleudvalg landet over samt partiforeningernes blade. Vi mangler kontingentindbetalinger fra 31 medlemmer, der vil modtage en lille julehilsen. Landsmødet afholdes lørdag d. 26. marts. Socialdemokratisk Skoleforum har modtaget 7000 kr i støtte fra partiet. Anders Liltorp, medlem af bestyrelsen, har fået sæde i partiets uddannelsesudvalg. Han aflagde rapport om det første møde, han har deltaget i, og en række detaljer vedr. Anders videre arbejde i udvalget blev aftalt. Der afholdes bestyrelsesmøder samt I løbet af sommeren 2011 vil en ny hjemmeside blive etableret. Indtil da vil opdateringen af den bestående hjemmeside blive strammet op gennem velvillig tilførelse af nye kræfter fra Maria Liltorp. ISDUE ligger helt stille pt. Møde i Bulgarien til sommer. Bestyrelsen Formand: Niels Chr. Sauer, Meistersvej 42, 4700 Næstved, niels.sauer@skolekom.dk Kasserer: Helge Pedersen, helge.petersen@skolekom.dk Bestyrelsesmedlem: Inger Schäfer, Kokhaven 14, Genner, 6230 Rødekro, ischdk@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Anders Liltorp Lyngbye, andersliltorp@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Dan Larsen, Gunnekær 21 st. th., 2610 Rødovre, danlarsen51@gmail.com, tlf og Suppleant: Jette Nielsen, Glentehusene 44, 2620 Albertslund, tlf , jeni@tdcadsl.dk Revisor: Tom Benda, Herluf Trollesgade 24, 1052 København, , tombenda@mail.tele.dk ISDUE ( international kontakt): ischdk@gmail.com, tlf Inger Schäfer, Kokhaven 14, Genner, 6230 Rødekro, NYHEDSBREV: Yvonne Svendsen, Irmingersgade 16, 1.th, 2100 København Ø, tlf , yvonnesvendsen@hotmail.com
En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole
En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne
2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereBørnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole
Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med
Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereNYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM
NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM Indhold Tak til Niels s. 2 Kontingentindbetaling for 2012 s. 2 Folkeskolen Ny Nordisk Skole s. 3 Når græsrødder træder i karakter s. 4 ISDUE-kongres i Bruxelles
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mere1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereINNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE
INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereLyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger
Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereSuveræne skoler i Lejre Kommune
Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mere