NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM"

Transkript

1 NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM Indhold En julehilsen s. 2 En ny start for folkeskolen s. 2 Hvor meget skole er der tilbage..? s. 5 Fra bestyrelsesmødet den 23/11 s. 7 Bestyrelsen s. 7 Har du ikke nået at betale kontingent 2010? Så kan du enten bruge det tidligere fremsendte girokort eller indbetale de 120 kr. på konto Husk at skrive dit navn. December 2011

2 Alle læserne af dette nyhedsbrev ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Hva med at lade deltagelse i landsmødet den 26. marts være en del af din start på 2011? En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal have en fagligt stærk folkeskole. En folkeskole, der udfordrer og motiverer det enkelte barn. En folkeskole, hvor alle børn lærer mere og som giver alle en reel mulighed for at uddanne sig senere i livet. Samtidig skal vi værne om skolens fællesskab, som er en forudsætning for, at alle børn kan lære at læse, skrive og regne samt udvikle sociale kompetencer. En femtedel af de danske folkeskoleelever forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og den nyeste PISA undersøgelse viser, at danske skoleelevers evne til at læse er de ringeste i ti år. Også i matematik og naturfag har danske skoleelever for dårlige resultater. Udgifterne til den almene undervisning er faldet siden 2001, og resultatet er flere elever i klasserne, færre undervisningstimer og mindre efteruddannelse af lærerne. Hvis vi ikke gør noget nu, vil folkeskolen svækkes endnu mere i de kommende år, og elevernes udbytte af undervisningen vil forringes yderligere. Det er ikke alene utilfredsstillende for den enkelte elev. Det skal også ses i lyset af, at vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i fremtiden. Derfor er det afgørende for samfundsøkonomien, at folkeskolen er fagligt stærk og sikrer den sociale mobilitet i samfundet. S og SF vil have en folkeskole med høj faglighed som også sætter fokus på fællesskabet. Det kræver en ny start for folkeskolen samt et bredt og reelt samarbejde om udvikling af fremtidens folkeskole. Man kan ikke gennemføre en stor forandring af folkeskolen fra oven. Fremtidens folkeskole skal udvikles på baggrund af fælles indsatsområder i et tæt samarbejde med de professionelle på skolerne, kommunerne, forældrene og eleverne. S og SF indbyder derfor efter et valg til forhandlinger om en ny start for folkeskolen og til et reelt partnerskab, hvor folkeskolens aktører forpligter hinanden på ambitiøse krav og konkrete indsatsområder. Et partnerskab, hvor ideologiske mærkesager viger for gensidig respekt, og hvor skolens interessenter arbejder sammen. Et partnerskab, der giver plads til, at den enkelte elev kan udvikle sine potentialer bedst muligt i et velfungerende fællesskab. Vores partnerskab bygger på, at alle skal bidrage og yde noget. Eleverne skal være undervisningsparate og respektere undervisningen og fællesskabet. Forældre skal leve op til deres del af ansvaret

3 og opdrage børnene, så de kan indgå i et fællesskab, og lærerne skal levere god og inspirerende undervisning. Vores krav til, hvad der skal komme ud af et partnerskab, er enkle: Højere faglighed gennem et stærkere fællesskab, hvor alle elever opnår et større læringsudbytte Alle elever opnår det faglige niveau til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. Et markant løft af elever med faglige problemer. Såfremt en 2. klasse har elever, der ikke kan læse, skal dette problem være løst i 3. klasse. Markant færre elever i specialundervisning Folkeskolen undergår en IT-revolution, så IT er integreret i al undervisning og alle elever har en bærbar pc. Det er fem ambitiøse men klare krav, som kan realiseres via bedre rammer, mere fleksibilitet i undervisningen samt respekt for fællesskabet. Vores oplæg til de kommende forhandlinger med partnere vil være følgende 10 punkter: 1. Styrket faglighed i indskolingen Indskolingen skal give eleverne fundamentet for at kunne lære hurtigere. Derfor skal der sættes massivt ind i indskolingen. Vi ønsker bl.a. to-lærerordning eller undervisningsassistenter i dansk og matematik og styrket samarbejde mellem lærer og pædagoger, max 24 elever i klasserne, hvilket indfases fra 0. klasse, lektiecafé og særlige læsekurser for elever, der ikke har lært at læse efter 2. klasse. Med de rigtige rammer har skolerne en reel mulighed for at styrke eleverne på deres forskellige faglige niveauer, så alle elever får udfordret deres potentiale samtidig med, at vi fastholder klassen som omdrejningspunktet for skolegangen. Det gør vi fordi, at alle elever lærer mere ved at spejle sig både fagligt og socialt i rollemodeller, og fordi klassen er en tryg base for læring. Der er i dag mulighed for at holddele i op til halvdelen af skoletiden, og vi opfordrer skolerne til at bruge de muligheder langt bedre. 2. Forældrekontrakter skal sikre ro og orden i klassen Børns trivsel skal styrkes, da det er en væsentlig forudsætning for et godt læringsmiljø for alle. En grundforudsætning for at folkeskolen kan fungere, er også et stærkt fællesskab med ro og klare spilleregler for ordentlig opførsel og forældreopbakning til fællesskabet. Uro, støj og mobning nedbryder fællesskabet, og resultatet er dårligere undervisning, utrygge elever og et dårligt arbejdsmiljø for lærerne. Skolebestyrelserne skal udvikle forældrekontrakter, som sikrer forpligtende medansvar mellem forældre, elever og skolen om respekt for undervisningen. Det skal gøres helt klart, at der er sanktioner for dårlig opførsel, og at skolerne tager forældrenes og elevernes forpligtelse til at skabe ro og orden meget alvorligt. Hver enkelt skole skal udarbejde konkrete mål for nedbringelse af støj, uro og mobning. Mål og resultater skal fremgå af skolens kvalitetsrapport. 3. En virkelighedsnær uddannelseskultur De praktiske fag skal være en fast del af folkeskolen for alle klasser. Teori skal udvikles sammen med praktiske forløb, så børns forskellige måder at lære på udvikles langt bedre. De praktiskmusiske fag skal prioriteres og udvikles og desuden indgå i de forskellige kernefag, så elever lærer at tænke fra idé til produktion. Der skal være forskellige undervisere, der supplerer lærere og pædagoger, fx håndværksuddannede fra erhvervsskolerne, ligesom undervisningsforløb kan gennemføres i virksomheder, på erhvervsskolers værksteder mv. Det giver nye undervisningsmuligheder også til de skoletrætte elever i overbygningen og til de alt for mange drenge, der dropper ud af en uddannelse. Samtidig bliver iværksætteri og innovation integreret i folkeskolens fag, og man udvikler eleverne inden for en bredere vifte af kompetencer. 4. Færre elever skal have brug for specialundervisning Op mod 30 % af udgifterne til folkeskolen bruges til specialundervisning uden for den almindelige undervisning. Dette beløb er alt for højt. I stedet skal normalundervisningen styrkes, og langt flere elever kan inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. Ressourcerne til specialundervisning skal i højere grad anvendes forebyggende, i stedet for at vente til problemerne er opstået. Der skal etableres et ressourcecenter på alle skoler, hvor der tilknyttes AKT-vejledere, socialrådgivere, lærere med speciale i dansk som andetsprog og psykologer,

4 der kan indgå som sparringspartner for lærerne i tilrettelæggelsen af undervisningen målrettet elever med særlige behov, og samtidig hjælpe ved akutte problemer med urolige børn. Det er for upræcist at kalde alt for specialundervisning, lige fra mindre læseproblemer til større specialundervisningskrævende diagnoser. Derfor skal den del af specialundervisningen, der skal afhjælpe midlertidige vanskeligheder hos elever i den almene undervisning adskilles lovgivningsmæssigt fra den mere vidtgående specialundervisning i fx specialskoler. Kommunerne skal udarbejde konkrete mål for færre elever med behov for specialundervisning. Mål og resultater skal fremgå af kommunernes kvalitetsrapport. 5. Digital værktøjskasse til elever og lærere Der skal ske et markant løft i kvaliteten af undervisningen gennem en større udnyttelse af digitale redskaber og en omlægning af de nuværende lærings- og undervisningsformer. Bedre undervisningsdifferentiering tættere feedback mellem lærer og elev, nye læringsformer uafhængigt af tid og sted er blot nogle af de mange muligheder en øget digitalisering vil medføre. S og SF vil derfor gennemføre en digital revolution i folkeskolen, hvor alle elever og lærere udstyres med en digital værktøjskasse i form af fx en bærbar PC. Skolebibliotekerne har en væsentlig rolle i forhold til at styrke børns IT- og læsefærdigheder. Lærerne skal uddannes i IT-baserede undervisningsmetoder, der skal integreres i fagene og udvikles gennem fx e-læring, spil og internettet. 6. Lederuddannelse og styrket efteruddannelse Fremtidens skoleledelse skal bestå af lederteams med flere kompetencer, fx administrative og pædagogiske, og flere faggrupper skal kunne være skoleledere. Evnen til at lede en pædagogisk arbejdsplads står over uddannelsesbaggrund. En forudsætning for gode skoler er kompetente ledere, og målet er, at alle skoleledere skal være i gang med relevant lederuddannelse inden for to år. Der skal ske løbende efteruddannelse af lærerne i undervisningsmetoder, klasserumsledelse og særlige indsatsområder fx specialundervisning og dansk som andetsprog. Der skal etableres nationale videnscentre på professionshøjskolerne i et samarbejde med universiteterne, så lærer- og pædagogstuderende og efteruddannelsen bygger på nyeste viden. Samtidig skal der uddannes flere faglige fyrtårne som læsevejledere, naturfagsvejledere m.v., der indgår som fagkonsulenter på de enkelte skoler, så der sker løbende efteruddannelse direkte på skolerne. De skal bl.a. sikre, at indsatsen i dansk og matematik i indskolingen følges op af et systematisk arbejde også i mellemtrinnet og udskolingen. 7. Mulighed for helhedsskoler Helhedsskoler kan med øget fleksibilitet i hverdagen være med til at gøre skoledagene længere og mere spændende og øge elevernes indlæring. I helhedsskolerne er der ikke et skel mellem skoletid og SFO/fritidshjemstid. Undervisning i kernefag kan i løbet af dagen styrkes med praktiske og kreative fag samt sikre, at forenings- og idrætslivet får en ny rolle som faste samarbejdspartnere med f.eks. idrætslærere, kulturklasser og naturvejledere. Derfor skal kommunerne have frihed til at indføre helhedsskoler, og S og SF vil igangsætte et forsøg med 100 helhedsskoler uden forældrebetaling, der skal dække forældreudgiften til SFO en. 8. Fleksibel udskoling for de ældste elever Undervisningen for elever i klasse skal være langt mere fleksibel end i dag, så de ældre elever - også de skoletrætte - i højere grad får mulighed for selv at vælge fag ud fra motivation og evner. Med klassefællesskab som udgangspunkt skal eleverne kunne vælge fag eller særlige linier i f.eks. håndværk og teknologi ovenpå grundfagene. Vi foreslår også øget brug af erhvervsklasser, hvor elever kan koncentrere sig om en reduceret fagpakke med vægt på dansk og matematik kombineret med undervisning i håndværksfag på eller uden for skolen og praktikophold i lokale virksomheder. Der skal udvikles nye prøveformer, og gruppeeksamen skal genindføres. 9. Styrket evalueringskultur på baggrund af viden De nye evalueringsværktøjer som elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test er pædagogiske redskaber, der skal styrke elevernes faglige og sociale udvikling samt løfte kvaliteten af skolernes undervisningsmiljø. Evaluering skal bruges som et internt pædagogisk redskab til at løfte den enkelte elevs faglighed i tæt dialog med lærerne og forældrene. S og SF vender sig imod offentliggørelse

5 af nationale test, da det risikerer at føre til ensretning af undervisningen samt en opdeling i A og B skoler. De nationale test skal evalueres i Hvis evalueringen peger på væsentlige problemer, skal problemerne løses, hvilket kan medføre ændringer, men de nationale test fortsætter som et internt pædagogisk evalueringsredskab også efter et regeringsskifte. 10. Bedre skole for pengene S og SF ønsker en moderne og effektiv offentlig sektor, der udnytter vores fælles skattekroner bedst muligt. Det gælder også folkeskolen. Derfor skal de samlede ressourcer udnyttes bedre, hvis vi skal realisere de ambitiøse mål for folkeskolen. En væsentlig udfordring er lærermangel i folkeskolen. Lige nu afskediger kommunerne lærere i stor stil, men i løbet af få år vil der være en betydelig mangel på lærere. Vores forslag til en reform af folkeskolen vil forstærke udfordringen, fordi flere af forslagene kræver flere undervisere. En mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, der kan frigøre flere lærerkræfter samt håndteringen af udfordringerne med lærermangel, vil være et centralt punkt i drøftelserne af et partnerskab om folkeskolen efter et valg. Samtidig tilfører vi 2 mia. kr. ekstra i En Fair Løsning til en bedre folkeskole. Pengene finansieres ved en ny lønsumsafgift for bankerne. Hvor meget skole er der tilbage, når røgen letter? Af Niels Chr. Sauer, formand for Socialdemokratisk Skoleforum Ganske som forudset kører alle politiske parter i disse dage kanonerne i stilling rundt om den stakkels folkeskole, der tydeligvis er udset til en af de helt centrale kamppladser i den forestående valgkamp. Alle har siddet på spring op til udsendelsen af den nye PISA-rapport, men dens nedrangering af Danmark er kommet som en overraskelse. Det burde den ret beset ikke. Forskydningerne er reelt marginale, landenes indbyrdes forskelle minimale, og det var forventeligt, at kineserne, der ikke tidligere har deltaget, ville rykke ind på nogle af topplaceringerne. Det underlige er, at vi skal opleve en dansk offentlighed, som gribes af hysteri, fordi Danmark på de ca. 10 % af skolens arbejdsområde, som PISA undersøger, bliver overhalet af Kina, Singapore og Korea. Skulle vi så ligge flade på maven af beundring for en gennemkorrupt, kommunistisk etpartistat, der behandler sine borgere som umyndige børn og henretter lommetyve ved nakkeskud? Falde på knæ for disse nærmest totalitære meritokratier, der bruger spanskrør i skolen og kaster deres opvoksende generation ud i et klasseopdelt rotteræs fra den tidlige barndom? Det kunne lige passe! Vores elever ligger såmænd meget pænt, hvor de ligger, generelt set, sådan lige på gennemsnittet, og de hører til verdenseliten, når det gælder en række af de mere komplekse kompetencer, erhvervslivet efterspørger allermest, men som PISA ikke kan måle på. Dermed ikke sagt at der ikke er plads til forbedring i folkeskolen. Guderne skal vide, at for mange af vores store elever har alt for svært ved at læse og mangler en hel del, hvad angår almen dannelse. Så ja, der skal laves noget om. Men hvad? Regeringens svar er så ringe, at det nærmest er ubegribeligt. Man har tydeligvis været mere optaget af borgerlig signalpolitik end af skolens problemer. Her er hele det rædselsscenarie, mange ville have forsvoret, at nogen kunne finde på at diske op med. Grønt lys for genindførelse af den delte skole, tilmed i en form, hvis skadevirkninger langt overstiger den niveaudelte skole, vi forlod i Opsplitning af klassen, offentliggørelse af testresultater, rangordning af skoler, resultatløn til lærerne, fjernelse af loftet over klassekvotienten osv. i samme skure alt sammen forslag, hvis

6 skadevirkninger er veldokumenteret i dansk og international forskning, og som hver for sig rigeligt ville være i stand til at nedbryde skolen. Tilsammen tegner de billedet af folkeskolens totale nedsmeltning. Hvis ikke det var fordi, der stadig er en risiko for, at de kan gå hen og genvinde regeringsmagten, ville man falde om af grin. Nu er det chokerende, intet mindre. Heroverfor står Socialdemokraternes udspil. Det er væsentligt anderledes på alle de afgørende centrale, værdimæssige områder, hurra for det. Der lægges på flere måder op til en styrkelse af klassen og lærerens muligheder for at levere god undervisning. Frem for alt stilles folkeskolens aktører et reelt partnerskab (kanske vi skal finde et andet ord?) i udsigt, når S kommer til magten. Det må tages som udtryk for en helt anden vilje, end hvad vi har set hos den nuværende regering, til at lytte til professionen og den forskning, som den har at trække på. Efterleves denne udmelding, kan det kun gå fremad i skolen. For lærerne er det simpelthen lyset for enden af tunnelen. Men når det er sagt, er der i S-udspillet en række komplikationer, hvoraf jeg vil nævne de mest iøjnefaldende. For det første er det ubestrideligt, at flere af forslagene vil være endog meget dyre at gennemføre. S skal passe på ikke at komme med overbudspolitik her. For det andet fremturer forslaget med den velkendte snak om evalueringskultur, test og elevplaner, der hænger lærerne ud af halsen (uanset at det er lykkedes de ansvarlige politikere at gentage den usande påstand om, at det forholder sig anderledes, så mange gange, at de selv er kommet til at tro på det). For det tredje omtales skolen i udspillet som en pædagogisk arbejdsplads. Det er den ganske vist også, men ordvalget sender nogle helt forkerte signaler, ikke mindst i lyset af tankerne om helhedsskole. Vi må slå fast, at en skole til forskel fra fx en børnehave eller et ældrecenter er en kulturinstitution, og som sådan kan den ikke fungere med lærere, der slet og ret betragtes som ansatte lønarbejdere i en kommunal servicevirksomhed. Og for det fjerde er det skuffende, at vores gennem flere år fremførte forslag om oprettelse af bemandede akutberedskaber til takling af uro i klasserne mv. er fortrængt til fordel for et, undskyld mig, temmelig naivt forslag om at forældrekontrakter skal sikre ro og orden i klassen. Hvornår erkender man, at skolen skal kunne løse dette problem selv? Men det er glædeligt, at S nu rent ud siger, at uro, støj og mobning nedbryder fællesskabet, og resultatet er dårligere undervisning, utrygge elever og et dårligt arbejdsmiljø for lærerne. Det er disse sammenhænge, der skal fokuseres på, hvis vi skal have løst skolens største problem. Lad os tage den derfra med en ny minister efter et valg. Endelig er de Radikale kommet med et udspil, der er blevet overset i dagens skolepolitiske hurlumhejhus. Deres forslag er kendetegnet ved langt hen ad vejen at være en imødekommelse af lærerstandens forhåbninger: Afvikling af det grasserende evaluerings-, kontrol- og testregime, større råderum til skolerne og den enkelte lærer og mange dyre forslag til forbedringer af lærerens muligheder for at levere god undervisning. På et punkt har de Radikale dog desværre fastholdt den politik, der for et par år siden gav anledning til etableringen af Socialdemokratisk Skoleforum med det erklærede formål at sætte elitær, radikal skolepolitik stolen for døren og sikre en socialdemokratisk undervisningsminister i en evt. kommende SR-regering: De Radikale vil lægge specialundervisningen tilbage i den almindelige klasse læs: nedlægge den. Her ligger en skolepolitisk anstødssten af de helt store i forbindelse med et muligt regeringssamarbejde. Et sådan svigt i forhold til de svageste elever - og i forhold til de øvrige elevers læringsmiljø kan S (forhåbentlig) aldrig lægge navn til. Til gengæld burde det være muligt at få de radikales ret ubrugelige forslag om skolefeer (det kalder de dem!) til at mødes med et S-forslag om akutberedskaber. Skolen er vigtig, og vi, der arbejder i den, er meget benovede over den kolossale interesse, vores arbejde er omfattet med. Men det her er næsten for meget af det gode. Gad vide, hvor meget skole der er tilbage, når røgen letter?

7 Fra bestyrelsesmødet den 23/11 Bestyrelsen holdt møde d. 23. november Herfra kan berettes, at Der iværksættes en medlemskampagne i begyndelsen af det nye år. Kampagnen tager sigte på socialdemokratiske medlemmer af de kommunale skoleudvalg landet over samt partiforeningernes blade. Vi mangler kontingentindbetalinger fra 31 medlemmer, der vil modtage en lille julehilsen. Landsmødet afholdes lørdag d. 26. marts. Socialdemokratisk Skoleforum har modtaget 7000 kr i støtte fra partiet. Anders Liltorp, medlem af bestyrelsen, har fået sæde i partiets uddannelsesudvalg. Han aflagde rapport om det første møde, han har deltaget i, og en række detaljer vedr. Anders videre arbejde i udvalget blev aftalt. Der afholdes bestyrelsesmøder samt I løbet af sommeren 2011 vil en ny hjemmeside blive etableret. Indtil da vil opdateringen af den bestående hjemmeside blive strammet op gennem velvillig tilførelse af nye kræfter fra Maria Liltorp. ISDUE ligger helt stille pt. Møde i Bulgarien til sommer. Bestyrelsen Formand: Niels Chr. Sauer, Meistersvej 42, 4700 Næstved, Kasserer: Helge Pedersen, Bestyrelsesmedlem: Inger Schäfer, Kokhaven 14, Genner, 6230 Rødekro, Bestyrelsesmedlem: Anders Liltorp Lyngbye, Bestyrelsesmedlem: Dan Larsen, Gunnekær 21 st. th., 2610 Rødovre, tlf og Suppleant: Jette Nielsen, Glentehusene 44, 2620 Albertslund, tlf , Revisor: Tom Benda, Herluf Trollesgade 24, 1052 København, , ISDUE ( international kontakt): tlf Inger Schäfer, Kokhaven 14, Genner, 6230 Rødekro, NYHEDSBREV: Yvonne Svendsen, Irmingersgade 16, 1.th, 2100 København Ø, tlf ,

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne 2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM

NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM Indhold Tak til Niels s. 2 Kontingentindbetaling for 2012 s. 2 Folkeskolen Ny Nordisk Skole s. 3 Når græsrødder træder i karakter s. 4 ISDUE-kongres i Bruxelles

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Suveræne skoler i Lejre Kommune Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger Lyst til Laering Skolepolitiske målsætninger 2O16-2O18 Dialogkæden - kort fortalt Vi arbejder med 4 niveauer i dialogkæden, som hver især er med til at give viden om, hvordan vi lykkes med at gøre målene

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

A L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N

A L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N A LLE ELEVER SKAL HAV E ET S T ØRRE UDBYTTE AF U N D ERVISNINGEN Statsminister Lars Løkke Rasmussen har inviteret folkeskolens interessenter til Marienborg møder i januar 2010. De følges op af et 360 graders

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Rapport for ADHD-foreningen

Rapport for ADHD-foreningen Rapport for ADHD-foreningen Sprog da [LAUNCH] Dit navn: Din kommune: Dit parti: I 2016 forlod 5,5 procent af eleverne folkeskolen uden at gennemføre deres afsluttende eksaminer mens tallet i 2007 lå på

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved Hvorfor en brugertilfredshedsundersøgelse? For at Næstved Kommune kan løse opgaverne bedst muligt, er det vigtigt at få viden om, hvordan brugerne

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere