et kvalitativt studie om patienter med type 2 diabetes oplevelse af fysisk aktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "et kvalitativt studie om patienter med type 2 diabetes oplevelse af fysisk aktivitet"

Transkript

1 Gør vi det rigtige et kvalitativt studie om patienter med type 2 diabetes oplevelse af fysisk aktivitet Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp. Kristine Omann Thomsen Fn Vejleder: Liselotte Jensen, Lektor, Fysioterapeut, Master I Rehabilitering University College Sjælland Campus Næstved Professionsbachelor juni 2013 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved University College Sjælland, fysioterapeutuddannelsen, Næstved, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af Gør vi det rigtige 1

2 Forord I forbindelse med udarbejdelsen af dette studie vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke: Liselotte Jensen for engageret vejledning og forståelse, som har været en stor hjælp igennem forløbet, deltagere og fysioterapeuter på det kommunale forebyggelsescenter, for deres tid og engagement, Charlotte Rousing og Anne Frøstrup for kritiske kommentarer og korrekturlæsning samt Anders Fly for hjælp til studiets layout. Gør vi det rigtige 2

3 Abstrakt Dansk Gør vi det rigtige et kvalitativt studie om patienter med type 2 diabetes oplevelse af fysisk aktivitet Af: Kristine Omann Thomsen, Vejleder: Liselotte Jensen, Lektor, Fysioterapeut, Master i Rehabilitering Baggrund: De seneste 10 år er antallet af patienter med type 2 diabetes i Danmark fordoblet, hvilket bl.a. skyldes vores livsstil og tallet er stadig stigende. Diabetes koster det danske samfund 86. mio. om dagen, hvorfor sygdommen er en stadig stigende trussel mod vores økonomi. I Region Hovedstaden tilbydes et 12 ugers træningsforløb, for at motiverer patienter med type 2 diabetes til, at ændre livsstil til en mere aktiv livsstil. En livsstilsændring er en langvarig proces, hvorfor det er interessant at undersøge om 12 uger overhoved er nok. Formål: At undersøge betydningen af det kommunale træningstilbud for patienter med type 2 diabetes og søge at få en forståelse af deltagernes livsverden. Evner deltagerne at opnå og fastholde fysisk aktivitet i deres hverdag på baggrund af det kommunale tilbud. Materiale & Metode: Fire deltagere i alderen år med type 2 diabetes, tilknyttet det kommunale træningshold, deltog i undersøgelsen. Materialet er indsamlet via enkeltmandsinterview med deltagerne og bearbejdet ud fra analysemetoden systematisk tekstkondensering. Diskussion: Ved analyse af materiale fremkom to temaer til diskussion Det sociale aspekt og Mestringsstrategier. Disse blev holdt op mod eksisterende forskningslitteratur og teori. På trods af, at der ikke er fundet så meget litteratur omkring betydningen, af at være med i et sammenhold, var det for deltagerne af meget stor betydning, at de havde nogen at dele deres adfærdsændring med. Gør vi det rigtige 3

4 Konklusion: Det kommunale træningshold har fået betydning for deltagerne i form af, at de har følt sig som en del af en større sammenhæng. De har fået en oplevelse af, at andre er i samme situation. Derudover har de fået erfaring med fysisk aktivitet. Det tyder dog på, at det kommunale træningshold ikke formår, at give deltagerne den nødvendige viden om effekten af fysisk aktivitet til, at de opnår de rette mestringsstrategier. Nøgleord: Type 2 diabetes, mestringsstrategier, sociale relationer, fysisk aktivitet, livsstilsændring Gør vi det rigtige 4

5 Abstract English Are we doing it right a qualitative study regarding patients with type 2 diabetes experience of physical activity By: Kristine Omann Thomsen, Supervisor: Liselotte Jensen, Lector, Physical therapist, Master in Rehabilitation Background: In the last 10 years, the number of patients with type-2 diabetes in Denmark has doubled, partly due to our increasingly inactive lifestyles. That number is still increasing. Diabetes costs the Danish society 86 million kr. a day, this is an example of how the disease is a growing threat to our economy. Region Hovedstanden offers a 12-week training program to motivate patients with type-2 diabetes to change their lifestyle to a more active one. A lifestyle change is an extensive process, which is why it is questionable if 12 weeks is even enough to make a difference. Objective: To investigate the importance of the public training program for patients with type 2 diabetes and to gain an understanding of the participants everyday activities. Method: Four participants on the public exercise program, aged years old, all with type-2 diabetes. The material is collected through single interviews with the participants. To process the collected data, the analyzing method systematic text condensation was applied. Discussion: When analyzing the material two themes appeared: The Social Aspect and Coping Strategies. These were compared against existing research literature and theory. Despite the lack of literature placing exercise behaviour with others was of the utmost importance for the participants. Conclusion: The public exercise program has had an impact on the participants in the form that they have felt like a part of a larger context - they were able to share their experience with others in the same situation. Additionally, they have gained experience with physical activity. However the public exercise program Gør vi det rigtige 5

6 has not managed to provide the participants with the necessary knowledge on the impact of physical activity for the participant to acquire the right coping strategies. Keywords: Type 2 diabetes, coping skills, social relationships, physical activity, lifestyle changes Gør vi det rigtige 6

7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Baggrund Forforståelse Formål Problemformulering Begrebsafklaring Teori Type 2 diabetes mellitus Patologi Fysisk aktivitet Evidensbaseret Kliniske Retningslinjer Sence Of Coherence Stages of Changes Materiale & metode Studiets design Litteratursøgning Materiale Præsentation af deltagerne Metode Etik Databearbejdning Transskription Systematisk tekstkondensering Analyse Deltagernes syn på fysisk aktivitet og deres forståelse af dets betydning for deres sygdom Deltagernes oplevelse af sammenhold og dets betydning for deres ageren Deltagernes oplevelse af andres syn på dem Betydning af deltagernes ressourcer og stadier for videreførelse af en aktiv livsstil Diskussion Det sociale aspekt Mestringsstrategier Metodediskussion Reliabilitet Konklusion Perspektivering Referenceliste 42 Bilag 48 Gør vi det rigtige 7

8 1. Introduktion 1.1 Baggrund Type 2 diabetes blev tidligere kaldt gammelmands-sukkersyge, da den oftest kun ramte ældre mennesker. Men i den vestlige verden ses en ændring i vores livsstil, hvilket betyder, at vi er blevet mere inaktive og usunde. Denne livsstil betyder, at en større andel af befolkningen er overvægtige til svært overvægtige (1). Dette har været medvirkende til, at et stadig stigende antal danskere i alle aldre får type 2 diabetes mellitus (T2DM), da sygdommen er relateret til overvægt (2). Det er en stadig stigende trussel for vores samfund både nationalt men også internationalt, da det har store samfundsmæssige omkostninger. I Danmark er personer diagnosticeret med diabetes pr. 31. December 2011, hvilket svarer til en fordobling de seneste 10 år. Heraf udgør T2DM 80 % (3). Af hele verdensbefolkning er 8,3 % diagnosticeret med diabetes, hvilket svarer til ca. 371 mio. mennesker (4). Tallet er stadig stigende og det forventes at danskere har diabetes i I Danmark er den daglige omkostning, relateret til diabetes, på 86 mio. kr. (3). De store omkostninger skyldes de mange komplikationer og følgesygdomme, der er forbundet med sygdommen. Som komplikationer kan nævnes hjerte-karsygdomme, synspåvirkning, nyrepåvirkning og nervebetændelse. De direkte udgifter til diabetes var i 2006 på ca. 22. mia. kr., hvoraf kun 4,5 mia. kr. bliver brugt på behandling (3,4,5,6). Patienter med T2DM har nedsat insulinfølsomhed (2,7) også kaldet insulinresistens, hvilket vil sige, at der ikke produceres nok insulin, til transport af glukose rundt i kroppen, hvorfor det i stedet ophober sig i blodet. Insulinresistens ses primært i skeletmuskulaturen og forskning peger i retning af, at øget fysisk aktivitet kan øge insulinfølsomheden (2). En væsentlig del af behandlingen af patienter med type 2 diabetes er derfor fysisk aktivitet. Derfor har Region Hovedstaden lavet et tilbud på 12 ugers holdtræning med en fysioterapeut som instruktør. Ønsket med tilbuddet er at deltagerne efterfølgende vil opretholde den aktive livsstil, hvilket vil betyder færre offentlige omkostninger. Da overvægt og inaktiv livsstil er medvirkende til den kraftige stigning af type 2 diabetes, er patienterne ofte personer, der ikke har den store erfaring Gør vi det rigtige 8

9 INTRODUKTION indenfor fysisk aktivitet. Derfor er det interessant at undersøge om 12 uger er nok til, at motivere disse patienter til at foretage en livsstilsændring. Formålet med det kommunale forløb er en introduktion til fysisk aktivitet og endvidere, at deltagerne 1.2 Forforståelse Tiden som fysioterapeutstuderende, sammenholdt med indlæg/artikler fra pressen om almen opfattelse, har givet undersøgeren en forforståelse om, hvem der bliver ramt af T2DM. skal ændre deres grundlæggende holdning og selvopfattelse. Prochaska 1 et al. (8) der har forsket i adfærdsændringer påpeger, at det er en langvarig proces, hvis en adfærdsændring skal have succes. Adskillige processer skal bearbejdes af individet, Ud fra den teori, at det primært er overvægtige, der rammes af sygdommen, er undersøgeren af den forståelse, at de personer, der rammes har et meget lav aktivitetsniveau. før en holdbar ændring kan foretages. Under uddannelsen har undersøgeren haft et ning det kommunale tilbud får for deltagerne. Hvad får de ud af 12 uger hos en fysioterapeut, bliver motionsvaner ændret og opnås der motivation til at fastholden den aktiv livsstil. Et langvarigt og velgennemarbejdet case studie af Loreto CD et al. (9) viser, at den rette tilgang kan øge motivationen hos patienter med type 2 diabetes til at være fysisk aktive på lang sigt. Kunne fysioterapeuter derfor have en større rolle hos disse patienter og var det en mulighed at sætte større ind på dette område, for at spare på de store omkostninger, der kommer senere? ophold på et genoptræningscenter, hvor der blev stiftet bekendtskab med netop deltagere på et diabeteshold. Dette har givet en forestilling om, at mange patienter med diabetes, kun i meget ringe omfang har stiftet bekendtskab med fysisk aktivitet. Hermed menes det, at det aldrig har været en naturlig del af deres hverdag at røre sig og bruge deres krop. Hverken i forbindelse med sport eller inkorporeret i dagligdagen i form af gåture og brug af trappen frem for elevatoren. Undersøgeren så, hvordan nogle af deltagerne blev ubekvemme ved at skulle anstrenge sig, fordi det betød brug af kroppen. 1.3 Formål Hensigt med studiet var, at få et indblik i, hvordan 1 Prochaska et al. har udarbejdet Stages of Changes modellen, der beskrives i afsnit 2.3. deltagerne på det kommunale træningstilbud oplevede træningen. Om de kunne se en sammenhæng Gør vi det rigtige 9

10 INTRODUKTION mellem deres sygdom og den livsstilsændring de blev præsenteret for og om de vidste hvad motion betyder for deres sygdom. Formålet med dette studie var at få et billede af om de havde tidligere erfaringer med motion og hvordan de oplevede det, at skulle være fysisk aktive. Herved var ønsket at opnå en forståelse af, om den nuværende tilgang er optimal eller om der kunne være andre tilgange, for at fastholde patienterne i den aktive livsstil. 1.4 Problemformulering Hvilken oplevelse har patienter med type 2 diabetes mellitus af fysisk aktivitet og hvilken betydning har det kommunale træningstilbud for opnåelse og fastholdelse af fysisk aktivitet, jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 1.5 Begrebsafklaring Oplevelse: Hvordan forholder studiets deltagere sig til fysisk aktivitet, har de tidligere erfaringer hermed og er der eventuelle barrierer eller fordomme mod det at skulle dyrke motion. Kommunalt træningstilbud: Her henvises til det forløbsprogram, Region Hovedstaden har udarbejdet og deraf det sundhedstilbud, der tilbydes i Københavns Kommune (10,11). Efter lægehenvisning, tilbydes der 12 ugers træning af 2 gange pr. uge. Træningen er tænkt som en kickstart til at begynde en aktiv livsstil. Programmet tilbyder endvidere ledsagelse til prøvetimer i nærområdets idrætstilbud. Det kommunale tilbud vil herefter blive benævnt som holdet. Patienter: Patienter, er deltagerne på det kommunale træningshold. Patienterne nævnes fremadrettet kun som deltagerne og som hunkøn. Type 2 diabetes mellitus: I det efterfølgende vil der blive skrevet T2DM, for at gøre opgaven mere læsevenlig. Mekanismerne og årsagen til sygdommen uddybes i senere afsnit. Men studiet omhandler patienter med T2DM over 20 år og i alle stadier af sygdommen. Betydning: dring og om de får de rette værktøjer til at fastholde denne ændring. Opnåelse: Opnår patienterne i løbet af de 12 uger, kurset varer, at påbegynde en livsstilsændring i relation til fysisk aktivitet. Gør vi det rigtige 10

11 INTRODUKTION Fastholdelse: Har patienterne fået de værktøjer og den rette motivation, der skal til for at fastholde den påbegyndte livsstilsændring. Fysisk aktivitet: Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Fysisk aktivitet kan bruges synonymt med træning, som er struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre uddybes til, at der ved jævnligt forstås 30 min. 3 gange ugentligt, ved en træningsintensitet på 70 % af maks. arbejdskapacitet (13). Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Der henholdes til de anbefalinger Sundhedsstyrelsen har, om fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen. Det skal være aktivitet af moderat til høj intensitet og være mere end almindelige dagligdagsaktiviteter. Heraf skal der mindst 2 gange om ugen, være fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed (12). 2. Type 2 diabetes, Sence of Coherence & Stages of Changes Gør vi det rigtige 11

12 2. Teori I dette afsnit præsenteres mekanismer ved sygdommen, betydningen af fysisk aktivitet samt de kliniske retningslinjer, som Region Hovedstanden holder sig til. Derudover fremlægges teorierne Sence of coherence samt Stages of Changes som studiet tog teoretisk baggrund i. 2.1 Type 2 diabetes mellitus Patologi Vores krop skal bruge energi for at kunne fungere, denne energi består bl.a. af glukose. Glukosen skal transporteres ind i cellerne, til dette bruges en glukosetransportør. I muskler og fedtvæv hedder denne transportør GLUT4, der er følsom overfor insulin. Den præcise mekanisme er ikke kendt, men insulinen binder sig til cellemembranen, hvorefter der sendes signal om at GLUT4 skal frigøres og sørge for transport af glukosen ind i cellen. Insulin, der dannes i pancreas, har altså stor betydning for om glukosen kan transporteres ind i cellerne (14). Når et menneske får T2DM fungere insulinresistensen ikke optimalt, hvilket blandt andet ses i musklerne. Pancreas vil derfor producere mere insulin, men på et tidspunkt kan den ikke følge med og der kan ikke opretholdes et normalt blodglukose niveau hvorfor T2DM opstår. T2DM kan være arveligt, men endvidere er der påvist en klar sammenhæng med overvægt (15) Fysisk aktivitet Som beskrevet tidligere, er insulinfølsomheden hos patienter med T2DM nedsat. Dette kan dog forbedres ved vægttab og udholdenheds- og/eller styrketræning, da det medfører en forbedring af de signaler, der sendes til GLUT4. Men også mængden af GLUT4 øges i de trænede muskler (14). Ved træning sker der en øget blodgennemstrømning i muskulaturen, et øget kapillærdensitet, musklerne får et øget indhold af GLUT4 og der sker en større aktivitet af de enzymer, der er medvirkende til glykolyse og glykogensyntesen (16). sig, at have et højere indhold af GLUT4, en højere insulinreceptordensitet, større kapillærdensitet og at være mere insulinsensitive (16). Gør vi det rigtige 12

13 TEORI dokumenterer den positive effekt af fysisk aktivitet for patienter med T2DM. Et velgennemført lille dansk studie af Holten MK. et al. fra 2004 (17), undersøgte effekten af 30 minutters styrketræning 3 gange pr. uge i 6 uger. De undersøgte 7 raske mænd samt 10 mænd med T2DM, alle trænede de deres ene ben og lod det andet forblive utrænet. Studiet fandt, at styrketræningen øgede indholdet af GLUT4, insulinfølsomheden samt glykogensyntesen. peger på, at jo før træningen sættes i gang jo bedre for sygdomsforløbet. Fysisk aktivitet giver endvidere en effekt, der kan ses med det samme. Denne faktor kan være motivation for deltagerne fordi det er et udtryk for, at effekt kan ses uden eventuelt vægttab. Ulempen er, at effekten ligeledes ophører, hvis patienten genoptager sin inaktive livsstil, hvorfor det er vigtigt, at motivere til en fastholdelse af den fysiske aktivitet (16). Et generaliserbart og velgennemført RCT-studie af Church TS. et al. fra 2010 (22), undersøgte, hvilken form for træning, der gav den bedste effekt på langtidsblodsukkeret (HbA1c). De tre interventionsgrupper bestod af ren udholdenhedstræning, ren styrketræning og en kombination mellem de to træningsforme. Church et al. fandt, at den kombinerede form gav et langt bedre resultat end de to træningsformer gjorde hver for sig. To forskellige måleparametre, men dokumentation for at fysisk aktivitet i forskellige former giver positive resultater for patienterne. Fysisk aktivitet vil derfor kunne minimere risikoen for følgesygdomme. Forskning har vist, at β-celle-sekretionen øges for patienter med T2DM, ved fysisk aktivitet (16). Dog kun for de patienter, hvor insulinsekretionskapaciteten er minimal (men stadig til stede), hvilket Evidensbaseret Kliniske Retningslinjer Kommuner, hospitaler og almen praksis i Region Hovedstanden lavede i 2009 et forløbsprogram for patienter med T2DM (10). Heri opsatte de retningslinjer for den sundhedsfaglige indsats på området. Programmet er formet på baggrund af enighed de enkelte regi er imellem, med ønsket om af opnå en stor tværfaglighed. Programmet anbefaler, at patienter med T2DM modtager medicin for sænkning af blodglukosen, blodtrykket samt deres kolesterolniveau. Dette sker på baggrund af den evidens, der foreligger på området via videnskabelige forskning (10). Et lavt niveau i de tre ovenstående enheder nedsætter risikoen for komplikationer i øjne, nyrer og nerver. Derudover reducerer det dødeligheden og risikoen for hjertekarsygdom. Gør vi det rigtige 13

14 TEORI rørende den fysiske aktivitet går på følgende: Det pointeres i programmet, at medicinsk behandling af T2DM ikke bør stå alene, men skal ske sammen med intensiv livsstilsbehandling, herunder diætbehandling og råd om øget fysisk aktivitet. De fremhæver endda, at en korrekt kombination af de to elementer kan halvere dødeligheden, risikoen for komplikationer og hjertekarsygdom 2. Programmet anbefaler et patientforløb, hvor patienten tilses af en læge hver måned, med henblik på, Aerob træning af moderat intensitet (evt. vekslende intensitet) Og/eller styrketræning med mange repetitioner. Daglig træning, på grund af den korte metaboliske effekt (1-2 døgn) Programmet lægger ikke op til, antallet af træningslektioner deltagerne skal tilbydes. Men kommunen tilbyder et forløb på 12 uger af to træningsgange pr. uge. kontrol af blodtryk, blodglukose, BMI, øjne, fødder, neuropati, nyrer og eventuelt justere den pågældende behandling. Derudover anbefales det, at patienten får en patient uddannelse, diætbehandling, rådgivning om fysisk aktivitet og eventuelt rygestopkursus. 2.2 Sence Of Coherence Jo højere følelse af sammenhæng i livet, jo sundere Der anbefales, at rådgivning om fysisk aktivitet og superviseret motion, bliver varetaget af en fysioterapeut i kommunen eller på en diabetesskole. Da programmet blev udarbejdet, var det uklart om det samlede program ville have en effekt, hvorfor er man, mente den israelsk-amerikanske sociolog Aaron Antonovsky, det giver potentiale til at tackle eventuelle udfordringer (23). Antonovsky mente, at sundhed har noget at gøre med, hvor god man er til at mestre sit liv. opfølgende tiltag anbefales. Det pointeres desuden, at der ikke ligger evidens for, hvorvidt patienter med T2DM opretholder deres fysiske aktivitet efter Vi vil i vores liv møde modstand og det tackler vi bedst, når vi oplever at tilværelsen er meningsfuld, håndterbar og begribelig. superviseret intervention. Deres anbefalinger ved- 2 Side 15: En kombination af intensiv livsstilsbehandling og idler halverer dødeligheden og risikoen for komplikationer og hjertekarsygdom hos højrisiko T2DM patienter med øget æggehvideudskillelse i urinen. (10) Der er mange måder at forstå sundhed- og mestringsbegrebet på, Antonovsky lavede i 1979 sin teori Sense of Coherence (SOC), der udmunder af den salutogenetiske idé. Han kritiserede sundheds- Gør vi det rigtige 14

15 TEORI systemet for at fokusere for meget på sygdom, frem for sundhed, hvorfor et fremskridt hos en patient bliver overset, hvis det ikke berører den pågældende diagnose. Antonovsky forskede i, hvorfor nogle mennesker er mere modstandsdygtige end andre og forbliver raske. vandet. Antonovsky understreger vigtigheden af, at se på personen som et individ, personens livshistorie og personen som syg eller rask. På dansk oversættes SOC til en følelse af sammenhæng og mening med livet og indeholder tre elementer begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Når individet opnår SOC mestrer det eget liv og det kan derfor anses som værende et sundt individ. At mestre eget liv betyder, at individet tager ansvar for egne handlinger samt udvikling. Denne udviklingsproces udfolder sig bedst, hvis individet har tillid til sine omgivelser. Antonovsky taler om modstandsressourcer, der kan være med modstandsressourcer, jo større er SOC hos den enkelte. Disse ressourcer er fx overblik, kontrol, jegidentitet og social støtte. Nutidens sundhedssystem benytter sig af Flodmetaforen. I metaforen ser sundhedssystemet det som sin opgave, at redde patienterne fra at drukne. udfordringer der kan komme undervejs i livet, mener Antonovsky. Han kritiserer sundhedssyste- problemet eller hvem, der eventuelt skubber folk i I SOC teorien fokuseres der på, hvorfor nogle mennesker kan svømme, og dermed begår sig i svarlighed og medbestemmelse vil medvirke til Individet vil deraf bedre kunne skabe mening med livet, hvilket er essensen i SOC. Nogle mennesker har en stærk SOC og andre en svag. Derfor er det vigtig, at sundhedspersonel ser på patienter som enkelte individer, der har en livshistorie. Stress er ikke nødvendigvis negativt, men folk med en svag SOC, kan havne i en ond cirkel, hvor stressfaktorer efter stressfaktorer underminerer SOC. Livet bliver kaotisk, uhåndterbart, meningsløst og personen vil forblive en taber. Ifølge Antonovsky er et sundt liv sundt, hvis individet mestrer det. Individet skal derfor kontinuerligt anvende nøglebegreberne for at kunne udvikle sig og deraf mestre fremtidige kriser. Den kontinuerlige dynamik vil være med til at skabe balance i individets liv. Krisetider kan for intet individ Gør vi det rigtige 15

16 TEORI FØROVERVEJELSE AFSLUTNING OVERVEJELSE TILBAGEFALD VEDLIGEHOLDELSE FORBEREDELSE HANDLING Figur 1. Forandringens hjul. undgås selv om det mestrer livet, men mestringen vil kunne give meningsfuldhed og derfor accept af livssituationen. 2.3 Stages of Changes Som tidligere nævnt er det en langvarig proces at undergå en holdbar livsstilsændring. Prochaska et al. har udviklet modellen Stages of Changes (8), der fokusere på selve processen i adfærdsændringen. Prochaska et al. taler om det afgørende i, at man skal være motiveret for at kunne ændre adfærd men også, at mennesker har forskellig motivation for deres adfærdsændring. Prochaska et al. ser ikke en adfærdsændring som en lineærproces, men som en udvikling, der sker over seks forudsigelige og at det handler om, at gøre det rette på det rette tidspunkt. De forskellige stadier er: Gør vi det rigtige 16

17 TEORI Førovervejelse, hvor man ofte vil møde en modstand hos individet, hvorfor skal jeg dyrke mo- sin adfærd og en viden om betydningen af fysisk aktivitet, kan føre til næste stadie. Overvejelse, nu er der skabt en bevidsthed om virkningen af fysisk aktivitet hos individet og Vedkommende skal også overveje konsekvenserne af at forblive inaktiv eller ændre livsstil til en mere aktiv hverdag, både for sig selv men også for andre. På dette stadie er den bedste hjælp støtte, empati og forståelse. Forberedelse, individet er nu ved at være klar til at foretage en adfærdsændring. De bevæger sig fra den gamle adfærd. Handling, nu skal vedkommende holde gejsten oppe. Fokuserer på det positive ved at dyrke motion, vende sine negative tanker til noget positivt og se på de små forbedringer som store sejre. Vedligeholdelse, dette stadie handler om, at få den aktive livsstil til at vare ved, lægge en plan for, hvordan det skal lykkes. Det er vigtigt, at individet tror på egne evner og er bevidst om sine tanker. Være bevidst om fordelene. Afslutning, her handler det om at leve på en måde, hvorpå risikoen for at falde tilbage i den gamle adfærd reduceres. Det handler om, at have ændret på andre ting end selve problemet, heriblandt et nyt selvbillede og en tro på egne evner. Tilbagefald, alle vil som oftest opleve et tilbagefald i løbet af processen, men vend det til erfaring, der kan bruges til at komme videre med. vigtigt, at tage udgangspunkt i den enkelte per- nemlig ikke en forudsætning, at alle gennemgår alle stadier og nogen kan endda sidde fast i et stadie eller få tilbagefald. Metoden kan derfor også forklare, hvorfor det ikke lykkes for alle at ændre adfærd. Det er vigtigt, at man rettidigt anvender den mestringsstrategi, der giver mest mening for den pågældende, hvis man vil have succes med sin adfærdsændring. Det er nemlig forskellige processer, der er mest effektive på de individuelle stadier. Med andre ord siger de, at en behandling, der ikke er tilpasset individet og det stadie vedkommende Gør vi det rigtige 17

18 3. Materiale & metode I dette afsnit fremlægges studiets design med afsæt i den videnskabsteoretiske baggrund. Herefter ekspliciteres, hvordan dataindsamlingen er fortaget samt hvordan databearbejdningen er foregået med udgangspunkt i Malterud s Systematisk tekstkondensering (24). 3.1 Studiets design Dette kvalitative studie tager overvejende udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition, idet der via en fænomenologisk tilgang, søges at opnå forståelse af patienter med T2DM s livsverden og oplevelse af denne (25). Der er slutteligt en lille samfundsvidenskabelig vinkel, idet studiet stiller spørgsmålstegn ved det nuværende tilbud til patienter med T2DM. I studiet er der brugt en induktiv begrundelsesform (24), fordi der tages udgangspunkt i enkeltmandsinterview med patienter med T2DM og dermed bliver baggrunden for resultaterne, patienternes erfaringer. Via en fænomenologisk tilgang forsøges der ud fra dende fænomener i interviewene. De tre vigtigste regler er parentesreglen, der beskriver, hvordan forforståelsen skal nedskrives i begyndelsen, så deltagernes holdninger ikke bliver påvirket af denne. Beskrivelsesreglen der siger beskriv først, hvorfor deltagernes udsagn danner baggrund for analysedelen og først derefter foregår fortolkningen. Slutteligt er det søgt, at tillægge al data lige stor betydning ud fra ligeværdighedsreglen, så det temaer, der ligger til grund for analysen. Via denne metode højnes studiets intern validitet, da det er deltagernes egne fænomener, der træder frem uden en indblanding af undersøgerens fordomme og holdninger (27). I analysedelen blev deltagernes fænomener og meningsbærende enheder fra interviewene fundet, via en grundig bearbejdning af dataene, hvor der blev ledt efter mønstre og ligheder. Disse enheder dannede senere grundlag for de emner, der blev brugt i tekstkondenseringen og først efter denne proces blev deltagernes udsagn tolket (27). Gør vi det rigtige 18

19 MATERIALE & METODE 3.2 Litteratursøgning Der blev fortaget litteratursøgning i perioden december 2012 til maj Søgningen var i starten meget bred, hvorefter den blev mere systematiseret og indsnævret. Der blev foretaget to forskellige for fysisk træning til patienter med T2DM og den anden at kortlægge betydningen af forskellige former for undervisning og motivation til fastholdelse af træning. På den baggrund er både kvantitative og kvalitative studier medtaget, da begge har stor relevans for studiets problemformulering. Først blev der fortaget en søgning i sekundær litteratur samt en usystematisk kaskadesøgning på PubMed 3, 3.3 Materiale Deltagerne i studiet var alle patienter, diagnosticerede med T2DM og deltager på et kommunalt træningshold i et forebyggelsescenter, hvor de skulle motiveres til at starte en aktiv livsstil. Der blev foretaget skriftlig henvendelse til forebyggelsescentret (bilag 2), hvorfra T2DM rehabiliteringen varetages. Herefter blev der etableret kontakt til den fysioterapeut, der stod for de aktuelle diabeteshold. Hun skabte den videre kontakt til deltagerne på holdene. Efter en samtale med fysioterapeuten, blev der opnået et indblik i forholdene på centret samt en forståelse for hvordan et patientforløb foregår. at opsætte en PICO. En PICO 4 er et redskab, hvor man afdækker, hvilke søgeord, der er relevante for at afdække problemstillingen og på den måde kan være medvirkende til at lave en søgematrix (tabel 1,2 - side 19). Herefter blev der foretaget en mere systematisk søgning og endvidere blev der foreta- Udover at være ramt af T2DM var inklusionskriterierne, at deltagerne skulle være tæt på at afslutte deres forløb i kommunen og de skulle have en deltagelsesprocent på over 90%. Deltagere på holdet med mere end to andre lidelser, blev ekskluderet for at minimere bias. På forebyggelsescentrets hold var der i alt 25 deltagere med T2DM. De blev inviteret til at deltage i et enkeltmandsinterview. Heraf blev 5 udvalgt efter først-til-mølle princippet. Det første interview var 3 biomedicinske forskeres foretrukne metode til litteratursøgning (28). 4 PICO. P = Patient/Problem. I = Intervention. C = Comparison. O = Outcome den endelige analyse. Gør vi det rigtige 19

20 MATERIALE & METODE Søgeord kombineret med AND P I C O Diabetes Lifestyle Life satisfaction Synonymer af søgeordet kombineres med OR Diabetes type 2 Lifestyle interventions Coherence Type 2 diabetes Lifestyle changes Self-efficacy Type 2 diabetes mellitus Therapeutic lifestyle changes Interventions Management Exercise Glycaemic control HbA 1c levels Control of diabetes Behavior modification Physical activity Physical fitness Coping Physical activity maintenance Tabel 1: Søgematrix for livsstilsændring Synonymer af søgeordet kombineres med OR Søgeord kombineret med AND P I C O Diabetes Exercise Control of diabetes Diabetes type 2 Strength training HbA 1c level Type 2 diabetes Physical endurance Glycaemic control Type 2 diabetes mellitus Physical activity Physical fitness Weight loss Insulin resistance Tabel 2: Søgematrix for fysisk aktivitet Gør vi det rigtige 20

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger Fysioterapeuter stiller

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ Bacheloropgave af Maria Blankholm og Kim Gyldenkvist, januar 2014. 13965 ord:!!!!! LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ!! Et kvalitativt studie om lediges oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i

Læs mere

At flæbe ind i en skærm

At flæbe ind i en skærm Navn: Lena Guldin Henningsen Randi Høj Møller Studienr.: Sya10910 Sya 11279 Modul/semester: 14 Hold: Feb11 Vejleder: Bente Reggelsen Vejleder brugt: ja Antal anslag: 67.868 At flæbe ind i en skærm - en

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Seksualitet en naturlig del af mennesket. - tre tidligt rygmarvsskadede mænds oplevelser af seksualitet

Seksualitet en naturlig del af mennesket. - tre tidligt rygmarvsskadede mænds oplevelser af seksualitet Seksualitet en naturlig del af mennesket - tre tidligt rygmarvsskadede mænds oplevelser af seksualitet Bachelorprojekt VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Århus, juni 2009 Seksualitet en naturlig

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse?

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Denne opgave er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen vedrører de unge uddannelsesparate, som henvises til JUMP som et led i en aktiveringsindsats.

Læs mere

Det står og falder med fælleshuset

Det står og falder med fælleshuset Udarbejdet af Bente Johanne Lausten, Jeanette Møller Nielsen, Karoline Høyrup Sørensen, Malene Møller Nielsen og Maria Helene Betsagoo Qvistorff Det står og falder med fælleshuset Et kvalitativt studie

Læs mere

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Skrevet af: Heidi Pedersen Nina Borre Andersen Marie-Louise Christensen University College Nordjylland Modul 14, bachelorprojekt Afleveringsdato:

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade 2015 VIA University College

Læs mere

af Sarah Midtgård Grau

af Sarah Midtgård Grau Kandidatspeciale En kvalitativ undersøgelse om sygeplejerskers brug af kliniske retningslinjer og fremmende faktorer for anvendelsen af forskningsbaseret viden i praksis af Sarah Midtgård Grau Publikation

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

FOREBYGGELSE OG. De legende mennesker. Træning gennem leg. Evaluering af projektet

FOREBYGGELSE OG. De legende mennesker. Træning gennem leg. Evaluering af projektet FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E De legende mennesker Træning gennem leg Evaluering af projektet De legende mennesker Kolofon Udarbejdet af: Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune,

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion

Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en introduktion Af Bente Hovmand fysioterapeut M Sc og Jeanette Præstegaard fysioterapeut M Sc Historien om en tåre Den unge pige bøjede hovedet. Øjnene blev

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Mellem idealer og realiteter

Mellem idealer og realiteter Mellem idealer og realiteter En virkningsevaluering af Diabetesskolen på Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital Nete Schwennesen Anna Paldam Folker Vibeke Stenov Rie Duun Ingrid Willaing

Læs mere

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 LØB & BLIV SUND Et kvalitativt studie om sundhed og maraton Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 Vejleder: Thorben Simonsen Afleveringsdato: 18. december 2013 K1 Sundhedsfremme

Læs mere

Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder. Modul: 14 Anslag/ 75.606. Christina Buchbjerg Paulsen Nanna Caroline Brandt Hostrup

Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder. Modul: 14 Anslag/ 75.606. Christina Buchbjerg Paulsen Nanna Caroline Brandt Hostrup Forsideblad. Bilag Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Sundhedsfaglig Højskole Titel: Børn som pårørende til en uhelbredelig kræftsyg forælder Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Mere end en stofmisbruger

Mere end en stofmisbruger Mere end en stofmisbruger - ekstern evaluering af et tilbud til stofbrugere med børn udarbejdet af Kathrine Louise Bro Ludvigsen Behandlingscenter for Stofbrugere Københavns Amt 2003 FORORD Dette forord

Læs mere

Jeg har hiv, hiv har ikke mig

Jeg har hiv, hiv har ikke mig DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Jeg har hiv, hiv har ikke mig En undersøgelse af identitetsudvikling og anerkendelsesmuligheder blandt unge hivsmittede i Danmark Sisse Liv Lauesen

Læs mere

Calgary Family Assessment and Intervention modellen

Calgary Family Assessment and Intervention modellen - SOA11 Sygeplejerskeuddannelsen- Modul 14 Bachelorprojekt Juni 2014 Antal tegn 71.942 Vejleder: Line Bernsdorf University College Lillebælt Opgaven må udlånes Calgary Family Assessment and Intervention

Læs mere

Kronisk hepatitis C, hvordan opleves sygdommen og behandlingen?

Kronisk hepatitis C, hvordan opleves sygdommen og behandlingen? Kronisk hepatitis C, hvordan opleves sygdommen og behandlingen? En analyse af 16 kvalitative interviews. Af: Irene Mills Master of Public Health afhandling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Julie Høgsgaard Andersen Thorkil Thorsen Marius Brostrøm Kousgaard December 2014

Læs mere

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem?

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? En kvalitativ undersøgelse af socialrådgiveres kontakt til voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen

Læs mere

Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere

Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere Evaluering af vægtstopprojekt Syddjurs Gør livet lettere Syddjurs Gør livet lettere Indholdsfortegnelse. Indledning. 3 Resume. 4 Syddjurs Gør livet lettere. 5 Deltagerne. 6 Vægtstopperne taber sig men

Læs mere