Fig. 1. Gundsømagle. Ydre, set fra Nordøst. GUNDSØMAGLE KIRKE SØMME HERRED
|
|
- Stig Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Gundsømagle. Ydre, set fra Nordøst. V. H.1931 GUNDSØMAGLE KIRKE SØMME HERRED Kirken er siden 1572 Anneks til Jyllinge. Den blev 1320 fra Roskilde Bispestol, som ejede største Delen af Sognet, overdraget til Roskilde Kapitel 1 og laa endnu 1648 under Hellig Trekongers Alter 2. Sammen med Hovedkirken (se S. 763) bortskødedes den 1687 fra Kronen og ejedes bl. a. af Overceremonimester Vincent Lerche (sml. Daabsfad S. 782) og Amtsforvalter Rasmus Fugl (sml. Klokker S. 784). Den sidstes Enke afhændede 1763 Kirkerne til Hof apoteker Johan Gotfred Becker til Hejnstrupgaard 3, og de hørte siden sammen under denne Gaard, blandt hvis Ejere var Forpagteren paa Vognserup, Klemen Pedersen 4 (sml. Gravsten Nr. 2). Sammen med Hovedkirken overgik den til Selveje 10. September Efter et Sagn skal Osstenen i Jyllinge Sogn være kastet efter Kirken 5. Kirken ligger i Byens nordvestre Udkant paa et Terræn, der hæver sig over Byen og fra Bygningen stiger videre mod Nord, hvor Kirkegaarden er udvidet. Til de andre Sider hegnes Kirkegaarden af en middelalderlig Mur, mod Vest overvejende af Kampesten, mod Syd og Øst af Munkesten paa en stærkt fremspringende Syld. I Østmurens søndre Del er der en sengotisk Portal, der ligesom de tilstødende Mure uden Syld ikke er helt samtidig med de øvrige Mure, men muligvis lidt yngre. Portalens to Aabninger: Port
2 GUNDSØMAGLE KIRKE 775 π\ / \ // // L \ // \ // '% Fig. 2. Gundsømagle. Plan. 1:300. Maalt af Aa. RI og Dør, er falsede og afdækkede med høje Fladbuer, og langs Portens Stik er der ind mod Kirkegaarden et Prydskifte af Løbere; Porten krones af syv, Døren af tre Kamtakker, hver med sin trappeformet afsluttede Blænding, der dog i Portens midterste Kamtak er tvillingdelt; Kamtakkerne er hængt med Nonnetagsten, og Blændingernes Saal er af fliseagtige Teglsten. Medens de teglhængte, middelalderlige Mure er hvidtede, staar Portalen i blank Mur med hvidtede False og Blændingsbunde. Kirken bestaar af romansk Kor (oprindelig med Apsis) og Skib, unggotisk Taarn i Vest og sengotisk Vaabenhus i Syd. Orienteringen har svag nordlig Afvigelse. Den romanske Kirke er opført af Fraadstenskvadre i stærkt varierende Størrelser, de mindste maaler 4 5 cm og de største ca. 50 cm i Højden. I det meget veludførte Murværk ses enkelte Steder i Korets Overvægge og Skibets Vestgavl Rulskifter og»opus spicatum«(fig. 3). Fra Vaabenhusets Loft iagttages et i Skibets Mur i Saalbænkhøjde indlagt Skifte af raa, ensartede Kampesten, der vel maa betragtes som Dekoration. Indvendig paa de romanske Gavle er Fugerne stærkt udglattede og forsynet med Kvaderriller. Væggene dækkes af et 0,5 cm tykt, haardt, nærmest glittet Pudslag, der i hvert Tilfælde paa Triumfvæggen og omkring Skibets Vinduer har dannet Underlag for romanske Kalkmalerier (sml. S. 780). Om Kirkens Apsis minder nu kun den tilmurede, rundbuede Aabning i Korets Østgavl samt et Tagspor, men endnu 1896 saas enkelte Syldsten. Apsiden, som er nedrevet i gotisk Tid, har haft en Højde af ca. 3,25 m over nuværende Terræn. Koret, hvis Bredde er større end Længden, har haft eet Vindue i Nord og eet i Syd, men kun det nordre har efterladt sig Spor i det i gotisk Tid indsatte Vindue. Skibet, hvis romanske Murhøjde er ca. 6 m (Syd) over et fremspringende Sokkelskifte, der ligger ca. 55 cm under
3 776 SØMME HERRED Fig. 3. Gundsomagle.»Opus spicatum«i Skibets Vestgavl (S. 775). V. H.1931 Terræn, er usædvanlig bredt og har i hver af de spinkle, kun cm tykke Langmure haft tre Vinduer. Af disse er de to vestligste Par bevarede, det nordre Midtvindue som udvendig Blænding, de øvrige helt tilmurede; Midtvinduerne er noget større (ca. 190x90 cm) end de vestre (ca. 135x70 cm), men alle Buetoppene sidder i samme Afstand fra Murkronen. Af Dørene er den søndre i Slutningen af forrige Aarhundrede tilmuret ind mod Kirken, men i Vaabenhuset staar den som Blænding med rundbuet Stik og Karmfals; i Falsens vestre Kant sidder der endnu Stabler til Dørfløjen (S. 784), og i den østre Kant er der en Fordybning for Laasen. Norddøren er helt tilmuret med Munkesten. I det Indre staar den store, lidt trykkede, runde, velbevarede Triumfbue, hvis Kragbaand af Kridt (Fig. 8) er ført omkring Hjørnerne ca. 50 cm ind paa Væggene mod Kor og Skib. Det øverste af den ligeledes store, runde Apsisbues Kilestensstik ses over Korets Hvælv. De tre romanske Taggavle er velbevarede, Triumfgavlen med en omhyggeligt muret Aabning til Korets Loft, af meget store Kvadre; paa Østsiden af samme Gavl er der ved Opførelsen afsat en indtil 15 cm dyb Rille for Kortaget. Op mod Triumfmuren ligger en af Korets romanske Bjælker, af Eg, med skraat afskaarne Ender og Udskæringer for Skraastivere, hørende til et Tagværk af almindelig romansk Type. Ændringer og Tilføjelser. Midt i Skibets Vestgavl ses en til begge Sider tilmuret, cirkelrund Aabning med en Diameter paa ca. 2,2 m og med Centrum ca. 4,25 m over Skibets Gulv eller omtrent i samme Højde som Overkanten af Langmurenes Vinduer. Aabningen, der vel maa være planlagt som en Vinduesrose, er fra romansk Tid, men ikke oprindelig. Muligvis er Rosen aldrig blevet fuldendt ialfald viser en lille Udhugning, der er foretaget
4 GUNDSØMAGLE KIRKE 777 Fig. 4. Gundsømagle. Taarnbuens Østside (S. 777). E. M fra Taarnets Mellemstokværk, at den ydre Karm paa dette Sted staar ganske ubehandlet, brudt gennem Muren og uden Kilesten eller Pudslag. Skibets Taggavle har to gotiske Forhøjelser, af hvilke den første er af Kampesten og ældre end det smukke, unggotiske Taarn fra 1300 rne; dette er over en ret svær Kampestenssyld opført af Munkesten med mange sortbrændte Bindere, i det Ydre overvejende lagt i polsk Skifte, i det Indre i almindeligt Munkeskifte; flere Steder i det Indre er Fugerne nærmest af romansk Karakter. Paa hver af de tre frie Sider er der fra første Færd opført to Støttepiller, de vestre højest, alle med udkraget Gesims bestaaende af en Hulkehl under Rundstav (Fig. 6). Omtrent i Skibets Gesimshøjde er der i Taarnets Mure og i Støttepillerne et Baand, som bestaar skiftevis af rulskiftestillede Bindere og Sten af Bredde som Bindere, men med kvadratisk Endeflade; de sidste viser i højt Relief en Stjerne- eller Rosetfigur i fem Variationer (Fig. 5). Den spidse Taarnbue (Fig. 4) er af en usædvanlig smuk og rig Udformning, ind mod Skibet med mange Profilled (Fig. 7), der nu er
5 778 SØMME HERRED borthugget under Vederlagshøjde. Da Taarnrummet i ny Tid indrettedes til Vaabenhus, blev der i Arkadens Lysning indsat en mindre Trædør og i Taarnets Vestmur en spidsbuet Portal. Taarnrummet har i Syd og Vest brede, rundbuede Spareblændinger, der er afîasede i Stikket. Det samtidige Krydshvælv har Halvstens Ribber, som paa de nederste tre Fjerdedele har femsidet Profd, og Kappernes Sammenstød med Væggene i Syd, Vest og Nord markeres af smaa Rundstave. Hvælvingen er kun svagt indskaaret paa Oversiden og uden Overribber. I Nordvæggen har en smal, med Munkesten tilmuret Dør ført til Taarntrappen, der nu har Adgang gennem en fladbuet Yderdør. Den brede Trappe, der faar Lys gennem to Glugger af Skydeskaarsfaçon, er dækket med et Tøndehvælv. O verdøren er rundbuet med afîasede Kanter. I Mellemstokværket er der slanke, rundbuede, falsede Aabninger, hvis Halvstensstik er kantet af et Løberskifte; Aabningerne, der sidder midt mellem Støttepillerne, men skævt i Façaderne, er indvendig anbragt i dybe, fladbuede Blændinger. Tæt over disse ligger der et oprindeligt, dobbelt Lag af Gulvbjælker, hvilende paa Remme i Nord og Syd og paa Midten støttet af en ret spinkel Drager; mellem Remmene er der udmuret med et Rulskifte og et almindeligt Skifte. Umiddelbart over Bjælkerne, overskaaret af det nye Klokkegulv, er der i Syd, Vest og Nord en fladbuet Blænding med en ganske lille, spidsbuet, falset og tilmuret Aabning, der i Modsætning til Mellemstokværkets Aabninger er anbragt midt i Façaderne. Over disse Aabninger, som hører til Klokkestokværket, er der til hvert af de fire Verdenshjørner bevaret to oprindelige, rundbuede Glamhuller, der nu i det Ydre fremtræder som Halvstensblændinger, flankerende et senere indsat, stort, spidsbuet og falset Glamhul. I Taarnets Tagfodshøjde er der i alle fire Mure et Binderskifte, og Murværket over dette er en senere Tilføjelse, rimeligvis samtidig med de nuværende Glamhuller og vel fra sengotisk Tid; hvorledes det kvadratiske Taarn oprindelig har været afsluttet, kan ikke afgøres, men muligvis har det haft Pyramidespir. Hver af de senere Gavle har fem slanke, spidsbuede Høj blændinger, den midterste tvillingdelt af en Hængestav; 1896 havde Østgavlen 15 Kamtakker, men nu har den ligesom Vestgavlen syv Kamtakker. Af de gotiske Hvælv i den romanske Kirke er Korets sikkert ældst; det er indbygget i Væggene, med Skjoldbuer i Øst og Vest, den østre 5 cm bred og svagt spidset, den vestre 12 cm bred, rundbuet og ret lav, saaledes at den skærer ned under Triumfbuen; Ribberne, der er Kvartsten brede, hviler paa Teglstenskonsoller af Form som en omvendt Kegle med Ring paa Midten; ingen Overribber. Skibets to Krydshvælv hviler paa falsede Vægpiller og Helstensbuer, Ribberne er Halvsten brede og samlet om et Topkvadrat; Kapperne er noget stærkere puklede end Korets og med Helstens Overribber. Sikkert
6 GUNDSØMAGLE KIRKE 779 Fig. 5. Gundsømagle. Ornamentfrise paa Taarn og Støttepiller, ca. 1:10. Maalt af Aage H. Mathiesen 1896 (S. 777). Fig Gundsømagle. Profiler. 6 og 8 maalt af Aage H. Mathiesen 1896, 7 maalt af Elna Møller Støttepille. 1:20 (S. 777). 7. Taarnbue. 1:20 (S. 777). 8. Korbuekragbaand. 1:10 (S. 776). nogenlunde samtidig med Hvælvene er Gavlenes Munkestens forhøj eiser, paa Koret med 13, paa Skibet med 15 brynede Kamtakker. Fra gotisk Tid stammer ogsaa Vinduerne, i Koret udvidede med delvis Benyttelse af de romanske Buer, i Skibets Nordside spidsbuede, paa Indersiden med to False, der nu er borthugget under Vederlagshøjde; Skibets Sydvindue er uregelmæssigt, nærmest fladbuet. I Apsisbuens gotiske Udmuring er der et spidsbuet Vindue, som synes at være tilmuret i Renaissancetiden; en nyere, retkantet Døraabning herunder, som var tilmuret i Slutningen af forrige Aarhundrede, er genaabnet for faa Aar siden. Over Hvælvene har Skibets Vestgavl nær Hjørnerne en Halvstens Paamuring af Munkesten, hvoraf een har 12 indtrykkede Hjulmærker (Teglstrygermærker?). Vaabenhuset i Syd, nu Ligkapel, er af Munkesten over Kampestenssyld. Flankemurene har Savskifte under Falsgesims og smaa, fladbuede Vinduer i spidsbuet Spejl, omdannede i Lysningen. Gavlens oprindelige, høje og spidsbuede Dør er i ny Tid erstattet med en fladbuet Dør; Gavltrekanten er glat bortset fra to smaa, spærdækkede, raat tilmurede Glugger, som er adskilt ved en Halvstensstav, og dens Kamtakker synes at være nedtagne ved en
7 780 SØMME HERRED Reparation i nyere Tid. I Gavlen er der indmuret en Sten med store Kursivbogstaver: R E P E (repareret) og derunder A NNO Kor og Skib er hvidtede, og Taarnet staar i blank Mur med cementpudsede Blændingsbunde. I alle aabne Vinduer er der ny-gotiske Trærammer. Korets Tagværk er senmiddelalderligt, af Eg, med øksehugne Stregnumre, Skibets og Vaabenhusets moderne, af Fyr, og Taarnets senmiddelalderligt, af meget spinkelt, stærkt bomkantet Eg, af Krydsbaandstype. Taarn, Støttepiller og Kamtakker er tækket med Munketegl, Kor og Skib med Vingetegl. KALKMALERIER I Kirken afdækkedes og restaureredes romanske Kalkmalerier fra o paa Korbuen fandtes»ved at afhugge Kalken paa Spidsbueornamenterne over Indgangsdøren fra Taarnet til Skibet Ornamentbaand«. Disse gotiske Kalkmalerier, af hvilke der ikke findes yderligere Beskrivelse, er overhvidtede. De romanske Kalkmalerier (Fig. 9) findes dels paa Korbuens Vestkant, hvor der løber en Hjertepalmet-Bort, dels paa Buens Underside. Her findes, svarende til Kirkerup (S. 752) og sikkert udført af samme Maler, tre Medailloner med Brystbilleder af gloriesmykkede Kvindefigurer, utvivlsomt de kristelige Dyder: Tro, Haab og Kærlighed. De har en hvid, stramtsiddende Hue paa Hovedet. Her som i Kirkerup flankeres Medaillonerne af fire Prismestavs- Kors, og i Bundfeltet, der indrammes af brede Striber, danner Korsblomster et netagtigt Mønster. Malerigrunden er et fint glittet Pudslag uden Hvidtning. Figurbillederne har rødbrune Konturer, mens Ornamentikkens er hvide, og de rødbrune Glorier er ikke i Relief. Bunden i Medaillonerne er blaa, uden for dem rødbrun, Korsblomsterne er grønne og mørkt rødbrune, Prismestavs-Korsene flerfarvede. Palmetborten har grønne Kronblade og gule Yderblade og staar paa rødbrun Bund. INVENTAR Alterbordet staar frit i Koret, muret, men dækket af et nyere Alterbordspanel, hvori er indsat Rester af et Alterbordspanel i Renaissance, fra o , sikkert fra Anders Nielsen Hatts Værksted i Roskilde, to Arkadefelter med Profilkapitæler og Fladsnitslyng i det omløbende Rammeværk, flankeret af en mandlig og en kvindelig Herme med enkle Draperier paa Skaftet; Forsidens tredie, tilsvarende Arkadefelt og de to flankerende Hermer er nu opsat i Altertavlens nyere Topstykke. Mellem de to Felter er et nyere Kors. Staffering fra
8 GUNDSØMAGLE KIRKE 781 Fig. 9. Gundsomagle. Indre, set mod Øst. Altertavlen (Fig. 9 og 10) er et Renaissancearbejde fra o , beslægtet med Himmelev (S. 652) og som denne fra Anders Nielsen Hatts Værksted, men ret omdannet i nyere Tid, saa at kun Storstykket er bevaret. Topstykke og Vinger mangler helt, og Postamentpartiet er fjernet med Undtagelse af dets Gesims, der har Fladsnit paa Undersiden og fire Bøjler med Englehoveder. Storsøjlerne har korintiske Kapitæler og Prydbælter med nicheindrammede Relieffer af Evangelisterne. I hvert af de etagedelte Sidefelter er der to Arkader med omløbende Fladsnitrammeværk, adskilt af en Profilfylding; Storgesimsen deles af Krumknægte med ejendommelige Tvilling-Englehoveder. I det nye, tarvelige Topstykke, der krones af et 1850 opsat Kors (Synsprotokol), er benyttet det forannævnte Felt fra Alterbordspanelet. I Midtfeltet er indsat et Maleri fra o. 1800, paa Lærred, 160 x 130 cm, Korsfæstelsen med den afmægtige Maria omgivet af tre Kvinder og Johannes. Tavlen stod tidligere egetræsmalet, men nystafferedes ; samtidig opmaledes de gamle Versalindskrifter i Sidefelterne, Fadervor og Mark. 16,15 16; i Topstykket maledes Joh. 3, 16. Altersølv. Kalk, stemplet med Københavns Byvaaben 1721, skænket af 50
9 782 SØMME HERRED V. H.1931 Fig. 10. Gundsømagle. Altertavle af Anders Nielsen Hatt, Prydbælte om Storsøjle med Relief af Apostelen Johannes (S. 781). Geheimeraad Yincents Lerche til Lerchenfeld 8, 20,5 cm høj, med sekstunget Fod, sekssidet Skaft, flad Knop med riflet Over- og Underside og oprindeligt Bæger. Paa Fodens Underside indridset:»anno 1721«; Mestermærke for Niels Jonsen 1713 (Bøje 304). Disk med samme Mestermærke. Alterstager, o. 1550, 37,5 cm høje, med tre Skaftringe og Smaarundstave om det opad tilspidsende Skaft. Messehagel skænkedes af Yincents Lerche 8. Døbefont, romansk, af Granit, Boskildetype 9 ; Kummen, Tvm. 75 cm, har Midtafløb, Rundstav under Mundingen og en stor og en lille Rundstav ved Overgangen til Foden (sml. Fig. 9). Daabsfad af Messing, glat, skænket af Vincents Lerche 8 ; paa Randen graveret:»ao 1739«, i Bunden Christian 6.s kronede Spejlmonogram og to ens, næsten udslidte Stempler. Daabskande af Tin, stemplet: Hans Høy. Korgitter blev Koret indelukket med to Døre, hvorover stod H C S K Prædikestol (Fig. 11) i Høj- Renaissance fra o. 1610, sikkert af samme Snedker, som har skaaret den øverste Del af Kongestolen i Roskilde Domkirke. De fire Storfelter indeholder Relieffer af Evangelisterne og deres Tegn (Lukas med Kappen slaaet op over Hovedet) staaende i rundbuede Nicher med Fladsnit i det omløbende Rammeværk og
10 GUNDSØMAGLE KIRKE 783 Fig. 11. Gundsømagle. Prædikestol (S. 782). Hude fot. forsvundne Profilkapitæler. Paa Hjørnerne staar joniske Hermer, mod Øst to nøgne Mænd, der holder i det lange Skæg og svarer til Kongestols-Hermerne baade hvad Kransen om Hovedet og det kannelerede, frugtbundtprydede Skaft angaar, men uden de ejendommelige Skulderbaand; kun den østligste har bevaret sin profilerede Base. Af de tre andre Hermer, to Kvinder og een Mand, har de to lange Dragter, der hænger ned over Skafter med kassetteindfattet Løvehoved og Frugtbundter; den tredie, med nøgen Overkrop, har korslagte Arme og fatter med Haanden om sit højre Bryst. Stolens Underbygning er nyere, af Fyr. Opgangspanelet er enkelt profileret, uden Snitværk. Den oprindelige, sekssidede Himmels Underside firdeles af profilerede Lister; af Topstykkerne er kun de tre bevaret, med Kartouche om et Cirkelfelt; Topspirene mangler. Stol og Himmel stod tidligere egetræsmalet med Guld, men stafîeredes i Overensstemmelse med Altertavlen, og den latinske Indskrift i Himmelens Frise, Es. 40, 8, den eneste Rest af den oprindelige Staffering, opmaledes. Stolestader og Degnestol er ny-gotiske, svarende til Jyllinge. Ifølge Præste- 50*
11 784 SØMME HERRED indb stod paa den øverste Mandsstol Kansler Peder Reedtz s adelige Yaaben og Initialerne P R 11. Præstestol 1657, fra Casper Lubbekes Værksted i Roskilde. Forsiden har Pærestav-Fodliste og to Fyldinger med Bølgelister, flankeret af skællede Rammestykker; over den glatte Frise er der Tandsnit og Æggestav. Gavlene har Topstykke med Englehoved i Bruskslyng og derunder et fladsnittet Ornament, paa Østgavlene er der en bred Halspilaster med skællet Skaft, Brystbosse og øverst reliefskaaret: ANNO I Korets Nordvesthjørne. Dørfløj af Eg, rundbuet, med gammel Jernring, der havde to Knopper og en halv Knop i hver Ende, stod 1896 i Materialhuset. Pengeblok med Jernbeslag, ligeledes nævnt Pulpitur, ifølge Indskrift repareret af Gros-Kansler Christian Friis til Kragerup (Præsteindb. 1758). I Skibets vestligste Fag sidder afsavede Rester af en profileret Tværbjælke. To nyere Tavler over Præster og Kirkeejere, begyndende 1651 og 1678, hænger i Taarnrummet. Lysekrone i Empire med Glasskaal og Bronzearme, hvorimellem Palmetter, skænket 1850 (Synsprotokol). Klokker. 1) Versaler mellem Akantusbladfriser:»Soli Deo gloria«(»gud alene Æren«) og paa Klokkelegemet Fortsættelsen:»1750 er denne Klocke til Gunsemagle Kiercke af dens Eier kongelige Majestets Cammer Raad oc Ambts Forvalter over Roeskilde Ambt Rasmus Fugl bekosted omstøbt. In Deo spes mea«(»mit Haab til Gud«). Tvm. 98 cm. 2) Omstøbt 1903 af M. og O. Ohlsson i Lübeck. Indskriften er i forvansket Form gentaget fra den gamle Klokke:»In Deo spes mea. Eshe(!) potius est quam habere(!)«(»mit Haab til Gud. At være er bedre end at synes«); paa Klokkelegemet et Relief brystbillede af Kristus og derover»soli Deo gloria«(»gud alene Æren«) og paa den modsatte Side:»Me fecit Heinrich Tessien. Anno 1751 er denne Klocke af kongelige Maiest. Cammer Raad og Ambts Forvalter over Roskilde Ambt bekosted til Gunsemagle Kircke nye omstøbt som dens Eiere«. Tvm. 81 cm. Klokker. Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke og 1602 endnu een 12. Gammel Klokkestol af Eg til to Klokker, delvis omdannet og fornyet med Fyr. GRAVMINDER Gravsten. 1) O Jens Jonsen Møler, som boede i Werbro Mølle, død 16, og Hustru M... datter, død 6. Dec i sin Alders 66. Aar; Stenen er bekostet af ham. Ølandsk Kalksten, 135x95 cm, med fordybede
12 GUNDSØMAGLE KIRKE 785 Versaler. I Hjørnerne store Barokblomster i symmetriske Felter, mellem de øverste Jesumonogram, mellem de nederste Kranie. I Skibets Gulv. 2) O Forpagter Clemen Pedersen, født i Gundsømagle 1751, død paa Hegnstrup 16. Jan. 1816, efterladende sig Enke Mette Larsen og Børn Bodil, Dorthea, Lars og Niels. Sandsten, 187 x 90 cm, med fordybet Kursiv. Ved Korgavlen. 3) O Anders Rasmussen, Skytte ved Aastrup, født i Gunsøemagle 2. April 1754, død sammesteds 22. Juni Bekostet af Enken Maren Rasmussen, født St.... Sandsten, 155 x 89 cm, med fordybet Kursiv, profilerede Kanter og i Hjørnerne indsatte Marmorrosetter. Uden for Taarnets Vestdør. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (LA). Synsprotokoller , , (LA). Præsteindberetning til Hofman 1758 (LA). Museumsindberetninger af Aage H. Mathiesen og Yilh. Roye 1896, J. Kornerup 1899 med Akvarel (Kalkmalerier), Y. Hermansen 1921, Poul Jensen 1925 (Istandsættelse af Altertavle og Prædikestol 1924), Aa. Roussell Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen F. Reckett: Danmarks Kunst I, 279. Nørlund og Lind: Danmarks romanske Kalkmalerier S Repertorium Roskilde Doinkapitels Jordebog 1648 (RA). 3 Sjællandsfar Landstings Skøde- og Pantebøger 1720, RI. 818, 1743, Bl. 646, 1763, Bl. 355 (LA). 4 Jyllinge-Gundsømagle Kirkebog 1816 (LA). 5 Optegnelse i Dansk Folkemindesamling. 6 Af J. Kornerup. 7 Af Poul Jensen. 8 Danske Atlas VI, Mackeprang: Døbefonte. S Hofmans Fundationer X, Appendix til Sjællands Stift, Sømme Hrd., S Død 1674, Ejer af Sortebrødregaard, det nuværende Roskilde adelige Jomfrukloster. 12 AarbKbh. 1917, S. 34. Fig. 12. Gundsømagle 1796.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereFig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereHVEDSTRUP KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Hvedstrup. Ydre, set fra Sydøst. El. M. 1946 HVEDSTRUP KIRKE SØMME HERRED Om Kirkens Ejendomsforhold vides intet, før den efter Reformationen kom i Kronens Eje og laa under Roskildegaard, blandt
Læs mereFig. 1. Jyllinge. Ydre, set fra Nordøst. JYLLINGE KIRKE SØMME HERRED
[\ Fig. 1. Jyllinge. Ydre, set fra Nordøst. JYLLINGE KIRKE SØMME HERRED Kirken hørte i Middelalderen under Æbelholt Kloster, der indtil o. 1175 laa paa Eskilsø, og den Munk eller Præst, der var Bestyrer
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereFig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Jersie. Ydre, set fra Sydost. JERSIE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Jersie. Ydre, set fra Sydost. K. W.1946 JERSIE KIRKE TUNE HERRED Kirken tilhorte efter Reformationen Kronen, indtil den 1687 blev tilskødet Justitsog Kancelliraad Vilh. Mule og Assessor Jørgen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereFig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED
Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED
i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereFig. 1. Kirkerup. Ydre, set fra Sydøst. KIRKERUP KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Kirkerup. Ydre, set fra Sydøst. C. A. J. 1920 KIRKERUP KIRKE SØMME HERRED Kirken er Anneks til Aagerup. Om Ejendomsforholdene i Middelalderen haves ingen Oplysninger, men Kirken hørte efter Reformationen
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED
Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til
Læs mereFig. 1. Svogerslev. Ydre, set fra Sydøst. SVOGERSLEV KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Svogerslev. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1941 SVOGERSLEV KIRKE SØMME HERRED Kirken, der maaske var viet til S. Andreas 1 og muligvis udgjorde et selvstændigt Sognekald 2, blev ved Klemmebrevet 1555
Læs mereSØBORG KIRKE* HOLBO HERRED
Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereSystemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereFig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der er Anneks til Brøndby-Vester, kom efter Reformationen under Kongen 1. Den blev senere Domænekirke under Staten
Læs mereFig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt
Læs mereFig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. El. M. 1948 KAPPEL KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var i middelalderen viet den hellige trefoldighed og bevarede dette navn også efter reformationen 1. Den blev
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mere