eksamensangst et problem vi skal løse i fællesskab Helle Hvass (red.) Eksamensangst Et problem vi skal løse i fællesskab

Transkript

1 eksamensangst Eksamensangst Et problem vi skal løse i fællesskab et problem vi skal løse i fællesskab Helle Hvass (red.) 1

2 2

3 Helle Hvass (red.) Bidragydere: Camilla Hutters og Niels Ulrik Sørensen, Hanne Leth Andersen, Raben Rosenberg, Mette Bauer, Berit Lassesen, Lotte Rienecker, Jette Barnholdt Hansen, Poul og Tine Baier, Helle Hvass Eksamensangst Et problem vi skal løse i fællesskab Samfundslitteratur 3

4 Eksamensangst Et problem vi skal løse i fællesskab Helle Hvass (red.) Bidragydere: Camilla Hutters og Niels Ulrik Sørensen, Hanne Leth Andersen, Raben Rosenberg, Mette Bauer, Berit Lassesen, Lotte Rienecker, Jette Barnholdt Hansen, Poul og Tine Baier samt Helle Hvass 1. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Danny Lund Tegninger i kapitel 3: Stig Høybye-Olsen Sats: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg ISBN trykt udgave: ISBN e-bog: Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord 11 HELLE HVASS Introduktion til kapitlerne Eksamensangst et voksende problem i konkurrencesamfundet 19 CAMILLA HUTTERS OG NIELS ULRIK SØRENSEN Ungdomsliv i konkurrencesamfundet 20 Performancekultur og eksamensangst 23 Toppræstationer som identitet og standard 25 At stå til regnskab for familien 28 Social sammenligning som en del af uddannelseskulturen 30 Mellem overperformance og selveksklusion 33 Referencer Hvorfor holder vi eksamen, og hvorfor bedømmer vi? 35 HANNE LETH ANDERSEN Eksamens funktion 36 Uklarhed om eksamensformen kan skabe nervøsitet 38 Eksamensformer 41 Mundtlige og skriftlige eksamensformer 42 Valg af eksamensform ud fra mål med eksamen 45 Retfærdighed som grundvilkår 45 Karakterer og bedømmelse 46 Censur og feedback 47 Selvtillid og motivation 48 Handleanvisninger 50 Ressourcer 52 Referencer Hvad sker der i hjernen ved eksamensangst? 55 RABEN ROSENBERG Normal angst 55 Sygelig angst 56 Eksamensangstens udtryk 57 5

6 Eksamensangst: Forskellige former 58 Hvorfor opstår eksamensangst? 59 Kort om hjernen 59 Hvad sker der ved en eksamen, når eksamensangst opstår? 61 Indlærings- og kognitionspsykologi 64 Angst som betinget adfærd 65 Kognitive processer 66 Undvigelsesadfærd 67 Handleanvisninger 68 Teknikker fra kognitiv adfærdsterapi 69 Hvile, søvn og sund livsførelse 70 Lægemidler 70 Ressourcer 71 Referencer Hvad er eksaminander angste for? 73 METTE BAUER Pia, Rikke, Søren og Peter 73 Flere slags eksamensangst 75 Psykologiske mekanismer i eksamensangst 78 Forventninger 78 Forhold til autoriteter 80 Forsvarsmekanismer 80 Eksterne faktorer 83 Handleanvisninger 84 Sådan kan undervisere og vejledere hjælpe de eksamensangste 84 Pia 85 Rikke og Peter 85 Søren 86 Råd til eksaminator og censor 88 Ressourcer 89 Referencer Hvordan kan undervisere modvirke eksamensangst gennem deres måde at undervise på? 91 BERIT LASSESEN Den udfordrende akademiske læreproces 92 Transparens i læringsmål 93 De studerendes læreprocesser 94 Motivation og læring 96 Fire kilder til self-efficacy 97 Tidligere erfaringer konkrete mestringsoplevelser 97 6

7 Iagttagelse af andre 98 Feedback 98 Emotionelle stemninger 99 Handleanvisninger 101 Ressourcer 102 Referencer Eksamensangst ved opgaveskrivning og skriftlige eksamener 105 LOTTE RIENECKER Eksamensangst har mange årsager 105 Psykologi og undervisning i akademisk skrivning 107 Advarselstegn om eksamensangst ved skriftlige opgaver 109 Pædagogiske redskaber fra forskning og undervisning i akademisk skrivning 111 Et redskab til at dæmpe eksamensangst er skrive- og feedbacktræning 112 Et andet pædagogisk redskab er at arbejde i opgave- og eksamensteksters niveauer 113 Tekstens hierarki ved større selvstændige opgaver 114 Tekstens hierarki ved skriftlige eksamensopgaver 116 Handleanvisninger 117 Tag realitetstjek 117 Vejledning i forhold til skriveangst: Udfordringer med skriveprocesser 118 Vejledning i forhold til skriveangst: Udfordringer på tekstens højere niveau 119 Vejledning i forhold til skriveangst: Udfordringer på tekstens mellemniveau 120 Vejledning i forhold til skriveangst: Udfordringer på tekstens lavere niveau 121 Udviklingsmuligheder og tidsperspektiv 121 Grænser for vejledning 122 Ressourcer 124 Referencer Eksaminator ved mundtlig eksamen 127 JETTE BARNHOLDT HANSEN Mundtlig eksamen som retorisk genre 128 Velvilje som vigtig etosdyd 129 Metakommunikation 130 Konstruktive roller 131 7

8 Stemmebrug og kropssprog 134 De fem mundtlighedskriterier 134 1) Artikulation 135 2) Dynamik 135 3) Melodik 136 4) Motorik 136 5) Klang 137 Vejrtrækning 137 Gestik og øjenkontakt 138 Kan en eksaminator så berolige en eksaminand? 138 Handleanvisninger 139 Ressourcer 141 Referencer Eksamens retorik 143 HELLE HVASS Eksamen er kompleks uden at være tilfældig 143 Eksamenssituationen hvad er formålet egentlig med eksamen? 145 Eksamensytringen og arbejdsprocessen med den At finde og fokusere sit stof At ordne stoffet i en hensigtsmæssig rækkefølge At give stoffet en passende sproglig form At indlære det, man vil sige At fremføre med passende stemmebrug og kropssprog 151 Eksaminanden skal overbevise 152 Eksamensfaget og det akademiske jeg 153 Eksaminator, censor og alle myterne 154 Handleanvisninger 156 Den retoriske femkant 156 Eksamenslog 157 Arbejdsprocessen med eksamensytringen 157 Eksaminanden 159 Eksamensfaget 159 Eksaminator og censor 159 Ressourcer 160 Referencer Eksamensangst som personlig krise hvorfor virker coaching? 161 TINE OG POUL BAIER En coachende tilgang 162 8

9 Hvorfor er det så svært at hjælpe mennesker i krise? 163 Hvordan opleves problemet indefra? 164 Eksamensangst er et tegn på et selv, der er udfordret og har brug for udvikling 165 Ændring af fokus fra skrækscenarier til den studerende selv 167 Hjælp til at gøre udfordringen mere specifik 169 Handleanvisninger 172 Coachende spørgsmål til at hjælpe den studerende med at blive specifik og konkret 173 Ressourcer 175 Referencer 176 Indeks 177 9

10 10

11 Forord HELLE HVASS Mange studerende bliver angste, når de skal til eksamen, og angsten forhindrer dem i at præstere optimalt. Angsten er et stort problem for disse studerende, og deres undervisere, vejledere, rådgivere, mentorer, eksaminatorer m.fl. spørger sig selv, hvad de kan gøre for at forstå og hjælpe de studerende med at håndtere angsten, så den holder op med at dominere eksamenslæsningen, processen med at skrive opgave eller den mundtlige eksamen. Denne antologi har som mål at give forskellige bud på, hvorfor nogle studerende bliver eksamensangste, hvordan man kan forebygge eksamensangst, og hvordan man kan hjælpe studerende, som har udviklet et angstpræget forhold til eksamen. Budene kommer fra forfattere, som har forskellige faglige vinkler på eksamensangst. Vinklerne er fra ungdomsforskning, universitetspædagogik, psykiatri, psykologi, retorik og coaching. Til trods for at vinklerne på eksamensangst er forskellige, så er der nogle pointer, der går igen som en rød tråd igennem kapitlerne: Eksamensangst er et problem i vores samfund, som er præget af konkurrence og individualisering, men eksamensangst må netop ikke individualiseres. Den er et problem, som undervisere, vejledere, rådgivere, eksaminatorer, studerende og medstuderende skal forebygge og løse i fællesskab. Eksamensangst skal legaliseres. At være angst for en udfordring er naturligt, og det kan hjælpe de studerende, at deres undervisere eller vejledere taler åbent om dette. Ikke for at udpege dem, der lider af eksamensangst, men for at få eksamensangsten frem i lyset og fjerne mystikken og skammen. Forord 11

12 Eksamensangst kan ikke altid fjernes med rationelle forklaringer eller forsikringer om, at det hele nok skal gå. For eksamensangst handler om mere og andet end eksamener, fx følelsen af mindreværd eller usikkerhed, og den slags følelser kan ikke styres af fornuften. Studerende, der lider af eksamensangst, har tendens til at isolere sig og tænke, at de er forkerte, fordi de mangler akademiske færdigheder. Her kan undervisere og vejledere hjælpe ved ikke at forudsætte de akademiske færdigheder, men tværtimod sætte fokus på dem, illustrere dem og lære de studerende, hvordan de kan træne dem. Eksaminatorer og censorer har et særligt ansvar for at give de studerende gode eksamensoplevelser med opbyggelig feedback. For de studerende bør eksamen være en mulighed for at blive mødt fagligt og få individuelle råd til videre studier og eksamener. Studie- og eksamensordninger skal formuleres, så de studerende forstår, hvilke krav der bliver stillet til dem, hvilke kvalitetskriterier de skal leve op til, og hvordan eksamensforløbet helt præcist bliver. Mange eksamensangste er styret af uspecifikke forestillinger om katastrofer, som kan ske ved eksamen, så jo mere specifikt den er beskrevet, jo mindre er der overladt til fantasien. Den sidste gennemskrivning og redigering af antologien er foregået i tæt samarbejde med Stine Heger, som jeg takker for fremragende og inspirerende samarbejde. Også tak til Helle Borup, Christina Matthiesen, Anne Leavy og Dorte Skov Christensen for gennemlæsning af kapitler og konstruktiv kritik. Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen og Tine Wirenfeldt skal også have tak for gode diskussioner og ideer til mulige vinkler på emnet eksamensangst, da jeg begyndte at planlægge antologien. Eksamensangst er indtil videre næsten udelukkende blevet beskrevet som et individuelt psykologisk problem hos en gruppe 12 Helle Hvass

13 studerende. Forhåbentlig kan denne antologi være med til at gøre eksamensangst til et mere alment problem, som de studerende og deres undervisere, vejledere m.fl. kan forebygge og løse i fællesskab. København, maj 2015 Helle Hvass Forord 13

14 14 Helle Hvass

15 Introduktion til kapitlerne Antologiens første og indledende kapitel placerer unges problemer med eksamensangst i sammenhæng med den øgede individualisering og konkurrenceorientering i vores samfund. Kapitlet er skrevet af ph.d. og områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, Camilla Hutters og ph.d. og lektor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning, og det fokuserer på, hvordan konkurrencesamfundet påvirker unge til at skulle være hurtige, produktive og målrettede. I uddannelsessystemet breder der sig en performancekultur, som understreger, at man får værdi gennem det, man præsterer, i stedet for gennem den, man er. Mange unge håndterer dette fint, men flere og flere oplever præstationsangst, stress og mistrivsel. Kapitel 2 sætter eksamen og bedømmelse ind i en overordnet lærings- og uddannelseskontekst og forklarer, hvilken rolle eksamen spiller i forhold til institutionerne, undervisere, elever/ studerende, færdige kandidater og kommende arbejdsgivere. Pointen er, at det hjælper den studerende at se eksamen i en sammenhæng og forstå, at eksamensformen er valgt, fordi den er relevant for læringsudbyttet og uddannelsens samlede profil. Det kan undervisere med fordel formidle til eksamensangste studerende. Kapitlet er skrevet af professor i universitetspædagogik og rektor Hanne Leth Andersen, RUC, som gerne vil have studerende og undervisere til at se eksamen som en unik mulighed for at få fuld opmærksomhed, præcis feedback og faglig sparring. Hovedbudskaberne i kapitel 3 er dels, at angst er en normal og medfødt reaktion, som udløses, når mennesker udsættes for fare eller uforudsigelige situationer, dels at man, med kendskab til de processer, der ligger til grund for angst i den menneskelige hjerne og krop, kan udvikle redskaber til at forebygge og mildne eksamensangst. Kapitlet er skrevet af Raben Rosenberg, som er Introduktion til kapitlerne 15

16 16 Helle Hvass professor i biologisk psykiatri og psykofarmakologi, dr.med. og overlæge på Psykiatrisk Center Amager. Han har fokus på, at en eksamen i vores moderne kultur kan være en trussel, som opfattes af hjernen på linje med en livstruende fare, fordi resultatet af en eksamen kan få meget afgørende følger for den enkeltes fremtid. I kapitel 4 møder vi fire eksamensangste studerende: Pia bryder sammen under mundtlig eksamen; Rikke plejer egentlig at klare sig godt til eksamener, men hun venter kun på at blive afsløret som uduelig; Søren synes, han skal leve op til sine søskende, der får høje karakterer, og Peter kan ikke slippe en ubehagelig eksamensoplevelse, der fandt sted for et år siden. Kapitlet er skrevet af psykolog Mette Bauer, som har rådgivet studerende i Studenterrådgivningen gennem mange år, og som har mødt eksamensangstens mange facetter: angst for egne forventninger, angst for forældres forventninger, angst for autoriteter, perfektionisme, kontrolbehov, projektion, forsvarsmekanismer, negative forventninger eller kritiserende overjeg. Formålet med kapitel 5 er at give især undervisere indsigt i, hvordan de kan modvirke eksamensangst ved at kommunikere tydeligt om læringsmål og kompetencemål for deres undervisning. Kapitlet er skrevet af Berit Lassesen, som har skrevet ph.d.-afhandling om studerendes læringsstrategier og evne til at mestre universitetets akademiske krav, også kaldet akademisk self-efficacy. En del studerende har uhensigtsmæssige strategier, når de skal lære, og det giver dem problemer til eksamen, hvor de forsøger at lære udenad i stedet for at lære i dybden. Sådanne uhensigtsmæssige strategier kan undervisere forsøge at ændre, så deres studerende oplever, at de kan mestre fagets krav, og at de kan gå til eksamen uden voldsom angst. Kapitel 6 giver opgavevejledere, eksaminatorer og studievejledere konkrete handleforslag til, hvordan de sammen med studerende kan finde frem til, hvad der forårsager deres eksamensangst ved skriftlige forløb. Cand.psych. Lotte Rienecker deler ud af sine mange års erfaringer med at vejlede studerende

17 med alt fra skriveubehag til skriveblokering. En vigtig pointe i kapitlet er, at overraskende mange studerende har problemer med at skrive, enten fordi de er perfektionister, eller fordi de har huller i skriftsproget. Kapitlet indeholder redskaber til at diagnosticere skriveproblemer og giver gode råd til, hvilken form for hjælp der virker til forskellige typer studerende og forskellige typer skriveproblemer. Formålet med kapitel 7 er at gøre eksaminatorer og censorer opmærksomme på, hvad de kan gøre for at skabe et behageligt kommunikativt rum omkring en mundtlig eksamen. Dette kommunikative rum skal modvirke angst, samtidig med at det kan være befordrende for den studerendes mundtlige præsentation og for en konstruktiv dialog mellem eksaminator og eksaminand. Kapitlet er skrevet af lektor i retorik Jette Barnholdt Hansen, som forklarer, hvordan den mundtlige eksamen adskiller sig fra mange andre typer mundtlig kommunikation ved udtalt asymmetri og vurdering og derfor stiller særlige krav til eksaminator om at være ekstra velvillig og bevidst om sin rolle i situationen. I kapitel 8 gennemgår retoriker Helle Hvass, hvordan undervisere, vejledere, mentorer m.fl. kan tage emnet eksamensangst op med de studerende uden direkte at tale om eksamensangst i første omgang. Det er hendes erfaring fra mange års vejledning og undervisning, at mange skammer sig over, at de er eksamensangste, og derfor har hun vænnet sig til at nærme sig emnet ved at tale om eller undervise i den retoriske femkant. En del studerende har fx ikke forstået, hvad formålet med eksamener er, hvad målet med at kommunikere til eksamener er, hvordan en normal arbejdsproces er, når man skal producere skriftlig og mundtlig kommunikation, hvad en censors rolle er m.m. Der er så meget, der er usagt om begrebet eksamen, og dette usagte hjælper den retoriske femkant med at få frem i lyset. Kapitel 9 er skrevet af journalist og coach Poul Baier og cand. mag. og coach Tine Baier, som til daglig arbejder med at coache elever og studerende, som er havnet i en personlig krise pga. Introduktion til kapitlerne 17

18 18 Helle Hvass eksamensangst. Forfatterne forklarer, hvordan det er naturligt at ville hjælpe den eksamensangste ved at vende blikket i samme retning som den eksamensangste, nemlig mod eksamen. Deres erfaring er imidlertid, at det er noget andet, der skal til, når angsten først buldrer for alvor. Eksamensangste studerende har brug for hjælp til at gøre op med katastrofetænkning, og forfatterne gennemgår udførligt, hvordan man kan stille coachende spørgsmål, som kan hjælpe de studerende med at ændre deres tanker om det at gå til eksamen. Forfatterne behandler, som det fremgår, problemet eksamensangst fra forskellige faglige ståsteder, og alligevel forekommer der overlap mellem kapitlerne, særligt når det drejer sig om, hvordan vi kan forebygge eksamensangst. Disse overlap er med til at understrege, at eksamensangst er et komplekst problem, som langt hen ad vejen kan løses ved en fælles, målrettet indsats.