NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION"

Transkript

1 NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen. Deres smukke ydre og interessante liv fascinerer mange. At medtage sommerfugle ved udfærdigelse af naturplaner er forholdsvist nyt og ses kun i ret få eksempler endnu herhjemme. Et godt og vellykket eksempel på en indsats er redningen af den sjældne sortplettede blåfugl ved Høvblege på Møn. Her har en vellykket pleje sikret det sidste levested samt fremgang for denne art i Danmark. Dagsommerfuglene har generelt fået det meget dårligt i den danske natur især efter anden verdens krig, og det skyldes især mekanisering samt anvendelse af kunstgødning og pesticider i landbruget. Vi kender ca. 100 arter, der har haft levested i landet, hvoraf nu kun ca. de 50 arter kan findes, og mange af dem er i fortsat stærk tilbagegang. Det skal dog også nævnes, at enkelte arter er i fremgang netop på grund af den omtalte ændring i landbruget, især det øgede gødningsforbrug. Det er sommerfuglearter knyttet til planten stor nælde: nældens takvinge, admiral, dagpåfugleøje og nældesommerfugl. Fremgang har også sommerfuglearter knyttet til raps, der er levested for to ynglende kålsommerfuglearter, arter knyttet til bynke, samt til agertidslen med den kønne tidselfugl. Dagsommerfugle er især tilknyttet lysåbne og lavt voksende lokaliteter med meget blomsterflor og gode læforhold; en lokalitetstype, som stærkt begrænses af de omtalte produktionsmetoder i landbruget. Sommerfuglenes antal og velbefindende er gode indikatorer for naturens tilstand i et givent område. Dagsommerfuglene kræver adskillige forhold opfyldt for at trives. Deres liv er opdelt i flere faser, som stiller forskellige krav. De gennemgår en forvandling fra æg til larve til puppe og tilslut til den færdige sommerfugl. Hvert stadie kræver forskellige forhold for at kunne gennemføres. Karakteristisk er forskelligheder i kravene for henholdsvis larven og sommerfuglen. Larven er tilknyttet specifikke foderplanter, ofte lavere urter og græsser, men også forskellige træarter. Den voksne sommerfugl stiller derimod krav om et rigt blomsterflor til nektarsøgning. Det kan dog også være forekomsten af blomstrende træer eller tilstedeværelsen af nedfalds frugt eller blødertræer (træer med udsivende saft). De ideelle forhold for dagsommerfugle kan opfyldes af mosaik i landskabet, hvor der er mange nicher: Læ og soleksponering, afvekslende med skyggepartier, stenbunker, blomsterrige skråninger og grusveje med tørre og fugtige partier samt artsrige markhegn med danske træ og buskarter, samt enge med mosepartier, der græsses. Endelig er der for nogle arters vedkommende tale om nødvendige overvintringsforhold såsom grenbunker, hule træer, tætte buske eller forekomsten af gamle bygninger med lofter og andre gemmesteder under overvintringen. Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 1 af 6

2 Det økologiske landbrug og navnlig kvægbruget har særlig gode muligheder for at gavne insektlivet, især dagsommerfuglene. De græssende kreaturer på såvel høje som lave fugtige arealer er rigtig gode til at tilvejebringe de livsbetingelser med lav vegetation, som er så vigtig for især larvernes trivsel. Små ændringer i driften som f.eks. justeret græsning af hegn, skel, åbrinker og skrænter, striglefri randzoner mm. kan yderligere begunstige trivslen. Græsning under buske og træer fremmer urtevegetationen, skaber kaos og variation og giver lysninger, der elskes af insektlivet. En del arter klarer sig således rimelig godt i det økologiske jordbrug, hvor en bredere ukrudsflora og lidt tyndere lysåbent korn giver grundlag for deres overlevelse. Det gælder lille ildfugl, almindelig blåfugl, rødplettet blåfugl, lille kålsommerfugl, grønåret kålsommerfugl og storplettet perlemorsommerfugl. Randøjerne og et par bredpander kan som regel klare sig med en smule græs langs et markskel, blot det ikke sprøjtes med insekticider, og der vokser en stribe blomstrende tidsler. Stor nælde omkring bebyggelse og gødningspladser sikrer gode forhold for arter tilknyttet denne plante f.eks. admiral, nældens takvinge, dagpåfugleøje og nældesommerfugl. De fleste landbrug tilvejebringer helt naturligt gode fasciliteter til vinterhi for de overvintrende arter i form af hølofter, værkstedslader, maskinrum osv. At skabe nye stendiger med stenene fra de årlige afsamlinger efter såning kan gøres til en fælles glæde for både mennesker og dyr. De vekselvarme insekter og krybdyr kan søge hulheder at gemme sig i og solbade på de varme sten. At efterlade kvasbunker, døde elmetræer eller lignende vil tilsvarende skabe liv. Varieret græsning. En ekstra hegnstråd ca 2 meter inde giver floraen mulighed for at blomstre her. Tråden tages ned igen senere på sæsonen. Hvad kan man gøre - flere blomster Et øget blomsterflor og større artssammensætning kan skabes ved at praktisere fleksibel markkantsforvaltning, som omtalt i de enkelte naturplaner og i fælles delen samt i særskilt indlæg på hjemmesiden Marker med lucerne og til dels rødkløver yder stor tiltrækning på sommerfugle og mange andre insekter når de blomstrer. I tørkesomre, som vi ser stadig oftere, kan de på grund af dybe rødder fint trives og give 3-4 slæt i sæsonen, og tilvejebringe et stort fodertilskud til køer, mens græsset vantrives. Lucernens nektarrige blomster er attraktivtive for især takvinger, blåfugle, randøjer og perlemorsfugle og alle arter af kålsommerfugle. Interessante er også deres tiltrækning på især de farvestrålende høsommerfugle, som kommer trækkende fra sydeuropa i varme år. To af arterne, gul og orange høsommerfugle lever yderligere som larver på lucernen og kan give ophav til flere generationer i Danmark. At se en blomsterende lucernemarks vrimmel af sommerfugle i august er utroligt oplevelsesrigt, ikke mindst for børn, og det er fint økolandmanskab Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 2 af 6

3 Storplettet perlemorsommerfugl på lav vegetation. Larven lever på ager-stedmoderblomst, f.eks. i stubmarken Seksplettet køllesværmer, hvis larver kan leve på kællingetand og udvist naturforståelse at lade nogle markhjørner stå ved slæt til de smukke, men især sultne sommerfugle. Så er der både høj lucerne med blomster til de voksne sommerfugl og lavt nyvækst ved jordvarmen til larverne. Ud over sædskiftearealerne har de fleste gårde også i forskellige udstrækning vedvarende græsgange, enge, moser, overdrevsarealer, skråninger, hegn, småskove mm, som alt efter naturtilstanden har tilknyttede arter. Arter tilhørende disse naturtyper har generelt været mest udsat for tilbagegang og her nok mest på grund af en blanding af opgødskning, hvor deres naturlige levested overgros af højtvoksne urter, eller manglende græsning som følge af ophør. Flotte overdrev er plantet til med gran eller moser groet til i pilekrat. De græssende dyr af alle racer skal tilbage disse steder hvis også de mere lokalbundne arter skal have en chance for at vende tilbage igen. Genindvandring kan være meget vanskelig, da der efterhånden kan være meget store afstande til tilbageværende bestande. Dukat sommerfugl, violetrandet ildfugl, isblåfugl, engblåfugl, bølleblåfugl, og alle de violtilknyttede perlemorsommerfugle, samt pletvingerne og nogle bredpander er desværre eksempler på ofre for denne udvikling (omkring 30 arter). Vore dages ofte tunge kreaturer, både malke- og fedekreaturracer, er desværre ikke så tilbøjelige til at græsse ud i moserne. De foretrækker kulturgræsserne på de gødede omdriftsarealer, og landmanden er ofte bange for at miste dyr pga. nedsynkning. Derfor ses det alt for tit at eng og mosearealer også hos økologerne lades ugræssede. Det går bedre på de tørre arealer. Et forslag til afprøvning blandt mælkeproducenter med interesse for naturpleje kunne være, hvis der er plads til det i udskiftningsprocenten (måske står de økologiske køer længere og malker) og man i øvrigt feder sine tyre selv til slagtning, at indkrydse nogle få procent af køerne med naturgræssere som f.eks.: Angus, Skotsk Højlandskvæg, mm. Der gøres også forsøg med såkaldte skovkøer af ny Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 3 af 6

4 kydsning herhjemme i naturplejetjeneste eller nogle af de snart tabte oprindelige danske noget lettere og nøjsomme koracer: Økvæget. el. det jyske kvæg m.v. (se Kødet skal naturligvis forsøges markedsføret som sådant, men dyrerne kan forhåbentlig nedgræsse trængende enge og moser til gavn for flora og fauna og give kødet tilsvarende god smag. Et par ord om biller Billerne er en meget artsrig gruppe insekter, langt de fleste af dem lever skjult og lader sig sjældent se. Nogle af dem kender vi mest som skadedyr, f.eks. koloradobiller, kløversnudebiller, oldenborre, smelderlarver eller kornsnudebiller mm. De fleste biller er dog særdeles nyttige for gårdens trivsel bl.a for nedbrydning af organisk material og planterester. Her er en særlig gruppe biller, torbisterne, værd at nævne. Mange af dem er store og særprægede insekter som f.eks den glinsende skarnbassen der lever af møg. Vi har i Danmark haft adskillige arter inden for denne gruppe, men mange af dem er sjældne eller uddøde nu. De er tilknyttet nedbrydning af dyrenes gødning. Undersøgelser tyder på at deres forsvinden hænger sammen med behandling af indvoldparasitter hos husdyrene. Gødningen bliver steril/giftig for dem. Ændret fodersammensætning er også en mulig forklaring. At gavne torbist har et mangesidigt formål. Ud over at beskytte insekterne får man effektivt nedbrudt dyrenes gødning til gavn for næringsstofkredsløbet, beluftning af jorden og gavnet de fugle og dyr, som lever af billerne. Det vil sige at vi skal være meget konsekvente med forebyggende foranstaltninger for at hindre brugen af ormekure. Det kan bl.a gøres ved omhyggelig foldskifte, nygræs til kalve, samgræsning med flere husdyrstyper, fornuftigt græsningstryk osv. Det er naturligvis ting økologer i forevejen arbejder bevidst med, men det er måske alligevel vær at skabe øget opmærksomhed omkring denne problemstilling til gavn for gårdens artsrigdom. Nogle fluearter klarer tilsyneladende bedre de anvendte midler og står i dag nok overvejende for nedbrydningen, når man ser generelt på landet. Kokasse fuld af huller lavet af gødningsbiller Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 4 af 6

5 Sommerfugle på naturkvalitetsgradienten Af Allan Bornø Clausen De almindelige sommerfuglearter - tilknyttet kålarter: Grønåret kålsommerfugl Stor kålsommerfugl Aurora han hun Lille kålsommerfugl - tilknyttet brændenælder: Nældens takvinge Admiral Nældesommerfugl forårsform sommerform Dagpåfugleøje Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 5 af 6

6 Sommerfugle på naturkvalitetsgradienten Nogle mere krævende sommerfuglearter Isblåfugl Violetrandet ildfugl Dukatsommerfugl han hun Engperlemorsommerfugl Citronsommerfugl han hun Kejserkåbe Fotos: Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 6 af 6

Larve Puppe BIMOSEN. en fin dagsommerfugle lokalitet. lær sommerfuglene at kende og bliv klogere på deres komplicerede liv

Larve Puppe BIMOSEN. en fin dagsommerfugle lokalitet. lær sommerfuglene at kende og bliv klogere på deres komplicerede liv Imago Æg Larve Puppe BIMOSEN en fin dagsommerfugle lokalitet lær sommerfuglene at kende og bliv klogere på deres komplicerede liv hjælp til med at sikre deres fortsatte tilstedeværelse i Bimosen Ved Allan

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

RESULTATER - ARTSVIS GENNEMGANG...

RESULTATER - ARTSVIS GENNEMGANG... Att: Jacob Heilmann-Clausen Københavns Universitet 1. maj 2014nr. LIFE02 NOTAT Titel: Afrapportering af baseline-undersøgelse af insekter i Høstemark Skov og Tofte Skov i 2013 Tekst: Rune Sø Neergaard

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug Slagtning Dyreholder

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN)

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) Den overordnede planlægning af arrangementer udføres af NpNs forretningsudvalg og sekretariatet. Sekretariatet

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere

Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere Hjortespring Naturplejeforening Jordløse byboere Naturkød Arbejdskraft Naturplejeforening / Græsningslaug/ dyreholder Slagtning

Læs mere

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg. Nr. 23 Oktober 2004

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg. Nr. 23 Oktober 2004 Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nr. 23 Oktober 2004 Bladloppen Nr. 23 - Oktoberer 2004 Bladloppen er et uformelt debat- og meddelelsesblad, der udgives af Entomologisk Fagudvalg. EFU s adresse: c/o

Læs mere

Kan n. natur. Insekter

Kan n. natur. Insekter o Kan n natur Insekter KaN on Natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Flere dyr i agerlandet

Flere dyr i agerlandet Flere dyr i agerlandet Indhold Forord Agerhøne...4 Hare...6 Markmus...8 Hasselmus... 10 Dagsommerfugl... 12 Honningbier... 14 Vilde bier... 16 Sanglærke... 18 Bomlærke... 20 Vibe...22 Markfirben...24 Skovfirben...26

Læs mere

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi

Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1. Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 1 Når ENDEN er god... En historie om økologi Økohæfte_Layout 1 28/02/14 17.20 Side 2 Hej med dig! Hej med dig! Nu skal du høre en historie fra den virkelige verden.

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter www.organic-farming.europa.eu Fire årstider Aktivitetsbog for børn Økologisk landbrug Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Livet på

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Kiropraktisk Klinik. Kompostjord. Mangler du hjælp til haven? Peter Thorup Susanne Bjerggaard Søren A. Jakobsen Johan Christoffersen

Kiropraktisk Klinik. Kompostjord. Mangler du hjælp til haven? Peter Thorup Susanne Bjerggaard Søren A. Jakobsen Johan Christoffersen Nr. Nr. 2 2 28. 29. årgang September Oktober 2012 2011 FREDERICIA-KREDSENS HAVEAVIS Mangler du hjælp til haven? Vi passer bede, klipper græs og hæk, beskærer, fejer fliser og giver gode råd. Ja, kort og

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Handlingsplan for bevaring af den truede sommerfugl hedepletvinge Euphydryas aurinia

Handlingsplan for bevaring af den truede sommerfugl hedepletvinge Euphydryas aurinia Handlingsplan for bevaring af den truede sommerfugl hedepletvinge Euphydryas aurinia Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2000 2 Indholdsfortegnelse 1.0 HVORFOR UDARBEJDE EN HANDLINGSPLAN

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere