NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

Transkript

1 NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen. Deres smukke ydre og interessante liv fascinerer mange. At medtage sommerfugle ved udfærdigelse af naturplaner er forholdsvist nyt og ses kun i ret få eksempler endnu herhjemme. Et godt og vellykket eksempel på en indsats er redningen af den sjældne sortplettede blåfugl ved Høvblege på Møn. Her har en vellykket pleje sikret det sidste levested samt fremgang for denne art i Danmark. Dagsommerfuglene har generelt fået det meget dårligt i den danske natur især efter anden verdens krig, og det skyldes især mekanisering samt anvendelse af kunstgødning og pesticider i landbruget. Vi kender ca. 100 arter, der har haft levested i landet, hvoraf nu kun ca. de 50 arter kan findes, og mange af dem er i fortsat stærk tilbagegang. Det skal dog også nævnes, at enkelte arter er i fremgang netop på grund af den omtalte ændring i landbruget, især det øgede gødningsforbrug. Det er sommerfuglearter knyttet til planten stor nælde: nældens takvinge, admiral, dagpåfugleøje og nældesommerfugl. Fremgang har også sommerfuglearter knyttet til raps, der er levested for to ynglende kålsommerfuglearter, arter knyttet til bynke, samt til agertidslen med den kønne tidselfugl. Dagsommerfugle er især tilknyttet lysåbne og lavt voksende lokaliteter med meget blomsterflor og gode læforhold; en lokalitetstype, som stærkt begrænses af de omtalte produktionsmetoder i landbruget. Sommerfuglenes antal og velbefindende er gode indikatorer for naturens tilstand i et givent område. Dagsommerfuglene kræver adskillige forhold opfyldt for at trives. Deres liv er opdelt i flere faser, som stiller forskellige krav. De gennemgår en forvandling fra æg til larve til puppe og tilslut til den færdige sommerfugl. Hvert stadie kræver forskellige forhold for at kunne gennemføres. Karakteristisk er forskelligheder i kravene for henholdsvis larven og sommerfuglen. Larven er tilknyttet specifikke foderplanter, ofte lavere urter og græsser, men også forskellige træarter. Den voksne sommerfugl stiller derimod krav om et rigt blomsterflor til nektarsøgning. Det kan dog også være forekomsten af blomstrende træer eller tilstedeværelsen af nedfalds frugt eller blødertræer (træer med udsivende saft). De ideelle forhold for dagsommerfugle kan opfyldes af mosaik i landskabet, hvor der er mange nicher: Læ og soleksponering, afvekslende med skyggepartier, stenbunker, blomsterrige skråninger og grusveje med tørre og fugtige partier samt artsrige markhegn med danske træ og buskarter, samt enge med mosepartier, der græsses. Endelig er der for nogle arters vedkommende tale om nødvendige overvintringsforhold såsom grenbunker, hule træer, tætte buske eller forekomsten af gamle bygninger med lofter og andre gemmesteder under overvintringen. Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 1 af 6

2 Det økologiske landbrug og navnlig kvægbruget har særlig gode muligheder for at gavne insektlivet, især dagsommerfuglene. De græssende kreaturer på såvel høje som lave fugtige arealer er rigtig gode til at tilvejebringe de livsbetingelser med lav vegetation, som er så vigtig for især larvernes trivsel. Små ændringer i driften som f.eks. justeret græsning af hegn, skel, åbrinker og skrænter, striglefri randzoner mm. kan yderligere begunstige trivslen. Græsning under buske og træer fremmer urtevegetationen, skaber kaos og variation og giver lysninger, der elskes af insektlivet. En del arter klarer sig således rimelig godt i det økologiske jordbrug, hvor en bredere ukrudsflora og lidt tyndere lysåbent korn giver grundlag for deres overlevelse. Det gælder lille ildfugl, almindelig blåfugl, rødplettet blåfugl, lille kålsommerfugl, grønåret kålsommerfugl og storplettet perlemorsommerfugl. Randøjerne og et par bredpander kan som regel klare sig med en smule græs langs et markskel, blot det ikke sprøjtes med insekticider, og der vokser en stribe blomstrende tidsler. Stor nælde omkring bebyggelse og gødningspladser sikrer gode forhold for arter tilknyttet denne plante f.eks. admiral, nældens takvinge, dagpåfugleøje og nældesommerfugl. De fleste landbrug tilvejebringer helt naturligt gode fasciliteter til vinterhi for de overvintrende arter i form af hølofter, værkstedslader, maskinrum osv. At skabe nye stendiger med stenene fra de årlige afsamlinger efter såning kan gøres til en fælles glæde for både mennesker og dyr. De vekselvarme insekter og krybdyr kan søge hulheder at gemme sig i og solbade på de varme sten. At efterlade kvasbunker, døde elmetræer eller lignende vil tilsvarende skabe liv. Varieret græsning. En ekstra hegnstråd ca 2 meter inde giver floraen mulighed for at blomstre her. Tråden tages ned igen senere på sæsonen. Hvad kan man gøre - flere blomster Et øget blomsterflor og større artssammensætning kan skabes ved at praktisere fleksibel markkantsforvaltning, som omtalt i de enkelte naturplaner og i fælles delen samt i særskilt indlæg på hjemmesiden Marker med lucerne og til dels rødkløver yder stor tiltrækning på sommerfugle og mange andre insekter når de blomstrer. I tørkesomre, som vi ser stadig oftere, kan de på grund af dybe rødder fint trives og give 3-4 slæt i sæsonen, og tilvejebringe et stort fodertilskud til køer, mens græsset vantrives. Lucernens nektarrige blomster er attraktivtive for især takvinger, blåfugle, randøjer og perlemorsfugle og alle arter af kålsommerfugle. Interessante er også deres tiltrækning på især de farvestrålende høsommerfugle, som kommer trækkende fra sydeuropa i varme år. To af arterne, gul og orange høsommerfugle lever yderligere som larver på lucernen og kan give ophav til flere generationer i Danmark. At se en blomsterende lucernemarks vrimmel af sommerfugle i august er utroligt oplevelsesrigt, ikke mindst for børn, og det er fint økolandmanskab Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 2 af 6

3 Storplettet perlemorsommerfugl på lav vegetation. Larven lever på ager-stedmoderblomst, f.eks. i stubmarken Seksplettet køllesværmer, hvis larver kan leve på kællingetand og udvist naturforståelse at lade nogle markhjørner stå ved slæt til de smukke, men især sultne sommerfugle. Så er der både høj lucerne med blomster til de voksne sommerfugl og lavt nyvækst ved jordvarmen til larverne. Ud over sædskiftearealerne har de fleste gårde også i forskellige udstrækning vedvarende græsgange, enge, moser, overdrevsarealer, skråninger, hegn, småskove mm, som alt efter naturtilstanden har tilknyttede arter. Arter tilhørende disse naturtyper har generelt været mest udsat for tilbagegang og her nok mest på grund af en blanding af opgødskning, hvor deres naturlige levested overgros af højtvoksne urter, eller manglende græsning som følge af ophør. Flotte overdrev er plantet til med gran eller moser groet til i pilekrat. De græssende dyr af alle racer skal tilbage disse steder hvis også de mere lokalbundne arter skal have en chance for at vende tilbage igen. Genindvandring kan være meget vanskelig, da der efterhånden kan være meget store afstande til tilbageværende bestande. Dukat sommerfugl, violetrandet ildfugl, isblåfugl, engblåfugl, bølleblåfugl, og alle de violtilknyttede perlemorsommerfugle, samt pletvingerne og nogle bredpander er desværre eksempler på ofre for denne udvikling (omkring 30 arter). Vore dages ofte tunge kreaturer, både malke- og fedekreaturracer, er desværre ikke så tilbøjelige til at græsse ud i moserne. De foretrækker kulturgræsserne på de gødede omdriftsarealer, og landmanden er ofte bange for at miste dyr pga. nedsynkning. Derfor ses det alt for tit at eng og mosearealer også hos økologerne lades ugræssede. Det går bedre på de tørre arealer. Et forslag til afprøvning blandt mælkeproducenter med interesse for naturpleje kunne være, hvis der er plads til det i udskiftningsprocenten (måske står de økologiske køer længere og malker) og man i øvrigt feder sine tyre selv til slagtning, at indkrydse nogle få procent af køerne med naturgræssere som f.eks.: Angus, Skotsk Højlandskvæg, mm. Der gøres også forsøg med såkaldte skovkøer af ny Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 3 af 6

4 kydsning herhjemme i naturplejetjeneste eller nogle af de snart tabte oprindelige danske noget lettere og nøjsomme koracer: Økvæget. el. det jyske kvæg m.v. (se Kødet skal naturligvis forsøges markedsføret som sådant, men dyrerne kan forhåbentlig nedgræsse trængende enge og moser til gavn for flora og fauna og give kødet tilsvarende god smag. Et par ord om biller Billerne er en meget artsrig gruppe insekter, langt de fleste af dem lever skjult og lader sig sjældent se. Nogle af dem kender vi mest som skadedyr, f.eks. koloradobiller, kløversnudebiller, oldenborre, smelderlarver eller kornsnudebiller mm. De fleste biller er dog særdeles nyttige for gårdens trivsel bl.a for nedbrydning af organisk material og planterester. Her er en særlig gruppe biller, torbisterne, værd at nævne. Mange af dem er store og særprægede insekter som f.eks den glinsende skarnbassen der lever af møg. Vi har i Danmark haft adskillige arter inden for denne gruppe, men mange af dem er sjældne eller uddøde nu. De er tilknyttet nedbrydning af dyrenes gødning. Undersøgelser tyder på at deres forsvinden hænger sammen med behandling af indvoldparasitter hos husdyrene. Gødningen bliver steril/giftig for dem. Ændret fodersammensætning er også en mulig forklaring. At gavne torbist har et mangesidigt formål. Ud over at beskytte insekterne får man effektivt nedbrudt dyrenes gødning til gavn for næringsstofkredsløbet, beluftning af jorden og gavnet de fugle og dyr, som lever af billerne. Det vil sige at vi skal være meget konsekvente med forebyggende foranstaltninger for at hindre brugen af ormekure. Det kan bl.a gøres ved omhyggelig foldskifte, nygræs til kalve, samgræsning med flere husdyrstyper, fornuftigt græsningstryk osv. Det er naturligvis ting økologer i forevejen arbejder bevidst med, men det er måske alligevel vær at skabe øget opmærksomhed omkring denne problemstilling til gavn for gårdens artsrigdom. Nogle fluearter klarer tilsyneladende bedre de anvendte midler og står i dag nok overvejende for nedbrydningen, når man ser generelt på landet. Kokasse fuld af huller lavet af gødningsbiller Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 4 af 6

5 Sommerfugle på naturkvalitetsgradienten Af Allan Bornø Clausen De almindelige sommerfuglearter - tilknyttet kålarter: Grønåret kålsommerfugl Stor kålsommerfugl Aurora han hun Lille kålsommerfugl - tilknyttet brændenælder: Nældens takvinge Admiral Nældesommerfugl forårsform sommerform Dagpåfugleøje Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 5 af 6

6 Sommerfugle på naturkvalitetsgradienten Nogle mere krævende sommerfuglearter Isblåfugl Violetrandet ildfugl Dukatsommerfugl han hun Engperlemorsommerfugl Citronsommerfugl han hun Kejserkåbe Fotos: Gennemført af Natur & Landbrug, med støtte af Direktoratet for FødevareErhverv, Side 6 af 6