Rygproblemer fra vugge til grav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygproblemer fra vugge til grav"

Transkript

1 Rygproblemer fra vugge til grav Hvis man forsøger at forstå en episode med rygsmerter ved at fokusere på den ene episode, svarer det til at forsøge at forstå kompositionen af en elefant ved at studere halen, konkluderer Lise Hestbæk, kiropraktor og seniorforsker, og Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor, Syddansk Universitet, i denne artikel. Både børn og ældre har rygproblemer Hidtil har der været mest fokus på ondt i ryggen som et problem, der rammer folk i den erhvervsduelige alder. Derfor har opmærksomheden rettet sig mest mod sammenhængen mellem arbejde og ondt i ryggen. Der har været meget lidt fokus på faktorer uden for arbejdspladsen og på de yngre og ældre dele af befolkningen. Børn mødes med mistænksomhed Når børn og unge har klaget over ondt i ryggen, er de ofte blevet mødt med mistænksomhed. Man har undersøgt, om der var alvorlig sygdom involveret om barnet fx kunne have en tumor. Når det ikke var tilfældet, og det er heldigvis sjældent, blev problemerne ofte afskrevet som vokseværk eller noget psykosomatisk: mangel på opmærksomhed eller ulyst til at gå i skole eller dyrke sport. Selv i dag er der ikke rigtig sammenhæng mellem det antal børn og unge, der rapporterer smerter fra bevægeapparatet og det antal, der søger behandling. Nogle vil mene, at det skyldes, at problemerne ikke er behandlingskrævende, men det er der jo ingen der ved, så længe børnene ikke bliver undersøgt. Ældre accepterer at have ondt Omvendt har det forholdt sig i den anden ende af livet. Der har været en generel accept af, at når man når over en vis alder, så har man ondt i ryggen. Holdninger som Jeg må jo forvente at have ondt i ryggen nu efter at have arbejdet hårdt et helt liv, har gennem årtier været helt almindelige og meget udbredte. Da slidgigt med tilhørende smerter betragtes som en naturlig del af alderdommen, accepterer man smerten og forventer ikke en kur - højst smertestillende behandling. I modsætning til den folkelige opfattelse har behandlingsverdenen i mange år haft en forestilling om, at muskel- og skeletsmerter stort set ophørte efter pensionsalderen. Sammenhængende forløb gennem livet Opfattelsen af rygsmerter som tre helt forskellige og uafhængige enheder, afhængig af alder, støttes ikke af de seneste årtiers forskning. Der tegner sig nu et helt andet billede, der tyder på sammenhængende sygdomsforløb gennem hele livet. Dette forløb skal betragtes som en helhed, præget af skiftende gode og dårlige perioder, som vi kender det fra andre sygdomme, frem for enkeltstående tilfælde, der kun defineres af den enkeltes aktuelle livssituation. I det følgende gennemgås den nuværende viden om forekomst af rygproblemer i relation til alder, hvordan tidlige problemer kan forudsige senere problemer, og hvad der egentlig kendetegner rygproblemer udover de velkendte akutte smerter efter et forkert løft. 1

2 Mange faktorer spiller ind Der er rigtig mange faktorer, der indvirker på individets helbred gennem livet. For eksemplets skyld beskrives her nogle få faktorer: 1. Genetikken har en konstant påvirkning gennem hele livet og disponerer personen mere eller mindre for at få rygproblemer. 2. Stress optræder gennem hele livet, men i større eller mindre doser. Det kan være svært at være teenager, der kan være for høje krav på arbejdet i perioder, og der kan være personlige problemer, som fx ægtefællens død. 3. Den fysiske belastning på arbejde stiller også forskellige krav til ryggens integritet. Disse og alle de andre faktorer spiller sammen, og når de samlede krav til kroppen overstiger kapaciteten, opstår episoderne med rygsmerter. Svaghed i systemet De enkelte episoder af ondt i ryggen efterlader muligvis en svaghed i systemet, der nedsætter grænsen for, hvor meget belastning, ryggen kan modstå. Derfor kan den enkelte episode ikke forstås ved at fokusere på de nuværende smerter og de(n) enkelte udløsende faktorer. Man er nødt til at forstå sammenhængen med alle personens livsbetingelser samt tidligere episoder med rygsmerter. En historie om smerter i ryggen Hans fik første gang ondt i ryggen, da han som teenager blev drillet for sine bumser i skolen, samtidig med at han begyndte at arbejde som flaskedreng i Brugsen og fik for lidt søvn. Anden gang, han fik ondt, var, da han efter at have arbejdet hårdt som smed i mange år, pludselig blev stillet til ansvar for hele holdets produktion, fordi værkføreren blev langtidssygemeldt. Der skulle blot et forkert løft til, så kom smerterne akut. Smerterne varede noget længere denne gang. Han havde mere eller mindre ondt, indtil han efter et år sagde fra på sit arbejde. Tredje gang kom smerterne gradvist, efter hans kone blev syg og døde, og han havde lidt svært ved at passe på sig selv og komme videre. Efter nogle år kom han dog i gang med at spille golf. Han kom ud og fik både motion og socialt samvær igen - og smerterne blev efterhånden mindre. Mange teenagere får lændesmerter Lændesmerter er den mest almindelige type af rygsmerter, efterfulgt af nakkesmerter, hvorimod smerter i midtryggen er mindre almindelige. Omkring halvdelen af befolkningen har haft ondt i lænden inden for det seneste år, ca. en tredjedel i nakken og procent i midtryggen (2). Undersøgelser viser, at forekomsten af lændesmerter stiger kraftigt gennem teenageårene og når voksenniveau ved års alderen (3-5). Derefter er der kun relativt små udsving i forekomsten resten af livet, selvom der er et mindre fald hos de ældre (2). Der er dog stadig mange, som har smerter i nakke og lænd hele vejen gennem alderdommen. En interviewundersøgelse blandt 100-årige viste, at 23 procent havde nakkesmerter og 22 procent havde lændesmerter (6). Ryg- og nakkeproblemer er altså hyppigt forekommende både før og efter den erhvervsaktive alder. 2

3 Lændesmerter starter i 12-års alderen 3

4 Bemærk at lændesmerter starter ved 12 år, midtryg- og nakkesmerter ved 20 år. Kurverne over forekomsten i forhold til alder har næsten samme mønster for alle tre rygområder (med midtryg for mænd som eneste undtagelse). Forekomsten er højere for kvinder for alle tre områder, og omkring halvdelen af dem med rygsmerter har ondt i mere end et område (2). Alt dette understøtter teorien om, at rygsmerter forskellige steder er en del af en overordnet rygsygdom, da de forskellige typer af rygbesvær også har fælles risikofaktorer og prognoser. For smerter i alle tre områder gælder det, at varigheden af de enkelte episoder stiger med alderen, og der er noget, der tyder på, at alvorligere rygsmerter bliver hyppigere i den ældre befolkning over 65 år, mens de mere almindelige problemer bliver færre (7). Rygsmerter har mange konsekvenser Selv om det ofte fremhæves, at 90 procent af patienter med rygsmerter vender tilbage til arbejde inden for kort tid, betyder det ikke, at smerterne er væk. Mange arbejder på trods af smerter, og der er meget høj tilbagefaldsfrekvens. Rygsmerterne har derfor mange konsekvenser: behandling, nedsat funktion med deraf følgende aktivitetsbegrænsning og sygefravær. I de værste tilfælde kan det føre til førtidspension. Muskel- og skeletlidelser er den næst-hyppigste årsag til førtidspension i Danmark, kun overgået af psykiske lidelser (8). De fleste søger behandling Den mest almindelige konsekvens af rygsmerter er, at man søger behandling. Det gælder for smerter i alle tre områder af ryggen, og for både børn (27 procent) (9) og voksne (39 procent) (10). I tabellen herunder ses danskernes reaktioner på muskel- og skeletbesvær, undersøgt i Forekomst (%) af forskellige former for reaktion på muskel- og skeletbesvær inden for en 14-dages periode. (Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, Statens Institut for Folkesundhed.) Meget Lidt I alt generende generende Gjorde ikke noget 21,1 27,1 24,7 Gjorde noget selv, f.eks. varme, idræt, gymnastik 37,2 31,9 34,1 Tog håndkøbsmedicin 16,9 8,1 11,7 Tog receptmedicin 25,3 4,9 13,2 Talte med læge om det 14,7 3,5 8,1 Talte med familie og venner om det 6,0 3,0 4,2 Fulgte tidligere ordineret behandling 10,8 2,9 6,1 Brugte naturlægemidler 2,3 1,1 1,6 Talte med alternativ behandler 6,8 3,1 4,6 Gjorde andre ting 12,8 8,9 10,5 Den næst-hyppigste konsekvens af rygsmerter er nedsat fysisk aktivitet (ca. 23 procent for børn og 33 procent for voksne), efterfulgt af sygefravær (ca. 12 procent for børn og 19 4

5 procent for voksne), arbejdsskift (ca. 12 procent) og førtidspension/ansøgning om førtidspension (ca. 4 procent). Alle konsekvenserne, med undtagelse af behandling, er mere hyppige hos folk med lændesmerter end hos dem med nakke- eller midtrygsmerter. Der er flere kvinder end mænd, der oplever konsekvenser af deres rygproblemer (9,10). Kun lidt forskning i børns reaktion på smerter Der er færre børn end voksne, der oplever konsekvenser af deres rygproblemer. Om det skyldes, at problemerne er mindre, eller forældrenes manglende forståelse for, at børns rygbesvær skal tages alvorligt, vides ikke. Det kan også være, at forældre, behandlere og lærere bare ikke er gode nok til at registrere børns smerteadfærd, der måske manifesterer sig som nedslåethed, ændret leg eller andet. Der er ikke så meget forskning i børns reaktion på almindeligt forekommende smerter. Fysisk aktivitet falder med alderen Gennem den erhvervsaktive alder er der ikke særlige alderseffekter for behandling, episoder med sygefravær eller arbejdsskift, men nedsat fysisk aktivitet som følge af rygproblemerne bliver mere markant med alderen, og med alderen øges også længden af episoder med sygefravær. Dette kan skyldes en kumulativ effekt af tidligere episoder og/eller kroppens nedsatte evne til restitution med alderen. Antallet af ansøgninger om førtidspension stiger kraftigt efter 50-års alderen (10). Tidligere tilfælde giver størst risiko At der hele tiden er omkring en tredjedel af befolkningen, der har ondt i ryggen inden for et år, betyder ikke, at det er de samme individer hele tiden, men det rammer dog alligevel ikke helt tilfældigt. Forløbet af rygsmerter er meget individuelt, men er ofte præget af gentagne tilbagefald over en mangeårig periode. Der findes mange risikofaktorer for at få rygsmerter, men den mest betydende er tidligere tilfælde af rygsmerter! Starter i skolealderen Smerteforløbet starter allerede i skolealderen. Ni- til tolvårige børn blev undersøgt med opfølgning efter et og fire år. 34 procent af dem, der havde nakkesmerter som udgangspunkt, rapporterede nakkesmerter igen efter både et og fire år. Det var kun tilfældet for 5 procent af dem, der ikke havde ondt i nakken som udgangspunkt. Hvis de havde symptomer andre steder i kroppen, var risikoen endnu større, end hvis de kun havde nakkesmerter (11). Risiko for at få smerter som voksne For de børn, der havde udbredte smerter i rygsøjlen og mindst to andre steder, var der også en markant øget risiko for, at de havde tilsvarende smerter fire år efter, hvis de havde det ved første undersøgelse (12). Det samme gør sig gældende for lændesmerter. Teenagere med lændesmerter har en markant øget risiko for at få lændesmerter som voksne end deres smertefri jævnaldrende. Denne risiko er større for længerevarende lændesmerter. Hvis de fx har smerter mere end 30 dage om året, er risikoen firedoblet (13,14). 5

6 Smerter kommer igen Også voksne oplever, at smerterne kommer igen. I et studie af stilladsarbejdere over en tre-årig periode fandt man, at 20 procent havde lændesmerter gennem alle tre år, 28 procent var helt fri for lændesmerter, mens langt den største gruppe (52 procent) havde varierende smerter gennem de tre år (15). Det tilbagevendende mønster illustreres endnu tydeligere i den generelle befolkning, hvor man med en lidt tættere opfølgning også kunne se, at næsten en tredjedel af dem, der troede, de var kommet over deres rygsmerter, fik tilbagefald inden for seks måneder (16). Desuden var det tydeligt, at risikoen for vedvarende smerter over flere år var størst for de mennesker, der havde langvarige problemer i forvejen (17). Smerter giver risiko for flere smerter Ligesom mønsteret for forekomst i befolkningen er relativt ens for smerter forskellige steder i rygsøjlen, er der også en sammenhæng mellem de forskellige typer af rygbesvær i de individuelle forløb. Fx er smerter andre steder i muskel- og skeletsystemet lige så stor en prædiktor for fremtidige lænderygsmerter som smerter i selve lænderyggen (18). Rygsøjlen forandres med alderen Strukturelle forandringer i rygsøjlen starter allerede i teenageårene, og forekomsten stiger med alderen. Hos de unge har sådanne forandringer betydning for udvikling af symptomer, mens den sammenhæng ikke ses hos voksne, hvor forandringerne måske er mere aldersbetingede. Sprækker i diskus Rygsøjlen består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler (midtryggen), 5 lændehvirvler og korsbenet. Mellem hvirvlerne ligger en bruskskive (diskus), som adskiller ryghvirvlerne og sørger for stødabsorbering. Inderst i hvirvlen er en kerne af blødt materiale omgivet af hårdere ringe. Med alderen ses ofte små sprækker i de hårde ringe. Gennem sprækkerne kan den bløde kerne trænge ud. Dette kan give anledning til smerter, reduceret højde af diskus og/eller diskusprolaps. Slidgigt nedbryder ledbrusk Slidgigt (artrose) er en sygdom, der nedbryder ledbrusk og lednær knogle. Slidgigt kan angribe ethvert led i kroppen, men sidder dog hyppigst i fingrenes mellem- og yderled, rygsøjlens led, storetåen og i knæ- og hofteled. Slidgigt kan udløses af skader eller langvarig fejlbelastning af led, men kan også opstå uden anden udløsende faktor. 6

7 Strukturelle forandringer af ryghvirvler og/eller diskus bliver ofte betegnet som slidgigt, selv om det ikke nødvendigvis skyldes slid. Graden af strukturelle forandringer (nedbrydning), som ses på røntgenbilleder eller MR-skanninger, er ikke nødvendigvis sammenhængende med graden af smerter eller andre symptomer. Der er tre typer strukturelle forandringer, der ofte omtales i forbindelse med rygsmerter: Degenerative forandringer i rygsøjlens facetled (de bagerste bueled mellem hvirvlerne). Degenerative forandringer i og omkring diskus. Modic-forandringer, der er væskeansamlinger i ryghvirvlernes endeplader. Facetledsforandringer Der er lavet flere studier af patienter med kroniske smerter, hvor man har vist, at smerterne stammer fra facetleddene. Tallene varierer mellem studierne fra 9 procent til 45 procent for lændepatienter og procent for nakkepatienter. Alle er dog enige om, at en væsentlig del af ryg- og nakkesmerter stammer fra facetleddene. Sjældne før 40- årsalderen Strukturelle forandringer i facetleddene er sjældne før 40-årsalderen, men derefter stiger forekomsten med alderen. De kan dog også forekomme hos yngre (21). Der er ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem strukturelle forandringer i facetleddene og rygsmerter. Sammenholdt med at forekomsten af rygsmerter ikke stiger på samme tidspunkt som forekomsten af facetleds-degeneration, tyder det på, at det er andre mekanismer omkring facetleddene, der udløser smerterne (22). Forandringer i diskus Diskus har i mange år været en anerkendt kilde til rygsmerter, specielt hvis smerterne stråler ud i arme eller ben. Præcis hvor mange af patienterne der har smerter, der stammer fra diskus vides dog ikke, da det er meget svært at adskille de forskellige smertemekanismer. Til manges overraskelse kan de første tegn på degenerative forandringer i diskus vise sig allerede i teenagealderen. I et fynsk studie af normale 13- årige kunne man se begyndende forandringer i diskus i lænderyggen hos omkring en tredjedel (23). I Finland er påvist degenerative forandringer i diskus i lænderyggen hos halvdelen af en gruppe årige (24) og endnu højere forekomst i nakken. Forekomsten stiger herefter fortsat, men langsommere (26,27) og bliver betragtet som meget almindelige aldersforandringer hos ældre. Unge får flere rygsmerter Hos de unge ser der ud til at være en sammenhæng med symptomer, hvor dem med alvorlige forandringer i diskus rapporterer flere rygsmerter og går hyppigere til behandling end dem med normale diski (23), og de tidlige forandringer forårsager betydeligt flere rygsmerter også op i voksenlivet (28). Denne sammenhæng udviskes dog med alderen. Hos voksne ses en eller anden grad af degenerative forandringer hos mere end 60 procent af den del af befolkningen, som ikke har symptomer, og forekomsten er ikke højere hos mennesker med rygsmerter. Strukturelle forandringer øger heller ikke risikoen for at få rygsmerter efter ulykker (30). 7

8 Modic-forandringer Forekomsten af Modic-forandringer ligger mellem 6 procent og 12 procent i den generelle befolkning og helt oppe over 40 procent hos rygpatienter (31). De forekommer oftest i forbindelse med diskus-degeneration. Modic-forandringer er meget sjældne hos børn og unge (under 1 procent) (23) og stiger med alderen - ligesom diskus degeneration. I langt de fleste studier ses en sammenhæng med rygsmerter, hvilket understøttes af den høje forekomst hos lændepatienter sammenlignet med den generelle befolkning (31). Genetik og alder Forskning har vist en ret stor sammenhæng mellem den genetiske påvirkning af nakke-, midtryg- og lændesmerter samt kombinationer heraf. Det tyder på, at der muligvis er en fælles genetisk disposition for alle typer af rygbesvær. Genetiske faktorer i relation til alder Man har gennem tvillingestudier påvist, at forandringer omkring diskus har en betydelig genetisk komponent på helt op til 70 procent, og i forhold til genetiske faktorer har traditionelle risikofaktorer som alder, højde, vægt, rygning og tungt arbejde meget mindre betydning (32,33). De senere år har man også kunnet påvise specifikke gener eller dele af gener, der er delvist ansvarlige for diskusforandringer. I Finland har man også fundet specifikke gener, der i samspil med hinanden ser ud til at kunne medvirke til dannelse af Modic-forandringer (35). Arvelighed betyder mere for kvinder Arvelighed synes at spille en lidt større rolle for kvinder med rygsmerter end for mænd, og betydningen varierer med alderen. Generne er naturligvis de samme gennem hele livet, men arveligheden er et relativt mål, der i procent udtrykker genernes andel af den samlede arv- og miljøpåvirkning på dispositionen for at udvikle en sygdom. Det vil sige, at hvis arveligheden er 40 procent, er miljøet ansvarlig for de resterende 60 procent. Denne andel vil svinge, afhængig af betydningen af de miljøfaktorer, der er gældende. Arveligheden af nakkesmerter ligger på omkring 40 procent for folk mellem 20 og 71 år (36,37). Det varierer dog meget med alder og køn. Det viser tal fra Det Danske Tvillingeregister. 8

9 Genetik og smerter For mennesker over 70 år ser genetikken ikke ud til at betyde noget særligt for forekomsten af nakkesmerter (38). Smerter i midtryggen er kun undersøgt i et enkelt studie, der viste en arvelighed på 32 procent, højere for kvinder end for mænd, men uden at påvise en effekt af alder (Hartvigsen 2009). Arvelighed betyder mest for teenagere Arveligheden af lændesmerter er mest undersøgt i den yngre befolkning. Den arvelige disposition er meget svær at bestemme hos børn, men betydningen af generne ser ud til at være minimal indtil teenagealderen (3,39). Fra års alderen har arveligheden derimod en meget stor betydning for dispositionen for at udvikle lændesmerter helt op til ca. 70 procent for de årige. Herefter aftager betydningen gradvist med alderen, efterhånden som miljøfaktorer får en større rolle. Den gennemsnitlige arvelighed for aldersgruppen fra 20 til 71 år er på ca. 40 procent, ligesom for nakkesmerter. Variationen fra 16 til 40 år kan ses i figuren herunder. Der er vist en ret stor sammenhæng mellem den genetiske påvirkning af nakke-, midtrygog lændesmerter samt kombinationer heraf, hvilket tyder på, at der muligvis er en fælles genetisk disposition for alle typer af rygbesvær (37). 9

10 Rygsmerter, helbred og sygdom Mennesker med rygproblemer, specielt kroniske smerter, har ofte også andre sygdomme. Kun 1/3 af en gruppe tyske arbejdere med rygsmerter betragtede rygsmerterne som deres alvorligste helbredsproblem (40), og i et amerikansk studie af patienter med kronisk lændesmerter rapporterede hele 87 procent mindst én anden sygdom. Disse andre sygdomme forklarede en tredjedel af det funktionstab, der ellers var forbundet med lændesmerterne (41). Hele sygdomsbilledet skal med Ikke kun rygproblemerne, men hele sygdomsbilledet er medvirkende til en eventuel funktionsnedsættelse. Det er vigtigt at forstå, hvis man vil vurdere de totale samfundsrelaterede konsekvenser af muskel- og skeletsygdomme. Hvis man beskæftiger sig med forebyggelse, bliver denne forståelse endnu mere vigtig. Dette samspil mellem rygproblemer og andre sygdomme er mest kendt hos den ældre del af befolkningen, men det optræder gennem hele livet. Sammenhængen findes i alle aldre I et repræsentativt udsnit af den tyske befolkning fra 18 til 79 år havde folk med lændesmerter en større forekomst af samtlige 31 andre fysiske sygdomme, de blev spurgt om, med undtagelse af diabetes og atopisk eksem. Selvom de enkelte sygdomme er aldersrelaterede, gjaldt sammenhængen i alle aldre (42). Tilsvarende sammenhænge er fundet i studier fra mange steder i verden (43), og det gælder for både teenagere (44) og ældre (45). Psykisk sygdom og rygsmerter Psykiske sygdomme har også en tæt sammenhæng med rygsmerter. Omkring halvdelen af de patienter, der er i behandling for kroniske smerter, har også symptomer på depression, og ligeså mange i behandling for psykiatriske symptomer rapporterede kroniske smerter (46). Patienter med diagnosticeret depression rapporterer lændesmerter dobbelt så ofte som andre (47), og depression kan også medføre både lænde- og nakkesmerter (48). Forhold til kammeraterne De fleste studier af sammenhængen mellem rygsmerter og sygdomme drejer sig om voksne. Et enkelt studie af engelske skolebørn har dog vist, at en af de fem vigtigste faktorer for, om børnene ville udvikle længerevarende lændesmerter, var deres forhold til kammeraterne, og et andet har vist, at depression var en betydelig faktor, specielt hos pigerne (49). Der er altså også hos de unge en vigtig psykologisk indflydelse på udviklingen af smerterne. Hos de ældre befolkningsgrupper er sammenhængen mellem smerter og depression veldokumenteret (50-52). Smerter og depression Sammenhængen mellem smerter og depression kan altså gå begge veje, og det vides ikke, om smerter forårsager depression, om depression gør mennesker mere modtagelige for smerter eller begge dele, men det er ret sikkert, at prognosen er værre, hvis kombinationen af fysiske og psykiske symptomer er til stede. Derfor bør både behandling og forebyggelse rettes mod begge. 10

11 Sammenhæng med livsstil Overvægt og fedme er forbundet med rygproblemer. Sammenhængen er stærkere for kroniske rygproblemer, og risikoen er større for svært overvægtige end for blot overvægtige. Det er svært at vurdere, om rygproblemerne skyldes overvægt eller omvendt. Kun svær overvægt har vist sig at være årsag til senere rygproblemer. Der ses tilsvarende sammenhænge for unge som for voksne (53). Rygning Rygere har en øget hyppighed af både tidligere og nyopståede rygsmerter end dem, der aldrig har røget. Også tidligere rygere har en øget risiko, men den er dog mindre end for nuværende rygere. Jo mere alvorlige rygproblemerne er, des stærkere bliver sammenhængen. Desuden ser det ud til, at teenagere er mere modtagelige end voksne (54). Fysisk aktivitet Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og ondt i ryggen er lidt kontroversiel. Der er ikke mange tværsnitstudier, der har påvist en sammenhæng, men når det drejer sig om opfølgningsstudier, er der en klar tendens til, at et højt fysisk aktivitetsniveau kan forebygge rygsmerter. Dette gælder for børn og unge (9,55,56), for den voksne befolkning (57) og for gamle (58). Desuden er der god evidens for, at fysisk træning er effektiv i behandlingen af rygsmerter (59), hvilket jo også indikerer en sammenhæng, selv om det ikke nødvendigvis betyder at være en årsags-sammenhæng. Socio-økonomiske faktorer Selvom flere socialt dårligt stillede har muskel-og skeletlidelser end de velstillede, er der meget uklare meldinger om hvordan social status og indkomst indvirker på udviklingen af disse sygdomme. Samlet set ser det dog ud til, at der er en svag sammenhæng mellem dårlige sociale kår og senere udvikling af rygproblemer, selv om man ser bort fra forskellen i arbejdsvilkår mm. (60,61). Hos unge har forældrenes socioøkonomiske status en indflydelse på udvikling af rygsmerter, men denne indflydelse er meget begrænset (62,63). Skolegang Adskillige studier har vist, at dimensioner på skolemøbler er uden betydning for skolebørns udvikling af rygproblemer (64). Der har været talt og skrevet meget om sammenhængen mellem rygsmerter og vægten af skoletasker, men der er stadig ikke noget endegyldigt svar. Sammenlagt tyder resultaterne dog på, at risikoen for rygsmerter kan mindskes lidt, hvis vægten reduceres og tasken bæres symmetrisk over begge skuldre (49,64-70). Løfteteknik En nylig gennemgang af litteraturen på området viser, i modsætning til den gængse opfattelse, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for, at instruktion i korrekt løfte/arbejdsteknik eller brug af hjælpemidler i omgang med patienter eller andre tunge objekter har nogen forebyggende effekt på forekomsten af lændebesvær (71). Stillesiddende arbejde 11

12 En anden litteraturgennemgang afliver myten om, at stillesiddende arbejde skulle forårsage rygbesvær (72). Faktorer relateret til livsstil og arbejde har altså en betydning for udvikling af rygproblemer, men disse faktorer overskygges formentlig af de arvelige og de psykosociale faktorer, der spiller den største rolle for hvordan rygsmerter udvikler sig og om de bliver kroniske. Rygproblemer som en del af det samlede helbredsbillede Som det fremstår af ovenstående er rygproblemer en del af livet for mange mennesker fra skolealderen og livet ud, og man kan ikke betragte enkelte episoder isoleret. Rygsmerter er en del af det samlede helbredsbillede og udvikler sig gennem hele livet. Tidligere episoder af rygsmerter indvirker på fremtidige episoder, andre typer af muskel- og skeletbesvær påvirker rygsmerterne, det øvrige fysiske og mentale helbred er en vigtig medspiller for både udvikling og helbredelse af rygsmerter, arvelighed er en væsentlig faktor, og alle andre faktorer i individets liv har en potentiel betydning. Betydningen af de forskellige faktorer varierer med alderen og er også afhængig af den enkeltes aktuelle livssituation. Hvis man forsøger at forstå en episode med rygsmerter ved at fokusere på den ene episode, svarer det til at forsøge at forstå kompositionen af en elefant ved at studere halen. Reference List 1. Dunn KM: Extending conceptual frameworks: life course epidemiology for the study of back pain. BMC Musculoskelet Disord 2010, 11: Leboeuf-Yde C, Nielsen J, Kyvik KO, Fejer R, Hartvigsen J: Pain in the lumbar, thoracic or cervical regions: do age and gender matter? A population-based study of 34,902 Danish twins years of age. BMC Musculoskelet Disord 2009, 10: Hestbaek L, Iachine IA, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C: Heredity of low back pain in a young population: a classical twin study. Twin Res 2004, 7: Jeffries LJ, Milanese SF, Grimmer-Somers KA: Epidemiology of adolescent spinal pain: a systematic overview of the research literature. Spine (Phila Pa 1976 ) 2007, 32:

13 5. Leboeuf-Yde C, Kyvik KO: At what age does low back pain become a common problem? A study of 29,424 individuals aged years. Spine (Phila Pa 1976 ) 1998, 23: Hartvigsen J, Christensen K: Pain in the back and neck are with us until the end: a nationwide interview-based survey of Danish 100- year-olds. Spine (Phila Pa 1976 ) 2008, 33: Dionne CE, Dunn KM, Croft PR: Does back pain prevalence really decrease with increasing age? A systematic review. Age Ageing 2006, 35: Biering-Sorensen F, Kjoller M: [Musculoskeletal disorders]. Ugeskr Laeger 2004, 166: Wedderkopp N, Kjaer P, Hestbaek L, Korsholm L, Leboeuf-Yde C: Highlevel physical activity in childhood seems to protect against low back pain in early adolescence. Spine J 2009, 9: Charlotte Leboeuf-Yde JNRFKOKJH: Consequences of spinal pain: Do age and gender matter? A Danish cross-sectional population-based study of 34,902 individuals years of age. Indsendt til publikation Stahl M, Kautiainen H, El-Metwally A, Hakkinen A, Ylinen J, Salminen JJ et al.: Non-specific neck pain in schoolchildren: prognosis and risk factors for occurrence and persistence. A 4-year follow-up study. Pain 2008, 137: Mikkelsson M, Sourander A, Salminen JJ, Kautiainen H, Piha J: Widespread pain and neck pain in schoolchildren. A prospective one-year follow-up study. Acta Paediatr 1999, 88: Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C: The course of low back pain from adolescence to adulthood: eight-year follow-up of 9600 twins. Spine (Phila Pa 1976 ) 2006, 31:

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Ondt. i ryggen? Dit liv

Ondt. i ryggen? Dit liv Sundhed Livs store serie om sundhed Dit sunde liv Hver måned går vi i dybden med din sundhed: marts: underlivet april: overgangsalderen maj: hold vægten i balance juni: solen og din hud juli: pas på hjertet

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

MSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling

MSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling MSB-forundersøgelsen Åbningskonferencen Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling Forundersøgelsens metode Papir besvarelser 1.545 (62%)

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda

Læs mere

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter 1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Program for lektion 1 Præsentation af underviser Introduktion til kurset Præsentation af deltagerne, oprettelse af telefonkæde Udfyldning af forventningsskema Udlevering af spørgeskemaer

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter

Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Sådan forebygger og behandler du rygsmerter Hver anden dansker lider af rygsmerter, og det koster samfundet milliarder af kroner. Der er derfor mange gode grunde til at bekæmpe de ubehagelige smerter.

Læs mere

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN Klinisk professor, overlæge Niels Wedderkopp Rygforskningscentret, institut for regional sundhedsforskning og Center for Research in Childhood Health, IOB Syddansk Universitet

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Smerte & Samfund Dilemmaer og muligheder

Smerte & Samfund Dilemmaer og muligheder Aalborg Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Fredag den 19. februar 2016 Smerte & Samfund Dilemmaer og muligheder Morten Høgh www.videnomsmerter.dk Fysioterapeut, MSc Pain, DipMT, RISPT Specialist i

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER

VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER VÆRD AT VIDE OM RYGPROBLEMER Hvad rygeksperter er enige om Forekomst Hvordan ryggen er bygget op Årsager til rygsmerter Hvad man selv kan gøre Hvornår skal man søge hjælp Hvad behandlerne kan bidrage med

Læs mere