Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 2 april Orientering om projekt Bæredygtig økonomi Arbejdsgruppe nedsat.

Transkript

1 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 2 april 2011 Bladet Renten betyder kortsigtede investeringer En langsigtet økonomi ville virke bedst muligt ved en fornuftig fremgangsmåde, mens nuværende tankegang om den korte økonomi fører til udbytning. Bengt Hubendick Side 8 Orientering om projekt Bæredygtig økonomi Arbejdsgruppe nedsat. Side 4 Nyt fra Folkesparekassenn Se siderne JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

2 JAk. bladet I N D H O L D JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord Arbejde Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf landsforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf jak-bladet@jak.dk Poul Busk Sørensen. Tlf./fax pbusks@mail.dk Uffe Madsen. Tlf UffeMadsen@mail.tele.dk Jakob Mikkelsen. Tlf Jakob.Mikkelsen@mail.dk Flemming Færge, Tlf flemming@faerge.dk Niels Erik Bach Boesen. Tlf neb@bachboesen.dk Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf / Jakob.Mikkelsen@mail.dk Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV Tlf oldefar@usa.com Kasserer og medlemsansvarlig: Bjarne Hindsgaul, Mosedevej 14, 2670 Greve Tlf bjhi@webspeed.dk Bestyrelsesmedlem: Henrik Friis, Friland 10, Feldballe, 8410 Rønde Tlf info@viden.dk 2 Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf neb@bachboesen.dk 3 Leder Jakob Mikkelsen 4 1. orientering omkring projekt Bæredygtig økonomi Mikkel Klinge 8 Renten betyder kortsigtede investeringer fra den svenske bog JAK Boken om räntefri ekonomi och ekonomisk frigörelse 12 Investeringsbanker Jakob Mikkelsen 13 Den internationella satsningen i JAK Medlemsbank, Sverige Miguel Ganzo 14 Nyt fra Folkesparekassen 18 Det største terrazzogulv, jeg har lagt Chresten Ibsen 19 Mindeord Kingo Karlsen, Silkeborg Uffe Madsen 20 Læserbreve 21 Hvordan skaber vi en bæredygtig økonomi? 22 Nyt logo samt nyt oplysningsmateriale Jakob Mikkelsen 23 Indkaldelse til årsmøde Referat fra ekstraordinært repræsentantskabsmøde Landsforeningen JAK Deadlines Nr. 3 udkommer primo juli 2011 Deadline 15. maj 2011 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning. Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg Tlf jak-bladet@jak.dk

3 Forår i JAK Af Jakob Mikkelsen, formand for Landsforeningen JAk Foråret er i skrivende stund lige om hjørnet. Det mærkes bedst ved, at vi når op på tocifrede varmegrader, stærene fløjter, lærkerne synger, og andre fugle, der kan være knap så nemme at identificere, stemmer i. Luften fyldes af dufte, der begynder at tyde på grøde, og det begynder at krible i fingrene for at komme i jorden. Det er dog ikke kun i naturen, tingene tyder på forår og udvikling. Et sikkert forårstegn er også årsmødet i JAK, der i år finder sted den 30. april. Pengeinstitutterne holder deres generalforsamling, og det samme gør Landsforeningen. Over middag er der workshop om JAKs fremtid og senere på eftermiddagen præsentation af Bæredygtig Økonomi, som Landsforeningen har støttet med kr., vedtaget med et klart flertal på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i februar. Det er således et meget vigtigt årsmøde for JAK, og derfor opfordres medlemmerne til at møde op og deltage. Det er ikke alene et vigtigt møde; det tegner også til at blive et meget interessant møde, som det vil være værd at køre efter! JAK har sat et meget stort skib i søen ved at støtte Projekt Bæredygtig Økonomi i et omfang, som det er tilfældet. Dels har Andelskassen JAK i Slagelse støttet med et ret stort beløb, og dels har Landsforeningen grundet gaver fået økonomisk mulighed for at gå ind i projektet. Det præger dette nummer af JAK bladet, som det også har præget de seneste numre. Som du vil kunne se, er her tale om et stort projekt, og det er vigtigt, at vi fra Landsforeningen har tilstrækkelig styrke til at præge og følge projektet. Nogen siger, at det er utopi at tro på, at vi kan ændre noget som helst gennem et sådant projekt, men vi skal ikke lade os stoppe af mindreværd. På programmet er sat en workshop på dansk: et værksted hvor vi skal se på JAKs udviklingsmuligheder i fremtiden. Vi er i en besynderlig situation: vi har et stadigt stigende antal brugere i vore pengeinstitutter, men et stadigt faldende medlemstal i Landsforeningen med meget ringe fornyelse i repræsentantskabet, hvorfra bestyrelse og formand skal vælges. Jeg vil opfordre til, at så mange medlemmer som muligt møder op til dette repræsentantskabsmøde og deltager i både debat og workshop, så vi kan udvikle JAKs muligheder for fremtiden. Det vil glæde mig meget, om mange repræsentanter fra vore pengeinstitutter vil deltage hele dagen, som det var tilfældet sidste år. Årsmødet er ikke kun for medlemmer af repræsentantskabet, men for alle Landsforeningens medlemmer! Lad os mødes og markere de 80 år med et solidt arbejde for fremtiden. Husk: En ny tid vindes kun ved et arbejde derfor! Vi ses i Odense den 30. april. JAK BLADET APRIL

4 1. orientering om projekt Bæredygtig økonomi Af Mikkel Klinge Nielsen, tovholder for projektet Projektet startede den 14. februar Vi har afholdt tre møder i arbejdsgruppen, er i gang med kort og separat at argumentere for henholdsvis en pengereform, en grundskyldreform og en basisindkomstreform - vi har forberedt workshoppen den 9. april i Thisted for JAK, Retsforbundet, Borgerlønsbevægelsen og andre interesserede, har i grove træk et forslag til pengereformen, er i gang med at undersøge, hvordan pengereformen kan lette indførelsen af fuld grundskyld, men har endnu ikke taget hul på basisindkomstsreformen. 4 JAK BLADET APRIL 2011

5 Arbejdsgruppen: Erik Christensen (Borgerlønsbevægelsen) Jakob Mikkelsen (JAK) Lars Bækgaard (Retsforbundet) Mikkel Klinge Nielsen (tovholder) Poul Gerhard Kristiansen (Retsforbundet) Uffe Madsen (JAK) Wolmer Møller (JAK) Offentlige arrangementer knyttet til projektet: 9. april 2011 kl i Thisted: Workshop for projektets bagland (for mere information se side 21). 17. september 2011 kl i København: Høring af en vid kreds af forskere og organisationer, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af bæredygtighed. Primo januar 2012 heldagsarrangement i København: Lancering af projektets rapport (den samlede penge-grundskyldbasisindkomst-reform). Økonomiens ABC Som økonom giver det mening at inddele alt på planeten i henholdsvis natur, mennesker og produkter. Såvel naturens som menneskers opretholdelse og trivsel forudsætter tilfredsstillelse af visse behov. Naturen kan tilfredsstille sine egne behov. Menneskene må tære på naturen for at få dækket sine men der er grænser for, hvor meget vi kan belaste naturen. Hvad produkterne angår, så skelner vi mellem varer (som tilfredsstiller vores behov) og produktionsapparatet (de produktivitets-fremmende hjælpemidler). Med hensyn til naturen, så må økonomen skelne mellem plads (som behøves til at leve og producere på) og naturresurser (som indgår i enhver produktion). Af hver produktionsfaktor udspringer en indtægtskilde: Af produktionsfaktoren plads udspringer indtægtskilden pladsleje, af naturresurse naturresursebetaling, af arbejde løn og af produktionsapparatet profit. Og varens pris = pladsleje + naturresursebetaling + løn + profit. Relationerne mellem de ovenfor introducerede økonomiske begreber er illustreret i skema 1. Ovenstående vil gælde for et hvilket som helst økonomisk system på planeten. Fordelingen af de 4 indtægtskilder (hvilket i reale termer er lig fordelingen af varerne) afhænger derimod af den konkrete samfundsøkonomiske indretning. I det nuværende økonomiske system fordeles indtægtskilderne/ varerne ikke kun mellem faktorejerne (dvs. pladsejerne, naturresurseejerne, arbejderne og virksomhedsejerne). En del af indtægtskilderne/varerne går til bankejerne som en særlig profit, der udspringer af bankernes privilegium til at skabe penge over balancen. Jf. skema 2. Skema 1 Skema 2 JAK BLADET APRIL

6 Bankernes pengeskabende proces: borgeren ansøger banken om et lån; banken bevilliger lånet på de i låneaftalen fastlagte vilkår; borgeren underskriver låneaftalen; og banken debiterer udlånet (hovedstolen) på sin konto for udlån og modposterer på borgerens anfordringskonto. det er modposteringen, der er pengeskabende fordi anfordringstilgodehavende har de facto-status som penge. pengeskabelsen sker over balancen, idet konto for udlån og anfordringskontoen er henholdsvis en aktiv-konto og passiv-konto på bankens balance. Endvidere tilflyder en del af indtægtskilderne/varerne de ikke-selvforsørgende som sociale ydelser. Således skal indtægtskilderne/varerne i det nuværende økonomiske system fordeles mellem 6 økonomiske klasser jf. skema 3. Økonomiens fundamentale problemer Strengt taget er arbejderne og virksomhedsejerne de eneste mennesker, som bidrager til produktionen og i den udstrækning produktionsapparatet er erhvervet for løn, er det vanskeligt at argumentere imod virksomhedsejerens profit. Men selvfølgelig er det problematisk, når virksomhedsejere udbytter arbejdere, underleverandører og kunder. Disse problemer er dog sekundære i forhold til dem, der udspringer af den måde, vi som samfund forvalter pladslejen og har indrettet vores pengesystem på. Vi finder det ikke nødvendigt i projektet at beskæftige os med naturresursebetalingen, for lovgivningsmæssigt er problemet allerede løst, idet naturresursebetalingen i teorien tilfalder den danske statskasse. i praksis tilflyder en stor del af naturresursebetalingen ufortjent virksomhedsejere til skade for resten af befolkningen. Skema 3 Den manglende arbejdsdeling og forholdene vedrørende de sociale ydelser udgør også et stort problem. Sidst, men ikke mindst, er vores lemfældige forvaltning af naturresurserne og forureningen af naturen blevet et enormt problem i takt med befolkningstilvæksten og det øgede forbrugsniveau. I arbejdsgruppen er vi p.t. i gang med at skrive tre korte artikler: én vedrørende problemet med pladslejen og løsningen herpå indførelse af fuld grundskyld; én om skadevirkningerne ved pengesystemet og hvordan de afhjælpes; samt én, der vedrører problemerne på arbejdsmarkedet og de sociale ydelser og indførelsen af basisindkomst. Disse tre artikler vil fra primo april 2011 være tilgængelige på projektets webside (bæredygtigøkonomi.dk). Indholdet af de tre artikler vil desuden blive præsenteret og diskuteret på workshoppen den 9. april (for mere information om workshoppen se side 21). En national reform af det økonomiske system En bæredygtig omstilling er ikke mulig inden for rammerne af det nuværende økonomiske system hverken for en enkelt nation, en gruppe af nationer eller hele verden. Men de store nationer/økonomier synes ikke at være interesseret i at foretage de nødvendige systemmæssige ændringer. Spørgsmålet er derfor, om vi på nationalt plan (eventuelt sammen med nogle få andre fremsynede nationer) kan ændre det økonomiske system, så en national bæredygtig omstilling bliver mulig. Det mener vi faktisk er realistisk. Men vi skal starte med en penge-, grundskyld- og basisindkomstreform. Sammen vil de tre reformer muliggøre den nødvendige fysiske omstilling (af bl.a. vores fødevare-, energi-, transport- og byggeri-sektor). Overfor i skema 4 er sammenhængen mellem den bæredygtige fysisk omstilling og de tre reformer illustreret. Det første store skridt på vejen til et i alle henseender bæredygtigt samfund er derfor at få reformeret pengesystemet og indført fuld grundskyld og basisindkomst. Således er det da også projektets formål at samtænke en pengereform med indførelsen af fuld grundskyld og basisindkomst og at udforme og markedsføre en samlet reform herfor, der kan forventes politisk realiserbar omkring år 2020, og som i sig selv kan bidrage til øget trivsel for alle mennesker i Danmark og en sundere natur, og som muliggør den nødvendige bæredygtige fysiske omstilling i Danmark. Grundrids af pengereformen Vi har i grove træk et forslag til pengereformen. Vores opgave har bestået i at udforme en pengereform, som det vil være realistisk at kunne 6 JAK BLADET APRIL 2011

7 opnå politisk flertal for omkring år 2020, som fjerner flest mulige skadevirkninger ved det nuværende pengesystem, som letter indførelsen af fuld grundskyld, og som muliggør den nødvendige bæredygtige fysiske omstilling. Skema 5 er et forsøg på at illustrere de store linier i den foreslåede pengereform. Helt overordnet består forslaget i en nationalisering af pengeskabelsen (og betalingssystemet) og i at omforme den private finansielle sektor efter profit-and-loss-sharing-princippet (som er et både teoretisk og praktisk velfunderet alternativ til det nuværende rentebaserede finansielle system). Præcis hvad Samfundsbanken må finansiere (og på hvilke betingelser), og hvad der er overladt til de private banker (som vi kalder investeringsbanker, idet de kun kan udlåne de penge, som personer og private organisationer har investeret i dem), er vi endnu ikke afklaret omkring. Baggrundslitteratur til pengereformen Vedr. nationaliseringen af pengeskabelsen: google fx Joseph Huber & James robertson s Creating new money fra 2000 og towards a twenty first century banking and monetary system, udarbejdet af positive Money, the new economic foundation og richard A. Werner i Vedr. investering/finansiering på profit-and-loss-sharing-vilkår: google profit and loss sharing, islamic banking og specifikt erling olsens kronik islamiske banker vinder frem i politiken den 15. februar På workshoppen den 9. april vil den foreslåede pengereform blive fremlagt og debatteret ligesom dens mulighed for at bane vej for grundskyldreformen vil blive behandlet. Vi håber at se så mange som muligt til workshoppen den 9. april. Husk også artiklerne på projektets website (bæredygtigøkonomi.dk). Skema 4 Skema 5 Ønsker du at støtte dette projekt økonomisk, kan indbetaling ske til Landsforeningen JAK reg. nr konto mærket: Projekt Bæredygtig økonomi. JAK BLADET APRIL

8 Renten betyder kortsigtede investeringer omkostninger, da kommunerne ret ofte nødvendigvis må låne til enhver investering. I 2004 og 2005, som var år med en lav rente, foreslog Kommuneforbundet en diskonteringsrente på 5 %. I en privat virksomhed som Ericsson lå diskonteringsrenten på 5,5 % i Diskonteringsrenten er altså stærkt knyttet til markedsrenten jo højere markedsrente, desto højere diskonteringsrente. At kalkulere med rente Når vi tilbydes et investeringsforslag, må vi beregne konsekvenserne. Har vi råd til det? Vi forventer en forrentning af investeringen. Vi ønsker, at investeringen skal være sikker og desuden give en højere fortjeneste, end vi kan få ved at placere pengene på en konto i banken. Økonomen laver en beregning, som skal vise lønsomheden. Hvis renten i samfundet generelt er 10 %, skal investeringen give mere for at være lønsom. Ellers kunne vi bare sætte pengene i banken eller noget tilsvarende, som kan give et sikkert afkast på 10 %. Banken kanaliserer kapitalen videre til nogen, som vil låne dem for en mere lønsom investering i et eller andet projekt. Vi slipper for at investere selv, men får mulighed for at få en del af afkastet. Dette er et helt normalt ræsonnement fuldt på linje med den neoklassiske teori. Kapitalen havner herved dér, hvor den giver det største afkast. Det kan også være, at forskellige forslag til investering kæmper om den kapital, som en virksomhed tilbyder. Så bestemmer virksomheden sig for en diskonteringsrente (intern rente), som man anvender ved enhver kalkulation ved investeringer. I diskonteringsrenten indgår sædvanligvis det almindelige renteniveau, inflation, ejernes krav til afkast og en risikopræmie. Selv den offentlige sektor anvender diskonteringsrenter ved beregning af, hvad en investering koster. Kommuneforbundet anbefaler kommunerne en diskonteringsrente, som er baseret på 5 års gennemsnitsrente for statsobligationer samt inflation. Herefter er det op til den enkelte kommune at fastlægge en rente, som modsvarer dens finansielle Hurtigt afkast Hvilken betydning har det så? Jo højere en diskonteringsrente, man forventer på sin investering, desto hurtigere skal investeringen have betalt sig hjem. Man vil have maksimalt udbytte. Når man overfisker, udtynder fiskebestanden og får et lavere fangstudbytte, kompenserer man ved at fiske mere effektivt i stedet for at lade fiskebestanden genetablere sig. Fiskefartøjerne skal jo forrente sig. En langsigtet økonomi ville virke bedst muligt ved en fornuftig fremgangsmåde, mens nuværende tankegang om den korte økonomi fører til udbytning. Bengt Hubendick 8 JAK BLADET APRIL 2011

9 I samfundet i dag findes der hele tiden investeringsforslag, som kæmper mod hinanden, da resurserne er begrænsede. Med hensyn til diskonteringsrente vinder de investeringsforslag, som giver hurtigst gevinst. Rentebilledet på kapitalmarkederne sætter en pris på det fremtidige forbrug. Renten er den betaling, långiveren vil have for at udsætte sit forbrug. Når et pengebeløb i dag skal sidestilles med ét i morgen i de neoklassiske modeller, tager man hensyn til tiden gennem diskontering. Det betyder, at man tilstræber en rentesats, som bevirker, at et pengebeløb, der forventes nogle år frem i tiden, beskrives som en lavere nuværdi. Søren Bergstrøm m.fl. i Hållbar ekonomi, Utbildningsradion, 1996, side 127 Det er af stor betydning, hvordan ind- og udbetalinger forudsat i investeringen foretages rent tidsmæssigt. Ved hjælp af diskonteringsrenten fastlægges alle planlagte betalinger. Investeringer, som giver indtægter hurtigt, vinder over investeringer, hvor indbetalingerne kommer længere fremme i tiden. Man foretrækker hurtige betalinger, så pengene kan anvendes til nye investeringer, som giver afkast eller kan indsættes i banken mod rente. Investeringer med udbetalinger, som kan skydes frem i tiden, vinder over investeringer med udbetalinger på kort sigt. Udbetalinger vil man altså udskyde længst muligt. Det mærkelige i dette er, at ved hjælp af diskonteringsrenten er udbetalinger meget langt frem i tiden ikke af nogen værdi. Lige så mærkeligt er det, at investeringer, som giver langsigtet afkast, ikke kommer i stand. Effekten bliver følgende: Jo højere markedsrente, vi vælger i kalkulationen, desto ringere muligheder for langvarige investeringer, som kunne bidrage til velfærd på langt sigt. Næsten alle investeringer, som er nødvendige for et holdbart samfund, bliver økonomisk ulønsomme. Kernekraftanlæg bliver økonomisk lønsomme ikke mindst på grund af, at affaldshåndteringen kan vente langt frem i tiden. Alle konsekvenser, som kan udskydes 30 år eller mere, har altså i dag en yderst ringe betydning med de nævnte beregningsmetoder. Beregningerne bygger på den antagelse, at penge altid skal forrentes, hvilket vil sige, at andre mennesker betaler renten, og/eller at vi kan udbytte jordkloden i samme takt. Denne tankegang er helt hen i vejret. Meningen må være, at vi skal skabe et holdbart samfund. Derfor må udbytningen af jorden formindskes. Samtidig bør vi ikke acceptere, at nogle tjener renter på andre hvis vi vil skabe en retfærdig verden. Renten begunstiger kortsigtede beslutninger og forhindrer det, som er ønskværdigt på længere sigt. Vi opfatter renteafkast som udtryk for en god økonomi; som norm for det ønskværdige. Dette betyder, at så længe vi tænker på den måde, kan vi ikke relatere det kortsigtede og det langsigtede til hinanden på en rimelig måde. Det kortsigtede, det hurtige renteafkast, bliver det foretrukne. På den måde nedvurderer vi fremtidige problemer og muligheder. Herigennem risikerer vi at overlade et uløseligt problem til vore efterkommere. Kåre Olsson, medlem af JAK At sælge hønen, som lægger guldæg Herman E. Daly, som i 1996 fik den alternative Nobelpris, skriver i bogen For the common good om problemet med diskontering. Hvornår er det økonomisk rationelt at sælge hønen, som lægger guldæg? Alle udbyttede områder (fisk i havet, træ i skoven etc.) er som en evighedshøne, der lægger guldæg. Snusfornuft tilsiger, at man aldrig skal sælge hønen. Nuværende beregninger om nyttemaksimering foreslår, at man skal sælge hønen i visse tilfælde, nemlig når forrentningen af pengene er højere i banken end reproduktionen af det udbyttede område. Ejeren af hønen har to alternativer: Behold hønen og sælg æggene i al evighed eller sæt pengene i banken og optjen renter i al evighed. Er tilskrivningen af renter højere end salgsindtægterne for æggene, så sælg hønen! Alternativt: I nuværdiprognosen diskonteres salgsindtægterne for æggene med en kalkulationsrente, og er den diskonterede sum mindre end salgsprisen for en høne i dag, skal du sælge hønen! Når vi skal investere i fremtiden, anvender vi altså beregninger med diskonteringsrente, hvor der tages udgangspunkt i en anslået markedsrente, inflation og et krav om afkast. Faktisk ved vi ingenting om de fremtidige forhold, men den økonom, som ikke vil beregne en diskonteringsrente, vil nok blive betragtet som en noksagt, og hans kalkulationer vil i bedste fald havne i papirkurven. Hvis effekten af beregningerne bliver, at vi fejlbedømmer fremtiden at vi investerer i projekter, som gavner nutiden, men er til ulempe for kommende generationer tænk, om det er sådan! Tænk, om vi bare ved at anvende en tilfældig beregningsmetode lever på børn og børnebørns bekostning? Burde vi ikke stoppe et øjeblik og tænke over, om noget kunne gøres anderledes? JAK BLADET APRIL

10 Den tid, den sorg, siger man. Tænk, om vi kunne ændre på det og leve, så vi tænkte lidt mere på dem, som kommer efter os. Så kunne mundheldet blive den dag, den glæde. Tage Danielsson Beregninger med negativ rente begunstiger fremtidige generationer Det kan jo også udvikle sig sådan, at den rentefrie ide nyder fremme, så virksomheder og kommuner får mulighed for at låne rentefrit. Så vil beregningerne for investering se anderledes ud og blive gunstigere for kommende generationer. Det forudsætter naturligvis, at man samtidig tænker på fremtidens mennesker og placerer investeringerne i projekter, som vil gavne dem. Hvis det er sådan, at man tror, at fx miljøproblemer resulterer i, at tilgangen af resurser bliver mindre i fremtiden end i dag, og at den tekniske udvikling ikke kan kompensere herfor, bør fremtidens resurser have fortrin for dagen i dag. Det vil sige, at en negativ diskonteringsrente skal øge mulighederne i fremtidens verden! Søren Bergstrøm m.fl. i Hållbar ekonomi, Utbildningsradion, 1996, side 128 Hvis man tror, at det bliver bedre og bedre dag for dag, kan man uden tvivl anvende en positiv diskonteringsrente. Tror man derimod, at vi er ved at misbruge fremtidige generationers valgmuligheder og til og med sætter deres eksistens på spil gennem vor måde at leve på, burde man altså anvende en negativ diskonteringsrente. Min ven, som er bonde og skovejer, afsaver træernes kviste for at få den bedst mulige kvalitet på tømmeret. Det er håndarbejde, og han tænker ikke på egen løn for arbejdet, som vil give resultat om år. Han får altså ikke selv økonomisk udbytte af sit arbejde. Han gør det for næste generation. Omkostningerne ved arbejdet er måske højere end en kalkuleret nuværdi for tømmeret. Jamen sådan tænker han ikke. Bo Lundstein, medlem af JAK Et andet afkast end penge For mindre virksomheder og for kooperativer kan det være vanskeligt at få adgang til startkapital. Særligt i tyndt befolkede områder er det ofte et problem, at der ikke kan skaffes risikovillige penge. Banker og andre finansielle institutioner, som normalt stiller kapital til rådighed, tror ikke, at en sådan virksomhed kan overleve. Den kan måske ikke klare en rentebyrde, men er ellers sund nok. Hvorfor placeres penge ikke dér, hvor der er behov for dem? Hvorfor placeres penge ikke, hvor der målt ud fra sund fornuft - findes flittige og dygtige mennesker med gode forretningsplaner? Man kan se det som et spil, hvor forskellige investeringer hele tiden kæmper om at få adgang til kapital. Når renten styrer, hvor kapitalen skal placeres, er det profittens størrelse i penge (i kroner og øre), der bestemmer, hvor kapitalen placeres. Naturligvis kunne der være andre grunde til at lade et projekt nyde fremme, fx hensyn til miljøet eller eftertiden. Men sådanne argumenter får baghjul, når det er renten, som styrer. Hvis tankegangen det er stygt at tjene penge på penge vinder fodfæste, kan rentefrie finansieringssystemer måske vokse frem, og investeringer kan finansieres rentefrit. Så bliver andre kvaliteter i tilværelsen vigtigere og det bliver i stedet muligt at opstille andre krav til afkast af den enkelte investering. Et godt afkast kan fx måles i øgede valgmuligheder, større tryghed i tilværelsen eller flere skoleklasser med færre børn i hver. Dersom mennesker desuden begynder at tage stilling til, hvad deres opsparede kapital skal anvendes til, kan det nok blive vanskeligt at finde ledig kapital til investering i våbenproduktion, hashhandel, atomkraft eller anden miljøbelastende virksomhed (hvis disse foretagender ikke kan tilbyde andet end en god forrentning). Alting beror på tankegangen hos de mennesker, som har penge at låne ud på kort eller langt sigt. Aktieudbytte hvor kommer det fra? Tanken med et aktieselskab er at appellere til personer, som vil satse penge i forventning om en gevinst. I små aktieselskaber kender man hinanden, og man kender virksomheden, der investeres i. Man fordeler overskud og evt. underskud på en måde, som man bliver enige om, og som gør det muligt at fortsætte driften. 10 JAK BLADET APRIL 2011

11 Men hvordan er det i de store børsnoterede aktieselskaber? I bankernes aktiefonde? Hvad sker der, når svenske aktieejere investerer i lande, som ligger langt borte i horisonten? Hvad ved man om virksomheden? Får arbejderne en rimelig løn i den virksomhed, man har købt sig ind i? Findes der social tryghed? Kvinderne Badagbor Abla og Henou Laoudou arbejder i en sydkoreansk virksomhed, som har etableret sig i frizonen i det vestafrikanske land Togo. Virksomheden udnytter skattefrihed og andre fordele i frizonen. Der laves parykker, hovedsagelig til eksport. Kvinderne arbejder 10,5 timer om dagen, 6 dage om ugen eller de arbejder 10 timer om natten, 5 nætter pr. uge. Månedslønnen svarer til 250 svenske kr. Der sker fradrag i lønnen, hvis man fx går for meget på toilettet. For stort sygefravær kan betyde fyring. Man kan få en måneds ferie pr. år, men det er ingen generel rettighed. Fra Svenska Togoföreningens medlemstidning AGBLÉ, nr. 58, 1998 Stockholms Fondsbørs det er vel Sveriges største spillebule? Helena Erikgörs, medlem af JAK Spekulation At købe billigt på et tidspunkt for at sælge dyrt på et andet tidspunkt, kan man beskæftige sig med, hvis man har resurser. Er man smart, kan man tjene meget på dette arbejde. Men hvem er det, som må købe dyrt og sælge billigt? Katastrofen for husejere med dyre rentelån i 1992 er et eksempel. Mange måtte gå fra hus og hjem uden at komme af med gælden. Billige huse kunne købes op af spekulanter, som så venter med at sælge, til priserne er steget igen. Værdien af aktier og lignende papirer, som købes og sælges på alverdens børser, kan over tid variere meget. Nogle føler sig rigere, fordi deres aktieværdi er steget. En værdi, som egentlig kun bygger på forventninger. En aktie er det værd, som nogen vil betale for den. Hvis mange vil sælge på samme tid, falder værdien på aktierne. Nogle vinder, og andre taber. Vinderne er dem, som får de rigtige informationer hurtigst. I slutningen af 1990erne steg aktieværdierne generelt uhørt meget. Mange blev lokket til at købe aktier. Da toppen var nået, solgte de bedst informerede deres store aktieposter. Herefter faldt aktiekurserne. På det tidspunkt ville mange sælge, og børskrakket var et faktum. Tabere blev dem, som ikke fik solgt i tide. Pensionsfonde, som placerer mange penge i aktier, vil efter et børskrak være stærkt udsatte. Artiklen Renten betyder kortsigtede investeringer er endnu et afsnit fra den svenske JAK Boken om räntefri ekonomi och ekonomisk frigörelse oversat af Poul Busk Sørensen. Fra samme bog bragtes i JAK bladet årgang 2010 (nr. 2, 3 og 4) artiklerne Hvilke spilleregler skal vi have i vores økonomi - Renten som et problem - Almindelige argumenter for og imod rente. Læs om rentepumpen i artiklen Renten som et problem JAK bladet nr JAK BLADET APRIL

12 Investeringsbanker Af Jakob Mikkelsen I min artikel i JAK bladet nr. 1 omtalte jeg kort investeringsbanker som en mulighed i et rentefrit økonomisk system med en samfundsbank. Dette indlæg skal ses som en præcisering af dette udtryk. Samfundsbanken og dens afdelinger ud over landet vil kunne finansiere rigtig mange ting, men der vil til stadighed være projekter, som ikke vil kunne finde finansiering ad den vej. Derfor kommer talen om alternativer til Samfundsbanken ind her. For at undgå et gråt eller måske endda sort pengemarked må der åbnes muligheder for, at ledige og risikovillige penge kan finde partnere blandt initiativrige iværksættere, der måske er foran Samfundsbankens vurderingsfolk og derfor ikke kan finde den tilstrækkelige finansiering. Der er ikke tale om en bank i stil med et eller andet navn -invest, som vi kender dem i dag, og hvor de er rene spekulationsbanker og især pengemaskiner for administratorerne. Der er tale om pengeformidling, hvor udlån højst kan være lig med indlån, og afkastet er en anerkendelse af den risiko, investorerne har været villige til at løbe! K. E. Kristiansen har, så vidt jeg kan se, kun berørt dette perifert, idet han hellere så andre ejerformer end denne slags investeringer. Som jeg forstår KEK, så han hellere andelsvirksomheder og tilsvarende konstruktioner. Disse investeringsbanker kan det være nødvendigt at stække, for at de ikke skal udvikle sig til lotterier svarende til vore dages børser. Det kan ske ved at sænke omsætningshastigheden på disse investeringsbeviser, andele, eller hvad man skal kalde dem, idet det er den hurtige omsætning heraf, der er årsagen til, at det udvikler sig til rene kasinoer! JAK ønsker en økonomi, der er baseret på langsigtede investeringer - og ikke på spekulation. For mig at se kan der være god fornuft i at udvikle joint ventureselskaber, evt. med offentlig deltagelse eller delvis finansiering af Samfundsbanken. Hvordan når jeg frem til dette? Jo! JAK har ikke kun arbejdet for en rentefri økonomi, men også for en retfærdig økonomi. Hvad der ligger heri er selvfølgelig op til den enkelte, men jeg tolker det som et samfund, hvor enhver får det fulde udbytte af sin indsats! Som du kan se, kære læser, er der brug for at udvikle dette område yderligere, men lad dette være en igangsætter. Kom og deltag i arbejdet! 12 JAK BLADET APRIL 2011

13 Den internationella satsningen i JAK Medlemsbank, Sverige Jag fick frågan från Jakob Mikkelsen, om jag kunde skriva en artikel, som sammanfattar de internationella aktiviteter, som vi har på gång i svenska JAK Medlemsbank. Vi träffades i Köpenhamn i december 2009 och arrangerade en workshop tillsammans i Klimaforum09, danska, italienska och svenska JAK. Vi kunde då informera varandra om våra respektive aktiviteter, men det var för mer än ett år sedan, så nu är det dags för en uppdatering. Efter att har varit ett projekt inom JAK Medlemsbank, så beslutade styrelsen i september 2010, att den internationella satsningen som organisationen gör, ska bli en del i den ordinarie verksamheten. Syftet med satsningen är inte att etablera kontor i utlandet utan att ge stöd till människor i andra länder, som vill starta sina egna projekt. För intresset för JAK Medlemsbank och vår räntefria bankmodell växer i omvärlden. I juni 2010 åkte KarinMalin Ekström (JAKs ordförande), till Madrid, Spanien, tillsammans med Dan-Erik Archer, en av våra ideella informatörer, för att presentera JAK på ett seminarium med temat Hur kan kvinnliga entreprenörer få tillgång till finansiering. Vi fick en inbjudan från en ideell organisation, som jobbar med finansiering till kvinnliga företagare. Under sommaren fick vi reda på, att det har startas en förening i Finland, som heter JAK Finland. Antti Ahonen, en av initiativtagarna i föreningen, deltog i den internationella JAK-skolan, som vi hade i augusti 2009 i Malmö. Vi försöker sprida kännedom om JAK Finland bland våra medlemmar i Sverige med tanke på, att vi är grannländer, och att det finns många naturliga kopplingar genom familjer, vänner, arbetskamrater med mera. I november organiserade Toussaint Hinvi, en annan deltagare i den internationella JAK-skolan, ett seminarium i Accra, Ghana, med namnet African Initiative for Interest free banking (JAK Africa). JAK Medlemsbank skickade dit en representant, Anders Hällbom, ideell informatör från Uppsala: Så här skrev Anders efter sitt Afrikabesök: Deltagarna kom från Ghana, Elfenbenskusten, Benin, Nigeria, Togo samt Burkina Faso, och Sverige. De flesta kom från Nigeria, med både medlemmar i Unga Gröna och delstatsministrar. Från de andra länderna var det främst medlemmar i den Gröna rörelsen, som deltog, samt andra som hade kontakt med medlemmar. Slutsatserna från konferensen var, att JAKs modell är väldigt intressant för den/de organisation/er, som deltagarna hade tänkt sig i Västafrika. Det fanns lite olika ingångar i hur framtiden bör se ut. I Nigeria fanns det möjlighet att använda sig av delstatens medel och organisation, något som övriga länder saknade. De flesta var överens om, att de ville lära sig med om detaljer kring, hur JAK arbetar. Som avslutning på hela konferensen gjorde deltagarna en tidsplan för, hur det framtida gemensamma arbetet ska se ut, och i denna ingick en studieresa till Sverige. Förhoppningsvis är detta något, som blir av. I november fick vi åter igen två inbjudningar för att presentera JAK Medlemsbank i Spanien. Per-Erik Persson, ungdomskonsulent i JAK, åk till Alicante, och jag åk till Madrid. Och nu i januari 2011 har vi fått besök på huvudkontoret i Skövde från tre personer från Nederländerna, som skulle vilja starta en räntefri spar- och lånesystem där. Det är mycket på gång! Särskild intressant under 2011 blir den internationella JAK-skolan, som vi ska arrangera augusti. Det skulle vara roligt, om någon eller några medlemmar från danska JAK har möjlighet att komma. Den internationella JAK-skolan är kostnadsfri, och JAK Medlemsbank bjuder på logi och mat. Däremot betalar vi inte resan till de internationella deltagarna. Kontakta mig, om du är intresserad i den internationella JAK-skolan, eller om du vill ha mer information eller kontaktuppgifter från någon organisation. Med Vänliga Hälsningar /Miguel Ganzo JAK-konsulent, som koordinerar den internationella satsningen i JAK Medlemsbank miguel.ganzo@jak.se JAK BLADET APRIL

14 Nyt fra Folkesparekassen Nyt grønt energilån Folkesparekassen vil gerne give alle en mulighed for at spare på energien. Derfor låner vi nu penge ud - ekstra billigt - til projekter, der gør tabet af energi mindre. Det gælder, uanset om du bor i ejerlejlighed eller i hus. Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at træffe beslutningen om at gå i gang, hvis du går og tænker på at gøre dit hus eller din ejerlejlighed lidt grønnere. Derfor tilbyder vi grønne energilån til 5,5 procent. Det kan være energibesparelser som for eksempel ekstra isolering, nye vinduer, solceller, jordvarme eller noget helt femte. På den måde kan du sætte dit forbrug af energi ned, spare penge på de faste udgifter og oven i købet få en renere samvittighed over for vores fælles natur. Du kan låne helt op til 100 procent af de penge, du bruger på at miljøforbedre din faste ejendom. Det kan du til en variabel rente på 5,5 procent. Pengene skal betales tilbage over en periode på 10 år. Lånet ydes på de sædvanlige vilkår om sikkerhed efter den almindelige kreditvurdering. Eksempel: Du isolerer dit hus med tre-dobbelte termo-vinduer og etablerer solvarmeanlæg for i alt kr. Pengene låner du som grønt energilån hos Folkesparekassen. Hvis du vælger at låne de kr. over 10 år, vil det betyde, at du skal betale en månedlig ydelse på 884 kr. Kontakt din afdeling af Folkesparekassen for at høre mere om grønne energilån. JAKs jubilæum i Odense Fredag den 11. februar fejredes JAKs 80-års fødselsdag i Folkesparekassens lokaler i Odense. Det blev afholdt en reception, hvor der var dejlige sandwiches og noget at skylle dem ned med. Alle var naturligvis inviteret, og i dagens anledning tilbød vi et gratis medlemskab af JAK til alle fremmødte ikke-medlemmer. Vi blev pænt besøgt der var vel ca igennem hele eftermiddagen og der var en god stemning. Fra bestyrelsen kom Mads Vedbæk og Aage Kierkegaard, ligesom vi blev beæret med et besøg af vores nye direktør. Ledelsens kommentar til regnskabet for 2010 Resultatet for 2010 udviser et overskud før skat på kr , hvilket er kr mere end resultatet for Balancen er det seneste år forøget med 35,5 mio. kr., svarende til 8,5 %. Sparekassens ledelse anser såvel driftsresultat som udvikling i balancen som tilfredsstillende under hensyntagen til de væsentlige omkostninger, som den økonomiske krise har påført os, dels gennem betaling til Bankpakke I og dels på tab vedrørende Amagerbankens konkurs. Resultatet Som konsekvens af udgifterne til Bankpakke I er der under posten Andre ordinære udgifter udgiftsført kr i omkostninger for deltagelse i pakken. Derudover påvirker krisen også størrelsen af Tab og hensættelser på debitorer, hvor der i 2010 er udgiftsført kr vedrørende pakken og konkursen i Amagerbanken. I alt påvirker udgifterne til tab i andre pengeinstitutter således med godt 3,0 mio. kr. På Folkesparekassens egne kunder har der kun været tab og hensættelser på kr Driftsresultatet løftes op af kursgevinst på værdipapirer, der udgør kr Netto rente- og gebyrindtægter er steget med kr i forhold til 2009, og de samlede omkostninger er ligeledes steget med samme beløb. Balancen Stigningen i balancen kan hovedsageligt henføres til stigning i indlån med 42 mio. kr., svarende til 15,0 %. Samtidig er udlån faldet marginalt med 3,6 %, og dermed er der sket en væsentlig styrkelse af likviditeten. Sparekassens solvensprocent er pr. 31. december 2010 opgjort til 17,4 %, der skal vurderes i sammenhæng med et solvensbehov på 12,5 %. Sparekassen er dermed godt polstret til at modstå de kommende kvartalers udfordring. Uffe Madsen Direktør 14 JAK BLADET APRIL 2011

15 RESULTATOPGØRELSE PR. 31. DECEMBER 2010 (i kr.) Afvigelse i pct. Renteindtægter ,1 Renteudgifter ,8 NETTO RENTEINDTÆGTER ,3 Udbytte af kapitalandele ,6 Gebyrer og provisionsindtægter ,3 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter ,8 NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER ,6 Kursreguleringer Andre ordinære indtægter Udgifter til personale og administration ,6 Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver ,7 Andre ordinære udgifter ,7 Tab og nedskrivninger på debitorer ,2 ORDINÆRT RESULTAT FØR SKAT ,6 Ekstraordinære indtægter / udgifter Skat ÅRETS RESULTAT ,1 BALANCE PR. 31. DECEMBER Afvigelse i pct. AKTIVER Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender. hos centralbanker ,0 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker ,0 Udlån ,6 Obligationer ,4 Aktier m.v ,1 Materielle aktiver ,7 Andre aktiver ,6 AKTIVER IALT ,5 PASSIVER Gæld til kreditinstitutter og centralbanker ,0 Indlån ,0 Andre passiver ,5 Hensatte forpligtelser Egenkapital ,2 PASSIVER IALT ,5 IKKE-BALANCEFØRTE POSTER Garantier ,9 IKKE-BALANCEFØRTE POSTER I ALT ,9 Sparekassens soliditet i procent andrager ,4 17,2 0,2 1,2 JAK BLADET APRIL

16 Nyt fra Folkesparekassen Ny medarbejder i Silkeborg Ruth Brik Christensen Folkesparekassens lokalråd i Silkeborg Folkesparekassens lokalråd i Odense og Århus har stor succes med at samle kunderne i området til møder om spændende og aktuelle emner. Vi er nogle stykker, der godt kunne tænke os, at vi fik et lignende lokalråd op at stå her i Silkeborg. Vi inviterer derfor Folkesparekassens kunder og garanter i Silkeborg-området til et introduktionsmøde. Mødet afholdes i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg, tirsdag den 17. maj Mødet starter kl , hvor Folkesparekassen vil være vært ved en lille buffet. Herefter vil Årets Helt 2009, Ruth Brik Christensen fortælle om sine oplevelser fra KFUM s soldaterhjem i Afghanistan og Irak, hvor hun midt i krigens land forsøgte at skabe dansk hygge med duft af hjemmebag. Var det muligt at kombinere krig og kager? Hun beretter om sin hverdag sammen med både danske og amerikanske soldater i den store militærlejr Camp Bastion i det sydlige Afghanistan. Den 57-årige pædagog var leder af KFUM s Soldaterhjem i Irak i ni måneder Senere kom hun til Camp Bastion, Afghanistan i andre ni måneder og efter planen igen i Afghanistan fra februar 2010, denne gang i lejren Price. Ruth Birk Christensen er enke og bor i Fasterholt i Vestjylland. Af hensyn til bespisningen skal vi bede om tilmelding senest 2. maj 2011 på tlf eller info@folkesparekassen.dk Der er begrænset deltagerantal, så hurtig tilmelding er en god ide. Initiativgruppen Karina Tveen Ny medarbejder i Silkeborg pr. 1. januar Karina er regnskabsuddannet ved Vester Biler i Grindsted. Efter endt læreplads fik hun job hos Andelskassen Midt- Vest i Ikast, hvor hun også selv er født og opvokset. Hun har arbejdet for Andelskassen i syv år, indtil hun i år flyttede til Folkesparekassen. Karina er 36 år, gift med Jakob og har tre børn: Jamie på otte år, Chili på fire og Lotus på tre år. De bor i Herning midtby og nyder ofte weekenderne i sommerhuset ved Nr. Lyngvig (på landtangen, der skiller Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet). Efter handelsskolen boede Karina fire år i Australien. Her tjente hun penge som udbener på et italiensk-ejet halalkyllinge-slagteri. Pengene brugte hun på at rejse og opleve hele kontinentet. Karinas primære opgave i Folkesparekassen er kundeekspedition. Ny medarbejder i Odense Marie-Louise Vesterboe Ny medarbejder i Odense pr. 1. februar Marie-Louise Vesterboe er ansat i en 30-timers stilling, hvilket betyder, at hun er at træffe i Folkesparekassen alle ugens dage undtagen onsdag. Hendes opgaver er kunderådgivning og pensionsrådgivning. Og derudover dele de daglige opgaver med hendes tre kollegaer i afdelingen. Marie-Louise blev uddannet sparekasseassistent i Amtssparekassen (senere Fionia Bank) i Assens i Her var hun ansat i ti år, indtil hun flyttede til afdelingen i Odense, hvor hun samtidigt blev udnævnt til fuldmægtig. Fra 1987 til 2011 har Marie-Louise Vesterboe arbejdet i forskellige pengeinstitutter med kunderådgivning, pension og forsikring som arbejdsområder. Marie-Louise er oprindeligt fra Tanderup på Vestfyn, men bor i dag i Odense. Hun har en voksen datter, Carina, på 33 år og et barnebarn, Johan Valdemar på blot to måneder. Marie-Louise bruger sin fritid på at løbe, cykle og gå ture. Og så nyder hun at læse og være kreativ. 16 JAK BLADET APRIL 2011

17 Folkesparekassen - et unikt tilbud Direktør Uffe Madsen har valgt at gå på pension efter 28 år som direktør for Folkesparekassen. Der holdes afskedsreception fredag den 29. april kl i Folkesparekassens lokaler på Herningvej 37 i Silkeborg. Her er der samtidig lejlighed til at hilse på Martha Petersen samt besigtige de nye lokaler, der netop er blevet færdige efter en større ombygning. Af Martha Petersen, nytiltrådt direktør i Folkesparekassen Går man ind for at gøre en forskel i forhold til miljøet, ønsker man at være kunde i et pengeinstitut, der reelt er til for kunderne, og ønsker man ikke at betale mere for varen, end det koster at udbyde den, så er Folkesparekassen et oplagt valg. Her bliver der reelt gjort en forskel. Samtidig får man de samme ydelser og den samme kompetente rådgivning som hos andre pengeinstitutter. Endvidere er Folkesparekassen et robust pengeinstitut med en god likviditet og et solidt kapitalgrundlag. Det er baggrunden for, at jeg er af den klare opfattelse, at Folkesparekassen er et unikt tilbud til kunderne. Personligt sympatiserer jeg med sparekassens værdier, og jeg glæder mig til at arbejde videre med dem. Mange ting i årene op til finanskrisen gik alt for vidt. Set i bagklogskabens lys kan alle se, at det, der foregik, ikke var bæredygtigt. Derfor er der også generel tendens i befolkningen til at søge det modsatte. Dette er jeg overbevist om giver store muligheder for Folkesparekassen og de øvrige JAK andelskasser. Jeg ser meget frem til også selv at gøre en indsats for såvel en holdbar økonomi som et bæredygtigt miljø. Inden min tiltrædelse har jeg præsenteret Folkesparekassens værdier for familie, venner og bekendte. Mange har ikke hørt om Folkesparekassen før, men jeg kan konstatere, at rigtig mange især de yngre, veluddannede synes, det lyder som et fantastisk sted at være kunde. Hvem er det så, der skal tage over som administrerende direktør for Folkesparekassen efter Uffe Madsen. Det kan jeg uddybe med følgende: Hvis vi går helt tilbage, så har jeg - ligesom JAK bevægelsen - mine rødder i tilknytning til landbruget. Mine forældre havde en lille gård i udkanten af Vejle, hvor jeg er født og opvokset. Min far drev traditionelt landbrug med både søer og køer. Mor var medhjælpende hustru. Hjemmefra har jeg lært, at man skal opføre sig ordentligt over for andre og svare enhver sit. Jeg har også lært, at man skal tro på det, man arbejder med, og blive ved, til udfordringerne er løst. Jeg er gift med Ole, der arbejder inden for skotøjsbranchen. Vi har to voksne børn, der er flyttet hjemmefra, men har stadig en hjemmeboende hund. Mit arbejde har altid betydet meget for mig. Jeg har det med at engagere mig meget i det, jeg arbejder med. For det første skylder man at gøre sit arbejde så godt som overhovedet muligt, for det andet bliver det meget sjovere, når man engagerer sig. Hvis du spørger, om penge gør én lykkelig, så vil svaret være, at penge er da rare at have. De giver nogle muligheder, og det er behageligt at kunne købe noget, man gerne vil have. Men der er ingen sammenhæng mellem det og oplevelsen af glæde. Glæden ligger for mig i det gode, tillidsfulde forhold til andre mennesker, i oplevelsen af indre ro - og i harmoni mellem det man gør, og det man tror på. Jeg må dog erkende, at hvis man har en decideret dårlig økonomi, så kan bekymringerne om den og om fremtiden fylde så meget, at der ikke er plads til glæde. Her har vi som bankrådgivere et ansvar for at vejlede, så den situation undgås. I samme forbindelse kan rentefrie eller billige lån også spille en rolle. Min bankmæssige baggrund er meget alsidig. Jeg har været i sektoren siden 1983 og har prøvet stort set alt. Som 27-årig fik jeg med en udnævnelse til administrationschef det første lederjob. Listen af lederstillinger omfatter derudover titler som obligationschef, markedschef, regionsdirektør, vicedirektør, erhvervschef, udviklingsdirektør og områdedirektør. Jeg har både arbejdet i filialleddet og på de interne linjer. Jeg glæder mig meget til de mange spændende udfordringer, der venter, og jeg har ikke kunnet lade være med på forhånd at gøre mig nogle tanker om, hvad der er allervigtigst. Det vil være helt centralt i hverdagen at arbejde for, at det fortsat skal være kundernes sparekasse, at vi fortsat kan tilbyde lavest mulige omkostninger for kunderne, og at alle får en ordentlig og kompetent rådgivning. Dette med udgangspunkt i den enkelte kundes situation. Det handler også om troværdighed, og om at det skal være rart at komme i Sparekassen. Folkesparekassen skal samtidig være en god arbejdsplads. Man skal glæde sig til at komme på arbejde og til at møde sine kolleger og kunder. Være engageret og føle ejerskab. Når der er en god stemning, kan kunderne mærke det, og så bliver de endnu gladere for at komme. Det betyder, at der er en god positiv cirkel. Martha Petersen er tiltrådt den 1. marts og overtager stillingen som administrerende direktør den 1. maj. Hun er 51 år og kommer fra en stilling som områdedirektør i Sparekassen Faaborg. JAK BLADET APRIL

18 Kundeportræt Det største terrazzogulv, jeg har lagt Af Chresten Ibsen Når HKH Prins Joachim i begyndelsen af april indvier Schackenborgs nye kulturhus, som kommer til at huse blandt andet en fast udstilling om guldhornene, vil det ske på Peter Bendtsens gulv. Bogstaveligt talt. I dag er han ved at lægge allersidste hånd på gulvet, som hans firma - Bendtsen Terrazzo - har fået til opgave at lægge. Og det er ikke en helt almindelig belægning. Det er det største gulv, jeg har lagt. 300 kvadratmeter terrazzo. Vi har håndskåret skiver marksten til opgaven. Vi har brugt 1½ tons fliseklæber, og vi har blandet 5,5 tons hvid cement med 350 kilo sort oxid til at støbe omkring stenen. Til et almindeligt badeværelse bruger du måske kilo hvid cement, forklarer Peter Bendtsen, som i 15 år har specialiseret sig i håndlavet terrazzo. 90 procent af gulvet lå færdigt allerede i november. Kunsthåndværket bliver poleret i foråret, når vinteren er vel overstået. Det er delt op i seks store stykker, adskilt med messing og danner bunden i en totalt gennemrenoveret lade bygning af tysk karakter. Hvis ikke det er lagt ordentligt, så kan det hele slå revner. Men nu har det bevist, at det kunne holde til frost, fortæller Peter Bendtsen. Han har sammen med to andre gået uafbrudt fra september til november for at få løst opgaven. Og netop det specielle design med marksten i granit og kvarts gjorde arbejdet med stenene nærmest umuligt. Kvarts er næsten lige så hårdt som diamant. Det er svært - bare det at slibe stenene er kompliceret. Selv et gulv i granit er nemmere at slibe end det her. I og med, at råmaterialet består af så forskellige typer sten arter, bliver det yderligere kompliceret. Man designer diamantklinger efter det materiale, som man vil skære i. Vores leverandør af diamantværktøj gik ind i opgaven, så vi var i stand til at løse den, fortsætter Peter Bendtsen. Det er blevet en flot bygning. Jeg vil ikke sige, jeg er stolt. For det er en opgave, der har trukket tænder ud. Jeg vil nærmere sige, at jeg er glad for, at den er færdig, griner Peter Bendtsen, som dog synes godt om resultatet og er lettet over, at det lykkedes at færdiggøre den store opgave. Bendtsen Terrazzo udfører kunsthåndværker i hele Danmark, værkstedet ligger i Skanderborg, og firmaet er kunde i Folkesparekassens afdeling i Aarhus. Du kan se flere billeder af Peter Bendtsens arbejde på: 18 JAK BLADET APRIL 2011

19 Mindeord Kingo Carlsen, Rosengade 10, Silkeborg Indsendt af direktør Uffe Madsen, Folkesparekassen En ildsjæl og igangsætter er ikke blandt os længere. Lørdag den 5. februar afgik Kingo Carlsen ved døden, 90 år gammel. Kingo var gennem mange år en kendt personlighed i Silkeborg. Mest kendt er han for igangsætning af nedbrydningsvirksomheden Kingo Karlsen A/S, som så sin begyndelse i En virksomhed, som han startede ved som ene mand at rejse ud med hammer, mejsel og brækjern og bryde bygninger ned. Kingo udviklede denne virksomhed, og det var en stor glæde for ham at se, at hans søn videreførte den, og at den nu er ledet af et barnebarn, og at virksomheden nu under navnet Kingo er blandt landets største og mest kendte inden for sit fag. I anledning af sin 90 års fødselsdag fik Kingo sit navn på JAKs fane. Kingo Carlsen voksede op blandt 11 søskende på et husmandssted i Østervraa i Vendsyssel. Moderen døde som 44-årig under fødslen af det 13. barn, da Kingo var 10 år gammel. Skolegangen var som for datidens landbobørn syv år. Derefter var det ud at tjene, hvad Kingo kom som 13-årig. Med denne baggrund lå det ikke lige frem i kortene, at han skulle blive en driftig igangsætter og samfundsdebattør. Vel var hjemmet fattigt, men det var også socialt engageret med forbindelser til samfundskritikere som forfatterne Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær, og det var medvirkende til at åbne Kingos indstilling og sindelag for nye tanker. Kingo har altid været stærk modstander af militæret og den vold og magt, som det symboliserer, og derfor blev han i 1940 militærnægter og aftjente sin værnepligt i Kompedallejren vest for Silkeborg. Dette ophold betragtede Kingo nærmest som en højskole, idet han her fik kontakt med unge mænd, som havde samme livssyn som han selv. Gennem samtaler med de andre nægtere og gennem inspiration fra foredragsholdere, som blev inviteret til lejren, udviklede han de holdninger og synspunkter, som siden hen har præget hans liv. Det var også under opholdet i Kompedallejren, at Kingo traf Martha Märcher fra Gråmose. De to unge mennesker fandt sympati for hinanden, blev gift og fik et godt og langt liv sammen, hvor hun var en utrolig stor støtte for Kingo. De fik 4 børn sammen, og familien er siden blevet beriget med børn, børnebørn og oldebørn. Mange af dem er i dag bosiddende i Silkeborg-området. Det var en meget stor sorg for Kingo, da Martha for nogle år siden blev syg og måtte tilbringe sine sidste år på Funder Plejehjem. Opholdet i Kompedal fandt sted under krigen, og det gav muligheder for en driftig ung mand med trang til at blive selvstændig. Tørv skulle der til, og Kingo gravede tørv, først for andre, og efter krigen med egen tørvegrav. Da denne indtægtskilde tørrede ud i efterkrigsårene, så han sig om efter andre muligheder, og så var det, at valget faldt på nedbrydning af bygninger. I Kompedal stiftede Kingo også bekendtskab med tanker om en ny og mere retfærdig samfundsøkonomi. Det var J.A.K.s drøm om det rentefrie samfund og afskaffelse af rente på penge. Også disse tanker fulgte Kingo gennem hele sit liv. Som i så mange andre forhold var det afgørende for Kingo, at man ikke bare nøjedes med at tale om tingene han handlede og satte ting i gang. Det gjorde han også omkring de økonomiske tanker, hvor han i 1960-erne gik aktivt ind for arbejdet i J.A.K. Banken og bl.a. var drivkraften bag opførelse af bygningen på Torvet 9, hvor J.A.K. Banken fik til huse. Senere tog Kingo initiativ til dannelsen af Funder Fælleskasse og i 1983 til starten af Folkesparekassen. I marts måned 2010 fyldte Kingo 90 år. Han ønskede aldrig selv at blive fejret, men har altid været først til at fejre andre. Denne hans sidste fødselsdag blev på foranledning af børn og børnebørn fejret af mere end 100 familiemedlemmer og venner, og han havde en rigtig god dag. Kingo boede i sit hjem på Rosengade, indtil han kort tid efter nytår 2011 blev udsat for et trafikuheld. Efter et kort ophold på Viborg Sygehus kom han på plejehjem. Som altid havde Kingo en mening om tingene, og det havde han lige til det sidste, idet han ikke ønskede at indtage føde. Han døde lørdag morgen på plejehjemmet. Vi er mange, som er blevet beriget gennem Kingo Carlsens engagement og livsholdninger. Han var en ildsjæl, som gennem modgang udviklede styrke og handlekraft. Vi er mange, der er taknemmelig for at have kendt et menneske som Kingo, og vi er ham en stor tak skyldig. JAK BLADET APRIL

20 Læserbrev To artikler i JAK bladet får mig til at stille et par spørgsmål. JAK har altid ment, at penge kun bør være et middel til omsætning af varer og være uden egenværdi, men i blad nr skriver Poul Busk Sørensen, at ved overgang til en rentefri samfundsbank skal pengene værdisikres. Hvordan skal værdien fastsættes? Hvornår er der brug for den praksis? Kan man af den vej komme til at eje noget af Danmarks jord? Og hvad kan det i påkommende tilfælde dreje sig om? Hvorfor kan vi ikke køre videre, som vi gør nu, hvor penge har den værdi, de på et givet tidspunkt kan ombyttes til i vare? Hvordan skal udgifterne til administration af de rentefrie lån betales, når 5 % fordobler gælden på 15 år. Det er jo hen ad det, de nuværende rentefrie lån koster? Skal der betales mere tilbage, end der lånt, er det uden betydning, hvad den afgift kaldes - gældsstigningen er den samme. Jakob Mikkelsens artikel om, hvordan et rentefri system tænkes opbygget: Det er måske nok en rar fremtidsdrøm, men meget fjern. Så længe vi er med i EU, kan vi ikke opbygge en valutagrænse som den skitserede, og selv uden for EU kan det sikkert heller ikke fungere. Det er vel hen ad 4000 år siden, vi fik buddet på skrift du må ikke stjæle. Og det har sikkert været bekæmpet al den tid, der har været mennesker på jorden. Vi skulle gerne kunne opbygge noget, der ikke kræver forbud. Kan vi nå til, at der kan lånes penge, der virkelig er rentefrie, hvor der kan stilles en rimelig sikkerhed, er vi nået langt. Henry Nielsen, Ebeltoft 20 JAK BLADET APRIL 2011 Svar på læserbrev Kære Henry. Tak, fordi du med interesse har læst min artikel En rentefri samfundsbank. Du henviser sandsynligvis til et afsnit, side 12, 1. spalte, hvor jeg skriver: Meget kort kan det siges, at det er, når spekulationens prisfordyrende indgreb er ophørt, at produktionsudgifterne alene udgør varens pris. Hermed er også pengenes værdi fastsat. Pengene kommer på deres rette plads som et rentefrit omsætningsmiddel. Jeg bruger altså udtrykket, at pengenes værdi er fastsat, hvilket jo er hele filosofien bag Samfundsbanken. Jeg vil ikke trætte læserne med at gentage argumentationen, som gerne skulle fremgå af min artikel. Du har ret i, at gælden i samfundet fordobles på 15 år ved en rente på 5 %, hvis renterne hele tiden lånes ud. Dersom renten eller administrationen anvendes til arbejdsløn og køb af produktion, vil det ikke påvirke samfundets gæld. Poul Busk Sørensen Svar på læserbrev Kære Henry Tak, fordi du har læst mit indlæg om Samfundsbanken. Du har et par, om ikke spørgsmål, så dog kommentarer til mit indlæg, som jeg vil give lidt med på vejen, ud over hvad der allerede måtte være svaret i min artikel andetsteds i bladet. At Samfundsbanken skulle være en fjern fremtidsdrøm afhænger jo af, om vi tror på den og arbejder for den, eller om vi netop slår det hen som en fjern og utopisk drøm. Det er ikke sikkert, at det økonomiske system netop skal indrettes, som vi nu tænker med Samfundsbanken, men vi må til stadighed arbejde for at ændre det nuværende i en mere retfærdig retning. Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med din bemærkning om at kunne låne penge, der virkelig er rentefrie! I vore pengeinstitutter betaler vi et bidrag til lokaleleje, lønninger, edb osv., og af skattetekniske grunde kalder vi det renter. De personer, der arbejder i vore pengeinstitutter, skal jo have løn, og i en samfundsbankmodel vil der også være udgifter forbundet med administrationen af vore penge også selv om de måske kun optræder som tal på en konto i en computer! Hvis det er det, du mener med virkelig rentefrie, er der lang vej igen. Der vil altid skulle betales for administrationen, medmindre man lægger det over i skatten, for der skal stadig betales løn og andre udgifter! Jakob Mikkelsen Læserbrev SAMFUNDSBANK Udviklingsmøde Her i 80-året for JAKs officielle start er der stadigvæk krise og vel nok værre end i trediverne, så derfor vil JAK - sammen med folk fra andre ansvarlige foreninger - prøve at lade ideerne smelte sammen og danne et solidt grundlag for den fremtidige økonomiske og menneskelige udvikling. På vegne af JAK Region Midt- og Vestjylland, Thomas Nielsen Se annonce for mødet side 25.