Tyskland - oplæg til undervisning -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tyskland - oplæg til undervisning -"

Transkript

1 Tyskland - oplæg til undervisning - Fag: Geografi Udarbejdet af: Morten Nydal Dato: 4. april 2006 Frederiksberg Seminarium 2006

2 Historisk gennemgang...2 Germanske stammer mod romerne...2 Det frankiske rige...2 Tysk-romerske rige ( )...3 Tyskland samles, Preussen og det Tyske forbund ( )...4 Tyske kejserrige ( )...4 Weimarrepublikken ( )...4 Tredje rige ( )...5 Det delte Tyskland ( )...5 Tysklands genforening (3. oktober 1990)...6 Tyskland i EU...6 EU...6 Medlemslandenes nettobidrag...7 Tyskland...9 Økonomi...9 Udvikling Arbejdsløshed Offentligt budget Tysklands økonomiske politik Geografi Demografi Tysklands delstater Delstaterne Litteratur... 13

3 Historisk gennemgang Germanske stammer mod romerne Nordeuropa var befolket af germanske stammer. Efter det store slag i Teutoburger-skoven i år 9 prøvede romerne aldrig at udvide deres territorium øst for floden Rhinen. 1 Det frankiske rige Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen vores tidsregning. Betegnelsen dækker sandsynligvis over et stammeforbund af flere germanske folk, der boede på østsiden af Rhinen, dvs. uden for romerrigets grænser. Det var grupper, der ikke var knyttet til romerriget og heller ikke til andre, mere betydningsfulde folkeslag. Gregor af Tours beretter, at frankerne først boede i Pannonien, og først senere slog sig ned ved bredderne af Rhinen. Det latinske navn francus (fletal: franci) betyder "fri" på de germanske sprog. Man finder oprindelsen til ordet frank i et andet ord, frekkr (= "hårdfør", "tapper"), som også er germansk. Deres rige undergik mange og gentagne delinger, for det var almindeligt, at deres sønner arvede ejendom i lige store dele. Da de betragtede riget som kongens privatejendom, er det til tider meget besværligt at fastsætte præcise datoer, herskerlister og fysiske grænser for frankerriget og dets mange delriger. Det betydelige tab af skrivefærdighed på frankerrigets tid gør kun problemet værre, for frankerne producerede meget få, skrevne kilder. Et særkende for frankernes religion var dyrkelsen af en række åndevæsener, som kaldtes matroner, efter keltisk mønster. Man mener også, at dyrkelsen af Odin stammer fra kelterne, og den skal have haft et hovedsæde hos frankerne inden den nåede til longobarder, angelsaksere og nordboer. Indbyggerne af det oprindelige frankiske landskab, Tuenthe, dyrkede Mars Thingsus, der sædvanlig tydes som Tyr. Indskrifter hos frankerne nævner gudinden Hludana, der kendes hos nordmændene som Hlodyn. Hos de saliske frankere, ligesom hos kimbrerne, findes dyrkelse af en gud i tyreham; fra ham afledte Merovingerætten sin herkomst. Lex Salica, de saliske frankeres lovbog, er en af Europas ældste eksempler på germansk ret. Den er optegnet i 400-tallet, og de medfølgende frankiske retsgloser er vigtige ved ordenes ældgamle former. En rig heltedigtning udvikledes hos frankerne i Gallien. Derfra stammer sagnet om Hugdietrich, som overvinder den nordiske viking Hygelak, der kendes fra Beovulf-kvadet. Også sagnet om Nibelungerne har modtaget stærke tilskud fra frankerne. Frankerne adskildte sig fra andre germanere på to vigtige måder. De slap aldrig kontakten med deres oprindelige hjemsted, men udbredte sig over et større og større område snarere end at udvandre til nye egne. 1

4 De blev katolikker i modsætning til de fleste andre, germanske stammer, der bekendte sig til den arianske retning af kristendommen. I Rom omtalte den Katolske kirke frankernes rige som "Roms ældsta søster". 2 Tysk-romerske rige ( ) Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk ofte kaldt det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum. Kejserrigets navn skiftede meget gennem tiderne. Udtrykket Det romerske kejserrige blev brugt i 1034 som betegnelse for Konrad 2.s lande. I 1157 brugte man udtrykket Det hellige kejserrige. Titlen romersk kejser om nordeuropæiske herskere blev anvendt første gang under Otto 2. (kejser ). Indtil da havde kejserne fra og med Karl den Store (kejser ) og til og med Otto 1. den Store (kejser simpelt hen brugt titlen Imperator Augustus ("Ophøjet kejser"). Det præcise udtryk, Det hellige, romerske kejserrige dateres fra 1254, og den afsluttende version, Det hellige, romerske kejserrige af tysk nation ses første gang i Riget skabtes ved Otto den Stores kroning til romersk kejser 962 og varede indtil 1806 ved Frankrigs angreb på og okkupation af en stor del af de kejserlige lande. Forudsætningen var Karl den Stores rige, som det egentlig opfattedes som en efterfølger til. Rigets navn betegnede, at kejseren egentlig skulle opfattes som romersk kejser men på tysk grund. Formelt set var der tale om en tysk konge der valgtes til romersk kejser, ofte tales der dog blot om tyske kejsere. Styreformen var føderal-monarkisk med en kejser valgt af et kurfyrstekollegium bestående af de mægtigste fyrster indenfor riget. Samtlige territorier i riget havde ret til repræsentation på Rigsdagen og var i denne forbindelse opdelt i et antal rigskredse og 3, senere 4, stænder. Den danske konge havde som hertug af Holsten sæde i rigsdagen fra 1487, den svenske som hertug af Forpommern, fyrstbiskop af Bremen og fyrstbiskop af Verden/Aller sæde fra Flere af fyrsterne havde besiddelser udenfor riget, såsom markgreven af Brandenburg, som samtidig var hertug, senere konge, af Preussen og ærkehertugen af Østrig, som samtidig var konge af Ungarn. Da der var langt over 1000 territorier, kunne Rigsdagen antage en anselig størrelse, hvorfor man greb til reduktion i bestemmelsesretten, sådan at ikke hele rigsdagen skulle involveres i enhver beslutning. Riget styredes af skiftende dynastier (frankere, saliere, hohenstaufere, habsburgere), men allerede fra middelalderens slutning var flere delstater reelt selvstændige. Fra midten af 1400-tallet havde Huset Habsburg mere eller mindre monopol på kejsertitlen men udviklede sit eget hjemland Østrig til selvstændig magt. Dette er det såkaldt "andet 1000-årsrige", der blev brugt i nazistisk propaganda op til den 2. Verdenskrig. Riget forblev i hele dets levetid formelt set et valgkongedømme og det havde derfor meget lidt til fælles med den nazistiske styreform under det "tredje rige" 3 2

5 Tyskland samles, Preussen og det Tyske forbund ( ) Det tyske forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 41 stater (37 fyrstendømmer og 4 bystater). Det afløste det tysk-romerske rige, som var blevet opløst 1806 som en følge af Napoleonskrigene. Forbundets to vigtigste medlemmer var Preussen og Østrig. I 1829 bestod det af omkring km² og havde 29,2 millioner indbyggere. Udenfor det nuværende Tyskland deltog Østrig, Liechtenstein, Luxemburg og nederlandsk Limburg (ved Maastricht) i forbundet. Antallet af forbundsstater sank efterhånden som følge af, at fyrstehuse arvede andre stater, og bestod i 1863 af 35 stater. Forbundet havde en forbundsdag, som mødtes i Frankfurt am Main. Beslutninger blev taget med to tredjedels flertal og var bindende for forbundsstaterne. Utilfredshed med forbundet førte flere gange til forsøg på en egentlig genskabelse af riget, således under revolutionerne I 1866 opløstes forbundet, efter at Preussen på Bismarcks initiativ havde besejret Østrig, og erstattedes af det Nordtyske Forbund ( ). 4 Tyske kejserrige ( ) Det tyske kejserrige (Deutsches Reich) blev proklameret i Versailles i januar 1871, og markerede den endelige samling af Tyskland, ledet af Preussen, der udgjorde størstedelen af imperiet, og dets kansler Otto von Bismarck. Enkelte delstater, som Sachsen og Bayern, bevarede deres fyrster og lokalregeringer, men måtte underordne sig under Preussen i andre spørgsmål. Kejserriget varede indtil Wilhelm 2.s abdikation i november Weimarrepublikken ( ) Weimarrepublikken, uofficiel betegnelse for det Tyske Rige i perioden efter Weimarforfatningen, som blev vedtaget af nationalforsamlingen i Weimar 1. august Weimarrepublikken var et forsøg på at etablere et liberalt, demokratisk regime i Tyskland. Regeringen hæmmedes dog af omfattende økonomiske problemer og konstitutionens organisatoriske svaghed. I de tidlige år var det oprør fra både højre- og venstregrupperinger, og hyperinflationen satte for alvor ind i De følgende år blev forholdene bedre, eftersom Tysklands forbindelser med tidligere fjender forbedrede sig, og trykket fra krigserstatningerne mindskedes. Vellykkede koalitionsregeringer genskabte ro og orden indtil den store økonomiske krise i Den nye økonomiske tilbagegang kombineret med mindet om

6 forholdene under hyperinflationen og en nationalistisk opposition mod Versaillestraktaten undergravede Weimarrepublikken. Adolf Hitler og hans Nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (NSDAP) udnyttede denne stemning og den øgede arbejdsløshed. 6 Tredje rige ( ) Det tredje rige var et navn for det nazistisk regerede Tyskland i perioden Efter at NSDAP havde fået relativt flertal i de to valg i 1932, blev Hitler udnævnt til rigskansler af præsident Paul von Hindenburg den 30. januar Efter Rigsdagsbranden i februar 1933 blev kommunisterne forbudt og Hitlers parti fik derved absolut majoritet i rigsdagen. Da Hindenburg døde i august 1934, begik Hitler statskup og overtog også embedet som præsident. Efter at være kommet til magten undergravede han systematisk Tysklands demokratiske institutioner. Efterfølgende brød Tyskland flere gange Versaillestraktaten med accept fra England. Efter anneksionen af Østrig i marts 1938 (Anschluss) blev det tyskbefolkede Sudetenland annekteret i oktober samme år, og derefter blev hele det gamle østrigske land Böhmen- Mähren (den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet) annekteret i marts Dele af Tyskland var efter Første Verdenskrig okkuperet af Polen, der i realiteten var et militærdiktatur. Den første september 1939 angreb Tyskland og senere Sovjetunionen Polen fra hver sin side. England og Frankrig erklærede krig mod Tyskland, men ikke mod Sovjetunionen, hvilket blev begyndelsen på Anden Verdenskrig. I 1940 besatte Tyskland Danmark, Norge, Begien, Nederlandene og Frankrig. Sovjetunionen blev angrebet i 1941 sammen med Grækenland og Jugoslavien. I forbindelse med Japans angreb på USA i december 1941 erklærede Hitler krig mod USA. Tyskland og dets hovedallierede Italien og Japan tabte krigen i 1945, Italien kapitulerede dog allerede i Store dele af Europa, ikke mindst Tyskland, lå i ruiner. Krigen førte til en total ødelæggelse af Tysklands politiske og økonomiske infrastruktur, deling af landet og store tab af områder i øst samt enorme menneskelige lidelser. 7 Det delte Tyskland ( ) Efter Tysklands betingelsesløse kapitulation den 8. maj 1945 overtog Polen en del af Schlesien, Bagpommern og den sydlige del af Østpreussen. Tjekkoslovakiet fik også en del af Schlesien, og en mindre del blev i Tyskland. Den nordlige del af Østpreussen tilfaldt Sovjetunionen. Resten af Tyskland blev opdelt i fire besættelseszoner, ledet af de fire sejrsmagter: USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen

7 Den 23. maj 1949 blev Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) stiftet på basis af de tre førstnævnte besættelseszoner. Snart efter blev Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) dannet på grundlag af den russiske zone. I årene indtil murens fald i 1989 bestod Tyskland altså af to selvstændige, føderale stater. De blev genforenet den 3. oktober 1990 ved at man brugte en paragraf i Forbundsrepublikkens forfatning, som tillader optagelse af nye delstater. På den måde kunne de enkelte delstater i det tidligere DDR optages hver for sig, og man undgik de folkeretlige og statsretlige problemer, som kunne opstå ved en sammensmeltning af to ligeberettigede stater. 8 Tysklands genforening (3. oktober 1990) Tysklands genforening betegner det faktum, at Vesttyskland kunne udnytte en paragraf i forfatningen, sådan at man kunne optage hver af DDRs delstater enkeltvis. Reelt var der altså ikke tale om nogen genforening, men om en indlemmelse, som formelt set fandt sted den 3. oktober Tyskland havde fra afslutningen af den 2. verdenskrig og frem til 1990 været delt i fire besættelseszoner, en engelsk, en fransk, en amerikansk og en russisk. De tre vestlige landes zoner blev til Den Tyske Forbundsrepublik, mens den russiske zone blev til Den Tyske, Demokratiske Republik. Disse to statsdannelser bestod hver især af et antal delstater ("Länder"), som var skabt under Weimarrepublikken, og mens Forbundsrepublikken ("Vesttyskland") blev integreret i den vestlige økonomi og medlem af både NATO og Kul- og Stålunionen, så blev DDR ("Østtyskland") en del af den ideologiske og militære sammenslutning af socialistiske lande under Sovjetunionens ledelse. Derfor blev samlingen af Tyskland først mulig med Sovjetunionens sammenbrud, men det blev også afgørende for forløbet, at netop Michail Gorbatjov var leder af Sovjetunionen i de kritiske år. 9 Tyskland i EU EU EU s budget er fuldt ud finansieret af EU s egne indtægter. EU s egne indtægter er beløb, som opkræves i medlemslandene. EU s egne indtægter består af fire dele: Toldindtægter Landbrugsafgifter

8 Momsindtægter En procentdel af medlemslandenes BNI Budgetindtægterne for de 25 medlemslande udgør i 2004-budgettet i alt ,39 mio. euro. EU s budget for 2004 er på ,26 mio. euro i forpligtelsesbevillinger og ,39 mio. euro i betalingsbevillinger. Forpligtelsesbevillinger er bevillinger, som i et regnskabsår dækker de samlede omkostninger ved forpligtelser, der er indgået ved iværksættelse af initiativer, som gennemføres over en periode på mere end ét regnskabsår. Forpligtelsesbevillingerne udgør den øvre grænse for, hvilke udgifter der kan indgås forpligtelser for i løbet af det pågældende regnskabsår. Betalingsbevillinger er bevillinger, som dækker udgifterne til de faktiske betalinger i det pågældende regnskabsår. Fordeling af udgifter på EU's budget Udgiftskategori Beløb Landbrug Strukturforanstaltninger Interne politikker Foranstaltninger udadtil Administration Forbehold Førtiltrædelsesstøtte Kompensationer I alt Medlemslandenes nettobidrag Kommissionen udregner hvert år medlemslandens nettobidrag til EU-budgettet. Kommissionens udregning er en blandt mange forskellige måder at opgøre nettobidraget på. Kommissionens opgørelse af nettobidrag bygger på en metode, hvor man anvender de enkelte medlemslandes bidrag i form af egne indtægter som moms og BNI som beregningsgrundlag. Landbrugsafgifter og told regnes ikke med som bidrag, idet de ikke betragtes som landespecifikke bidrag. Administrationsudgifter indgår ikke i opgørelsen af medlemslandenes indtægter. 10

9 Først opgøres, hvor stor en procentdel det enkelte medlemslands bidrag af moms og BNI udgør af det samlede bidrag af moms og BNI. Den procentsats, der fremkommer her, bruges til at beregne hvor stort et beløb, medlemslandet burde modtage fra EU, hvis der var balance mellem ind- og udbetalinger mellem medlemslandet og EU. Hvis et lands bidrag f.eks. udgør syv % af de samlede indbetalinger, bør landet også modtage et beløb, der svarer til syv % af EU s samlede udbetalinger. Nettobidraget opgøres da ved at se på det beløb, som medlemslandet rent faktisk modtager fra EU, og herfra trække det beløb, som medlemslandet burde modtage i henhold til ovenstående. Endelig fratrækkes også det enkelte lands bidrag til finansieringen af den britiske rabatordning. Det skal bemærkes, at hvis det tal, som kommer frem efter nedenstående beregning er i minus betyder det, at landet har modtaget færre udbetalinger fra EU end det burde (hvis ind- og udbetalinger skulle balancere), og derfor efter ovenstående model er nettobidragsyder til EU s budget. I tabellen nedenfor er medlemslandenes nettostilling i mio. ECU/euro gengivet i perioden Et bedre sammenligningsgrundlag kan opnås ved, at betragte de enkelte medlemslades nettostilling i procent af medlemslandets bruttonationalindkomst (BNI)*. Herved bliver medlemslandets nettostilling sat i relation til det relative indkomstniveau.

10 Tyskland 11 I 1957 var Vesttyskland med til at danne EU. Landet er på grund af dets størrelse udslagsgivende i EU, og europæisk integration er et vigtigt mål for Tyskland. Udvidelsesprocesserne i EU og NATO støttes fuldt ud. Tyskland ønsker et bedre og forstærket samarbejde inden for den fælles europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Tyskland var en varm tilhænger af konventets udkast til en EU-forfatningstraktat. Da EU i denne henseende p.t. befinder sig i en tænkepause, vil Tyskland benytte denne refleksionsfase til en intensiv debat. Koalitionen står ved Forfatningstraktaten og ønsker at fortsætte ratifikationsprocessen udover første halvår af Det tyske EU-formandskab i 2007 kunne skabe nye impulser. Økonomi Den tyske økonomi er verdens tredjestørste efter USA og Japan. Tyskland er verdens største eksportør. I EU har Tyskland en absolut økonomisk førerposition. Bruttonationalproduktet for det samlede Tyskland udgjorde i ,22 mia. euro. Tyskland er Danmarks største eksportmarked. 18 % af den samlede danske eksport går således til Tyskland. BUDGETDISCIPLIN: Budgetdisciplinen stiller særligt to krav til medlemslandenes økonomiske politik. For det første må underskuddet på de offentlige budgetter ikke 11

11 overstige tre procent om året, for det andet må det offentliges samlede gæld ikke overstige 60 procent af landets BNP. KONVERGENSKRITERIERNE: EU-landene skal opfylde tre kriterier for at blive optaget i den Økonomiske og Monetære Union. Det årlige underskud på de offentlige finanser må højest udgøre tre procent Den samlede offentlige gæld må ikke overstige 60 procent af et lands samlede produktion af værdier (Bruttonationalproduktet, BNP) Inflationen i et land må ikke ligge højere end 1.5 procent over gennemsnittet i de tre EU-lande med den laveste inflation. Udvikling Man skal helt tilbage til år 2000 for at finde det sidste år med markant økonomisk vækst i Tyskland. I 2000 oplevede tysk økonomi en vækst på 3,0%. Den globale økonomiske afmatning og de høje oliepriser betød imidlertid, at væksten allerede i 1. halvår af 2001 blev bremset op. Efter terrorangrebene i USA og den efterfølgende økonomiske afmatning forringedes udviklingen yderligere, og væksten i 2001 var beskedne 0,8%. Den samlede vækst i 2002 lå på 0,2%, mens den i 2003 lå på -0,1%. Prognoserne for 2004 ser noget bedre ud, idet man regner med en tilvækst i BNP på mellem 1,5% og 2%. For 2005 er udsigterne dog igen relativt dystre, idet der regnes med vækst på under 1%. Arbejdsløshed Arbejdsløsheden er stadigvæk det største problem i tysk økonomi. Antallet af arbejdsløse lå i de seneste opgørelser (2004) på næsten 4,5 mio. svarende til 10,8%. Der er fortsat store niveauforskelle mellem det tidligere øst og det tidligere vest. Således var ledigheden i december 2004 i øst på 18,7% mod 8,7% i vest. Som væsentlige årsager til den stigende ledighed kan nævnes den lave vækst og rationaliseringer blandt tyske virksomheder, som ikke modsvares af tilstrækkelig jobdannelse. Fra regeringens side håbes der på, at de i 2004 og 2005 i krafttrådte arbejdsmarkedsreformer kan medvirke til at bringe ledigheden ned. Offentligt budget Tyskland deltager i Eurosamarbejdet, men har haft store problemer med at overholde kravet om max 3 % underskud. I 2002 og 2003 forsatte rækken af budgetunderskud. I 2002 i størrelsesordenen ca. 3,7 % af BNP og i 2003 ca. 4 %. I 2004 forventes budgetunderskuddet at ligge på ca. 3,7%. Hovedårsagerne til budgetunderskuddene skal findes i den lave økonomiske vækst og den heraf afledte lave beskæftigelse. I 2005 forventer regeringen at man kan overholde kravet om maksimalt 3% underskud. Vurderingen fra uafhængige eksperter er dog, at det bliver meget svært.

12 Tysklands økonomiske politik Ifølge koalitionsaftalen mellem regeringspartierne SPD og De Grønne fra oktober 2002 er det vigtigste mål at nedbringe den høje arbejdsløshed og den statslige gæld. Forbundsregeringen fremhæver i koalitionsaftalen tillige støtte til uddannelse, familier, sundhed, integration og bedre offentlig service som nutidens mest påtrængende opgaver, ligesom hensynet til bæredygtig økonomisk udvikling i Tyskland betones og 2004 har stået i reformernes tegn i Tyskland. Kansleren lancerede allerede i marts 2003 sit Agenda 2010 program, der bl.a. indeholder et konjunkturstimuleringsprogram på 17 mia. euro (primært i form af billige lån til kommuner og byggesektor) og reformer på flere områder. Sundhedsområdet er blevet reformeret således, at de indirekte lønomkostninger er blevet svagt reduceret, idet arbejdsgivernes bidrag til arbejdstagernes sygeforsikring er blevet mindsket. Samtidig er der indført brugerbetaling på en række ydelser. Arbejdsmarkedet er blevet reformeret, så opsigelsesbeskyttelsen er lempet, jobformidlingen til arbejdsløse styrket og der er sat begrænsning på, hvor længe man kan modtage arbejdsløshedsunderstøttelse. Sidst, men ikke mindst, er arbejdsløshedsunderstøttelsen i visse segmenter blevet sat væsentligt ned. Tyskerne har også fået en del skattelettelser i 2003 frem til Bl.a. i form af nedsættelse af indkomstskatten og selskabsskatten. Til gengæld vil der ikke være vækst i alderdomspensionerne i 2004 og formodentlig heller ikke i Reformerne har ikke formået at sænke de samlede arbejdskraftomkostninger, hvilket er et vigtigt delmål for reformprocessen. Med udsigt til forbundsdagsvalg i 2006 er der dog ikke lagt op til yderligere reformer på denne side af valget. Flere informationer kan findes på det tyske Økonomi- og arbejdsministerium hjemmeside: Geografi Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på km². Fra den danske grænse i nord og til grænsen mod Østrig og Schweiz i syd er afstanden godt 850 km, og fra den østlige til den vestlige grænse 600 km. Nordtyskland er relativt fladt, Midt- og Sydtyskland mere kuperet med bjerge op til meters højde, og helt mod syd ligger Alperne med Zugspitze som højeste punkt med meter. Klimaet er tempereret med et udpræget kystklima i Nordtyskland. Hamburg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 C og i den varmeste på 16,6 C. De

13 tilsvarende temperaturer i München er henholdsvis -1,7 C og 17,3 C. Den gennemsnitlige nedbørsmængde per år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm. 12 Demografi Tyskland har en befolkning på indbyggere. I 1990 boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 milllioner i de 5 nye i den østlige del. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-Württemberg og i Sachsen. 13 Tysklands delstater De enkelte delstater i Tyskland har udstrakt selvstyre og kan på områder som miljø, kultur og uddannelse i vidt omfang gennemføre deres egen lovgivning. Der kan derfor være store forskelle på love og forordninger fra delstat til delstat. Valg til delstatsparlamenterne finder som hovedregel sted hvert fjerde år. Delstaterne er repræsenteret i Forbundsrådet (Bundesrat), der holder til i det tidligere preussiske Herrenhaus (parlament) i Berlin. Forbundsrådets vigtigste opgave er at varetage delstaternes interesser i sager, der vedrører deres kompetence. Det er delstaternes regeringer der udpeger repræsentanterne til Forbundsrådet. Delstaterne Baden-Württemberg Bayern Berlin Brandenburg Bremen Hamburg Hessen Mecklenburg-Vorpommern Niedersachsen Nordrhein-Westfalen Rheinland-Pfalz Saarland Sachsen

14 Sachsen-Anhalt Schleswig-Holstein Thüringen Litteratur Dornbusch, J. (red.): Grosser Atlas zur Weltgeschichte (Westermann?) Pedersen, H. og Prynø, H.: Aktuelle atlasøvelser 1 (Åløkke 1994) Putzger, F. W.: Historischer Weltatlas (Cornelsen-Velhagen & Klasing,?)

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Teknisk justering af den finansielle ramme for 2012 på grundlag af udviklingen i BNI

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Teknisk justering af den finansielle ramme for 2012 på grundlag af udviklingen i BNI EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.4.2011 KOM(2011) 199 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Teknisk justering af den finansielle ramme for 2012 på grundlag af udviklingen

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 81 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 81 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 81 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. april 2016 Hvordan vedtager EU sit budget? EU s budget

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.

Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. 1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed

Læs mere

Oplæg om det tyske politiske system m.v.

Oplæg om det tyske politiske system m.v. Oplæg om det tyske politiske system m.v. Næstved Kommunes studietur til Nordrhein-Westfalen d. 5. til 9. september 2016 v/ direktør Per B. Christensen Introduktion til Tyskland Lidt baggrund og historie

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd

Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd Det har længe været kendt, at der er et stort uudnyttet eksportpotentiale i Sydtyskland set med danske briller. Dansk Metal satte fokus

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en) 13159/15 FIN 699 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. oktober 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2018 COM(2018) 475 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET 23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

Fremskridt med den økonomiske situation

Fremskridt med den økonomiske situation #EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Den kolde krigs oprindelse

Den kolde krigs oprindelse Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2014 COM(2014) 704 final 2014/0332 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF,

Læs mere

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2016 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2016 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Key Trends i Tyskland muligheder for din eksport NEXT STEP: Tyskland 15. maj v/ Helle Meinertz, Generalkonsul München

Key Trends i Tyskland muligheder for din eksport NEXT STEP: Tyskland 15. maj v/ Helle Meinertz, Generalkonsul München Key Trends i Tyskland muligheder for din eksport NEXT STEP: Tyskland 15. maj 2017 v/ Helle Meinertz, Generalkonsul München Program Den økonomiske situation i Tyskland Dansk-tysk samhandel Sektormuligheder

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2017 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2017 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund

Læs mere

FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION

FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 COM(2013) 518 final FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 OVERSIGT OVER INDTÆGTER EFTER SEKTION DA DA FORSLAG TIL ÆNDRINGSBUDGET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport. MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

ÆNDRINGSBUDGET Nr. 5 FOR REGNSKABSÅRET 2005

ÆNDRINGSBUDGET Nr. 5 FOR REGNSKABSÅRET 2005 ÆNDRINGSBUDGET Nr. 5 FOR REGNSKABSÅRET 2005 SEKTION VOL1 BIND 1 - ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER DEL PARTA A. DET ALMINDELIGE BUDGETS FINANSIERING 1 Bilag PARTA-2 DET ALMINDELIGE BUDGETS FINANSIERING

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere