Forslag til tillæg nr. 4 til spildevandsplan

Transkript

1 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Forslag til tillæg nr. 4 til spildevandsplan Separatkloakering Skovbakken, del af Humblevej, del af Jens Winthersvej, del af Ringvejen og del af Sommerlyst

2 2 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Indholdsfortegnelse Baggrund Formål Planlægningsgrundlag Spildevandsforhold Status Spildevandsforhold Plan Tilslutningspligt Arealafståelse og servitutpålæg Økonomi Offentlig høring Vedtagelsespåtegning Klageadgang Miljøvurdering Bilag Eksisterende kloakoplande Kortbilag 1 Planlagte kloakoplande Kortbilag 2 Adresseliste ejendomme omfattet af tillæg Bilag 1 LAR katalog Bilag 2 Vejledning i udførelse af en nedsivningstest Bilag 3 2

3 3 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Forord og Baggrund Kommunalbestyrelsen vedtog den 12. april 2010 Spildevandsplan for Langeland Kommune. Områderne ved Skovbakken, Humblevej, Jens Winthersvej, Sommerlyst og Ringvejen i Rudkøbing By er i dag fælleskloakeret. Langeland Forsyning har vedtaget at afløbssystemet i disse områder skal renoveres især pga. manglende hydraulisk kapacitet. Systemet er slidt og flere ejendomme har gentagne gange oplevet kælderoversvømmelser. Med den nuværende kapacitet kan spildevandssystemet ikke overholde Kommunens servicemål. Allerede ved en 1 års regn sker der opstuvning til terræn flere steder på systemet. Formål Dette tillæg har til formål at inddrage de udvalgte ejendomme i separatkloakeret kloakopland. Ajourføringen sker efter retningslinjerne i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26/06/2010) og Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr af 11/12/2007). Typer af kloaksystemer Fælleskloak i det fælleskloakerede system løber regnvand fra tage og befæstede arealer i samme rør som spildevandet og ender på renseanlægget. Separatkloak i det separatkloakerede system holdes regnvand adskilt fra spildevandet. Spildevandet ledes i et rør til renseanlægget og regnvandet ledes i et rør til vandløb, søer eller havet. Semiseparatkloak Ved semiseparering etableres en separat regnvandsledning i forbindelse med kloakrenovering. Overfladevand fra vej- og pladsafvandinger tilsluttes regnvandsledningen. Nærliggende tagbrønde fra tilstødende ejendomme til vejarealet skal tilsluttes regnvandsledningen. Planlægningsgrundlag Med vedtagelsen af tillægget ajourføres Spildevandsplan og de nye kloakoplandsgrænser danner det juridisk grundlag for: Inddragelse af de udpegede områder til separatkloakeret Kloakopland. At ejendomme i kloakoplandet skal separere spildevandet og tilslutte ledningerne til det nye 2- strengssystem. Meddelelse af ekspropriation til fordel for anlæg af spildevandsanlæg. Langeland Forsyning A/S blev stiftet pr. 1. januar 2010 på baggrund af lovkrav om adskillelse af myndigheds og driftsopgaverne på bl.a. kloakområdet. Langeland Forsyning A/S er et 100 % kommunalt ejet aktieselskab. Langeland Forsyning A/S varetager alle driftsopgaver inden for kloakområdet, herunder gennemførelse af tiltagene i Spildevandsplan med tilhørende tillæg. Langeland Forsyning A/S Nørrebro 207A 5900 Rudkøbing Tlf

4 4 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Spildevandsforhold - Status Områderne er fælleskloakeret i et etstrengssystem med afløbskoefficient fra 0,28 til 0,40. Spildevandet renses på Rudkøbing renseanlæg. Ved Børnehaven Engdraget er der placeret et overløbsbygværk og et bassin i udearealerne til børnehaven. Placeringen gør oprensning og vedligehold meget vanskelig. overløbsbygværk Eksisterende kloakoplande Røde områder fællessystem Blå områder separatsystem I forbindelse med registreringen af kloaksystemets tilstand i området er det konstateret at en del af ledningerne er i ringe fysisk stand og har en for lille kapacitet, hvilket har resulteret i mange overløb af opspædet spildevand til Vejlerenden samt en del kælderoversvømmelser. Fysisk index: Rød: lav restlevetid Gul: mellem restlevetid Grøn: god tilsltand Tilbageholdelse af papir og andre større partikler sker ikke efter hensigten, og der kan efter større regnskyl ofte findes papir m.m ved Vejlen ved udløbet fra overløbsbygværket. Overløbet træder ofte i kraft pga. for lille kapacitet i ledningerne. Der er i gennemsnit antal overløb pr. år. Ved pumpestationen på Spangevej er der et nødoverløb, som kommer i brug 1-2 gange om året. Opserverede kælderoversvømmelser Overløb ved Vejlerenden. 4

5 5 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Spildevandsforhold - Plan Oplandene ændres således at vejene Skovbakken, del af Sommerlyst, del af Ringvejen, del af Jens Winthersvej og del af Humblevej ændres til separatkloakeret opland. Enkelte udvalgte ejendomme semisepareres. Det eksisterende bassin og overløb ved børnehaven Engdraget nedlægges og i stedet etableres et mindre rørbassin i vejareal. Efter projektets gennemførelse forventes antallet af overløb med opspædet spildevand til Vejlerenden at kunne reduceres væsentligt i forhold til i dag se tabellen nedenfor. Bygværk/ Belastning Børnehaven Spangevej 1-2 Antal overløb pr. år I dag Antal overløb pr. år efter Max. 1 0,5-1 Det forventes desuden at kunne reducere mængden af kælderoversvømmelser væsentligt. Nye kloakoplaområder Lyseblå skraveret opland: planlagt separatkloakeret Mørkeblå skraveret opland: planlagt semiseparatkloakeret Røde områder eksist. Fælleskloak Lyseblå områder eksist. Separatkloak Oplandet separatkloakeres med et nyt 2- strengssystem. Ledningerne dimensioneres for en afløbskoefficient på maks 0,50 svarende til de eksisterende forhold. Såfremt området befæstes til en afløbskoefficient der overtiger 0,50 skal der etableres afløbsstyring i form af vandbremse og forsinkelsesbassin inden tilslutning til spildevandsforsyningens regnvandsledning. De nye oplandsgrænser kan ses på Kortbilag 2 planlagte kloakoplande. Adresseliste over de berørte ejendomme fremgår af Bilag 1. Tekniske forhold. Nye regnvands og spildevandsstikbrønde placeres normalt i umiddelbar nærhed af de eksisterende stikledninger/stikbrønde. Drænvand: I det separatkloakerede opland, må kun omfangsdræn fra bygninger tilsluttes spildevandsforsyningens regnvandssystem. Al øvrig drænvand må ikke kobles på spildevandsforsyningens ledningssystem. Separatkloakeringen af området indgår i en optimering af det overordnede kloaknet. Ved at udlede al regnvandet fra området direkte til recipient reduceres den mængde opspædet spildevand, der under regn belaster ledninger, anlæg og renseanlæg nedstrøms. Den nye regnvandsledning ledes til Vejlerenden via et nyt regnvandsudløb syd for Langelandshallen. 5

6 6 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Tilslutningspligt Alle grundejere indenfor det på kortbilag 2 viste område vil blive berørt af tillægget. I alt 122 ejendomme se adresseliste bilag 1. Der er tilslutningspligt til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg for en ejendom, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Ejendommen skal separere spildevandet på ejendommen og tilslutte spildevandsledningen til spildevandsstikket og regnvandsledningen til det nye regnvandsstik. Kloakeringen skal udføres af en autoriseret kloakmester. I områder med semiseparering vil grundejeren få krav om at tilslutte spildevandsledningerne til spildevandstikket og en del af ejendommens regnvandsledninger til det nye regnvandsstik. I påbuddet fra kommunen vil det blive defineret, hvilken del af ejendommens regnvand, der skal tilsluttes. Grundejeren er forpligtet til at afholde udgifter til udførelse og vedligeholdelse af ledninger på egen matrikel. Dispensation. Der kan gives dispensation for tilslutningen til regnvandssystemet, såfremt ejer anlægger et godkendt LAR anlæg til håndtering af regnvandet på egen grund. Et LAR anlæg kan f.eks være en faskine, regnbed eller lign. På bilag 2 gives forslag til LAR anlæg. Ansøgning om dispensation og tilladelse til etablering af et LAR anlæg sendes til Langeland Kommune. Regnbed Arealafståelse og servitutpålæg Hvis spildevandsanlæg passerer privat grund vil ledningsarealet blive pålagt servitut, der efterfølgende begæres tinglyst. Berørte lodsejere får skriftlig information herom. Såfremt at der ikke kan opnås frivillig aftale om overtagelse af areal eller tinglysning af deklarationer i forbindelse med anlæg af spildevandstekniske anlæg giver dette tillæg til spildevandsplanen hjemmel til at gennemtvinge arealerhvervelserne og tinglysningerne ved ekspropriation. Miljømæssige forhold Vandområder Spildevandsplanen må ikke stride imod recipientkvalitetsplanen i Kommunen. Det vurderes at tiltagene i dette tillæg vil gavne tilstanden i Vejlerenden, idet mængden af overløb fra fællessystemet reduceres væsentligt. Naturbeskyttelse Der skal ikke etableres ledninger eller andet, der er i konflikt med naturbeskyttelsesloven. Planen er omfattet af museumsloven. Inden opstart af anlægsarbejderne kontaktes museet, de vurderer om der vil være behov for at foretage arkæologiske forundersøgelser. Grundvandsforhold Det berørte opland er beliggende i et område med drikkevandsinteresser udenfor indvindingsoplande samt beskyttelseszoner for almene vandforsyninger. Ændringerne er derfor ikke i strid med drikkevandsinteresser. Jordforurening Der skal rettes opmærksomhed på at der i området findes ejendomme som er kortlagt som forurenet ved Region Syddanmark på enten vidensniveau 1 eller 2. Der skal tages særlige forbehold, såfremt der skal graves i disse områder. Området ligger delvist indenfor områdeklassificeringen. Dette betyder, at der ved jordflytning skal udtages analyser af joden samt at jordflytning skal anmeldes. 6

7 7 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Økonomi Langeland Forsyning anlægger kloakanlægget udenfor skel. De enkelte grundejere vil skulle afholde udgifterne for separering af ledningerne på egen grund(eller evt. etablering af LAR anlæg). Anlægsudgifterne afhænger af de lokale forhold. Der vil ikke blive opkrævet yderligere tilslutningsbidrag for de i forvejen tilsluttede ejendomme. Tidsplan Området deles op i 7 etaper. Første etape forventes påbegyndt i foråret 2017 og sidste etape forventes afsluttet i foråret De enkelte grundejere vil blive nærmere orienteret om tidsplanen for projektet. Ansvar for kloakken Langeland Forsyning ansvar for etablering, drift og vedligehold af kloakledningerne frem til skel. Grundejeren ansvar for etablering, drift og vedligehold af kloakledningerne indenfor skel. Ansvarsforhold 7

8 8 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Offentlig høring Kommunalbestyrelsens forslag til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan skal offentliggøres i 8 uger. Det er i denne periode muligt at komme med indsigelser og kommentarer til det fremsendte forslag. Vedtagelsespåtegning Forslag til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Langeland Kommune er vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet den 31. august Forslag til tillægget fremlægges til offentlig høring i 8 uger fra den 19. september Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Langeland Kommune er endelig godkendt på kommunalbestyrelsesmødet den XXX. Klageadgang Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af tillæg til spildevandsplaner kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Planen kan indbringes for domstolen efter de generelle regler om domsprøvelse jf. MBL 101. Vedtaget d. Borgmester Miljøvurdering Langeland Kommune har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemført en screening for, om forslag til tillæg 4 til spildevandsplanen, vil kunne medføre påvirkninger af miljøet af en karakter og et omfang, der kræver, at der gennemføres en miljøvurdering. Tillæg 4 giver ikke mulighed for anlæg, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4, miljøvurderingslovens 3, stk.1 nr. 1. Langeland Kommune har vurderet, at internationale beskyttelsesområder ikke kan påvirkes af tillægget, iht. miljøvurderingslovens 3, stk. 1 nr. 2. Tillæg 4 til Spildevandsplanen lægger rammer for fremtidige anlægsarbejder og myndigheden har derfor behandlet forslaget herefter, således er nærværende screening udarbejdet til belysning af påvirkninger af miljøet, herunder også naturbeskyttelse og hensynet til borgerne. Langeland Kommune har således i henhold til miljøvurderingslovens 3 stk.1 nr. 3 gennemført en screening På baggrund af screeningen i henhold til miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3, vurderes det samlet set, at der er tale om en miljømæssig forbedring og at indholdet af tillæg 4 ikke muliggøre anlægsarbejder, der kan påvirke miljøet i væsentlig grad og at der derfor ikke skal gennemføres en yderligere miljøvurdering af planen Konklusion Tillæg 4 til Spildevandsplan , vurderes ikke at give en væsentlig påvirkning af miljøet, og er derfor ikke miljøvurderet. 8

9 9 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Kortbilag 1, eksisterende kloakoplande Blå oplande: separatkloakeret Røde oplande: fælleskloakeret 9

10 10 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Kortbilag 2, planlagte kloakoplande Lyseblå oplande: separatkloakeret Lyseblå skraveret opland: planlagt separatkloakeret Mørkeblå skraveret opland: planlagt semiseparatkloakeret Røde oplande: fælleskloakeret 10

11 11 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Bilag 1- Adresseliste ejendomme som vil få krav om at tilslutte ejendommens regnvandsledninger til det nye stik eller evt. etablere en LAR løsning til håndtering af regn og overfladevand på egen grund VEJNAVN HUSNR POSTNR POSTDIST ENGDRAGET Rudkøbing ENGDRAGET Rudkøbing ENGDRAGET 17A 5900 Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing JENS WINTHERS VEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ 17A 5900 Rudkøbing HUMBLEVEJ 17B 5900 Rudkøbing HUMBLEVEJ 17C 5900 Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing HUMBLEVEJ Rudkøbing Plan Semiseparering Semiseparering Semiseparering Semiseparering Semiseparering 11

12 12 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Adresseliste bilag 1 forsat VEJNAVN HUSNR POSTNR POSTDIST Plan GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing GRØNNINGEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing RINGVEJEN Rudkøbing 12

13 13 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Adresseliste bilag 1 forsat VEJNAVN HUSNR POSTNR POSTDIST Plan SPODSBJERGVEJ Rudkøbing SPODSBJERGVEJ 52A 5900 Rudkøbing SPODSBJERGVEJ 52B 5900 Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN Rudkøbing SKOVBAKKEN 20A 5900 Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing Semiseparat SOMMERLYST Rudkøbing Semiseparat SOMMERLYST Rudkøbing Semiseparat SOMMERLYST Rudkøbing Semiseparat 13

14 14 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Adresseliste Bilag 1 forsat VEJNAVN HUSNR POSTNR POSTDIST Plan SOMMERLYST Rudkøbing Semiseparat SOMMERLYST Rudkøbing Semiseparat SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing SOMMERLYST Rudkøbing 14

15 Bilag 2 LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

16 Regnvand i haven LAR løsninger Bilag 2 Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal Anvendelse af Regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder på tage og øvrige hårde overflader i haven, ledes normalt via kloakken bort fra grunden og ud af naturens vandkredsløb. Lokal nedsivning fungerer ved, at regnvandet i stedet ledes ud i haven, hvor det siver ned i jorden og bliver til grundvand. Hvorfor skal vi nedsive regnvand? Klimaforandringerne giver mere regn og kraftigere regnbyger, og flere steder skaber klimaforandringerne oversvømmelser i kældre og på lavtliggende områder. Langeland Kommune er derfor interesseret i, at grundejere nedsiver regnvand i haven, da det vil mindske belastningen på byens kloakker. Måske er der ikke problemer med oversvømmelser i dit kvarter, men regnvandet fra din grund er måske med til at skabe oversvømmelser i andre områder af byen. Kan regnvand nedsive i din have? Ikke alle haver er egnede til nedsivning af regnvand. Hvis jordbunden er meget leret eller fugtig, kan nedsivning af regnvand være en dårlig løsning. En kloakmester kan ved hjælp af en nedsivningstest vurdere om din have er egnet til nedsivning af regnvand. Du kan også selv prøve at lave en nedsivningstest se vejledning på bilag 3 Må man selv etablere et LAR anlæg og skal der søges tilladelse ved Langeland Kommune? Regnvand der afstrømmer fra befæstede arealer (tage, asfalt-, flisebelægninger m.v.) kaldes overfladevand, og er at betragte som spildevand i miljøbeskyttelseslovens forstand. Som udgangspunkt skal Langeland Kommune derfor altid meddele tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven såfremt overfladevand skal nedsives til undergrunden, udledes til vandløb eller tilsluttes kloak (det gælder både fælles private kloakker og spildevandsforsyningens spildevands system. Tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven Nedsivningstilladelser Ansøgning om etablering af LAR-løsninger, der medfører nedsivning af overfladevand til undergrunden, skal sendes til Langeland Kommune, Infrastruktur, som meddeler tilladelse til nedsivning af overfladevand efter miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 4. Tilslutningstilladelser til kloak Ansøgning om etablering af LAR-løsninger, der medfører afledning/overløb af overfladevand til en fælleskloakledning eller en separat regnvandsledning skal sendes til Langeland Kommune Infrastruktur, som meddeler tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 3. REGNVAND I HAVEN 1

17 Regnvand i haven LAR løsninger Bilag 2 Udledningstilladelser til vandløb, søer eller havet Ansøgning om etablering af LAR-løsninger, der medfører udledning af overfladevand til vandløb, søer eller havet, skal sendes til Langeland Kommune, Infrastruktur, som meddeler udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1. Hvad må jeg selv lave, og hvad kræver en autoriseret kloakmester? Det eneste i kloaksystemet man selv må udføre uden autorisation, er etablering af nedsivningsløsninger og lignende med tilhørende kloakledninger til bortledning af regnvand fra tage og befæstede arealer. Afkobling og tilslutning til kloaksystemet må derimod kun udføres af en autoriseret kloakmester. Den præcise undtagelsesbestemmelse fra kravet om autorisation, jf. bekendtgørelse nr. 1047af 8. december 2003 om undtagelse fra krav om autorisation som kloakmester, lyder: 1. Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester er udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger. Stk. 2. Undtagelsen er betinget af, at anlægget anbringes på ejendommens egen grund og i øvrigt udføres efter de gældende forskrifter i Bygningsreglementet og bestemmelser udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Stk. 3. Undtagelsen giver ikke ret til uden autorisation som kloakmester at foretage afpropning eller øvrige indgreb i eksisterende afløbsinstallationer, ligesom udførelse af afløbsinstallationer i forbindelse med udførelse af regnvandsanlæg til brug af regnvand, til wc-skyl og vaskemaskiner ikke omfattes af undtagelsesbestemmelsen Nedsivningsmetoder På de følgende sider er der vist en række eksempler på, hvordan regnvand kan nedsives i haven. I Rørcenteranvisning 016- anvisning for håndtering af regnvand på egen grund findes der en mere detaljeret gennemgang af de forskellige metoder. Herudover findes der på hjemmesiden eksempler på nedsivning af regnvand i Danmark og beregningsprogrammer til dimensionering af anlæggene. Forpligtelser En LAR-løsning skal etableres, vedligeholdes og drives af grundejeren. Såfremt der gives tilladelse til etablering af et LAR anlæg på ejendommen, vil der blive indført et notat i BBR om, at ejendommen håndterer regnvand på egen grund. Regnbede Et regnbed er en udgravet lavning i haven, hvor regnvand fra tage og hårde overflader på grunden kan samles under regn og langsomt sive ned i jorden. I regnbedet kan der plantes buske, stauder og prydgræsser, som kan tåle at stå i vand, men som også REGNVAND I HAVEN 2

18 Regnvand i haven LAR løsninger Bilag 2 tåler, at regnbedet i perioder tørrer ud. Tørkeperioderne sikrer desuden, at myg og andre insekter ikke kan udklækkes i regnbedet. Fordele ved regnbede Regnbedet giver spændende nye muligheder for beplantning i haven. Du kan selv etablere Regnbedet og det er billigt og simpelt at etablere. Ulemper ved regnbede Regnbedet kræver jævnlig pleje, hvis det skal være pænt Regnbedet er pladskrævende, hvis jordbunden er leret Krav til anlæg Regnbede skal placeres på arealer, der skråner væk fra nærliggende bygninger afstandskrav mindst 2 meter fra beboelse uden kælder og mindst 5 m fra beboelse med kælder. Afstand til grundvandspejl skal være mindst 1 meter. Regnbedet skal dimensioneres efter jordens nedsivningsevne, og der skal foretages en nedsivningstest for korrekt dimensionering. På findes beregningsprogrammer til dimensionering. Der bør etableres overløb fra regnbedet, for at sikre imod at store regnskyl skader omgivelserne. Overløb kan laves til et andet regnbed, en faskine eller til græsareal. Kræver tilladelse fra Langeland Kommune. Faskiner En faskine er i princippet et hulrum under jorden, som regnvandet ledes ned i. Fra faskinen siver regnvandet ud i jorden og ned til grundvandet. En faskine er typisk opbygget af plastkassetter, men kan også opbygges med eksempelvis sten. Valget af faskine type har betydning for størrelsen på faskinen. Plastkassetter er hule, og kan derfor opmagasinere mere vand end stenfaskiner. REGNVAND I HAVEN 3

19 Kræver tilladelse fra Langeland Komm Regnvand i haven LAR løsninger Bilag 2 Fordele med faskiner Faskinen er ikke synlig i haven Faskinen optager ikke plads i haven Ulemper med faskiner Faskinens sandfang skal renses jævnligt Anlæg af faskiner kræver et stort gravearbejde Krav til faskiner Faskiner skal etableres mindst 5 met huse med kælder og mindst 2 meter Afstanden fra vandløb, søer og have hvortil der er krav om drikkevandskv meter. Afstand til grundvandsspejl skal være faskinens bund. Der skal placeres en sandfangsbrønd vandet løber til faskinen. Faskinen skal dimensioneres efter jo skal foretages en nedsivningstest for findes beregnin dimensionering. Nedsivning i græsplæne og simpleste måde at nedsive regnvand på er at lede græsplænen. Regnvand ledes lettest fra nedløbsrøret og via en åben rende. Ved nedsivning på græsplænen er det vandet ledes væk fra husets sokkel. Det er også vigtigt at græsplænen ikke skråner så meget, at vandet strømmer overfladen, og evt. løber ind i naboens have i stedet for Den billigste vandet ud på ud i plænen vigtigt, at sikre, at af på at nedsive. REGNVAND I HAVEN 4

20 Regnvand i haven LAR løsninger Bilag 2 Fordele ved nedsivning i græsplæne Nedsivning i græsplæne er billig at anlægge Vedligeholdelse består i almindelig græsslåning Havens udtryk ændres ikke Ulemper ved nedsivning i græsplæne Græsplænen bliver sumpet, når det har regnet Krav til nedsivning i græsplæne Nedsivningen skal etableres mindst 5 meter fra huse med beboelse eller huse med kælder og mindst 2 meter fra skel. Afstandskrav kan lempes, hvis terrænet falder kraftigt bort fra huset. Fald på terræn bort fra huset: 20 for jord, 15 for fliser og fald på render: 20 For at nedsive i græsarealet bør man kende jordens nedsivningsevne og der bør foretages en nedsivningstest for korrekt dimensionering. På findes beregningsprogrammer til dimensionering. Vedligeholdelse omfatter: fejning af tilløbs render og alm. vedligehold af tagrender. Kræver tilladelse fra Langeland Kommune. Grønne tage Grønne tage er en arkitektonisk flot løsning, og samtidig en løsning der kan forlænge tagets levealder og have en positiv virkning på indeklimaet i huset. Et grønt tag er samtidig med til at øge mængden af natur i dit kvarter. Fra et grønt tag fordamper omkring halvdelen af det vand, som falder på taget i løbet af et år. Det er derfor nødvendigt, at et grønt tag også har tagrender, og kan aflede vand til nedsivning et andet sted på grunden. Det er muligt at anlægge grønt tag på eksisterende byggeri, hvis tagkonstruktionen kan bære den ekstra vægt. Taghældningen anbefales maksimalt at være 30 grader, da beplantningen ellers kan skride af fladen. REGNVAND I HAVEN 5

21 Regnvand i haven LAR løsninger Bilag 2 Fordele Et grøn tag optager en stor del af den nedbør der falder på taget Vegetationsmåtter isolerer godt for både kulde og støj Et grønt tag giver liv i bybilledet og er smukt at se på Ulemper Ikke alle tage kan bære vegetationens vægt Bør dimensioneres og udføres af fagpersonale Krav til grønne tage Lokalplaner kan indeholde retningslinjer og krav for tag Der kan være begrænsninger for bevaringsværdige og f Etablering af et grønt tag kræver en byggetilladelse fra ejendommen. Tagets opbygning og kapacitet skal kunn Skal vandes i tørre perioder. Bare pletter skal efterplan Andre Løsninger Opsamling En regnvandstønde er en simpel og billig løsning til opsamling og anvendelse af regnvand til havevanding. En regnvandstønde er dog ikke en løsning, der kan stå alene. Hvis tønden bliver fuld, skal vandet kunne ledes et andet sted hen, for eksempel til nedsivning i græsplænen. Fordele Nemt og billigt at installere og vedligeholde Regnvandet kan bruges til havevanding, bilvask m.m Ulemper Der sker ingen rensning af vandet Pollen og blade kan give dårlig vandkvalitet og lugt Vand fra tage af eternit, kobber og zink må ikke benyttes til REGNVAND havevanding I HAVEN af grønsager, som senere skal spises 6

22 Regnvand i haven LAR løsninger Bilag 2 Krav til regnvandsbeholder Regnvandsbeholdere skal være så store som muligt. De skal anbringes, så overbelastning ikke skader murværk og fundament. Der skal etableres overløb fra beholderen til græsplæne eller nedsivningsanlæg. Disse anlæg skal udføres som vist under nedsivning i græsplæne og nedsivning i faskine side 4 og 5. Beholderen skal tømmes og renses efter behov(når vandet lugter eller er misfarvet). Beholderen bør tømmes før frostperioder. Tagrender og nedløbsrør skal renses. Permeable belægninger Permeable belægninger lader regnvandet sive ned ved hverdagsregn. Det kan for eksempel være: Særlige vandgennemtrængelige fliser Fliser med brede fuger Græsarmeringssten Asfalt med lufthuller Grus Plastikmåtter til at lægge i græsplænen Fordele Kan erstatte eksisterende faste belægninger Kræver ikke meget vedligehold Ulemper Anbefales ikke på stejle skråninger pga. risiko for skred REGNVAND Risiko I HAVEN for tilstopning og ukrudtsvækst ved dårlige 7 vedligeholdelse Opbygning under belægningen skal kunne tåle nedsivning.

23 Regnvand i haven LAR løsninger Bilag 2 Krav til permeable belægninger For at nedsive i permeable belægninger bør man kende jordens nedsivningsevne og der bør foretages en nedsivningstest for korrekt dimensionering. På findes beregningsprogrammer til dimensionering. Belægningen og underbygningen skal dimensioneres for den aktuelle trafikbelastning. Kræver jævnlig fejning og ukrudtsbekæmpelse. Kræver tilladelse fra Langeland Kommune. Grøft og trug Regnvand fra tage eller belægninger kan ledes til grøfter eller trug. Her kan det strømme videre samtidig med, at der kan ske en fordampning eller nedsivning af vandet. Grøfter og trug adskiller sig fra hinanden ved, at grøfter primært nedsiver og fungerer som magasin, mens trug primært transporterer og nedsiver. Grøfter og trug kan dimensioneres til at håndtere både hverdagsregn og skybrud. Grøfter kan være traditionelle fordybninger i terrænet belagt med græs eller sten. De kan opmagasinere vandet, indtil det enten ledes videre eller siver ned. De kan også forsynes med et drænrør eller en faskine i bunden. Filterjord i bunden kan filtrere urenheder i regnvandet. Grøfter er 1-2 meter dybe udgravninger eventuelt fyldt med stenmateriale Skal forsynes med brønde til inspektion og rensning, hvis der er drænrør eller faskine i grøften Trug er fordybninger i terrænet, som er dækket med græs eller anden bevoksning. De kan aflede og nedsive regnvandet, hvis jordbunden er egnet. Det er vigtigt, at vandets hastighed er lav, så partikler kan holdes tilbage, og truget dermed er med til at rense vandet. Trug kan erstatte traditionelle ledninger og nedløbsbrønde langs veje. Kan laves med direkte nedsivning, med dræn under eller med gennemtrængelig bund. Kan laves med små dæmninger i hældende terræn. Fordele Nem og billig at anlægge God forsinkelse af regnvandet Høj rekreativ værdi REGNVAND Ulemper I HAVEN 8 Risiko for erosion ved kraftigt regnvejr Udskiftning af filtergrus hvert år.

24 Regnvand i haven LAR løsninger Bilag 2 Krav til grøfter og trug Vandet fra grøfter og trug kan ledes videre til andre LAR- anlæg som regnbede, bassiner eller faskiner. For at nedsive i grøfter og trug bør man kende jordens nedsivningsevne og der bør foretages en nedsivningstest for korrekt dimensionering. På findes beregningsprogrammer til dimensionering. Der bør være god afstand til grundvandet. Grøfter og trug skal projekteres så vandet ved overløb fra grøften ledes til områder, hvor der sker mindst mulige skader ved oversvømmelse. For flere oplysninger: Rørcenteranvisning 016- anvisning for håndtering af regnvand på egen grund ( REGNVAND I HAVEN 9

25 Bilag 1 Simpel nedsivningstest i private haver Rørcentret, maj 2012 Nedsivningstest - Bilag 1 til Rørcenter-anvisning 016

26 Nedsivningstest Når et nedsivningsanlæg skal dimensioneres, er det vigtigt at kende jordens infiltrationsevne på grunden. I dette bilag vises det, hvordan infiltrationsevnen kan fastlægges med en simpel nedsivningstest. Nedsivningstesten afsluttes med, at synkehastigheden beregnes. I nedenstående eksempel er det vist, hvordan synkehastigheden beregnes ud fra målingerne i nedsivningstesten. Beregningseksempel: Nedsivningstesten for to forskellige prøver angiver, at vandet synker 50 mm på 10 min. i prøve (A) og 60 mm på 10 min. i prøve (B). Synkehastigheden i prøve (A) i mm pr. sekund bliver så: 50 mm = 0,0833 mm/s 10 min x 60 sek og synkehastigheden i prøve (B) i mm pr. sekund bliver: 60 mm = 0,100 mm/s 10 min x 60 sek For at få værdien i meter pr. sekund, divideres tallene med Dvs synkehastighederne i de to prøver bliver: 8,3 x 10-5 m/s for prøve (A) og 1 x 10-4 m/s for prøve (B) Den synkehastighed, som skal benyttes til dimensionering af nedsivningsanlægget, er den mindste af de 2 værdier altså 8,3 x 10-5 m/s. 1 Udstyr Haveslange, skovl, grus, retskinne og målestok/ målebånd. Side 2 Nedsivningstest - Bilag 1 til Rørcenter-anvisning 016

27 2 Græstørv Først bortgraves græstørv. Selve prøvehullet skal laves ved den forventede bund af faskinen. 3 Prøvehul Prøvehullet skal graves min. 0,25 m x 0,25 m og mindst 0,3 m dybt. Der hældes ca. 5 cm grus i bunden af prøvehullet. 4 Vand - mætning Vandmætning af jorden kan begynde. Der fyldes min. 0,20 m vand over gruslaget. Nedsivningstest - Bilag 1 til Rørcenter-anvisning 016 Side 3

28 5 Vand - mætning Hullet holdes fyldt i ca. 30 min. I våde perioder (med meget regn) kan dette nedsættes til 15 min. 6 Forsøget starter Synkehastigheden måles. Hvis synkehastigheden er næsten ens ved 2 målinger efter hinanden kan forsøget begynde. 7 Forsøget starter ikke Hvis synkehastigheden ikke er ens ved 2 målinger efter hinanden fortsættes vandmætningen. Side 4 Nedsivningstest - Bilag 1 til Rørcenter-anvisning 016

29 8 Synkehastighed Prøvehullet fyldes med vand. Der lægges en retskinne over hullet, og herfra måles nedstik til vandoverfladen. 9 Måling Der måles, hvor langt vandet synker i en given tidsperiode (fx 10 min.). Mål synkehastigheden flere gange. 10 Beregning Synkehastigheden omregnes til m/s. Herefter kan testen afsluttes og hullet tildækkes. Nedsivningstest - Bilag 1 til Rørcenter-anvisning 016 Side 5