KULTUR OG UDDANNELSE. Temadepartement Struktur- og Samhørighedspolitik ANALYSE AF DEN AKADEMISKE KARRIERE OG ERHVERVSKARRIERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTUR OG UDDANNELSE. Temadepartement Struktur- og Samhørighedspolitik ANALYSE AF DEN AKADEMISKE KARRIERE OG ERHVERVSKARRIERE"

Transkript

1 UNDERSØGELSE Temadepartement Struktur- og Samhørighedspolitik ANALYSE AF DEN AKADEMISKE KARRIERE OG ERHVERVSKARRIERE FOR EUROPASKOLERNES DIMITTENDER SAMMENFATNING KULTUR OG UDDANNELSE 2008 DA

2

3 Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker Temadepartement Struktur- og Samhørighedspolitik KULTUR OG UDDANNELSE ANALYSE AF DEN AKADEMISKE KARRIERE OG ERHVERVSKARRIERE FOR EUROPASKOLERNES DIMITTENDER SAMMENFATNING IP/B/CULT/IC/2007_073 13/10/2008 PE DA

4 Denne undersøgelse er bestilt af Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg. Dokumentet er udgivet på følgende sprog: - original: EN. - oversættelser: DE, FR. Forfatter: Ansvarlig tjenestemand: van Dijk Management Consultants (Bruxelles) Liège universitet Constanze Itzel Temadepartement Struktur- og Samhørighedspolitik Europa-Parlamentet B-1047 Bruxelles Redaktionen er afsluttet i oktober Denne undersøgelse er tilgængelig på Internet-webstedet: Bruxelles, Europa-Parlamentet, Synspunkterne i dette dokument er alene forfatternes ansvar og gengiver ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. Eftertryk og oversættelse er tilladt med angivelse af kilde, dog ikke til kommercielle formål. Udgiveren skal orienteres på forhånd og tilsendes et eksemplar.

5 Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker Temadepartement Struktur- og Samhørighedspolitik KULTUR OG UDDANNELSE ANALYSE AF DEN AKADEMISKE KARRIERE OG ERHVERVSKARRIERE FOR EUROPASKOLERNES DIMITTENDER SAMMENFATNING IP/B/CULT/IC/2007_073 PE DA

6

7 Akademisk karriere og erhvervskarriere for Europaskolernes dimittender Sammenfatning Undersøgelsen af den akademiske karriere og erhvervskarriere for Europaskolernes dimittender, der fandt sted i perioden februar-september 2008, var primært baseret på svarene på en elektronisk rundspørge fra knap dimittender (helt nøjagtigt 2.987). Det skal bemærkes, at dette tal udgør ca. 8,5 % af det antal dimittender (ifølge vores bedste vurdering af dette antal), der har opnået bevis for den europæiske studentereksamen, siden systemet med Europaskoler blev oprettet for omkring 50 år siden. Denne procentdel kan virke meget lav, men i betragtning af at Europaskolerne ikke systematisk indsamler og ajourfører oplysninger om, hvor deres dimittender befinder sig, og kun har registreret forældrenes adresser (som heller ikke ajourføres, når først børnene har forladt Europaskolerne), kan den faktisk opfattes som værende ganske fornuftig. Blandt respondenterne er 53 % over 26 år og kan således forventes at have afsluttet deres akademiske uddannelse og indledt en erhvervskarriere. Ud af disse er ca. tre ud af 10 over 40 år og ca. en ud af 10 over 50 år, hvorved det kan konkluderes, at svarene omfatter et betydeligt antal dimittender, hvis erhvervskarriere kan opfattes som værende veletableret, selv om der uden tvivl er en skævhed i respondenterne til fordel for de yngste grupper. Svarenes repræsentativitet bekræftes ligeledes af antallet af respondenter i forhold til skolernes størrelse. 71 % af respondenterne dimitterede fra en "stor" skole i Bruxelles eller Luxembourg, mens 29 % dimitterede fra en af de andre "mindre" skoler, hvilket skal sammenholdes med den nuværende fordeling på henholdsvis 60 % og 40 %. Man skal dog ikke glemme, at de mindre skoler er de nyeste, så deres andel af antallet af dimittender skal være lavere end deres andel af den aktuelle skolebefolkning. Også begge køn er stort set ligeligt repræsenteret. 55 % af svarene kom fra kvindelige dimittender og 45 % fra mandlige dimittender, og disse tal skal sammenholdes med den nuværende fordeling på 51 % piger og 49 % drenge (så der er en lille, men acceptabel skævhed til fordel for de kvindelige respondenter). Når der ses bort fra respondenter med dobbelt statsborgerskab, er 49 % af respondenterne statsborgere i en af de oprindelige EU6- medlemsstater, 14 % er statsborgere i EU10-\EU6-medlemsstater, og 26 % er statsborgere i de medlemsstater, der er kommet til senere. For så vidt angår dimittendernes modersmål, har 65 % af respondenterne et af Europaskolernes tre såkaldte arbejdssprog (engelsk, fransk og tysk) som modersmål, mens resten har et af de øvrige officielle sprog eller et ikke-eu27-sprog som modersmål (og 17 % erklærer, at de har mere end et modersmål). Endelig skal det nævnes, at 54 % af respondenterne udelukkende gik på en Europaskole, og at hele 81 % fulgte hele overbygningen (syv år) på en Europaskole, så det kan med rimelighed antages, at de kendte systemet godt nok til at deltage i undersøgelsen. Før vi går i detaljer med analysen af de modtagne svar, vil vi gerne belyse resultaterne af vores analyse af de vigtigste læseplaner i Europaskolesystemet med henblik på at understrege uddannelsessystemets styrker og svagheder, som de bedømmes ud fra disse officielle retningslinjer. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at Europaskolerne lægger stor vægt på sprogundervisning, enten separat eller i forbindelse med integreret læring af indhold og sprog, f.eks. historie og geografi. Som det fremgik af analysen af de modtagne svar (se infra), synes denne undervisning at være et rigtig godt udgangspunkt for eleverne til en ofte international (eller interkulturel) akademisk karriere og/eller erhvervskarriere, selv om indholdet af læseplanerne i de fleste sprogklasser ikke falder ind under det, der på det seneste er blevet en standard inden for området, nemlig de fælles europæiske referencerammer for sprogundervisning og sprogindlæring. Ud over sprogundervisning ligger Europaskolerne også over gennemsnittet (sammenlignet med de nationale uddannelsessystemer i EU, som er blevet analyseret af Eurydice), for så vidt angår undervisning i naturvidenskabelige fag (biologi, kemi og fysik). Vi har uden tvivl som en følge heraf bemærket, at antallet af dimittender, som vælger videregående uddannelser inden for disse områder, ligger over det europæiske gennemsnit, især for piger. 1 PE

8 Academic and professional careers of graduates of the European Schools Konsulenterne har endvidere analyseret de foranstaltninger, der iværksættes til fordel for elever med indlæringsvanskeligheder. Vigtigheden af disse foranstaltninger skal ses i lyset af, at Europaskolerne kun tilbyder en enkelt type undervisning (selv om eleverne kan vælge mellem en lang række valgmuligheder inden for denne undervisningstype), som ruster eleverne til en akademisk karriere, og ikke tilbyder nogen faglig eller kunstnerisk uddannelse. Med andre ord kan elever, som har svært ved at klare det tilbudte program, ikke bare skifte til en bedre egnet type undervisning inden for systemet. Det er derfor nødvendigt at forsøge at hjælpe dem med at overvinde deres indlæringsvanskeligheder så meget som muligt, især når disse vanskeligheder skyldes sproglige problemer (hvilket også understreger SWALS-foranstaltningernes vigtighed (foranstaltninger til fordel for elever uden egen sprogafdeling)). Det skal bemærkes, at støtteforanstaltningerne ikke er begrænset til disse tilfælde, men også omfatter mere generel støtteundervisning i forbindelse med forskellige indlæringsvanskeligheder samt foranstaltninger til integration af elever med særlige pædagogiske behov. På trods af disse foranstaltninger ligger antallet af elever, som går en klasse om, stadig en smule over det europæiske gennemsnit og berører ca. en ud af fire drenge og en ud af syv piger. Det er i denne forbindelse relevant at bemærke, at det ifølge respondenterne skyldes sprogundervisningen (som separat fag eller i forbindelse med integreret læring af indhold og sprog) i næsten lige så høj grad som undervisningen i naturvidenskabelige fag, at eleverne går en klasse om, eftersom det i begge tilfælde sker for ca. en ud af fire elever. Konsulenterne har endvidere forsøgt at opstille anbefalinger i et separat bilag, ikke så meget med henblik på at forbedre det nuværende system, der, som det også fremgår af svarene (se infra), kan opfattes som værende ganske succesfuldt, men snarere med henblik på at få de nationale uddannelsessystemer i EU til at overtage nogle af dets styrker. Men før vi går i detaljer, er det bedst at analysere svarene og se, i hvilken udstrækning de understøtter resultaterne af analysen af Europaskolernes program. Generelt ruster Europaskolerne deres dimittender rigtig godt til en akademisk karriere, eftersom 94 % af respondenterne indledte en sådan. Heraf opnåede otte ud af ni mindst en bachelorgrad eller tilsvarende. Det er endvidere værd at bemærke, at et stort antal dimittender (38 %) studerer på mere end en skole eller mere end et universitet, og at dette kun i få tilfælde (ca. et ud af tre) skyldes, at det ikke lykkes dem at få et bevis på den første skole eller det første universitet, de går på. I næsten 30 % af tilfældene ligger den første skole eller det første universitet derudover i et land, der hverken er deres oprindelsesland eller det land, de gik på en Europaskole i (i næsten det samme antal tilfælde, dvs. 29 %, er dette ensbetydende med, at det primære undervisningssprog ikke er deres modersmål med andre ord bekræftes den geografiske mobilitet af den sproglige fleksibilitet). Dette er i tilstrækkelig grad bevis for de akademiske dimittenders store mobilitet, som endvidere bekræftes af deres erhvervskarriere (se infra). Bemærk endvidere, at denne mobilitet ikke skyldes, at respondenterne fandt niveauet for modersmålsundervisningen for lavt til at indlede en akademisk karriere på det pågældende sprog. Alt efter sprog var kun mellem 1 % og 3 % af den opfattelse, at niveauet ikke var højt nok. Denne vurdering af, hvordan Europaskolerne ruster deres dimittender til de videregående uddannelser, bekræftes af, at mellem 80 % og 85 % af dimittenderne alt efter modersmål følte sig lige så godt eller endnu bedre rustet end deres medstuderende på skoler eller universiteter. Der er i øvrigt ikke nogen egentlig forskel på vurderingen hos dimittender fra store og små skoler. På den anden side skulle 86 % af dimittenderne bruge op til fire år på at få en bachelorgrad, og 84 % op til seks år på en kandidatgrad, hvilket antyder, at en del klasser er blevet gået om på de videregående uddannelser. PE

9 Akademisk karriere og erhvervskarriere for Europaskolernes dimittender Andelen af dimittender, der valgte naturvidenskab som videregående uddannelse (20 %), er markant højere end det europæiske gennemsnit (11 %), og dette i endnu højere grad for piger end drenge. Ud over sprogundervisningens åbenlyse betydning lægges der i Europaskolesystemet endvidere stor vægt på undervisningen i naturvidenskabelige fag, hvilket uden tvivl har påvirket dette valg. Den statistiske analyse bekræfter, at der absolut er en forbindelse mellem valget af naturvidenskabelige fag som valgfag på overbygningen og valget af naturvidenskabelige fag på de videregående uddannelser. I lyset af naturvidenskabens betydning i vores samfund kan dette aspekt af Europaskolesystemet betegnet som værende gunstigt. Analysen af de samfundsøkonomiske sektorer, inden for hvilke dimittenderne indleder deres erhvervskarriere, viser, at Europaskolesystemet sammen med den videregående uddannelse åbner op for en lang række jobmuligheder. Det er værd at bemærke, at 65 % af de mandlige og 55 % af de kvindelige dimittender betegner deres arbejdsmiljø i starten af deres karriere som internationalt, og disse tal stiger endda en smule på senere karrieretrin. Det er måske også værd at lægge mærke til, at kun 7 % indleder karrieren i en af de europæiske institutioner, på trods af at 68 % af dimittendernes familier hører til den såkaldte kategori I 1. Hvis man ser nærmere på anvendelsen af sprog i starten af erhvervskarrieren, kommer det ikke som nogen overraskelse, at 51 % af dimittenderne med engelsk som modersmål også primært anvender engelsk som kommunikationssprog i deres arbejdsmiljø. Dette er kun tilfældet for 38 % af det samlede antal dimittender med andre modersmål (dvs. 38 % af de elever, der har et andet modersmål end engelsk, anvender hyppigst deres eget modersmål i deres arbejdsmiljø), men dette gennemsnit skjuler store forskelle, som konsulenterne ikke har fundet nogen forklaring på. For de græske dimittender gælder dette kun 24 %, mens det for de portugisiske dimittender er næsten det dobbelte, nemlig 47 %. For de tyske dimittender, hvis sprog er et af Europaskolernes tre arbejdssprog, gælder det 32 %, hvilket er lavere end for f.eks. de nederlandske dimittender med 36 %. Disse tal stemmer i øvrigt overens med valget af sprog på de videregående uddannelser. Her kommer det igen ikke som nogen overraskelse, at 86 % af de studerende med engelsk som modersmål studerer på skoler eller universiteter på dette sprog, mens kun 62 % af de tysktalende dimittender tager en videregående uddannelse på tysk, hvilket er lavere end f.eks. de nederlandske dimittender, hvor tallet er 71 %. Familiernes sociale baggrund er ganske enestående, da 82 % af respondenterne kommer fra familier, hvor mindst en af forældrene har en bachelorgrad eller en endnu højere uddannelse. Dette er mellem fire og fem gange over det europæiske gennemsnit. Ikke desto mindre mente kun 47 % af respondenterne, at deres sociale baggrund har haft "afgørende betydning" for deres akademiske karriere, men når også de respondenter, der mente, at den har haft "nogen betydning" medregnes, stiger tallet til 82 %. Og selv om det er vanskeligt at sammenligne forældrenes jobniveauer, kan det med rimelighed fastsættes, at i ca. 55 % af tilfældene har en af forældrene et job på - eller som kan sammenlignes med - niveau A ( * ) eller B ( * ) i de europæiske institutioner. De af respondenterne anførte grunde til, at deres forældre sendte dem på Europaskole, er ligeledes blevet analyseret. Eftersom 68 % af eleverne kommer fra en kategori I-familie, var dette naturligvis den hyppigst anførte grund, efterfulgt af Europaskolernes multikulturelle karakter, det forhold, at de tilbyder modersmålsundervisning, undervisningens gode overordnede kvalitet, og på femtepladsen kom så den europæiske studentereksamen (som blev nævnt to gange færre end den væsentligste grund, altså kategori I. De øvrige grunde blev nævnt endnu færre gange). Analysen af grundene til, at eleverne gik ud af skolen, viser, at det stort set aldrig anføres, at 1 Elever, som mindst har en forælder, der arbejder for en europæisk institution. 3 PE

10 Academic and professional careers of graduates of the European Schools Europaskolesystemets undervisning er for dårlig. Tværtimod opfattes undervisningsniveauet (og især de punkter, hvor systemet vil have gode elever, dvs. sprog og naturvidenskabelige fag) som værende for højt for nogle elever, og da de svagere selv om de kan få støtteundervisning ikke har noget egentligt alternativ til at gå klasserne om, kan resultatet i sidste ende være, at de forlader systemet og fortsætter i et bedre egnet uddannelsessystem. Det er dog interessant at bemærke, at den hyppigst nævnte grund er, at forældrene (i praksis næsten udelukkende britiske statsborgere) sender deres børn på kostskole i deres hjemland, men det ser ud til, at dette har meget lidt eller slet ikke har noget at gøre med kvaliteten af Europaskolesystemet som sådan. Alt i alt er dimittenderne yderst tilfredse med kvaliteten af den undervisning, de modtog på en Europaskole, og kun 3 % af respondenterne oplyser, at de ikke vil sende deres egne børn på Europaskole, og at de ikke vil anbefale andre at gøre det. Andelen af dimittender, som fortsat har et positivt billede af deres ophold på en Europaskole (og som uden tvivl vil sende deres egne børn på Europaskole, hvis de får mulighed for det, eller som vil anbefale deres venner og familie at gøre det), svinger mellem 68 % og 74 % alt efter skolens størrelse (de store skoler har den højeste andel) og mellem 71 % og 74 % alt efter respondenternes køn (drengene har den højeste andel), hvor gennemsnittet ligger på 72 %. Endelig vedrørte det sidste analyserede emne dimittendernes kontakt med hinanden. Som det allerede er blevet nævnt, gjorde Europaskolerne selv tidligere kun meget lidt for at holde styr på deres dimittender, så det var interessant at se, om de holdt kontakten med hinanden på eget initiativ. Den arbejdsmæssige kontakt synes ikke at være særlig vigtig. Kun 11 % af respondenterne bekræfter, at de regelmæssigt er i kontakt med andre elever af arbejdsmæssige grunde, og dette tal skal ses i lyset af, at 7 % af respondenterne arbejder for en europæisk institution, hvor der er en del større chance for at møde gamle skolekammerater end i andre arbejdsmiljøer. Det skal dog bemærkes, at denne procentsats ikke i væsentlig grad hænger sammen med respondenternes alder, som til gengæld er afgørende, når man ser på elevernes kontakt med hinanden af sociale grunde. Her er den gennemsnitlige procentsats langt højere, idet 64 % af respondenterne oplyser, at de regelmæssigt har social kontakt med gamle skolekammerater, og denne sats ligger endda på hele 79 % lige efter endt skolegang (til og med 20 år) og ligger stadig på 68 % til og med 25 år, hvorefter den gradvist falder til ca. 50 %. Ud fra dette ser det ud til, at grundlaget for arbejdsmæssig kontakt kun i begrænset grad skabes på gymnasiet og sikkert i højere grad skabes på de videregående uddannelser og i forbindelse med selve erhvervskarrieren. Konsulenterne mener, at ovenstående oplysninger besvarer de spørgsmål, der blev stillet, eller med andre ord belyser de emner, der skulle undersøges i henhold til specifikationerne i undersøgelsens udbudsmateriale. Det er naturligvis ikke ualmindeligt, at svar på specifikke spørgsmål rejser nye spørgsmål, der enten kan besvares ud fra de allerede indsamlede oplysninger, kræver yderligere undersøgelser, eller som kan danne grundlag for en form for intellektuelt fornuftige formodninger. I lyset af de positive konklusioner vedrørende kvaliteten af Europaskolernes programmer og de muligheder, de bevisligt giver dimittenderne med hensyn til deres akademiske karriere og erhvervskarriere, rejser der sig to væsentlige spørgsmål. For det første: Hvad er det helt nøjagtigt for nogle aspekter eller begreber, der er specifikke for Europaskolesystemet, og som kan betegnes som værende systemets styrker? Og for det andet: Kan det ud fra et pædagogisk eller organisatorisk synspunkt 2 anbefales at "eksportere" dem til de nationale uddannelsessystemer? 2 Bemӕrk, at nogle af om ikke alle de specifikke elementer, der er med til at underbygge Europaskolesystemets styrker, kan vӕre forbundet med store omkostninger på grund af de ekstra ressourcer, de krӕver. Da de finansielle aspekter ikke er omfattet af denne analyse, tog konsulenterne ikke de finansielle elementer i betragtning under opstillingen af deres overvejelser. PE

11 Akademisk karriere og erhvervskarriere for Europaskolernes dimittender Konsulenterne er bekendt med de drøftelser, der for øjeblikket finder sted om dette emne, og mener, at følgende elementer eventuelt kan tages i betragtning i den beslutningstagningsproces, aktørerne for øjeblikket er i gang med: 1) Den europæiske studentereksamen baner naturligvis vejen for dimittenderne til skoler og universiteter i et EU-land efter eget valg, og som det fremgår af tallene, bruger 94 % af dimittenderne rent faktisk deres studentereksamen til at komme i gang med en videregående uddannelse. Størstedelen bruger endvidere studentereksamenens internationale dimension, eftersom 62 % af dimittenderne går på en skole eller et universitet i et land, der ikke er deres oprindelsesland. Den første procentsats (94 %) må ikke kun tilskrives den europæiske studentereksamen. Som det fremgår af undersøgelsen, har 82 % af dimittenderne en familiær baggrund, hvor mindst en af de to forældre har bestået en videregående uddannelse, og dette svarer nok ikke tilfældigt også til den andel af dimittenderne, der mener, at deres sociale baggrund har haft "nogen betydning" eller "afgørende betydning" for deres akademiske karriere. Den anden procentsats (62 %) hænger naturligvis sammen med den europæiske studentereksamen, men dette dokument letter kun adgangen til skoler og universiteter i et hvilket som helst land i EU, men garanterer ikke som sådan, at indehaverne klarer sig godt på disse skoler og universiteter, da dette i langt højere grad afhænger af undervisningens kvalitet og kendskabet til det sprog, der undervises på på den videregående uddannelse, end af den europæiske studentereksamen som sådan. Det betyder, at det at eksportere konceptet med den europæiske studentereksamen til de nationale uddannelsessystemer i EU uden på samme tid at sikre, at undervisningen i fremmedsprog foregår på et tilstrækkeligt højt niveau, ikke nødvendigvis giver det ønskede resultat. 2) Som det fremgår af 1), kan det ikke understreges nok, at den høje kvalitet af undervisningen i fremmedsprog er af afgørende betydning. Det er allerede blevet gentaget i mange rapporter, at en af grundene til, at Europaskolerne klarer sig så godt i denne forbindelse ud over det store antal undervisningsperioder, der er afsat til fremmedsprog i Europaskolernes program, og det forhold, at undervisningen i et andet sprog allerede starter i en tidlig alder er, at der i systemet bruges indfødte lærere, ikke kun i de egentlige sprogtimer, men også når der bruges fremmedsprog i forbindelse med integreret læring af sprog og indhold (f.eks. historie eller geografi). Også her bør man se på, om det at eksportere konceptet med indfødte lærere og/eller integreret læring af sprog og indhold som sådan til de nationale uddannelsessystemer i EU vil give de samme resultater. Man skal jo ikke glemme, at det forhold, at eleverne på Europaskolerne rent faktisk er nødt til at bruge det/de fremmedsprog, de lærer, i hverdagen og til at kommunikere med deres skolekammerater, i vid udstrækning forbedrer deres kendskab til og brug af sproget/sprogene ("immediate pertinence" (øjeblikkelig relevans) ifølge Beatens Beardsmore). Dette flersprogede og multikulturelle miljø til og med gymnasiet er stadig en af Europaskolernes særlige kendetegn, som det kan være vanskeligt at genskabe i de nationale uddannelsessystemer, som i lyset af at flere og flere børn fra fremmede kulturer går i deres skoler primært synes at fokusere på hurtigt at lære børnene undervisningssproget og derfor ikke udnytter de muligheder, denne sproglige mangfoldighed tilbyder 3. En anbefaling om at gennemføre ændringer i de nationale uddannelsessystemer med henblik på at indføre fremmedsprog i en tidlig alder ville naturligvis kræve mange flere supplerende analyser end dem, man kan forvente i den undersøgelse, konsulenterne her har foretaget. 3 I henhold til en ny meddelelse fra Kommissionen findes der desuden "uudnyttede sproglige ressourcer i vores samfund: Forskellige modersmål og andre sprog, der tales hjemme eller i lokal- og nærmiljøer, bør værdsættes i højere grad" (Kommissionen, 2008, s. 6). 5 PE

12 Academic and professional careers of graduates of the European Schools 3) Et af Europaskolesystemets mål er ikke blot at ruste eleverne til en vellykket akademisk karriere (og erhvervskarriere), men også at gøre dem til gode europæiske borgere, som bl.a. udviser åbenhed og respekt over for andre kulturer. Det er konceptet "Europatimer" (i grundskolen) blevet indført for at fremme. Også her kan man spørge, om konceptet kan eksporteres til de nationale uddannelsessystemer. For at en sådan type timer virkelig skal være vellykkede, skal skolen naturligvis have et multikulturelt tilsnit, som børnene oplever hver dag, med henblik på at gøre begreberne åbenhed og respekt til praktiske og ikke blot teoretiske størrelser. Det synes imidlertid at være hensigtsmæssigt at udstyre lærerne i nationale uddannelsessystemer, der er mindre multikulturelle end Europaskolesystemet, med didaktiske hjælpemidler, som hjælper dem med aktiviteter i lighed med dem, der finder sted i Europatimerne. 4) Endelig har undersøgelsen vist, at der findes statistisk bevis for, at der er en forbindelse mellem den betydning, Europaskolesystemet tillægger undervisningen i naturvidenskabelige fag (et solidt udgangspunkt for alle, som eventuelt efterfølgende kan følges op af en specialisering for de mest interesserede elever), og dimittendernes valg af en videregående uddannelse inden for dette område. Idet dette må opfattes som værende gavnligt for vores samfunds fremtid, kan dette aspekt kaste lys over de nationale uddannelsessystemers aktørers overvejelser, når de sammensætter deres læseplaner. PE

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORMIDLINGEN AF EU TIL BORGERNE: STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER

FORMIDLINGEN AF EU TIL BORGERNE: STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORMIDLINGEN AF EU TIL BORGERNE: STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER SAMMENDRAG Resumé Denne undersøgelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING

ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE ADGANGSKRAV OG -EKSAMENER TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I EUROPA: EN SAMMENLIGNING SAMMENDRAG

Læs mere

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Bonjour, Jeg hedder Ida, og er i gang med at skrive mit speciale ved Københavns Universitet. Det skal omhandle, hvorfor interessen for at lære

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

MEDDELELSE OM ALMINDELIGE UDVÆLGELSESPRØVER EPSO/AD/236-239/12 KONFERENCETOLKE (DA/DE/EN/SK) (2012/C 197 A/02)

MEDDELELSE OM ALMINDELIGE UDVÆLGELSESPRØVER EPSO/AD/236-239/12 KONFERENCETOLKE (DA/DE/EN/SK) (2012/C 197 A/02) C 197 A/6 DA Den Europæiske Unions Tidende 5.7.2012 MEDDELELSE OM ALMINDELIGE UDVÆLGELSESPRØVER EPSO/AD/236-239/12 KONFERENCETOLKE (DA/DE/EN/SK) (2012/C 197 A/02) Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

2008/2328(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula

2008/2328(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2008/2328(INI) 18.2.2009 ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula (PE419.851v01-00) Uddannelse af indvandrerbørn (KOM(2008)0423

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 29.8.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1657/2013 af Paul Ryan, irsk statsborger, om nødvendigheden af en reform af Europaskolesystemet

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer for surrogatmoderskab

En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer for surrogatmoderskab GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER En sammenlignende undersøgelse af EU-medlemsstaternes retlige rammer

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Er du cand.jur. eller cand.merc.jur.? Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg beskæftiger mange danske jurister. Er du cand.jur. eller cand.merc. jur.

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Notat Modtager: SU-forligskredsen 10. april 2015 Konsekvenser af EU-Domstolens dom i C-359/13, Martens Den 26. februar 2015 afsagde

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. marts 2003 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE PUBLIC UEM 67 INST 33 OC 87 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Beslutning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2016 COM(2016) 184 final 2013/0081 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14

Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har betydning for dine muligheder for valg af studieretninger. I skemaet nedenfor kan du ved at vælge

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.7.2013 COM(2013) 555 final 2013/0269 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftale mellem Den Europæiske

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2011-2012

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2011-2012 Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2011-2012 1. februar 2013 Om s tilskudsordning... 2 Rapportens formål og opbygning... 3 Metode... 3 Del 1: Før opholdets begyndelse... 5 Informationsmaterialet...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

BILAG. til. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.5.2016 COM(2016) 319 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa. Analysenotat Krisen har øget danskernes internationale jobmobilitet Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever. Rapporten

Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever. Rapporten Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever Rapporten Juni 2002 1 Indledning... 1 1.1 Formål med undersøgelsen... 1 1.2 Målgrupper for undersøgelsen... 2 1.3 Undersøgelsens gennemførelse og

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2003 KOM(2003) 239 endelig 2002/165 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om etablering af et program, der skal

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis angives, hvor mange af de evaluerede kurser, der placerer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Sydney

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Sydney US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Western Sydney Land: Australien Periode: Fra: Forårsemestret 2010 Til: Udvekslingsprogram:

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

FORSLAG TIL EU-RETSAKT

FORSLAG TIL EU-RETSAKT EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 27.2.2015 B8-0210/2015 FORSLAG TIL EU-RETSAKT jf. forretningsordenens artikel 46, stk. 2 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere