Vojens, Gram og Haderslev Kommuner samt Sammenlægningsudvalget6

Transkript

1 2Årsberetninger Vojens, Gram og Haderslev Kommuner samt Sammenlægningsudvalget6

2

3 Indhold Forord Fælles regnskabsresultat 2006 for Gram, Haderslev og Vojens Kommuner Regnskabsresultatet for de 3 kommuner Gram, Haderslev og Vojens Stort og småt fra et usædvanligt år Arbejdsmarkedsområdet Ældreområdet Børne- og familieområdet Det tekniske område Tema: Landsstævne Erhvervsområdet Generelt Regnskab for Gram Kommune Regnskabsresultatet for Gram Kommune Noter Gram Kommune Regnskab for Haderslev Kommune Regnskabsresultatet for Haderslev Kommune Noter Haderslev Kommune Regnskab for Vojens Kommune Generelle bemærkninger til regnskabet 2006 Noter Vojens Kommune Regnskab for Sammenlægningsudvalget Generelle bemærkninger til regnskabet 2006 Godkendelsespåtegning Sammenlægningsudvalget

4 Redaktionsgruppe: Camilla Staal Axelsen Søren Brommann Jytte Knudtzen Niels Physant Finn Wetter Anker Wonsyld Redaktør: Haderslev Kommune, Informationsteamet Foto: Jonas Ahlstrøm (5, 16, 17,18,19,33,59) Lasse Baltzer (10,13) Henrik Ørnstrup (14,16) Svend Anker Iversen (15) Lay-out: Haderslev Kommune, Informationsteamet Tryk: Vizuel, Aabenraa

5 Forord Jeg tror, jeg taler på manges vegne, når jeg siger, at 2006 var et enestående år i den kommunale verden. At være med til at skabe rammerne for en helt ny kommune er en stor udfordring, men også et privilegium. Jeg er overbevist om, at den store indsats som politikere og administration har ydet i 2006, er den måske vigtigste årsag til, at den nye kommune er kommet så godt fra start. Denne Årsberetning fortæller om kommunalreformen og er på mange måder usædvanlig. Årsberetningen indeholder regnskaber for tre kommuner, nemlig Gram, Haderslev og Vojens samt Sammenlægningsudvalget, der i 2006 havde ansvaret for at skabe en ny kommune ud af de nævnte tre kommuner samt sognene Bevtoft, Fjelstrup, Bjerning og Hjerndrup. Årsberetningen er samtidig historisk. Kommunerne Gram, Haderslev og Vojens ophørte med at eksistere ved årsskiftet, og regnskaberne er således på sin vis det sidste vidnesbyrd om disse kommuners aktiviteter. Med regnskabet fra Sammenlægningsudvalget peger Årsberetningen samtidig frem mod den nye kommune, der blev til virkelighed 1. januar Ud over tal og økonomi fortæller Årsberetningen i tekst og billeder om, hvordan de forskellige serviceområder har været præget af kommunalreformen. Der er naturligvis ikke tale om en udtømmende beskrivelse af det enorme politiske og administrative arbejde, som er gået forud for dannelsen af den nye Haderslev Kommune. I stedet giver Årsberetningen i glimt nogle historier om stort og småt fra kommunalreformens verden i dens lokale udgave. Ud over kommunalreformen har vi valgt at fokusere på to områder, som også prægede 2006, nemlig det meget succesfulde Landstævne samt erhvervsudviklingen i kommunen. Alt i alt giver Årsberetningen således et godt billede af et år præget af en stor arbejdsindsats og et væld af aktiviteter, som tilsammen var med til at skabe den nye Haderslev Kommune. H. P. Geil borgmester 5

6 Fælles regnskabsresultat 2006 for Gram, Haderslev og Vojens Kommuner Indledning Kommunesammenlægningen mellem kommunerne Gram, Haderslev og Vojens og de 4 sogne fra henholdsvis Nørre Rangstrup og Christiansfeld kommuner blev en realitet den 1. januar Der redegøres efterfølgende på udvalgte områder for regnskabs-resultatet 2006 for de 3 gamle kommuner tilsammen, idet resultatet senere vil blive reguleret med den afledte effekt af de endelige delingsaftaler med Tønder og Kolding Kommuner for så vidt angår de 4 sogne samt med Region Syddanmark for så vidt angår Sønderjyllands Amt. Den politiske behandling af regnskaberne 2006 for de gamle kommuner (Gram, Haderslev og Vojens) sker af Byrådet for den nye Haderslev Kommune i henhold til særskilt lov sammen med regnskabet for sammenlægningen. Der er i denne årsberetning en fælles del med tekst for 3 kommuner og materiale, der belyser regnskab 2006 for hver af de 3 kommuner Gram, Haderslev og Vojens samt for Sammenlægningsudvalget. Endvidere vil der på de næste par sider være redegjort for, hvordan regnskabsresultatet ser ud for de 3 gamle kommuner i alt. Regnskabsresultatet for Gram, Haderslev og Vojens Kommuner Det bedste regnskabsresultat, en kommune kan fremvise, er et resultat, der fuldt ud har overholdt det vedtagne budget. I praksis viser det sig ofte at være en umulig opgave, fordi der konstant sker ændringer i virkeligheden. Fokus i regnskabsaflæggelsen bør derfor være på afvigelserne i forhold til budgettet, overholdelsen af ønsket serviceniveau samt på ressourceudnyttelsen frem for resultatet på kassen. Et værdifuldt supplement til regnskabstallene er beskrivelserne på de følgende sider, der mere detaljeret belyser, i hvilket omfang målene er nået. Endvidere henvises til de særskilt udarbejdede decentrale beretninger, der enhed for enhed redegør for de opnåede resultater i Regnskabsresultatet 2006 viser, at de 3 kommuner tilsammen havde forventet et træk på kassen på i alt 140,5 mio. kr. Resultatet for 2006 blev et træk på 117,8 mio. kr. Det svarer til en forbedring af kassen på 22,7 mio. kr. Der blev i 2006 i alt oppebåret indtægter fra skatter, generelle tilskud m.v. på 1.945,1 mio. kr. og afholdt udgifter til drifts-, anlægs- og finansposter på 2.062,8 mio. kr. Afvigelserne mellem de korrigerede budgetter og regnskabsresultaterne fremgår af tabel 1, se næste side. Den bogførte kassebeholdning udgjorde primo 2006 inkl. værdipapirer 140,0 mio. kr. Forbruget i 2006 samt reguleringer direkte på status udgjorde i alt 118,5 mio. kr. Den bogførte kassebeholdning inkl. værdipapirer ultimo 2006 udgør 21,5 mio. kr. Den bogførte kassebeholdning ultimo 2006 er et øjebliksbillede pr. 31. december 2006 og svarer ikke til den beholdning, der er til Byrådets disposition primo Denne beholdning opgøres som et led i det forberedende budgetarbejde i En afgørende forskel fra tidligere er dog, at bl.a. forskudsrefusionen på ca. 115 mio. kr. sammen med en række øvrige poster til 2007 ikke er en del af de gamle kommuners øvrige finansforskydninger og dermed af den bogførte kassebeholdning. Det forklarer den store afvigelse på godt 57 mio. kr. på øvrige finansforskydninger. 6

7 Tabel 1: Afvigelser mellem regnskaber og korrigerede budgetter 2006 Mio. kr Gram Haderslev Vojens Afvigelser Skatter Generelle tilskud m.v. 0,0 1,7-0,6 13,2-0,5 7,0-1,1 21,9 Skattefinansierede driftsudgifter Renter Skattefinansierede anlægsudgifter 2,0-0,1-0,4 23,7 0,1-1,6 13,0 2,0 5,1 38,7 1,8 3,2 Jordforsyning 1. Afvigelser i alt skattefinansieret område 0,5 0,4-1,2-0,4 64,0 Brugerfinansieret nettodrift Brugerfinansieret nettoanlæg 2. Afvigelser i alt brugerfinansieret område - 0,5 0,2 4,8 0,9 1,4 11,2 5,6 12,2 17,8 Optagne lån Afdrag på lån Ændring øvrige finansforskydninger 3. Afvigelser finansielle poster Ændring af likvide aktiver og værdipapirer i alt (1+2+3)* 1,0-0,4-6,3 0,0-0,7-32,2-2,0 0,0-18,5-1,0-1,1-57,1-59,2 22,6 + = besparelser/merindtægter - = merforbrug/mindreindtægter. * Afrundinger forekommer Særlig fokus på de skattefinansierede driftsresultater, de genåbnede budgetter 2006 og udviklingen i servicerammen De 3 kommuner har alle haft regler for økonomisk decentralisering og muligheder for at overføre uforbrugte eller mere forbrugte bevillinger til det kommende år. Reglerne er for Vojens og Haderslev Kommuner nogenlunde sammenlignelige, medens Gram Kommune adskiller sig ved udelukkende at kunne overføre resultatet på driftsområder ekskl. løn. Reglerne medfører en overførsel fra 2006 til 2007 på i alt 44,4 mio. kr. Det samlede driftsresultat viser et mindre forbrug på i alt 38,7 mio. kr. Der har således på områder uden adgang til overførsel været et merforbrug på i alt 5,7 mio. kr. fordelt pr. kommune, som det fremgår af tabel 2. 7

8 Tabel 2: Driftsresultat efter overførsel af uforbrugte/merforbrugte bevillinger 2006 Mio. kr Drift Overført Resultat efter overførsel i % Gram Kommune Haderslev Kommune Vojens Kommune 2,0 23,7 13,0-1,6-26,3-16,5 0,4-2,6-3,5-0,2 0,2 0,6 I alt 38,7-44,4-5,7 0,3 I starten af 2006 pålagde finansministeren sammen med indenrigs- og sundhedsministeren samtlige kommuner at genåbne de vedtagne budgetter for 2006 med henblik på at overholde aftalen om kommunernes økonomi for Der blev særligt fokuseret på servicerammen, idet denne ramme indeholder de kommunale serviceudgifter på kerneområder (børn, undervisning og ældre), hvor kommunerne fastlægger serviceniveauet. Denne ramme blev fastlåst til bestemte summer pr. kommune via særskilt lovgivning. Der blev koblet en efterfølgende sanktionsmulighed pr. kommune på, såfremt servicerammen ultimo 2006 for kommunerne under ét ikke blev overholdt. Kravet til serviceramme i de genåbnede budgetter for 2006 for de 3 kommuner og regnskabsresultaterne for 2006 på disse rammer fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabel 3: Servicerammer i de genåbnede budgetter og regnskaber 2006 Mio. kr Genåbnet budget 2006 Regnskab 2006 Forskel Gram Kommune Haderslev Kommune Vojens Kommune - 150,7-915,3-464,9-151,2-910,3-464,6-0,5 5,0 0,3 Resultaterne viser, at såfremt regeringen vælger at udnytte sanktionsmuligheden vil effekten være stort set uden betydning for ny Haderslev Kommune, idet alene gamle Gram Kommune har overskredet servicerammen med 0,5 mio. kr. 8

9 Særskilt fokus på regnskabsresultater 2006 på det brugerfinaniserede område Det brugerfinansierede område dækker over udgifter og indtægter til vandforsyning, spildevand, renovation inkl. genbrugspladser, kommunal varmeforsyning o.l., dvs. forsyningsområder, hvor det er et krav, at udgifter og indtægter over en periode balancerer eller hviler i sig selv. Ved regnskabsaflæggelsen ultimo 2006 skal forsyningsområdernes mellemregning med kommunekassen måles i forhold til mellemregningen med kommunekassen ultimo Regeringen har styret de samlede offentlige udgifter ved særlig lovgivning. På forsyningsområderne har der været fastsat bestemmelser om, at mellemregningen mellem forsyningsområder og kommunekassen ikke kunne øges ved overskud mellem de opkrævede takster og afgifter og de afholdte investeringer i perioden Regnskabsresultaterne 2006 i forhold til 2004 på mellemregningerne med forsyningsområderne fremgår af tabel 4. Tabel 4: Forsyningsområdernes mellemregning fra ultimo 2004 til ultimo 2006 Mio. kr Ultimo 2004 Ultimo 2006 Forskel Gram Kommune Haderslev Kommune Vojens Kommune 0,346-9,866-25,838 3,579-14,955-18,213 3,233-5,089 7,624 Forsyningsområderne i Haderslev og Vojens Kommuner har ultimo 2006 stadig et tilgodehavende i kommunekassen. I Haderslev Kommune er tilgodehavende øget til knap 15 mio. kr. ultimo 2006 og i Vojens Kommune er tilgodehavendet reduceret til ca. 18 mio. kr. I Gram Kommune har forsyningsområdet øget sin gæld til kommunekassen med knap 4 mio. kr. Samlet for de 3 kommuner kommer forsyningsområderne med et tilgodehavende i ny Haderslev Kommune på knap 30 mio. kr. Det omkostningsbaserede regnskabsresultat De 3 kommuners forskel på 46,4 mio. kr. mellem det udgiftsbaserede resultat på -53,3 mio. kr. og det omkostningsbaserede resultat på -99,7 mio. kr. består i aktiverede anskaffelser på 41,8 mio. kr., af- og nedskrivninger på -88,5 mio. kr. samt hensættelser (herunder leasingsforpligtelser og tjenestemandspensioner) på 0,3 mio. kr. Sammenlægningsudvalgets regnskab 2006 I 2006 var der nedsat et Sammenlægningsudvalg, der havde til formål at forberede kommunesammenlægningen den 1. januar Sammenlægningsudvalgets regnskab viser, at der er afholdt udgifter på 42,3 mio. kr. fordelt med 6,3 mio. kr. på drift og 36 mio. kr. på anlæg. Der er oppebåret indtægter på 15,1 mio. kr. fra Gram og Vojens kommuner og sogne i sammenlægningen. Der er optaget lån på 31,6 mio. kr. Der er til færdiggørelse af bl.a. flytning og skiltning samt itharmoniseringen overført uforbrugte anlægsmidler på knap 9,8 mio. kr. til

10 Stort og småt fra et usædvanligt år 2006 et usædvanligt år Året 2006 blev for de administrative medarbejdere et år med en arbejdsbyrde helt ud over det sædvanlige. Forberedelsen af kommunalreformen betød bl.a. dobbelt sags- og udvalgsbehandling. Både de afgående udvalg og byråd i hver af de eksisterende kommuner samt sammenlægningsudvalget og de forberedende udvalg for den nye kommune skulle serviceres. De afledte opgaver i organisationen af denne proces var massive. Sideløbende med arbejdet for det politiske niveau skulle alle de opgaver, der normalt hører til en fusion, udføres. Samtidig med at driften i de gamle kommuner skulle holdes i luften. Hertil kommer en genåbning af budget 2006 med efterfølgende meget stram statslig styring af økonomien, der naturligt medfører øget fokus på budgetopfølgning i hver af de gamle kommuner og i sammenlægningsudvalget. På de følgende sider beretter de forskellige serviceområder i glimt om arbejdsopgaver og aktiviteter i forbindelse med kommunalreformen. Her skal blot nævnes et lille udpluk af disse opgaver: Direktion, stabs- og fagchefer samt medarbejdere skulle genindplaceres og/eller overgå til den nye kommune Opgaver fra amter med tilhørende institutioner og medarbejdere skulle aftales Opgaver fra 4 sogne med tilhørende institutioner og medarbejdere skulle aftales Budgettet for 2007 skulle etableres med alle eksisterende og nye opgaver Den fysiske placering af samtlige administrative medarbejdere skulle aftales og gennemføres Midlertidig MED-organisation aftales og udføres Glidende overgang af personale fra de bestående kommuner, sogne og amt til den nye kommune IT- harmonisering fælles platform, fælles fagsystemer, fælles telefoni osv. Etablering af fælles styringsprincipper for økonomi, decentralisering osv. Udbud af revision, bank, it-systemer osv. 10

11 Arbejdsmarkedsområdet Jobcenter I Arbejdsmarkedsafdelingen blev 2006 bl.a. brugt på at forberede det kommende jobcenter. Som led i kommunalreformen og den deraf følgende beskæftigelsesreform skulle der indgås en aftale mellem Haderslev Kommune og Arbejdsmarkedsstyrelsen/Implementeringssekretariatet Syddanmark om etablering af jobcenter i Haderslev Kommune. Jobcenter Haderslev består af en jobbutik med en visitation, 4 specialiserede afdelinger samt en koordineret virksomhedskontakt med virksomhedskonsulenter, der fungerer på tværs af den øvrige organisation. Virksomhedskonsulenterne skal have tæt tilknytning til de specialiserede afdelinger og jobformidlingen af ledige i jobbutikken. Overordnet skal der på alle områder være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed, uanset om den enkelte borger er tæt på arbejdsmarkedet eller har behov for et længere forløb med jobrettede tilbud. Visitation og jobformidlingskonsulenterne er placeret sammen i jobbutikken for at sikre en klar sammenhæng mellem og løbende fokusering på registrering, visitation, ordremodtagelse og ordreformidling. De ledige skal anspores og inspireres til at søge job straks ved indtræden i jobbutikken. Både for de kommunale og de statslige medarbejdere er der fokus på at sikre den rigtige visitation af borgeren fra starten. Virksomhedskonsulenterne har fokus på hurtig levering af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne samt forebyggelses-, fastholdelses- og integrationsindsatsen. De kontakter derfor virksomheder på forskellige niveauer. Den konkrete indsats i forhold til at sikre, at den ledige kommer i job, vil være afhængig af den enkeltes såkaldte matchkategori, der fortæller noget om den enkeltes potentialer og livssituation. Ældreområdet Ny vagtcentral Haderslev Kommune har igennem mange år trængt til at forny sin vagtcentral. De gamle radioer dækkede ikke godt nok. Materiellet var nedslidt. Med kommunalreformen var der i 2006 mulighed for at påbegynde opbygning af en helt ny fælles digital vagtcentral i den nye store kommune. Vagtcentralerne i Haderslev, Vojens og Gram bliver til en topmoderne digital vagtcentral. I de kommende år bliver centralen også koblet sammen med edb-systemet Omsorgsjournalen og de håndholdte informationsapparater. Det sikrer øget tryghed for de ældre, der bliver boende i eget hjem. 11

12 Børne- og familieområdet Nye udfordringer til 30 skoler Både skolebygninger, elever, ansatte, forældre og bestyrelser på de 30 skoler i den nye kommune eksisterede også i de gamle kommuner. Udfordringen er at skabe et nyt fællesskab af disse sammenbragte børn. Kommunalreformen er en lejlighed til at kigge på, hvordan de mange forskellige opgaver løses og vurdere, om der er noget, der kan gøres bedre eller om der er nogen af de mange gode ideer, som der rundt omkring er virkeliggjort, som kan overføres til den nye, store kommune. Det er der selvfølgelig, men ofte er det sådan, at det netop har været en god ide, fordi den var tilpasset nogle ganske specielle forhold. Tilpasningen dengang har krævet tid det må man ikke glemme, at det også vil gøre i denne overgangsfase. I en række situationer kan det forudses, at noget af det, vi foretager os, vil komme til at opleves som et tilbageskridt for nogle og som fremskridt eller status quo for andre. Det nye skal have tid til at tilpasse sig og tid til, at der er nogle, der får de nye gode ideer. I skoleområdet er der så mange dygtige elever, ansatte og ledere - og koblet med de gode kræfter, der er i skolebestyrelser, forældreråd og hos forældrene, så er der et vældigt potentiale til at udvikle skolerne i den nye kommune til noget godt. Planer på skoleområdet Kravene til at lave en god skole stiger voldsomt i disse år på en række områder. Det gælder skolens grundydelse undervisning: eleverne selvfølgelig skal lære at læse, og fagligheden skal på alle områder være i top. Samtidig skal eleverne have det godt, og der bør være nul tolerance over for mobning. Alt dette kan de ansatte og forældrene et langt stykke ad vejen løfte i fællesskab. Men der er også andre meget store krav til skolens faciliteter og grundlaget for fagligheden det uddannelsesmæssige, som kræver investering. Disse områder skal til eftersyn som start på den nye kommune, og derfor skal der laves en plan for, hvad der skal til for at sikre, at skolerne i Haderslev kan leve op til borgernes krav og nutidens og fremtidens krav til den gode grundskole for de børn, der vokser op i Haderslev Kommune. En moderniseringsplan, en uddannelsesplan og brugerundersøgelser der sikrer, at vi bedre ved, hvad brugerne ønsker af skolen i dag og i morgen og hvor tilfredse de er med skolen det står derfor højest på prioriteringslisten. Familieplejeanbringelser Tilsynsarbejdet i forhold til familieplejeanbringelser er i forbindelse med kommunalreformen blev samlet i en fælles enhed på Østergade 9 i Gram. Formålet med at samle enheden er bl.a. At få en hurtigere og mere smidig informationsudveksling mellem de tilsynsførende og sagsbehandlerne. Tættere opfølgning på de enkelte anbringelsesforløb. Arbejdet organiseres under en fælles målsætning, i tæt samklang med mål og værdier på området i øvrigt. Et nærhedsprincip, der med fokus på barnets og familiens tarv, tilgodeser udbygning af familieplejen mere lokalt. 12

13 Pr. 1. januar blev enheden etableret i Gram. Den er normeret til i alt 9 stillinger, og varetager i alt tilsyn med ca. 300 plejefamilier. Enhedens personale er en flok erfarne medarbejdere, som alle har mange års erfaring inden for området. De kommer fra hhv. Haderslev og Vojens kommuner, samt fra Familieplejen Sønderjylland i Rødekro samt Ribe Amt. Praksispartnerskab på tandplejeområdet På tandplejeområdet rummede kommunalreformen den særlige udfordring, at det kommunale tandplejetilbud var organiseret forskelligt og havde forskelligt serviceindhold i sammenlægningskommunerne og sognene. Haderslev og Vojens kommuner tilbød tandpleje fra kommunale klinikker, mens Gram Kommune lod praktiserende tandlæger udføre opgaverne. Nr. Rangstrup Kommune med Bevtoft Sogn havde kommunale tandklinikker, mens Christiansfeld Kommune fik udført tandpleje hos praktiserende tandlæger. Som del af den indholdsmæssige serviceharmonisering var det således også nødvendigt at gennemføre en organisatorisk harmonisering for at sikre brugerne de samme vilkår i hele kommunen. Det blev besluttet, at det kommunale tandplejetilbud som udgangspunkt skulle udføres fra kommunale tandklinikker i de områder, som før kommunesammenlægningen var Haderslev og Vojens kommuner samt Fjelstrup, Bjerning, Hjerndrup og Bevtoft sogne. I den tidligere Gram Kommune skulle etableres aftale med den private tandlægepraksis i Gram om at tilbyde kommunal tandpleje på lige vilkår med de kommunale tandklinikker. Samarbejdsaftalen blev forhandlet hen over sommeren 2006 til et resultat, der indeholder et partnerskab om opgaven. Med aftalen er det lykkedes Haderslev Kommune at skabe et lige tilbud om kommunal tandpleje i hele kommunen, uden store investeringsomkostninger i etableringsfasen og med en sikker og administrativ enkel driftsøkonomi. Samarbejdsaftalen har i øvrigt været nyskabende i forhold til aftaler mellem privat tandlægepraksis og kommuner. 13

14 Det tekniske område Store krav til det tekniske område Kommunalreformen har stillet helt ekstraordinære krav i De opgaver, som hidtil er blevet varetaget af flere forskellige myndigheder, skal løses i nye enheder fra den 1. januar Det gav i 2006 meget store udfordringer og opgaver, bl.a. i forhold til IT-strukturer og datagrundlag, og beskrivelse af opgaver og arbejdsrutiner m.m. Det er klart, at de resultater og mål, der kan nås i 2007, vil blive påvirket af den specielle situation, det er at lægge så mange myndigheder sammen og starte en ny virksomhed op. Harmonisering Der var behov for harmonisering, da de ydelser de tidligere kommuner leverede til borgerne ikke var ens i omfang og niveau. Der var f.eks. forskellige takster, forskelle på den service, der ydes borgerne på renovationsområdet og forskel på administrationspraksis for tildeling af byggetilladelser. Vej og Park området Det har været en stor udfordring at bringe forskellige kulturer sammen i driftsplanlægningen af de grønne områder. I de gamle kommuner og amtet har man f. eks. valgt forskellige metoder til at klippe græs. Alle metoder harmoniseres med udgangspunkt i den gamle Haderslev Kommunes driftsmanual. En række møder mellem bestiller og udfører, samt kurser for markpersonalet har været udgangspunktet for en god start fra For at få overblik over arealer og økonomi er alle grønne områder blevet digitaliseret. Dette giver mulighed for at se, hvor meget hver enkelt område koster at vedligeholde og derved de bedste muligheder for at køre en rationel drift. Der er brugt mange kræfter på at få vejene registeret i et ensartet system, så det i er muligt at lave et nyt prioriteret asfaltprogram ud fra et vejklassesystem med dertil hørende politisk bestemt serviceniveau. Der blev udarbejdet forslag til fælles takster, i forbindelse med budgetlægningen. Beskrivelse af fælles serviceniveauer og administrationspraksis blev behandlet i sammenlægningsudvalget hvilket betød, at Teknik og Miljø Service næsten var helt på plads med serviceharmoniseringen ved årets udgang. 14

15 Offentlige kloak- og vandledninger En forudsætning for målsætningen om sikker drift i den ny kommune har fra starten været samling af alle data om ledningssystemerne. Det er nødvendigt at vide, hvor og hvornår ledningerne er lagt, dimension, tilstand og kendte problemer. Denne samling af data fra forskellige kilder og formater har været en stor arbejdsopgave i Arbejdet omfatter samling af data fra kommuner og sogne, foreløbig kontrol, konvertering til det valgte format, kontrol igen og ny nummerering af alle systemer. Driftsfunktionen har gjort et ihærdigt arbejde med at få fat i så mange oplysninger som muligt om kloaksystemerne og driften heraf, da kommunen ikke får tilført personale, der medbringer denne viden. Især oplysninger om overløbsbygværker, bassiner og andre driftspunkter er vigtige at fremskaffe. Affald & Genbrug De væsentligste aktiviteter i forbindelse med kommunalreformen har været at få overblik over affaldsordningerne i de gamle kommuner. Hvis kontrakterne udløb 1. januar 2007, blev de forlænget til 1. oktober Der blev indgået aftaler om forlængelse af de bestående kontrakter med alle de involverede vognmænd. For Gram Genbrugsplads blev der lavet aftale i samme periode med en ny vognmand, da den tidligere vognmand ønskede at sælge. Der blev desuden udarbejdet en rapport over de tidligere affaldsordninger i de gamle kommuner med forslag til nye harmoniserede affaldsordninger i Haderslev. De nye harmoniserede affaldsordninger blev godkendt i Sammenlægningsudvalget i november måned

16 Tema: Landsstævne Vi fik fokus på, hvor meget vi kan Haderslev Kommune investerede knapt 28 mio. kroner i et succesfuldt Landsstævne Kommunen har samtidig fået optimeret sports- og idrætsanlæg på stadionområdet. Det vigtigste afkast af investeringen er måske den betydning, det har haft på vores selvforståelse. Vi fik alle, kommunale medarbejdere såvel som de mange frivillige borgere og foreningsfolk, en klar fornemmelse af, at vi har langt flere ressourcer og kan langt mere, end de fleste har troet muligt. Det var en stor, fælles oplevelse, som identificerede de kræfter, der i det daglige oftest ligger skjult i vores by og egn. Vi har i Haderslev Kommune været fuldt bevidste om, at Landsstævnet ville koste mange kommunale kroner. En investering, hvor vi gennem 5 års planlægning nøje har overvejet, hvordan vi fik det bedst mulige afkast. Vi fik faciliteter, vi ellers ikke ville have fået, som kan give området et løft fremover. Dertil kommer så turisterhvervet, som i årene fremover vil kunne drage fordel af, at tusinder af besøgende fik øjnene op for, at Haderslev og egnen omkring har meget at byde på. Målt i størrelse og i ressourcer er Haderslev Kommune måske ikke iøjnefaldende. Men hvis der er politisk vilje, ved vi nu, at vi kan frigøre og fokusere store kræfter og sammen løse store opgaver. Det er vigtig viden. I de år, som vi har brugt på planlægning, tilrettelægning og gennemførelse af Landsstævne 2006, er der etableret et utal af tætte samarbejder på tværs af forvaltningerne og mellem frivillige og professionelle fagfolk. Der er identificeret og trukket på kommunale medarbejdere og borgere med mange forskellige kompetencer. Det har været med til at sikre et bredt medejerskab i både proces og resultat. Det har været afgørende for hele processen, at der var entydig politisk opbakning. Styregruppen, organiseret som et 17,4 udvalg, har sikret en bred forankring på højeste niveau. Ligeledes har forankringen i den kommunale direktion været meget vigtig, fordi der i planlægning og afvikling har været brug for synlig ledelse, korte beslutningslinjer og råderet over det kommunale apparat. I dag er stævnestadion så omdannet til et af landets bedste kunstgræsanlæg, der siden indvielsen har været brugt flittigt til den daglige træning for hold fra hele regionen. Et anlæg, hvor vi også kan huse meget store kulturelle arrangementer. Ud over den fælles oplevelse af et succesfyldt arrangement, så har Landsstævnet været en enestående øvelse i projektarbejde, projektledelse og tværgående samarbejder. Erfaringer som dagligt sættes i spil i den kommunale service: det at sætte fokus på en fælles opgave, et fælles mål og koordinere en bred kreds af medarbejdere og ikke mindst frivillige borgere, der ud fra hver sit udgangspunkt bidrager hertil. Landsstævnet har betydet, at Haderslev Kommunes medarbejdere, indbyggere og erhvervs- og foreningsliv med succes har oplevet at arbejde tæt sammen på nye måder. Det rummer et potentiale, som på sigt kan vise sig at være det vigtigste eftermæle efter Landsstævne

17 Erhvervsområdet Gram Virksomheden PE-redskaber i Fole har tegnet udviklingen i Gram kommune på erhvervsområdet. Grundet virksomhedens succes er der i 2006 foretaget en udvidelse på 1200 m2. Virksomheden var involveret i at levere redskaber til Landsstævnet i 2006 og er i øvrigt leverandør til en lang række foreninger under DGI og DGF samt efter- og højskoler i Danmark. Herudover er virksomheden ved at etablere sig som producent og leverandør af trampoliner til institutioner og private. Haderslev På Haderslev Kommunes erhvervsareal ved motorvejen er hovedparten af arealerne nu solgt. Bema, en større maskinfabrik, har opført det første byggeri i erhvervsparken og er allerede i gang med deres første store udvidelse. Danitech, som sælger hydrauliske og mekaniske transmissionskomponenter til erhvervslivet, flytter i 2007 deres virksomhed til det nye erhvervsområde. I de eksisterende erhvervsområder i Haderslev by sker der en del strukturtilpasninger. Således er Eldorados tidligere domicil ved Omfartsvejen ved at blive omdannet til butikker med salg af møbler og tæpper og en tidligere galvaniseringsvirksomhed ved at blive omdannet til et helsecenter. I gågaden er et længe næret ønske om at få en stor Hennes & Mauritz- butik til byen gået i opfyldelse. Haderslev Handelsskole har foretaget en større udvidelse, og i Varbergparken er 3 store lejlighedsblokke ved at blive omdannet til et stort center for senil demente og et sundhedscenter. I Bramdrup er planerne for et stort logistikcenter for Bestseller kommet langt, idet hele planlægningsmaterialet fra regionplantillæg til lokalplan er endelig godkendt af alle instanser. Næste fase er arealerhvervelsen, som desværre trækker noget ud. 17

18 Haderslev Havn I 2006 har der været stor aktivitet på Haderslev Havn. De to første byggeprojekter er påbegyndt. Såvel DBpartner som Jyske Bolig har påbegyndt 12 boliger i 2006 som vil stå færdige i Begge firmaer forventer at påbegynde et større antal boliger i I foråret 2006 købte Jyske Bolig endnu en grundstykke på Haderslev Havn i den østlige del. Grunden er placeret som nabo til den grund som Jyske Bolig for tiden opfører boliger på. Jyske Bolig skal inden for 2 år påbegynde byggeriet på denne grund, hvor de påtænker at opføre 24 lejligheder. DB-partner har i 2006 også købt et mindre grundstykke på Haderslev Havn af kommunen. Dette grundstykke er placeret inderst i havnen som nabo til det grundstykke, DB-partner ejede i forvejen. I september 2005 godkendte Byrådet et projektforslag for etablering af en fjordpark på Haderslev Havn. Projektrealisering for første etape af fjordparken blev påbegyndt primo 2006 og stod færdig ultimo juni Endvidere er der etableret et kunsthus på Havnen i det gamle havnekontor, og der er givet bevilling til etablering af første del af promenaden og til renovering af den første del af kajstrækningen på Haderslev Havn. Disse projekter forventes færdig medio Vojens De gode konjunkturer fra de tidligere år er også fortsat i Vojens Kommune i 2006, hvor virksomhederne begyndte at have sværere ved at rekruttere arbejdskraft. Rådhuscentret i Vojens fortsætter sin udbygning og når i 2007 grænsen for, hvad der kan rummes i centeret. Detailhandelen i Vojens har stor fokus på, at de ledige forretningslokaler i Vestergade fortsat skal bruges til butikker for at sikre butikslivet i området. I industriområdet ved Tingvejen er der sket en stor udvidelse af en allerede etableret virksomhed. Herudover er VIVO etableret i dels de bygninger, hvor Sydaktivering tidligere holdt til og dels i nyindrettede lokaler, hvor Replast tidligere holdt til. I Vojens Lufthavn er der i 2006 påbegyndt taxaflyvning med base i lufthavnen, og en allerede etableret flyveskole har oplevet tilgang af elever. Som følge af denne udvikling er der overvejelse om etablering af en hangar som en del af lufthavnens tilbud. Forsvaret har fortsat sin udbygning af Centrallageret på Flyvestationen. Vojens Kommune har understøttet udviklingen på erhvervsområdet, idet tilbud på fritidsområdet er under udbygning, hvor der dels er en golfbane under planlægning, og dels ved at der er igangsat arbejde med at få en ny ishockeybane i direkte tilknytning til nuværende ishockeybane ved Vojens Hallerne. I Søndergård-området, som er tiltænkt mere videnstunge virksomheder, flyttede de første virksomheder til dels en advokat-virksomhed fra Haderslev og Vojens, dels en rådgivende virksomhed med fokus på vindmølleindustrien valgte en placering på Søndergård. 18

19 Regnskab for Gram Kommune

20 Regnskabsresultatet for Gram Kommune Gram Kommunes udskrivningsprocent for 2006 forblev uændret fra 2005 på 22,1%. Kirkeskatteprocenten blev bibeholdt på 1,00 %. Grundskyldspromillen blev ligeledes fastholdt på 9 o/oo. I 2006 er der afholdt udgifter for 374,2 mio. kr. og opnået indtægter på 364,0 mio. kr. I budgettet var forudsat et forbrug af de likvide aktiver 2,5 mio. kr. I årets løb blev der givet tillægsbevillinger på i alt 5,3 mio. kr. Korrigeret budget viser altså et forventet forbrug på i alt 7,8 mio. kr. Regnskabet viser imidlertid et forbrug af de likvide aktiver på godt 10,2 mio. kr. Hovedtallene bag det øgede forbrug på 2,4 mio. kr. er: I årets løb har Kommunalbestyrelsen meddelt tillægsbevillinger i form af merudgifter/mindreudgifter til drift, anlæg og finansiering. Af tillægsbevillingerne vedrører 2,6 mio. kr. overførsel af uforbrugte decentrale drifts-rammer fra år Overførte rådighedsbeløb til anlæg udgør 1,6 mio. kr. Ved udgangen af 2006 henstår der 1,6 mio. kr. som uforbrugte midler på de uddelegerede driftsområder. Der er ingen anlægsbevillinger, der videreføres over årsskiftet. Vilkårene for anvendelse af de decentrale rammer blev strammet op i 2006, da Sammenlægningsudvalget for Ny Haderslev henstillede, at der skulle overføres (opspares) samme beløb i 2006, som man fik overført fra Driften, besparelser/merindtægt Anlæg, besparelser/merindtægt + 1,5 mio. kr. + 0,1 mio. kr. Denne henstilling blev ikke fulgt på alle områder, da det viser sig, at der ved udgangen af 2006 var 1 mio. kr. mindre til overførsel. Finansielle poster, merforbrug/mindreindtægt - 0,4 mio. kr. Ud af det øgede forbrug vedrører 0,4 mio. kr. det brugerfinansierede område, de resterende 2 mio. kr. vedrører det skattefinansierede område. Gram Kommune har i år 2006 udført anlægsprojekter for 6,7 mio. kr., hvoraf 5 mio. kr. vedrører det skattefinansierede område og 1,6 mio. kr. vedrører det brugerfinansierede område. Knap 1 mio. kr. af det skattefinansierede vedrører ombygning af ældreboliger på Plejecenter Engparken til Leve- og bo miljø. Tillægsbevillinger i alt til drift fordeler sig således på udvalgene: Børne- og kulturudvalget 0,8 mio. kr. Socialudvalget 1,8 mio. kr. Teknisk udvalg Økonomiudvalget - 0,3 mio. kr. - 4,0 mio. kr. En specificeret anlægsoversigt for 2006 indgår i bilag til årsberetningen. 20

21 Det omkostningsbaserede regnskab Fra regnskabsår 2004 er der aflagt særskilt omkostningsregnskab. I modsætning til det udgiftsbaserede regnskab foretages der i omkostningsregnskabet afskrivninger på de registrerede anlægsaktiver. Ved budgetlægningen er der dog ikke budgetteret med afskrivninger. Forskellen mellem udgifterne i det udgiftsbaserede driftsregnskab og udgifterne i det omkostningsbaserede driftsregnskab er 5,6 mio. kr., der vedrører en tilgang af nyanskaffede aktiver på 1,2 mio. kr. og en afgang på 6,8 mio. kr. vedrørende afskrivninger. Likviditetens udvikling Den likvide beholdning er reduceret med godt 10 mio. kr. til 0,7 mio. kr. ved udgangen af året. Herudover havde kommunen ved udgangen af 2006 et tilgodehavende ved det brugerfinansierede område på 3,6 mio. kr. Udskrivningsgrundlaget Udskrivningsgrundlaget, der er summen af borgernes skattepligtige indkomster efter personfradrag mv., er kommunens vigtigste indtægtskilde. I de seneste år har udskrivningsgrundlaget været baseret på Indenrigsministeriets garanterede udskrivningsgrundlag. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget inden for de seneste år er vist i nedenstående tabel: År Oprindeligt buget i mio. kr. Stigning i forhold til foregående år i mio. kr. Skatteprocent 2000 (S) 459,2 2,6% 21, (S) 468,5 3,7% 21, (E) 482,5 3,0% 22, (S) 498,5 4,3% 22, (S) 502,1 0,8% 22, (S) 508,3 1,5% 22, (S) 508,0 0,0% 22,1 Forsørgerbyrdeindeks Tabellen viser procentvis, hvor mange indbyggere i alderen årige, der har været i de tre kommuner i tidsrummet Denne aldersgruppe er ifølge statistikken den gruppe, der er til at fremskaffe indtægten til de udgiftstunge opgaver børnepasning, skoler og ældrepleje Gram Haderslev Vojens Kilde: IM s nøgletal 21

22 Befolkningsudviklingen Tabellen herunder viser det faktiske antal indbyggere pr. 1. januar. Alder År I alt Kilde: IM s nøgletal Udviklingen i erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive aldersgrupper Figuren viser udviklingen for Gram i aldersgrupperne, beregnet som indeks (1999 = 100). Oplysningerne er pr. 1. januar i de pågældende år. Aldersgruppen øvrige omfatter 0-16 årige og 67 årige og derover. Det samlede befolkningstal i Gram Kommune er faldende, men fra 2001 og frem til 2004 er der et markant fald i den erhvervsaktive gruppe. Fra er der et fald i den ikke-erhvervsaktive gruppe, der modsvares af en tilgang i den erhvervsaktive gruppe flere i arbejde. Arbejdsstyrke og beskæftigelse årige Beskæftigede Uden beskæftigelse Kilde: ECO-Analyse a/s årige Øvrige Hele befolkningen Kilde: ECO-Analyse a/s

23 Pendling Tabellen viser kommunens indbyggere med arbejdsmarkedstilknytning pr. 1. januar det anførte år. Beskæftigelsesstruktur Tabellen indeholder oplysninger om beskæftigelsesstrukturen for personer, der boede i Gram Kommune den 1. januar det pågældende år. Antal beskæftigede med bopæl i kommunen Antal abejdspladser i kommunen Selvstændige Medhjælpende ægtefæller Topledere Antal indpendlere til kommunen Lønmodtagere, højeste niveau Antal udpendlere fra kommunen Lønmodtagere, mellemniveau Arbejdsløsheden Tabellen viser en sammenstilling over arbejdsløsheden i procent af arbejdsstyrken i Gram Kommune. Lønmodtagere, grundniveau Andre lønmodtagere Mænd 4,5 4,0 3,5 Kvinder 8,4 8,2 6,3 I alt 6,2 5,9 4, årige 0,8 0,9 0,8 Lønmodtagere uden nærmere angivelse Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Kilde: ECO-Analyse a/s årige 6,4 6,8 3,8 Kilde: ECO-Analyse a/s 23

24 Uforbrugte driftsmidler Ifølge reglerne om økonomisk decentralisering er der overførselsadgang af ikke-forbrugte driftsmidler til næste regnskabsår. Beløbet for år 2005 til 2006 udgjorde 2,6 mio. kr., fra 2006 til 2007 var beløbet 1,6 mio.kr. Udvalg Beløb i mio. kr Beløb i mio. kr. Økonomiudvalget 0,743 0,460 Beredskabskommissionen 0,051 0,022 Socialudvalget 0,383 0,125 Børne- og kulturudvalget 0,801 0,548 Teknisk udvalg 0,637 0,479 Fra 2005 til 2006 er der endvidere overført ikke anvendte beløb vedrørende anlægsudgifter på 3,3 mio. kr. Der overføres ingen anlægsbeløb til Personale Omregnet til fuldtidsstillinger var der i 2006 ansat 327 personer ved Gram Kommune. I budgettet var der forudsat et personaleforbrug på i alt 325 fuldtidsstillinger. Lønudgiften var brutto på 109 mio. kr. - en stigning på 4,4% i forhold til Personaleudviklingen Bevillingsprincipper Driftsbevillinger er givet som indtægts- og udgiftsbevillinger pr. udvalg. Hovedkonto 7 behandles under et, mens hovedkonto 8 er på hovedfunktionsniveau. Anlægsbevillinger meddeles til det enkelte anlægsarbejde. Kommunale fællesskaber Gram Kommune har været medlem af flere kommunale fællesskaber på områder, hvor det er fundet rationelt at løse større eller specielle opgaver i samarbejde med andre. Bestyrelserne/repræsentantskaberne var typisk sammensat af byrådsmedlemmer fra de deltagende kommuner. Affaldsregion Nord Sønderjyllands Modtagerordning for Olie- og Kemikalieaffald SMOK Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sydbus De årlige udgifter er fordelt mellem de deltagende kommuner efter befolkningstal mv. Garanti- og eventualforpligtelser Gram Kommunes garanti- og eventualforpligtelser vedrører hovedsageligt boligforening, andelsboligforening og fjernvarmeselskabet. Ved udgangen af 2006 udgør de samlede forpligtelser 33,7 mio. kr. En specifikation af forpligtelserne fremgår af bilag til årsberetning. Leasingforpligtelser Gram Kommune har indgået leasingaftaler vedrørende: Kopimaskiner Brandbil + røgdykkermateriel Biler i ældreafdelingen Traktor og lastbil ved vejvæsnet Aktivet er optaget i status under materielle anlægsaktiver, og på passivsiden er leasinggælden optaget vedrørende de leasede aktiver. 24

25 Værdi af materielle aktiver Værdien af de materielle aktiver er optaget i den finansielle status. Værdien ultimo 2006 udgjorde 132 mio. kr. Pensionsforpligtelser Alle tjenestemandspensioner er genforsikret i Kommunernes Pensionsforsikring. Uafdækkede forpligtelser er optaget i status med 29,6 mio. kr. Der er ikke foretaget en aktuarmæssig opgørelse ved udgangen af 2006, men beløbet er videreført fra For øvrige ansatte med ret til pensionsordning indbetales der hver måned pensionsbidrag til medarbejdernes pensionskasse. Pensionsforholdet er herefter et forhold mellem medarbejder og pensionskasse. Regnskabsprincipper Fra 2004 skal der aflægges et særskilt omkostningsregnskab. Omkostningsregnskabet er optrykt i denne årsberetning. Omkostningsregnskabet adskiller sig fra det hidtil kendte udgiftsbaserede regnskab ved, at der foretages afskrivninger i forhold til de registrerede anlægsaktiver. Endvidere indeholder balancen, ud over de finansielle aktiver og passiver, nu også fysiske aktiver samt hensættelser til kendte fremtidige forpligtelser. De væsentligste regnskabsprincipper er ellers uændret i forhold til tidligere år. Totalregnskab Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår endvidere udgifter og indtægter samt aktiver og gæld vedrørende selvejende og private institutioner, hvortil kommunen yder drifts- og anlægstilskud i henhold til serviceloven og/eller overenskomst. Årsregnskabet Årsregnskabet for år 2006 er aflagt efter samme regnskabsprincipper som tidligere år. Sidste bogføringsdag for ind- og udbetalinger blev fastsat til den 15. januar Beregning af endelig amts- og statsrefusion samt betaling til og fra andre kommuner og amtskommuner sker på grundlag af det endelige regnskab. Periodisering Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår de vedrører uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelserne er modtaget, eller arbejdet præsteret. Indtægterne er henført til det år, hvori retten erhverves eller optjenes. Anlægsudgifter Anlægsudgifter, der navnlig vedrører anskaffelse af materielle aktiver såsom faste ejendomme tekniske anlæg, maskiner og inventar mv. optages som tidligere omtalt i den finansielle status. Der afskrives fremover på disse i regnskabet. Jord og bygninger er optaget med udgangspunkt i oplysninger fra Gram Kommunes ejendomsskatteregister. Der afskrives ikke på grunde. Bygninger afskrives som hovedregel over 30 år. Veje er ikke optaget i balancen. Maskiner og inventar, som på anskaffelsestidspunktet har en værdi over kr. med en brugstid over 1 år, er registreret. Specifikationer Yderligere specifikationer og bemærkninger findes i Bilag til årsberetning 2006 med tilhørende oversigter og anlægsregnskaber. 25

26 Alle beløb i mio kr. Budget 2006 Korrigeret budget 2006 Note Indtægter: positive beløb, udgifter: negative beløb Regnskab A. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud, momsudligning m.v. Indtægter i alt 122,4 56,1 178,5 122,5 56,1 178,6 122,5 57,8 180,4 Driftsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Veje og infrastruktur Undervisning og kultur Social- og sundhedsvæsen Administration I alt - 3,5-5,3-42,0-107,4-24,2-182,3-3,7-5,4-43,3-109,6-21,7-183,7-2,9-5,6-42,8-108,5-22,0-181,7 Renter m.v -2,1-1,9-2,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed - 5,9-7,0-3,4 Anlægsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Veje og infrastruktur Undervisning og kultur Social- og sundhedsvæsen Administration I alt 1, ,0 0,6-0,2-0,8-0,9-0,6-2,0 0,5-0,2-0,5-1,6-0,6-2,4 Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning I alt 0,2-0,0 0,1 0,6-0,0 0,5 1,0 0,0 1,0 Resultat af det skattefinansierede område - 4,8-8,4-4,8 B. Det brugerfinansierede område Drift (indtægter-udgifter) Anlæg (indtægter-udgifter) 4,1-0,5 3,4-1,7 2,9-1,5 Resultat af det brugerfinansierede område 3,6 1,7 1,3 C. Resultat i alt (- = underskud) - 1,2-6,7-3,4 26

27 Alle beløb i mio kr. Budget 2006 Korrigeret budget 2006 Note Indtægter: positive beløb, udgifter: negative beløb Regnskab Tilgang af likvide aktiver Resultat i alt Optagne lån (langfristet gæld) I alt - 1, ,2-6, ,7-3,4 1,0-2,4 5 Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån (langfristet gæld) Ændringer af kortfristede tilgodehavender og gæld, samt langfristede tilgodehavender (øvrige finansforskydninger) - 1,4 0,1-1,4 0,3-1,8-6,0 I alt -1,3-1,1-7,8 Ændring af likvide aktiver og værdipapirer - 2,5-7,8-10,2 (se finansiel status) Alle beløb i mio kr. Primo 2006 Ultimo 2006 Note Indtægter: positive beløb, udgifter: negative beløb Aktiver 6 Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Omsætningaktiver fysiske anlæg til videresalg Omsætningsaktiver tilgodehavender Omsætningsaktiver værdipapirer Likvide beholdninger Aktiver i alt 137,2 8,4 7,9 21,6 8,5 4,8 188,3 132,0 6,8 7,5 10,9 8,8-5,3 160,7 Passiver 7 Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Nettogæld vedr. fondslegater, deposita m.v. Kortfristede gældsforpligtelser Passiver i alt 17,9 29,6 102,8 0,4 37,7 188,3 5,8 29,6 102,3 0,9 22,2 160,7 27

28 Omkostningsbaseret Alle beløb i mio kr. Budget 2006 Korrigeret budget 2006 Regnskab 2006 Note Indtægter: positive beløb, udgifter: negative beløb 1 2 A. Det skattefinansierede område Skatter Generelle tilskud, momsudligning m.v. Indtægter i alt 122,4 56,1 178,5 122,5 56,1 178,6 122,5 57,8 180,4 Driftsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Veje og infrastruktur Undervisning og kultur Social- og sundhedsvæsen Administration I alt - 3,5-5,3-42,0-107,4-24,2-182,3-3,7-5,4-43,3-109,6-21,7-183,7-4,0-5,8-45,0-109,5-22,0-186,3 Renter m.v -2,1-1,9-2,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed - 5,9-7,0-7,9 Anlægsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Veje og infrastruktur Undervisning og kultur Social- og sundhedsvæsen Administration I alt 1, ,0 0,6-0,2-0,8-0,9-0,6-2,0 0,5-0,2-0,5-1,6-0,6-2,4 Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning I alt 0,2-0,0 0,1 0,6-0,0 0,5 1,0-0,6 0,3 Resultat af det skattefinansierede område - 4,8-8,4-10,0 B. Det brugerfinansierede område Drift (indtægter-udgifter) Anlæg (indtægter-udgifter) 4,1-0,5 3,4-1,7 2,5-1,5 Resultat af det brugerfinansierede område 3,6 1,7 1,0 8 C. Resultat i alt (- = underskud) - 1,2-6,7-9,0 28

29 Noter 1. Skatter Skatteindtægterne fordeler sig således: Alle beløb i kr. Regnskab 2006 Korrigeret budget 2006 Regnskab 2005 Personlige indkomstskatter Uerholdelige skatter Selskabsskatter Andet skat pålignet visse indkomster Ejendomsværdiskat Ejendomsskatter Anden skat på fast ejendom Afgifter af renteforsikringer ,0-64, ,0 29, , ,8 98, , ,9-64, ,0 29, , ,0 128, , ,5-201, ,7 85, , , ,5 I alt , , ,5 2. Generelle tilskud m.v. Beløbet er sammensat således: Alle beløb i kr. Regnskab 2006 Korrigeret budget 2006 Regnskab 2005 Kommunal udligning Statstilskud Efterregulering Udligning vedrørende udlændinge Grundtakstmodellens overgangsordning Ældrepakken Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner - kommunens bidrag til den kommunale momsudligning , ,0 228, , ,8 600, , , , ,0 228, , ,8 600, , , , , , , ,3 612, , ,0 I alt , , ,3 29

30 3. Forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomhedernes andel af de likvide aktiver: Alle beløb er i kr. Regnskab 2006 Regnskab 2005 Kloakforsyningen (skyldig til det skattefinansierede) Renovation (skyldig til det skattefinansierede) Skadedyrsbekæmpelse (tilgode til det skattefinansierede) 3.326,3 385,7-133, ,4 639,3-68,0 I alt 3.578, ,7 4. Låneoptagelse Der er i 2006 optaget lån til følgende formål: Ældreboligbyggeri 1,0 mio.kr. 5. Øvrige finansforskydninger Regnskabet viser en udgift på 6. mio. kr., der hovedsagelig vedrører ikke indgået forskudsrefusion ultimo december beløbet er indgået i Ny Haderslev. 6. Anlægsoversigt i mio. kr. Grunde og bygninger Tekniske anlæg mv. Inventar mv. Materielle anlægsaktiver under udførelse mv. I alt Kostpris 1. januar 2006 Tilgang Afgang Kostpris 31. december 2006 Årets afskrivninger 88,7 2,6 91,3 5,1 42,4 0,0 42,4 1,7 1,6 0,0 1,6 0,3 4,5 1,0 5,5 1,6 137,2 3,6 140,8 8,7 Regnskabsmæssig værdi 86,2 40,7 1,3 3,9 132,1 Finansiel leasede aktiver udgør 1,9 1,9 30

31 7. Udvikling i egenkapital Alle beløb er i mio. kr. Egenkapital 1. januar /- udvikling i modposter til fysiske anlægsaktiver +/- udvikling på balancekontoen - 17,9 5,5 6,6 Egenkapital 31. januar ,8 8. Omregningstabel fra udgiftsbaseret regnskabsopgørelse til omkostningbaseret regnskab Alle beløb er i mio. kr. Årets resultat efter udgiftsbaseret regnskabsopgørelse/traditionel + aktiverede anskaffelser, incl. køb og salg af jord og byggemodning - af- og nedskrivninger +/- hensættelser leasingforpligtelser - 3,4 1,2-6,8 - Årets resultat ifølge omkostningsbaseret regnskab - 9,0 31