DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K"

Transkript

1 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005

2 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Design og tryk Schultz Grafisk Forsidefoto Møbelvirksomhed uden for Kampala Foto: Mikkel Østergaard Fotos Jørgen Schytte Mikkel Østergaard Nana Reimers Britt Lindemann Louise Brincker Scanpix Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version)

3 ANVENDELSE AF BISTANDSKRONEN 2005* Multilateral** FN-systemet 1.734,5 mio. kr. Bilateral** Afrika 3.645,9 mio. kr. Verdensbankgruppen 577,6 mio. kr. Regionale udviklingsbanker 307,9 mio. kr. EU-systemet (inkl. fællesskabsfinansieret udviklingsbistand) 1.172,7 mio. kr. Asien 2.324,9 mio. kr. Andet 694,5 mio. kr. Latinamerika 568,6 mio. kr. Balkan 2,9 mio. kr. Andet 576,4 mio. kr. 61,4% 38,6% Bilateral bistand 7.118,7 mio. kr. Multilateral bistand 4.487,2 mio. kr. Bistand i alt ,9 mio. kr. *) Omfatter udviklingsbistand under finanslovens samt den i EU fællesskabsfinansierede udviklingsbistand, der i 2005 udgjorde 743,6 mio.kr. Den fællesskabsfinansierede udviklingsbistand blev til og med 2003 medregnet som multilateral bistand under Bistanden er opgjort efter faktiske udbetalinger og giver derfor et andet resultat end totalen i finansloven, hvor den særlige miljøbistand opgøres efter tilsagn. **) Med virkning fra finansåret 2005 rapporteres ekstraordinære humanitære bidrag, IHB og bistand til flygtninge og internt fordrevne i nærområder (finanslovens ) som bilateral bistand i overensstemmelse med international praksis. Til og med 2004 blev disse udbetalinger rapporteret som multilateral bistand. Beløbet udgør i 2005 i alt 848,5 mio. kr.

4 INDHOLD Udviklingsministerens forord...5 Dansk bistand i en større sammenhæng...6 Det internationale udviklingssamarbejde Logbog over centrale begivenheder, der kom til at præge Fra kold krig til 2015 Mål...8 Et nyt Afrika på verdenskortet...10 FN-topmødet bekræftede FN s ledende rolle Danmark, EU, FN og G Dansk udviklingsbistand er i top Besøg i afrika Hiv/aids barometer på en skæv verden Nu skal der ryddes op! Ny bistand og lavere børnedødelighed i Tanzania...16 Danmark er med i førerfeltet...16 Det danske udviklingssamarbejde Sikkerhed, vækst udvikling 18 Globalisering Fremskridt i Fællesskab Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse Nul tolerance over for korruption Mange involveret i arabisk dialog...22 Dansk støtte til menneskerettigheder i Asien...23 Bangladesh: Projekt Stop vold mod kvinder...23 Mursten og menneskerettigheder...24 Den endeløse konflikt i det nordlige Uganda...25 Ugandas dømmende magt modstod politisk pres i Strategisk bidrag til fred i Mellemøsten Stabilitet, sikkerhedog kampen mod terrorisme Sikkerhed er mere end fravær af krig...27 Op ad bakke i Irak...27 Børn i krig og konflikt beskyttes...28 Afghanistan...29 Dansk bistand tæt på brændpunkter...30 Afrika-program for Fred...32 Radio mod radikalisering...32 Fejlslagne stater rugekasser for konflikt, nød og terrorisme...33 Kilde til liv og årsag til konflikt...34 Humanitærbistand og genopbygningsbistand til Afghanistan Flygtninge, nødhjælp og nærområder Annus horribilis hvor danskernes offervilje satte ny rekord...36 Flodbølgen...36 Jordskælv i Pakistan...38 Hjælp i god tid redder menneskeliv...38 Nærområde-indsatsen hjælp til selvhjælp og til verdens mest udsatte mennesker...40 Fredeligt land i konfliktramt region Miljøet Klima-forandringer skal forebygges...44 Miljøindsats i tsunamiens tegn...45 Større globalt fokus på Mål 7 om miljøet...45 Et skud miljø til fattigdomsstrategierne...46 Øget indsats for bedre bymiljø...47 Vand til Sihanouk-byen...47 Øko-virksomheder og miljøforvaltning i Centralamerika

5 INDHOLD 5. Social og økonomisk udvikling Globaliseringen buldrer frem i Asien...50 Danske vitaminer til Afrikas private sektor Sukkereventyr gavner småbønder...52 Fra PS til B2B...53 Nordisk Udviklingsfond afvikles...53 Danske pensionsmidler skal yngle i Afrika...54 Rent snit og flere børn overlever Danske virksomheders leverancer til internationale organisationer...56 Leverandør til bygge- og anlægsopgaver...57 Leverandør af konsulentopgaver Slut med Men at Work...58 Uddannelse er fremtiden...59 Anden gang er det ved at lykkes for den danske støtte til sundhed i Kenya Uddannet sundhedspersonale gør en forskel...62 Vestafrika: I Benin har lokalbefolkningen været med til at etablere brønde ,5 mio. kr. til vand i Afrika...64 Bilateralt udviklingsarbejde Vilje til udvikling...65 Mere til Afrika Mali nyt samarbejdsland...67 Bangladesh Benin...69 Bhutan...70 Bolivia Burkina Faso...72 Egypten...73 Ghana Kenya Mozambique...76 Nepal...77 Nicaragua...78 Tanzania...79 Uganda Vietnam...81 Zambia...82 Overgangs- og regionalbistand, Danmarks officielle bistand Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, Danmarks bilaterale bistand, Danmarks bilaterale bistand til Afrika, Danmarks bilaterale bistand til Asien, Danmarks bilaterale bistand til Latinamertika, Danmarks bilaterale bistand til Balkanområdet, Sektorfordeling af bilateral bistand, 2004 og 2005 *) Evalueringer Nye tider, nye typer af evalueringer Det er svært, men derfor skal det gøres alligevel Landbrug i Uganda...93 Mål- og resultatstyring Mål- og resultatstyring skal give bedre bistand...94 Ni donorlande sammen i MOPAN...95 Tilfredsstillende opfyldelse af de fastsatte mål

6 INDHOLD Multilaterale bistand København bliver verdens 6. største FN-by...97 Et kritisk eftersyn af Danmarks multilaterale bistand En milepæl for fred og udvikling...99 Længere væk, men tættere på...99 Der skal handles, hvis Afrika skal nå 2015 Målene Sibiri Sanous bomuld og verdenshandlen UNAIDS er de fattiges ambassdør UNDP udvikling for alle pengene UNFPA arbejder kreativt for kvinders sundhed UNICEF børnenes fortaler WHO sundhedens globale vagthund Opbrud og reform i det multilaterale landskab Multilaterale rådgivere Nu skal den internationale miljøforvaltning samordnes og styrkes Verdensbanken fastholder kursen under ny chef EU-bistand, der batter Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer, Civilsamfundets deltagelse Streg under N et i NGO Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsprojekter, Udviklingsforskning Forskning et langt, sejt træk Fugleinfluenzaen var ikke en and, desværre Billige gødningstræer fordobler majshøsten Kendskabet til 2015 Målene firedoblet Oplysningspenge skal bruges til udviklingsprojekter Nem og nyttig oversigt over undervisningsmaterialer Fredsmission i Sikkerhedsrådets fodspor Opinionsmåling om dansk udviklings-bistand: Oplysning om udviklingslandene, Lovgrundlag og administration Lov om international udviklingssamarbejde Folketingets udenrigsudvalgs kriterier for landevalg Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde Rådet for internationalt udviklingssamarbejde Medlemmer af Forskningsrådet for Udviklingsforskning i Oplysningsudvalget, Udvalget for Blandede Kreditter, Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande Indgåede regeringsaftaler Former for bistand Forkortelser Program og projektorientering Oversigt over programmer og projekter Indhold i de enkelte afsnit Læsevejledning

7 UDVIKLINGS- MINISTERENS FORORD Når jeg ser tilbage på 2005 mit første hele år som udviklingsminister står globaliseringen i fokus. Globaliseringen har bragt verden hidtil uset velfærd både økonomisk, socialt og kulturelt. Men samtidig er udfordringerne for en fredelig verden i vækst og udvikling stadig store. Udfordringerne både for udviklingslandene og for de rige lande er store, men ikke uoverkommelige, hvis vi arbejder i fællesskab. De mange store udviklingspolitiske topmøder i løbet af 2005 har vist, at der i verden udtrykkes stor vilje til at gøre en indsats for at bekæmpe fattigdom. Men ord gør det ikke alene. Viljen og de gode hensigter skal omsættes til handling. Fattigdom ikke mindst i Afrika er fortsat et stort problem. Med mere end 300 millioner mennesker, der lever for under en dollar om dagen, er udfordringerne enorme. Danmark har målrettet søgt at imødekomme disse udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af Afrika-strategien fra 2004 og valget af Mali som nyt programsamarbejdsland. At vælge et nyt programsamarbejdsland er at indgå et langsigtet og forpligtende partnerskab. I den danske bistand lægges der stor vægt på at fastholde og understøtte de afrikanske landes ansvar og ejerskab for egen udvikling. Det er i sidste ende kun gennem en stærk vilje og god regeringsførelse fra de afrikanske lande selv, at den onde cirkel af fattigdom og ustabilitet kan brydes. Udvikling handler om forandring, og store forandringer kan kun opnås i fællesskab. Danmark vil fortsat spille en central rolle i det internationale udviklingssamarbejde. FN-topmødet i september viste, at især EUkredsen delte den danske vilje til forandring ved at lægge sig fast på målsætnin- gen om, at bistanden skal udgøre mindst 0,7 pct. af den samlede BNI i Men topmødet viste også, at reelle fremskridt vil kræve, at en række lande lægger sig i front i forhold til såvel kvantiteten og kvaliteten af udviklingsbistanden. Danmark står ved sit ansvar og fortsætter sit stærke engagement i bekæmpelse af fattigdom. For at sætte handling bag ordene har regeringen besluttet, at dansk udviklingsbistand fortsat skal ligge i det internationale førerfelt og udgøre 0,8 pct. af BNI. Beslutningen betyder, at der vil være flere penge til dansk udviklingsbistand fra Men udviklingsbistand er ikke nok i sig selv. En væsentlig drivkraft i at skabe vækst og udvikling er øget handel og øgede investeringer. Derfor er det også væsentligt, at Verdenshandelsorganisationen, WTO, ved mødet i december nåede til enighed om en såkaldt udviklingspakke, sådan som bl.a. Danmark har kæmpet for. Udviklingspakken er vigtig, fordi den giver told og kvotefri adgang for 97 pct. af alle varer fra de mindst udviklede lande. Vi må dog ikke hvile på laurbærrene. Danmark vil fortsat arbejde for fri markedsadgang for alle afrikanske lande. Danmark vil fastholde sit stærke, humanitære arbejde og bygge på det store engagement i den danske befolkning, som kom til udtryk ved flodbølgen i Asien i december 2004 og ved jordskælvet i Pakistan i Et engagement der sammen med værdier som respekt for menneskerettigheder, demokrati, tolerance og forståelse på tværs af kulturer udgør selve grundlaget for det danske udviklingssamarbejde. Det er på dette grundlag, at Danmark fortsat vil sætte ind, så også udviklingslandene kan høste globaliseringens gevinster. 5

8 DANSK BISTAND I EN STØRRE SAMMENHÆNG Sådan læses Danidas årsberetning 2005 Formålet med Danidas årsberetning er at orientere om resultaterne i forhold til de fastsatte mål for den danske udviklings- og miljøbistand til udviklingslandene i Årsberetningen er inddelt i tre dele: Første del Det internationale udviklingssamarbejde beskriver centrale resultater og målsætninger i det internationale udviklingssamarbejde, som Danmark sammen med andre af verdens lande har vedtaget, og som skal udgøre den overordnede ramme om fattigdomsbekæmpelsen fremover. Danmark har engageret bidraget til opnåelsen af disse resultater og målsætninger og bidrager nu aktivt til at realisere disse gennem det danske udviklingssamarbejde. Anden del Det danske udviklingssamarbejde fokuserer på prioriteter, mål og resultater i det danske udviklingssamarbejde både den multilaterale og bilaterale bistand, og der redegøres for de opnåede resultater. I gennemgangen af programsamarbejdslandene tages der udgangspunkt i landenes egne mål for fattigdomsbekæmpelse, og der redegøres fro de opnåede resultater. For bedre at illustrere det danske udviklingssamarbejde er forskellige cases fra det praktiske bistandsarbejde medtaget. Tredje del Program- og projektorientering præsenterer resultaterne i 2005 af hvert enkelt bilateralt og multilateralt program og projekt over 40 mio. kr. Beskrivelser af samtlige bilaterale og multilaterale aktiviteter over 5 mio. kr. findes på den medfølgende cd-rom, som også giver mulighed for at søge på tværs af alle bistandsaktiviteterne. Årsberetningen kan ligeledes læses på og dk Udviklingsprocesser har komplicerede årsagssammenhænge Årsberetningen dokumenterer betydningen af det danske udviklingssamarbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i udviklingssamarbejdet ofte er vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Dansk bistand gennemføres under meget forskelligartede politiske og sociale vilkår og bistanden står aldrig alene. Den vigtigste drivkraft i udviklingen er modtagerlandets egen indsats, og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer. Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske programsamarbejdslande. Det gør det også vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem dansk bistand og opfyldelsen af f.eks. FN s 2015 Mål eller landenes egne fattigdomsstrategier. Som det ses i denne årsberetning, kan udviklingssamarbejdet dokumentere en række positive resultater, hvor de opstillede mål er nået, eller hvor der er en positiv proces i gang på vej mod målopfyldelse. Det er gode indikatorer for, at den danske udviklingsbistand er med til at reducere fattigdommen. Men selv hvis udviklingen i indikatorerne er gået i den forkerte retning, betyder det ikke nødvendigvis, at bistandsindsatserne ikke virker. Tværtimod kan udviklingsbistand være med til at forhindre, at problemer løber løbsk. Udenrigsministeriet rapporterer med virkning fra finansåret 2005 ekstraordinær humanitær bistand, IHB samt bistand til flygtninge og interne fordrevne i nærområder (der i finansloven er samlet under ) som bilateral bistand og ikke som i tidligere år som multilateral bistand. Denne måde at rapportere på er i overensstemmelse med OECD s rapporteringsdirektiv. Den ændrede rapporteringspraksis gennemføres både i Danida s årsberetning og ved rapportering til DAC. De berørte tabeller i årsberetningen har fået en fodnote, der forklarer hvilke ændringer der er sket. *I denne årsberetning er alle specifikationer af den bilaterale bistand under 06.3, hvor intet andet anføres, baseret på udbetalinger i overensstemmelse med OECD s principper for opgørelse af udviklingsbistand. 6

9 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 7

10 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE LOGBOG OVER CENTRALE BEGIVENHEDER, DER KOM TIL AT PRÆGE DECEMBER JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI December, 2004: Den danske regering lancerer sin nye Afrika-politik, Afrika udvikling og sikkerhed. 26. december, 2004: En chokeret verden vågner op til den gigantiske flodbølge i Sydøstasien. 18. februar: Ulla Tørnæs afløser Bertel Haarder som udviklingsminister. Marts: Den britiske Afrikakommission offentliggør sin rapport. 2. Marts: Paris-DACerklæringen om harmonisering og tilpasning. 10. maj: Udviklingsministeren fremlægger på konference i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde to nye strategier om handel og erhvervsudvikling. Maj: EU-udviklingsministre beslutter at øge udviklingsbistanden til Afrika. Juni: Statsministeren annoncerer, at Danmark skal have et nyt programsamarbejdsland i Afrika. FRA KOLD KRIG TIL 2015 MÅL En årsberetning sætter i sagens natur fokus på et enkelt år. Det rummer en fare for at overse de langsigtede, overordnede tendenser. Dem ser vi på her. Året er Den berømte mur i Berlin falder. Den kolde krig, der har præget verden i fire årtier, ebber ud. Verden er ikke længere delt op i en øst- og en vestblok. Der tales begejstret om enorme besparelser på militærbudgetterne, en fredsdividende, der kan komme udviklingslandene til gode. Østblokkens samfundsmodel med en ét-parti-stat og socialistisk planøkonomi har spillet fallit. Scenen er sat til, at det ene udviklingsland efter det andet op gennem 1990 erne skifter til den vestlige model med liberalt flerpartidemokrati og markedsøkonomi. Men fredsdividenden lader vente på sig. Faktisk falder den globale udviklingsbistand op gennem 1990 erne. Østblokken er stort set kollapset og har ikke penge til bistand. Og de dominerende lande i vestblokken har ikke længere behov for at bruge bistanden i kamp om u-landenes gunst. Det positive er, at udviklingsbistanden nu kan fokusere på sit egentlige formål: At skabe udvikling. Donorlandene har naturligvis stadig andre mål med bistanden end de idealistiske og etiske om at udrydde fattigdom og nød. Udvikling kan også gøre verden til et mere sikkert sted at være, mindske migrationen fra fattige til rige lande og skabe nye markeder. Begrundelserne kan variere, men det rokker ikke ved, at det overordnede mål for donor- og modtagerlande er at skabe udvikling erne gik med voldsomme omvæltninger i de tidligere østbloklande, med at stribevis af udviklingslande skiftede til flerpartidemokrati og markedsøkonomi, med at etablere en verdensomspændende handelsorganisation baseret på frihandel som afløser for de tidligere handelsblokke og afholdelse af en række FN-topmøder bl.a. Det Sociale Topmøde i København i I år 2000 var det internationale samfund kommet så meget til hægterne, at næsten 8

11 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND 2006 JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER JANUAR juli: G8-ledere mødes til topmøde i den skotske by Gleneagles. De beslutter bl.a. at øge bistanden til Afrika markant og at yde 100 pct. gældseftergivelse til verdens 18 fattigste lande, heraf 14 i Afrika. 25. august: Globalisering Fremskridt i fællesskab, regeringens nye udviklingspolitiske prioriteter for , fremlægges. 25. august: Resultatet af gennemgangen af Danmarks multilaterale bistand offentliggøres. 150 mio. kr. flyttes fra den multi- til den bilaterale bistand september: FN-topmøde i New York. Verdens rige lande genbekræfter 2015 Målene og forpligter sig til at øge deres bistand og gøre den mere effektiv. Oktober: Statsministeren besøger Tanzania og Mozambique. 8. Oktober: Jordskælv hærger Pakistan. 25. november til 2. december: Udviklingsministeren besøger Mali, Niger og Burkina Faso i forbindelse med udvælgelse af et nyt programsamarbejdsland december: WTOministerkonference i Hongkong. Ender med en sluttekst, der indeholder en udviklingspakke december: EU-topmøde i Bruxelles, hvor EU s strategi EU og Afrika: Hen imod et strategisk partnerskab vedtages. Januar: Mali annonceres som nyt dansk programsamarbejdsland. Statsministeren holder Afrika-tale i Ulandsrådet. 200 stats- og regeringschefer ved FN s Millennium-topmøde gav hinanden håndslag på en række konkrete mål for verdensudviklingen, herunder at halvere verdens fattigdom senest i år Resultatet af topmødet blev sammenskrevet i 2015 Målene, der medfører forpligtelser for både verdens rige og verdens fattige lande. Verdens rige lande forpligter sig til at øge deres bistand og gøre den mere effektiv og til at indrette verdenshandlen, så den også kan skabe udvikling i de fattige lande. De fattige lande forpligter sig til god regeringsførelse og til at bekæmpe korruption og misbrug. Det er i dén overordnede sammenhæng, udviklingsbistanden anno 2005 skal ses. Da donorlandene i marts 2005 i Paris enedes om den såkaldte Paris-erklæring, der bl.a. skal give modtagerlandene større indflydelse på bistanden, var det for at respektere demokratiet og styrke forvaltningen i udviklingslandene. Og når der er så stærkt fokus på korruption og god regeringsførelse i udviklingslandene, er det fordi, det ikke giver mening at betro en korrupt regering eller en dårlig administration udviklingsmidler. Ligesom lande med korruption og ineffektiv administration har svært ved at tiltrække de private investeringer og udvikle den dynamiske, private sektor, der kan sikre bæredygtig udvikling. Tættere på 2015 Målene Bragte 2005 os tættere på 2015 Målenes vision om en verden med mindre fattigdom og nød? Fremskridtene kunne naturligvis have været større, men en række begivenheder peger i den rigtige retning: EU-landenes tilsagn om at give mindst 0,56% af BNI til udviklingsbistand i 2010 og at nå FN-målet om at give 0,7 pct. senest i 2015 G8-landenes beslutning om gældslet- telse til verdens mest forgældede udviklingslande Paris-erklæringen om mere effektiv og modtagerstyret bistand FN-topmødets bekræftelse af 2015 Målene og af FN-målet om at give 0,7 pct. i udviklingsbistand De fortsatte reformbestræbelser på at skabe et mere handlekraftigt FN WTO-ministerkonferencen i Hongkong, der endte med en sluttekst og en udviklingspakke, der nok var beskeden, men dog markerer et fremskridt oven på sammenbruddet i Cancun i Mexico i

12 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE ET NYT AFRIKA PÅ VERDENSKORTET Valg i Afrika i 2005 Etiopien parlamentsvalg Djibuti præsidentvalg Burkina Faso præsidentvalg Burundi præsidentvalg Den Central Afrikanske Republik præsidentvalg 2005 Gabon præsidentvalg december (parlamentsvalg dec. 2006) Guinea-Bissau præsidentvalg (parlamentsvalg 2004) Liberia præsidentsog parlamentsvalg Mauritius parlamentsvalg (præsidentvalg 2003) Tanzania præsidentsog parlamentsvalg Togo præsidentsog parlamentsvalg 2005 var udset til at blive det store Afrika-år. Det blev også tilfældet, om end verdens fokus de første måneder var rettet mod Asien og tsunamiens ofre. Forberedelserne var på plads med vedtagelsen af Danmarks nye Afrika-politik, hvor de danske prioriteter lå fast allerede i løbet af 2004, før verdens, Tony Blairs og George Bushs øjne rettede sig mod kontinentet. Det var derfor velforberedte danske politikere, der kunne lægge pres på både europæiske og andre politikere op til nogle af de store begivenheder i 2005: G8-topmødet i juli, FN s 2005-topmøde i september, WTO-topmødet i Hong Kong i december og EU s nye fokus på bistand og Afrika. De danske fingeraftryk er da også tydelige. Da USA s præsident juli kom på besøg i Danmark på vej til G8-topmødet i Skotland, troede de fleste, det ville være Irak og kampen mod terror, der skulle dominere dagsordenen. Men det blev i stedet Afrika. Danmark argumenterede for at få G8-landene til at bidrage yderligere til at skubbe udviklingen i gang i Afrika. Den engelske premierminister Tony Blairs personlige Afrika-interesse gik fint i spænd med de danske ønsker og var afgørende for, at der i 2005 for alvor blev sat fokus på udviklingen i Afrika både på G8-topmødet og i EU. EU vedtog i oktober en ny handlingsplan for Afrika. Den lægger sig tæt op ad den danske Afrika-politik, men har dog større vægt på de sikkerhedspolitiske og fredsskabende aktiviteter. Afrika kan selv, vil selv Når der trods alt er grund til optimisme for Afrikas fremtid, skyldes det ikke mindst, at toneangivende afrikanske regeringer selv har taget hånd om egen situation. Fred og stabilitet er en forudsætning for udvikling, og det er derfor udtryk for vilje og handlekraft, når de afrikanske lande nu selv griber ind i konflikter med fredsskabende aktioner og om nødvendigt fredsbevarende militære indsatser. Men udgangspunktet for bekæmpelse af fattigdommen er nedslående. Befolkningerne i de afrikanske lande får meget vanskeligt ved at opleve en halvering af fattigdommen inden 2015 eller de andre 2015 Mål. Så meget desto mere er der grund til at yde en ekstra indsats netop i Afrika og i de fattigste af de afrikanske lande. Den rige verden har ikke særlig lyst til at investere i de fattige afrikanske lande, hvor investorerne forventer, at korruption, langsommelighed og bureaukrati lægger dem hindringer i vejen. Derfor er der grund til at støtte de afrikanske initiativer, der peger i den rigtige retning. New Partnership for Africa s Development (NEPAD), under den Afrikanske Union, har taget fat på selv at belyse og udrydde nogle af Afrikas store problemer. Både bekæmpelse af fattigdom, større samarbejde mellem de afrikanske lande og arbejdet med bedre regeringsførelse står på NEPAD s dagsorden. Det er også NEPAD, der står for African Peer Review Mechanism (APRM), som gennemgår, i hvilken grad et land lever op til internationale standarder for god regeringsførelse. Ghana og Rwanda er blevet præsenteret for resultaterne af undersøgelserne af deres lande, mens Kenya og Mauritius venter på at få rapporterne præsenteret. Nigeria og Sydafrika er de næste på listen. At APRM overhovedet er kommet i gang viser, at flere afrikanske lande på en helt ny måde ønsker åbenhed også om følsomme emner som landenes interne forhold. Den Afrikanske Union (AU) fra 2002 har i det hele taget vist stor vilje til at håndtere f.eks. konflikten i Darfur. AU har også grebet ind overfor udemokratiske magtovertagelser og det er et vigtigt skifte i forhold til tidligere, hvor man af princip ikke kritiserede andre afrikanske stater. Ændringer af denne art sker ikke natten over, men er udtryk for vilje til at tage det lange, seje træk mod ansvarlighed for egne problemer. Demokrati og valg vinder for alvor indpas som en naturlig del af den afrikanske udvikling. Det skyldes ikke mindst, at valgene bliver mere retfærdige. Vælgerregistrering og procedurerne omkring valgene er afgørende for, om resultaterne bliver accepteret af landenes befolkninger. Og her spiller Danmark en betydelig rolle. I mange valghandlinger i Afrika har Danmark ydet bidrag, fra vælgerregistrering over støtte til kvindelige kandidater til leverancer af valgbokse. 10

13 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND FN-TOPMØDET BEKRÆFTEDE FN S LEDENDE ROLLE Med deltagelse af over 150 stats- og regeringschefer blev FN-topmødet den september i sig selv en synlig demonstration af, at FN trods al tale om krise fortsat tillægges helt afgørende betydning. Selvom topmødet ikke fuldt ud levede op til generalsekretærens og mange vestlige medlemslandes forventninger, blev man enige om at begynde en række væsentlige reformer, der vil sætte FN i stand til bedre at tackle de udfordringer, der i det 21-århundrede kommer på det multilaterale område. På udviklingsområdet blev topmødet ikke mindst takket være EU s forudgående beslutning om gradvist at øge sin bistand rammen om den største annoncerede forøgelse af den internationale udviklingsbistand nogensinde. Som noget nyt blev man enige om at opfordre alle industrilande til at planlægge, hvordan de vil nå FNmålsætningen om at betale 0,7 pct. af deres BNI i udviklingsbistand. Det er afgørende ikke mindst i forhold til USA, der ikke tidligere har anerkendt denne målsætning. Som forventet var Afrika i fokus ikke bare i statsminister Anders Fogh Rasmussens tale, men generelt på topmødet. Man blev i den forbindelse enige om, at 2015 Målene systematisk skal integreres i alle de nationale fattigdomsstrategier. Af andre emner var det især sammenhængen mellem miljø og udvikling, aids og uddannelse, der var på programmet. Kvinders rettigheder blev understreget, og det blev også i dokumentet nævnt, at kvinder har ret til reproduktiv sundhed dvs. de sundhedsydelser, der er forbundet med familieplanlægning, graviditet, fødsel og tiden umiddelbart efter fødslen. Reproduktiv sundhed har gennem en årrække været et hedt emne, da bl.a. USA er bekymret for, at abort bliver præsenteret som en mulighed for gravide kvinder. For at effektivisere FN-systemets håndtering af udviklingsbistand er der som op- følgning på topmødet nedsat et særligt internationalt ekspertpanel, der bl.a. skal se på mulighederne for at samle alle FN-organisationerne i en fælles struktur og et fælles program på landeniveau. På topmødet blev der truffet principbeslutning om at oprette et Menneskerettighedsråd til afløsning af den hidtidige Menneskerettighedskommission. En af de afgørende forbedringer er, at det nye Menneskerettighedsråd kan mødes året rundt for at drøfte pludseligt opståede menneskerettighedskriser. Desuden er kravene til medlemslandenes egen efterlevelse af menneskerettigheder blevet strammet, og endelig bliver alle lande nu i princippet underkastet gennemsyn af, hvordan de efterlever menneskerettighederne. På det sikkerhedspolitiske område bekræftede topmødet, belært af erfaringerne fra bl.a. Rwanda og Darfur, det folkeretlige princip om, at det internationale samfund har pligt til at gribe ind og beskytte befolkninger mod humanitære katastrofer som folkedrab og etnisk udrensning i situationer, hvor deres egen regering enten ikke vil eller ikke kan yde denne beskyttelse. Der var enighed om, at FN skal etablere en Fredsopbygningskommission, som kan hjælpe lande, der har været i konflikt, med at bevare freden og genopbygge de ramte områder. Konkret vil kommissionen samle de bilaterale og multilaterale donorer, herunder FN og Verdensbanken, for at sikre tilstrækkelig og koordineret bistand til afvæbning, demobilisering og reintegration af soldater, opbygning af retssystemer, institutionelle reformer m.v. Danmark lægger afgørende vægt på dette nye initiativ og har spillet en afgørende rolle i etableringen af kommissionen, der vil indlede arbejdet i

14 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE DANMARK, EU, FN OG G8 Danmark har længe været et af de førende lande, når det gælder udviklingsbistand, og vi er blandt de lande, der giver mest pr. indbygger. Derfor bliver Danmark ofte hørt i de store sammenhænge og bidrager aktivt til forberedelsen af de store begivenheder. På FN-topmødet i New York i september blev der vedtaget et slutdokument, der peger i den rigtige retning. Det blev slået fast, at 2015 Målene skal danne grundlag for de fattige landes fattigdomsstrategier, hvis mål udviklingsbistanden støtter. Målet om at nå en bistand på 0,7 pct. af BNI blev gentaget, og der blev debatteret mulighed for alternativ finansiering af bistanden. Dermed fulgte topmødet i fodsporene på beslutningerne på G8-topmødet i juni, hvor G8-landene lovede at stryge 18 af verdens mest forgældede landes gæld. De 14 af landene ligger i Afrika. Man besluttede også at øge bistanden til Afrika med 150 mia. kr. om året fra Reelt bliver der dog næppe tale om helt så store beløb, da flere af landene siden har modereret deres tilsagn. G8-landene gentog også løftet om at udruste fredsbevarende tropper, som skal arbejde i AU-regi. Som nabo har EU en særlig rolle at spille i udviklingen af Afrika, og i december kom EU s nye Afrika-strategi, EU og Afrika: Hen imod et strategisk partnerskab. Den ligger tæt op ad den danske Afrika-politik, men har større vægt på de sikkerhedspolitiske forhold. Strategiens hovedformål er at støtte Afrika i at nå 2015 Målene. Det er både penge, rådgivnings- og uddannelsesstøtte, der skal hjælpe Afrika på vej. Særligt inden for områderne udvikling, økonomisk vækst, fred og sikkerhed vil EU sætte ind med støtte. Det er Afrikas egne fremskridt, som har inspireret arbejdet med strategien, og filosofien er da også, at kontinentet selv skal have ejerskab og ansvar for de nye tiltag. De fælles topmøder mellem EU og Afrika skal fortsætte for at sikre en god politisk dialog. CASE Dansk udviklingsbistand er i top En amerikansk undersøgelse fra august 2005 viser, at Danmark er bedst i verden til at hjælpe de fattige lande. Undersøgelsen er gennemført blandt 21 velstående lande af forskningsinstituttet Center for Global Development, og konklusionerne er offentliggjort i tidsskriftet Foreign Policy. Danmark topper, når det gælder udviklingsbistand, handel, investeringer, migration, miljø, sikkerhed og teknologi, hedder det i undersøgelsen. Især bistanden får Danmark mange point for. Den danske bistand er den bedste både med hensyn til kvantitet og kvalitet, når det sættes i forhold til landets størrelse, hedder det i Center for Global Development s undersøgelse. FN s officielle mål for de rige landes udviklingsbistand er 0,7 pct. af BNI. Danmarks bistand udgjorde 0,81 pct. af BNI i Regeringen har forpligtet sig til at sikre, at Danmark ikke kommer under 0,8 pct. af BNI i udviklingsbistand i de kommende år. Som et vigtigt led i bestræbelserne på at presse alle donorlande til at leve op til FN s 0,7 pct.-målsætning har Danmark presset på for en højere EU-forpligtelse forud for FN-topmødet Det lykkedes på EU-udviklingsministermødet den 24. maj 2005, hvor der blev opnået enighed om en hensigtserklæring om, at EU samlet skal nå op på 0,56 pct. i 2010, og at de 15 gamle EU-lande vil nå FN-målsætningen om 0,7 pct. i Via vores EU-medlemskab arbejder Danmark for fortsat at sikre EU s udviklingsvenlige forhandlingslinje i de igangværende WTO-forhandlinger den såkaldte Doha-runde. For at forbedre udviklingslandenes markedsadgang arbejder Danmark bl.a. for, at udviklingslande kan få told- og kvotefri adgang til WTO-landes markeder. 12

15 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND BESØG I AFRIKA Statsminister Anders Fogh Rasmussens personlige engagement i udvikling af Afrika kom til udtryk i 2005 på flere områder. Stærkest står hans rejse til Tanzania og Mozambique, hvor han som den første danske statsminister var på officielt besøg i afrikanske samarbejdslande. Senest hans personlige tale til Rådet for Udviklingssamarbejde i begyndelsen af Fattigdommen i Tanzania gjorde stort indtryk på mig. Det, der gør indtryk her i Mozambique, er, at man kan være endnu fattigere. Men udviklingsbistand er ikke nok. De fattige lande skal også have en bedre mulighed for at tjene deres egne penge. Så vi er i de rige lande forpligtede til at åbne vores markeder for de fattige lande, siger statsministeren, der betegner det som hyklerisk, hvis de rige lande giver udviklingsbistand for at købe sig aflad af dårlig samvittighed over, at der er så mange fattige i verden, når de med den anden hånd forhindrer de fattige lande i at tjene deres egne penge ved at lave barrierer og ved at give forvridende subsidier til ugunst for de fattige lande. Efter sit besøg i Tanzania og Mozambique udtalte Anders Fogh Rasmussen, at bistanden nytter, er nødvendig for vores egen sikkerhed og skal fortsætte i mange, mange år endnu. Udviklingsarbejde er tålmodighedsarbejde. Besøgene har bekræftet mig i, at vores fokus i den danske udviklingsbistand er rigtig. Det er rigtigt at prioritere Afrika højere de kommende år, fordi opgaven er så enorm. Det er et stort dansk ønske, at Afrika også skal kunne drage fordel af globaliseringen, og her fokuserer bistanden på disse områder: Økonomisk vækst og bedre adgang til verdens markeder, god regeringsførelse og en sundere og bedre uddannet befolkning samt et bæredygtigt miljø. 13

16 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE HIV/AIDS BAROMETER PÅ EN SKÆV VERDEN Et par eksempler illustrerer bredden i den danske hiv/aids-indsats: NGO-puljen: på 25 mio. kr. om året til innovative indsatser: I 2005 fik Ulandssekretariatet f.eks. 1,4 mio. kr. til et projekt i Swaziland, hvor faglige overenskomster skal bruges i forebyggelsen af hiv/aids. Fra punkt-indsatser til nationale indsatser: For at styrke det civile samfunds involvering i hiv/aids-indsatsen på nationalt niveau i udviklingslandene er der i 2005 bevilget 3,5 mio. kr. til International Council of AIDS Service Organisations, et netværk af NGO er i Nord og Syd. Nyt 2015 delmål: Ved FN-topmødet i september blev det efter massivt forarbejde af bl.a. Danmark vedtaget, at retten til reproduktiv sundhed skal integreres i de strategier, der skal føre til opnåelsen af 2015 Målene. Dermed skulle der som ønsket fra dansk side være basis for at etablere et nyt delmål om universel adgang til prævention. Styrket indsats i den private sektor: For at styrke det private erhvervslivs engagement er der ved ambassaden i Vietnam ansat en hiv/ aids-rådgiver, der især skal arbejde med det nye erhvervssektorprogram og med Privat Sektor Programmet. Den globale Fond til bekæmpelse af Hiv/ aids, Tuberkulose og Malaria: Danmark støtter årligt fonden med 140 mio. kr. og bruger i øvrigt sin indflydelse i fonden til at sikre, at dens midler ikke kun går til kortsigtet behandling, men også til at styrke de eksisterende sundhedssystemer. Den rammer os hvert år på den internationale hiv/aids-dag den 1. december, UNAIDS s årlige rapport med nye chokerende oplysninger. I 2005 fortalte rapporten, at alene i det forgangne år blev 4,9 millioner mennesker i verden smittet med hiv, flere end nogensinde før. 3,1 millioner. døde i 2005 af aids, der koster menneskeliv i døgnet fem hvert minut. Den fortalte også, at sygdommen er eksploderet i Østeuropa og Asien. Og at Indien med næsten 5 millioner hiv-positive er godt på vej til at overhale Sydafrika som det land med flest smittede i verden. Der er lyspunkter indimellem. Som at lande som Uganda har knækket aids-kurven. Som at den livsforlængende, antiretrovirale medicin er faldet så meget i pris, at den ikke længere er helt uden for fattige afrikaneres rækkevidde. Men de positive historier er så få, at vi hører dem igen og igen. Hiv/aids er et deprimerende præcist barometer på en skæv verden. Sygdommen rammer: Hvor forebyggende oplysning ikke virker, fordi folk ikke kan læse Hvor sundhedssystemet mangler ressourcer Hvor kvinder ikke har status til at sige nej til mænds forlangende om ofte ubeskyttet sex Hvor folk er så fattige, at de ikke har råd til medicin eller behandling, selv af følgesygdomme som tuberkulose. Derfor er indsatsen mod hiv/aids så bred. Bekæmpelse af fattigdom, støtte til uddannelse, til landbrug, til kvinders rettigheder, ja, næsten al udviklingsbistand, er også en del af kampen mod hiv/aids. Men sygdommen kræver naturligvis også en mere målrettet indsats. I april 2005 fik Danmark en ny strategi for støtten til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene. Strategien anskuer ikke hiv/ aids som et specifikt sundhedsproblem, men netop som et bredere udviklingsproblem. Og den danske indsats indrettes derefter. Den mangeårige direktør for UNAIDS, Peter Piot, var med, da udviklingsminister Ulla Tørnæs præsenterede strategien, og netop den brede tilgang fik ham til at betegne den danske strategi som den bedste, han hidtil havde set. Piot var også godt tilfreds med den måde, den nye strategi vægter forebyggelse på i forhold til behandling. Danmark har tidligere stort set sagt nej til at støtte behandling, fordi den var så dyr, at selv massiv støtte til behandling kun ville komme et fåtal i de fattige lande til gode. Piot og flere andre har tidligere kritiseret Danmark for kun at satse på forebyggelse, men mener, at Danmark med den nye strategi har fundet den rette balance og sammenhæng imellem forebyggelse og behandling. Og så tilføjede han, at hvor han tidligere så det som en af sine vigtigste opgaver at kæmpe for, at også hiv-patienter i udviklingslande har ret til antiretroviral-behandling, så ser han det nu som sin vigtigste opgave at sikre, at forebyggelsen ikke bliver glemt. Vagt om det lange, seje træk Det skulle nok vække opsigt, hvis Danmark brugte alle sine hiv/aids-midler til behandling af aids-syge i Afrika. Så kunne man sætte navn, foto og tal på de mennesker, dansk bistand havde reddet. Ét af mange problemer ved den strategi ville være, at den ville gavne ganske få og ignorere millioner. Kortsigtede, spektakulære indsatser er ikke det bærende i den danske hiv/aidsstrategi. Det er derimod det langsigtede og brede træk, som måske ikke vækker den store opsigt, som det kan være svært at måle effekten af, og som det derfor kan knibe med at skaffe andre donorers og offentlighedens opmærksomhed om: Forebyggelse, støtte til de nationale sundhedssystemer, der ikke blot skal levere aids-behandling, men også malaria, diarré og alle de andre udbredte sygdomme. Fremme af mænds og især kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. 14

17 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND NU SKAL DER RYDDES OP! Ny bistand = øget korruption? Hvis dansk bistand til uddannelse ikke længere går til konkret skolebyggeri og lærerlønninger, men ryger ind på det lokale undervisningsministeriums konto, så kan den danske rigsrevision ikke længere følge den danske bistandskrone til dørs, og vejen til korruption og misbrug ligger åben. Sådan har det i hvert fald lydt. Omvendt har de mange forskellige cigarkasser og konti, de forskellige donorers bistand er havnet i, gjort det komplet umuligt at følge pengestrømmene for borgere i modtagerlandene. De lokale vagthunde over for korruption og misbrug har haft det svært. Når vores bistand går ind på samlede konti i modtagerlandene, får vi sværere ved at følge vores bistandskrone. Men vi gør det lettere for modtagerlandene at overskue og prioritere de midler, de samlet har til rådighed. Vi opbygger lokal kapacitet og giver det lokale demokrati indhold. I Ghana har de mange donorer oprettet mere end særlige bankkonti til deres bistand. Det gør det umuligt at få et samlet overblik over de ressourcer, der er til rådighed, og prioritere dem. I Tanzania skal statsadministrationen ved siden af sit normale arbejde administrere mere end separate donorprojekter, der kræver særskilte regnskaber og rapportering. Det er blot to af mange eksempler på de byrder, som den traditionelle udviklingsbistand påfører ressource-fattige modtagerlande. Hver donor sin landestrategi, sine evalueringer, regnskabs- og rapporteringssystemer, sine prioriteringer, årsforhandlinger, bistandsmissioner osv. Hvis udviklingslandenes politikere og administratorer har mere travlt med at servicere donorerne end at stå til regnskab over for deres egne borgere, kan deres demokrati, ejerskab og kapacitet undergraves. Der har været bestræbelser i gang i mange år på at gøre systemerne enklere og mere effektive. Ofte er det sket under overskrifter, der oser langt væk af indforstået bistandsjargon, og som umiddelbart signalerer uvæsentlige bureaukratiske og administrative ændringer: Fra projekt- til sektorprogramstøtte, budgetstøtte, donorkoordination, reducerede transaktionsomkostninger osv. Men under de støvede begreber gemmer der sig højspændte og reelle politiske valg: Det er ikke uvæsentligt for Ugandas regering, om den skal indgå forskellige landestrategier med 15 forskellige donorer eller én fælles strategi med samtlige. Det er heller ikke uvæsentligt for et modtagerland, om 30 donorers støtte til sundhedssektoren ryger ind i sundhedsministeriets samlede kasse eller havner på 30 forskellige konti. I marst 2005 blev flere end 100 donorlande og modtagerlande enige om den såkaldte Paris-erklæring, der opstiller meget konkrete mål for den nye bistand frem til Erklæringen slår bl.a. fast: At det er modtagerlandenes egne mål og prioriteringer i form af operationelle fattigdomsstrategier, der ligger til grund for den samlede indsats At modtagerlandene skal opbygge troværdige offentlige systemer At donorlandene til gengæld skal styrke modtagernes kapacitet ved at bruge modtagerlandenes systemer for offentlige indkøb og økonomiforvaltning At donorlandene ikke skal opbygge parallelle systemer til at gennemføre de aktiviteter, de støtter, men benytte og dermed styrke lokal kapacitet. Paris-erklæringen lægger også op til en skarpere arbejdsdeling mellem donorerne. Konkrete resultater Danmark begyndte allerede i begyndelsen af 1990 erne at bevæge sig væk fra den traditionelle bistand ved at koncentrere bistanden på lande og sektorer. Senere kom flere donorer med, og fra 1999 er udviklingen mod mere effektiv bistand accelereret. Der laves nu fælles landestrategier i lande som Tanzania og Zambia, og flere lande er på vej på grundlag af landenes egne fattigdomsstrategier. I bistandsjargonen hedder de PRSP, Poverty Reduction Strategy Papers. Der laves fælles evalueringer, årsforhandlinger og missioner. I Tanzania har donorerne ligefrem forpligtet sig til at frede landet for alt for mange besøg i de måneder, hvor politikere og administration har travlt med at få landets finanslov på plads. Men også dilemmaer Når modtagerlandenes ejerskab skal styrkes, så betyder det også, at donorlandenes ejerskab til vores bistand mindskes. Og det stiller os over for nye dilemmaer: Vil vi gå ud af sektorer, som vi prioriterer højt som uddannelse og sundhed i lande, hvor der er for mange donorer i de sektorer? Vil vi stille os tilfreds med fælles landestrategier, hvis de ikke lægger den vægt på ligestilling, miljø og bekæmpelse af fattigdom, som vi ønsker? Vil vi acceptere, at vi ikke kan følge den danske bistandskrone helt så tæt, fordi den ikke længere går til et konkret projekt, men i en samlet kasse? 15

18 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE NY BISTAND OG LAVERE BØRNE- DØDELIGHED I TANZANIA I 1999 døde 10 ud af hver 100 børn i Tanzania, inden de nåede at fylde fem år. I 2004 var det kun syv børn ud af hver 100. På blot fem år er børnedødeligheden faldet markant. Det er der flere årsager til: Tanzania har oplevet økonomisk vækst, og sundhedsvæsnet fungerer bedre. Danmark har gennem mange år været den største udenlandske donor på sundhedsområdet i Tanzania og er i dag kun overgået af Verdensbanken. Tidligere gik den danske og andre donorers støtte til enkeltstående projekter og aktiviteter. Men Danmark har de senere år sammen med de tanzanianske myndig- heder medvirket til, at donorerne på sundhedsområdet arbejder efter en fælles plan og samler deres bistand i én kurv til brug for fælles indsatser. Det er ikke længere muligt at gøre op, præcist hvor mange børn der er vaccineret, eller hvor mange sundhedsklinikker der er renoveret for danske penge. Til gengæld har den brede støtte gjort det muligt at styrke og effektivisere Tanzanias sundhedsvæsen helt ud på distriktsniveauet, hvor langt den største del af den fattige befolkning får sine sundhedsydelser. DANMARK ER MED I FØRERFELTET Danmark opfylder som ét af kun 5 lande FN s målsætning om at yde mindst 0,7% af BNI som udviklingsbistand. Samtidig opfylder Danmark allerede og har gjort i det i en årrække EU s målsætning om, at de 15 gamle EU-lande alle skal nå op på at yde 0,7% af BNI i udviklingsbistand i Regeringen har besluttet, at bistanden fremover skal fastholdes på 0,8% af BNI. Udviklingen i udviklingsbistanden fra udvalgte OECD-lande Udbetalinger (netto) mio. US$ 1) Andel af BNI i % Norge ,87 0,93 Sverige ,78 0,92 Luxembourg ,83 0,87 Holland ,73 0,82 Danmark ,85 0,81 Belgien ,41 0,53 Østrig ,23 0,52 Storbritannien ,36 0,48 Frankrig ,41 0,47 Finland ,37 0,47 Schweiz ,41 0,44 Irland ,39 0,41 Tyskland ,28 0,35 Canada ,27 0,34 Spanien ,24 0,29 Italien ,15 0,29 Japan ,19 0,28 New Zealand ,23 0,27 Australien ,25 0,25 Grækenland ,23 0,24 USA ,17 0,22 Portugal ,63 0,21 DAC-landene i alt ,26 0,33 - heraf EU-landene ,35 0,44 1) Beløb er angivet i løbende priser 16

19 DET DANSKE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 17

20 GENERELT OM DEN DANSKE BISTAND SIKKERHED, VÆKST UDVIKLING Regeringen har styrket den danske udenrigs- og udviklingspolitik gennem en fokusering af den danske udviklingspolitik på fem områder: 1. Menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse 2. Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrrorisme 3. Flygtninge, nødhjælp og nærområder 4. Miljøet 5. Social og økonomisk udvikling. I 2004 præsenterede regeringen nye initiativer inden for disse områder med de udviklingspolitiske prioriteter for Sikkerhed, vækst udvikling. De nye initiativer omfattede: En bedre og mere effektiv fattigdomsbekæmpelse En ny dansk Afrika-politik for et andet Afrika Et Arabisk Initiativ for fremskridt og reform En styrket miljøprofil og et stærkere globalt miljøsamarbejde En øget indsats for menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse En målrettet bistand til genopbygning i Afghanistan, Irak og Sudan En styrket indsats for at forebygge og bekæmpe hiv/aids Fokus på økonomisk vækst ved at styrke den private sektor , 09:56:07 Fra Sikkerhed, vækst udvikling : Med de udviklingspolitiske prioriteter for fortsætter regeringen den koncentration, fokusering og kvalitetssikring af dansk udviklingsbistand, som påbegyndtes ved regeringens tiltrædelse. Omdrejningspunktet for dansk bistand er målrettet fattigdomsbekæmpelse med henblik på at bidrage til at opnå 2015 Målene. Udgangspunktet er udviklingslandenes egne nationale fattigdomsstrategier. Samtidig er udviklingspolitikken en integreret del af dansk udenrigspolitik. Danmarks forhold til omverdenen styrkes gennem en udviklingsindsats, der er tidssvarende og effektivt modsvarer aktuelle muligheder og presserende udfordringer. Regeringens prioriteter for følger de prioriteter for udviklingsbistanden, der blev udstukket med En verden til forskel, samtidig med at indsatsen videreudvikles gennem en række nye, konkrete initiativer. 18

21 GENERELT OM DEN DANSKE BISTAND GLOBALISERING FREMSKRIDT I FÆLLESSKAB I Globalisering fremskridt i fællesskab fremlægger regeringen sine udviklingspolitiske prioriteter for Planen giver et samlet bud på, hvordan dansk udviklingspolitik kan støtte udviklingslandenes bestræbelser på at udnytte globaliseringens fulde potentiale. Globalisering fremskridt i fællesskab er baseret på regeringsgrundlaget fra februar 2005 og videreudvikler den udviklingspolitiske linje, som regeringen har udstukket i de foregående år med En verden til forskel (2003) og Sikkerhed, vækst udvikling (2004). Regeringen ønsker at prioritere: En målrettet indsats for at fremme FN s 2015 Mål især i Afrika Et øget fokus på fremme af økonomisk vækst som en vej ud af fattigdom En mere målrettet og fokuseret bistand mest muligt for hver bistandskrone Sikkerhed og udvikling en stærk dansk stemme En styrket miljøindsats en forudsætning for bæredygtig udvikling Et bedre klima vægt på globale løsninger Menneskerettigheder og demokrati en fri og retfærdig verden Nærområder sammenhæng ude og hjemme EU en flerstrenget og sammenhængende politik over for de fattige lande. GLOBALISERING FREMSKRIDT I FÆLLESSKAB Regeringens plan for de udviklingspolitiske prioriteter August

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene 16/05 Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2006

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning til statsrevisorerne om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene August 2006 RB A504/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 10 A.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde DANIDAS ÅRSBERETNING 2006 maj 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail:

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Regeringen 2003 Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring, 2003 Publikationen kan bestilles hos:

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2014 2017 August 2013 Grøn vækst til gavn for alle De udviklingspolitiske prioriteter for 2014-2017 afspejler

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 SEPTEMBER 2015 REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET 2016 2019 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER / 1 Regeringens udviklingspolitiske

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi Ligestilling i dansk udviklingsbistand Strategi Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533 E-mail: um@um.dk Internet:

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

En verden til forskel

En verden til forskel En verden til forskel Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand 2004-2008 Juni 2003 Produktion: 2003 Udenrigsministeriets Informationskontor Asiatisk Plads 2 1448 København K Danmark

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Regeringen 2007. danmark i afrika - et kontinent på vej. regeringens prioriteter for samarbejdet med afrika syd for sahara

Regeringen 2007. danmark i afrika - et kontinent på vej. regeringens prioriteter for samarbejdet med afrika syd for sahara Regeringen 2007 danmark i afrika - et kontinent på vej regeringens prioriteter for samarbejdet med afrika syd for sahara August 2007 2 DANMARK I AFRIKA ET KONTINENT PÅ VEJ FORORD AF UDENRIGSMINISTEREN

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Europaudvalget 2014 (Omtryk - 28-11-2014 - præcisering af overskrift vedr. pkt. 2 samt præcisering af tekst vedr. pkt.

Europaudvalget 2014 (Omtryk - 28-11-2014 - præcisering af overskrift vedr. pkt. 2 samt præcisering af tekst vedr. pkt. Europaudvalget 2014 (Omtryk - 28-11-2014 - præcisering af overskrift vedr. pkt. 2 samt præcisering af tekst vedr. pkt. 4) Råd Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2014-18568 Center for Europa og

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget

Læs mere

Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på www.um.dk. Her præsenteres status for bilaterale og multilaterale programmer og projekter.

Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på www.um.dk. Her præsenteres status for bilaterale og multilaterale programmer og projekter. Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2008 DANIDAS ÅRSBERETNING 2008 Juni 2009 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-28643 Center for Europa og Nordamerika Den 1. oktober 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 98 Offentligt Folketingets Udenrigsudvalg Høring om dansk udviklingsbistand 27. januar kl. 9.00-11.45 Landstingssalen, Christiansborg Talenoter Finn Tarp Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.6.2004 KOM(2004) 424 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de justeringskoefficienter,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere