Denne synopsis er en bearbejdet udgave af en ægte synopsis, anvendt ved AT-eksamen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne synopsis er en bearbejdet udgave af en ægte synopsis, anvendt ved AT-eksamen"

Transkript

1 Eksempel på en eksamensopgave og synopsis om Rejser opdagelser, forandringer og ny viden i naturgeografi og erhvervsøkonomi Denne synopsis er en bearbejdet udgave af en ægte synopsis, anvendt ved AT-eksamen Opgaven 1. Emne og overordnede problemstillinger for den afsluttende prøve i almen studieforberedelse 2009 Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden Rejser er mere end turen frem og tilbage. De begynder, længe før toget kører, eller flyet letter, og de slutter, længe efter skibet er kommet i havn. Nogle rejser har baggrund i politiske beslutninger eller sociale konflikter. Andre rejser er drevet af videnskabelig nysgerrighed, kunstnerisk søgen eller oplevelsestrang. Alle rejser har nogle teknologiske forudsætninger i kultur og samfund. Undervejs og efter rejsen kan virkningerne og resultaterne vise sig mere omfattende, end nogen på forhånd kunne forestille sig. Traditioner og tilværelsestolkninger udfordres, erkendelse og ny viden opstår, og teknisk kunnen udvikles. I vor tid bliver den gensidige afhængighed på tværs af kloden stadig mere udtalt. Rejser kan være anledning til nye konflikter, men rejser kan også give et bedre grundlag for samarbejde og sameksistens. 2. Opgave Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge et eller flere eksempler på rejser, rejseformer eller det at rejse, der har ført til eller er muliggjort af opdagelser, forandringer og ny viden. I dit arbejde kan du fokusere på baggrund, forudsætninger, tilrettelæggelse, gennemførelse eller konsekvenser. Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres. 3. Uddybning af emnet: Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden Rejser giver anledning til teknologisk udvikling og ny viden på mange forskellige områder. Transportmidler som skibe, tog, biler, fly og rumfartøjer har undergået en stadig udvikling. Fornyelserne har krævet fantasi, teknisk kunnen, videnskabelig indsigt og opbyggelsen af en infrastruktur. For at kunne orientere sig i nye omgivelser har mennesker udviklet nye principper for navigation og kortlægning, fra antikkens landmåling til moderne GPS. Praktiske og videnskabelige fremskridt inden for navigation og kortlægning gør ikke kun rejser lettere og mere sikre, men har også betydning for menneskers verdensbillede. Rejser til ubeboede egne på kloden og ud i rummet forudsætter menneskets evne til at overleve ekstreme livsbetingelser, og her spiller kendskab til konservering af mad og forebyggelse af sygdomme en stor rolle. Øget rejseaktivitet har spredt sygdomme til andre dele af verden, og plante- og dyrearter er blevet introduceret i nye økosystemer med store forandringer til følge. Ny indsigt i den naturlige omverden og ny viden om menneskets krop og psykologi har været nogle af resultaterne.

2 Rejser bringer kulturer sammen, ændrer magtstrukturer ude og hjemme og kan resultere i voldelige sammenstød. De erobringstogter, som kolonimagter i alle verdensdele har iværksat gennem årtusinder, har udslettet kulturer og grundlagt nye. Handelsruter har gjort byer og lande velhavende og bragt fremmede produkter og vaner hjem til først den samfundsmæssige elite og siden til bredere dele af befolkningen. Rejser har gjort det nødvendigt at forstå fremmede sprog, og sprogene har udviklet sig i kulturmøder på mange planer. Rejser er en vigtig baggrund for menneskers skiftende verdensopfattelser og religioner samt et velkendt tema i litteratur og kunst. Med industrialiseringen og siden globaliseringen er rejsemulighederne vokset dramatisk. Rejsen som fritidsoplevelse i den rige del af verden er blevet til global masseturisme, som har langtidsvirkninger på godt og ondt i lokalsamfund andre steder. Rejser som videnskabelige ekspeditioner på jorden er blevet udvidet til videnskabelige ekspeditioner ud i rummet og har været en drivkraft for udvikling af nye former for viden og teknologi. Som følge af naturkatastrofer, fattigdom, undertrykkelse, krige og globalisering opgiver mennesker deres hidtidige bopæl og eksistens og rejser af sted ad usikre veje. For nogle går rejsen til et midlertidigt eksil fra det hjemland, de længes tilbage til; for andre bliver mødet med det fremmede en mulighed for en helt ny tilværelse. Synopsis i emnet Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden Forside: Navn: Klasse: Gymnasium: Emne: Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden Titel: Kan turisme være miljøvenlig? Fagkombination: Naturgeografi B og Erhvervsøkonomi C Vejledere: Afleveret d. Underskrift Problemformulering: Kan miljøvenlig turisme bidrage til at modvirke den globale opvarmning? Har turisme et sådant omfang, at det selvstændigt bidrager til den globale opvarmning? Kan en sammenkædning af miljøvenlig turisme og global opvarmning gøres på en meningsfuld måde?

3 Problemstillinger / underspørgsmål: 1. Hvor meget og hvordan forurener turisme? 2. Hvad er miljøvenlig turisme? 3. Hvorfor er miljøvenlig turisme opstået? 4. Hvor udbredt/kendt er miljøvenlig turisme? 5. Hvilke firmaer praktiserer miljøvenlig turisme? Hvordan er konkurrencen i branchen? Materialer, teorier og metoder I naturgeografi er de materialer/den empiri, jeg vil anvende: diverse klimatiske observationer og forudsigelser i temperatur, solindstråling, ændringer i jordens bane og drivhusgasser. Også forskellige målinger og forudsigelser om turisme og dens indflydelse på klimaet. Som teorier vil jeg bruge: teorierne om global opvarmning, hhv. Milankovitch-cyklerrne og drivhuseffekten til at belyse årsagen til miljøvenlig turismes opståen og dens berettigelse. Metode: kvantitativ metode (bl.a. statistik) til at vurdere turismens indflydelse på klimasituationen. Jeg vil bruge deduktiv metode til at vurdere, om drivhuseffekten er en reel trussel, og om der er grundlag for CO2 kompensation. (præciseres nedenfor). I erhvervsøkonomi er det grundlæggende materiale/empirien en spørgeskemaundersøgelse, som jeg selv har opstillet og gennemført på vores gymnasium. Endvidere information om CO2- kompensation fra forskellige udbyderes hjemmesider. Som teori bruger jeg Porters teori om de 5 kræfter model om konkurrencens drivkræfter, der belyser konkurrencen på et marked, til at vurdere konkurrencen på CO2-kompensationsmarkedet. Metode: en kvalitativ metode til at aflæse trends og udviklinger i markedet for CO2-kompensation, altså en form for indholdsanalyse. Jeg vil bruge en kvantitativ metode til at bearbejde og sammenfatte resultatet af min spørgeskemaundersøgelse. Konklusion på arbejdet med de enkelte problemstillinger: 1. Skyldes mange års tiltagende debat om klimaforandringer og global opvarmning. Hertil er der mange videnskabelige teorier, bl.a. Milankovitch-cyklerne (Siwertsen 2007) og drivhuseffekten

4 (Agergaard (2006) s. 150). Milankovitch argumenterede for, at klimavariationer er naturlige og skyldes variationer i Jordens bevægelse omkring Solen. Tre faktorer: excentricitet, inklination og præcession spiller ind: Excentricitet: Jordens bane om Solen går fra at være cirkulær til moderat elliptisk over år. Elliptisk bane: Forskel på juni- og decemberindstråling på op til 30%. Cirkulær bane: Identisk indstråling. Inklination: Jorden rotation har en hældning, der svinger cyklisk fra 21,39 grader på ellipseplanet over år. Jo mindre vinklen er, jo mindre forskel på sommer og vinter. Præcession: Retningen af Jordens rotation ændrer sig cyklisk i en snurretopbevægelse over år. Årstiden, hvor Jorden er tættest på Solen, varierer over år. Kombinationen af de tre faktorer giver en kompleks variation i solindstrålingen, og det ses i bilag 2 (som vedlægges synopsis), at der er en stor sammenhæng mellem solindstrålingen og temperaturen. Fortalere for drivhuseffekten mener, at klimaændringerne til dels er menneskeskabte. De argumenterer for, at der er en sammenhæng mellem drivhusgasserne, hvoraf CO2 er den vigtigste, og Jordens temperatur. Jorden opvarmes ved, at Solen sender kortbælget stråling til Jorden. 31% bliver kastet tilbage på grund af den planetære albedo, men resten bliver absorberet i atmosfæren på Jorden. Den stråling, Jorden absorberer, udstråles senere, men ikke direkte ud i verdensrummet. Drivhusgasserne og skyerne absorberer en del af den stråling, Jorden sender ud mod verdensrummet, og sender noget tilbage som modstråling. Uden denne effekt ville Jordens gennemsnitlige temperatur iflg. fysikkens love være -19 grader, men der ca. +15 grader. Drivhusgasserne holder på varmen. Som det fremgår af bilag 3 (vedlægges) er der en klar sammenhæng mellem temperatur og CO2 og CH4 indhold i atmosfæren. De seneste år er indholdet af CO2 i atmosfæren voldsomt, og det bliver ved, hvilket skaber et problem, hvis temperaturen bliver ved med at stige tilsvarende. Derfor opstår der mange nye CO2 venlige initiativer som fx CO2 kompensation. 2. To slags miljøvenlig turisme: Den, man benytter sig af i løbet af rejsen, og den, man benytter sig af efter rejsen. Den første kaldes bæredygtig turisme og defineres således af FN: En udvikling af turisme, der opfylder nuværende turisters og værtsregioners behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Sørensen (2007) s. 255), hvilket

5 ligner definitionen på bæredygtig udvikling i Brundtland-rapporten fra Den anden mulighed er CO2 kompensation. Det består i, at man, efter endt flyveferie, donerer et beløb svarende til den mængde drivhusgasser, man har udledt på sin flyvetur. Pengene bliver brugt til at mindske udledningen af drivhusgasser et andet sted i verden. Dette har den mest håndgribelige indflydelse på det globale miljø, og jeg vil derfor fokusere herpå i min synopsis. 3. Turisme står for 5% af al CO2 udledning, men for 14%, hvis man måler den opvarmning, den står for, forårsaget af CO2 såvel som af andre drivhusgasser. Hvis turisme var et land, ville det således være den 5. største forurener. (se I 2005 var der 750 mio. internationale turistankomster. Heraf var 340 mio. flyankomster, 287 mio var med bil, mens 123 mio var med tog eller færge. Selvom flytrafik kun stod for 45% af ankomsterne, stod det for 86% af turismens CO2 udledning. Flytrafikken er altså den klart største synder, og det er her, der primært skal sættes ind med klimavenlige foranstaltninger som CO2-kompensation. 4. Meget begrænset datagrundlag, så jeg opstillede mit eget spørgeskema til besvarelse på Nærum Gymnasium. 299 ud af 908 har meldt tilbage. Mht. kendskabet er det ikke overvældende. Kun 24% af stikprøven ved, hvad bæredygtig turisme er, mens 37% kender til CO2 kvoter inden for turisme. Mht. udbredelsen sker et skift. Hver 3. person, som kender til bæredygtig turisme, har rejst bæredygtigt, mens kun 5% af dem, der kender til CO2 kompensation, har benyttet sig af det. I fremtiden kunne 38% forestille sig at rejse bæredygtigt, mens 30% kunne forestille sig at købe CO2 kompensation. Ud fra spørgeskemaresultaterne ses det, at bæredygtig turisme er lidt mere populært, om end ikke særlig udbredt, idet kun 8% af stikprøven har prøvet at rejse bæredygtigt. En søgning efter bæredygtig turisme hois nogle af de største rejseselskaber (Apollo, Star Tour og Tjæreborg) giver heller ingen resultater hverken i artikler eller i konkrete rejsetilbud. 5. Indledningsvis skal det siges, at firmaer, der sælger CO2 kompensation ikke har et reelt produkt, men snarere sælger ren samvittighed. Alligevel er der utrolig mange firmaer i branchen, bl.a.

6 Climate Care (British Airways), Climate Friendly (WWF) og Mitt Klima (norsk interesseorganistaion). Ekstra forvirrende er det, at firmaerne bruger forskellige beregningsmetoder, så prisen for en flyrejse varierer. Kompensationen for København New York t/r koster 124 kr. hos Climate Care, 358 kr. hos Climate Friendly og 494 kr. hos Mitt Klima. Porters markedsanalyse model: Leverandørernes magt: Ingen leverandører, men samarbejdspartnere i projektlande. Disse er dog afhængige af CO2 kompensationsvirksomhederne og har derfor ingen magt i denne sammenhæng. Trussel fra nye udbydere: Stor, da alle kan oprette firma og sælge COI2 kompensation. Et vigtigt kvalitetetstempel, Gold Standard, tildeles dog kun værdige projekter. Uden Gold Standard har man et væsentligt ringere produkt og troværdighed, hvilket skaber højere indgansgbarrierer. Kundernes magt: meget stor, da der er rigtig mange firmaer branchen. Trussel fra substituerende produkter: Bæredygtig turisme er det eneste alternativ for folk, der både ønsker ferie og ren klima-samvittighed, men som sagt ikke udbredt i DK. Nuværende konkurrencesituation: Hård. Mange firmaer, ikke specielt mange kunder. Positionering er mulig på pris og på projekter. Det er dog ikke sikkert, at prisnedsættelser vil være positive, da folks samvittighed ikke bliver ren nok, hvis det er for billigt. Sammenfattende konklusion: I sin nuværende form lader det ikke til, at miljøvenlig turisme kan give et nævneværdigt bidrag til at mindske klimaproblemerne. Turisme udgør kun ca. 5% af problemet, og med stigninger i CO2 koncentrationen på et sted mellem 50% og 180% ville CO2 koncentrationen i atmosfæren stige meget, selv hvis al turisme ophørte eller med ét blev CO2 neutral, hvilket er meget urealistisk. Dertil kommer, at turistbranchen næppe bliver CO2 neutral foreløbig. Kendskabet og opbakningen til CO2 kompensation er simpelthen for lille. Dermed ikke sagt, at det er dumt at købe CO2 kvoter, da selv de mindste bidrag hjælper. For at sætte skub i håbet om CO2 neutralitet er det sandsynligt, at der må lovgives. Hvis der blev lagt en CO2 afgift på alle flyrejser svarende til den udledte mængde CO2, ville alle komme til at betale. Med den voldsomme forestående stigning i turismen in

7 mente kunne en løsning som denne måske godt give et bidrag til klimaforbedringer, der var værd at nævne. Desuden ville forbrugerne ikke skulle tage stilling til, hvilke projekter der skulle støttes, da staten eller måske et overstatsligt organ ville administrere afgiftspengene. Spørgsmål til videre undersøgelse: - Kan bæredygtig turisme blive påtvunget lokalt? - Ville spørgeskemaet kunne bære at blive anvendt i stor målestok (er gyldigheden/validiteten i spørgsmålene OK?), så repræsentativitet kunne sikres? - Spiller naturgeografi og erhvervsøkonomi fornuftigt sammen på andre områder inden for sikringen af klimaet, indholdsmæssigt og metodisk? - Hvordan kunne det tredje hovedområde humaniora bidrage til belysning af problemformuleringen? Litteraturliste: Agergaard, Jytte m.fl.: Naturgeografi jorden og mennesket, Geografiforlaget, 2006 Andersen, Michael: Erhvervsøkonomi i videnssamfundet. Forlaget Columbus, 2008 Føge, Peter og Hegner, Bonnie: primus, Systime, 2009 Hedegaard, Connie: Da klimaet blev hot, Gyldendal, 2008 Leinsdorff, Torben: Erhvervsøkonomi i grundtræk, Handelshøjskolens forlag, 2003 Siewertsen, Bjarne: Tre cykler, sommer og en istid, Aktuel Naturvidenskab, 2007 Sørensen, Anders: Grundbog i turisme, Frydenlund, 2007 Artikler fra internettet (1 + 2 vedlagt som bilag i uddrag) Perspektivering til studierapporten: I AT-emneforløb Europa var jeg med til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, der belyste unges opfattelse af udviklingen i Europa. Her gik vi i dybden med dels generelle begreber som

8 validitet og reliabilitet, dels med konkrete forhold om at opstille gode spørgsmål. Også om forskelle fordele og ulemper ved henholdsvis kvalitative og kvantitative undersøgelser. Repræsentativitet blev behandlet. Vi har i flere emneforløb diskuteret forholdet mellem materialer, empiri og teorier i de tre hovedområder.

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2015

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2015 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2015 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2015) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse - uddrag fra læreplanen

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2014

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2014 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2014 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Redaktionen afsluttet dec. 2013) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse - uddrag

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2016) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse (At) - uddrag fra

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016 januar 2016 / MG & RO TIDSPLAN Valg af sag og fag Vejledning og skrivedage Aflevering Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Tirsdag 26/1: Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.t Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse Elevmanual til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse 3g, forår 2014 Indhold: I. Den afsluttende prøve, herunder: Emne(r) Overordnede problemstillinger Rammer for fagkombinationer UVM

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

1g - Progressionsplan for AT

1g - Progressionsplan for AT 1g - Progressionsplan for AT AT1: Politisk kommunikation (samfundsfag og dansk) De første to forløb alternerer imellem uge 41 og 46, således at halvdelen af 1g-klasserne har AT1, den anden halvdel har

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Samfundsfag C-B Kirstine Riiber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Samfundsfag

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015.

Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015. 1 Studentereksamen i Almen studieforberedelse (AT) 2015. 1. Almindelige bestemmelser 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer,

Læs mere