LIVTAG # Mark gennemførte New York maraton uden ben. Whiplash koster kassen. side 34. side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVTAG # 1 2012. Mark gennemførte New York maraton uden ben. Whiplash koster kassen. side 34. side 14"

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # Mark gennemførte New York maraton uden ben side 34 Whiplash koster kassen side 14

2 BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf Tlf bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt.indd :52:25

3 I indhold Kampen for et ben efter mange års kamp fik Mona lisa sit ben igen 6 Kampen for et ben 6 Ny protesemetode giver frihed 11 Whiplash koster kassen 14 Vil du være med på træningsholdene for whiplashskadede? 18 Nyt ledsagerkort fra DH på vej 22 Nyt kursus: styrk samarbejdet mellem bruger og hjælper 24 Du kan godt have et fysisk handicap og samtidig løfte store opgaver Har du besøgt PTU's nye hjemmeside? 30 Mark gennemførte New York maraton uden ben 34 Millioner af dollars til poliovaccination 38 Hvordan får jeg økonomisk støtte til at føre en retsag? 39 Hvert nummer Leder 5 Medlem til medlem 13 Værd at vide 19 PTU's partnere 23 Brevkasse 26 Opgavesiden 32 Medlemssider 42 Aktuelle kredsarrangementer 45

4 Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius Når ulykken er er er ude... Når ulykken er ude... Personskade Muligheden Muligheden for for erstatning erstatning kan kan være være afgørende afgørende Muligheden Muligheden for for både både erstatning erstatning økonomien, økonomien, kan kan være være fremtiden fremtiden afgørende afgørende for og for og både familien. både familien. økonomien, økonomien, fremtiden fremtiden og og familien. familien. Kontakt Kontakt Kontakt os, os, os, og og og få få få en en en en vurdering vurdering vurdering af af af din din din sag, sag, sag, eller eller eller læs læs læs mere mere mere på på på på Esbjerg. Herning. Skjern.. Tlf. Tlf.. Tlf. Tlf Gitte Møller Gitte Møller Iversen Iversen Gitte Gitte Møller Møller Iversen Iversen Rikke Rikke Lenette Lenette Omme Omme Rikke Rikke Lenette Lenette Omme Omme Anne Anne Katrine Katrine Bay Bay Advokat Poul Rasmussen (H) Advokat lotte ankjær (L) Advokat liselotte mikkelsen (L) Advokaterne store torv ÅRHus C tel FaX PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & & Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om alle advokater, juridiske spørgsmål der efter kan rådgive en personskade, uanset om alle væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller i Det fritiden. Vi gælder repræsenterer overfor modparten, udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 7 specialiserede og de advokater, sociale 3 myndigheder. fuldmægtige, Læs studenter mere på og 6 sekretærer, der arbejder med Brug dette en retsområde. advokat, Vi der har har viden igennem og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. Henvendelse til Karsten Høj pr. ELMER & PARTNERE ADV OKA TER A d v o k A t A kti esel ska b t elefon store kongensgade 23 t elef A x baghuset baghuset kbh kbh k dv.dk dv.dk Erstatning og forsikring Erstatning for personskade Hjælp til erstatning? Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi vi specialiseret os os - i: vi i: kan hjælpe dig Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Har Vi er du specialiserede været udsat indenfor: en Kontakt ulykke, Karina eller Kellmer, Personforsikringer har du en arbejdsskader Henrik Uhrenholdt, tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning Vi Vi har tilknyttet egen Marianne speciallæge. Fruensgaard, fritidsulykker Bo Hansen, og Christina hjælper Sørensen hvert år Tal mere patientskader med Karina end Kellmer, skadelidte Lingsie eller Jensen, med Anker Henrik deres Laden-Andersen Uhrenholdt, sag. Tag en pensionsforsikringer gratis Marianne og uforpligtende Fruensgaard, John på snak tlf. Arne 7015 med Dalby én eller af vores specialister ved at Anker ringe Laden-Andersen. på tlf Du kan også læse mere om os på HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores Aalborg højt specialiserede Hjørring Sæby afdeling Frederikshavn for erstatnings- Skagen og forsikringsret. Læs mere om os Tlf. på HjulmandKaptain er blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte heraf 24 i en højt specialiseret afdeling for erstatnings- og forsikringsret. HjulmandKaptain års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en en årrække specialiseret sig i i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi Vi yder kun bistand til til skadelidte. erstatnings- og og forsikringsret og og Foreningen af af Erstatningsretsadvokater. i i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, 7, st. st København K. K. Telefon Fax Advokat Axel Grove er er medlem af af bestyrelsen for for advokaternes faggruppe for for Axel Grove er er udpeget af af PTU PTU som som medlem af af den den juridiske rådgivningskomité Mød os på hjemmesiden:

5 LEDER // LIVTAG # Et nyt år Hvad skal vi nå? LI 5 PTU ønsker alle vore medlemmer og andre læsere af bladet rigtig godt nytår. Der er mange mål, vi skal nå i år, og der er naturligvis også skrevet en strategi herfor. Et hovedmål er færdiggørelse af byggeriet i medio juni i år. Men der er også en anden stor opgave, der består i at revurdere kredsarbejdet. Det drejer sig naturligvis ikke om at afskaffe kredsene, men om at få midler og mål til at passe bedre sammen, så medlemmerne får de tilbud, de ønsker og vil gøre brug af. Vi skal se på hvad, der kan opnås ved mere samarbejde mellem flere kredse, hvilket allerede er i gang flere steder i landet. Det må nok også være vejen frem. En del af kredsene er så små, at de allerede af den grund ikke har ressourcer til at klare større og mere krævende arrangementer og ej heller kan samle medlemmer nok til. Afstanden bliver til gengæld længere, men de rigtige tilbud er nok værd at køre efter. Kampen for gammaglobulinbehandling PTU skal internt og eksternt arbejde med kommunikation, så vi sikrer os, at alle får den viden, de har brug for og bliver i stand til at gøre brug af den. Vi opruster vort udviklings- og forskningsarbejde, bl.a. i samarbejde med neurologisk afdeling på Glostrup Hospital. Gammaglobulinbehandling til de ca. 70 polioramte, som havde tilsagn om behandling i Sverige, er nu ved at være gennemført på Rigshospitalet. Trods ihærdige anstrengelser fra vor side, er det ikke lykkedes at få Rigshospitalet til at gøre brug af resultaterne af denne behandlingsserie. Det er dybt skuffende. Vi vil selv gennemføre en kvalitativ interviewundersøgelse af alle, der har modtaget gammaglobulinbehandling i efteråret 2011 og derefter udnytte svarene til at søge at opnå fortsat behandling af denne art til dem, der må antages at kunne profitere heraf. Sundhedsdag om smerter PTU vil i lighed med tidligere år afholde en sundhedsdag i efteråret med temaet kroniske smerter hvad er det, og hvad kan vi gøre for at lære at leve med dem? Det er et tema, som er lige relevant for alle vore tre hovedmålgrupper: polioramte, ulykkesramte og whiplashskadede. Sundhedsdagen vil i år blive afholdt i hovedstadsregionen. Bedre rådgivning til ulykkesskadede PTU er i gang med at udvikle et nyt og meget bedre tilbud til ulykkesramte end det, der findes i dag. Det foregår som et samarbejde mellem PTU og en række indflydelsesrige organisationer, Vejdirektoratets Havarikommission, Tryk Trafik, Rigspolitiet, Forsikring & Pension, KL m.fl. Vi har i november foretaget 200 telefoninterviews med svært ulykkesskadede for at kortlægge deres behov og for at høre, hvad var det navnlig, de oplevede, at de ikke fik den rette hjælp til. Vi er i gang med at analysere de mange svar. Fællesnævneren synes at være, at de ikke fik nok relevant og saglig rådgivning særligt i den første tid efter ulykken, og at der ikke var nogen, der bistod dem med at følge op på deres sag, så de kunne få og bevare overblikket. Først i det nye år går vi videre med denne vigtige sag for vore medlemmer. PTU er i gang med sammen med DH s andre medlemsorganisationer at skrive den skygge-rapport, som vi skal afgive til overvågningskommissionen i Geneve om Handicapkonventionen. Der er nok at påpege ved den hidtidige mangelfulde danske gennemførelse. Som du kan se, vil vi også være der for dig som medlem i 2012 på en lang række områder og mange flere end der er plads til i en leder. H. Kallehauge Formand PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.: fax: adresse: Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N., tlf , fax , Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Willads Oplag: 7000 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer: Deadline: Redaktion Deadline: Annoncer

6 P portræt // LIVTAG # Kampen for et ben Af Rasmus Bonde Stouby FOTO Thomas Willads For 29 år siden mistede Mona Lisa Serritslev sit højre ben i en ulykke. Efter en lang kamp er det lykkedes hende at blive en af blot ti danskere, der har fået en revolutionerende benprotese. Her er historien om, hvordan Mona Lisa fik sit ben igen. Mona Lisa elsker at danse. Sammen med veninderne har hun været ude og svinge benene hele natten på Hjørrings dansegulve. Næste dag, julemorgen 1982, står Mona Lisa alligevel tidligt op for at gå til bageren, så de tre veninder kan tage afsked, før de skal hjem til deres familier. Hun mangler også en julegave. Temperaturen er lige omkring nulpunktet, så da gadedøren smækker bag hende, trækker hun sin brune vinterjakke godt rundt om skuldrene, og det sortternede partisanhalstørklæde omkring halsen og det lange blonde hår. Sneen knirker under Mona Lisas brune vinterstøvler, da hun går op mod Springvandspladsen i den nordjyske bys midte. På hjørnet af Svinget og Østergade stopper hun op og kigger sig omkring. Lyset skinner skarpt i sneen på trods af skydækket, og selvom klokken kun er lidt i ni, er der mange folk på gaden ude for at finde de sidste julegaver. Torvet er pyntet med gran og lys, og Føtex, der dominerer pladsen, har allerede masser af kunder. Pludselig mærker hun en stærk fornemmelse af fare, men skyder den fra sig. Og så alligevel Hun begynder at løbe uden at vide hvorfor. Sekunder efter smadrer en bil ind over det gadehjørne, hvor hun netop har stået. En anden bil, som tilsyneladende er ude af kontrol, kører op på fortovet og indhenter Mona Lisa, netop som hun i fuld firspring er på vej rundt om et hjørne. Hun når det ikke. Den dag mistede Mona Lisa Serritslev sit højre ben. Det venstre blev reddet efter adskillige operationer. 29 år senere, efter en ihærdig kamp, lykkes det Mona Lisa at få livet på to ben tilbage. Liv på stokke Mona Lisa bor i et lille hvidt hus på Sjælland. Smalle landeveje og udstrakte marker omkring huset tjener som fredfyldt baggrund, hvor heste fra det lokale stutteri går rundt og græsser på nærliggende enge. Solen skinner varmt igennem vinduerne til stuen, hvor Mona Lisa fortæller sin historie. Hun må vænne sig til et liv på et ben, da hun ikke kan benytte en almindelig benprotese på grund af smerter i benstumpen. Derfor har hun i mere end halvdelen af sit liv gået ved hjælp af stokke. Efter ulykken og en længere mental nedtur, bliver en af drivkræfterne i hendes liv at undgå at lade sig begrænse, og i stedet være opmærksom på at turde gribe de muligheder, som viser sig. For eksempel fører hendes afhængighed af stokkene til, at hun sammen

7 LIVTAG # Han blærede sig med sin nye protese. Han kunne gå i snævre skindbukser, og så spurgte han: kan du gøre sådan her Mona Lisa, og lagde sig ned på alle fire. Der besluttede jeg, at sådan en ville jeg også have.

8 P portræt // LIVTAG # med sin første mand udvikler en behagelig stok med læderstøtte til albuen og et blødt gummihåndtag fundet på en BMX-cykel. Den simple ide bliver et lille forretningseventyr. Krykken, kaldet Runestokken, belønnes med en designpris og sælger godt, indtil virksomheden lukker sammen med skilsmissen. Opdagelsen I 1998, er vennen Tonny på besøg i hendes hjem. Tonny, som bor i Sverige, har hun lært at kende, fordi han har købt et par runestokke. Dem har han dog ikke brug for denne dag, for han har nemlig fået en helt ny slags protese; forankret i sit skelet. Tonny har fået opereret en titaniumstift ind i lårbensknoglen, så den Den er accepteret i hovedet, men ikke fysisk. Jeg vralter, fordi musklerne ikke er stærke nok endnu, og derfor føles den ikke som en del af min krop. Den føles ny. stikker ud fra benstumpen. Protesen kan så spændes på stiften, og den direkte kontakt med skelettet gør, at han har meget større føling med protesen end normalt. Samtidig trykker den ikke på kød og muskler rundt om lårbensknoglen, som en hylsterprotese gør det, når man lægger vægt på. Derfor er den attraktiv for Mona Lisa, fordi hun vil kunne bruge den uden at opleve smerter. Han blærede sig med sin nye protese. Han kunne gå i snævre skindbukser, og så spurgte han: kan du gøre sådan her Mona Lisa, og lagde sig ned på alle fire. Der besluttede jeg, at sådan en ville jeg også have, husker Mona Lisa smilende om vennens godmodige drillerier. Protesejagt Men teknikken var eksperimentel i Sverige omend med relativt gode resultater og slet ikke tilgængelig i Danmark. Derfor ansøger hun i 2005 Sundhedsstyrelsen om at komme til Sverige, men det kommer der ikke noget ud af. Først i 2009 finder hun ud af, at en dansk kvinde har fået foretaget operationen på Frederikssund Hospital, og hun skaber kontakt til overlæge Ole Maagaard, som har lavet den. Hun får lovning på, at hun bliver den næste, og de aftaler en dato. Men så kommer det Sundhedsstyrelsen for øre, hvad man laver i Frederikssund og under påmindelse om, at man ikke har de nødvendige godkendelser, bliver operationen aflyst. NÆNÆNÆNÆNÆNÆNÆNÆNÆ! Det må I IKKE, råber Mona Lisa, imens hun fægter med pegefingeren over stuebordet og kalder Sundhedsstyrelsen for prinsessesur, da hun skal gengive, hvordan den besked lød i hendes ører. Hårde operationer Men så dukker vennen Tonny op igen. Han har hørt, at der foregår noget Jeg har fået mine hænder igen. Det gør tingene nemmere og hurtigere. Opvask, rengøring, når jeg henter brænde eller støvsuger: det er done in no time! På to ben så gør jeg det bare! Det er sådan noget, folk ikke tænker over

9 LIVTAG # imellem Aarhus og Aalborgs hospitaler. Mona Lisas bandagist finder frem til overlæge Peter Jørgensen fra Aarhus, som rejser rundt med et foredrag om den svenske proteseteknik. Samme dag ringer Mona Lisa til Peter Jørgensen og overtaler ham til at inkludere hende som forsøgsperson. Mona Lisa får sit ben. Processen kræver to operationer, og de forløber begge teknisk set problemfrit, men for Mona Lisa viser der sig komplikationer i dagene efter den første operation. Hun vågner op med voldsomme smerter i hoften, og på andendagen slår hun ud med røde plamager på huden. Hendes underliv udvikler sig til en stor skallende plamage, og væske og materie siver fra hendes operationssår. Det viser sig efter en del forvirring, at Mona Lisa er blevet allergisk over for både morfin og antibiotika, og derefter får lægerne hurtigt kontrol over situationen. Jeg blev ekstremt bange, men efter operation nummer to tog de højde for det, så bagefter var jeg helt frisk og smilte og gjorde ved, siger Mona Lisa. Derfor er det også tre glade patienter, der, sammen med de to læger og den fremmødte lokalpresse, i maj 2011 kan fejre, at alle operationerne er lykkedes til fulde. Genoptræningen Men det er nu, Mona Lisas hårde arbejde for alvor begynder. Efter tre årtier på stokke skal der en del genoptræning til, før Mona Lisa kan begynde at gå ubesværet på sit nye ben. Mona Lisa og de andre patienter får en standardprotese til omkring kroner betalt. Hvis de ønsker et ben med et mere avanceret knæled, for eksempel et computerstyret knæ, må de selv betale de ekstra omkostninger, som kan løbe op i over kroner. Mona Lisa benytter sig indtil videre af standardprotesen. Jeg er spændt på, om verden smiler til mig, fordi jeg er handicappet, eller fordi jeg er mig. Den er accepteret i hovedet, men ikke fysisk. Jeg vralter, fordi musklerne ikke er stærke nok endnu, og derfor føles den ikke som en del af min krop. Den føles ny, siger Mona Lisa om protesen. Hun rejser sig op med sine stokke og stiller sig midt i stuen. Hendes bare ben, der stikker ud under nederdelen, afslører hendes meget stærke muskler. Venstre fod er placeret centralt under hende og bærer det meste af hendes vægt på ydersiden af foden. Den stilling skubber benstumpen ud til højre og giver hende et skævt vrid i hoften. Det giver muskelspændinger, som ofte skal løsnes, og som er en udfordring for genoptræningsprocessen. Nødvendig tålmodighed Genoptræning bliver derfor længere for Mona Lisa end for de to mænd, som hun fik operationen samtidig med. Mændene har før brugt hylsterproteser, så overgangen for dem er nemmere end for Mona Lisa. Hun skal nemlig både genoptræne styrken i benstumpen og vænne sit stærke ben til en ny gangstilling. Den var svær at sluge for mig, for jeg har det normalt sådan, at når han kan, så kan jeg også. Og sikkert bedre, siger hun og bryder ud i et stort grin. Den forventede genoptræning tager seks måneder, men Mona Lisa kan først reg-

10 P portræt // LIVTAG # ne med at være i fuldt vigør efter halvandet til to år. Fysioterapeuten giver hende streng besked på at væbne sig med tålmodighed, og endelig begynder arbejdet med den nye protese at skride frem. Jeg skal gå en tur på tre kilometer hver dag med protesen. I starten var det pligt, men nu kan jeg slet ikke undvære det, fortæller Mona Lisa, der selv har besluttet at forlænge gåturene og bruge protesen så meget som muligt. Et liv med hænder I gospelkoret oplever hun, at stemmen er vokset med to ben på jorden. Det var en uventet og positiv opdagelse. Jeg havde det sådan: hold da kæft, jeg kan trække noget kraft, mand! Det fyldte mig med glæde og overraskelse. Jeg havde det som en lille pige og kunne ikke lade være med at stå og fnise, når jeg ikke skulle synge, fortæller Mona Lisa om første gang, hun havde protesen med til sang. I samme ombæring viser sig endnu en stor oplevelse. Jeg opdagede, at jeg stod og vippede med venstre fod i takt til musikken, siger Mona Lisa og ligner en, som netop har vundet en stor præmie. Men det er faktisk i det daglige, at hun oplever den største gevinst. Jeg har fået mine hænder igen, siger Mona Lisa begejstret og fremviser sine hænder, der efter 29 år med faste greb om stokkenes håndtag har udviklet hård hud på håndfladerne. Det gør tingene nemmere og hurtigere. Opvask, rengøring, når jeg henter brænde eller støvsuger: det er done in no time! På to ben så gør jeg det bare! Det er sådan noget, folk ikke tænker over, siger hun og holder en lille pause. Så rejser hun sig op. Jeg kan bære ting, siger hun, mens hun livligt kaster sig ud i at demonstrere, hvor besværligt støvsugning er på et ben. Hun stiller stokkene op ad lænestolen, sætter sig på gulvet, og derfra rykker hun brændeovnen ud fra væggen. Siddende begynder hun at rengøre bag brændeovnen med en fiktiv støvsuger, klapper i hænderne som tegn på, at hun er færdig og sætter en hånd i gulvet og en på stolens armlæn. På den måde hiver hun sig op på sit ben og griber stokkene. Og så står hun midt i stuen igen, kun en smule forpustet. Det hele går forbløffende hurtigt. Du kan godt se, at det ikke er noget, man bare lige gør, siger hun, og svinger sig over på sin stol ved spisebordet igen. En opdagelsesrejse Som 49-årig kan Mona Lisa mærke, at hendes krop er blevet svagere, og derfor er en af hendes største forhåbninger til protesen, at den kan lette belastningen på hendes krop og give hende et liv med færre smerter og større livskvalitet. Især fordi protesen åbner endnu flere muligheder for Mona Lisa. Hvad de er, ved hun endnu ikke helt, men hun glæder sig til at finde ud af det. Det bliver som en opdagelsesrejse. Jeg har det som Columbus, der ikke ved, hvad der venter på den anden side af havet, siger hun alvorligt, men smiler så og siger: Det er lige, så det kildrer i maven. Alligevel har hun en lille angst for at møde verden på lige fod. I dag oplever hun imødekommenhed, når hun bevæger sig rundt på et ben, ofte efter devisen: hvor er hun dygtig, og så mangler hun oven i købet et ben! Det er psykologisk set spændende, for den goodwill forsvinder jo, fordi jeg ikke længere er synligt anderledes. At skulle leve uden den anerkendelse er noget, jeg har tænkt meget over, siger Mona Lisa. En af de største opdagelser venter altså stadig i horisonten, som Mona Lisa siger: Jeg er spændt på, om verden smiler til mig, fordi jeg er handicappet, eller fordi jeg er mig. Mona Lisa har allerede: forsigtigt skubbet en trillebør gået i kuperet terræn uden at falde Mona Lisa glæder sig til, at: få trænet musklerne, så hun kan lægge stokkene og gå sikkert uden at kroppen falder sammen i den ene side få en rutine i at tage benet på og af for at skifte sko lære at gå uden sko inden døre grave have få lavet de højbede hun drømmer om prøve at cykle på en trehjulet

11 LIVTAG # Ny protesemetode giver frihed Af Rasmus Bonde Stouby Fordele og ulemper ved skeletforankret protese Fordele Følger kroppens bevægelser bedre og er mindre kluntet. Det giver større bevægelsesfrihed. Man kan bedre bedømme underlaget, for eksempel hvis man træder på en sten. Man kan have bukser på, som sidder ordentligt. Ingen problemer med sved, tryk eller gnavesår. Sidder altid korrekt uden at give sig. Færre bandagistbesøg. Kan fås med klik-lås. Ulemper Forankringen kræver et større arbejde med hygiejnen. I starten kan man opleve smerter ved brug af protesen. Man må først støtte fuldt ud efter et halvt års genoptræning. Man skal på operationsbordet to gange, med de risici det altid medfører. Når man bader i bassin eller havvand, bruges en vandtæt silikonehætte for at undgå infektion. Svensk metode fastgør benprotese direkte i lårbensknoglen og giver den lårbensamputerede stor bevægelsesfrihed og komfort. Men processen er hård. Hent umbraconøglen i værktøjskassen og spænd benprotesen fast. Så lidt behøves der, og det er blot en af fordelene ved skeletforankrede benproteser til lårbensamputerede. Den direkte forankring til knoglen giver bedre føling med underlaget og større bevægelsesfrihed, fordi hylsteret rundt om benet er væk. Det er problemerne med sved og gnaveskader i huden derfor også. Kort sagt sidder benprotesen fast i enden på en titaniumpind, hvis anden ende er opereret ind i lårbensknoglen på brugeren. Kirurgisk udfordring Selvom fremgangsmåden er banebrydende inden for benproteser, er den bygget på metoder, som er grundigt afprøvede. Blandt andet inden for tandteknik, hvor den bliver brugt til at montere kunstige tænder. Men det er en krævende proces at nå frem til det gode resultat. To operationer med seks måneders mellemrum venter, før genoptræningen begynder. På Aarhus Universitetshospital, hvor operationerne foregår, er det overlægerne Peter Holmberg Jørgensen og Klaus Kjær Petersen, der står for operationerne. De flankeres af den svenske ophavsmand til teknikken Rickard Brånemark, der bidrager med sin erfaring. Den kirurgiske udfordring er at Selvom fremgangsmåden er banebrydende inden for benproteser, er den bygget på metoder, som er grundigt afprøvede. sætte gevindet på plads i knoglen, fortæller Peter Holmberg Jørgensen, og fortsætter: men en stor del af kunsten er at trimme bløddelene, så de ikke er i vejen. Bløddele er den væv af hud, muskler og sener, som er omkring knoglen, hvor en legemsdel er blevet amputeret. Hårde operationer Skruen med gevindet sættes på plads ved at bore et hul i knoglen og skrue det ind. Så lukker man hullet til og venter i seks måneder, mens skruen og knoglen vokser tæt sammen.

12 P portræt // LIVTAG # Når det halve år er omme, åbner man knoglen igen, skruer en forlængelse i gevindet og trimmer bløddelene. Forlængelsen stikker nu ud fra benstumpen, og er den ende, man sætter sin protese fast på. Det er hårde operationer, som tærer på patientens kræfter. Derfor er det ikke En af de ting, man skal lære, er at gå med det nye ben. Det er anderledes at gå med end den almindelige protese, så det kræver nogen tilvænning alle, som er egnede til en operation, fortæller Peter Holmberg Jørgensen. Det tager meget lang tid for knogle og titanium at gro sammen. Derfor kan der være smerter forbundet med at bruge protesen i starten. Det skyldes formentlig mikrobevægelser mellem skruen og knoglen, som først forsvinder, når den efter et år eller mere er groet fuldstændigt fast. Stringent genoptræning Det efterfølgende genoptræningsprogram er meget stramt og skal følges til punkt og prikke. Forløbet bliver tilrettelagt til den enkelte patient. Det er vigtigt, at vi timer operationerne, så det passer med, at bandagister og fysioterapeuter er klar til at tage direkte over, forklarer Peter Holmberg Jørgensen. Den ugentlige genoptræning starter cirka fire uger efter den sidste operation og tager typisk seks måneder. Det kan dog tage længere tid. En af de ting, man skal lære, er at gå med det nye ben. Det er anderledes at gå med end den almindelige protese, så det kræver nogen tilvænning, siger Peter Holmberg Jørgensen og forklarer, at selve lårbensknoglen oplever en ny slags belastning. Kan jeg få en skeletforankret protese? Hvis du gerne vil have en skeletforankret protese, skal du skaffe en henvisning fra din læge, og så vurderer overlægerne Peter Holmberg Jørgensen og Klaus Kjær Petersen ud fra billeder, om en operation kan blive relevant. Hvis en operation vurderes at være relevant for dig, indkaldes du til en samtale. For at metoden kan anvendes, kræver det, at du er lårbensamputeret. Som udgangspunkt accepteres kun henvendelser fra mennesker, som er alvorligt generet af hylsterprotesen, og som ikke er fyldt 70 år. Man kan ikke komme i betragtning, hvis man ikke kan strække hoften ud, har sukkersyge, lider af knoglesygdomme eller har kræft. Det er dog okay, hvis man har haft kræft og er kommet sig. Det er på grund af den forventede levetid og en større risiko for, at proteseforsyningen ikke bliver vellykket. Det er ikke bare noget, man gør, understreger overlæge Peter Holmberg Jørgensen. Mange amputerede oplever, at skelettet bliver afkalket og knoglerne bliver svage. Men det ser ud til, at knoglerne kommer sig, efterhånden som de bliver direkte belastet ved brug af den nye protese. Om knoglerne virkelig styrkes er en af de ting, Peter Holmberg Jørgensen er spændt på at finde ud af med tiden. Man vil nemlig følge alle patienter igennem resten af deres liv for at iagttage de erfaringer, de gør sig med de nye proteser. Svenske erfaringer Metoden er som sagt importeret fra Sverige, hvor Per Ingvar Brånemark i slutning en af 1960 erne udviklede den revolutionerende teknik til brug i tandproteser. Siden overførte hans søn Rickard metoden til benproteser. Indtil videre er det blevet til cirka tohundrede svenske operationer, hvor den største udfordring er infektionsrisikoen. Hvis der kommer bakterier op i lårbensknoglen, kan det i yderste tilfælde blive nødvendigt helt at fjerne forankringen igen og endda genamputere højere oppe på benet. Efter de indledende år i 1990 erne, hvor mange fik infektioner omkring hullet, hvor staven stikker ud gennem huden, er de tilfælde faldet til under seks procent. Det kan sammenlignes med hofte- og knæimplantater, hvor kun én til to procent oplever at få en infektion. I Danmark har proceduren indtil videre status af udviklingsfunktion, men håbet og forventningen er, at den bliver udvidet til at være et permanent tilbud. I første omgang er der sagt okay til 10 operationer. De blev begyndt i foråret 2010 og afsluttet sidst på vinteren i Find en række links, hvor du kan læse mere på

13 LIVTAG # til Har du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer vil have gavn af, så send en kort tekst til sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det bedste tip med et af PTU s nye flotte indkøbsnet. Hold ferie i det handicapvenlige Skovhuset Skovhuset er et 100-år gammelt husmandssted, der ligger 10 km syd for Aalborg. Huset ligger på 4 tdr. land i landligt skovområde. Boligen har vinkelstue med brændeovn, 3 værelser/6 sovepladser. Den rummer alm. udstyret køkken, ny opvaskemaskine og elkomfur med ovn. Stedet er indrettet til kørestolsbrugere såvel ude som inde, har bl.a. et stort nyere handicapvenligt badeværelse foruden et alm. badeværelse m/kar. Hjælpemidler på stedet: Kørestol, bækkenstol, badebænk, gangstativ, rollator, el-hospitalsseng og vaskemaskine. Døre er min. 71 cm brede, dørtrin er fjernet. Der er ingen trapper. Lejeudgifter: kroner / uge. Enkelt-overnatninger uden for højsæson og skoleferier kan aftales nærmere. Prisen er eksklusiv rengøring samt forbrug af el og fyringsolie. Kontakt: Kirsten Nielsen, Gråstenvej 12, 9700 Brønderslev, tlf / , Se mere information på Procity 4 El-scooter sælges Pris: kr. Årgang: 2009 Farve: metalrød Stand: meget velholdt Ekstra udstyr: Spejl, bagkurv (ikke på billedet), punkterfri hjul Lader: 5 Amp. Længde: 120 cm Bredde: 60 cm Hastighed: 15 km/t Rækkevidde: op til 40 km. Ny pris: (kvittering haves) Kontakt: Jan Goltermann, tlf: / , mail Kære pige... Har du også måttet erkende, at vi, der er ramt af en ulykke, som ikke kan ses, har det svært med at være i parforhold med partnere, der ikke har de gener. Jeg er en glad fyr på 48 år. Jeg er 184 cm høj, slank 84 kg. Bor på fyn. Jeg har tidligere været chef i erhvervslivet, men blev for 12 år siden uskyldig offer i en trafikulykke, som bevirkede, at jeg nu er på mellemste pensionstrin pga. whip-lash, og nogle diffuse blødninger i hjernen, som delvist forårsager koncentrationsbesvær og udtrætning. Har et job nogle få timer om ugen og har heldigvis nogle private forsikringer, der supplerer min off. pension. Har derudover nogle gode interesser som udfylder min dag. Men der er også masser af plads til DIG. Jeg søger dejlige DIG, som måske har samme skavanker, men også har accepteret, at det nok ikke er muligt at lave om på. Du søger også livets gode sider og oplevelser, og du har selvrespekten i behold. Du har et naturligt dejligt udseende og kan lide at prioritere det og din påklædning. Du har lyst til kærlighed, tosomhed og erotik. Du har et godt bagland, er fri af tidligere forhold og har styr på økonomien. Vi er begge ikke-rygere. Jeg bliver utrolig glad, hvis du har lyst til at sende mig en hilsen og fortælle mig lidt om dig og dine drømme, og hvis du har lyst, må du meget gerne vedhæfte et foto af dig, som jeg vil behandle 100% fortroligt og returnere et af mig. Kontakt mig på adr.: Mange forventningsfulde hilsner!

14 f forskning // LIVTAG # Af Dorte Schmidt Illustration Essensen Whiplash koster kassen 14 milliarder kroner så meget kostede whiplashulykker samfundet i Det koster samfundet milliarder af kroner ikke at sørge for en målrettet indsats over for whiplashramte, så flere kunne blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Det viser en ny videnskabelig analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved whiplash fra Syddansk Universitet. 1,8 milliarder kroner. Så meget kostede whiplashramte i 2010 det danske samfund i direkte udgifter til behandling, genoptræning, medicin, hjælpemidler og anden form for hjælp. Medregner man samfundets indirekte udgifter i form af tabt produktion, fordi godt halvdelen af landets whiplashramte står uden for arbejdsmarkedet, er den samlede regning på 14 milliarder kroner alene i Det er med andre ord hamrende dyrt for samfundet at lade whiplashramte sejle deres egen sø, som det ofte er tilfældet i dag. En målrettet indsats, der kunne hjælpe flere whiplashramte til at blive på arbejdsmarkedet, ville være en rigtig god investering, der kunne spare samfundet for milliarder af kroner hvert år. Manglede undersøgelser De nye og meget tankevækkende tal stammer fra forskningsprojektet, De samfundsøkonomiske omkostninger ved whiplash. Projektet er gennemført som afsluttende speciale af Helene Schaldemose og Lene Chrestensen med professor Kjeld Møller Petersen som vejleder ved Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet. Ideen til forskningsprojektet opstod i 2010, hvor Kjeld Møller Petersen holdt et oplæg om emnet på PTU's nordiske konference om whiplash. Men da der ikke fandtes undersøgelser af, hvad whiplash rent faktisk koster samfundet, var det svært for ham at komme med et præcist bud. Og det har de to specialestuderende nu rettet op på.

15 I gennemsnit betaler en whiplashramt selv kroner om året til behandling En øjenåbner De nye forskningsresultater bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt PTU's medlemmer. I alt 823 whiplashramte har deltaget i projektet, der ikke alene sætter tal på, hvad whiplashulykker koster samfundet. Undersøgelsen tegner også et billede af whiplashramte, som en gruppe, der går til et hav af forskellige behandlinger, og det bliver de ved med i mange år efter, skaden er sket. Vores undersøgelse er med andre ord noget af en øjenåbner. Whiplash er ikke bare et stort problem for dem, der bliver ramt. Det er også et samfundsmæssigt meget dyrt problem, siger de to sundhedsøkonomer, der forsvarede deres speciale i efteråret 2011 og indkasserede karakteren 12 for indsatsen. Opgør med fordommene Udover de sundhedsøkonomiske beregninger gør forskningsprojektet op med flere af de sejlivede myter og fordomme, som whiplashramte også må kæmpe med. Mange tror, at det først og fremmest er hysteriske kvinder med ondt i livet og en dårlig uddannelse, der bliver ramt. Men det er en myte. Rent faktisk har et flertal af de whip lashramte en relativt høj uddannelse. Før ulykken var over halvdelen beskæftigede som funktionærer, og 29 procent har gennemført en mellemlang uddannelse. Uddannelsesniveauet for whiplashramte ligger med andre ord højere end gennemsnittet i befolkningen som helhed, forklarer Helene og Lene. Koster om året En anden myte er, at mange whiplashramte i virkeligheden godt kunne arbejde, hvis de bare tog sig sammen. Når de ikke gør det, er årsagen sikkert, at de hellere bare vil have penge fra det offentlige. Men økonomisk er der bestemt heller ingen gevinst at hente ved at pådrage sig en whiplashskade. I gennemsnit havde de whiplashramte i undersøgelsen kroner i årsindtægt før ulykken. Efter ulykken er indtægten i gennemsnit faldet med kroner. Og der er vel ingen, som frivilligt vælger så stor en nedgang i indtægt, lyder vurderingen fra de to forskere.

16 f forskning // LIVTAG # Over halvdelen af whiplashramte får førtidspension i dag Der findes ikke nogen faste retningslinjer for, hvordan man behandler en whiplashskade Kastebolde Også når det gælder whiplashramtes brug af sundhedsydelser, er der nyheder at hente i de nye forskningsresultater. For eksempel kan vi dokumentere, at whiplashpatienter går til et hav af behandlinger både hos det offentlige system og hos private, hvor de selv skal betale for behandlinger, oplyser Helene og Lene. I løbet af 2010 var en whiplaspatient i gennemsnit 16 gange til fysioterapeut og ni gange til anden genoptræning. Hertil kommer besøg hos for eksempel praktiserende læger og speciallæger, kiropraktorer, psykologer, akupunktører, massører og et væld af alternative behandlere. Samtidig viser tallene, at forbruget af sundhedsydelser ikke falder, jo længere tid der er gået siden ulykken. Personer, der blev skadet af whiplash for 20 år siden, går til lige så mange behandlinger, som en person, der blev skadet for et år siden. Betaler selv over 10 millioner Et flertal på 85 procent af deltagerne i undersøgelsen betaler selv for en stor del af de udgifter, som følger med deres whiplashskade. Sammenlagt har de whiplashramte i undersøgelsen i løbet af 2010 haft udgifter på ikke mindre end 10,5 millioner kroner. Pengene er brugt til medicin, fysioterapi og andre former for behandling samt til hjælp i hjemmet. Det giver en gennemsnitlig ekstraudgift til den enkelte på knap kroner om året. Og igen er beløbet stort set det samme, uanset om skaden er sket for nylig eller for 20 år siden. Det er med andre ord dyrt også for den enkelte selv at få en whiplashskade. Og det bliver ikke mindre dyrt med årene, forklarer Helene og Lene. Relativt unge Et andet tankevækkende resultat af undersøgelsen er, at det er relativt unge, der bliver ramt af skader efter whiplash. I gennemsnit er de kun 38 år, når ulykken sker. Det er med andre ord rigtig mange arbejdsår, samfundet går glip af, når en person bliver skadet efter en whiplashulykke. Så samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at fastholde whiplashramte på arbejdsmarkedet, understreger de to forskere. 53 procent af de ramte får i dag førtidspension, mens 18 procent er i fleksjob. 82 procent af deltagerne i undersøgelsen er kvinder, mens 18 procent er mænd. Andre undersøgelser viser, at kvinder af fysiologiske årsager er mere udsatte for at få skader efter whiplash end mænd.

17 LIVTAG # Dårlig funktionsevne Ved hjælp af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan de to forskere også tegne et billede af, hvordan whiplashramte fungerer i hverdagen. Det viser sig, at deres funktionsevne ligger væsentlig lavere end hos befolkningen som helhed. Funktionsevnen er målt ved hjælp af en såkaldt EQ-5D score, som er anerkendt verden over til at måle forskellige gruppers helbredstilstand. Metoden bygger på ens egne vurderinger af, hvordan man klarer sig, når det gælder parametre som bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter og ubehag samt angst og depression. 17 Whiplashramtes funktionsevne ligger langt under gennemsnitsdanskerens Svigtet og misforstået Helene Schaldemose og Lene Chrestensen kendte intet til whiplash, da de gik i gang med deres forskningsprojekt i starten af Bortset fra at de som så mange andre også har hørt om de mange fordomme, der er om whiplash. Nu er vi blevet klogere. Whiplash er et stort samfundsøkonomisk problem, siger de og fortæller, at de i løbet af projektet er blevet kontaktet af adskillige whiplashramte, der har haft brug for at tale om, hvor svært det er at have whiplash. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange føler sig svigtet og misforstået. Og med de resultater, som vores undersøgelse, viser om bl.a. deres dårlige funktionsevne, er der ikke noget at sige til det, siger de. PTU har støttet analysen økonomisk ved at betale halvdelen af de studerendes udgift til noget datakørsel. Derudover har PTU hjulpet med at skabe kontakt til whiplashskadede medlemmer. PTU søger om penge til whiplashprojekt PTU arbejder på at kunne oprette et videns- og behandlings center for whiplashtraumer og har derfor udarbejdet en projektansøgning til sundhedsministeriet i samarbejde med Region Hovedstaden. Der søges penge til et treårigt projekt, som i begyndelsen skal være fysisk placeret ved PTU Rødovre. Det primære fokus vil være tværfaglig behandling, undervisning og udredning af akutte whiplashtraumatiserede patienter henvist senest 2-4 måneder efter ulykken. Derudover vil der i mindre omfang blive oprettet tilbud til patienter med lang varige skader efter et whiplashtraume. Projektansøgningen er udarbejdet af udviklingsafdelingen ved PTU i samarbejde med formand Holger Kallehauge, medarbejdere i rehabiliteringscenteret Rødovre samt eksterne parter. Sundhedsministeriet er i gang med at vurdere projektet.

18 LIVTAG # Vil du være med på træningsholdene for whiplashskadede? nu også i Odense Af Kira S. Orloff, journalist PTU tilbyder igen træning for whiplashskadede i foråret Som noget nyt har vi indgået samarbejde med Alléens Fysioterapi i Odense og kan derfor tilbyde træningshold på Fyn Hold i København På dette hold bliver der arbejdet med hele kroppen. Øvelserne foregår stående, gående, på gulv og på den store træningsbold. Der tages individuelle hensyn, så alle kan være med. Træningen foregår i et roligt tempo med fokus på at opnå bedre stabilitet og muskeludholdenhed især omkring bækken, ryg og nakke. Der afrundes altid med afspænding. Efter endt træning er der mulighed for opsamling, spørgsmål samt en lille forfriskning. Underviser: Maj Bruun Wahl Antal træningsgange: 10 Deltagere: 8 pr. hold Hold: mandage kl og fredage kl Opstart: 12. marts (mandagshold) og 16. marts (fredagshold) Sluttidspunkt: 11. juni (mandagshold) og 22. juni (fredagshold) Pauser/ferie: 9. april, 23. april, 30. april og 28. maj (mandagshold). 6. april, 20. april, 27, april, 4. maj og 18. maj (fredagshold) Tilmeldingsfrist: 29. februar Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Hold i Århus Whiplashtræning: På dette hold vil øvelserne være behagelige, afspændende og befriende. Ingen sved på panden, men i stedet mulighed for at synke godt ned og få afspændt musklerne. Afspændingstime: Nyd en time hvor du med rolige og simple bevægelser arbejder kroppen igennem med øvelser der smidiggør og udspænder kroppen samt øger kropsbevidstheden. Du vil prøve forskellige afspændingsmetoder, som vil give dig den fulde afspændthed i kroppen. De fleste øvelser foregår på gulvet på en måtte, så husk evt. et tæppe og en pude. Holdet er åbent for alle og er perfekt til dig, der har smerter, har tendens til stress eller bare ønsker en time, der gør dig godt. Underviser: Karen Thøgersen Antal træningsgange: 10 Deltagere: 8 pr. hold Hold: Whiplashtræning onsdag kl og afspænding kl Opstart: 21. marts Sluttidspunkt: 30. maj Pauser/ferie: 4. april Tilmeldingsfrist: 24. februar Sted: PTU, Arresøvej 11, 8240 Risskov Hold i Odense Underviser: Lau Rosborg & Michael Stentz Antal træningsgange: 10 Deltagere: 8 pr. hold Hold: mandage kl , tirsdage kl Opstart: 26. marts (mandagshold) og 27. marts (tirsdagshold) Sluttidspunkt: 11. juni (mandagshold) og 29. maj (tirsdagshold) Pauser/ferie: 9. april & 28. maj (mandagshold) Tilmeldingsfrist: 4. marts Sted: Alleens Fysioterapi, Linde Allé 23, 5230 Odense Pris 600 kr. for medlemmer af PTU og 1000 kr. for ikke-medlemmer. Tilmeld dig nu Der er kun otte pladser på hvert hold, så tilmeld dig allerede nu hos Mette Dankelev, tlf eller PTU tager forbehold for at måtte aflyse eller slå hold sammen, hvis der ikke er nok tilmeldte. Læs mere om holdene på

19 LIVTAG # værd at vide Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til eller ringe Rollatorer og badebænke er hjælpemidler! Flere kommuner har tidligere haft den opfattelse, at badebænke og rollatorer ikke var hjælpemidler i servicelovens forstand, men derimod almindelige forbrugsgoder. Dette betød, at der kun i begrænset omfang kunne ydes støtte til indkøb af disse hjælpemidler. Advokaterne Elmer og Partnere har på vegne af Danske Handicaporganisationer været involveret i en sag, hvor en kommune begrundede kategoriseringen af rollatorer og badebænke med, at disse kunne købes i almindelige butikker og for under 500 kr. Denne praksis blev af Elmer og Partnere indbragt for Statsforvaltningen med henblik på at få det kommunale tilsyn til at træffe en principiel afgørelse om lovligheden af kommunens praksis. Inden Statsforvaltningen 12 nåede at vurdere sagen, var kommunens opfattelse imidlertid allerede blevet underkendt af Det Sociale Nævn. Nævnet lagde til grund, at kommunen ikke kunne operere med egne grænser for, hvornår noget var et hjælpemiddel i servicelovens forstand, og at det ikke havde betydning, at hjælpemidlet kunne erhverves i almindelige butikker. Via denne bagvej blev det åbenbare altså slået fast rollatorer og badebænke er hjælpemidler, som personer med et handicap har krav på støtte til Dansk Handicap Årbog Statens Årbogen indeholder en mængde oplysninger, inddelt i registre, som handicappede kan have brug for i hverdagen eller i forbindelse med f.eks. anskaffelse af hjælpemidler, en tur på museum eller en teatertur. Alt er samlet i en opslagsbog, som yderligere indeholder en årskalender. Årbogen er naturligvis gratis for alle handicappede, dog påregnes et mindre forsendelsesgebyr på kr. 38,50. Du kan bestille Årbogen 2012 ved at ringe på tlf / maile til: Bogens pris for ikke handicappede er kr. 69,00 + forsendelsesgebyr. Oplever du diskri mina tion? 12 er en ny hjemmeside, der giver dig mulighed for at sige fra, hvis du oplever, at du er blevet udsat for diskrimination eller en hadforbrydelse, uanset om det er på grund af alder, handicap, etnicitet, køn, religion og tro eller seksuel orientering. På hjemmesiden kan du fortælle din historie og svare på konkrete spørgsmål og så er din oplevelse blevet registreret og vil blive behandlet af Danmarks Statistik. SSI og Gates Foundation vil udrydde polio Serum Institut (SSI) har modtaget en bevilling fra Bill & Melinda Gates Foundation til at afprøve SSI's patenterede adjuvans (CAF01) sammen med instituttets poliovaccine IPV. Formålet er at vise, om CAF01 kan øge effekten af vaccinen, således at indholdet af IPV i hver dosis kan nedsættes, og flere kan vaccineres for færre omkostninger. Dette vil øge muligheden for at nå WHO's mål at udrydde polio på verdensplan.

20 VP værd at vide // LIVTAG # Trykfejl Der havde i det seneste nummer af Livtag sneget sig en trykfejl ind på siderne om feriehusudlejning. Det var prisen i mellemsæsonen, der var forkert. De rigtige priser for at leje et af PTU s feriehuse i mellemsæsonen er: Mellemsæson: 2012: kr. 2900/uge (Thy og Bornholm), 2.500/uge (Langeland) i ugerne og inkl., uge 42 og uge 52. Er din PENSIONSopsparing på rette spor? 2013: I kr. 2900/uge (Thy og Bornholm), begyndelsen af året er det oplagt at gøre status over din 2.500/uge (Langeland) i ugerne og inkl., uge 42 og uge 52. Se mere på ptu.dk/feriehuse Ny tilgængelighedsredaktør i DR DR har ansat en tilgængelighedsredaktør, der skal være med til at sikre, at licensbetalerne kan høre, se, læse og forstå, hvad DR tilbyder dem, og er der problemer for eksempel med at høre, hvad der bliver sagt eller se, hvad der sker, skal hun være med til at fjerne stenene på området. Public service-kontrakten med Kulturministeriet for har et særligt afsnit om hensynet til handicappede, og for nylig vedtog DR s direktion en egentlig handlingsplan for tilgængelighed. privatøkonomi, fx husholdningsbudget, lån, årets pensionsindbetalinger m.v. Benyt også lejligheden til at kigge fremad og få en idé om, hvordan din økonomi kommer til at se ud i pensionisttilværelsen, opfordrer Pensionsoplysningen. Langt de fleste danskere indbetaler til pension via deres arbejde enten som en firmapensionsordning eller en overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension. Men langtfra alle er klar over, hvad de kan se frem til at få udbetalt i pensionsalderen, eller om pensionsindkomsten vil tillade den levestandard, man forventer. Er du også i tvivl om, hvorvidt din pensionsopsparing er på ret kurs, så er der hjælp at hente. På Pensionsoplysningen.dk kan du benytte Pensionsmåleren, som giver en indikation af, hvordan din pension kommer til at se ud i forhold til din nuværende indkomst. De fleste pensionsselskaber har også deres egne pensionsberegnere. Brug dem på dit pensionsselskabs hjemmeside her kan du logge på, hente dine egne tal og så regne på din pension. For at få en indikation af om du sparer nok op, skal du blot indtaste nogle enkle basisoplysninger i Pensionsmåleren, bl.a. din alder, indkomst og nuværende opsparing. Er du i tvivl om, hvor meget du har sparet op indtil nu, kan du finde disse oplysninger på Pensionsinfo.dk. Patientrepræsentant.dk Vil du være med til at påvirke, hvilken vej sundhedsvæsenet skal gå? Meld dig som patientrepræsentant. Danske Patienter søger patient- og pårørenderepræsentanter. En patient- eller pårørenderepræsentant er en person, der taler patienternes og de pårørendes sag, når man arbejder med nye projekter, løsninger og store beslutninger i sundhedsvæsenet. Repræsentanterne deltager derfor i møder, hvor de gør sundhedsvæsenet opmærksom på de synspunkter og behov, som er vigtige for patienter og pårørende. Læs mere på eller kontakt Danske Patienter på tlf eller

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2009

Medlemsundersøgelse 2009 Spg. 1. Er det korrekt, at du er medlem af PTU? Ja 100 100% Nej 0 0% Spg. 2. Hvor længe har du været medlem af PTU? Under 1 år 4 4% 1-2 år 4 4% 3-5 år 11 11% 6-8 år 15 15% 9-12 år 22 22% 13-15 år 11 11%

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

DINE MEDLEMS- FORDELE

DINE MEDLEMS- FORDELE 1 DINE MEDLEMSFORDELE BRUG DINE MEDLEMSFORDELE 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

DINE MEDLEMS- FORDELE

DINE MEDLEMS- FORDELE 1 DINE MEDLEMSFORDELE BRUG DINE MEDLEMSFORDELE 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

er næsten sørøver En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke

er næsten sørøver En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke Emilies far er næsten sørøver En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke 2011 PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Tekst: Amanda Mottelson og Mette Gylling

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion af brystet med protese Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Forår 2014. Center for krop og bevægelse. Fasanvej 14-3600 Frederikssund Tlf. 42 50 85 50 - www.brugkroppen.dk

Forår 2014. Center for krop og bevægelse. Fasanvej 14-3600 Frederikssund Tlf. 42 50 85 50 - www.brugkroppen.dk Forår 2014 Center for krop og bevægelse Fasanvej 14-3600 Frederikssund Tlf. 42 50 85 50 - www.brugkroppen.dk Velkommen til forår 2014 Velkommen til foråret 2014 med disse kursustilbud til alle, der har

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

Aktivitetsfolder Østjylland

Aktivitetsfolder Østjylland Aktivitetsfolder Østjylland Dette nr. Efterår 2008 2 Polio og senfølger: side 2 Den nye hjælpeordning: side 3 Køretekninske kurser: side 4 Emailadresser/selvhjælpsgrupper side 5 Generalforsamling m. foredrag

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2013

Kursuskatalog for frivillige forår 2013 Kursuskatalog for frivillige forår 2013 Velkommen til kursusåret 2013! Kære frivillige Som noget nyt er vi i PTU begyndt at udbyde kurser til alle vores frivillige. Det er derfor Husk at os oplyse en glæde

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Tove,

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige efterår 2013

Kursuskatalog for frivillige efterår 2013 Kursuskatalog for frivillige efterår 2013 Kurser for efteråret 2013 Kære frivillige Velkommen til PTU s kursuskatalog for efteråret 2013. Vi tilbyder igen en række spændende kurser for alle vores dygtige

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder

Patientvejledning. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Patientvejledning Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Umiddelbart

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige

Læs mere

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING. PATIENTINFORMATION DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Fisketuren Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 INT. S BADEVÆRELSE DAY Vi ser et badekar, fyldt med vand og legetøj.

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Kvalitet i genoptræning af hjerneskadede falder

Kvalitet i genoptræning af hjerneskadede falder Kvalitet i genoptræning af hjerneskadede falder Læger sætter spørgsmålstegn ved, om kommunerne har viden nok til at tage sig af et stigende antal komplicerede hjerneskader Af Jakob Nørgaard og Malthe Bruus,

Læs mere

Leddegigt tips til en nemmere hverdag

Leddegigt tips til en nemmere hverdag Leddegigt tips til en nemmere hverdag Over 20 millioner mennesker verden over lider i øjeblikket af leddegigt Du tror, du er den eneste med leddegigt, men du er ikke alene Lisbeth, Silkeborg Introduktion

Læs mere

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden TANKER OM TRÆNINGS-KULTUR OG GOLFSKOLEN Hvordan bliver man en god spiller: 1 Begynd før du er fyldt 12. 2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden 3 Få styr på

Læs mere

Kursuskatalog 2016. Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. www.fibromyalgi.dk. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S

Kursuskatalog 2016. Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. www.fibromyalgi.dk. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på www.fibromyalgi.dk Kursuskatalog 2016 DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S Tlf.: 33235560 Mail: dff@fibromyalgi.dk Husk at melde dig til

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1.

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1. ERGONOMSIK Om ergonomisk Når noget er ergonomisk designet betyder det at det er behageligt for kroppen at arbejde med. Det kan være et håndtag der er formet efter fingrene eller det kan være et par sko

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed. Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Din vej til erstatning - med faglighed og forståelse KLA PERSONSKADE TORVET ESBJERG

Din vej til erstatning - med faglighed og forståelse KLA PERSONSKADE TORVET ESBJERG Din vej til erstatning - med faglighed og forståelse TORVET 21 6700 ESBJERG BREDGADE 67 6900 SKJERN DALGASGADE 21, 2. 7400 HERNING H.C. ANDERSENS BOULEVARD 45 1553 KØBENHAVN V T: 70 30 10 14 F: 75 45 46

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd Kidsvolley Kidsklubsamling Peter Morell Opvarmning Øvelser med balloner 1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og

Læs mere