Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? - Oplæg drødelser

Transkript

1 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? - Oplæg drødelser Forældremøde i Smørblomsten - Korsør Karen Sørensen, udviklingskonsulent PræsentaJon kan frit hentes på inkluderet.dk 1

2 06/11/14 ADenens program - En fortælling fra vuggestuen - Ulla og Jonas - Inklusionens grundelementer - Inklusion hvad er det og hvorfor skal vi arbejde på det? - Pause - Hvordan kan forældre og pædagoger hjælpe hinanden med inklusion - Fortællingen om Rosa og hendes forældre - Samtale i grupper Jonas i vuggestue Jonas 1 ½ år i vuggestue Ulla er hans pædagog Jonas har behov for posijv opmærksomhed og omsorg fra Ulla Jonas er en dreng med en særlig adfærd han har en stærk og akjv krop han elsker at tumle han har ikke så stor tålmodighed når han bliver frustreret, bider eller slår han inkluderet.dk 4 2

3 Jonas i vuggestue Jonas mærker, at Ulla er den trygge base Jonas har brug for hende for at kunne regulere sig Ulla er tæt omkring Jonas leger på gulvet meget kropskontakt Ulla guider Jonas i leg både med stemme og med krop Ulla er opmærksom på ikke at irexesæxe og skælde ud, men i stedet at guide Jl handlinger/akjviteter, som Jonas gerne må Jonas i vuggestue Ulla er posijv og imødekommende overfor Jonas Ulla justerer sig i forhold Jl Jonas hun bliver hele Jden mere klar på, hvordan hun bedst kommer ham i møde og bedst kan guide ham Ulla og det Ulla siger og gør - har stor betydning for, hvordan Jonas har det i vuggestuen Jonas bliver gradvist roligere bider ikke mere J Der er stærke relajoner på spil! inkluderet.dk 3

4 Hvorfor er relajonen vigjg? RelaJonen er grundstenen i udvikling Børn klarer ikke deres udvikling selv Udvikling er ikke noget, der alene kommer indefra Mennesket er et relajonelt subjekt Mennesker søger hinanden Kendetegn på inkluderende praksis (Clausen & Sørensen 2012) inkluderet.dk 4

5 RelaJonskompetence RelaJonskompetence er en faglig kompetence: Hvor du er i stand Jl på en posijv og anerkendende måde, at møde et andet menneske, hvor det andet menneske er (Hundeide, 2004; Linder, 2005) Det betyder at: Du som voksen tager ansvaret for det gode samspil Du er autenjsk Du er nærværende og opmærksom Du er posijv og imødekommende Du kan justere din Jlgang og dine akjviteter i forhold Jl barnet og Jl børnegruppen Barnet i et relajonsperspekjv Forældre Kammerater Pædagog lærer- dagpl (Clausen & Sørensen 2012) inkluderet.dk 5

6 RelaJonel forståelse Barnets vanskeligheder opstår i mødet mellem barnet og dets omverden Barnets vanskeligheder fører ikke nødvendigvis Jl at barnet bringes i en vanskelig situajon Nogle situajoner og miljøer sæxer børn i en udsat posijon, mens andre ikke gør det Anerkendelse Anerkendelse vil sige: At den voksne anerkender barnets perspekjv og barnets suverænitet i forhold Jl sin oplevelse og beskrivelse af situajonen At den voksne i bevidsthed, ord og handling er anerkendende i sin professionelle Jlgang Jl børnene (Hertz, 2004) Det betyder at: Vi tolker på barnets intenjon men gransker ikke dets indre mojver Vi vejleder barnet ved at anvise alternajve handlemuligheder i stedet for at skælde ud inkluderet.dk 6

7 Den negajve eller posijve spiral? underkender taler ned Jl truer forbyder påbyder siger: du skal, du er benyxer ironi anvender sarkasme misbilliger udviser foragt taler om barnet lader som om overser er ligegyldig ignorerer bekræder ressourcer handler ligeværdigt opmuntrer Jlbyder ønsker siger: jeg synes, jeg vil have viser indføling udtrykker respekt værdsæxer tager barnet alvorligt taler med barnet er ærlig udviser opmærksomhed viser interesse er nærværende Ressourcefokus Ressourcefokus er: Et opgør med det gamle paradigme: Problemorienteret, problemet er iboende barnet, årsag virkning sammenhæng, skyld Fokus på barnets kompetencer og ressourcer Fokus på hvad barnet er på vej Jl at kunne mestre med støxende voksne omkring sig (zonen for nærmeste, potenjelle udvikling) (Vygotsky i Linden, 1997) Det betyder at: Vi leder eder potenjaler, muligheder, sprækker, kim og frø inkluderet.dk 7

8 HVAD ER INKLUSION? Oplevelse af at høre Jl Inklusion handler om, at sikre barnets ret til og mulighed for aktiv deltagelse i de etablerede fællesskaber Det vil sige, at alle børn får mulighed for at udvikle sig og være i aktive og trygge fællesskaber med andre børn og forstående voksne også de børn, som af en eller anden grund er i en vanskelig situation og derfor påkalder sig ekstra opmærksomhed inkluderet.dk 8

9 Oplevelse af at høre Jl 1. Børnene skal være til stede sammen rent fysisk 2. Børnene skal i fællesskabet gøre noget sammen 3. Børnene skal opleve, at de har et gensidigt udbytte af deltagelse (Jørn Nielsen 2013 i Inklusion så det batter ) Fokus på sammenhænge Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fællesskabet Bent Madsen i Øget inklusion et fælles ansvar, Glostrup inkluderet.dk 9

10 Fire generelle udfordringer i moderne Jd EJsk: Flere og flere udelukkes fra det store fællesskab. Eksklusion fra almene fællesskaber forringer livschancerne. Mennesket mistrives hvis det er isoleret. PoliJsk: Eksklusion truer samfundets sammenhængskrad. Parallelsamfund i uddannelse og arbejdsmarked. Stærke subkulturer truer almenvellet. Pædagogisk: Kategorisende Jlbud/Jltag er barrierer for deltagelse og læring. Ikke alle børn profiterer af den Jlbudte socialisering og læring. Specielle foranstaltninger opretholder barnet idenjtet som afviger / handicappet. Økonomisk: SJgning i antallet af diagnoser. Dyre specialsystemer betyder færre ressourcer Jl de almene Jlbud. Forholdsvis dyre specialjlbud løser ikke udfordringen for de udsaxe børn og unge Menneskereqgheder Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret 6l uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indre>es og iværksæ>es på en sådan måde, at de tager hensyn 6l de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang 6l almindelige skoler, som skal være i stand 6l at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effek9ve middel 9l at bekæmpe diskrimina9on, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effek9vitet og ressourceudny=else. (UNESCO Salamanca erklæringen 1994) inkluderet.dk 10

11 Fire perspekjver i samtalen om inklusion Ideal EJsk: Menneskereqgheder Individ PoliJsk: Sikre samfundets sammenhængskrad Samfund Pædagogisk / psykologisk: Læring, idenjtetsdannelse, socialisering Virkelighed Økonomisk: Lige ressourcefordeling, effekjvitet (Clausen, 2013) inkluderet.dk 11

12 Den fælles opgave InsJtuJonens og forældrenes muligheder for at samarbejde om inklusion Den fælles opgave Forældrene har et medansvar for, at inklusionen lykkes Langt de fleste forældre vil gerne hjælpe med inklusion, men de skal have hjælp af pædagogen Jl at finde ud af hvordan inkluderet.dk 12

13 Forældrenes afgørende rolle Vi ved, at: Forældres kendskab Jl hinandens børn gavner børnenes sammenhold Problemer tackles bedst når man kender hinanden Fælles adaler og rammer hjælper børnene Kendskab Jl hinanden asjælper misforståelser, usikkerhed og frustrajoner Tillid Halvdelen af forældrene i børnehave- klassen har ikke Jllid Jl de andre forældre Epinion- undersøgelse offentliggjort d. 26/ inkluderet.dk 13

14 06/11/14 Når de voksne samarbejder om børnenes udvikling og trivsel Forældre Bestyrelsen Medarbejdere Det handler om deltagelse og fællesskab Fællesskabet et valg! inkluderet.dk 28 14

15 GruppedrøDelse Hvordan vil vi gøre hos os? Hvordan kan vi som forældre understøxe, at inklusion bliver Jl virkelighed? Snak om Forældre som rollemodeller 1 Forældrene Jl børnene i gruppen oplever, at de selv bærer et stort ansvar for hele gruppens trivsel. De oplever sig selv som rollemodeller. Den måde forældrene taler om kammeraterne på stuen, dagjlbuddet og pædagogerne, smixer af på deres eget barns holdninger, sprog og adfærd. Diskuter udsagnene Forældre kan tale et barn ud af et dag9lbud! Der er ingen som forældre, der kan påvirke trivslen i et dag9lbud endda uden selv at være 9l stede. Kom med gode bud på: Hvordan kan forældre gennem sprog og adfærd være med 9l at skabe trivsel og rummelighed i børnegruppen? Hvordan kan forældrebestyrelsen være trendsæ=er i forhold 9l god takt og tone? inkluderet.dk 15

16 Forældre som rollemodeller 2 Hele gruppens trivsel er en forudsætning for det enkelte barns trivsel. InsJtuJonslederen fortæller, at børn lyxer meget mere Jl forældrene, end forældrene ode selv tror. Derfor er det vigjgt, at forældre er bevidste om, hvordan de omtaler børnehavens andre børn og deres forældre. Diskuter udsagnene Børn bærer oge forældrenes holdninger med ind i børnehaven Jeg giver al9d mit barn ret, når det klager over 9ng, der er sket i børnehaven Kom med gode bud på: Hvordan kan vi tale med vores barn på en måde, der stø=er børnehavens trivsel og rummelighed? Hvordan kan forældrebestyrelsen være trendsæ=er i forhold 9l at forældrene bevarer den understø=ende aitude? Konfliktløsning InsJtuJonslederen i dagjlbuddet fortæller, at den gode gruppe er kendetegnet ved, at alle børnene oplever at være en del af fællesskabet på stuen. Stuepædagogen fortæller, at uro og konflikter skal asjælpes børnene skal føle sig trygge, før de kan lære noget. Diskuter udsagnene Jeg kan som forældre ikke Jernstyre mine børn, så det er pædagogernes ansvar at løse konflikter i dag9lbuddet Jeg giver mit barn ret, når det klager over 9ng, der er sket i dag9lbuddet Kom med gode bud på: Hvordan reagerer du, når dit barn har en konflikt med et andet barn i dag9lbuddet? Hvordan taler du med dit barn om det? Hvordan kan forældrebestyrelsen stø=e op om de sociale spilleregler og forældreagaler i dag9lbuddet? inkluderet.dk 16

17 Samarbejde DagJlbuddet indkalder Jl et møde, hvor forældrene orienteres åbent og ærligt om drengenes problemer med at forliges. DagJlbuddet sæxer ekstra ressourcer ind for at arbejde med drengenes relajoner og fortæller om de handleplaner, der sæxes i gang. Diskuter udsagnene Hvad der sker i dag9lbuddet det er pædagogens ansvar! Hvis børnene ikke kan opføre sig ordentligt må de ud! Det skal i hvert fald ikke gå ud over mit barn! Kom med gode bud på: Hvordan kan der skabes 9llid mellem forældre, så de kan tale åbent om konkrete problemer i børnegruppen? Hvordan kan forældrebestyrelsen formulere principper, som er med 9l at sikre, at alle forældre føler sig som vig9ge medspillere i dag9lbuddets liv? Åbenhed Jeppes mor er alvorligt syg, og forældrene har valgt at være meget åbne om situajonen i hjemmet. Denne åbenhed har været vigjg for stuens andre forældre. Jeppes far fortæller, at åbenheden er vigjg og de andre forældre oplever, at åbenheden har gjort dem mindre bekymrede. Diskuter udsagnene Det kommer ikke de andre forældre ved, hvordan vi har det herhjemme Kom med gode bud på: Hvordan kan vi som forældre blive bedre 9l at skabe åbenhed og 9llid i forældrekredsen? I hvilke andre situa9oner kan det være vig9gt for forældre at få åbenhed og ærlig informa9on? eller give den? Er der grænser for åbenhed? Hvordan kan forældrebestyrelsen sæ=e rammer og mindset ig. at tale åbent om vanskeligheder inkluderet.dk 17

18 Det sociale liv Mathias gik i et almindeligt dagjlbud, men havde store problemer med motorik og sprog og blev derfor overflyxet Jl en specialinsjtujon. Selv om Mathias stadig er i motoriske og sproglige vanskeligheder er den faglige vurdering er, at han igen kan inkluderes i sit gamle dagjlbud Både Mathias og hans forældre er ængstelige. Det kan blive svært, når Mathias kommer Jlbage især hvad angår hans Jlknytning Jl de andre mere velfungerende børn. Diskuter udsagnene Lige børn leger bedst Mangfoldighed er fællesskabets største styrke. Kom med gode bud på: Hvordan kan forældre bakke op om at skabe en rummelighed i dag9lbuddet, så alle børn og forældre føler sig velkomne? Hvilke ini9a9ver kan bestyrelsen tage for at det sker? Tak for denne gang Konsulent Karen Sørensen karen@inkluderet.dk Konsulent Bo Clausen bo@inkluderet.dk inkluderet.dk 18