Almendidaktik 1: Hjemmeopgaver Svende Claus Svendsen
|
|
- Dagmar Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Almendidaktik 1: Hjemmeopgaver Svende Claus Svendsen Hjemmeopgave 1: Reflektér kortfattet og på skrift over følgende spørgsmål: a) Hvad vil det sige at være gymnasielærer, og hvad kræver det at blive en god én af slagsen? Hvorfor er du blevet gymnasielærer? b) Hvad kan mit fag, herunder mit fag i samspil med andre fag (hvad bidrager mit fag med i forhold til elevernes/kursisternes almene dannelse og studiekompetence?) Hjemmeopgave 2: Medbring en artefakt der beskriver/konstituerer dit fag. Det kunne (nok mest før i tiden) være lommeregneren i matematik. Artefakten skal være af en sådan karakter, at når eleven/kursisten møder denne, ved eleven at netop dette fag er i spil. (N.B. Det er ikke sikkert, at alle artefakter kan bringes lige meget i spil på modulet). Herudover skal du læse litteraturen, der fremgår af litteraturlisten. Bemærk at der skelnes mellem tekster, der skal læses kernetekster - markeret med, og tekster der kan læses - ressourcetekster markeret med. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *
2 Almendidaktik 1: Teorier om og i forhold til undervisning Formålet med dette modul er at præsentere kandidaten for gymnasiet i et aktuelt og historisk perspektiv. Endvidere skal modulet give kandidaten en viden, der gør kandidaten i stand til at overveje og diskutere praktisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning samt reflektere over sammenhænge mellem undervisningspraksis og pædagogisk- didaktiske grundholdninger. Kandidaten skal kunne: formulere typer af mål med undervisningen og argumentere for stofvalg, bl.a. i forhold til progression diskutere forskellige typer undervisningsorganiseringer og arbejdsformer diskutere forskellige evalueringsformer forholde sig til klasseledelse, lærerroller, elevforudsætninger og kommunikation i undervisningen diskutere ovennævnte forhold i relation til særfaglige udgangspunkter og faggruppers forskellige repræsentationsformer have kendskab til de fire gymnasiale uddannelsers særlige profil og dennes betydning for fagstruktur, undervisningsorganisering og arbejdsformer have kendskab til relationen mellem almendidaktik og fagdidaktik herunder et alment fagdidaktisk begrebsapparat Undervisningens omfang Modulet afholdes som et internat af tre dages varighed med 20 konfrontationstimer. Indhold Følgende perspektiver inddrages i undervisningen: didaktiske principper undervisningens praksisformer (arbejdsformer, differentiering, evaluering) elevforudsætninger (social baggrund og ungdomskultur) elevernes læreprocesser motivation de aktuelle gymnasiale uddannelser i historisk perspektiv skoletypespecifikke uddannelsesmål og elevforudsætninger kompetenceudvikling og dannelse introduktion til arbejdet med netmedieret kommunikation og IT- baseret undervisning. Undervisnings- og arbejdsformer Der arbejdes på dette modul først og fremmest med didaktiske redskaber, som kandidaten kan bruge i praktisk pædagogikum. Der introduceres til fagdidaktiske problemstillinger samt til brugen af de omtalte didaktiske redskaber i fagsammenhæng. På modulet kombineres oplæg og diskussioner med konkrete øvelser, bl.a. videooptagelser af små undervisningssekvenser, så kandidaten får lejlighed til at diskutere teoretiske problemstillinger i relation til undervisningspraksis, hvorved refleksive kompetencer og praksiskompetencer knyttes tæt sammen. Endvidere introducerer modulet til de forskellige gymnasiale skoletyper.
3 Dag 1: Eleverne/kursisterne i de gymnasiale uddannelser : Tematisk rammesætning for modulet og for teoretisk pædagogikum som helhed samt præsentation af underviser og medstuderende : Frokost : Introforelæsning: Gymnasieskolen anno 2015 Der vil i forelæsningen blive fokuseret på de overvejelser, eleverne og/eller kursisterne gør sig forud for mødet med gymnasieskolen samt de konsekvenser, det har/må have for skolens og lærernes møde med eleverne/kursisterne : Eleverne/kursisterne i de gymnasiale uddannelser Igennem et forskningsfunderet casemateriale vil blive arbejdet med, hvordan der meningsfuldt kan tales om eleverne og/eller kursisterne i forhold til det klassefællesskab, der er karakteristisk for den måde, gymnasieskolen er organiseret på. Eleverne/kursisterne har forskellige strategier i forhold til undervisningen og til skolen, og eleverne/kursisterne interagerer og positionerer sig derfor forskelligt i forhold hertil. Der vil her blive forsøgt opbygget et sprog, der kan indramme sådanne forskellige strategier : Elevernes/kursisternes læreprocesser Kendskab til eleverne og/eller kursisterne er én ting. Noget andet er at kunne arbejde med deres læring. Formålet her er at give et bud på, hvad læring er samt hvilke erkendelsesprocesser, der er forbundet hermed. Teorien anvendes herefter på en konkret og tænkt case : Middag og kollegialt samvær o Dag 2: Lærerens didaktiske valg og viden : Faglæreren, fagsynet og faget som medie mellem lærer og elev/kursist Mødet mellem lærere og elever/kursister sker i faget, hvorfor forskelle og ligheder mellem fagene og mellem de forskellige gymnasiale skoleformer kalder på et særligt fokus. Formiddagen er derfor afsat til at se på, hvordan fagene samlet set bidrager til almendannelsen og til studiekompetencen samt hvordan fagene arbejder hver især og i samspil for at opnå de fælles mål : Frokost : Motivationsskabende didaktik Den reflekterede og kompetente lærer kan håndtere de udfordringer, der opstår i klasselokalet. Det forudsætter viden om og redskaber i forhold til klasseledelse (adfærds- og læringsledelse), arbejds- og organisationsformer, differentieret undervisning, feedback/feedforward m.m. Igennem nærlæsning af tematiserede tekster diskuteres, hvordan motivation af eleverne/kursisterne kan ske via faget og via de didaktiske valg, læreren træffer.
4 : Forelæsning: Kommunikation i undervisningen Der vil i forelæsningen blive opstillet nogle modeller til at forstå og analysere undervisning som en særlig kommunikationsform. I forlængelse heraf peges der på forskellige redskaber og opmærksomhedspunkter for god kommunikation i undervisningssammenhænge : Kommunikation i undervisningen fortsat Med udgangspunkt i forelæsningen samt en videobaseret case analyseres kommunikation i en konkret undervisningssituation : Middag og kollegialt samvær Dag 3: Lærerens praksis o : Planlægning og gennemførelse af en kort undervisningssekvens Hver faggruppe/fagfamilie planlægger og gennemfører en kort undervisningssekvens med inddragelse af en/den medbragt(e) artefakt. Sekvensen videofilmes og (gen)ses herefter med særlige fokuspunkter. John Hattie peger på, at micro- teaching, som dette kaldes, er et af de elementer, der giver stor effekt i forhold til at udvikle læreren og dermed effekten af undervisningen. Medbring gerne en Ipad eller lignende til videooptagelsen : Frokost : Etablering af grupper til didaktiske samtale fremadrettet På hvert efterfølgende almendidaktiske modul er afsat tid til, at I sparrer med hinanden ud fra den praksis, I befinder jer i, og de aktioner I igangsætter. Arbejdsformen præsenteres kort her, og der dannes grupper. Hver gruppe vælger et didaktisk fokuspunkt for samtalen på workshop : Evaluering og præsentation af workshop 1 Der præsenteres et eksempel på en måde at evaluere på. Efterfølgende reflekteres over hvad, der egentligt blev evalueret, og hvilke elever/kursister der motiveres af den valgte evalueringsstrategi o
5 Litteraturliste til almendidaktik 1: Kernetekster: Cirka 189 sider (skal læses). Ressourcetekster: Cirka 127 sider (kan læses) + vodcast. Introducerende artikler: Steen Beck (2015): Tekster til pædagogikum i Gymnasiepædagogik nr. 99. Steen Beck og Michael Paulsen (2010): Didaktiske positioner i gymnasiet i Gymnasiepædagogik, nr. 76. Siderne Tekstsamlingen er en overordnet ressourcetekst (i forhold til teoretisk pædagogikum), der på en forholdsvis kort og kontant måde indkredser det teoretiske felt, som pædagogikumkandidaterne vil møde i løbet af de almendidaktiske kurser. Først præsenteres pædagogikum som vekseluddannelse. Herefter præsenteres en række nøglebegreber, som vil være centrale på kurserne i almendidaktik fra første færd: Det drejer sig først og fremmest om begreber som undervisning, læring, dannelse og kompetence. Teksterne gør det muligt at bruge vigtige begreber allerede på AD1, selvom disse først præsenteres i dybden på senere moduler. Tekstsamlingen er under udarbejdelse og vil fra primo juli 2015 kunne hentes som PDF herfra. Præsentation af resultater, analyser og konklusioner fra en undersøgelse blandt gymnasielærere om deres didaktiske positioner og refleksioner i forhold til undervisning. Undersøgelsen er en del af et forskningsprojekt om lærerrollens udvikling efter reformen. Først gives et kvantitativt overblik over gymnasielærernes didaktiske grundholdninger, som inddeles i 9 forskellige kategorier ud fra deres holdning til individuel og social læring på den ene akse, og på den anden akse deres holdning til reproduktiv og produktiv læring. Derefter undersøges, om der er en sammenhæng mellem didaktisk position og fag, samt forholdet mellem didaktiske positioner og en række reformnære emner. Tekster om den gymnasiale sektor Jørgen Gleerup: De gymnasiale uddannelsesretninger i et kulturelt og læringsmæssigt perspektiv i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Kapitlet beskriver de gymnasiale uddannelser ud fra uddannelsernes forskellige kulturer og læringsformer. Det sker med udgangspunkt i organisationskulturel teori Scheins model hvori der lægges vægt på uddannelsernes
6 Lene Larsen (2010): Studieretningsgymnasiet valg, diskurser og betydninger i Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3. Siderne artefakter, eksplicitte og implicitte værdier. Læsningen kan eventuelt suppleres af en anden type beskrivelse af de gymnasiale uddannelser på siderne i bogen Gymnasiepædagogik en grundbog. Studieretningsgymnasiet har sat de unges valgmuligheder på dagsordenen. Fra og med 9. klasse skal eleverne træffe et mere færdigt og langsigtet valg. Lene Larsen viser, hvordan de unge italesætter denne valgmulighed og identificerer 3 forskellige måder, de gør det på: Gør hvad du har lyst til. Lav en plan. Slås for din ret. Hun viser også, hvordan gymnasierne, i deres meget forskelligartede forvaltning af studieretningerne, i høj grad påvirker og medskaber disse forståelser. Eleverne i de gymnasiale ungdomsuddannelser Steen Beck: Ungdomskultur og elevstrategier - etnodidaktiske perspektiver i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Steen Beck, Peter Kaspersen og Michael Paulsen (2014): Klassisk og moderne læringsteori. Hans Reitzels Forlag. Siderne , og I kapitlet præsenteres to teoretiske tilgange til ungdoms- og elevkultur samt nogle mere empirisk funderede overvejelser, hvor teorierne bringes i anvendelse. Kapitlet introducerer således til Trondmans elevtypificering, hvor de unges følelsesstrukturer og holdninger til skolen er omdrejningspunktet samt en mere bred beskrivelse af ungdomskultur via Thomas Ziehes blik. I afsnittet om teorier på arbejde præsenteres en model fra et VUC- forskningsprojekt, hvori der blev udledt ni kursisttyper på baggrund af sociale og faglige dannelsespositioner i skolelivet. Teksten introducerer læring via Dewey og Kolb. Læringsbegrebet hos Dewey vægter, at den lærerende lærer ved at gøre tingene, hvilket lærere bør tænke ind i tilrette- læggelsen af undervisningen. Læring er altså erfaringsbaseret i denne tilgang. Erfaringer kan ifølge Dewey opdeles i forskellige faser: Fra i 1. fase at opfatte et problem, til i 2. fase at analysere problemet rod (at undersøge, give foreløbige bud på forklaringer og fortolkninger ud fra den viden, der besiddes). 3. fase er den konkluderende, og 4. fase den eksperimenterende på baggrund af den nye viden. Inspirationen fra denne faseinddeling kan ses i Kolbs læringscirkel (side 413), hvor begreberne divergent, assimilativ, konvergent og akkomodativ læring er nøglebegreber.
7 Jonas Aspelin (2004): Stolthed og skam i undervisningen. Nordisk Forlag. Siderne 43-50, og Crilles Bacher, Steffen M. Iversen, Kjeld Bagger Laursen og Lars Ulrichsen (2012): Dovne drenge eller dødbringende matematik i MONA, Siderne Jonas Aspelin har arbejdet som gymnasielærer i Lund og er dr.fil i sociologi og docent i pædagogik ved Malmö Högskola, Lärarutbildningen. Aspelin undersøger relationer mellem lærere og elever ud fra socialpsykologiske perspektiver. Den gode lærer er bevidst om relationerne og værdsætter betydningen af de sociale bånd i klassen. I uddragene kommer Aspelin således ind på, at relationsproblemer i undervisningen skal ses i sammenhæng med overbetoning af enten individuelle eller sociale momenter. Forholdet mellem elever og lærere i undervisningen er tema for mange læreres refleksioner, og Aspelin diskuterer hvordan relationsbevidst pædagogik kan praktiseres. Artiklen fokuserer på kønsforskelle (i matematik i det almene gymnasium): Drengene i studenterårgangene klarede sig markant dårligere end pigerne i matematik B i det almene gymnasium. Ved folkeskolens afgangsprøve var det omvendt. Ud fra et totalt datamateriale, suppleret med andre data og interviews med lærere og elever, afdækker vi forskellene. Vi konstaterer bl.a. at der ikke i de skriftlige eksamensopgaver kan konstateres pige- eller drengeopgaver, men også at folkeskolens afgangsprøve i matematik har en forbavsende lav prognoseværdi for gymnasiekarakteren. Vi diskuterer mulige forklaringer, herunder hvordan de to køn reagerer på ændrede krav, emner og undervisning. Overgangen til gymnasiet afgiver blandede signaler som ikke alle drenge afkoder hensigtsmæssigt. Motivationsskabende didaktik: Dorte Ågård (2014): Skiftende motivationsforståelser og Overordnede teorier om motivation i Motivation. Frydenlund. Siderne og Dorte Ågård forsvarede i 2014 en Ph.d- afhandling, hvori hun argumenterede for, at lærer- elev- relationen betyder mere for elevernes motivation til læring, end vi umiddelbart tror. I dette lille udsnit af bogen Motivation præsenterer Dorte Ågård dels historiske og nutidige forståelser af begrebet motivation, hvor pointen i de nyere teoridannelser er, at motivation ikke er noget ydre og knyttet til personligheden. Motivation forstås i dag som noget, der kan arbejdes med. Til slut opstilles derfor bud på hvordan læreren kan få viden og tale om elevernes motivation.
8 Lars Brian Krogh og Hanne Møller Andersen: Elevens motivation i undervisningen i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne (bemærk at ikke hele kapitlet skal læses). Albert Bandura, (2013): Self efficacy i Kognition & pædagogik, nr. 83. Siderne Vodcast: Dorte Ågård (2014): Lærer- elev- relationens betydning for motivation. Århus Universitet. I uddraget opstilles CARTAGO- modellen som en ramme for arbejdet med motivation i praksis. Modellen fokuserer på forskellige motivationsaspekter og opstiller i sammenhæng hermed nogle centrale teoribaserede anbefalinger. Uddraget er således på én gang teoretisk funderet og anvendeligt i praksis. Endeligt opstilles veje til motiverende undervisning som inspiration til eftermiddagens arbejde og diskussioner. Begrebet self efficacy, der refereres til i ovenstående artikel, stammer fra Bandura. I denne tekst præsenteres begrebet som: oplevet self- efficacy defineres som personers vurdering af deres egen evne til at præstere på foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder, der påvirker deres liv. Artiklen peger således på nogle psykologiske processer, der kommer til udtryk i menneskets måde at fungere og reagere på. I den forbindelse fokuseres på kognitive, motivationelle, affektive og selektive processer som påvirkning i forhold til menneskets tro på egne evner. I vodcasten diskuterer Dorte Ågård lærer- elev- relationens betydning for elevens motivation. Konklusionen i Ågårds Ph.d- afhandling er, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning i forhold til elevens læring og motivation. Derfor er lærerens relationskompetence også afgørende for at skabe et godt læringsudbytte for eleverne igennem undervisning. En central pointe i Dorte Ågårds forskning og afhandling er, at der er en diskrepans mellem elevernes og lærernes opfattelse af relationens og relationernes betydning. Til slut opstilles derfor nogle bud på, hvordan læreren kan blive bedre til at arbejde med relationer som et didaktisk element. Link til vodcasten findes på forsiden af Lectio. Kollokvietekster med henblik på diskussion af motivationsskabende didaktik: Peter Hobel: Planlægning af forløb og enkelttimer i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne I planlægningen af undervisningen skal der gøres overvejelser i forhold til hvorfor, der skal undervises i faget, hvad der konkret skal undervises i og hvordan undervisningen skal se ud. Kapitlet opstiller på en let tilgængelig måde hvordan man systematisk kan svare på
9 Marie Falkesgaard Slot: Læremidler og læremiddelbrug i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Annette Kjærgaard og Peter Hobel: Arbejdsformer i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Forebyggede strategier og fokus på elevernes læring og motivation i Helle Plauborg, Jytte Vinther Andersen, Gitten Holten Ingerslev og Per Fibæk Laursen (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. Hanz Reitzels Forlag. Siderne disse spørgsmål. Fx foreslås FIMME som en model for undervisningstilrettelæggelse. Herudover analyseres læreplanernes struktur, og dermed hvordan læreplanerne også bidrager til svar på de tre hv- spørgsmål. Til slut sammenfattes undervisningens tilrettelæggelse i Steen Becks model, hvor der skelnes mellem fire læringsrum (side 412ff). Som lærer har du en række læremidler til rådighed i bestræbelsen på at lære eleven noget. Traditionelt har den forlagsproducerede grundbog stået centralt, men med digitaliseringen og nye web 2.0 teknologier er paletten af læremidler udvidet. Kapitlet præsenterer nogle begreber til at kategorisere de forskellige typer læremidler og deres forskelligartede funktioner. En vigtig pointe er betoningen af lærerens evne til at didaktisere eller redidaktisere læringsmidlerne (fx I- bøger eller brug af Wikipedia), så de tilpasses elevgruppens forudsætninger, interesser og faglige niveau. Det gives der eksempler på sidst i kapitlet. Kapitlet fokuserer på den palet af arbejdsformer, en lærer har til rådighed samt på de konsekvenser, disse valg har for elevernes læring. En væsentlig pointe i kapitlet er, at det er målene for undervisningen, der afgør om én arbejdsform er at foretrække frem for en anden. Der opstilles på side en tabel, hvor forholdet mellem arbejdsformer og læringsrum oplistes. Herefter gennemgås læringsrummene enkeltvist, og hvert læringsrum diskuteres i forhold til muligheder og udfordringer. Artiklen bygger på et forskningsprojekt, hvori målet var at undersøge, hvorfor nogle lærere blev opfattet som gode klasseledere. Kapitlet, der er taget fra bogen Læreren som leder, fremviser på denne baggrund eksempler på strategier til forebyggelse af uro i klasselokalet. Blandt andet peges på, at læringsledelse er en effektiv adfærdsledelse, idet meget uro opstår, når eleverne/kursisterne er usikre på, hvor de er på vej hen (fagligt).
10 Faget, fagsynet med mere: Jens Dolin: Fagdidaktik i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Jens Dolin: Fag, hovedområder og fagligt samspil i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Steen Beck og Dion Rüsselbæk Hansen: Lærerrolle og professionsbevidsthed i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne (K- tekst) og (R- tekst) Kapitlet er en kortfattet introduktion til begrebet fagdidaktik. Det er en pointe, at faget er i centrum i fagdidaktikken, og fagdidaktikken handler således om at udvikle nogle strategier for undervisning i faget. Jens Dolin diskuterer fag i denne lille artikel, herunder forholdet mellem videnskabsfag og undervisningsfag (n.b. for kandidater fra de erhvervsgymnasiale uddannelser ser verden noget anderledes ud, idet flere vil være uddannet fx cand.merc, der siden oversættes til et eller flere undervisningsfag i gymnasieskolen). Med udgangspunkt i Habermas opdelinger i erkendelses- interesser præsenteres tre hovedområder, der er karakteristisk især for det almene gymnasium men også kan spores i de erhvervsgymnasiale uddannelser, til opdeling af fagene i gymnasieskolen. Endeligt diskuteres fag i samspil med andre fag. I K- delen af artiklen præsenteres læringscirklen. Læringscirklen udgøres af to akser. Hvor deduktiv og induktiv udgør den ene akses modsætning, udgør nærhed og afstand den andens. På baggrund heraf udpeges fire karakteristiske læringsrum, hvorudfra vidensformer, lærer- (og elev)roller kan udledes. De fire læringsrum præsenteres og diskuteres efterfølgende. Ellen Krogh: Undersøgelser af fag i et fagdidaktisk perspektiv i Ellen Krogh og Frede V. Nielsen (red) (2011): Sammenlignende fagdidaktik, Cursiv, 7. Siderne I R- delen af artiklen diskuteres udviklingen i lærerrollen, og der peges på fire konfliktuerende lærerdiskurser. Artiklen introducerer en model for analyse af skolefag som sigter på at indfange den kompleksitet i repræsentationer, niveauer og dimensioner som er karakteristisk for skolefaget som fænomen. Modellen og dens teoretiske refleksionsbaggrund blev udviklet som led i en analyse af det gymnasiale danskfag. Den fagdidaktisk model præsenteres på side 42ff, og læsningen kan eventuelt påbegyndes her. Inden da er det teoretiske afsæt for modellen præsenteret.
11 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Workshop 1: Valg af arbejds- og organisationsformer Hjemmeopgave 1: Medbring en fyldestgørende undervisningsbeskrivelse af et forløb fra et af dine egne hold. Beskrivelsen kan fx tage udgangspunkt i FIMME- modellen. Du skal præsentere forløbet på workshoppen med særlig vægt på de skift i arbejdsformer, du har valgt, og begrundelserne herfor. Hjemmeopgave 2: Tag en samtale med 2-3 elever fra et af dine hold og spørg nysgerrigt ind til deres oplevelser af forskellige arbejdsformer, herunder hvornår og hvorfor de mener at lære mest. Tag stikord undervejs så du kan referere samtalen og fremdrage dine vigtigste pointer, når du er på workshoppen. Herudover skal du læse litteraturen, der fremgår af litteraturlisten. Bemærk at der skelnes mellem tekster, der skal læses kernetekster - markeret med, og tekster der kan læses - ressourcetekster markeret med. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *
12 Workshop 1: Valg af arbejds- og organisationsformer Hvilke didaktiske disponeringer danner rum for forskellige former for læring, trivsel og engagement? Formålet [med workshops] er at styrke sammenhængen mellem teori og praksis ved at skabe en didaktisk enhed mellem pædagogikums dele. Gennem tematiserede analyser af deres egen undervisning lærer kandidaterne at vurdere konsekvensen af de didaktiske valg. Undervisningens omfang Der er fem workshops, som er lokalt tilrettelagte dagkurser af 6 timers varighed. Indhold Indholdet på de fem workshops understøtter kandidatens progression i praksis: Workshop 1: Valg af arbejds- og organisationsformer Workshop 2: Evaluering Workshop 3: Differentieret undervisning. Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Undervisnings- og arbejdsformer Workshops baseres på kandidatens egne bidrag, som diskuteres og perspektiveres på dagen. En del af forberedelsen og efterbehandlingen i forhold til modulerne, herunder kandidaternes fælles diskussioner, foregår som netmedieret undervisning.
13 Workshopdag 1: Valg af arbejds- og organisationsformer : Tematisk rammesætning samt opsamling fra AD1 Centrale begreber, teorier og modeller i forhold til temaet præsenteres, ligesom der er afsat tid til, at de didaktiske samtalegrupper samler op i forhold til de aftalte opgaver fra sidst : Præsentation af egne forløb De didaktiske valg og overvejelser i forhold til jeres nuværende forløb og i egen undervisning - præsenteres. I præsentationen lægges især vægt på overgangene mellem de valgte arbejds- og organisationsformer. Undervejs forstyrrer underviseren med didaktiske spørgsmål, der udfordrer jer til at koble teori og praksis. Til sidst samles op og perspektiveres i plenum : Frokost : Reflekteret anvendelse af læringsrummene Igennem undervisningsobservation (vodcast) diskuteres betydningen af de forskellige læringsrum samt skiftene og variationen herimellem. Observationen skal føre til gode råd til skift mellem læringsrummene. Elevernes syn på læring og læringsrum inddrages som et element i denne forbindelse : Hvilke mindre aktionslæringsprojekter kan igangsættes i forhold til arbejds- og organisationsformer? Der brainstormes over mulige didaktiske indsatsområder i forhold til dagens tema. Sekvensen sluttes af med, at de didaktiske samtalegrupper aftaler fokuspunkter og rollefordeling i forhold til workshop 2, herunder hvordan den virtuelle kommunikation kan og skal ske : Opsamling på dagen, præsentation af workshop 2 samt mundtlig evaluering o
14 Litteraturliste til workshop 1: Kernetekster: Cirka 63 sider (skal læses) + vodcast. Ressourcetekster: Cirka 13 sider (kan genlæses). Vodcast: Steen Beck og Michael Paulsen (2014): Arbejdsformer. SDU. Annette Kjærgaard og Peter Hobel: Arbejdsformer i Damberg et al. (red.) (2013). Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Gitte Holten Ingerslev: Elevers opfattelse af læring og undervisning i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Steen Beck og Michael Paulsen (2010): Didaktiske positioner i gymnasiet i Gymnasiepædagogik, nr. 76. Siderne Lektor Michael Paulsen og lektor Steen Beck præsenterer og diskuterer overordnede mål for brug af arbejdsformer samt de rum for refleksion, der opstår i denne forbindelse. Undervejs kommer Paulsen og Beck ind på, hvilke arbejdsformer der overhovedet kan vælges, og der gives eksempler herpå. Til slut opridses læringscirklen som et teoretisk fundament for arbejdet med arbejdsformer, hvor læringscirklen udstikker et spænd mellem induktivt og deduktivt samt mellem afstand og nærhed. Link til vodcasten findes på forsiden af Lectio. Se litteraturlisten for almendidaktik 1, hvor artiklen var K- tekst, for abstract. I denne artikel diskuteres læreres og elevers opfattelse af fag og læring. En pointe her er, at lærerens såvel som elevens fagopfattelse spiller en rolle i forhold til den læring, der finder sted. Til slut inddrages tilrettelæggelsesformerne, hvor pointen er, at ingen tilrettelæggelsesformer medfører læring, men at tilrettelæggelsesformerne kan gøre det muligt for den lærende at lære bestemte ting. Der argumenteres derfor for variation i arbejds- /tilrettelæggelsesformerne. Se litteraturlisten for almendidaktik 1, hvor artiklen var R- tekst, for abstract. Peter Hobel: Planlægning af forløb og enkelttimer i Damberg et al. (red.) (2013). Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Se litteraturlisten for almendidaktik 1, hvor artiklen var K- tekst, for abstract.
15 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Workshop 2: Evaluering Hjemmeopgave 1: Foretag alene eller sammen med andre pædagogikumkandidater på din skole et par små interviews, hvor du spørger erfarne (fag)kolleger om deres oplevelser i forhold til karaktergivning (standpunkt- og/eller ved eksamen): Hvordan giver kollegerne karakter, og giver kollegerne bagud- eller fremadrettede medfølgende kommentarer eller ikke? Hvorfor? Hf- lærere kan dreje de små interviews ind på, hvordan studiebogen udfyldes. Hjemmeopgave 2: Orientér dig på i forhold til forskellige evalueringsmetoder, og vurdér om en eller flere af de metoder, der beskrives her, ville kunne anvendes til evaluering og til evaluering af hvad i dit fag. Herudover skal du læse litteraturen, der fremgår af litteraturlisten. Bemærk at der skelnes mellem tekster, der skal læses kernetekster - markeret med, og tekster der kan læses - ressourcetekster markeret med. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *
16 Workshop 2: Evaluering Hvad er betydningen af feed- forward og feedback i forhold til elevernes motivation, trivsel og læring? Formålet [med workshops] er at styrke sammenhængen mellem teori og praksis ved at skabe en didaktisk enhed mellem pædagogikums dele. Gennem tematiserede analyser af deres egen undervisning lærer kandidaterne at vurdere konsekvensen af de didaktiske valg. Undervisningens omfang Der er fem workshops, som er lokalt tilrettelagte dagkurser af 6 timers varighed. Indhold Indholdet på de fem workshops understøtter kandidatens progression i praksis: Workshop 1: Valg af arbejds- og organisationsformer Workshop 2: Evaluering Workshop 3: Differentieret undervisning. Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Undervisnings- og arbejdsformer Workshops baseres på kandidatens egne bidrag, som diskuteres og perspektiveres på dagen. En del af forberedelsen og efterbehandlingen i forhold til modulerne, herunder kandidaternes fælles diskussioner, foregår som netmedieret undervisning.
17 Workshopdag 2: Evaluering : Tematisk rammesætning samt opsamling fra workshop 1 Centrale begreber, teorier og modeller i forhold til temaet præsenteres, ligesom der er afsat tid til, at de didaktiske samtalegrupper samler op i forhold til de aftalte opgaver fra sidst : Systematisk evaluering Sammen med andre kandidater tilføjes systematiske evalueringselementer til jeres nuværende forløb på eget hold med henblik på at tydeliggøre sammenhæng(e) mellem forløbets mål, evaluering samt elevernes/kursisternes læring : Frokost : Hvorfor gives der karakterer? At give karakterer er en svær og særlig disciplin for lærerne på de gymnasiale uddannelser. Karakterer gives, på nær i hf, løbende og i alle uddannelser ved eksamen. Men hvad betyder karakterer og lærerens medfølgende kommentarer i forhold til elevens/kursistens motivation for læring? Er der fordele/ulemper ved forskellige måder at give karakterer på? Hvordan kan karakterer anvendes til feed- forward? : Hvilke mindre aktionslæringsprojekter kan igangsættes i forhold til evaluering? Der brainstormes over mulige didaktiske indsatsområder i forhold til dagens tema. Sekvensen sluttes af med, at de didaktiske samtalegrupper aftaler fokuspunkter og rollefordeling i forhold til workshop : Opsamling på dagen, præsentation af workshop 3 samt evaluering o
18 Litteraturliste til workshop 2: Kernetekster: 46 sider (skal læses) + vodcasts. Ressourcetekster: 25 sider (kan læses). Vodcast: Jens Dolin (2014): Evaluering af og for læring. Undervisningsministeriet. Produceret til Skoleudvikling i praksis. Institutleder Jens Dolin præsenterer evaluering. Evaluering anskues her som bedømmelse igennem måling og vurdering. I forhold til undervisning skelner Dolin mellem formativ evaluering for læring og summativ evaluering af læring. En central pointe er, at summative evalueringer vægter reliabilitet (retfærdighed) og formative evalueringer validitet. En anden central pointe i vodcasten er, at summativ evaluering ikke fremmer læring, og der argumenteres i stedet for en mere udbredt og bedre brug af formative evalueringsmetoder og processer. Link til vodcasten findes på forsiden af Lectio. Vodcast: Lars Qvortrup (2015): Formativ evaluering. SDU. I denne lille vodcast diskuterer professor Lars Qvortrup formativ evaluering med udgangspunkt i John Hatties metastudier. Hattie argumenterer for, at formativ evaluering har en stor effekt i forhold til læring. Der inddrages nyeste viden om og forskning i formativ evaluering. Link til vodcasten findes på forsiden af Lectio. Torben Spanget Christensen: Evaluering undervisningsevaluering og bedømmelse i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Olga Dysthe: Læringssyn og vurderingspraksis i Jørgen Frost (red.) (2010): Evaluering i et dialogisk perspektiv, Dansk Psykologisk Forlag, siderne Torben Spanget Christensen konstaterer, at evaluering anvendes både som kvalitets- kontrol såvel som kvalitetsudvikling; og tilgodeser både eksterne (politiske) og interne interesser. TSC fastslår herudover, at en fagdidaktisk evaluering angår elevernes læring og undervisningens faglige relevans. I artiklen uddybes evaluering i forhold til HVORFOR, HVAD og HVORDAN, ligesom der knyttes an til Hatties forskning vedrørende læringseffekt. Begreberne FEED UP (status), FEEDBACK (hvordan går det) og FEED FORWARD (næste skridt) præsenteres. De fire feedbackformer nævnes (opgave-, proces-, selvregulering- og personrelateret). Artiklen afsluttes med eksempler på forskellige konkrete evalueringsmetoder. Artiklen skitserer sammenhænge mellem forskellige læringssyn og de vurderingsformer, der anvendes og fordres. En hovedpointe i artiklen er, at den traditionelle testkultur bygger på en behavioristisk læringskultur, hvor reproduktion af viden er central. En anden hovedpointe er, at der er andre mulige
19 Tanja Miller (2006): Hvad fik du? Om karaktergivningsprocesser i Dansklærerforeningens fællesskrift: Så kan I lære det! Om evaluering. Siderne tilgange til vurdering, og Olga Dysthe argumenter implicit for en mere dialogisk tilgang hertil. Med udgangspunkt i fx portfolioevaluering vises, hvordan samme evalueringsform kan tage sig forskeligt ud afhængigt af det læringssyn, der ligger bag ved fra lærerens, skolens eller samfundets side. Artiklen diskuterer karaktergivning/evaluering blandt andet via citater fra undervisere og elever. Tanja Miller pointerer, at karaktergivning fylder for meget i dag og påpeger vigtigheden af implementering af andre evalueringsformer, der kan anvendes som kvalificering af læreprocesser og undervisning - så som formativ evaluering og selvevaluering. Artiklen indeholder en oversigt over elevers opfattelse af lærernes evalueringskriterier samt en tidshistorisk oversigt/sammenligning af de forskellige værdier, læringsmål og evalueringsformer, der har været centrale i undervisningen over tid. Niels Knap og Nicolas Marinos: Summativ evaluering i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Jannik Friis Christensen (2014): Din karakter er afhængig af, hvem der bedømmer på cbsobserver.dk, 14. februar Der fokuseres her på karaktergivningen, som i dens rene form beskrives anvendt ved eksamen. Ved eksamen tydeliggøres den summative evaluerings fire generelle funktioner: at markere forskelle, godkende elevernes deltagelse i undervisningen, kontrollere kvaliteten af læringsudbyttet og måle undervisningens kvalitet. Artiklen gennemgår 7- trinsskalaens logik samt indbyggede krav om normalfordeling og diskuterer herefter, hvordan man giver karakterer. Til slut diskuteres snyd og plagiat samt digitale perspektiver og muligheder for at opdage og undgå sådanne handlinger. Diskuterende tekst: Er karakterer så objektive, som de giver sig ud for at være? I artiklen beskrives et tilfælde, hvor studerende på CBS opdagede, at to bedømmere bedømte meget forskelligt. Reflektér over, når du læser artiklen, hvilken rolle bedømmeren spiller samt hvad det/den betyder for elevernes/kursisternes retssikkerhed?
20 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Workshop 3: Differentieret undervisning Ingen hjemmeopgaver til denne workshop. Dog skal du læse litteraturen, der fremgår af litteraturlisten. Bemærk at der skelnes mellem tekster, der skal læses kernetekster - markeret med, og tekster der kan læses - ressourcetekster markeret med. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *
21 Workshop 3: Differentieret undervisning Hvad er effekten af differentieret undervisning i forhold til elevernes motivation, trivsel og læring? Formålet [med workshops] er at styrke sammenhængen mellem teori og praksis ved at skabe en didaktisk enhed mellem pædagogikums dele. Gennem tematiserede analyser af deres egen undervisning lærer kandidaterne at vurdere konsekvensen af de didaktiske valg. Undervisningens omfang Der er fem workshops, som er lokalt tilrettelagte dagkurser af 6 timers varighed. Indhold Indholdet på de fem workshops understøtter kandidatens progression i praksis: Workshop 1: Valg af arbejds- og organisationsformer Workshop 2: Evaluering Workshop 3: Differentieret undervisning. Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Undervisnings- og arbejdsformer Workshops baseres på kandidatens egne bidrag, som diskuteres og perspektiveres på dagen. En del af forberedelsen og efterbehandlingen i forhold til modulerne, herunder kandidaternes fælles diskussioner, foregår som netmedieret undervisning.
22 Workshopdag 3: Diffentieret undervisning : Tematisk rammesætning samt opsamling fra workshop 2 Centrale begreber, teorier og modeller i forhold til temaet præsenteres, ligesom der er afsat tid til, at de didaktiske samtalegrupper samler op i forhold til de aftalte opgaver fra sidst : Eksempler på undervisningsdifferentiering i egen undervisning I grupper skimmer i jeres nuværende forløb og ser på, om der er moduler, sekvenser eller andet, hvor undervisningen med fordel kunne differentieres. Der reflekteres på skrift undervejs : Frokost : Reflekteret anvendelse af differentieret undervisning Via små cases beskrives forskellige måder at differentiere på. På denne baggrund reflekteres i plenum over virkningen/effekten af differentieret undervisning : Hvilke mindre aktionslæringsprojekter kan igangsættes i forhold til differentieret undervisning? Der brainstormes over mulige didaktiske indsatsområder i forhold til dagens tema. Sekvensen sluttes af med, at de didaktiske samtalegrupper aftaler fokuspunkter og rollefordeling i forhold til workshop : Opsamling på dagen, præsentation af workshop 4 samt evaluering o
23 Litteraturliste til workshop 3: Kernetekster: 31 sider (skal læses) + vodcast. Ressourcetekster: 88 sider (kan læses). Erik Damberg: Undervisningsdifferentiering i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag, siderne Niels Egelund (2010): Elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering en indledning i Niels Egelund (red): Undervisningsdifferentiering: status og fremblik. Forlaget Dafolo, siderne Jens Rasmussen (2009): Intelligent undervisningsdifferentiering i Folkeskolen, 8. december Cathrine Hasse (2013): Vygotskys sociokulturelle læringsteori i Ane Qvortrup og Merete Wiberg (red): Læringsteori & didaktik, Hans Reitzels Forlag. Siderne samt Klaus Nielsen (2013): Læring i et situeret perspektiv i Ane Qvortrup og Merete Wiberg (red): Læringsteori & didaktik, Hans Reitzels Forlag. Siderne samt Else Skibsted (2014): Undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov og Projektets teoretiske ramme i Tetler m.fl.: Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov, Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (IPU). Siderne Vodcast: Ulla Højmark Jensen (2014): Mangfoldighed og inklusion. SDU. Her gives en kortfattet og generel introduktion til og baggrunden for undervisningsdifferentiering. Egelund giver en kort og historisk gennemgang af folkeskolens måde at arbejde med diffentiering på. Pointen her er, at eleverne er vant til undervisningsdifferentiering i vidt omfang, når vi møder dem (fra folkeskolen) og kun i meget begrænset omfang til elevdifferentiering. Diskuterende tekst: Rasmussens pointe er, at det at kunne bedrive intelligent undervisningsdifferentiering er en nødvendig didaktisk kompetence. Efter en kort og generel introduktion til Vygoysky introduceres begrebet zonen for den nærmeste udvikling. Læreren bør/skal kunne afkode denne zone for at bedrive undervisningsdifferentiering og samtidigt bruge zonen til at udvikle elevernes selv- efficacy. Efter en kort introduktion til Lave & Wenger og begrebet situeret læring præsenteres begrebet deltagerbaner. Et bud på en model til at lave differentieret undervisning. Modellen er begrebsliggjort af en forsker på IPU i forbindelse med et projekt om inkluderende undervisningsmetoder i folkeskolen. Lektor Ulla Højmark Jensen angriber spørgsmålet om differentieret undervisning ved at fokusere på den mangfoldighed, der præger det moderne klasserum og herfra diskuteres, hvordan undervisningen kan gøres inkluderende. Der argumenteres altså for undervisningsdifferentiering som strategi, - at de forskellige unge inkluderes i klasserummet. Link til vodcasten findes på forsiden af Lectio.
24 Ulla Højmark Jensen (red.) (2013): Forskningscirkel: Inkluderende undervisningsmetoder. Inspiration til,- refleksioner over- og erfaringer med inkluderende undervisningsmetoder på gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Øresundsregionen på preventingdropout.com. Siderne Nielsen og Johannsen: Talent og talentpleje i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Anne Holmen: Sprog, kultur og etnicitet som læringsforudsætninger i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Lars Ulriksen: Gymnasiefremmede elever i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Karin Svejgaard (2010): Pædagogisk differentiering flere vej, samme mål. En brugsanvisning til en differentieringsmetode, Professionshøjskolen Metropol. Siderne Jens Rasmussen (2011): Intelligent undervisningsdifferentiering #2 i Folkeskolen, 7. december Siderne 1-3. Teksten giver forskellige bud på inkluderende undervisningsmetoder i gymnasieskolen, herunder i naturvidenskabelige fag. Fx introduceres IBSE som en metode hertil. Teksten er blevet til på baggrund af en forskningscirkel, hvor én forsker har reflekteret sammen med praktikerne. Om talenter som en elevforudsætning. Om etnicitet som en elevforudsætning. Om gymnasiefremmedhed som en elevforudsætning Præsentation af et konkret værktøj til undervisningsdifferentiering: Rød- gul- grøn- modellen. Flere kandidater tog udgangspunkt i netop denne model i teopæd- opgaven forrige skoleår. Udbygning og videretænkning i forhold til tankerne i K- teksten.
25 Teoretisk Pædagogikum Teoretisk pædagogikum udbydes i perioden af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt Roskilde Universitet. Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hjemmeopgave 1: Observér på et af dine vejlederes hold på elevernes/kursisternes brug af diverse multimedier i ét modul/en lektion. Fokusér i din observation på hvor meget og hvordan eleverne/kursisterne anvender diverse multimedier (computer, mobiltelefon, Ipad med mere). Skriv dine iagttagelser ned undervejs. Hjemmeopgave 2: Medbring et forløb hvor net- og/eller sociale medier indgår (fx flipped classroom, microblogging (twitter, todaysmeet eller lignende), facebook, blogging eller andet. På workshoppen skal du præsentere forløbet med vægt på begrundelserne for at inddrage netmediet og/eller det sociale medie samt give et bud på effekterne i forhold til elevernes læring, trivsel og motivation. Herudover skal du læse litteraturen, der fremgår af litteraturlisten. Bemærk at der skelnes mellem tekster, der skal læses kernetekster - markeret med, og tekster der kan læses - ressourcetekster markeret med. SDU * Campusvej 55 * 5230 Odense M *
26 Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan kan netmedieret undervisning bidrage til elevernes læring, trivsel og motivation? Formålet [med workshops] er at styrke sammenhængen mellem teori og praksis ved at skabe en didaktisk enhed mellem pædagogikums dele. Gennem tematiserede analyser af deres egen undervisning lærer kandidaterne at vurdere konsekvensen af de didaktiske valg. Undervisningens omfang Der er fem workshops, som er lokalt tilrettelagte dagkurser af 6 timers varighed. Indhold Indholdet på de fem workshops understøtter kandidatens progression i praksis: Workshop 1: Valg af arbejds- og organisationsformer Workshop 2: Evaluering Workshop 3: Differentieret undervisning. Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Undervisnings- og arbejdsformer Workshops baseres på kandidatens egne bidrag, som diskuteres og perspektiveres på dagen. En del af forberedelsen og efterbehandlingen i forhold til modulerne, herunder kandidaternes fælles diskussioner, foregår som netmedieret undervisning.
27 Workshopdag 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse : Tematisk rammesætning samt opsamling fra workshop 3 Centrale begreber, teorier og modeller i forhold til temaet præsenteres, ligesom der er afsat tid til, at de didaktiske samtalegrupper samler op i forhold til de aftalte opgaver fra sidst : Netmedieret undervisning i gymnasieskolen Med udgangspunkt i de medbragte eksempler på undervisning, hvor net- og/eller sociale medier er inddraget, diskuteres gruppevis betydningen i forhold til elevernes/kursisternes motivation, trivsel og læring. I præsentationen lægges vægt på de didaktiske overvejelser, der ligger til grund for inddragelsen, samt effekterne heraf : Frokost : Digital dannelse Med udgangspunkt i et forskningsfunderet casemateriale udpeges handleperspektiver i forhold til en undervisning, der bidrager til elevernes digitale dannelse. De foreslåede handlingerne skal have reference til litteraturen, herunder må forbud eller laissez faire derfor ikke vælges som perspektiver : Hvilke mindre aktionslæringsprojekter kan igangsættes i forhold til netmedieret undervisning og/eller digital dannelse? Der brainstormes over mulige didaktiske indsatsområder i forhold til dagens tema. Sekvensen sluttes af med, at de didaktiske samtalegrupper aftaler fokuspunkter og rollefordeling i forhold til workshop : Opsamling på dagen, præsentation af workshop 5 samt evaluering o
28 Litteraturliste til workshop 4: Kernetekster: 45 sider (skal læses) + vodcast. Ressourcetekster: 27+ sider (kan læses). Vodcast: Jesper Tække (2014): Digital dannelse i gymnasiet og HF. SDU. Nikolaj Frydensbjerg Elf og Michael Paulsen: Brug af IT i gymnasiet muligheder og umuligheder i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Michael Paulsen (2013): Undervisning i det nye samfund i Samfundsfagsnyt nr Siderne Michael Paulsen (2013): Det nye undervisningsrum i REVY 4/2013. Siderne David Buckingham: Defining digital literacy. What do young people need to know about digital media? i Digital Kompetanse 4/2006. Siderne Anders Hassing: Digitale strategier i undervisningen i Damberg et al. (red.) (2013): Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne Jesper Tække, lektor i medievidenskab, gengiver i denne korte vodcast nogle af de resultater og refleksioner, der foreligger fra og er knyttet til projektet Social Media Education. Indledningsvist introduceres nogle væsentlige begreber, efterfulgt af en historisk gennemgang af ændringer i mediemiljøet og endeligt præsenteres den nye medievirkelighed, som den moderne gymnasielærer befinder sig i. Link til vodcasten findes på forsiden af Lectio. En introducerende tekst der ridser begrebet IT op i en historisk kontekst, afgrænser begrebet samt diskuterer ITs betydning for uddannelse, herunder for undervisningsrummet. Paulsen afviser i artiklen både laissez faire og forbudstilgangen til elevernes brug af sociale medier og kalder i stedet på en nødvendig digital dannelse og skolens bidrag hertil. Paulsen ser de digitale og sociale medier som en mulighed for at udvide elevernes deltagelse men selvsagt også som det modsatte uden skolens og lærerens aktive indblanding. I denne korte artikel opstilles en model for - og derfor et bud på - digital dannelse. Modellen er udviklet eksplorativt i et samarbejde mellem forsker, biblioteksfolk og gymnasielærere. I modsætning til dannelsestilgangen gives her et kompetencepræget bud på, hvad unge mennesker (elever) har brug for at vide om digitale medier. Artiklen giver bud på didaktiske strategier for og i undervisningen som en reaktion på omverdenens og elevernes pres for at integrere IT og sociale medier yderligere i undervisningen. Herunder gives konkrete eksempler på hvordan IT- redskaber kan anvendes og begrundes didaktisk. Der introduceres en planlægningsskitse for didaktisk design, der kan inddrages og anvendes i undervisningstilrettelæggelsen.
Rammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereWorkshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse
Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereVelkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereRammeprogram for almendidaktik 1
Rammeprogram for almendidaktik 1 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11.00
Læs mereRammeprogram for almendidaktik 2
Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet
Læs mereNYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015
NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015 Temaer for dette nyhedsbrev: Ændringer i teoretisk pædagogikum 2015-16 Status oktober 2015: Almendidaktik 1, workshop 1 og 2 Faget, den almene og den fagspecifikke
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2017 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen for kurser afviklet før 15. sept. er 28. juni, for kursusdatoer
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016
Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016 Kapitel 1: Ansvar og struktur I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereTeori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereElever og læringsteori
Elever og læringsteori Fagdidaktik og almenpædagogik - et arbejdsseminar Odense, d. 7. december 2012 Hanne Sparholt Tal og tanker. 2007: 32.028 studenter 2012: 41.300 studenter ( 1960: 4.500 studenter
Læs mereMølleholmsskolens Uddannelsesplan
MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereFagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel
Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereNye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring som element
Temaer for dette nyhedsbrev Om skoleåret 2015-2016 Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring Tekster til pædagogikum Kort om modulet almendidaktik 1, AD1 Teoretisk pædagogikum på Lectio
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereSteen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019
Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereKlasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede
Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2018 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen er som hovedregel én måned før kursusdato, men se den gældende
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:
UDDANNELSESPLAN Skolen som uddannelsessted: Lindevangskolen er en udviklingsorienteret skole, med et stærkt stigende elevtal. Vi får og vil få rigtig mange skolebegyndere, hvilket betyder et stort pres
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereTÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA
FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereBjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16
Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 1. Skolen som uddannelsessted Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav.
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereUddannelsesplan 2015/2016
Uddannelsesplan 2015/2016 Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: David Kierulf Andresen Skolen som uddannelsessted: På Gladsaxe Skole har vi ca. 750 elever og er 90
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereEFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE
EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereGrønnevang Skole i Hillerød
Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereUddannelsesplan 2016/2017
Uddannelsesplan 2016/2017 Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Lise Roar, souschef og faglig leder 7.- 9. Mail: LISROA@gladsaxe.dk Mobil: 20203103 Skolen som uddannelsessted:
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mere