KREDSLØBET. Normsagen der ikke ville dø. Side 14. TEMA Din arbejdstid. 4 En region med selvstyre på sygehusene. 12 Har du fået din ønskeferie i år?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREDSLØBET. Normsagen der ikke ville dø. Side 14. TEMA Din arbejdstid. 4 En region med selvstyre på sygehusene. 12 Har du fået din ønskeferie i år?"

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KREDSLØBET Juni ÅRGANG 7 Nr Side 14 Normsagen der ikke ville dø TEMA Din arbejdstid 4 En region med selvstyre på sygehusene 9 Frustrationer hersker på østkysten 12 Har du fået din ønskeferie i år?

2 INDHOLD Kreds Syddanmark Vejlevej 121, 2. sal 7000 Fredericia Telefon Åbnings- og telefontid Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen Kredsbestyrelsesmedlemmer: Dorte Ruge Psykiatrien i Haderslev Kirsten Hessellund Jensen Sygehus Lillebælt, Fredericia Rita Lund Hansen OUH Svendborg Sygehus Line Gessø Hansen 1. kredsnæstformand Hanne Damgaard Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark Frede Madsen, Journalist Ansvarshavende redaktør John Christiansen Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag Udgives fire gange om året i cirka eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR Kreds Syddanmark KREDSLØBET En region med selvstyre på sygehusene 4 De syddanske sygehuse arbejder inden for samme økonomiske ramme, men ledelser og medarbejdere kan fastsætte løn og arbejdstid lokalt. Chefkonsulent Henrik Løgstrup er med til at sikre, at alt går rimeligt til. Puslespillet i hæmodialysen går op 6 Patienterne kommer fast flere gange i ugen på hæmodialyseafsnittene på Fredericia Sygehus, og de kan have behov for at ændre planer. Lene Dybdal lægger brikkerne og tager hensyn til både patienter og personale. SOSU-konflikten 8 98 syddanske sygeplejersker på fire sosu-skoler i syv byer var berørt af lockouten på lærerområdet. Her er en frontberetning fra to af skolerne Hele din kredsbestyrelse er på valg i år er et valgår. Til efteråret har du mulighed for at vælge de sygeplejersker, der skal repræsentere dig i kredsbestyrelsen (KB) for Kreds Syddanmark. Har du fået din ønskeferie i år? 12 Sommerferien nærmer sig hastigt, og brikkerne omkring ferieplanlægningen har formentlig været på plads i månedsvis på din arbejdsplads. Normsagen der ikke ville dø 14 Pia Ringkvist er blandt de næsten sygeplejersker på Odense Universitetshospital (OUH), som i flere år ikke fik udbetalt løn for de timer, de havde krav på. Her kan det gå galt med arbejdstiden 15 Normsagen fra Odense Universitetshospital, hvor næsten sygeplejersker fik udbetalt et millionbeløb for flere års forkerte opgørelser af normperioder, er de senere års klareste eksempel på, hvor galt det kan gå i sager om arbejdstidsaftaler. Men også i mindre målestok er der problemer. Næste nummer Deadline for indsendelse af artikler m.m. til blad 3 er senest den 24. juni 2013 Tema: Fag Produktion PR Offset

3 Tag medansvar for din arbejdstid LEDEREN Kære medlemmer Jeg gætter på, at arbejdstidsregler ikke hører til din foretrukne godnatlæsning. Teksten med regler og rettigheder kan være tungt stof, som man kan have en tendens til at lade andre tage sig af i den forvisning om, at det hele nok går op på arbejdsplanen og den månedlige lønseddel. Alligevel har vi valgt at sætte fokus på din arbejdstid som fagligt tema i dette nummer af Kredsløbet. Arbejdstidsreglerne for sygeplejersker er med til at definere ikke kun dit arbejdsliv, de rækker også langt ind i fritiden i en tid, hvor arbejdsgiverne ikke kan få nok af at snakke om fleksibilitet. Begrebet fleksibilitet kan opfattes på mange måder, afhængigt af, om det er arbejdsgiverne, der definerer begrebet, eller hvordan vi som faglig organisation udlægger det. Vi er i vores arbejde omkring arbejdstid meget optaget af, at der ikke bliver drevet rovdrift på den arbejdskraft, du stiller til rådighed i dagligdagen. Vi er også optaget af, at jo mere indgribende kravene fra arbejdsstedet bliver, jo mere skal det koste. Vi har alle en fælles interesse i, at arbejdspladserne i sundhedsvæsenet fungerer til fordel for både borgere, patienter og medarbejdere. Også sygeplejersker skal være fleksible for at få dagligdagen på sygehuse og i kommuner til at fungere. Men ved OK 13 har vi set arbejdsgivere gøre sig store anstrengelser for at slippe ud af de arbejdstidsregler, der gælder for regioner, kommuner og eksempelvis SOSU-lærere på statens område. De vil have ret til selv at definere, hvad fleksibilitet indebærer. Mit råd er, at du skal søge indflydelse på din arbejdstid. Du bør være i løbende dialog med din TR, din AMiR og din nærmeste leder om, hvordan du bedst fordeler din arbejdstid, så den både giver mulighed for at løse din primære opgave over for borgere og patienter og giver mening i forhold til dit øvrige liv. Arbejdstidsreglerne er til for både at sikre dig den betaling for din fleksibilitet, du har krav på, og for at beskytte mod, at arbejdstiden overskrider grænserne for rimelighed og et godt arbejdsmiljø. Der er en grænse for, hvor mange timer og dage du kan arbejde i træk, og du har selv et medansvar for ikke at lade dig misbruge. Overordnet trækker forandringerne i sundhedsvæsenet i retning af, at der lokalt er behov for nye måder at organisere arbejdet på. Vær aktiv i den proces, så du får tilgodeset dine muligheder og behov bedst muligt. OK 13 bragte ikke de store forandringer af arbejdstidsreglerne. Vi ville have vores fleksibilitet honoreret bedre, arbejdsgiverne ville forringe vores vilkår, og det endte med stort set status quo. Men vi kommer også i fremtiden til at diskutere arbejdstidstilrettelæggelse, og i mellemtiden kan du sammen med din TR og dine kolleger arbejde for forbedringer lokalt. Hvis du skulle få lyst til at arbejde politisk med arbejdstid og andre emner af betydning for sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår, kunne du overveje at stille op til kredsbestyrelsen til efteråret. Også det valg kan du læse mere om i dette nummer af Kredsløbet. Jeg ønsker dig og din familie en rigtig god sommer. John Christiansen Kredsformand Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

4 DIN ARBEJDSTID En region med selvstyre på sygehusene De syddanske sygehuse arbejder inden for samme økonomiske ramme, men ledelser og medarbejdere kan fastsætte løn og arbejdstid lokalt. Chefkonsulent Henrik Løgstrup er med til at sikre, at alt går rimeligt til. Region Syddanmark er landets mest decentrale region. Sygehusene har inden for de overordnede økonomiske rammer udstrakt selvstyre og mulighed for at finde de lokale løsninger, der passer bedst også når det gælder medarbejdernes løn og arbejdstider. Chefkonsulent Henrik Løgstrup er regionens linjedommer, der rådgiver om overenskomster og arbejdstidsregler, og han forhandler med parterne på sygehusene, når de ikke kan blive enige om, hvordan reglerne skal fortolkes. Han spiller ikke rollen som den store, stygge centralist, men er tilhænger af, at arbejdsgivere og medarbejdere laver decentrale aftaler, der lokalt giver mening - når blot de holder sig inden for sidelinjen. Udfordringen er, at sidelinjen nogle gange er lidt utydelig. - Jeg tror på styrken i lokalt at lave de bedste løsninger inden for samme økonomiske ramme. Overordnet skal vi holde reglerne, men vi befinder os på et broget, ikke entydigt område, hvor der er gråzoner, og også de kan variere fra sygehus til sygehus, siger Henrik Løgstrup. Han har arbejdet med overenskomster, løn og arbejdstidsregler i en årrække, først i Svendborg Kommune, dernæst i sygehusfællesskabet af mindre sygehuse, Sygehus Fyn, og siden på mastodonten OUH, da sygehusvæsenet på Fyn blev samlet i maj 2011 kom han til regionshuset i Vejle. Sagerne kommer i bølger Henrik Løgstrup færdes på et område, hvor nye behandlingsformer og stadig mere bevidste patienter i stigende grad sætter dagsordnen og stiller nye krav til fleksibilitet hos læger, sygeplejersker og andre faggrupper. De daglige samarbejdspartnere er typisk HR-chefer og konsulenter på sygehuse, som rådgiver afdelingsledelser om fortolkningen af overenskomster og regler, og kontakterne med Dansk Sygeplejeråds kredskontor i Fredericia og andre organisationer er også hyppige. Går bølgerne højere, ryger tvister videre til Danske Regioner og hovedorganisationerne nogle gange som principielle prøvesager. - Sagerne om arbejdstidsregler kommer ofte i bølger, for eksempel i forbindelse med organisationers kampagner for at bevidstgøre medlemmerne om gråzoner. Man kan mærke, at der i de senere år ikke har været afsat midler til lokale lønforhandlinger, og at organisationerne har bedre tid til at fokusere på andre områder. Lige op til en overenskomstforhandling, hvor alle er optaget af forhandlingerne, er der ofte stille med sager, men efter en OK er der ofte uafklarede punkter, der skal belyses, siger Henrik Løgstrup. DSR en god samarbejdspartner Regionens udgangspunkt er, at der skal være rimelighed i tingene, og Henrik Løgstrup roser DSR s repræsentanter for at være gode til at se spillereglerne i sundhedsvæsenet i et større perspektiv, hvor ressourcerne skal udnyttes effektivt. Stærke faggrupper under pres Han repræsenterer arbejdsgiverne, de somatiske og psykiatriske sygehuse, men drives af den fælles interesse i at få tingene til at fungere. Erfaringen har lært ham, at modparten sjældent har 100 procent uret, og at den gode løsning ofte ligger et sted mellem de to forhandlingsparters udgangspunkter. - Desuden er begge parter bevidste om den overordnede samfundsopgave. Fokus er på at bruge de færre ressourcer på bedste vis med kvalitet og produktivitet for øje til gavn for patienterne, og det kræver fleksibilitet samt velkvalificerede og motiverede medarbejdere. I de senere år har nye behandlingsformer ændret på kravene til fleksibilitet, især for læger på akutområdet. Men også for medarbejdere under Sundhedskartellet kan der være behov for at flytte rundt på ressourcerne på bekostning af forudsigeligheden i vagtplanlægningen, siger Henrik Løgstrup. To stærke faggrupper, læger og sygeplejersker, er således med hvert sit ståsted udfordret af tidens ændrede krav og langt mere bevidste patienter. Patienterne er ligeglade med faggrænser, hvis blot de får den optimale behandling og pleje, og det må systemet indrette sig efter. 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

5 - Både arbejdsgivere og medarbejdere kan finde på at tolke reglerne lige til grænsen. Men hvis nogle ensidigt flytter rundt på brikkerne på vagttavlen og tilgodeser sig selv, må vi reagere. Her kommer det gode samarbejde med DSR s kreds ind. Det fungerer også, når vi udarbejder aftaler på regionsniveau, eksempelvis om tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanters løn- og arbejdsvilkår, siger Henrik Løgstrup. Overenskomster og arbejdstidsregler kan være komplicerede, og menige sygeplejersker kan kløjes i paragraffer, henvisninger og spidsfindigheder som forskellen mellem merarbejde og overarbejde. Når hensigten på den ene side er at beskytte medarbejderne og på den anden side at give arbejdsgiverne øget fleksibilitet, kan det af og til være svært at få enderne til at mødes. Også for den lokale ledelse og tillidsrepræsentant. Hvis de ringer på en fridag Hvor lang skal den normperiode, som sygeplejerskernes arbejdstid skal gå op indenfor, være? Udgangspunktet er, at arbejdsgiverne har fordel af en lang normperiode, der giver mulighed for at variere medarbejdernes arbejdstid i forhold til behovet for fleksibilitet og ønsker om vagtbytte. En normperiode på de minimale fire uger giver mindre udsving i den ugentlige arbejdstid. Kan parterne ikke blive enige, er normperioden på 14 uger. - Et emne, der driller på begge sider af bordet, er når sygeplejersker bliver ringet op, mens de har fri, og bliver bedt om at tage en vagt. Skal det koste at blive forstyrret i sin fritid af et telefonopkald om en ekstravagt? Det står ikke i overenskomsten. Vi kan sagtens forstå, at man gerne vil undgå at blive forstyrret, når man har fri, men modsat skal driften hænge sammen, og ved sygdom kan en arbejdsgiver pålægge en at tage en vagt. Det er dog lidt ufleksibelt, så det er bedre at tage en, der har lyst til en ekstra vagt. Ulempen er, at det kan koste flere opringninger, siger Henrik Løgstrup., Skal det koste at blive forstyrret i sin fritid af et telefonopkald om en ekstravagt? Chefkonsulent Henrik Løgstrup, Region Syddanmark tilhænger af lokale løsninger på sygehusene. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5

6 Hverdagsliv Titel og navn Souschef Lene Dybdal Arbejdssted Hæmodialysen på Fredericia Sygehus Puslespillet i hæmodialysen går op Patienterne kommer fast flere gange i ugen på hæmodialyseafsnittene på Fredericia Sygehus, og de kan have behov for at ændre planer. Lene Dybdal lægger brikkerne og tager hensyn til både patienter og personale. Med 60 medarbejdere i hæmodialyseafsnittene A5 og A6 på Fredericia Sygehus har souschef Lene Dybdal rigtig mange brikker at flytte rundt med, når hun skal have puslespillet om kollegernes arbejdstid til at gå op hver fjerde uge. I perioder kan det også være nødvendigt for at få hensynet til patienter og personale til at mødes. - Jeg har mottoet, at alt kan lade sig gøre, og jeg flytter ikke personale mellem de to afsnit. Men med et stort personale, hvoraf langt hovedparten er sygeplejersker, er der mange elementer at pusle med. Kan jeg ikke få det til at gå op, lægger jeg det ud til personalet at pusle videre og hjælpe hinanden. I den henseende er viljen meget stor, siger Lene Dybdal. Sygeplejerskernes arbejdstid er fordelt på dag- og aftenvagter. De første møder fra kl til eller 15.00, og aftenvagternes arbejdstid begynder kl Lene Dybdal lægger ugeskemaer for patienter og arbejdsplaner for medarbejdere. Det sidste er klart den største udfordring, og hun bruger med god hjælp fra afdelingssygeplejerske Anette Sørensen typisk, hvad der svarer 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

7 til en arbejdsdag hver fjerde uge på at få arbejdsplanen til at gå op. - Arbejdet består i at få enderne til at nå sammen i forhold til, hvad der kommer af patienter. Når man er patient tre-fire gange hver uge, kan man jævnligt have behov for at ændre dialysetid, og det har indflydelse på personalet. Der er rigtig meget puslearbejde med at få brikkerne til at falde på plads. Men jeg kan li det, og mine kolleger siger, det er helt forkert, at jeg er nysproglig student og ikke matematisk, siger Lene Dybdal. Med til at komplicere arbejdsplanlægningen er, at mange af patienterne kommer på behandlingsafsnittene livslangt. Nogle falder fra, og nye kommer til, og derfor kan antallet af patienter pr. uge over tid variere mellem 103 og 115. De kritiske perioder Højtider og helligdage er en udfordring for sig. Ordningen i hæmodialysen er, at medarbejderne hver skal byde ind med et antal arbejdsdage, hvorefter vagtplanlæggerne ser, om der er overskud eller underskud på personalefronten. For eksempel skulle alle melde sig til fire arbejdsdage på forårets seks helligdage og 1. maj, og det forløb fint. Sommerferien er ligeledes et af årets højdepunkter også for vagtplanlæggere. Hæmodialysefolkene i Fredericia har valgt forskellige måder at planlægge fordelingen af ferie på. På A5 møder alle med deres ønsker til et personalemøde i januar, og de forlader helst ikke lokalet, før alt er på plads, og den hvide røg stiger op. - Det er med årene ikke blevet nemmere at få ferieplanen til at gå op, idet de fleste gerne vil have ferie i skolernes sommerferie. Det gælder også medarbejdere, der ikke har skolesøgende børn, idet de ikke ønsker at være tilbage i de tunge uger med få på arbejde. Men hvis vi kan få det til at gå op, kan man godt få tre uger i skoleferien. Ulempen ved denne form for ferieplanlægning kan være, at nogle føler sig pressede, når alle er samlet. Men vi holder øje med, hvem der flytter sig for at få det hele til at gå op. Det skal ikke være de samme hvert år, siger Lene Dybdal. På A6 har personalet valgt en pakkeløsning. Sommerferieugerne bliver udbudt i pakker for eksempel ugerne og hvorefter medarbejderne byder ind med første- og andenprioritet. Også den form fungerer fint. Generelt foregår ferieplanlægningen tidligere og tidligere - på A6 allerede i december året før - og opsigelser, barsel og patientsituation kan gribe forstyrrende ind i planerne. Fleksibilitet og selvstyre På Fredericia Sygehus har vagtplanlæggerne endnu ikke it-programmet MinTid til rådighed. Arbejdsplanen bliver lavet med håndkraft på en computerskærm, og udgangspunktet er en normperiode på de maksimale 16 uger, der giver mulighed for en fireugers kadence. Lene Dybdal går ind for høj fleksibilitet og selvstyre, men påpeger, hvis arbejdstidsreglerne ikke bliver overholdt. Kolleger kan have svært ved at skelne mellem 0-dage og beskyttede fridage, der giver særlige rettigheder. Og hviletiden mellem to vagter skal være på 11 timer, med mindre man som medarbejder har indgået en lokalaftale om at nedskrive den til otte timer. Endnu et kritisk punkt, tiden mellem fridage, er ikke noget problem i hæmodialysen, der har lukket hver søndag. - Hvis medarbejderne kan få det, som de gerne vil have det, bøjer de gerne reglerne lidt. Jeg påpeger det, men nogle gange får jeg det først at vide bagefter, når de har byttet indbyrdes. Der er stor kreativitet, og det er fint, når bare de er i stand til at passe patienterne og ikke slider sig selv op, siger Lene Dybdal. I forhold til en døgnbemandet afdeling med mange akutte patienter er arbejdsplanen på afsnit A5 og A6 i Fredericia nemmere at få til at gå op. Indtil september 2011 havde de to afsnit hver sin ledelse, og ved udgangen af 2015 flyttes hæmodialysen til Kolding Sygehus, hvor personalet fra Fredericia i forvejen betjener nyrepatienter på intensivafdelingen. I hælene på maratonmanden Flytningen bliver noget af et opbrud for Fakta om Hæmodialysen Hæmodialysen på femte og sjette etage af Fredericia Sygehus behandler patienter med nyresvigt og dårlig eller slet ingen nyrefunktion. Afsnittene har plads til 17 og 19 patienter, som møder tre eller fire gange i ugen for at få renset blodet for affaldsstoffer. Med nyrepatienter er ambulatoriets åbningstider specielle: Mandag-torsdag kl , fredag kl og lørdag kl Søndag er lukket. Alle dage er en sygeplejerske på rådighedsvagt i hjemmet, når der er lukket. Lene Dybdal, der har været på afdelingen i Fredericia siden 1984 og bor i byen. Hun er gift med Jan, der i dagligdagen beskæftiger sig med ledelsesudvikling og akkreditering og i fritiden er triatlet og maratonløber. Parret har to voksne børn, en tømreruddannet søn og en datter, der er sygeplejerske. Mandens hobby fører hvert år parret til Gardasøen, hvor Fredericia Thriatlon Team holder træningslejr, og hun er heller ikke bleg for at foreslå sin mand at deltage i en udfordring i en storby eller et eksotisk sted, Berlin, Amsterdam eller Honolulu på Hawaii. Jan siger som regel ja. Lene Dybdal læser en del skønlitteratur, og så kan hun finde på at tage et computerspil på pc en også for at holde sig i form til arbejdsplanerne på jobbet. Baggrunds foto: Lene Dybdal deltager som souschef også i arbejdet omkring patienterne i hæmodialysen, som kommer fast tre eller fire gange i ugen. Patienten hedder Aase Bak DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7

8 98 syddanske sygeplejersker på fire sosu-skoler i syv byer var berørt a Mere spænding end frygt i Esbjerg Den røde løber var rullet ud, og der var flag og brunch, da underviserne på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg mandag den 29. april mødte på jobbet efter lockouten. Ud over at være glad for at gense personalet havde direktøren, Lisbeth Nørgaard, overskud til at spørge, om medarbejderne opfattede det som en provokation at blive mødt med festlige rammer efter en barsk lockoutperiode med uvished. Enkelte var fortsat meget påvirket af lockoutperioden, men lettelsen over at være tilbage på jobbet dominerede. Der hersker fortsat uvished om fremtiden efter regeringens lovindgreb. Men selv om de fleste er spændt på de fremtidige arbejdsvilkår, stoler de på, at ledelsen i Esbjerg vil forvalte de nye tider med den udvidede ledelsesret med omtanke. - Det er kendetegnende for skolen i Esbjerg, at der er medindflydelse hele vejen rundt. For os forekommer det helt urealistisk, at det hele skulle blive vendt på hovedet 1. august 2014, siger Anette Ipsen, der er TR for 20 sygeplejersker organiseret i DSR og en jordemoder, som underviser på skolen. Indgreb af en anden verden Sosu-skolen i Esbjerg arbejder efter en god og detaljeret lokalaftale, og der er hele tiden tæt dialog mellem ledelsen og medarbejderne om arbejdstid og vilkår. Foruden undervisningstimer har sosu-lærerne A-tidstimer, hvorunder teammøder, pædagogiske møder og personalemøder er fælles gods, og nogle kan have yderligere opgaver som samarbejdsudvalg samt TReller AMiR-funktion. - Lovindgrebet ligger fjernt fra den måde, vi har organiseret os på. Vi får nu de timer, vi skal have, til at løse opgaverne. At være underviser kræver rigtig megen selvjustits og disciplin, og man kan være bekymret for, om rammerne bliver tydelige nok i fremtiden. Vi har selv et medansvar for de timer, vi lægger på jobbet, og det kan hurtigt udvikle sig til, at de mest samvittighedsfulde og ansvarsbevidste kan få svært ved at sige fra, siger Anette Ipsen. Flad struktur og selvledelse Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er en værdibaseret skole med en flad ledelsesstruktur. Teamorganisering og selvledelse indebærer, at teamkoordinatorer, niveaukoordinatorer og skemalæggere i tæt samarbejde med underviseren dagligt står for den praktiske organisering af arbejdsopgaverne, i den sidste ende med direktøren og uddannelsescheferne som overordnet ansvarlige. Den gældende lokalaftale udløber 31. december 2013, og personalet ved endnu ikke, om den forlænges med syv måneder, frem til den nye overenskomst træder i kraft. Det vil et snarligt møde afklare. - Vi ser frem mod den nye overenskomst med mere spænding end frygt. I tiden efter lockouten har der været livlig snak i kaffestuen og på det efterfølgende fyraftensmøde, men det har lige så meget handlet om lavpraktiske emner som meropgaver og omlægning af timer efter lockouten, siger Anette Ipsen. TR for sosu-underviserne i Esbjerg, Anette Ipsen de mest samvittighedsfulde kan få det svært. 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

9 f lockouten på lærerområdet. Her er en frontberetning fra to af skolerne Frustrationer hersker på østkysten Stemningen var på nulpunktet, da underviserne mandag den 29. april mødte på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle- Horsens næsten en måned efter, Kommunernes Landsforening havde lockoutet landets lærere. En snes sygeplejersker organiseret i Dansk Sygeplejeråd blev som sosu-lærere en del af lockouten og også af regeringsindgrebet 25. april. - Lockoutperioden var en forvirrende og frustrerende oplevelse. Vi følte, at vores arbejde blev nedvurderet, og at andre mente at vide bedre, hvordan vi skal bruge vores arbejdstid. Vi bliver umyndiggjort, og der er ikke megen prestige ved at være offentligt ansat. Jeg kan ikke anbefale andre at arbejde som underviser på sosu-skoler, siger Bitten Krabbe, TR for sygeplejersker samt fysio- og ergoterapeuter, som underviser på skolen på østkysten. Underviserne på de grundlæggende socialog sundhedsuddannelser kæmpede for at bevare den beskyttelse, der lå i at have forberedelsestid, både den fælles og den individuelle, hvor alle andre opgaver end undervisning også ligger. Kun særlige opgaver som personalemøder, kontakt til praktikansvarlige og kontaktlærermøder opgøres særskilt. Og så er der 15 timer om året til administrative opgaver. Forberedelsestid med mere I Fredericia, Vejle og Horsens er forberedelsestiden i forvejen reduceret fra de maksimale 100 minutter pr. lektion til 90 minutter. De resterende 10 minutter er til mødeaktiviteter i forbindelse med fælles forberedelse. Bitten Krabbe er ængstelig for, hvad der sker, når den nuværende overenskomst 1. august 2014 erstattes af lovteksten i regeringsindgrebet. - I fremtiden kan man forestille sig differentiering af forberedelsestiden afhængigt af, hvilke fag man underviser i. Men de øvrige opgaver møder, temaarbejde og så videre er jo ens, og det kan påvirke arbejdsmiljøet blandt underviserne. Der er risiko for indbyrdes splittelse, hvis vi ikke slutter op om fællesskabet og bliver enige om, hvad vi skal gøre. Det kræver virkelig fællesskab og loyalitet, siger Bitten Krabbe. Frygt for hovsa-undervisning Også forudsigeligheden i, hvad der skal undervises i, bliver ofret med den kommende overenskomst. Som reglerne er nu, skal lærerne fire uger før vide, hvilke fag de skal undervise i. - Jeg frygter, at det ender i hovsa-undervisning, når den kan omlægges i sidste øjeblik. Ledelsesretten vil udelukkende ligge hos lederen, og hvis vedkommende har et andet værdigrundlag og andre ambitioner end personalet, bliver der ikke ligevægt, siger Bitten Krabbe. Hun frygter, at skolens basisydelse, den grundlæggende undervisning og fastholdelse af elever kommer til at betale prisen til fordel for mere prestigefyldte aktiviteter som internationalisering og videreuddannelse. Hendes bange anelser er ikke rettet mod skolens leder, men mod de rammer, hun får at arbejde indenfor. Samarbejdet med DSR har været et af de få lyspunkter. Sygeplejerskernes organisation har reageret hurtigt og kompetent under konflikten. Sosu-lærere fra Fredericia i aktion ved Lillebæltsbroen under lockouten DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

10 Valg i DSR Hele din kredsbestyrelse er på valg i år 2013 er et valgår. Til efteråret har du mulighed for at vælge de sygeplejersker, der skal repræsentere dig i kredsbestyrelsen (KB) for Kreds Syddanmark. Kredsformanden og de fire kredsnæstformænd i formandskabet er også på valg. Kredsnæstformændene vælges ligesom kredsformanden blandt alle Kreds Syddanmarks medlemmer. Kredsløbet har talt med to KB-medlemmer det ældste og det yngste medlem for at anlægge neutrale kriterier om, hvorfor de har valgt at arbejde som politikere, og hvilke mærkesager de har i arbejdet for de syddanske sygeplejersker. Måske kan deres fortælling få dig til at overveje at stille op til KB. Birthe må tømme rygsækken med mærkesager Birthe Gyldenhof Sneum, 64 år, har været med i KB, siden den blev født i Hun begyndte at brænde for det faglige arbejde, da hun blev sikkerhedsrepræsentant for sine kolleger på Kolding Sygehus i begyndelsen af 90 erne, og i 1997 stillede hun op til og blev valgt ind i Vejle Amtskreds. - Det har været spændende at opleve, at fire amtskredse blev til én stor kreds for hele Syddanmark. Jeg var på forhånd spændt på, hvordan det ville blive for os jyder at skulle arbejde sammen med de meget synlige og aktive fynboer. Men jeg må sige, at der er plads til alle, både de meget talende og de mere stille, som jeg hører til, siger Birthe G. Sneum. Har hun ikke været blandt de mest fremtrædende KB-medlemmer, har hun til gengæld prioriteret et højt informationsniveau til baglandet, medlemmerne på operationsgang 1 og 2 med ortopædkirurgi og karkirurgi samt sygeplejersker i anæstesi og dagklinik på Kolding Sygehus. - Vi kommer med hver vores lille rygsæk med noget, vi brænder for, og vi er ildsjæle. Men vi skal ikke sidde som små konger i kredsbestyrelsen og bestemme det hele. Vi skal også give noget til baglandet. Sygeplejersker er generelt mere interesserede i deres fag end i fagpolitik, og det er vigtigt at vise, at der er behov for og brug for en fagforening, siger Birthe G. Sneum. Oprindeligt var arbejdsmiljøet hendes mærkesag, da hun gik ind i fagligt arbejde, og det fylder fortsat meget. Efterhånden er hendes felt udvidet, så det omfatter beslægtede temaer som arbejdsvilkår, normering og sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv. Hun går ligeledes ind for et tæt samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter (TR og AMiR). Birthe G. Sneum havde sin naturlige skepsis over for, om en bestyrelse med over 30 medlemmer kunne fungere som en demokratisk organisme. Men den blev hurtigt gjort til skamme, først ved en stor indsats af den første kredsformand, Anni Pilgaard, og senere af hendes efterfølger John Christiansen, men også af det øvrige formandskab og medlemmerne af kredsbestyrelsen, som har vist vilje og evne til at få KB til at fungere. Snart begynder Birthe G. Sneum på et nyt livsafsnit, når hun forlader operationsgangen på Kolding Sygehus efter næsten 38 års virke for at lade sig pensionere. En ny tilværelse som B-menneske med barnebarn, rejser og bøger. Samtidig forlader hun kredsbestyrelsen i DSR. Fakta om KB-valg Valget af menige medlemmer til kredsbestyrelsen (KB) foregår i valgkredse, der er identiske med de fire tidligere amtskredse. Hver valgkreds har ret til at vælge en repræsentant for hver påbegyndt 500 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Ved det seneste KB-valg i 2011 kunne der vælges 32 medlemmer, inklusive det fem medlemmer store formandskab. Fordelingen af bestyrelsesmedlemmer på valgkredse 2011: Valgkreds 1 Fyn: 12 Valgkreds 2 Vejle: 6 Valgkreds 3 Sønderjylland: 4 Valgkreds 4 Ribe: 5 Kredsformand og fire kredsnæstformænd vælges i hele Kreds Syddanmark. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

11 Kredsbestyrelsens ældste, Birthe G. Sneum vi skal ikke være små konger. Kredsbestyrelsens yngste, Torben Kock savnede DSR i sit liv. Torben holder af et liv med fagligt arbejde Torben Kock, 26 år, fik smag for fagligt arbejde allerede som studerende på sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg. Han kom i bestyrelsen for den lokale afdeling af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og nåede også det centrale forretningsudvalg. - På den måde kom jeg tættere på arbejdet i Dansk Sygeplejeråd og fik et bedre indblik i, hvad der sker i stor organisation. Da jeg blev færdig som sygeplejerske, kunne jeg faktisk mærke, at jeg savnede DSR i mit liv, siger Torben Kock. Han blev færdiguddannet i januar 2011, og senere på året blev han valgt ind i KB. Det var på det tidspunkt, da ledighedskurven for nyuddannede steg stejlt, og Torben Kock engagerede sig i beskæftigelsessituationen. Selv fik han arbejde på apopleksiafdelingen på Sønderborg Sygehus. På DSR s kongres var han med til at stille forslag om, at formænd og næstformænd højst skulle kunne være på deres poster i fire år for at hindre, at organisationen bliver for statisk. Det vandt ikke gehør, men signalet om fornyelse blev givet. Aktuelt deltager Torben Kock i KB i en arbejdsgruppe om, hvordan sygeplejersker bevarer deres faglighed i fremtidens sundhedsvæsen. Han er TR for op mod 40 sygeplejersker i Sønderborg og er fortsat bidt af at suge til sig om, hvordan det politiske arbejde i DSR fungerer på flere niveauer. - Jeg synes, det er rigtig spændende at komme ind bag ved og få et indblik i, hvordan DSR hænger sammen, og hvordan beslutninger bliver taget. Fra kredsbestyrelse til hovedbestyrelse og ud i det virkelige liv blandt sygeplejersker. Det giver en god symbiose at være TR og KB-medlem og få feedback begge veje, siger Torben Kock. Han stammer fra Tyskland, men har gået i dansk skole og gymnasium. I disse måneder bygger han hus i Tarp syd for Flensborg, men det vil næppe stille sig afgørende i vejen for at genopstille til KB, hvor han er blandt en håndfuld mænd. Vigtige datoer i valget til KB og Lederforeningen 13. august 2013 Møde på kredskontoret for mulige kandidater 15. august 2013 Opstillingsmodulet for kandidater åbner 30. september 2013 Fristen for at opstille som kandidat udløber kl oktober 2013 Alle opstillede kandidater præsenteres i Sygeplejersken 25. oktober 2013 Valget starter 7. november 2013 kl Sidste frist for at stemme elektronisk 8. november 2013 Senest kl Resultatet at valget offentliggøres på DSR s og Sygeplejerskens hjemmeside november 2013 Seminar for den nyvalgte kredsbestyrelse i Kreds Syddanmark DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

12 Regler for sommerferie Har du fået din ønskeferie i år? Sommerferien nærmer sig hastigt, og brikkerne omkring ferieplanlægningen har formentlig været på plads i månedsvis på din arbejdsplads. Ud over at glæde dig til en velfortjent sommerferie står tilbage at gøre op, om du fik den ferie, du har ønsket dig og har krav på. Kommunalt og regionalt ansatte sygeplejersker er omfattet af ferieaftalen, indgået mellem henholdsvis Sundhedskartellet og KL/DR. Aftalerne er identiske. Ferieaftalen beskriver blandt andet følgende elementer: Optjeningsår, ferieår og ferieperiode, ferieuge, hovedferie, restferie, sjette ferieuge, hvornår ferien begynder, og hvad sker der ved sygdom før og under ferien. Faglig chefkonsulent Gerda Dam Hansen, DSR, Kreds Syddanmark, beskriver herunder, hvad du skal være opmærksom på, når du skal have fastlagt din sommerferie. Hun giver også tre cases, som behandler typiske spørgsmål omkring ferie. At tilrettelægge personalets ferie begynder som regel i januar med indsamling af ferieønsker, og de fleste steder går det ret gnidningsfrit. Dog kan der være udfordringer, idet der i videst muligt omfang skal tages hensyn til den enkeltes ønsker, herunder ønsket om, at hovedferien holdes i den ansattes barns sommerferie. Er der mange med skolesøgende børn på en arbejdsplads, kan det være et svært puslespil, siger Gerda Dam Hansen. Bonusinfo: Hvis din lønseddel efter sommerferien ikke ligner sig selv, kan der være noget galt. Du skal også i ferien have udbetaling for de vagter, du normalt har, så du får den fast påregnelige løn. Det kan sygeplejersker takke deres fagfælle, Ilse Both, for. Hun kæmpede og vandt i 70 erne en sag i Højesteret om emnet. Optjeningsår og ferieår Optjeningsåret er lig med kalenderåret, og man optjener ferietimer for hver måneds beskæftigelse. Ferietimer optjenes i forhold til den beskæftigelsesgrad, du har. Er du fuldtidsbeskæftiget, optjener du 18,50 ferietimer pr. måned gange antal måneders ansættelse. Er du deltidsansat, reduceres optjeningen forholdsmæssigt, for eksempel divideret med 37 og gange med aktuelt timetal, ved 30 timer er det 15 ferietimer pr. måned. Man afvikler sin ferie i ferieåret, perioden 1. maj til 30. april, der ligger efter optjeningsåret. Optjente ferietimer i 2012 afvikles i ferieåret 1. maj april Afvikling af ferie Hovedferieperioden går fra 1. maj og til den 30. september samme år. Restferieperioden er fra 1. oktober det ene år og til den 30. april det næste år. Alle, uanset om man er fuldtidsansat eller deltidsansat, har ret til at afholde seks hele ferieuger. Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse på første feriedag og slutter ved ferieugens/ ferieugernes ophør. For ansatte, der har arbejdsfri dage, kan ferien begynde på en sådan dag. Ferien afvikles i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad. Ferie kan ikke holdes på ugentlige fridøgn, søgnehelligdage, overenskomstmæssigt fastsatte fridage, erstatningsfridage, eller hvis den ansatte er afskåret fra at holde ferie (feriehindring). 12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

13 Er der aftalt personalepolitiske retningslinjer om planlægning og afvikling af ferie, skal du huske at gøre brug af dem. Ferierettigheder: Ret til at holde seks ugers ferie i løbet af ferieåret. Du har ret til at holde tre ugers samlet ferie i perioden 1. maj-30. september. Mindst to uger af hovedferien skal gives i sammenhæng. Ret til at afvikle restferie i hele uger. Ret til at kende hovedferiens placering mindst tre måneder før afholdelse af ferien. Det skal ske efter drøftelse med den enkelte, og der skal tages hensyn til de ansattes ønsker, herunder ønsket om, at hovedferien holdes i den ansattes barns skolesommerferie. Ret til at kende restferiens placering mindst en måned før afholdelse af ferien. Bør gives i sammenhæng af mindst en uges varighed. Hvis berettiget til at holde ferie med løn, er der ret til udbetaling af særlig feriegodtgørelse på 1,95 procent (DR) af den ferieberettigede løn, som udbetales pr beregnet på baggrund af foregående optjeningsår. Sygeplejersker med indtil 10 års beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen får 2,85 procent i særlig feriegodtgørelse - 2,30 procent (KL) i særlig feriegodtgørelse. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. (Planlagt men ikke påbegyndt ferie kan kun ændres ved force majeure-lignende situationer. Såfremt det sker, har den ansatte krav på at få erstattet eventuelt økonomiske tab, for eksempel afbestilling af rejse, sommerhus). Den sjette ferieuge afholdes efter den ansattes ønsker, med mindre tjenesten hindrer det. (Den ansatte skal så tidligt som muligt give arbejdsgiveren besked om, hvornår afviklingen finder sted. Den sjette ferieuge kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret. Det er muligt at få den sjette ferieuge udbetalt efter ferieårets udløb. Det kræver, at den ansatte giver arbejdsgiver besked inden 1. oktober i ferieåret). Ferie og sygdom Hvis man bliver syg, før ferien begynder, har man ret til at få ferien suspenderet, og erstatningsferie fastlægges af arbejdsgiver efter drøftelse med den ansatte. Husk sygemelding ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Hvis du bliver syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie efter fem sygedage. Betinget af at du har optjent ret til 25 dages ferie. Giv arbejdsgiver besked om sygdom allerede den første dag, da de fem karensdage først løber fra meddelelse er givet til arbejdsgiver. Karensdagene regnes pr. ferieår og al sygdom, uanset varighed forventes under fem dage, meddeles arbejdsgiver og dokumenteres. Betingelsen er, at man for egen regning indhenter lægelig dokumentation for sygdommens eksistens og varighed. Bliver man rask igen under ferien, kan man vælge at afholde resten af ferien eller at vende tilbage til arbejdet. Disse regler trådte i kraft 1. maj Overførsel af ferie Ferie ud over fire uger kan overføres fra et ferieår til det efterfølgende ferieår, under forudsætning af, at der er indgået en skriftlig aftale med arbejdsgiver inden ferieårets udløb. Overført ferie skal holdes forud for anden ferie. Faglig chefkonsulent Gerda Dam Hansen Tre cases om sommerferie Sabine kontakter kredsen for at stille et feriespørgsmål. Hun har været sygemeldt det meste af ferieåret og har ikke haft mulighed for at holde sin hovedferie. Hun har fået besked af lederen om, at hun skal holde de tre uger fra begyndelsen af oktober, for så kan vikaren fortsætte, til hun er tilbage. Kan lederen det? Svar: I henhold til ferieaftalen er sygdom en feriehindring, og en ansat, der er helt eller delvist afskåret fra at holde hovedferie inden ferieperiodens udløb (30. september), har ret til at få udbetalt løn for den ikke afholdte hovedferie. En ansat kan dog vælge at kræve ferien afholdt på et senere tidspunkt i ferieåret. Altså kan en leder ikke beslutte, at hun skal holde hovedferien uden for ferieperioden. Karina kan ikke forstå, at hun under sin ferie kun har fået sin grundløn, da hun normalt har to vagter om ugen og derudover arbejder hver anden weekend. Svar: Ansatte holder ferie med løn, og under ferien skal man have den fast påregnelige løn, altså samme løn, som Karina skulle have haft, såfremt hun ikke havde holdt ferie. Bente ringer, da hun er utilfreds med, at hun ikke kan få den sjette ferieuge sidste uge i april. Efter en snak med lederen kommer det frem, at næsten alle har ønsket at få ferie den uge, og at det ikke kan lade sig gøre af hensyn til behovet for sygeplejerskebemanding. Svar: Fra kredsen får vi en snak med Bente om nødvendigheden af at drøfte retningslinjer for afholdelse af den sjette ferieuge. Vi aftaler, at kredsen orienterer TR om samtalen, og opfordrer Bente til selv at kontakte TR. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

14 Normsagen OUH Sygeplejerske Pia Ringkvist, OUH vi er blevet mere opmærksomme. Normsagen der ikke ville dø Pia Ringkvist er blandt de næsten sygeplejersker på Odense Universitetshospital (OUH), som i flere år ikke fik udbetalt løn for de timer, de havde krav på. Normperioder, hvor sygeplejerskers timer opgøres over en nærmere aftalt periode, blev indført i den overenskomst, der trådte i kraft 1. april Men OUH s ledelse fortsatte som hidtil, og først efter at Dansk Sygeplejeråd havde søgt aktindsigt i tre normperioder og afdækket, at sygeplejersker havde løn for tusindvis af timer til gode, kom gennembruddet i normsagen i Jeg vidste ikke, at vi var blevet snydt lønmæssigt, og da afgørelsen kom, var det en overraskelse. Men det er fint, at sagen er blevet kørt, siger Pia Ringkvist. Hun er blandt de erfarne sygeplejersker på lungemedicinsk afdeling J på OUH, og det viste sig, at hun havde løn til gode for 47 timer i løbet af fem år. Hun fik ligesom sine kolleger pengene udbetalt med septemberlønnen i 2012, og den uventede udbetaling blev brugt til at købe en skænk til huset derhjemme. Normperioder er svære Pia Ringkvist holder mest øje med tillæg og weekendvagter, når hun tjekker sin lønseddel. Derimod har hun det fortsat svært ved normperioder og erkender, at hun nok må søge vejledning, hvis hun selv skal kontrollere overgange mellem arbejdsperioder. - Jeg har altid haft tillid til, at mine ledere gør, hvad de skal, og det har jeg fortsat, siger Pia Ringkvist. De cirka 20 sygeplejersker på sengeafsnittet i afdeling J er generelt unge, og derfor havde de løn for forholdsvis beskedne 189 timer til gode, da regnskabet blev gjort op. I alt blev der på OUH udbetalt løn for over timer fem år tilbage. Processen trak varige spor Betina Iroisch Kristensen er TR for omkring 35 sygeplejersker på afdeling J, der foruden sengeafsnittet består af ambulatorium og forskningsenhed, og hun er tilfreds med, at den manglende lønudbetaling blev afdækket via et pilotprojekt på udvalgte afdelinger. Processen har sat sig varige spor. - Vi er siden blev mere opmærksomme på reglerne for normperioder og har taget vores forholdsregler. Når man ønsker at bytte vagter, skal man eksempelvis spørge afdelingssygeplejersken, og man må ikke bytte vagter hen over to normperioder. Desuden gennemgår vi lønsedlen for alle nyansatte i afdelingen, siger Betina Kristensen. Foruden lokal TR er hun nu suppleant for fællestillidsrepræsentanten for sygeplejersker og radiografer på OUH. 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

15 Arbejdstid Her kan det gå galt med arbejdstiden Normsagen fra Odense Universitetshospital, hvor næsten sygeplejersker fik udbetalt et millionbeløb for flere års forkerte opgørelser af normperioder, er de senere års klareste eksempel på, hvor galt det kan gå i sager om arbejdstidsaftaler. Men også i mindre målestok er der problemer. - Mange sygeplejersker tjekker ikke deres lønseddel og den medfølgende arbejdstidsopgørelse, hvoraf normtimer pr. kalenderuge fremgår. Jeg tror, mange sygeplejersker ikke får den løn, de er berettiget til, fordi de ikke er opmærksomme på, hvilke krav de har. Det er i den sidste ende ledelsens ansvar, men man har også selv et ansvar som medarbejder, siger faglig chefkonsulent Gerda Dam Hansen, DSR, Kreds Syddanmark. Hun opfordrer ledelser og TR på arbejdspladsen til at få HR-afdelingen eller lønkontoret til at komme på besøg i afdelingen for at gennemgå lønsedlen for alle. Dels for at gennemgå den enkeltes lønseddel, dels for at informere om lønsedlens opbygning og måden at læse denne på. Ligeledes er det vigtigt at tjekke sin arbejdstidsindberetning og på sygehusene at få udleveret sin normafslutning, så man kan sikre sig, at normperioden afsluttet i nul. Herunder gennemgår Gerda Dam Hansen nogle af de kritiske punkter. Hvor langt er et fridøgn? Flere medlemmer er i tvivl om, hvor langt fridøgnene skal være. I arbejdstidsaftalen fremgår det: KL (Kommunernes Landsforening) 4 stk. 3 Der gives 2 sammenhængende fridøgn pr. uge, fridøgnsperioden skal udgøre mellem timer. Fridøgnsperioden kan opdeles i to korte fridøgnsperioder, der hver skal have en længde på minimum 35 timer, eller 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Der kan gives yderligere fridøgn ved at forlænge perioden med minimum 24 timer pr. fridøgn. DR (Danske Regioner) 7 stk. 2 Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timeres varighed. Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn. En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer. Kreds Syddanmark har vedtaget en politik på området og anbefaler, at der ikke i forbindelse med aftale om nedsættelse af hviletid aftales reduktion af fridøgnet. Anbefalingen skal sikre sygeplejerskerne den nødvendige hviletid i forbindelse med fridøgn det vil sige så lange fridøgn som muligt. Politikken ligger på kredsens hjemmeside, ligesom TR har politikken. Eksempel på beregning af fridøgns længde: Mandag: Tirsdag...Planlagt fridøgn Onsdag Torsdag Fredag Fra mandag klokken til onsdag klokken er der 32 timer. Et kort fridøgn skal have en længde på 35 timer. Her er det korte fridøgn altså ikke langt nok. Samme beregning skal ske i forbindelse med langt fridøgn. Det gælder for alle ansatte, at de skal kende fridøgnenes placering mindst fire uger forud. Krav til din mødeplan Mange er også usikre på mødeplan, og hvad en sådan skal indeholde. KL 3 Planlagt tjeneste og frihed fastlægges i mødeplaner af mindst fire ugers varighed. Mødeplanen angiver møde- og sluttidspunkt for den ansattes arbejde. Mødeplanen skal endvidere indeholde oplysning om placering af Fridøgn Feriedage Søgnehelligdagsfrihed - skal have en varighed på mindst 35 timer. Det skal fremgå af mødeplanen, hvor mange timer der er sket nedskrivning med i mødeplanen i forbindelse med en eller flere søgnehelligdage Løbende afspadsering Mødeplanen drøftes med den ansatte, inden den udleveres senest fire uger før ikrafttræden. DR 6 Den ansatte skal kende tjenestens placering mindst fire uger forud. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

16 Når du bliver tilkaldt Der er mange spørgsmål til tilkaldsbestemmelsen, og hvad er det helt konkret. Her er der rigtig meget forskel på, om man er ansat inden for det kommunale eller det regionale område. Tilkald inden for det regionale område er beskrevet i 14. Ved tilkald uden for planlagt tjeneste forstås tilkald, hvor den ansatte ikke har planlagt tjeneste, og som ikke er i umiddelbar forlængelse af planlagt tjeneste. Tilkald dækker således over tilkald på fridøgn, søgnehelligdage, tilkald mellem to døgns tjenester, andre frihedsperioder på 24 timer eller mere (arbejdsfri dage) og hele afspadseringsdage. Gælder ikke, hvor der er tale om overarbejde i forlængelse af normaltjenester eller rådighedstjenester, dog forudsat at den korte eller lange fridøgnsperiodes minimumslængde overholdes. Tilkald honoreres som overarbejde beregnet pr. påbegyndt time. Tilkald for fuldtidsansatte regnes tilkald på fridøgn, søgnehelligdage eller fridage af mindst 24 timers varighed altid for mindst seks timer. Øvrige tilkald regnes for mindst tre timer. For arbejde ud over tre timer honoreres pr. påbegyndt time. For deltidsansatte regnes tilkald på planlagte fridøgn og søgnehelligdage for mindst seks timer. Øvrige tilkald regnes for mindst tre timer. For arbejde ud over tre timer honoreres pr. påbegyndt time. Et telefonisk tilkald, der medfører en faglig vurdering og/eller stillingtagen samt anvisning på løsning af et konkret opstået tjenstligt spørgsmål, skal betragtes som tilkald, også selv om man ikke er mødt op på arbejdspladsen. I KL er der ikke nogen særskilt tilkaldsbestemmelse, men emnet er beskrevet i henholdsvis 11, stk. 4 (fuldtids) og 12 stk. 6 (deltids). Hvis overarbejde ikke ligger i forlængelse af en planlagt tjeneste, men som tilkald i en arbejdsfri periode på mindre end 24 timer honoreres for mindst tre timer (overarbejde). For flere tilkald inden for tre timer, honoreres for tre timer. For tjeneste ud over tre timer honoreres pr. påbegyndt time. Hvis deltidsansatte tilkaldes til tjeneste akut eller så hurtigt som muligt, honoreres tjenesten efter reglerne om overarbejde, dog mindst for tre timer. For flere tilkald inden for tre timer, honoreres for tre timer. For tjeneste ud over tre timer honoreres pr. påbegyndt time. Arbejder du i lægepraksis Er du ansat i en lægepraksis har du ret - og pligt - til betalt frihed under efter- og videreuddannelse i fire dage om året regnet fra 1. december til 30. november. Ubrugte efter- og videreuddannelsesdage kan overføres til de efterfølgende år inden for overenskomstperioden. Når du må blive på arbejde Når en sygeplejerske må blive på arbejdet ud over den planlagte tjeneste, hvad så? Tjeneste ud over det, der er planlagt i mødeplanen for en fuldtidsansat, og tjeneste ud over den daglige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte honoreres som overarbejde. Overarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag. For deltidsansatte gælder: Tjeneste, der ligger ud over den daglige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte, honoreres efter bestemmelserne om overarbejde. Det indebærer, at arbejder man for eksempel fem minutter ud over den daglige arbejdstidsnorm, har man krav på en halv times overarbejde. Arbejder man mere end en time, har man krav på et tillæg ud over overarbejdsbetalingen. Efter- og videreuddannelse bør foregå inden for normal arbejdstid. Foregår uddannelsen uden for normal arbejdstid, kompenseres der for den medgåede uddannelsestid med afspadsering eller timeløn i forholdet 1:1. Lægepraksis betaler sædvanlig løn til medarbejderen, transport, opholdsudgifter samt eventuelt deltagergebyr og udgifter til undervisningsmateriale. Faktaboks DSR, Kreds Syddanmark holder generalforsamling torsdag den 24. oktober 2013 kl på Messe C, Fredericia Sidste frist for indlevering af forslag til generalforsamlingen er den 24. september 2013.

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere 2 Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

79.01 O.13 09/2014 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.01 O.13 09/2014 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL FOA - Fag og Arbejde Side 2 Indholdsfortegnelse Side Indledende bemærkninger... 3 Kapitel 1.

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013

Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Bidrag til nyt fra HRO til HSU-mødet den 17. april 2013 Implementering af samtidighedsferie på KU Efter ønske fra blandt andre KU blev der ved den seneste ændring af ferieloven indført mulighed for, at

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Arbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland

Arbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland 1 Arbejdstidsregler Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland Om de centrale arbejdstidsregler. Indhold: 1. Regelhenvisninger side 3 2. Hvad gælder for grundplanen side 4 3. Særligt

Læs mere

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering

Læs mere

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen

Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen Værd at vide pr. 1/1-2014 Når du er ansat som fysio- og ergoterapeut i Rehabiliteringsafdelingen 1. INDLEDNING...1 2. ARBEJDSTID...1 3. PAUSER...1 4. PÅLAGT OVERARBEJDE...1 5. PÅLAGT MERARBEJDE...1 6.

Læs mere

Den 29. oktober 2012. Søgnehelligdage. Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79.

Den 29. oktober 2012. Søgnehelligdage. Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79. Søgnehelligdage Vejledning om søgnehelligdage for månedslønnet personale på KL s døgndækkede ældreområde (79.01) Fællesvejledning 1 Indholdsfortegnelse Hvad er en søgnehelligdag?... 3 Hvilke søgnehelligdage

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger. , Kreds Midtjylland. vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid

Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger. , Kreds Midtjylland. vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid Din arbejdstid? DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger vedrørende dialog og aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstid, Kreds Midtjylland Om kredsens anbefalinger Kredsbestyrelsen i Kreds Midtjylland har

Læs mere

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op.

Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Vejledning 18. juni 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Skoleåret nærmer sig sin slutning, og nu er det tid til at gøre arbejdstiden op. Moderniseringsstyrelsen har derfor valgt at udsende denne vejledning

Læs mere

Aftalen omfatter jordemødre, som har valgt at indgå i Kendt Jordemoderordningen.

Aftalen omfatter jordemødre, som har valgt at indgå i Kendt Jordemoderordningen. Lokal aftale om løn og arbejdstid indgået i henhold til aftale om lokal løndannelse og aftale om decentrale arbejdstidsaftaler mellem Sygehus Syd, Næstved Sygehus og Jordemoderforeningen. 1 Aftalens dækningsområde

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNE n m m ^

RØDOVRE KOMMUNE n m m ^ RØDOVRE KOMMUNE n m m ^ Decentral arbejdstidsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter på skoleområdet, ansat i Aftaler overordnet for arbejdstidsaftalen ^~ % Overenskomst for ergoterapeuter og fysioterapeuter,

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

tat meddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3.

tat meddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. tatmeddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. Om: Regler for over-/merarbejde mv. og honorering herfor Da reglerne om over- og merarbejdsbetaling er forholdsvis komplicerede og ofte giver anledning til mange spørgsmål,

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere Arbejdstid Lokalaftaler Arbejdstid Lokalaftaler Indholdsfortegnelse Indledning Forhandlingskompetencer Arbejdstidsaftalen i kommunerne Arbejdstidsaftalen

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Forslag. Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7.

Forslag. Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7. Forslag Til decentral arbejdstidsaftale for pædagogisk personale på Behandlingscentret Stjernehusene - Bodil Hjorts Vej 7. Vodskov 1. Formål Formålet med decentralarbejdstid er, at kunne tilgodese brugerne

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Nyuddannet og ferie! Hvad så?

Nyuddannet og ferie! Hvad så? 14. oktober 2010 Nyuddannet og ferie! Hvad så? Feriepenge m.v.: Timenede: af sagsbehandler Svend Hviid Ferie med 12½ % feriegodtgørelse i den del, der er optjent "ferieret" i kalenderåret forud. Resten

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Arbejdstidsaftale 11. Kommunernes Landsforening. Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Arbejdstidsaftale 11. Kommunernes Landsforening. Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet Arbejdstidsaftale 11 Kommunernes Landsforening Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet Arbejdstidsaftale 11 - KL Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout:

Læs mere

Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger

Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv. KL BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund FOA - Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR KL S OMRÅDE OK 2008

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR KL S OMRÅDE OK 2008 KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR KL S OMRÅDE OK 2008 1 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger...5 Kapitel 1. Afgrænsning...6 1. Hvem er omfattet af aftalen... 6 Elever... 6 Kapitel 2. Arbejdsplanlægning...7

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 12. april 2011. faglig voldgiftssag FV2010.0202: Serviceforbundet. mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 12. april 2011. faglig voldgiftssag FV2010.0202: Serviceforbundet. mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 12. april 2011 i faglig voldgiftssag FV2010.0202: Serviceforbundet mod DI Overenskomst I ved DI for Københavns Lufthavne A/S 2 Der er i denne sag opstået tvist mellem

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK11

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK11 KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE indenfor DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK11 FORORD Arbejdstidsaftalen på Danske Regioners område er præget af forskellige hensyn: aftalen dækker et område, hvor arbejdet skal udføres

Læs mere

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR DANSKE REGIONERS OMRÅDE OK 11 Forord: Arbejdstidsaftalen på Danske Regioners område er præget af forskellige hensyn: aftalen dækker et område, hvor arbejdet skal

Læs mere

Aftale om årsnorm for pædagoger ansat på daginstitutionsområdet i Fredericia kommune 2015-2016. Aftale mellem Fredericia Kommune og BUPL Sydjylland

Aftale om årsnorm for pædagoger ansat på daginstitutionsområdet i Fredericia kommune 2015-2016. Aftale mellem Fredericia Kommune og BUPL Sydjylland Aftale om årsnorm for pædagoger ansat på daginstitutionsområdet i Fredericia kommune 2015-2016 Aftale mellem Fredericia Kommune og BUPL Sydjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Målgruppe...

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Side 1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Indholdsfortegnelse 1. Hvem er omfattet af reglerne... 3 2. Lokalaftaler... 3 3. Arbejdstid... 3 4. Deltid... 3 5. Opgaveoversigt... 3 6.

Læs mere

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april. Ferieloven Alle medarbejdere har ret til 5 ugers ferie pr. ferieår. Et ferieår løber fra den 1. maj til den 30. april året efter. Medarbejderen har dog ikke nødvendigvis ret til betalt ferie. Det skal

Læs mere

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN Indledende bemærkninger Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus og institutionsområdet samt i kommunernes ældreområde

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

11.05.4.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.05.4.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND FOA FAG OG ARBEJDE AFTALE vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. **NYT**

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 1. Hvem er omfattet af reglerne? Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Underbilag 2.1 Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Vikarkorps hjemmeplejen Norddjurs Kommune FOA

Vikarkorps hjemmeplejen Norddjurs Kommune FOA Bilag: Vikarkorps Vikarkorps hjemmeplejen Norddjurs Kommune FOA I Indholdsfortegnelse Lokalaftale... 3 Mål for vikarkorpset:... 3 Bedre service overfor borgerne... 3 Optimere Hjemmeplejen som en attraktiv

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for deltidsansatte i landbruget Dansk Landbrug Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere i landbruget, der ikke er ansat på fuld tid, eller ansatte der

Læs mere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Arbejdstidsaftaler. for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område DEN OFFENTLIGE GRUPPE

Arbejdstidsaftaler. for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område DEN OFFENTLIGE GRUPPE RLTN Arbejdstidsaftaler for rengøringsassistenter m.fl. - det administrative dagområde - det døgndækkede område 2013 DEN OFFENTLIGE GRUPPE Forord Den offentlige gruppe i 3F har valgt at trykke disse 2

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Arbejdstid - Lokalaftale nr. 4.E

Arbejdstid - Lokalaftale nr. 4.E Arbejdstid - Lokalaftale nr. 4.E Hanne Møller Lillelund 9. oktober 2013 Lokalaftale nr. 4.E Redigeret 2013 Visse arbejdsvilkår m.m. for ekspeditionspersonale ansat ved Servicetelefonen, Kystradioen Tele

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv.

Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv. Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv. Nr. Aftale af 1. april 2013 FOA Fag og Arbejde KL Indledende bemærkninger Tilrettelæggelse

Læs mere

Skabelon til et ansættelsesbevis

Skabelon til et ansættelsesbevis Skabelon til et ansættelsesbevis Dette er et kommenteret eksempel på et ansættelsesbevis. Du kan således godt få et ansættelsesbevis, der ikke nødvendigvis indeholder alle punkter, eller hvor indholdet

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

FERIEVEJLEDNING for friskoler

FERIEVEJLEDNING for friskoler FERIEVEJLEDNING for friskoler FRISKOLERNES KONTOR juni 2013 1 INDHOLD FERIE OG SÆRLIGE FERIEDAGE... 3 Ferieloven... 3 Ferieaftalen... 3 Optjening af ferie (og særlige feriedage)... 3 Afvikling af ferie...

Læs mere

Visse arbejdsvilkår mm. for ekspeditionspersonale ansat ved Servicetelefonen, Kystradioen.

Visse arbejdsvilkår mm. for ekspeditionspersonale ansat ved Servicetelefonen, Kystradioen. Lokalaftale nr. 4.E Redigeret 2013 Visse arbejdsvilkår mm. for ekspeditionspersonale ansat ved Servicetelefonen, Kystradioen. Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse med tilpasning

Læs mere

NYT fra Hedensted Lærerkreds

NYT fra Hedensted Lærerkreds Nyhedsbrev Juni 2015 Årgang 5, nummer 6 NYT fra Hedensted Lærerkreds Et anderledes skoleår går på hæld Af Ole Bjerre Martinussen, kredsformand Hvordan forholder du dig, hvis du bliver syg i ferien? Din

Læs mere

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Fortrædigelsesklausulen...2 1.2 Udbetaling af løn mv...3 1.3 Anciennitet...4 1.4 Ferie...5 1.5 Fleksjob...5

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR AMTSRÅDSFORENINGEN OMRÅDET OK 2002

KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR AMTSRÅDSFORENINGEN OMRÅDET OK 2002 1 KOMMENTERET ARBEJDSTIDSAFTALE INDEN FOR AMTSRÅDSFORENINGEN OMRÅDET OK 2002 2 Forord: Denne arbejdstidsaftale er præget af en række forskellige forudsætninger og hensyn: aftalen dækker et område, hvor

Læs mere

juni 2013 Efterskolernes Ferievejledning

juni 2013 Efterskolernes Ferievejledning juni 2013 Efterskolernes Ferievejledning Denne puplikation er udarbejdet af Efterskoleforenings konsulent Jørgen Lycke i samarbejde med foreningens Juridisk/økonomisk enhed. (juni 2013) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medlemsvejledning til Ansættelseskontrakt for handicaphjælpere

Medlemsvejledning til Ansættelseskontrakt for handicaphjælpere Medlemsvejledning til Ansættelseskontrakt for handicaphjælpere FOA har sammen med KL udarbejdet en standardkontrakt som kan anvendes, hvis du skal ansættes som handicaphjælper. Kontrakten er udsendt sammen

Læs mere

Vejledning om forhold der skal eller bør fastsættes i ansættelseskontrakten og forhold som bør undgås

Vejledning om forhold der skal eller bør fastsættes i ansættelseskontrakten og forhold som bør undgås Vejledning om forhold der skal eller bør fastsættes i ansættelseskontrakten og forhold som bør undgås Denne vejledning beskriver de forhold, som skal fremgå af ansættelseskontrakten og de forhold, som

Læs mere

._1ê-.rZ NOTAT. Politik for ferie og fridage i departementet. Ledelsen lægger desuden vægt på, at al optjent ferie og frihed afholdes løbende.

._1ê-.rZ NOTAT. Politik for ferie og fridage i departementet. Ledelsen lægger desuden vægt på, at al optjent ferie og frihed afholdes løbende. en._1ê-.rz NI N I S T II I I NOTAT Politik for ferie og fridage i departementet li orrnalet med denne politik er at sikre, at medarbejderne fir holdt den ferie, de er berettiget til, su de kan koble af

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

Vejledning i udfyldelse af arbejdstidsplaner med start-/slut tider.

Vejledning i udfyldelse af arbejdstidsplaner med start-/slut tider. Vejledning i udfyldelse af arbejdstidsplaner med start-/slut tider. 1. Normaltjeneste...3 2. Delt tjeneste...3 3. Omlagt normaltjeneste...4 4. Ekstratimer for deltidsansatte...5 Manglende varsel... 5 5.

Læs mere