Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser"

Transkript

1 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr

2 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr ISBN

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Datagrundlag Definitioner og relationer mellem data Resultater Antal lokaliteter med autoværksteder Grundlag for indledende undersøgelse Afgørelser og offentlig indsats Kilder og undersøgelsespunkter Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer Undersøgte og konstaterede stofgrupper Forureningsniveauer i jord Forureningsniveauer i vand Forureningsniveauer i luft OPSUMMERING OG ANBEFALINGER Opsummering Antal lokaliteter og afgørelser Kilder og undersøgelsespunkter Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer Anbefaling til revidering af faktaark Referencer... 38

4 BILAG Bilag 1: Forudsætninger og datagrundlag (se Bilag 2: Behandling af data (se Bilag 3: Resultater (se 3 / 38

5 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har indsamlet erfaringer fra indledende forureningsundersøgelser. Dette er gjort, for at disse erfaringer kan anvendes i regionernes resterende kortlægning af jordforurening i Danmark /1, 2/. Projektet har haft fokus på indledende forureningsundersøgelser (V2-undersøgelser), der gennemføres af regionerne for at afklare, om der er en forurening på en lokalitet. Udgangspunktet for en undersøgelse kan typisk være, at en lokalitet er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) på grund af mistanke om forurening. En undersøgelse vil kunne afgøre, om lokaliteten skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2) i henhold til jordforureningsloven, hvis der konstateres forurening. Erfaringsopsamlingen kan bidrage til nyttig viden i forhold til det forudgående kortlægningsarbejde på V1. Desuden kan den bidrage til planlægning af den indledende undersøgelse. Projektet er baseret på digitale data fra GeoEnviron og JAR samt data fra undersøgelsesrapporter og tilhørende afgørelser. Der er foretaget en detaljeret branchegennemgang for 4 udvalgte brancher: autoværksteder, smedeværksteder, trykkerier og plastvirksomheder. I denne rapport afrapporteres projektets resultater for autoværksteder. Tilsvarende rapporter er udarbejdet for de 3 andre brancher, som er udvalgt til nærmere gennemgang /3-5/. Autoværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for at få afklaret kortlægningshyppighed og årsag for denne branche. Det skyldes, at der fortsat er mange lokaliteter med autoværksteder, som er kortlagt på V1, og hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med autoværksted, og der er derfor et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling. I forbindelse med projektet er der etableret en projektdatabase i Access. Databasen indeholder indsamlede digitale data fra regionernes databaser og indtastede oplysninger fra undersøgelsesrapporter for de udvalgte brancher. Databasen, forudsætninger, datagrundlag og behandling af data er nærmere beskrevet i bilag 1 og Formål Formålet med denne erfaringsopsamling på indledende undersøgelser af lokaliteter med autoværksteder er: at belyse kortlægningshyppigheden på V2 samt om dette efterfølgende fører til yderligere offentlig indsats. 4 / 38

6 at tilgængeliggøre erfaringer fra gennemførte V2-undersøgelser. Dette omfatter typen af undersøgte kilder, anvendte undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.), hvilke stofgrupper der undersøges for, samt hvilke stofgrupper der konstateres overskridelser af Miljøstyrelsens kriterier. at undersøge, hvorvidt der på autoværksteder sjældent konstateres forurening med risikostoffer, herunder chlorerede opløsningsmidler, til trods for at de fremgår af faktaark og branchebeskrivelser for autoværksteder. at revidere det branchespecifikke faktaark 5 / 38

7 2. DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER 2.1. Datagrundlag Datagrundlaget omfatter oplysninger om V2-undersøgelser af lokaliteter med autoværksteder, som er gennemført af de 5 regioner, jf. bilag 1. Der er indsamlet digitale data om V2-undersøgelser samt indhentet undersøgelsesrapporter og afgørelser. De digitale data stammer fra regionernes databaser GeoEnviron (Hovedstaden og Sjælland) og JAR (Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland) og vedrører undersøgelser udført i perioden Undersøgelsesrapporterne er stillet til rådighed af de 5 regioner og omhandler undersøgelser ligeledes udført i perioden De anvendte digitale oplysninger om lokaliteter med autoværksteder omfatter: Data vedr. lokaliteten: Lokalitets nr., lokalitetsnavn, adresse og lokalitetsstatus. Data vedr. branchen: Branchekode og -navn og driftsperiode. Afgørelse af om ejendommen skal udgå af kortlægning eller kortlægges på V2. Dette sker på baggrund af den indledende undersøgelse og regionens forventning om en efterfølgende offentlig indsats på ejendommen: Sagstrin med afgørelser og dato herfor. Desuden er der indsamlet digitale oplysninger om nuancering på de lokaliteter med bolig, som kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven. Endvidere er der indsamlet oplysninger om indledende risikovurdering på de lokaliteter, hvor der er konstateret forurening. Det er fravalgt at bearbejde oplysninger om nuancering og indledende risikovurdering yderligere i denne rapport. Men emnet er belyst i projektets arbejdsog resumerapport /1, 2/. Der er ligeledes indsamlet digitale oplysninger om aktiviteter og stoffer. Datagrundlaget har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at afgøre, hvorvidt det er branchen eller aktiviteten, som er årsag til, at en lokalitet kortlægges på V1. Begreberne branche og aktivitet i denne rapport svarer til begreberne i Miljøstyrelsens vejledning til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsen /9/ (se afsnit 2.2). Det har vist sig, at det ikke er muligt at henføre stoffer, som har været årsag til kortlægning på V2, til en given branche eller aktivitet. Dette skyldes den måde data er tilgængelige og struktureret på i regionernes database. Derfor er de digitale oplysninger om aktiviteter ikke behandlet yderligere i denne rapport. Der udelukkende taget udgangspunkt i de brancher og stoffer, der har været årsag til kortlægning på en lokalitet. 6 / 38

8 Gennemgangen af undersøgelsesrapporter har omfattet indsamling af følgende oplysninger: Undersøgte forureningskilder Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.) Udtagne prøver (jord, vand, poreluft) Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløsningsmidler, metaller mv.) Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på autoværksteder udgøres af: 1146 undersøgte lokaliteter med autoværksted som eneste branche eller sammen med andre brancher i regionernes databaser. 110 undersøgte lokaliteter med autoværksted som eneste branche på lokaliteten uden andre betydende brancher. 85 lokaliteter med autoværksted som eneste branche på lokaliteten, hvor undersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhørende afgørelse af kortlægning samt en veldokumenteret undersøgelsesrapport. Nedenstående data stammer fra disse 85 lokaliteter og indgår i nærværende erfaringsopsamling: o o o o o o 470 undersøgte kilder undersøgelsespunkter udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere målepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde) se afsnit analyserede stofgrupper i jord 458 analyserede stofgrupper i vand analyserede stofgrupper i poreluft Alle data er samlet i projektdatabasen, som er bygget op i Access. Opbygning og vejledning i indtastning fremgår af bilag Definitioner og relationer mellem data Datagrundlag, herunder definitioner, antagelser og forudsætninger, er opsummeret i bilag 1. Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 2.1. I det følgende præsenteres væsentlige definitioner, som er nødvendige for forståelsen af erfaringsopsamlingen. 7 / 38

9 Figur 2.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter. Listen over kilder, som indgår i projektdatabasen, stammer fra branchebeskrivelsen og faktaark for autoværksteder, udgivet af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer /6, 7/. Der er således tale om en liste over typiske potentielle forureningskilder på autoværksteder. Disse kilder er noteret i nedenstående faktaboks 1. Ifølge /6/ kan der i forbindelse med autoværksteder forekomme spild eller udledning på ubefæstet areal, som i denne erfaringsopsamling defineres som Diffus forurening. Indendørs produktionslokaler omfatter bl.a. spild på utæt gulv. Faktaboks 1 Kilder på autoværksteder (potentielle kilder), som anvendes i projektdatabasen Diffus forurening af overfladejord Fritstående olie- og kemikalietanke Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Indendørs produktions- og kemikalierum Indendørs råvarelager o.lign. Nedgravede olie- og kemikalietanke Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. Udendørs værkstedsaktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafløb Vaskeplads 8 / 38

10 Desuden er der i databasen anvendt en række begreber, som er beskrevet i faktaboks 2. Det gælder begreber som undersøgelsespunkt, prøve, herunder samleporeluftmålepunkt, stofgruppe og stoffer. Faktaboks 2 Begreber, som anvendes i projektdatabasen Undersøgelsespunkt: Et undersøgelsespunkt er et punkt, hvorfra der kan udtages én eller flere prøver. Der er her tale om enten boring, håndboring, overfladeprøve, poreluftmåling, indeklimamåling eller udereference. Der er ikke oprettet et undersøgelsespunkt for hver poreluftprøve, som udtages. I stedet samles poreluftmålinger i ét undersøgelsespunkt, som benævnes samleporeluftmålepunkt. I rapporten benævnes analyse af en stofgruppe herfra som poreluftanalyse. Prøve: En prøve er enten en jordprøve, vandprøve eller poreluftsprøve fra et undersøgelsespunkt. Stofgruppe: For hver prøve er der indtastet, hvilke stofgrupper, der er analyseret for. Følgende stofgrupper indgår i projektet: 1 Andre opløsningsmidler, 2. arsen, 3 BTEX, 4 chlorerede opløsningsmidler, 5 cyanider, 6 totalkulbrinter, 7 PAH er, 8 pesticider, 9 phenoler, 10. metaller og 11 andet. Stoffer: Der er indtastet koncentrationer for de stoffer (enkeltstoffer), hvor der er konstateret indhold over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Analyser af disse stoffer er alle tilknyttet en af ovenstående stofgrupper. Som nævnt i faktaboks 2 indtastes koncentrationer for enkeltstoffer, når koncentrationerne er større end Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i de 3 medier. For at simplificere den efterfølgende databearbejdning er der foretaget en inddeling af koncentrationer i forureningsniveauer. Definitionen af forureningsniveau fremgår af faktaboks 3. Der ud over bliver der i denne erfaringsopsamling anvendt begrebet påvisningsprocent, der også er forklaret i nedenstående faktaboks 3. Faktaboks 3 Begreber, som anvendes i forbindelse med databearbejdning Forureningsniveau: Lavt, mellemhøjt og højt forureningsniveau er en tredeling af forureningsniveauet, hvor inddelingen sker, jf. Tabel 2.1. Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. I Tabel 2.1 er vist en tredeling af forureningsniveauet for de enkelte medier. Når enkeltstofferne er inddelt i ovenstående forureningsniveauer, foretages der en vurdering af forureningsniveauet for hver stofgruppe, som enkeltstofferne tilhører. Stofgruppens forureningsniveau vil være det højeste forureningsniveau, som er registreret for de enkeltstoffer i stofgruppen. 9 / 38

11 Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen BTEX blive angivet som højt. Tabel 2.1 Inddeling i 3 forureningsniveauer afhængig af medie. Lav Mellem Høj Jord Stofgruppe < kortlægningskriteriet Kortlægningskriteriet < Stofgruppe < 10 x kortlægningskriteriet Stofgruppe > 10 x kortlægningskriteriet Vand Stofgruppe < grundvandskvalitetskriteriet Grundvandskvalitetskriteriet < Stofgruppe < 10 x grundvandskvalitetskriteriet Stofgruppe > 10 x grundvandskvalitetskriteriet Luft Stofgruppe < afdampningskriteriet Afdampningskvalitetskriteriet < Stofgruppe < 100 x afdampningskvalitetskriteriet Stofgruppe > 100 x afdampningskvalitetskriteriet Med Stofgruppe forstås her koncentration af et stof, som tilhører en stofgruppe med forureningsniveau: Lavt, Mellem og Højt forureningsniveau. (se også faktaboks 2). Med hensyn til inddeling i 3 forureningsniveauer i jord skelnes der mellem stoffer uden og med afskæringskriterium. Med kortlægningskriteriet for jord i tabellen forstås følgende: Stoffer uden afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet Stoffer med afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet I faktaboks 4 er beskrivelsen af begreberne branche og aktivitet fra vejledningen til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsens via DKjord /9/. I vejledningen beskrives, hvorledes brancher og aktiviteter skal registreres. Faktaboks 4 indeholder enkelte eksempler på brancher og aktiviteter. 10 / 38

12 Faktaboks 4 Relevante begreber fra vejledning til DKjord /9/: Branche: Hvis der har været flere forskellige virksomhedstyper, som kan have været årsag til forureningen, anføres alle de pågældende virksomhedstyper med mindre det er sandsynligt, at kun en eller flere af virksomhedstyperne har været årsag til forureningen. Brancher indberettes efter kodeliste 5 om brancher (forureningsårsager). Eksempler: Fra kodeliste 5: Kemisk industri Fremstilling af pesticider, kunstgødning og andre agrokemiske produkter, Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler o. lign. Auto handel og autoservice Autoreparationsværksteder, Autolakererier Aktivitet: For hver branche angives den aktivet, der har forårsaget forureningen efter kodeliste 26 Eksempler: Fra kodeliste 26: Aktivitetstype (std00342).026 Kemikalier, produktion af 028 Kemikalier, opbevaring af, 031 Farvning, 034 Rensning, 044 Sprøjteplads, pesticider, påfyldning og rengøring, 045 Aktiviteter vedr. metaller. 11 / 38

13 3. RESULTATER I dette afsnit præsenteres resultater, som vedrører autoværksteder. Strukturen er som følger: Først er der foretaget en sammenstilling af, hvor ofte autoværksted er den eneste branche, eller om der er andre brancher på lokaliteten. Herefter er grundlaget for undersøgelserne og den efterfølgende afgørelse om kortlægning opgjort. Til sidst er der foretaget en mere detaljeret gennemgang af data vedrørende undersøgte kilder og tilhørende undersøgelsespunkter. Afslutningsvis er resultatet, af hvilken forurening der konstateres på lokaliteterne, præsenteret. Alle resultaterne er samlet som datatabeller i bilag Antal lokaliteter med autoværksteder Der er indsamlet digitale oplysninger om undersøgte lokaliteter med autoværksteder fra regionernes databaser. Fordelingen af antal brancher på lokaliteter med autoværksteder, som er indtastet i regionernes databaser, er vist i Figur 3.1 og samlet i bilag 3. Figur 3.1 Fordeling af antal brancher pr. lokalitet for undersøgelse af lokaliteter med autoværksteder. Datagrundlag: 1146 lokaliteter med autoværksteder mv. (se også bilag 3). Autoværksteder forekommer ofte sammen med andre brancher og forekommer kun som eneste branche på ca. 10 % af lokaliteterne. 12 / 38

14 I denne erfaringsopsamling er der taget udgangspunkt i de lokaliteter, hvor autoværksted har været eneste branche. Der er foretaget en frasortering af undersøgelser, hvor der 1) ikke var tale om en undersøgelse foretaget af regionen, 2) var mangel på teknisk undersøgelse, eller 3) at der var tale om et hobbyværksted registreret som autoværksted. Endvidere er der frasorteret undersøgelser, når der var tale om fejlregistreringer af branche eller mangel på afgørelse på baggrund af den konkrete undersøgelse. Denne frasortering har medført, at 85 veldokumenterede undersøgelser indgår i branchegennemgangen. Der er ikke foretaget en nærmere analyse af, hvilke andre brancher der er på lokaliteter med autoværksteder, herunder om der er et sammenhængende mønster i, hvilke brancher der etableres sammen. Ligeledes er der ikke er foretaget en analyse af, om disse brancher evt. har indflydelse på undersøgelsesgrundlag, afgørelse om kortlægning mv Grundlag for indledende undersøgelse Regionernes undersøgelser af lokaliteter foretages for at afklare, om lokaliteterne skal omfattes af offentlig indsats i henhold til jordforureningsloven. Det vil sige, at en undersøgelse gennemføres i forhold til en bolig pga. potentiel risiko for afdampning til indeklimaet og/eller kontaktrisiko samt i forhold til potentiel risiko for grundvandet. Regionerne skal ikke undersøge lokaliteter, hvor der har været brancher, som ikke vurderes at kunne udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. På nogle lokaliteter skal der kun ske en afklaring i forhold til en bolig (boligundersøgelse). På andre lokaliteter foretages undersøgelsen udelukkende for at afklare, om der er en risiko for forurening af grundvandet (grundvandsundersøgelse), og i nogle tilfælde gennemføres undersøgelsen både i forhold til bolig og grundvand (bolig- og grundvandsundersøgelse). I starten af projektet er der er foretaget en analyse af, hvilke typer indledende undersøgelser som det indsamlede datamateriale indeholder. Denne analyse er foretaget på baggrund af data fra JAR, i alt 970 undersøgte lokaliteter. Overordnet vurderes datagrundlaget at bestå af en lille overvægt af boligundersøgelser. Der er ikke foretaget en specifik analyse af undersøgelsesgrundlaget for autoværksteder ved branchegennemgangen (85 undersøgelser), da disse oplysninger ikke er indhentet i forbindelse med projektet Afgørelser og offentlig indsats Det fremgår af Figur 3.2, at gennemgangen af 85 afgørelser viser, at 67 % af lokaliteterne kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven, og at godt 25 % af lokaliteterne udgår af kortlægningen efter undersøgelsen. De resterende lokaliteter har fået en anden afgørelse, f.eks. en opretholdelse af V1-kortlægningen. 13 / 38

15 Figur 3.2 Fordeling af antal afgørelser og offentlig indsats efter V2-kortlægning. Afgørelser omfatter: Kortlægning på V2, jf. jordforureningsloven, Udgået (af kortlægning) og Øvrige afgørelser (fx V1, både V1 og V2). En V2-kortlagt lokalitet kan have fået én eller flere indsatser. Datagrundlag: 85 afgørelser (se også bilag 3). I Figur 3.2 vises endvidere fordelingen af, hvilken offentlig indsats der er planlagt på de 57 lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2. På 25 af de 57 lokaliteter planlægges ingen yderligere offentlig indsats. På de resterende 32 lokaliteter planlægges yderligere offentlig indsats i forhold til grundvand, kontakt og/eller indeklima. Det bemærkes, at der planlægges en offentlig indsats på næsten halvdelen af de V2-kortlagte lokaliteter af hensyn til kontaktrisiko. På ca. 15 % af de V2-kortlagte lokaliteter planlægges en offentlig indsats af hensyn til grundvandet Kilder og undersøgelsespunkter På de undersøgte lokaliteter er antallet af kilder pr. lokalitet varierende. Der kan være fra én undersøgt kilde pr. lokalitet og op til 8 undersøgte kilder pr. lokalitet. Der er i alt undersøgt 470 kilder på de 85 lokaliteter med autoværksted, dvs. gennemsnitligt ca. 5 kilder pr. lokalitet. For de lokaliteter med autoværksted, som kortlægges på V2, er der ca. 6 undersøgte kilder pr. lokalitet. Figur 3.3 viser, hvor ofte de enkelte kilder på de 85 lokaliteter med autoværksteder er undersøgt. 14 / 38

16 Figur 3.3 Antal gange en kilde er undersøgt på de 85 lokaliteter med autoværksteder. En kilde kan godt forekomme flere gange på én lokalitet. Datagrundlag: 470 undersøgte kilder (se også bilag 3). De hyppigst undersøgte kilder på autoværksteder er: Udendørs oplag Diffus forurening af overfladejord (ikke egentligt oplag) Utætte kloakker og gulvafløb Indendørs produktionslokaler (typiske værkstedsaktiviteter) Nedgravede tanke 300 af de 470 undersøgte kilder, svarende til 63 %, udgøres af disse 5 kildetyper. Udendørs oplag udgør knap 20 % af de undersøgte kilder og forekommer på 52 af de i alt 85 undersøgte lokaliteter med autoværksted. I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der også opgjort, hvilke undersøgelsespunkter der udføres ved de potentielle kilder. På lokaliteter med autoværksted fordeler omfanget af undersøgelsespunkter sig typisk på typer og antal om følger: 1 9 overfladeprøver. 1 9 boringer. 1 6 samle-poreluft-målepunkter samt 1 udereference Der er forskel på, hvordan type og antal af undersøgelsespunkter fordeler sig på de enkelte kildetyper. Derfor er antallet af undersøgelsespunkter fordelt på kilder afbilledet i Figur / 38

17 Figur 3.4 Undersøgelsespunkter fordelt på kilder. Datagrundlag: 1055 undersøgelsespunkter (se også bilag 3). Der er udført undersøgelsespunkter ved de potentielle kilder på de 85 undersøgte lokaliteter med autoværksted (Figur 3.4). Der udføres hovedsagelig boringer og overfladeprøver i forbindelse med undersøgelserne. 73 % af undersøgelsespunkterne er udført som overfladeprøver ved udendørs oplag. Billedet er det samme ved undersøgelse af diffus overfladeforurening, hvor 88 % af de udførte undersøgelsespunkter er udført som overfladeprøver. Ved diffus overfladeforurening er der tale om områder, hvor der har været mistanke om forurening, men hvor der ikke umiddelbart har været en entydig kilde hertil. Ved utætte kloakker og indendørs produktionslokaler (værkstedsaktiviteter) er der i højere grad udført boringer og poreluftsmålinger. Ved disse 2 kildetyper er ca. hver fjerde undersøgelsespunkt en boring, og halvdelen af undersøgelsespunkterne er poreluftsmålinger Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer Undersøgte og konstaterede stofgrupper I forbindelse med branchegennemgangen er der foretaget en registrering af alle stofgrupper, der er analyseret for i hver prøve. Hvis der har været overskridelse af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier, er koncentrationerne noteret for de enkelte stoffer. Den videre databehandling er herefter foretaget i forhold til stofgrupper for at få et mere robust datagrundlag. Det betyder, at hvis der har været en overskridelse af kvalitets- 16 / 38

18 kriterier for ét eller flere stoffer i en stofgruppe, noteres det, at hele stofgruppen overskrider Miljøstyrelsens kriterier. Se endvidere afsnit 2.2. Figur 3.5 viser det totale antal analyser af stofgrupper på de 85 lokaliteter. Figuren viser også antal analyser, hvor stofgrupper indeholder et eller flere enkeltstoffer, og hvor koncentrationen overskrider kvalitetskriterierne. Her er der ikke differentieret mellem, hvorvidt prøverne er udtaget i jord, vand eller poreluft. Figur 3.5 Analyserede stofgrupper og stofgrupper med et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Der er i alt foretaget analyser af de udvalgte stofgrupper på tværs af medier (se også bilag 3). Der er i alt foretaget analyser fra prøver udtaget i de 3 medier; jord, vand og luft. Der er analyseret for et begrænset antal stofgrupper, primært for totalkulbrinter, BTEX, metaller og PAH er og i mindre grad for chlorerede opløsningsmidler. Det fremgår endvidere af Figur 3.5, at det er for stofgrupperne totalkulbrinter, BTEX, metaller og PAH er, at der oftest konstateres indhold over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier på tværs af medierne. For de 85 lokaliteter med autoværksteder er der foretaget en yderligere tolkning af data for følgende stofgrupper, nu fordelt på de 3 medier; jord, vand og luft: Jord: Totalkulbrinter, metaller, PAH (3.573 analyser for disse 3 stofgrupper). Vand: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (413 analyser for disse 3 stofgrupper). 17 / 38

19 Luft: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (1.625 analyser for disse 3 stofgrupper). Dette er yderligere uddybet i de efterfølgende afsnit og samlet i bilag Forureningsniveauer i jord Figur 3.6 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under kortlægningskriterierne for totalkulbrinter, metaller og PAH er i jord. Det vil sige, at indhold over kortlægningskriterierne enten ligger i det mellemhøje eller høje forureningsniveau, jf. Tabel 2.1. De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, PAH er og metaller i jord, er: Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. Diffus overfladeforurening Udendørs værkstedsaktivitet Det ses, at stofgrupperne totalkulbrinter, PAH er og metaller undersøges lige hyppigt ved disse 3 kildetyper. Det er samtidig også de 3 stofgrupper, der oftest analyseres for i jord. Der er derfor opgjort, i hvilke forureningsniveauer disse stofgrupper konstateres. Opgørelsen er baseret på en påvisningsprocent. Påvisningsprocent er antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. 18 / 38

20 Figur 3.6 Undersøgte og påviste stofgrupper i jordanalyser - totalkulbrinter, PAH og metaller, - over/under kortlægningskriterierne - fordelt på kilder på lokaliteter med autoværksteder. Datagrundlaget er 3573 analyser af jord (se også bilag 3). Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, PAH og metaller for jord fremgår af Tabel 3.1. Det erindres, at kortlægningskriterierne og afskæringskriterierne er identiske for stoffer med afskæringskriterier. Tabel 3.1 Påvisningsprocent* i jord over kortlægningskriteriet for jord. Påvisning i jord Totalkulbrinter Metaller PAH er Andel over kortlægnings- 11 % 2 % 1 % kriterierne (mellemhøjt + højt forureningsniveau) (148 ud af 1378 analyser) (24 ud af 1097 analyser) (13 ud af 1098 analyser) Heraf Andel med højt forure- 28 % 29 % 85 % ningsniveau (42 ud af 148 analy- (7 ud af 24 analyser) (11 ud af 13 analyser) ser) Andel med mellemhøjt 72 % 71 % 15 % forureningsniveau (106 ud af 148 analy- (17 ud af 24 analyser) (2 ud af 13 analyser) ser) *Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. 19 / 38

21 Af Tabel 3.1 fremgår det, at der i 1-11 % af de analyserede jordprøver konstateres indhold af ét eller flere enkeltstoffer, som overskrider kortlægningskriterierne for jord. Det vil f.eks. sige, at ud af de jordprøver, der er analyseret for totalkulbrinter, er der 148 prøver, der har et indhold over kortlægningskriterierne. Hver fjerde af de prøver, som overskrider kortlægningskriterierne for totalkulbrinter i jord, ligger på et niveau svarende til mere end 10 gange kortlægningskriterierne. Denne erfaringsopsamling bidrager også med kortlægningshyppigheden på lokaliteter med autoværksteder. Der er derfor foretaget en opgørelse over lokaliteter, hvor der er konstateret indhold over kortlægningskriterierne for de 3 udvalgte stofgrupper. På den baggrund kan man se på, om der er tale om et generelt forureningsmønster, hvor en stofgruppe påvises over kortlægningskriterierne på mange lokaliteter. Tilsvarende kan man se, hvor hyppigt en stofgruppe konstateres på hhv. mellemhøjt eller højt forureningsniveau. En lokalitet kan godt forekomme flere gange såfremt der er undersøgt for flere stofgrupper (se Figur 3.7). Figur 3.7 viser antal lokaliteter med forureningsniveauet lavt, mellemhøjt og højt for totalkulbrinter, PAH er og metaller, jf. Tabel 2.1. Figur 3.7 Forureningsniveau (lavt, mellem og høj) i jord fordelt på lokaliteter. Er opgjort for udvalgte stofgrupper: Totalkulbrinter, PAH er og metaller. Datagrundlag: 84 lokaliteter, hvor der er udtaget jordprøve og analyseret for de 3 udvalgte stofgrupper (se også bilag 3). Forureningsniveauet på lokaliteten er det højest registrerede i jord for den pågældende stofgruppe. Figur 3.7 viser, at der er konstateret totalkulbrinter over kortlægnings- 20 / 38

22 kriteriet på 51 ud af de 84 lokaliteter, hvor der er udtaget en jordprøve til analyse. På 20 af lokaliteterne er der en overskridelse af kortlægningskriteriet på mere end en faktor 10, hvilket skyldes de 42 analyser angivet med højt forureningsniveau med totalkulbrinter i jord i Tabel 3.1. Det betyder med andre ord, at der på omkring 1/3 af lokaliteterne ikke er konstateret indhold med totalkulbrinter over kortlægningskriteriet. De hhv. 24 og 13 jordprøver med indhold over kortlægningskriterierne for PAH er og metaller i Tabel 3.1 fordeler sig på 9 lokaliteter. På én af disse lokaliteter er der både konstateret indhold over kortlægningskriterierne for PAH er og metaller. På 75 af de 84 undersøgte lokaliteter er der således ikke konstateret indhold over kortlægningskriterierne for PAH er og metaller Forureningsniveauer i vand Figur 3.8 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under grundvandskvalitetskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i vand udtaget ved potentielle kilder. Figur 3.8 Undersøgte og påviste stofgrupper i vandanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler - over/under grundvandskvalitetskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med autoværksteder. Datagrundlag: 413 analyser (se også bilag 3). 21 / 38

23 De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i vand, er: Olie- og benzinudskillere samt sandfang Nedgravede olie- og kemikalietanke Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. Utætte kloakker Indendørs produktions- og kemikalierum Det ses, at der stort set undersøges lige hyppigt for de 3 stofgrupper totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler ved disse kildetyper, og at de udgør mere end 90 % af vandanalyserne (413 ud af 458 analyser). Det generelle billede er, at der sjældent påvises indhold over grundvandskvalitetskriterierne for især BTEX og chlorerede opløsningsmidler. På tilsvarende måde som for de analyserede stofgrupper i jord er der udregnet en påvisningsprocent for de 3 stofgrupper i vand. Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler fremgår af Tabel 3.2. Tabel 3.2 Påvisningsprocent* i vand over grundvandskvalitetskriterierne. Påvisning i vand Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløsningsmidler Andel over grundvandskvali- 23 % 1 % 4 % tetskriterierne (mellemhøjt + højt forureningsniveau) (34 ud af 147 analyser) (1 ud af 148 analyser (5 ud af 118 analyser) Heraf Andel med højt forureningsni- 50 % 100 % 0 % veau (17 ud af 34 analy- (1 ud af 1 analyse) Ingen analyser ser) Andel med mellemhøjt foru- 50 % 0 % 100 % reningsniveau (17 ud af 34 analy- Ingen analyser (5 ud af 5 analyser) ser) *Påvisningsprocent: Antal gange en stofgrupper er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange en stofgruppe er analyseret (Faktaboks 3). Af Tabel 3.2 fremgår det, at 23 % af analyserne for stofgruppen totalkulbrinter i vand, foretaget ved kilder på autoværksteder er over grundvandskvalitetskriteriet, svarende 22 / 38

24 til 34 ud af 147 analyser. Heraf ligger halvdelen på et forureningsniveau over 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. De tilsvarende tal for påvisningsprocenten for BTEX og chlorerede opløsningsmidler er henholdsvis 1 % og 4 %. For BTEX erne drejer det sig om én enkelt analyse, som overskrider grundvandskvalitetskriteriet ud af de 148 analyserede stofgrupper. Indholdet i denne analyse ligger i det høje forureningsniveau, da grundvandskvalitetskriteriet er overskredet med mere end en faktor 10. For de 4 % af analyserne, som overskrider grundvandskvalitetskriteriet for chlorerede opløsningsmidler, ligger alle analyserne på det mellemste forureningsniveau. Det vil sige, at de ligger under en faktor 10 i forhold til grundvandskvalitetskriteriet. Det drejer sig i alt om 5 vandprøver ud af de 115 analyserede vandprøver for chlorerede opløsningsmidler. Der er foretaget en opgørelse over forureningsniveauet på de lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver, som er analyseret for de 3 stofgrupper (se Figur 3 9). Forureningsniveauet på lokaliteten er det højest registrerede i vand for den pågældende stofgruppe. Figur 3.9 viser således antal lokaliteter med forureningsniveauet lavt, mellemhøjt og højt for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler. Det er de hyppigst undersøgte stofgrupper i vand på autoværksteder, hvor der er fundet indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Figur 3.9 Forureningsniveau (lavt, mellemhøjt og højt) i vand fordelt på lokaliteter. Datagrundlag: 63 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver for totalkulbrinter og BTEX samt 51 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver fra chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3). 23 / 38

25 Der er udtaget vandprøver på 63 lokaliteter, som er analyseret for totalkulbrinter. Her konstateres der i overvejende grad indhold under grundvandskvalitetskriteriet, svarende til 43 af lokaliteterne. På 11 lokaliteter er det på et niveau, der er mere end 10 gange grundvandskvalitetskriterierne for totalkulbrinter. Forurening med chlorerede opløsningsmidler i vand er konstateret på 3 af de 51 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver. På disse 3 lokaliteter ligger indholdet af chlorerede opløsningsmidler på det mellemste forureningsniveau, svarende til mindre end en faktor 10 i forhold til grundvandskvalitetskriteriet. Det højeste niveau ligger på 6 µg/l for de chlorerede opløsningsmidler. Der blev, jf. Tabel 3.2, konstateret overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne for BTEX i en enkelt vandprøve i et niveau på mere end 10 gange kvalitetskriterierne. Det betyder med andre ord, at der på 62 af de 63 lokaliteter, hvor der er udtaget en vandprøve til analyse for BTEX, ikke er konstateret indhold over grundvandskvalitetskriterierne Forureningsniveauer i luft Figur 3.10 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under afdampningskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i luft ved potentielle kilder på lokaliteter med autoværksteder. Der er en vis spredning på de undersøgte kilder. De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i poreluft, er: Utætte kloakker og gulvafløb Smøregrave Indendørs produktions- og kemikalierum Der ses overskridelser af afdampningskriteriet i luft for totalkulbrinter og BTEX ved disse kildetyper. Der ses derimod sjældent overskridelse af afdampningskriteriet for chlorerede opløsningsmidler (se Figur 3.10). 24 / 38

26 Figur 3.10 Undersøgte og påviste stofgrupper i luftanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler - over/under afdampningskriterierne - fordelt på kilder på lokaliteter med autoværksteder. Datagrundlag: 1625 analyser (se også bilag 3). På tilsvarende måde som for de analyserede stofgrupper i jord og vand er der udregnet en påvisningsprocent for disse 3 stofgrupper i luft. Påvisningsprocenterne for de 3 stofgrupper fremgår af Tabel 3.3. Af Tabel 3.3 fremgår det, at 27 % af analyserne for stofgruppen totalkulbrinter i poreluft, foretaget ved kilder på autoværksteder, er over afdampningskriteriet, svarende til 156 ud af de 568 poreluftsanalyser. 24 af disse poreluftsanalyser ligger på et niveau svarende til mere end 100 gange afdampningskriteriet. Der er en højere påvisningsprocent for stofgruppen BTEX, hvor der i 225 ud af 567 poreluftsanalyser konstateres indhold over afdampningskriteriet. Også her ligger hovedparten af alle indhold af BTEX på mindre end en faktor 100 i forhold til afdampningskriterierne. For chlorerede opløsningsmidler ses en påvisningsprocent på 4 %. Kun en enkelt analyse ligger over en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet. 25 / 38

27 Tabel 3.3 *Påvisningsprocent* i luft over afdampningskriteriet. Påvisning i jord Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløsningsmidler Andel over afdampningskri- 27 % 40 % 6 % terierne (mellemhøjt + højt forureningsniveau) (156 ud af 568 analyser) (225 ud af 567 analyser) (28 ud af 490 analyser) Heraf Andel med højt forure- 15 % 6 % 4 % ningsniveau (24 ud af 156 analy- (13 ud af 225 analy- (1 ud af 28 analyser) ser) ser) Andel med mellemhøjt 85 % 94 % 96 % forureningsniveau (132 ud af 156 ana- (212 ud af 225 ana- (27 ud af 28 analy- lyser) lyse) ser) *Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret (Fakta boks 3). Figur 3.11 viser antal lokaliteter med forureningsniveauerne lavt, mellemhøjt og højt for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som er de hyppigst undersøgte stofgrupper i poreluft på lokaliteter med autoværksteder. Forureningsniveauet på lokaliteten er det højest registrerede i luften for den pågældende stofgruppe. For totalkulbrinter ses overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 75 % af lokaliteterne, svarende til 44 lokaliteter. Der ses overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet på ca. 25 % af lokaliteterne, hvor der er foretaget poreluftsanalyser for totalkulbrinter, svarende til 15 af de 59 lokaliteter. For BTEX ses ligeledes overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 75 % af lokaliteterne, men kun overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet på ca. 10 % af lokaliteterne. 26 / 38

28 Figur 3.11 Forureningsniveau (lavt, mellemhøjt og højt) i poreluft fordelt på lokaliteter. Datagrundlag: 59 lokaliteter, hvor der er udtaget poreluftsprøver, der er analyseret for totalkulbrinter og BTEX og 48 lokaliteter, hvor der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3). Erfaringen fra andre undersøgelser har vist, at der er et vist baggrundsniveau for benzen i udeluften, som kan forstyrre billedet af, hvad der reelt stammer fra jordforureningen på lokaliteten. I databasen ligger der i alt 515 analyser af benzen over afdampningskriteriet på tværs af brancher. Heraf ligger 495 af analyserne på det mellemste forureningsniveau, svarende til under en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet. Det vil sige, at det generelle billede på tværs af brancher er, at der i ca. 4 % af alle analyser konstateres indhold af benzen på mere end en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet. For chlorerede opløsningsmidler ses overskridelser af afdampningskriterierne på 22 % af lokaliteterne, svarende til 13 lokaliteter, mens der kun ses overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet på en enkelt af lokaliteterne. 27 / 38

29 4. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER I dette afsnit er der foretaget en opsummering. Der sammenlignes med 2 tidligere udførte erfaringsopsamlinger, og konklusionen på det samlede arbejde beskrives i anbefalingerne til revidering af faktaark, som bl.a. skal anvendes i forbindelse med kortlægning og planlægning af undersøgelser på lokaliteter, hvor der har været autoværksted Opsummering Det samlede datagrundlag for erfaringsopsamlingen på autoværksteder udgøres af: undersøgte lokaliteter med autoværksteder alene eller sammen med andre brancher i regionernes databaser. 110 undersøgte lokaliteter med autoværksted alene uden andre betydende brancher. 85 lokaliteter med autoværksteder alene, undersøgelse foretaget af regionen, med tilhørende afgørelse om V2-kortlægning og veldokumenteret undersøgelsesrapport. Nedenstående data stammer fra disse 85 lokaliteter og indgår i nærværende erfaringsopsamling: o o o o o o 470 undersøgte kilder undersøgelsespunkter udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere målepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde) se afsnit analyserede stofgrupper i jord 458 analyserede stofgrupper i vand analyserede stofgrupper i poreluft Antal lokaliteter og afgørelser Det har været muligt at finde tilstrækkelig mange lokaliteter til denne erfaringsopsamling, i alt 85, hvor autoværksted er eneste branche på lokaliteten, til at sikre et solidt datagrundlag. På disse lokaliteter foreligger der afgørelse om kortlægning samt en veldokumenteret undersøgelse i det indhentede materiale fra regionerne. 2/3 af de 85 lokaliteter med autoværksteder, i alt 57, er kortlagt på V2 efter den indledende undersøgelse. Regionerne vil herefter gennemføre en videre offentlig indsats på 32 af disse kortlagte lokaliteter. På 25 af de V2-kortlagte lokaliteter er der ikke planlagt yderligere offentlig indsats. På 9 lokaliteter vil den offentlige indsats være i forhold til grundvandsrisikoen, mens den resterende indsats hovedsagelig vil blive foretaget på grund af kontaktrisikoen. 28 / 38

30 4.1.2 Kilder og undersøgelsespunkter Det gennemsnitlige antal kilder, som undersøges i de udvalgte undersøgelser, er vist i Tabel 4.1. Af tabellen fremgår, at der gennemsnitligt undersøges en kilde mere på de ejendomme, som kortlægges på V2, i forhold til det totale antal undersøgte lokaliteter. Tabel 4.1 Gennemsnitlige antal kilder på undersøgte lokaliteter med autoværksteder. Undersøgte lokaliteter Autoværksteder alle 85 lokaliteter Autoværksteder V2-kortlagte 57 lokaliteter Kilder undersøgt, gennemsnit Ca. 5 kilder Ca. 6 kilder De hyppigst undersøgte kilder på lokaliteter med autoværksteder er: Udendørs oplag Diffus forurening af overfladejord (ikke egentligt oplag) Utætte kloakker og gulvafløb Indendørs produktions- og kemikalierum (typiske værkstedsaktiviteter) Nedgravede olie- og kemikalietanke Der er i alt undersøgelsespunkter på de 85 undersøgte lokaliteter med autoværksted. På lokaliteter med autoværksted er omfanget af undersøgelsespunkter i undersøgelserne typisk: 1 9 overfladeprøver 1 9 boringer 1 6 samle-poreluft-målepunkter samt 1 udereference. Der er generelt udført mange overfladeprøver, f.eks. er 225 af de 308 undersøgelsespunkter, som er udført ved udendørs oplag, udtaget som overfladeprøver (73 %). Billedet er det samme ved undersøgelse af diffus overfladeforurening, hvor 128 ud af 145 udførte undersøgelsespunkter er overfladeprøver (88 %) Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer Der er i alt foretaget analyser på prøver udtaget i de 3 medier; jord, vand og luft. Totalkulbrinter Erfaringsopsamlingen har vist, at der samlet set oftest konstateres totalkulbrinter. Dette gælder for alle 3 medier. Analyser for totalkulbrinter udføres oftest ved udendørs oplag og diffus forurening af overfladejord ved udtagning af jordprøver - svarende til 2 ud af 3 analyser for totalkulbrinter udført på lokaliteter med autoværksteder. Det er også ved disse kilder, at der 29 / 38

31 konstateres flest analyser, som overskrider kortlægningskriterierne. Der påvises indhold af totalkulbrinter over kortlægningskriterierne på 51 af de 85 undersøgte lokaliteter. Der udtages flest vandprøver ved olie- og benzinudskillere, utætte kloakker, udendørs oplag og nedgravede tanke, som analyseres for totalkulbrinter. For hver fjerde analyse for totalkulbrinter konstateres der indhold over grundvandskvalitetskriterierne heraf halvdelen på et niveau, der er 10 gange mere end kriteriet. Analyserne fordeler sig på 20 af de 63 lokaliteter, hvor der er analyseret for totalkulbrinter i en vandprøve. De kilder, hvor der oftest analyseres for totalkulbrinter i poreluften, er indendørs produktionslokaler og utætte kloakker. I 27 % af analyserne konstateres der overskridelser af afdampningskriterierne for totalkulbrinter, som fordeler sig på 44 af de 59 lokaliteter, hvor der er udtaget poreluftsmålinger. Det vurderes derfor, at det fortsat er vigtigt, at der analyseres for olie i jord, vand og luft på autoværksteder. PAH og metaller Påvisningsprocenten for PAH og metaller i jord er hhv. 1 og 2 %, og der konstateres indhold over kortlægningskriterierne af PAH og/eller metaller i jorden på ca. 10 % af lokaliteterne. Det er ved udendørs oplag og diffus forurening af overfladejord, at der udføres flest analyser for PAH er og metaller. Det er også ved disse kilder, at der konstateres flest analyser, som overskrider kortlægningskriterierne. For PAH er og metaller konstateres der indhold over kortlægningskriterierne i jord på 9 af de i alt 85 undersøgte lokaliteter, hvor der er udtaget jordprøver til analyse på 84 af dem. Disse tal viser, at det kræver mange undersøgelser at finde de 10 % af lokaliteterne, som har indhold af metaller og/eller PAH over kortlægningskriterierne. Det anbefales, derfor, at PAH-analyser ikke medtages i undersøgelserne, og metalanalyser kun medtages, såfremt der er en konkret mistanke om forurening hermed. BTEX Der udtages flest vandprøver ved olie- og benzinudskillere, utætte kloakker, udendørs oplag og nedgravede tanke, som analyseres for BTEX. Ud af de i alt 148 analyser for BTEX, er der kun en enkelt vandanalyse, som viser indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Indholdet ligger på mere end 10 gange grundvandskvalitetskriteriet, og prøven er udtaget ved en olie- og benzinudskiller. 30 / 38

32 De kilder, hvor der udføres flest poreluftsanalyser for BTEX, er utætte kloaker, smøregrave og indendørs produktionslokaler. I 40 % af analyserne konstateres overskridelser af afdampningskriterierne for BTEX, som fordeler sig på 44 af de 59 lokaliteter, hvor der er udtaget poreluftsmålinger. Størstedelen af analyserne med benzen over afdampningskriteriet ligger under en faktor 100 i forhold til kriteriet. Erfaringer viser, at bl.a. benzen, som er en del af BTEX erne, kan forekomme i baggrundsniveauer, der kan stamme fra forskellige kilder såsom trafik, industri mv. med indhold i udeluften på omkring 2-6 µg/m 3, svarende til gange afdampningskriteriet ved en årsmiddelværdi ved en trafikeret vej /8/. Da der på grund af skiftende atmosfærisk tryk (højtryk og lavtryk) forventes at være en vis udveksling mellem udeluften og poreluften i de øverste jordlag, antages baggrundsniveauet for benzen at være på niveau med det, der måles i udeluften. Sammenholdes dette med den forholdsvis lave påvisningsprocent i vandprøverne, bør det på baggrund af en konkret vurdering på lokaliteten overvejes, hvorvidt eller hvornår BTEX skal indgå i undersøgelsesprogrammet for autoværksteder. Chlorerede opløsningsmidler I det samlede datagrundlag for autoværksteder på tværs af lokaliteterne er påvisningsprocenten for chlorerede opløsningsmidler i vand er på 4 % og i poreluften på 6 %. Der er ikke umiddelbart noget mønster i, ved hvilken kilde der udtages vandprøver til analyse for chlorerede opløsningsmidler. Det fordeler sig mellem indendørs produktionslokaler, nedgravede tanke, olie- og benzinudskillere, udendørs oplag og utætte kloakker. I 5 ud af de 118 analyser for chlorerede opløsningsmidler, konstateres der indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Alle disse analyser ligger på mindre end 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. 4 af prøverne er udtaget ved nedgravede tanke, og den sidste er udtaget ved indendørs produktionslokale. Det drejer sig om 3 ud af de 51 lokaliteter, hvor der er udtaget en vandprøve til analyse for chlorerede opløsningsmidler Poreluftsmålingerne, som analyseres for chlorerede opløsningsmidler, udtages oftest ved indendørs produktionslokaler, smøregrave og utætte kloaker og afløb. 28 af de 490 poreluftsmålinger, der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler, viser indhold over afdampningskriterierne. De 28 analyser er udtaget på 13 lokaliteter, hvor der er konstateret indhold i luftprøver over afdampningskriterierne for chlorerede opløsningsmidler. Indholdet i analyserne på 12 af lokaliteterne er i kategorien mellemhøj, svarende til gange afdampningskriteriet. En enkelt analyse ligger på et niveau på mere end 100 gange afdampningskriterierne. 31 / 38

33 Region Sjælland og Region Nordjylland har begge gennemført en erfaringsopsamling på autoværksteder /1/. Begge erfaringsopsamlinger indikerer, at chlorerede opløsningsmidler ikke udgør en stor forureningsrisiko, hvilket understøttes af resultaterne fra databehandlingen i dette projekt. Det vurderes derfor, at det kan undlades at analysere for chlorerede opløsningsmidler, medmindre der er historiske oplysninger om anvendelse eller håndtering af chlorerede opløsningsmidler Anbefaling til revidering af faktaark For alle kilder, som er nævnt i faktaark for autoværksteder, er der i Tabel 4.2 anført, hvor ofte der er påvist forurening i de 3 medier i forhold til, hvor ofte der er undersøgt ved kilderne. Som det fremgår af tabellen, er datagrundlaget for at vurdere de enkelte kildetyper forskelligt. F.eks. er der foretaget analyser gange ved diffus forurening af overfladejord, mens der er udtaget 16 jordprøver ved kilden, udsugning og luftafkast. Påvisningsprocenten i de analyser, som er udført på jordprøver udtaget ved de gennemførte V2-undersøgelser på autoværksteder, ligger mellem 0 og 13 %. Antallet af jordanalyser, der er udført ved de enkelte kildetyper, varierer fra -0 til Tilsvarende er påvisningsprocenten i vandprøver 0-17 %, med et antal analyser pr. kildetype på Påvisningsprocenten i luftprøver er %, men typisk %, med et antal analyser pr. kildetype på Påvisningsprocenten i jordprøverne viser som nævnt ovenfor, at der udtages mange jordprøver, hvor der kun konstateres få indhold over kortlægningskriterierne. I lidt mere end hver tiende analyse konstateres indhold over kortlægningskriterierne. I Figur 3.7 fremgår det dog, at der på 51 ud af 84 autoværksteder, hvor der er udtaget jordprøver, konstateres der indhold af bl.a. totalkulbrinter i jorden over kortlægningskriteriet. Heraf ligger ca. hver tredje på et niveau på mere end 10 gange kortlægningskriteriet. Det tyder således på, at selv om der udtages mange jordprøver, hvor der ikke konstateres indhold over kortlægningskriterierne, er forurening i jord med totalkulbrinter årsag til en vis andel af kortlægninger på V2 på lokaliteter med autoværksteder. 32 / 38

34 Tabel 4.2 Kilder fra faktaark for autoværksteder /7/ samt branchebeskrivelsen /6/. Påvist forurening over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier fordelt på kilder(påvisningsprocent*). Gråt tomt felt er ensbetydende med, at der ingen prøver er udtaget ved kilden. I parentes er angivet, hvor mange analyser det drejer sig om. Autoværksted (85 lok.) Påvisning over Miljøstyrelsens kriterier % (analyser med overskridelse/total analyser) Kilder Jord Vand Luft Diffus forurening af overfladejord 3 % (36/1030) 0 % (0/3) 33 % (1/3) Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer 6 % (8/141) 15 % (4/26) 30 % (6/20) Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 0 % (0/60) 8 % (1/13) 23 % (37/158) Indendørs plads for affedtning af metalemner 0 % (0/3) 50 % (3/6) Indendørs produktionslokaler og kemikalierum 2 % (2/105) 11 % (6/56) 22 % (120/547) Indendørs råvarelager, blanderum, renserum 0 % (0/20) 9 % (1/11) 28 % (29/103) Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer 4 % (6/158) 14 % (10/73) 14 % (3/21) Olie- og benzinudskiller samt sandfang 6 % (8/132) Smøregrave 3 % (1/36) 9 % (8/85) 17 % (1/6) 20 % (11/54) 25 % (53/214) Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 5 % (100/1991) 7 % (5/71) 29 % (30/105) Udendørs værksted for aktivitet 3 % (8/312) Udsugning, luftafkast 13 % (2/16) Utætte kloakker og gulvafløb 10 % (10/99) Vaskeplads 3 % (4/118) 0 % (0/29) 0 % (0/4) 10 % (6/62) 11 % (2/19) 29 % (17/58) 26 % (94/365) 32 % (7/22) *Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange en stofgruppe er analyseret. 33 / 38

35 Ifølge Tabel 4.2 ser det ud til, at uanset typen af kilder er der meget ofte ca % af de udførte poreluftanalyser, som viser indhold over afdampningskriterierne. Det tyder derfor på, at udtagning af poreluftsanalyser vil være forholdsvis effektivt til at påvise forurening ved de fleste af de kilder, der er udpeget på lokaliteter med autoværksteder. Til sammenligning viser Figur 3.11, at det f.eks. for totalkulbrinter og BTEX gælder, at der på 44 af de 51 lokaliteter, hvor der er udtaget poreluftsanalyser, konstateres indhold i poreluften over afdampningskriterierne. I Tabel 4.3 fremgår, hvilke stofgrupper der anbefales undersøgt i faktaarket for autoværkstederne, samt hvilke påviste stofgrupper der er i forbindelse med denne erfaringsopsamling. Tabel 4.3 Anbefaling til undersøgelse af stofgrupper fra branchebeskrivelser/faktaark for autoværksteder. /6, 7/. Påvisningsprocent for de udvalgte stofgrupper over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier (påvisningsprocent*). Et gråt tomt felt i kolonnerne for påvisning betyder, at der ikke er data til at vurdere dette. OBS. I parentes er angivet, på hvor mange lokaliteter stofferne er undersøgt i forhold til, hvor mange lokaliteter der er undersøgt. Autoværksted (85 lok.) Faktaark/ Branchebeskrivelse /6,7/ Påvisning over Miljøstyrelsens kriterier % (OBS Lokaliteter hvor der er påvist indhold over kriteriet/lokaliteter, hvor der er undersøgt) Jord Vand Luft Jord Vand Luft Andre opløsningsmidler X X BTEX X X X 1 % (1/63) Chlorerede opløsningsmidler X X 4 % (3/51) 40 % (44/59) 6 % (13/48) Totalkulbrinter (olieprodukter) X X X 11 % (51/84) PAH er x 1 % (9/84) Metaller X 2 % (9/84) 23 % (20/63) 27 % (44/59) *Påvisningsprocent: Antal analyserede stofgrupper, der indeholder et eller flere enkeltstoffer - som overskrider Miljøstyrelsens kriterier - i forhold til det totale antal analyserede stofgrupper. 34 / 38

36 Det anbefales, at der undersøges for totalkulbrinter og evt. metaller. Der bør undersøges for opløsningsmidler, hvis der er en konkret viden om anvendelse disse. Dette kan være chlorerede opløsningsmidler, glykoler og lignende. Endelig vurderes det ikke relevant at analysere jordprøver for PAH er på lokaliteter med autoværksteder. For de øvrige stofgrupper er datagrundlaget vurderet at være for spinkelt til at kunne foretage en tilsvarende beregning af påvisningsprocenterne. For stoffer, hvor der ikke er angivet påvisningsprocent i Tabel 4.3, er det således ikke muligt at vurdere de anbefalinger, der er i eksisterende faktaark og branchebeskrivelser. Blot kan det konstateres, at analyserne i de respektive medier ikke er de mest brugte i de indledende (V2) undersøgelser på trods af anbefalingerne. Det drejer sig om andre opløsningsmidler i vand og luft samt BTEX i jord. I Tabel 4.4 er det opsummeret, hvorledes kommende V2-undersøgelser kan tilrettelægges ud fra erfaringerne fra nærværende erfaringsopsamlingsprojekt samt de generelle retningslinjer for indledende V2-undersøgelser. Der er udkast til undersøgelsesgrundlag svarende til indledende undersøgelser og ikke nødvendigvis til videregående eller afgrænsende undersøgelser. 35 / 38

37 Tabel 4.4 Forslag til undersøgelsespunkter, prøver og stofgrupper for kilder undersøgt i forbindelse med autoværksteder. Kilde Type af undersøgel- Medie Stofgruppe sespunkt Olie- og benzinudskiller Boringer Jord Vand Totalkulbrinter BTEX Utætte kloaker Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter BTEX Indendørs oplag Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter BTEX Indendørs produktionslokaler og råvarelager Boringer Poreluftsmålinger Vand Luft Totalkulbrinter BTEX Fritstående tanke Boringer Vand Totalkulbrinter Nedgravede tanke Boringer Vand Totalkulbrinter Udendørs oplag Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter (Metaller) Diffus forurening af overfladejord Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter (Metaller) Der er i Tabel 4.4 ikke taget stilling til indendørs plads for affedtning af metalemner og udsugning/luftafkast, da datagrundlaget til vurdering af mulige undersøgelsespunkter ved disse to punktkilder ikke er tilstrækkeligt, jf. Tabel 4.2. Erfaringsopsamlingen giver ikke grundlag for at vurdere anbefalinger til undersøgelse af udendørs værksteder, såsom værkstedsaktiviteter på ubefæstede arealer. Såfremt, der i den historiske redegørelse er konkrete oplysninger herom, bør kilden indgå i undersøgelsesgrundlaget. Derudover er der ikke medtaget smøregrave i Tabel 4.4, da der sjældent konstateres forurening herved. Undersøgelse af smøregrave kan medtages såfremt, der er afløb, synlige revner eller andre tegn på forurening, f.eks. spild. Af tabellen fremgår det, at chlorerede opløsningsmidler ikke indgår som en del af de foreslåede stofgrupper, men de kan som tidligere nævnt medtages, såfremt der er konkrete oplysninger om håndtering af disse stoffer i den historiske redegørelse. 36 / 38

38 Ligeledes er metaller angivet i parentes, da det bør overvejes, om denne stofgruppe skal være en del af undersøgelsesgrundlaget. Dette afhænger bl.a. af regionernes håndtering af rådgivningsintervallet, som ligger mellem kortlægningskriterierne og jordkvalitetskriterierne. På baggrund af ovenstående opsummering og anbefalinger er der foretaget en revidering af faktaark. 37 / 38

39 5. REFERENCER /1/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og -årsager samt branchegennemgang - Arbejdsrapport Maj Rapporten kan rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. /2/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og -årsager samt branchegennemgang - Resumerapport Maj Rapporten kan rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. /3/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2- undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og årsager. Trykkerier. September /4/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2- undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og årsager. Smedeværksteder. September /5/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2- undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og årsager. Plastvirksomheder. September /6/ Branchebeskrivelse for autoværksteder. Teknik og Administration. Nr /7/ Videncenter for Jordforurening. Faktaark for autoværksteder. /8/ Videncenter for Jordforurening. Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme, Teknik og Administration, Nr. 2, /9/ Miljøstyrelsen. Vejledning til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsens via DKjord. November / 38

40 Bilag 1 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser FORUDSÆTNINGER OG DATAGRUNDLAG FOR Autoværksteder Smedeværksteder Trykkerier Plastvirksomheder

41 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING DIGITALE DATA INDDELING AF BRANCHER INDDELING AF STOFFER ØVRIGE ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER RESULTATER PÅ BAGGRUND AF ELEKTRONISK INDHENTEDE DATA BRANCHEGENNEMGANG METODE OG VÆRKTØJER INDDELING I FORURENINGSNIVEAUER DEFINITION PÅ KILDER ØVRIGE ANTAGELSER I FORBINDELSE MED BRANCHEGENNEMGANGEN DATAGRUNDLAG FOR BRANCHEGENNEMGANGEN ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE REFERENCER... 14

42 1 INDLEDNING Dette bilag beskriver en del af de forudsætninger og datagrundlag, der ligger forud for de erfaringsopsamlinger, der er foretaget på de fire brancher; autoværksteder, trykkerier, smedeværksteder og plastvirksomheder. For yderligere oplysninger henvises til projektets arbejdsrapport og resumerapport fra I projektet er der indhentet digitale data fra regionernes databaser (JAR og GeoEnviron) samt data fra afrapporteringen af indledende forureningsundersøgelser udført af regionerne for udvalgte brancher. Dette bilag beskriver metoderne til indsamling og behandling af data samt det endelige datagrundlag, som ligger til grund for denne erfaringsopsamling. Afsnit 2 i dette bilag beskriver indhentning af de digitale data, datagrundlaget samt de metoder og værktøjer, der er anvendt. I Afsnit 3 beskrives kort de resultater, som indhentning af de digitale data har givet samt, hvad det har betydet i forhold til den efterfølgende udvælgelse af brancher, og hvor der blev indhentet afrapporteringer til en mere detaljeret gennemgang. Endvidere beskrives forudsætninger, antagelser mv., der har ført til et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorpå erfaringsopsamlingen er gennemført. 2 DIGITALE DATA Der er indhentet oplysninger om alle lokaliteter i regionernes databaser, hvor der er gennemført en indledende undersøgelse. Der er taget udgangspunkt i de undersøgelser, som er udført af regionerne efter den 1. januar 2007, hvor opgaven overgik til regionerne, da det forventes, at disse er gennemført så ensartet som muligt. Der er indsamlet digitale data til og med 2010, hvor den første del af erfaringsopsamlingen blev gennemført. 2.2 Metode og værktøjer Alle de digitale data er samlet i en projektdatabase, som er bygget op i Access og kan anvendes fremover efter afslutning af dette projekt. Arbejdet med at samle data og opbygningen af databasen er nærmere beskrevet i notatet Behandling af modtagne data af 6. april 2011, som vedlagt i bilag 2 til erfaringsopsamlingen. Efter at alle data er samlet i projektdatabasen ligger der et datagrundlag på lokaliteter, som er nogenlunde ligeligt fordelt på de fem regioner. 2.1 Inddeling af brancher Branchelisterne i regionernes databaser indeholder op til koder. Udtrækkene fra regionerne gav i alt 385 forskellige brancher. Det har derfor været nødvendigt med en gruppering af brancherne for at simplificere og muliggøre sammenligningen. Grupperingen er sket ved hjælp af appendiks 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 fra 2000 Kortlægning af forurenede arealer /7/. I Miljøstyrelsens vejledning ligger der en inddeling af brancherne i 17 forskellige aktivitetstyper, som hver er inddelt i et eller to niveauer. Grupperingen af de 385 forskellige brancher resulterede i alt 63 forskellige branchegrupper, som er taget med i den videre databehandling. Disse fremgår af kodelisten, som ligger i projektdatabasen. Branchen Forbrugeranlæg for olie- og benzinprodukter er som udgangspunkt ikke medtaget i ovenstående gruppering, da det blev vurderet, at denne type også vil være tilknyttet som en aktivitet til en egentlig branche. Figur 2.1 viser de brancher, hvor aktiviteten "Benzin og olie, aktiviteter vedr.", "Benzin og olie, erhvervsmæssig brug af" og "Benzin og olie, erhvervsmæssigt oplag af" er tilknyttet som aktivitet og hyppigheden herfor. Figuren viser dog kun de brancher, hvor førnævnte aktiviteter er tilknyttet mere end én gang for at vise tendensen. Autoreparation er den branche, hvor forbrugeranlæg oftest er tilknyttet som en aktivitet. Det vil sige, at disse lokaliteter indgår i da-

43 tabehandlingen under branchen, autoreparation, og vil dermed ikke behandles dobbelt ved også at medtage aktiviteten, forbrugeranlæg. Figur 2.1 Forbrugeranlæg tilknyttet som aktivitet til en branche I forbindelse med grupperingen har det været nødvendigt at oprette en kategori, Anden branche. Denne har som udgangspunkt indeholdt ikke-forurenende brancher, men der kan have været tilknyttet en forurenende aktivitet eller brancher som ikke kunne grupperes efter Miljøstyrelsens liste /7/ (f.eks. autolakererier). Der blev endvidere oprettet en kategori, Ikke egentlig branche, da dataudtrækkene fra regionerne også indeholder en del anvendelsestyper såsom parcelhus, kontor/erhverv, supermarkeder, rekreative arealer o. lign. Det blev derfor forudsat, at såfremt, der kan have været potentielle kilder tilknyttet hertil, vil de fremgå under aktiviteter. 2.2 Inddeling af stoffer Det har endvidere været nødvendigt med en inddeling af de specifikke stoffer i stofgrupper. Dataudtrækkene fra regionen gav i alt 209 forskellige registreringer af enkeltkomponenter. Disse er inddelt i 12 stofgrupper: Andre opløsningsmidler Cyanider Phenoler Arsen Olie (total kulbrinter) Tungmetaller BTEX PAH'er Andet Chlorerede opløsningsmidler Pesticider Fordelingen af enkeltkomponenterne i ovenstående stofgrupper er indbygget som en kodeliste i projektdatabasen. 2.3 Øvrige antagelser og forudsætninger De digitale data anvendes bl.a. til vurdering af, hvilken afgørelse den indledende undersøgelse førte til (kortlagt eller udgået af kortlægning). Det blev vurderet, at ved at trække data med afgørelser (sagsforløb/-trin) ud, som er truffet inden 100 dage efter afslutningen af undersøgelsen, vil der være stor sandsynlighed for, at afgørelsen er afgjort på grund af den gennemførte undersøgelse.

44 Dette har medført, at der i alt kunne trækkes digitale data ud vedrørende ca lokaliteter, hvor der var truffet en afgørelse om kortlægning inden for 100 dage efter afslutning af regionens undersøgelse. Der er foretaget en mindre analyse af, hvilke former for undersøgelser, der indgår i de undersøgelser af lokaliteter, hvor der er trukket digitale data vedrørende den afsluttende afgørelse. Dette er foretaget på de data fra regionernes database, hvor det tydeligt fremgår, hvilken type undersøgelse, som regionen har gennemført. Denne oplysning er kun mulig at trække fra de regioner, som har leveret data fra JAR. Analysen viste, at ca. halvdelen af dataene stammer fra regionernes boligundersøgelser (1-års undersøgelser). 2.4 Resultater på baggrund af elektronisk indhentede data De indhentede digitale data giver indikationer på, hvilke afgørelser, der træffes i regionerne på baggrund af de gennemførte indledende undersøgelser. Denne erfaringsopsamling har inddelt afgørelserne i varsling af kortlægning på V2 og endelig kortlægning på V2, udgået af kortlægningen og øvrige afgørelser (bl.a. kortlægninger på V1 og justeringer af kortlægninger). Figur 2.2 viser fordelingen af afgørelser på de lokaliteter, der er udtrukket på baggrund af beskrivelsen i afsnit 2.3. Figuren viser, at ud fra regionernes digitale data, er der en tendens til, at ca. halvdelen af lokaliteterne udgår af kortlægning i henhold til jordforureningsloven efter gennemførelse af en indledende forureningsundersøgelse. Figur 2.2 Fordelingen af de afgørelser truffet på baggrund af regionernes indledende undersøgelser fra Det har i forbindelse med bearbejdning af de digitale data været et ønske om at opnå et billede af, hvorvidt lokaliteter med visse brancher har større tendens til at blive kortlagt på V2. Denne analyse er gennemført for de brancher, hvor der er foretaget mere end 25 undersøgelser for at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag. I Figur 2.3 er vist, hvorvidt en lokalitet med den pågældende branche udgår af kortlægningen eller kortlægges som forurenet på V2.

45 Figur 2.3 Procentvis fordeling af kortlagte lokaliteter og lokaliteter, der er udtaget af kortlægningen, opgjort for brancher, som indgår i mere end 25 undersøgelser. Branchen forekommer alene eller sammen med andre brancher i undersøgelsen. Datagrundlaget udgøres af de undersøgelser, hvor der er truffet en afgørelse på lokaliteterne Figur 2.3 viser fordelingen lokaliteter der kortlægges og lokaliteter der udtages af kortlægning, for de lokaliteter, hvor de enkelte brancher har været på. Figuren viser de faktiske forhold, hvor der ofte er flere brancher på en lokalitet. En analyse af de data, der er indsamlet i projektdatabasen viser, at ca. hver tredje benzin- og oliedepot forekommer som eneste branche og ca. hvert femte autoværksted forekommer som eneste branche på den undersøgte lokalitet. I den anden ende ligger en branche som f.eks. smedeværksteder. Det skal dog bemærkes, at branchebetegnelsen for samme virksomhed kan figurer forskelligt i regionernes databaser, f.eks. hvornår er der tale om et stort smedeværksted og hvornår karakteriseres en virksomhed som et maskinværksted. I gennemsnit forekommer en specifik branche, som eneste branche på en lokalitet i forbindelse med ca. hver fjerde undersøgelse. Til vurdering af, hvorvidt det er muligt at sige noget som kortlægningshyppigheden på de undersøgte brancher til trods for at de ikke er eneste branche på en lokalitet, er der foretaget en analyse af kortlægningshyppigheden på de lokaliteter, hvor der kun har været én branche. Resultatet heraf er, at en branche som f.eks. autoværksteder viser en tendens til kortlægning uanset om det er eneste branche eller en af flere brancher. Det samme gælder for benzin- og oliedepoter, industrilakering og renserier. For brancherne jern- og metalskrot, trykkerier og trævareindustri er tendensen mht. afgørelse om kortlægning ikke entydig på de lokaliteter, hvor de forekommer som eneste branche og hvor de forekommer sammen med flere brancher. Det kan tyde på, at på de lokaliteter, hvor der også er andre brancher på lokaliteterne, kan afgørelserne efter en indledende undersøgelse i højere grad være styret af de øvrige brancher på lokaliteten.

46 De indsamlede digitale data viser, at det er sandsynligt, at der oftest konstateres olie, tungmetaller, benzin, PAH er, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som udgør kortlægningsgrundlaget for de V2-kortlagte lokaliteter efter regionernes indledende undersøgelser. 3 BRANCHEGENNEMGANG Der er i dette projekt udvalgt fire brancher, hvor der på baggrund af de digitale data blev vurderet, at der skulle gennemføres en mere tilbundsgående erfaringsopsamling. Det drejer sig om nedenstående brancher, hvor det kort er angivet baggrunden for at de blev udvalgt. Autoværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlægningshyppighed og årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med autoværksteder kortlagt på V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med autoværksteds-virksomhed og dermed er et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling. Trykkerier er en branche, der er kortlagt og undersøgt ud fra forskellige kriterier, som sandsynligvis har varieret gennem tiden og været forskellig i de tidligere amter og nuværende regioner. Trykkeribranchen er bl.a. kendetegnet ved, at der er flere former for trykkerityper, som hver har anvendt forskellige processer. Der er nogle trykkerity-per, som har haft mere forurenende aktiviteter end andre. Det kan f.eks. være højtryk, hvor der bl.a. fremstilles blytypesats til bogtryk, eller dybtryk, hvor der anvendes toluen og chlorerede opløsningsmidler som fortynder og til rengøring af valser. Smedeværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlægningshyppighed og årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med smedeværk-steder og dermed er et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling. Plastvirksomheder: Der har været et generelt ønske om at få mere information om denne branche. 3.1 Metode og værktøjer Kriterierne for at undersøgelserne kunne anvendes i erfaringsopsamlingerne har været: Indledende forureningsundersøgelser, som er udført i perioden For brancherne smedeværksteder og trykkerier er der også medtaget indledende forureningsundersøgelser, som er udført i perioden Alle regioner skal så vidt muligt have undersøgt branchen i perioden Èn branche pr. undersøgelse øvrige brancher skal være ubetydelige i forhold til forurening (f.eks. VVS-installatør) Der skal være taget stilling til offentlig indsats på de V2-kortlagte lokaliteter Der skal foreligge oplysninger om undersøgte forureningskilder, medier, undersøgte og konstaterede stoffer Ved gennemgang af undersøgelsesrapporter/afgørelser er der foretaget en systematisk opsamling af data i projektdatabasen, der gør det muligt at sammenstille resultaterne ved den efterfølgende bearbejdning. Intentionen har været at benytte en simpel formular med felter, svarende til de oplysninger, der skulle anvendes i forbindelse med den efterfølgende bearbejdning. Felterne har i videst mulig omfang været afkrydsningsfelter og valglister, så det er muligt at foretage en så ensartet sammenlig-

47 ning som muligt. Derudover er alle de indtastede oplysninger fra den detaljerede gennemgang blevet kombineret med de digitale udtræk fra regionernes database. Ved gennemgangen af rapporterne og de fremsendte afgørelser har der især været fokus på: Kortlægningsstatus efter undersøgelserne. Tildelt offentlig indsats (grundvand/arealanvendelse) eller ej på de lokaliteter, som kortlægges i henhold til jordforureningsloven. Grundlag for undersøgelsen (grundvand og/eller bolig) Driftsperiode og størrelse samt trykkeritype for trykkerierne Undersøgte forureningskilder. Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.). Udtagne prøver (jord, vand, poreluft). Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløsningsmidler, tungmetaller mv.). Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. 3.2 Inddeling i forureningsniveauer Der er indtastet koncentrationer for de enkeltstoffer, hvor analyser overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for jord, vand og luft. Ud fra disse overskridelser af enkeltkomponenterne, er de tilhørende stofgrupper kategoriseret som et lavt, mellem og højt forureningsniveau Tabel 3.1. Det er dén enkeltkomponent med den højeste overskridelse, der er afgørende for fordelingen af stofgruppen inden for de 3 niveauer. Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt og et mellem forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen, BTEX, blive angivet som højt. Tabel 3.1 Forureningsniveauer for stofgrupper Lav Mellem Høj Jord Stofgruppe < kortlægningskriteriet Kortlægningskriteriet < stofgruppe < 10 x kortlægningskriteriet Stofgruppe > 10 x kortlægningskriteriet Vand Stofgruppe < grundvandskvalitetskriteriet Grundvandskvalitetskriteriet < stofgruppe < 10 x grundvandskvalitetskriteriet Stofgruppe > 10 x grundvandskvalitetskriteriet Luft Stofgruppe < afdampningskriteriet Afdampningskvalitetskriteriet < stofgruppe < 100 x afdampningskvalitetskriteriet Stofgruppe > 100 x afdampningskvalitetskriteriet Med kortlægningskriteriet forstås følgende: Stoffer uden afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet Stoffer med afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet 3.3 Definition på kilder I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er kilder valgt ud fra en nyoprettet kodeliste, der er bygget op omkring de typiske kilder, der ifølge branchevejledninger og fakta ark findes på de fire udvalgte brancher. Dette har ført til en samlet kodeliste på følgende kilder, som er anvendt i forbindelse med gennemgangen af alle fire brancher: Afdrypningsplads for metalemner, -spåner og støv Afdrypningsplads i forbindelse med undervognsbehandling Diffus forurening af overfladejord

48 Esse Fritstående olie- og kemikalietanke Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. Indendørs plads for affedtning Indendørs produktions- og kemikalierum Indendørs råvarelager o.lign. Nedgravede olie- og kemikalietanke Olie- og benzinudskiller samt sandfang Områder, hvor der er foregå udendørs sandblæsning Slibepladser Smøregrave Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. Udendørs plads for affedtning Udendørs værksted for aktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafløb Vaskeplads 3.4 Øvrige antagelser i forbindelse med branchegennemgangen I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der foretaget følgende antagelser og forudsætninger: Miljøstyrelsens kvalitetskriterier gælder for prøver, der er analyseret efter Reflab-metoden, hvor kulbrintefraktionerne er inddelt i fire intervaller. Denne metode er dog ikke anvendt i alle undersøgelserne, hvor der i stedet er analyseret efter VKI-metoden. Hvis der er analyseret efter VKI-metoden, er det besluttet, kun at indsætte overskridelser for den lette kulbrintefraktion C 5 -C 10 og for total kulbrinter. Der ses her bort fra at kriteriet gælder fra C 6 og der er analyseret fra C 5. For PAH erne indtastes som udgangspunkt kun data for enkeltkomponenten benz(a)pyren og total PAH. Der indtastes resultatet af den indledende undersøgelse efter nuværende forhold og ikke fremtidige forhold For vandprøver indsættes dybden som toppen af filterniveauet og i bemærkningsfeltet indsættes selve filterniveauet. Der oprettes ikke et undersøgelsespunkt for hver poreluftsmåling. I stedet samles poreluftsmålepunkterne i ét undersøgelsespunkt benævnt samle poreluftsmålepunkt såfremt det er samme kilde, de er udført ved. De enkelte poreluftsmålinger repræsenteres herefter ved hver deres prøve under undersøgelsespunktet. Der indtastes kun de kilder, der er undersøgt. I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der sket en frasortering blandt andet på grund af: Ikke fyldestgørende undersøgelser Ikke undersøgt (kun historisk notat) Uklar eller manglende afgørelser 3.5 Datagrundlag for branchegennemgangen Tabel 3.2 viser antallet af lokaliteter fra regionernes databaser, hvor der har været enten autoværksted, trykkeri, plastvirksomhed eller smedeværksted svarende til de kriterier, der er beskrevet i afsnit 2. Af tabellen fremgå også, hvor mange lokaliteter med kun én branche, som er medtaget i

49 den efterfølgende branchegennemgang. For at opnå et tilstrækkelig datagrundlag for lokaliteter med én branche er der suppleret med undersøgelser frem til 2014.

50 Tabel 3.2 Antal mulige lokaliteter og antal udvalgte lokaliteter, som er gennemgået Lokaliteter i regionernes database i 2010 Lokaliteter med én branche, som indgår i branchegennemgangen i 2014 Autoværksteder Trykkerier Plastvirksomheder 32 3* Smedeværksteder *På grund af det dårlige datagrundlag er der medtaget lokaliteter, hvor der er andre brancher end plastvirksomheder Det samlede datagrundlag udgøres af følgende indtastninger 281 rapporter (indledende undersøgelse på en lokalitet) kilder (esse, vaskeplads, smøregrave osv.) undersøgelsespunkter (overfladeprøver, boringer, poreluftsmålinger) prøver (jord, vand, luft) analyserede stofgrupper (chlorerede opløsningsmider, totalkulbrinter mv., som der er analyseret for) 1784 analyserede stofgrupper, hvor et eller flere enkeltstoffer overskrider kortlægningskriterierne for jord, grundvandskvalitetskriterierne eller afdampningskriterierne Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 3.1. Figur 3.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter 4 ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE I Tabel 4.1 er vist en oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden Region Sjælland og Region Nordjylland har begge haft fokus på autoværksteder. Begge erfaringsopsamlinger omhandlende autoværksteder peger på, at chlorerede opløsningsmidler ikke udgør en stor forureningsrisiko.

51 Tabel 4.1 Oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden Region Brancher/aktivitet Grundlag for erfaringsopsamlingen Reference Hovedstaden Olietanke 30 undersøgelser Fejl! Henvisningskilde ikke fundet./, /1/ Sjælland Autoværksteder 48 undersøgelser /2/ Syddanmark Ingen - - Midtjylland Smedeværksteder 31 undersøgelser /3/, /4/ Nordjylland Autoværksteder 14 undersøgelser /5/, /6/ Region Hovedstaden har foretaget et studie af lokaliteter med olietanke, hvor der kun har været én aktivitet på lokaliteten. Studiet viser, at der i under 25 % af tilfældene konstateres forurening ved olietanke. Region Midtjylland har set nærmere på smedeværksteder. Af de 31 undersøgte smedeværksteder er der kun påvist en udbredt forurening på 1 lokalitet. På 3 lokaliteter er det et enkelt sted, hvor der er påvist kraftig forurening. Undersøgelserne har vist en kortlægningsgrad på 13 %. Regionen har også vurderet at driftsperioden ikke har noget at sige.

52 5 REFERENCER /1/ Region Hovedstaden Indlæg på VJ møde 31. august Skal olietanke prioriteres? Mette Dahl, Region Hovedstaden. /1/ Region Hovedstaden. Indlæg på ATV Jord og Grundvands møde 4. november V1 i praksis, Mette Dahl Region Hovedstaden. /2/ Region Sjælland Notat: Erfaringsopsamling på forureningsfund i grundvand og indeklima ved autoværksteder. 11. oktober /3/ Region Midtjylland. Indlæg på VJ møde 31. august Landsbysmedje Steffen Lauridsen, Region Midtjylland. /4/ Region Midtjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling smedjer. fremsendt af Region Midtjylland 25. marts /5/ Region Nordjylland. Indlæg på VJ møde 31. august Erfaringsopsamling - klorerede opløsningsmidler på autoværksteder, Jesper Bach Simensen, Region Nordjylland. /6/ Region Nordjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling på autoværksteder. fremsendt Jesper Simensen, Region Nordjylland. fremsendt 11.marts /7/ Vejledning nr. 8, Kortlægning af forurenede arealer, Miljøstyrelsen 2000

53 Bilag 2 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser BEHANDLING AF DIGITALE DATA FOR Autoværksteder Smedeværksteder Trykkerier Plastvirksomheder

54 Notat Sag Projekt Emne Jordforurening erfaringsopsamling Kortlægningshyppighed på brancher Behandling af modtagne data Fordeling: Data er leveret fra de fem regioner som vist i Tabel 1 og skal anvendes til 1. En analyse af hyppigheden af kortlægning på V2 niveau for de forskellige brancher. 2. En analyse af hvilke stoffer som giver anledning til kortlægning på V2 niveau. Behandlingen af data for klargøring til analyse er defineret, så en senere levering af opdaterede data med samme struktur, relativt hurtigt vil kunne gøres klar til analyse. Dette er der blevet brug for, idet der sidst i april 2011 er modtaget nye data fra de regioner der anvender JAR, se Tabel 1. Notatets tabeller er efter den nye leverance opdateret, så der er mulighed for at se i hvilket omfang der er kommet nye oplysninger.

55 Tabel 1. Modtagne data. Dato Leverandør Filnavne Behandling Version 1 Version Region Syddanmarks rapportserver Lokaliteter med V2- undersøgelse.xls Kopi til input mappe og omdøbt Fjerne overflødige rækker og kolonner Region Nordjylland via Hitrate_RN_ xls Kopi til input mappe og omdøbt Omdøbe kolonnenavne til match med leverance fra Region Syddanmark Region Midtjylland Hitrate_RM_ xls Kopi til input mappe og omdøbt Ingen ændringer Region Hovedsta- Dataudtræk_RH_ xls Kopiere til input mappe 2011 den Kodelister_RH_ xls Fjerne overflødige rækker (v. Sandra Roost) Region Sjælland Dataudtræk_RS_ xls Kopiere til input mappe 2011 (v. Sandra Roost) Kodelister_RS_ xls Fjerne overflødige rækker Region Syddan- Lokaliteter med V2- Kopiere til input mappe 2011 marks rapportser- undersøgelse.xls Fjerne overflødige rækker og ver kolonner Region Nordjylland RN_Udtræk til hitratepro- Kopiere til input mappe 2011 via jekt_ xls Omdøbe kolonnenavne til match med leverance fra Region Syddanmark Region Midtjylland hitra- Kopiere til input mappe 2011 te_rm_drift_ xls Ingen ændringer Data er leveret i to formater defineret til dette formål fra to forskellige systemer som vist i Tabel 2. Tabel 2. Systemer som leverer data til opgaven. System Region GeoEnviron Hovedstaden, Sjælland JAR Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland Leverancernes datastruktur fremgår af Figur 1 og Figur 2 for materiale fra hhv. GeoEnviron og JAR. Figurerne viser strukturen som E-R diagrammer (Entity- Relationship diagram). I den valgte visning er der en direkte sammenhæng mellem entiteter (kasser) og tabeller samt mellem attributter (ovaler) og kolonner. Relationer vises med det rombeformede symbol.

56 Figur 1. E-R diagram for data modtaget fra regioner som anvender GeoEnviron. Bemærk, at brancher og aktiviteter er i samme relation, men at der ikke er en entydig relation mel- lem brancher og stoffer.

57 Figur 2. E-R diagram for materiale leveret fra regioner der anvender JAR. Bemærk, at der ikke kan udledes en entydig relation mellem brancher og aktiviteter og mellem brancher og stoffer. På grundlag af strukturen af de modtagne data, gælder (bl.a.) følgende udsagn for de sammenhænge der kan uddrages. 1. I materialet fra JAR kan det ikke skelnes hvilke aktiviteter der relaterer til hvilke brancher. 2. Der findes ikke en entydig relation mellem brancher og stoffer. Første udfordring i behandlingen af data, har været at bringe dem på samme form. Formålet er at samle alle oplysninger fra de forskellige kilder i én database med en struktur, der understøtter gennemførelsen af ønskede analyser. Nogle af de problemer der er identificeret og løst er følgende. 1. Dubletter på lokaliteter er fjernet. Eksistensen af dubletter kan skyldes måden hvorpå data er udtrukket fra kilden. 2. Da aktivitet og branche er adskilt i JAR er samme struktur nødvendig i slutproduktet på trods af at disse oplysninger er koblet i materialet fra GeoEnviron. 3. Datoer mangler i flere tilfælde a. Sagstrin: Start dato mangler generelt i JAR data b. Branche: Foreligger i JAR data som et tekstfelt ofte med et årstal. Årstal oversættes til 1. januar i året. Alle andre tekster er forkastet.

58 4. Adskillelse af semikolon separerede oplysninger i data fra JAR har været tidskrævende pga. fravær af oplysninger og dermed en lidt varierende struktur. Den endelige struktur af de samlede data fremgår af Figur 3 Figur 3. Struktur af de samlede data.

59 Antallet af poster i de samlede data opgjort for de enkelte tabeller og regioner er vist i Tabel 3. Tabellen viser bl.a. at der kun er oplysninger om stoffer på en mindre del af lokaliteterne, dette skyldtes et problem i den første leverance, og er som det fremgår løst i 2. leverance. Tabel 3. Antallet af poster i tabellerne med samlede data. En tabel pr. række. Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total Tabel\Ver Aktivitet Branche Lokalitet Projektfase Sagstrin Stof Med fokus på stof og branche kan der opgøres følgende for lokaliteterne. Bemærkning Antal Ver. 1 Ver. 2 Lokaliteter unikke på lokalitetsnummer Lokaliteter med oplysninger om branche Lokaliteter med oplysninger om mere end én branche Lokaliteter med oplysninger om stof Lokaliteter med oplysninger om mere end ét stof Etablering af grupper for stof En analyse af tabellen Stof viser, at der er i de forskellige datakilder ikke er anvendt en ensartet systematik for stoffernes navn og kode. En optælling på de forskellige kombinationer giver følgende resultat. Opgørelse Antal Ver. 1 Ver. 2 Antal forskellige stofnavne Antal forskellige stofkoder Antal forskellige kombinationer af stofnavn og stofkode Som eksempel optræder følgende forskellige kombinationer. Stofnavn Stofkode Chloroform Chloroform 29 Chloroform / trichlormethan 29

60 Derfor er der lavet en gennemgang af stoffernes navne som de optræder i mate- rialet, og etableret en relation som oversætter de forskellige betegnelser til en fælles gruppering af stofferne i følgende 19 grupper. Stofgruppe Alifatiske kulbrint. Almen grundvandskemi Andet Andre opløsningsmidler Benzin BTEX Chlorerede opløsningsmidler Cyanider EJ GRUPPERET Gas Stofgruppe Ikke oplyst Lossepladsperkolat Metaller MTBE Olie PAH'er Pesticider Phenoler Phtalater Stofgruppen EJ GRUPPERET er etableret som en sikkerhedsventil for fremtidige opdateringer. Dette skal sikre, at stofnavne der endnu ikke er etableret en rela- tion for opdages i databehandlingen. I databasen med samlede data er grupperingen af stofferne etableret med tabel- lerne vist i Figur 4. Figur 4. Struktur af kodelister for stof. Indholdet af kolonnen Stofnavn er som den optræ- der i kildematerialet.

61 Etablering af kodelister for brancher Problematikken for brancher svarer til hvad der ses for stoffer. En optælling på de forskellige kombinationer giver følgende resultat. Opgørelse Antal Ver. 1 Ver. 2 Antal forskellige branchenavne Antal forskellige branchekoder Antal forskellige kombinationer af branchenavn og branchekode Ovenstående optællinger omfatter også tomme felter. Som et eksempel optræder følgende forskellige kombinationer. Branchenavn Branchekode Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og jordarbejdsentreprenø Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og jordarbejdsentreprenører) Bygge- og anlægsvirksomhed 45 Bygge- og anlægsvirksomhed Ved en gennemgang af brancherne er der etableret en relation mellem det branchenavn der er anvendt i materialet fra regionerne og en definition af brancher på 3 forskellige niveauer. Niveau 1 omfatter 18 forskellige brancher. Niveau 2 omfatter 42 forskellige brancher og niveau 3 omfatter 13 forskellige brancher. Det er ikke alle branchenavne der er defineret på alle niveauer. Af pladshensyn vises de 3 niveauer ikke her. I databasen er systemet med de 3 niveauer etableret som vist i Figur 5.

62 Figur 5. Struktur af kodelister for branche.

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt 8, undersøgelser og indeklima Hvorfor er det vigtigt med grundige undersøgelser inden 8 tilladelser til nybyggeri for at kunne sikre indeklimaet: Afklare

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen. Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team Frivillig Ansvarlig: Lotte M. Petersen. Sidst revideret den 22. februar 2013 af Lotte M. Petersen.

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Jordforureningers påvirkning af overfladevand Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg S!A!A R D!A! A! A!A 713-157-V1!A! A 713-0222 713-0107 P-Vest 713-0097 P-Nord 713-2 P-Syd 713-1 751-7244 751-5971-V1

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

Risikovurdering. Definition

Risikovurdering. Definition Risikovurderinger Definition Risikovurdering En risikovurdering er en vurdering af de miljø-og sundhedsmæssige konsekvenser af en forurening. Tager udgangspunkt i konkrete situationer og bygger på oplysninger

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Den 16-07-2013, kl. 08:58 Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord.

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE Paradisvejen 2, Virklund, 8600 Silkeborg Rekvirent: Silkeborg Kommune Dato: 29. marts 2016 DMR-sagsnr.: 2016-0269 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013

Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 Checkliste til opdatering af JAR Opdateret den 8. februar 2013 - Af checklisten fremgår, hvad der skal være udfyldt i JAR. Lokalitetslaget - Stamdata Journalnummer Lokalitetsnavn Hovedsagsbehandler Øvrige

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Bilag 7: Skabelon til afrapportering V2 undersøgelse

Bilag 7: Skabelon til afrapportering V2 undersøgelse Kontraktbilag 3 Opgavebeskrivelse Bilag 7 Skabelon til afrapportering V2 undersøgelse Bilag 7: Skabelon til afrapportering V2 undersøgelse Læsevejledning Skabelonens omfang indikerer hvad regionen forventer

Læs mere

Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder

Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder Hans Chr. Loer Linderoth & Ole Frimodt Orbicon A/S Miljøprojekt Nr. 1263 2009 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Benchlearning V2-kriterier

Benchlearning V2-kriterier Benchlearning V2-kriterier Indledende undersøgelser Udarbejde af Katrine Eldrup Sadowski, Region Sjælland Rie Refslund, Region Sjælland Helle Møller, Region Hovedstaden Dorte Svanberg Jakobsen, Region

Læs mere

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg ANBEFALET Aalborg Kommune Boulevarden 13 9000 Aalborg Undersøgelse udført af Oliebranchens Miljøpulje En del af ejendommen og vejarealet ud for ejendommen påtænkes kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

Vurdering af nye stoffer. i forhold til jordforureninger

Vurdering af nye stoffer. i forhold til jordforureninger Vurdering af nye stoffer i forhold til jordforureninger Indlæggets forfatter: Katrine Smith AC-tekniker i enheden Jord og Affald i Miljøstyrelsen Civilingeniør Email: kasmi@mst.dk Indhold Tilblivelsen

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse]

[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] [XXX] Dato Sagsbehandler J.nr. 2012 saril [xxxxxx-xxxx] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] Den 3. januar 2011 meddelte Frederikssund Kommune påbud om undersøgelser af olieforureningen

Læs mere

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4 ABERDEEN ASSET MANAGEMENT DENMARK A/S Vurdering af behov for miljøteknisk undersøgelse før anvendelse af eksisterende bygninger til privatskole ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse.

Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse. Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse. Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Per Novrup, Region Midtjylland Børge Hvidberg, Region Midtjylland 9.

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

MUSICON FORURENINGSUNDERSØGELSE

MUSICON FORURENINGSUNDERSØGELSE Roskilde Kommune MUSICON FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Roskilde Kommune MUSICON FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON 2 Endelig 12.11.2008 CaK/LST TBJ HaB 1 Version 2 29.10.2008 CaK/LST TBJ HaB Udgave

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0010 Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 Miljøstyrelsens afgørelse om påbud om forureningsundersøgelse på [ ], matr. nr. [ ] De har

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Tilbud og afregningsgrundlag. EU-Udbud af indledende undersøgelser 2015/S

Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Tilbud og afregningsgrundlag. EU-Udbud af indledende undersøgelser 2015/S Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Tilbud og afregningsgrundlag (TAG) EU-Udbud af indledende undersøgelser 2015/S 041-070201 Marts 2015 TILBUD OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) UDGIVET AF KONTORET FOR

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Den 16-02-2016, kl. 11:38 Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord.

Læs mere

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Landemærket 10 1119 København K. Virksomheder J.nr. MST-1279-00168 Ref. sidpe/subjo Den 27.

Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Landemærket 10 1119 København K. Virksomheder J.nr. MST-1279-00168 Ref. sidpe/subjo Den 27. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Landemærket 10 1119 København K Virksomheder J.nr. MST-1279-00168 Ref. sidpe/subjo Den 27. juni 2014 Afgørelse om ikke at meddele påbud om oprensning eller monitering

Læs mere

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I 15.

Læs mere

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation ATV-Vintermøde den 9. marts 2010 Jord, tal og.. kommunikation Præsentation Titel Indledende forureningsundersøgelser i større parcelhusområde med særligt fokus på kommunikation med de berørte borger og

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i

Læs mere

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174 HISTORISK REDEGØRELSE Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174 Udført af: Carl Bro as Forfatter: SBM For Århus Amt Dato: Marts 2006 Århus Amt: Lokalitetsnr.733-0174, Hornbjergvej

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL DISPOSITION Udfordringen Indeklimamålinger, metoder og muligheder Resultater fra cases med GC-scan Konklusion Fremtiden? INDEKLIMAMÅLINGER

Læs mere

Jordforurening status 2012. - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug

Jordforurening status 2012. - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug Jordforurening status 2012 - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug September 2012 NOTAT Indhold Baggrund...3 Den fremtidige offentlige indsats...4 Forventet antal kortlægninger i fremtiden...4 Undersøgelses-

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Lovgivning indeklima i boliger

Lovgivning indeklima i boliger Prioriteringsniveauer og deres anvendelse ATV Vingstedmøde Workshop Indeklima 8. Marts 2011 Børge Hvidberg www.regionmidtjylland.dk Lovgivning indeklima i boliger Lidt kompliceret Kommune: Region: Kommune:

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Uden for fyrrummet blev der observeret to udluftningsrør i en lyskasse, samt et nærtliggende mindre delareal med retableret asfaltbelægning.

Uden for fyrrummet blev der observeret to udluftningsrør i en lyskasse, samt et nærtliggende mindre delareal med retableret asfaltbelægning. NOTAT Projekt Snejbjerg Skole. Forureningsundersøgelse ved fyringsolieanlæg Kunde Herning Kommune Notat nr. 1 Dato 20150508 Til Fra Lars Rathje Snejbjerg Skole. Skolesvinget 1, 7400 Herning Forureningsundersøgelse

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Jordforureningsattest Danmarks Miljøportal er under ombygning. Indholdet i denne attest er derfor ikke opdateret siden 28. december 2012. Danmarks Miljøportal anbefaler derfor at regionen og kommunen kontaktes

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015. Center for Regional Udvikling Enhed for Jordforurening Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015.

Læs mere

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012 Adresse: Matr. nr.: Lyneborggade 21-33, 2300 København S (tidligere benævnt Holmbladsgade 70, udstykningsområde 3) 633 Sundbyøster, København DGE-sag: Udarbejdet af: S-0704174/6 Rasmus Nellemann Nielsen,

Læs mere

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 hvad, hvorfor og hvordan JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 Forurenings typer: Tungmetaller. Kulbrinter. Chloredeforbindelser Gifte(pesticider). Mekanisk(byggeaffald mv.) JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 2 Gældende

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V2-vand og bolig

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V2-vand og bolig Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team V2-vand og bolig Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Sidst revideret den 24.09.2015 Opdatering af eksisterende

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser?

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Hvad omfatter en basistilstandsrapport, og adskiller den tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Kontorleder, cand. scient. Astrid Zeuthen Jeppesen NIRAS A/S asje@niras.dk

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Problemstillingen set i helikopterperspektiv Problemstillingen set i helikopterperspektiv kommende udfordringer Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nu har vi udviklet et koncept for opsporing og undersøgelse,

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6 Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Miljøprojekt nr. 1573, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009. Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009. Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19 ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009 Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19 Holmbladsgade 70, matr. nr. 633 Sundbyøster, København

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere