Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen"

Transkript

1 Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: /2006

2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING REGLER PÅ OMRÅDET FORMÅL MED BRANDVENTILATION TYPER AF BRANDVENTILATION NATURLIG (TERMISK) BRANDVENTILATION MEKANISK BRANDVENTILATION OVERSIGT OVER KRAV TIL BRANDVENTILATIONSANLÆGGET BRANDGARDINER (RØGSKÆRME) LEMPELIGERE KRAV TIL BÆRENDE KONSTRUKTIONER PGA. BRANDVENTILATION AKTIVERING AF BRANDVENTILATIONSÅBNINGERNE ALARM TIL REDNINGSBEREDSKABET AUTOMATISK BRANDALARMANLÆG (ABA-ANLÆG) AERODYNAMISK FRIE ÅBNINGSAREALER (A A ) ÅBNINGSAREAL FOR BRANDVENTILATIONSÅBNINGERNE PLACERING AF BRANDVENTILATIONSÅBNINGERNE NEDHÆNGTE LOFTER, HØJE BJÆLKER I RUMMET ELLER LIGNENDE ERSTATNINGSLUFT AKTIVERING ÅBNINGSAREAL PLACERING SPRINKLING OG BRANDVENTILATION UDFØRELSE AF BRANDVENTILATIONSÅBNINGER ENERGIFORSYNING IBRUGTAGNING, KONTROL OG VEDLIGEHOLDELSE IBRUGTAGNING EGENKONTROL FUNKTIONSKONTROL LOGBOG

3 1. Indledning Komponenter, som indgår i naturlig (termisk) brandventilation, skal fra 1. september 2006 CEmærkes i henhold til EN Brandventilation Del 2: Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer. Beredskabsstyrelsen har derfor måttet ændre kravene til brandventilation i de tekniske forskrifter. En af de væsentligste ændringer, som standarden medfører, er, at tagelementer med kort kollapstid ikke længere kan anvendes som naturlig brandventilation. En anden væsentlig ændring er, at producenter af brandventilationsåbninger skal dokumentere en række forhold, bl.a. aerodynamisk frit åbningsareal for den konkrete brandventilationsåbning, pålidelighed og funktion ved lave temperaturer. Ved brandventilationsåbning forstås en åbning for afledning af røg og varme og benævnes i EN som naturlig røg- og varmeudsugningsventilator. Formålet med denne vejledning er først og fremmest at beskrive sikkerhedsniveauet for, hvad Beredskabsstyrelsen anser for at være tilstrækkelig brandventilation i overensstemmelse med forskrifternes formålsbestemmelse, jf. afsnit 2. Endvidere at beskrive hvad der kræves for kontrol og vedligeholdelse af brandventilationsanlægget, således at anlægget anses for at opfylde forskrifternes krav om funktionsdygtighed i hele bygningens levetid. Er tagelementer med kort kollapstid købt af slutbruger til brandventilation før den 1. september 2006, men først anvendes efter den 1. september 2006, anses disse efter forskrifternes overgangsbestemmelser for at være tilstrækkelig brandventilation, såfremt reglerne om brandventilation i de tekniske forskrifter fra før 1. september 2006 efterleves, herunder kravene til etablering af 3 % - 5 % brandventilation af gulvarealet, opsætning af brandgardiner osv. Ved ombygninger, der medfører ændringer i indretningen og benyttelsen, der er væsentlige i forhold til de nye regler om brandventilation, skal etablering af brandventilation ske i henhold til gældende regler og dermed i overensstemmelse med denne vejledning. Såfremt et naturligt (termisk) brandventilationsanlæg er CE-mærket, anses kravet om tilstrækkelig brandventilation i formålsbestemmelsen for opfyldt, under forudsætning af, at det i denne vejledning anførte sikkerhedsniveau overholdes, samt under forudsætning af, at samtlige anførte foranstaltninger iagttages. 3

4 Andre løsningsforslag end de, som er beskrevet i vejledningen, kan godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Det er dog en betingelse, at brandventilationsanlægget sikrer, at formålet med reglerne tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af de i vejledningen beskrevne løsningsforslag. Anvendes andre løsninger end de, som er beskrevet i vejledningen, skal der udarbejdes den nødvendige dokumentation. I den forbindelse kan der tages udgangspunkt i Erhvervs- og Byggestyrelsens Information om brandteknisk dimensionering, beregningsmetoder efter DS/CEN/TR Brandventilation Del 5: Retningslinjer vedrørende funktionelle henstillinger og beregningsmetoder for brandventilationssystemer eller tilsvarende beregningsmetoder. 2. Regler på området Efter den 1. september 2006 stilles der krav om brandventilation i følgende tekniske forskrifter: Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder og oplag, udstedt den 1. februar 1990 af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen) med senere ændringer. Forkortes efterfølgende TF-visse. Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, udstedt den 15. juni 1985 af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen) med senere ændringer. Forkortes efterfølgende TF-Bv. Af de tekniske forskrifter fremgår det at: Brandsektion på over 600 m 2 skal forsynes med et brandventilationsanlæg, der skaber tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand. Det skal iagttages, at a) der inden for et brandforløb på 60 minutter ikke sker brandudbredelse ved strålevarme fra røglaget, b) redningsberedskabets indsats kan gennemføres forsvarligt, c) bygningsdelene bevarer deres brandmodstandsevne, d) ejendom i størst muligt omfang sikres, og e) risikoen for skade på personer og miljøet formindskes mest muligt. Brandventilationsanlægget skal udføres, så det er pålideligt samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele dets levetid. Brandventilationsanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes, så det er pålideligt i hele bygningens levetid. 4

5 Ved brandventilationsanlæg forstås både brandventilationsåbninger (fraluftsåbning) samt åbninger for erstatningsluft (tilluftsåbning). I tekniske forskrifter for sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker, udstedt den 1. oktober 1978 af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen) med senere ændringer, ophæves kravet om brandventilation den 1. september Årsagen hertil er, at arbejdsstedet for sprøjtemaling osv. udgør et begrænset areal, der ikke efter Beredskabsstyrelsens opfattelse medfører et øget behov for brandventilation. Krav om brandventilation kan være bestemt af andre aktiviteter på det pågældende sted. 3. Formål med brandventilation Ved udvikling af røggasser i forbindelse med en brand nedsættes sigtbarheden, temperaturen stiger, røggasser antændes, brande spredes, indespærrede personer forgiftes og materiel ødelægges. Ved brandventilation opnås følgende fordele: Risikoen for overtænding nedsættes. Bedre sigtbarhed, og dermed forbedring af indsatsmulighederne for redningsberedskabet. Røgspredning mindskes. Temperaturen sænkes og dermed opnås begrænsning af brandens udbredelse og påvirkningen af bærende dele. Farlige røggasser fjernes. Risikoen for korrosionsskader nedsættes. Overtænding sker som oftest, når det varme røggaslag når en temperatur på C. Ved sådanne røggastemperaturer fås et strålingsniveau rettet mod emner, der befinder sig på eller nær ved gulv på ca KW/m 2. Et strålingsniveau som vil være tilstrækkelig til, at en antændelse kan forekomme. En ventilering, der foretages på et tidligt tidspunkt i brandforløbet, kan forhindre, at der opbygges så meget varme og så store mængder af røggasser, at der sker en overtænding. Bygninger med lager- og/eller produktionsafsnit, der er omfattet af TF-visse og TF-Bv, er særligt kendetegnet ved en stor brandbelastning og større brandfaremomenter. En brand i denne type bygninger kan derfor medføre voldsomme brandforløb og vil ofte være indsatsmæssigt ressourcekræ- 5

6 vende for redningsberedskabet. I lagerlokaler stables der ofte i højden, f.eks. på reoler, hvilket også bidrager til en hurtigere brandspredning, end hvis brandspredningen kun kunne ske horisontalt. Formålet med krav om brandventilation i bygninger, der er omfattet af TF-visse og TF-Bv, er bl.a. at sikre, at der i store rum ikke opstår brande, som ikke umiddelbart kan kontrolleres. Sådanne rum skal derfor kunne aflastes for røg og varme, så risikoen for overtænding og påvirkning af de bærende dele nedsættes, og redningsberedskabet indsatsmuligheder forbedres. Installation af brandventilation af hensyn til personsikkerheden vil normalt ikke være dimensionsgivende i brandfarlige virksomheder, der er omfattet af beredskabslovgivningen. Her vil personbelastningen ofte være lav, og personerne være stedkendte, hvilket bidrager til en hurtigere evakuering, da personerne kender flugtvejene, og risikoen for kødannelse ved udgangsdørene vil være minimal. Endvidere vil sådanne bygninger ofte have højt til loftet samt have store rumvolumener, hvorfor der vil gå længere tid, inden røgen udgør en fare for personer, end i små rum. Hvis der i en brandsektion opholder sig mange personer, eller evakueringstiden for personer er lang, så der f.eks. kan være risiko for store kødannelser ved udgangsdørene, vil det være personsikkerheden, der er dimensionsgivende for brandventilationen. I sådanne tilfælde skal brandventilationen udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering (konkret beregning). En konsekvens heraf kan være behov for større åbningsarealer end de, som er anført i skemaerne i afsnit Typer af brandventilation Brandventilation kan opdeles i to hovedgrupper: Naturlig (termisk) brandventilation og Mekanisk brandventilation. 4.1 Naturlig (termisk) brandventilation Naturlig (termisk) brandventilation opstår i forbindelse med de temperaturer og trykforskelle, som opstår ved brand i bygninger. Der vil ske en termisk opdrift, når røggasserne udvider sig ved opvarmning, idet de får lavere vægtfylde end den omkringliggende luft. Brand i et rum vil medføre dannelse af varme røggasser, som på grund af den lavere vægtfylde vil stige til vejrs og samle sig under loftet. Ophobningen af varme røggasser under loftet vil bevirke, at der dannes et overtryk i den øverste del af rummet og undertryk i den nederste del af rummet. Dette overtryk er årsagen til, at røggasserne presses ud af den øverste del af rummet, når der etableres en fraluftsåbning (brandventilationsåbning). Den største udnyttelse af trykforskellen opnås, når der samtidig tilføres frisk luft fra en åbning i rummets nederste del (erstatningsluft). 6

7 Figur 1: Trykfordeling ved brand Endvidere påvirkes brandventilationens effektivitet af vindens påvirkning af bygningen. Vægoverflader udsættes for overtryk i vindsiden og for undertryk i læsiden samt på parallelle sider. Som følge heraf bør åbninger til erstatningsluften fordeles på bygningens facader. 4.2 Mekanisk brandventilation I den mekaniske brandventilation anvendes mekaniske ventilatorer for at opnå de nødvendige trykforskelle. Komponenter mv., der indgår i mekanisk brandventilation, skal være CE-mærket i henhold til EN Brandventilation Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation. Den mekaniske brandventilation er ikke nærmere beskrevet i denne vejledning, og skal derfor udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering. 5. Oversigt over krav til brandventilationsanlægget I nedenstående skemaer findes en oversigt over de krav til brandventilationsanlægget, herunder krav til åbningsarealer og detektering, som skal overholdes, for at kravet om tilstrækkelig brandventilation anses for opfyldt. Det er vigtigt, at alle krav i den aktuelle kolonne efterleves. Bemærk, at den 7

8 første kolonne alene vedrører krav til brandventilationsanlægget i forbindelse med lempeligere krav til bærende konstruktioner og brandventilation, jf. afsnit 7. Såfremt der er tale om et fryserum (rum med temperaturer, der er lavere end - 20 C), hvor den kolde temperatur forhindrer en termisk opdrift og dermed brugen af naturlig brandventilation, skal brandventilationen udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering. Nedenstående skemaer kan derfor ikke anvendes, ligesom de ikke kan anvendes i de tilfælde, hvor brandventilationen installeres af hensyn til personsikkerheden, jf. afsnit 3. 8

9 TF-visse Brandsektion mellem m 2, hvor brandventilation er installeret til beskyttelse af bærende konstruktioner, jf b) og b). Se afsnit 7 Aktivering af brandventilationsåbningerne (fraluftsåbningerne). Se afsnit 8. Alarm til redningsberedskabet. Se afsnit 9. Aerodynamisk frit åbningsareal for brandventilationsåbningerne. (A a ) Se afsnit 10. Aktivering af åbninger til erstatningsluft (tilluftsåbningerne). Se afsnit Aerodynamisk frit åbningsareal for erstatningsluft (A E ). Se afsnit Placering Automatisk aktivering ved detektering af varme eller røg. Der skal også være mulighed for aktivering manuelt. Ingen krav til direkte alarmoverførsel 2 % af gulvarealet for indtil 600 m 2 ellers hhv. 12 m 2 for udelukkende produktion eller 24 m 2 for lager- og pakkeafsnit. Automatisk aktivering samtidig med aktivering af brandventilationsåbningerne. Det kan tillades, at kun halvdelen åbnes automatisk og resten aktiveres manuelt af redningsberedskabet. Brandsektion mellem Brandsektion mellem Sprinklet m m 2 brandsektion Automatisk aktivering. Der skal også være mulighed for aktivering manuelt. Ingen krav til direkte alarmoverførsel Produktion: 12 m 2 Lager og pakkeafsnit: 24 m 2 Det kan tillades, at dette først sker manuelt af redningsberedskabet ved deres ankomst. Automatisk brandalarmanlæg (ABAanlæg). Der skal også være mulighed for aktivering manuelt. Se afsnit 13 Må kun aktiveres manuelt af redningsberedskabet. Direkte alarmoverførsel Direkte alarmoverførsel Produktion: 12 m 2 Lager og pakkeafsnit: 24 m 2 (også for beskyttelse af bærende, jf b) Automatisk aktivering samtidig med aktivering af brandventilationsåbningerne. Dette kan ske ved opkobling til ABAanlægget. Det kan tillades, at kun halvdelen åbnes automatisk og resten aktiveres manuelt af redningsberedskabet. 0,5 % af gulvarealet Manuel åbning af redningsberedskabet. A E A a A E A a A E A a AE 0,5 * A a Se afsnit 11 om placering af brandventilationsåbningerne. Se afsnit 12.3 om placering af åbninger til erstatningsluft. Udførelse Se afsnit 14 Kontrol og vedligeholdelse Se afsnit 15 9

10 TF-Bv Aktivering af brandventilationsåbningerne (fraluftsåbningerne). Se afsnit 8. Alarm til redningsberedskabet. Se afsnit 9. Aerodynamisk frit åbningsareal (A a ) for brandventilationsåbningerne. Se afsnit 10. Aktivering af åbninger til erstatningsluft (tilluftsåbningerne). Se afsnit Aerodynamisk frit åbningsareal for erstatningsluft (A E ). Se afsnit Placering Brandsektion mellem m 2, hvor brandventilation er installeret til beskyttelse af bærende konstruktioner, jf b). Se afsnit 7 Automatisk aktivering ved detektering af varme eller røg. Der skal også være mulighed for aktivering manuelt. Ingen krav til direkte alarmoverførsel Brandsektion mellem Brandsektion mellem Sprinklet m m 2 brandsektion Automatisk aktivering. Der skal også være mulighed for aktivering manuelt. Ingen krav til direkte alarmoverførsel 2 % af etagearealet Produktion: 12 m 2 Automatisk aktivering samtidig med aktivering af brandventilationsåbningerne. Det kan tillades, at kun halvdelen åbnes automatisk og resten aktiveres manuelt af redningsberedskabet. Lager: 24 m 2 Det kan tillades, at dette først sker manuelt af redningsberedskabet ved deres ankomst. Automatisk brandalarmsanlæg (ABAanlæg) Der skal også være mulighed for aktivering manuelt. Direkte alarmoverførsel Produktion: 12 m 2 Lager: 24 m 2 Bemærk, at virksomhed af kategori A skal sprinkles ved brandsektioner > m 2. Automatisk aktivering samtidig med aktivering af brandventilationsåbningerne. Dette kan ske ved opkobling til ABAanlægget. Det kan tillades, at kun halvdelen åbnes automatisk og resten aktiveres manuelt af redningsberedskabet. Se afsnit 13. Må kun aktiveres manuelt af redningsberedskabet. Direkte alarmoverførsel 0,5 % af gulvarealet Manuel åbning af redningsberedskabet. A E A a A E A a A E A a AE 0,5 * A a Se afsnit 11 om placering af brandventilationsåbningerne. Se afsnit 12.3 om placering af åbninger til erstatningsluft. Udførelse Se afsnit 14 Kontrol og Se afsnit 15 vedligeholdelse 10

11 6. Brandgardiner (røgskærme) Indtil 1. september 2006 skulle en brandsektion på over m 2 forsynes med brandgardiner, der opdeler den øverste del af brandsektionen i afsnit, hver på højst m 2 (brandgardinafsnit). Beredskabsstyrelsen har med implementeringen af standarden ændret grænsen for krav om opsætning af brandgardiner fra m 2 til m 2 svarende til kravene i bygningsreglementet 1995 (BR 95). I reglerne fra før 1.september 2006 havde kravene om brandgardiner til formål at hindre røgen i at brede sig så langt, at den kunne slå ned pga. afkøling, samt sikre, at varme røggasser bedst muligt blev akkumuleret i relation til påvirkning af tagelementer med kort kollapstid. Udføres brandventilationen efter EN , vil al brandventilation enten blive aktiveret manuelt eller automatisk, og der vil således ikke være det samme behov for brandgardiner til opsamling af varme røggasser. Endvidere vil nedfald af kold røg ikke i samme grad forekomme pga. bortventilering af røg undervejs, idet der højst bør være 24 m mellem to brandventilationsåbninger, jf. afsnit 11. Ved en sammenligning med BR 95, herunder Erhvervs- og Byggestyrelsens Eksempelsamlingen fra 2006, er den maksimale størrelse af røgzoner (brandgardinafsnit) fastsat til m 2. Da brandeffekten normalt vil være højere i bygninger, der er omfattet af de tekniske forskrifter, vil røgtemperaturen og røgens opdrift også være større, og hermed vil risikoen for, at røgen slår ned, være mindre end i bygninger omfattet af BR 95. I sprinklede sektioner vil en aktivering af sprinkleranlægget medføre køling og opblanding af røgen, hvilket bevirker, at røggasserne mister deres termiske opdrift. Effekten af brandgardiner vurderes derfor at være meget begrænset, og de kan derfor undlades i sprinklede brandsektioner. En ændring af krav om opsætning af brandgardiner fra m 2 til m 2 - svarende til kravene i BR 95 - i kombination med, at der ikke kræves brandgardiner i sprinklede brandsektioner, betyder, at Beredskabsstyrelsen ikke længere stiller krav til opsætning af brandgardiner i de tekniske forskrifter. Det bemærkes, at der fortsat kan være et behov for etablering af brandgardiner i forbindelse med en konkret brandteknisk dimensionering. 11

12 7. Lempeligere krav til bærende konstruktioner pga. brandventilation I TF-visse er det tilladt, at de bærende konstruktioner udføres med lempeligere krav til brandmodstandsevnen, eller udføres uden krav til brandmodstandsevnen for sektioner indtil m 2 i produktionsafsnit og indtil m 2 i lager- og pakkeafsnit, hvis den pågældende sektion i øvrigt har let tagkonstruktion, og enhver bærende konstruktion bærer en begrænset del af tagkonstruktionen samt under forudsætning af, at der etableres tilstrækkelig med brandventilation. Der henvises til punkterne b) og b) i TF-visse. I TF-Bv er det tilladt, at de bærende konstruktioner udføres uden krav til brandmodstandsevnen for visse bygninger mellem m 2, jf. punkt b) i TF-Bv, hvis den pågældende bygning i øvrigt har en let tagkonstruktion samt under forudsætning af, at der etableres tilstrækkelig med brandventilation. 8. Aktivering af brandventilationsåbningerne Afhængig af om der er tale om en sprinklet sektion eller ej, vil en aktivering skulle ske enten manuelt eller automatisk. Ved en manuel aktivering af brandventilationsåbningerne forstås en aktivering, der kræver en persons medvirken, mens der med automatisk aktivering, forstås en aktivering af brandventilationsåbningerne, der ikke kræver en persons medvirken, f.eks. aktivering af brandventilationsåbningerne vha. detektering af varme eller røg. Automatiske åbninger skal altid kunne aktiveres manuelt. Manuel aktivering af brandventilationsåbningerne, skal ske fra et let tilgængeligt sted i terræn vha. et betjeningstryk. Placering og markering af manuelle betjeningstryk skal ske efter aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) samt fremgå af den tilhørende belægningsplan (plan med bl.a. angivelse af flugtveje, indtrængningsveje, lagerområder mv. og friarealer). I sektioner på mellem m 2 vil det være tilstrækkeligt, at den automatiske aktivering af brandventilationsåbningerne sker vha. af en termosikring, der sikrer at brandventilationsåbningerne åbner, inden de bryder sammen, jf. krav til funktion under brand i afsnit 14. Etableres der brandventilation med henblik på at opnå lempeligere krav til brandmodstandsevnen af de bærende konstruktioner, jf. afsnit 7, skal aktiveringen af brandventilationsåbningerne ske automatisk ved detektering af varme eller røg i rummet for at kravet om tilstrækkelig brandventilation anses for opfyldt. Her vil en aktivering vha. en termosikring ikke være tilstrækkeligt. For brandsektioner, hvor der tillige er installeret et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg), vil det være hensigtsmæssigt at åbning af brandventilationsåbningerne kobles til ABA-anlægget, jf. 12

13 afsnit 9. Såfremt en aktivering af ABA-anlægget ikke åbner samtlige brandventilationsåbninger i sektionen, skal opdelingen i dækningsområder godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). 9. Alarm til redningsberedskabet I brandsektioner under m 2, hvor der ikke er installeret detekteringsanlæg med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet, vil redningsberedskabets muligheder for at kunne bekæmpe branden indvendigt, herunder hindre overtænding, hænge nøje sammen med, hvor hurtigt redningsberedskabet bliver alarmeret, samt i hvor høj grad branden tilføres ilt gennem åbninger, f.eks. vinduer, der står åbne eller sprænger. For brandsektioner over m 2, hvor der ikke er installeret et automatisk sprinkleranlæg, skal der, for at der kan anses for at være tilstrækkelig med brandventilation, ske en alarmoverførsel til redningsberedskabet ved aktivering af brandventilationsåbningerne, således at risikoen for, at brandsektioner nedbrænder, minimeres. I bygninger, der er omfattet af de tekniske forskrifter, er der mulighed for, at der kan ske en hurtig brandspredning, og en brand kan udvikle sig voldsomt pga. stor brandbelastning. De åbningsarealer, der er anført i skemaerne i afsnit 5, er bl.a. fastsat med en forventning om, at redningsberedskabet under normale omstændigheder kan nå at påbegynde slukningsarbejdet og dermed nedbringe brandeffekten og brandens udbredelse, inden en overtænding indtræffer. Der skal derfor installeres et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg), som også samtidig aktiverer brandventilationsåbningerne og åbninger for erstatningsluft. Såfremt der ønskes større afstande mellem detektorerne i forhold til reglerne for installation af ABA-anlæg, jf. afsnit 9.1, må det bero på en konkret vurdering fra kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og dokumenteres af bygherre ved beregning. Afstandene må dog aldrig blive større end afstandene mellem brandventilationsåbningerne. I sektioner, hvor der er installeret automatisk sprinkleranlæg med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet, vil aktivering af sprinkleranlægget dels alarmere redningsberedskabet, dels afkøle branden i dens tidlige fase og begrænse udbredelsen af branden, indtil anden brandbekæmpelse sættes i gang. 9.1 Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) skal opbygges og installeres i overensstemmelse med EN 54 samt Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts (DBI s) forskrift nr Vedligeholdelse og inspektion skal foretages i henhold til DBI s forskrift nr samt i overensstemmelse med den pågældende installationsforskrift og i øvrigt i overensstemmelse med en evt. drifts- og vedligeholdelsesplan. ABA-anlægget skal udføres med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet. Place- 13

14 ring af ABA-central skal ske efter aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og fremgå af den tilhørende belægningsplan. Andre standarder og anerkendte retningslinier, som kan sikre et tilsvarende brandteknisk sikkerhedsniveau, kan også anvendes som grundlag for udførelse, kontrol og vedligeholdelse af ABAanlægget. I takt med at de europæiske harmoniserede standarder træder i kraft, kan disse standarder anvendes. Når overgangsperioden for den enkelte europæiske standard er udløbet, er det kun tilladt at anvende denne. 10. Aerodynamisk frie åbningsarealer (A a ) Det aerodynamisk frie åbningsareal, A a, er produktet af C v faktor og det geometriske frie areal, A v (karmlysningsarealet). A a = C A C = v v v A A a v C v faktoren (effektivitetsfaktor) angiver forholdet mellem brandventilatorens aerodynamiske frie åbningsareal (A a ) og det geometriske frie areal, A v. Jo lavere en faktor en brandventilationsåbning har, jo mindre effektiv er den, og jo flere brandventilationsåbninger skal der anvendes for at opnå det nødvendige aerodynamiske frie areal. Figur 2: Aerodynamisk frit åbningsareal, A a. C v faktoren kan enten fastlægges på grundlag af en prøvning eller for visse typer ventilationsåbninger ved en simpel vurderingsmetode, der ikke inkluderer prøvning, men som er nærmere beskrevet i standarden EN

15 10.1 Åbningsareal for brandventilationsåbningerne Kravet til størrelsen af det frie aerodynamiske åbningsareal afhænger bl.a. af brandbelastningen i det pågældende rum, hvorfor der er angivet mindre åbningsarealer for produktion frem for lagre, idet brandbelastningen i produktion oftest er mindre end i lagre. Såfremt et produktionsafsnit har tilsvarende brandbelastning som et lagerafsnit, skal det frie aerodynamiske åbningsareal A a for lager anvendes. For sprinklede sektioner henvises til vejledningens afsnit 13. De fastsatte frie aerodynamiske åbningsarealer, som er angivet i skemaerne i vejledningens afsnit 5, er fastsat på baggrund af vurderinger og beregninger. Som tidligere nævnt i afsnittet om formålet med brandventilation, vil der generelt være en stor brandbelastning i bygninger, der er omfattet af de tekniske forskrifter og dermed potentialet til, at en brand i værste fald kan opnå en meget stor brandeffekt. Såfremt brandventilationen skal dimensioneres til at hindre overtænding i disse ekstreme tilfælde, vil det kræve meget store åbningsarealer. Åbningsarealerne er fastsat under hensynstagen til, at redningsberedskabet under normale omstændigheder ved deres ankomst, vil kunne begrænse brandens udbredelse og effekt. Det nødvendige brandventilationsareal er ikke som tidligere fastsat som en %-del af gulvarealet, men derimod som et givet antal m 2 pr. sektion. Dette er begrundet i, at det er den producerede røgmængde fra en brand med en given brandeffekt, som brandventilationen skal kunne fjerne, og at brandeffekten er den samme uanset sektionens størrelse. Såfremt en brandsektion har elementer, der underopdeler den øvre del af rummet (brandsektionen), eller adskillende uklassificerede vægge, skal der etableres det krævede brandventilationsareal på begge sider af elementet eller den adskillende uklassificeret væg for at sikre, at effekten af brandventilationen ikke forringes. 11. Placering af brandventilationsåbningerne For at sikre en effektiv brandventilation skal følgende iagttages: Brandventilationsåbningerne skal være placeret øverst i rummet og skal være jævnt fordelt i rummet. Placeres brandventilationsåbningerne i ydervæg, skal der ved placering tages hensyn til vindpåvirkning. Der må maks. være 24 m mellem brandventilationsåbningerne. I sprinklede sektioner vil en afstand på op til 40 m mellem brandventilationsåbningerne kunne accepteres. Ved taghældninger over 7 skal brandventilationsåbningerne placeres så højt som muligt i rummet. Hvor der oplagres i reoler skal brandventilationsåbningerne placeres over reolgangene. 15

16 Der skal ved placering af brandventilationsåbninger ved sektionsvægge tages hensyn til brandkamserstatninger Nedhængte lofter, høje bjælker i rummet eller lignende Brandventilationens effektivitet må ikke reduceres af nedhængte lofter, høje bjælker i rummet eller lignende, så røgen ikke let kan strømme til en åbning. Som udgangspunkt kan der ses bort fra bjælker, der har en højde på mindre end 10 % af rumhøjden. Effekten af brandventilationen må heller ikke reduceres væsentligt på grund af indskudte etageadskillelser. Normalt vil mindre indskudte etageadskillelser (max 150 m 2 ), som er placeret hensigtsmæssigt, ikke reducere brandventilationens effekt væsentligt. 12. Erstatningsluft For at kravet om tilstrækkelig brandventilation anses for opfyldt, skal der tilføres erstatningsluft nok til at brandventilationens tilsigtede virkning opnås, jf. afsnit 4.1. Åbninger til erstatningsluft kan eksempelvis udgøres af døre, porte eller lemme til det fri Aktivering For at sikre en effektiv brandventilering bør erstatningsluftåbninger og brandventilationsåbninger aktiveres samtidigt. For sektioner over m 2 kan dette sikres ved, at aktivering af åbninger til erstatningsluften sker, når ABA-anlægget aktiveres. Beregninger har vist, at der under normale forhold kan opnås et acceptabelt sikkerhedsniveau, såfremt kun halvdelen af åbningerne til erstatningsluften åbnes automatisk og den resterende del åbnes manuelt af redningsberedskabet ved deres ankomst. Etableres der brandventilation med henblik på at opnå lempeligere krav til brandmodstandsevnen til de bærende konstruktioner, jf. afsnit 7, skal aktiveringen af åbninger for erstatningsluften ske automatisk, for at kravet om tilstrækkelig brandventilation anses for opfyldt. Det kan tillades, at kun halvdelen af åbningerne til erstatningsluften åbnes automatisk og resten åbnes manuelt ved redningsberedskabets ankomst. Automatiske åbninger til erstatningsluft skal tillige kunne åbnes manuelt vha. et betjeningstryk. Af hensyn til en effektiv indsats skal manuel åbning eller betjening af erstatningsluft kunne foretages fra et let tilgængeligt sted i terræn. 16

17 Hvis der benyttes porte og døre til det fri som erstatningsluft, og disse ikke er forsynet med en automatisk åbningsmekanisme, bør disse døre og porte forsynes med anordninger, som nemt gør det muligt at fastholde dem i åben stilling. Åbninger for erstatningsluft samt eventuelle betjeningssteder skal placeres og markeres efter aftale med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) samt fremgå af den tilhørende belægningsplan Åbningsareal Brandventilationens effekt er afhængig af mængden af tilført erstatningsluft, jf. afsnit 4.1. Det aerodynamiske frie åbningsareal for åbningerne til erstatningsluften (A E ) skal derfor svare til det aerodynamiske frie åbningsareal for brandventilationsåbningerne (A a ), jf. dog afsnit 13 om sprinklede sektioner. Det aerodynamiske frie åbningsareal for erstatningsluft (A E ) kan bestemmes ved produktet af det frie geometriske areal, A v (karmlysningsarealet) af den aktuelle åbning til erstatningsluft (f.eks. døre og porte) og den tilhørende effektivitetsfaktor (C v ). Aerodynamisk frit åbningsareal for erstatningsluft: A E = C v A v Effektivitetsfaktoren kan fastlægges ved prøvning, men i de fleste tilfælde vil en effektivitetsfaktor C v på 0,7 for døre og porte, som åbnes 90, samt en C v på 0,5 for vinduer, som åbnes mere end 45 i forhold til plan væg, kunne anvendes. Hvor brandsektionen er underopdelt af høje bjælker og lignende, er det tilstrækkeligt, at erstatningsluften kan tilgodese behovet i det område, der kræver den største mængde erstatningsluft. Dette forudsætter dog, at erstatningsluften kan strømme frit under f.eks. de høje bjælker til de andre områder i sektionen Placering Det er vigtigt, at åbninger for erstatningsluft er placeret under røggaslaget. Åbninger for erstatningsluft bør derfor være placeret så lavt som muligt i rummet. Desuden skal åbningerne for erstatningsluft placeres så lavt, at erstatningsluften ikke fører til en opblanding af frisk luft i røgen, i hvilket tilfælde orientering vanskeliggøres. Der skal ved placering af åbninger til erstatningsluft ved sektionsvægge tages hensyn til vinkelsmitte. Åbninger i ydervægge bør placeres således, at kun halvdelen af det nødvendige areal kan udsættes for sug ved vindpåvirkning, f.eks. ved at åbningerne placeres i modstående sider af bygningen. 17

18 13. Sprinkling og brandventilation Da formålet med brandventilation bl.a. er at sikre, at der i store rum ikke opstår brande, som ikke umiddelbart kan kontrolleres, vil der i rum, hvor der er installeret et sprinkleranlæg, ikke være samme behov for brandventilation, idet det forventes, at sprinkleren kan kontrollere en brand, indtil anden brandbekæmpelse sættes i gang. Dog vil det være hensigtsmæssigt at etablere åbninger til røgudluftning i sprinklede sektioner. For at kravet om tilstrækkelig brandventilation anses for opfyldt, skal der etableres et aerodynamisk frit åbningsareal på mindst 0,5 % af gulvarealet. Det tillades, at åbningsarealerne for erstatningsluften kun udgør halvdelen af brandventilationsåbningernes aerodynamiske frie åbningsarealer. I rum, hvor der både er installeret sprinkling og brandventilation, skal man være opmærksom på, at brandventilationen kan have en ugunstig indvirkning på sprinklingens effekt, ligesom sprinkling kan have en ugunstig indvirkning på brandventilationens mulighed for at bortventilere røg og varme. En brand i sprinklede lokaler indebærer, at røggasserne køles ned af sprinkleren, hvilket kan bevirke, at røggasserne mister deres termiske opdrift. For at sikre sprinkleranlæggets korrekte virkning vil det i bygninger, der er omfattet af de tekniske forskrifter, være hensigtsmæssigt, at brandventilationsåbningerne først aktiveres efter sprinklingen er udløst, således at sprinkleren kan kontrollere branden og derved minimere risikoen for brandspredning. Derfor må brandventilationsåbningerne i sprinklede sektioner kun kunne aktiveres manuelt af redningsberedskabet. Det er vigtigt, at redningsberedskabet er bekendt med indsatsprocedurer ved bygninger med både sprinkleranlæg og brandventilation. I sprinklede sektioner, hvor brandventilationsåbningerne tillige anvendes i forbindelse med komfortventilation, må dette ikke give anledning til forsinkelse eller udeblivelse af aktiveringen af et automatisk sprinkleranlæg. 14. Udførelse af brandventilationsåbninger Brandventilationsanlægget for naturlig (termisk) brandventilation skal udføres i overensstemmelse med EN Brandventilation Del 2: Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer. Ved deklarering i henhold til EN kan det være hensigtsmæssigt at anvende nedenfor anførte specifikationer for den enkelte brandventilationsåbning, idet de fleste gængse anvendelsestilfælde vil være omfattet. 18

19 Egenskaber Specifikationer Bemærkninger Pålidelighed RE 50 Evne til at bære og virke ved snelast Funktion ved lave temperaturer Evne til at modstå og virke ved vindlast (sug) Funktion under brand Komfortventilation: RE SL 720 N/m 2 T 5 o C WL 1500 N/m 2 B 300 Der er valgt en pålidelighedsklasse (RE) svarende til mindst 50 åbninger og lukninger, idet en brandventilationsåbning har en levetid på ca år, og den skal afprøves mindst 1 gang om året. Benyttes brandventilationsåbningen også til automatisk reguleret komfortventilation, skal den kunne åbne og lukke gange, når den kun bærer egenlasten. En snelast (SL) på 720 N/m 2 vil i henhold til DS 410 Norm for last på konstruktioner kunne anvendes i de fleste almindelige tilfælde med lav taghældning. Der kan dog være brandventilationsåbninger, som er placeret mindre gunstigt og som derfor kan blive udsat for en større snelast, hvorfor det i disse tilfælde skal vurderes om SL på 720 N/m 2 vil være tilstrækkelig. Det anbefales, at brandventilationsåbningerne deklareres ned til 5 o C (T) for at tage højde for de mest sandsynlige af de kritiske vejrmæssige forhold. Med hensyn til vindsug skal denne deklaration sikre, at brandventilationsåbningen ikke skades, når den i lukket position udsættes for store vindpåvirkninger. Under normale forhold anses det for at være tilstrækkeligt, at brandventilationsåbningerne deklareres til 1500 N/m 2. En brandventilationsåbning skal også kunne fungere på trods af, den bliver påvirket af varme fra en brand. For at kunne opnå dette anbefales det, at brandventilationsåbningerne testes til B 300. B 300 betyder, at komponenten er prøvet ved en temperatur på 300 C i 30 min. Reaktion på brand E-d2 Med hensyn til reaktion på brand skal brandventilationsåbningerne mindst være klasse E-d2. Aerodynamisk frie åbningsareal (A a ) - Standarden foreskriver ikke konkrete mindste arealer af brandventilationsåbningerne. Eventuelle begrænsninger i åbningsarealer vil for produkter, der er afprøvede iht. standarden, fremgå af godkendelsen for det enkelte produkt. Anvendes simple metoder uden prøvning, bør det aerodynamisk frie åbningsareal for det enkelte produkt ikke være mindre end 0,4 m 2, og sidelængden bør være mellem 0,5 m og 2,5 m. Karmhøjden må ikke være mindre end 0,3 m, jf. standarden. Nærmere beskrivelse af aerodynamisk frie åbningsareal (A a ) findes i vejledningens afsnit 10.. De ovenfor nævnte egenskaber vil fremgå af CE-mærkningen for det enkelte produkt, som indgår i naturlig brandventilation. Ud over ovenstående muligheder for deklarering i henhold til EN , må åbningstiden højst være 60 sekunder. Det er tiden fra aktivering, til der er opnået fuld effekt. I TF-Bv og TF-visse er det fastsat, at brandventilationsanlægget skal udføres, så det er pålideligt samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele dets levetid. Brandventilationen skal installeres efter leverandørens anvisninger. 19

20 Der er ikke fastlagt brandkrav til komponenterne, der indgår i åbninger for erstatningsluft. Bemærk dog, at der ved en brandteknisk dimensionering kan være fastlagt brandkrav til komponenterne Energiforsyning For så vidt angår strøm- og energiforsyning til åbningsmekanismerne for hhv. brandventilationsåbningerne og erstatningsluften (hvis disse er udført automatisk), kan Brandteknisk vejledning 27, brandventilationsanlæg 1. udgave, 2. oplag 1995 udgivet af DBI fortsat anvendes. I takt med at de europæiske harmoniserede standarder træder i kraft, skal disse standarder anvendes. Når overgangsperioden for den enkelte europæiske standard er udløbet, er det således kun tilladt at anvende denne. Den europæiske standard om energiforsyning EN Brandventilation - Del 10: Energiforsyning træder i kraft den 1. oktober 2006, hvorefter den bør anvendes. Overgangsperioden for EN udløber den 1. januar 2009 og herefter skal energiforsyningen til brandventilationen være CE-mærket i henhold til EN Brandventilation - Del 10: Energiforsyning. 15. Ibrugtagning, kontrol og vedligeholdelse I TF-Bv og TF-visse bestemmes, at brandventilationsanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes, så det er pålideligt i hele bygningens levetid. I henhold til EN skal leverandøren levere en instruks angående vedligeholdelse, indeholdende kontrol- og vedligeholdelsesprocedurer og anbefalet termin for funktionskontrol. Såfremt der i en konkret sag foreligger en drifts- og vedligeholdelsesplan for bygningens brandsikring, som f.eks. indeholder skærpede krav til kontrollen af hensyn til opretholdelse af brandsikkerhedsniveauet, skal denne plan dog iagttages Ibrugtagning Inden ibrugtagning af et nyt anlæg skal installatøren færdigmelde anlægget til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) med en beskrivelse af anlægget og en erklæring om, at anlægget er udført, kontrolleret og funktionsprøvet i overensstemmelse med kravspecifikationerne, herunder leverandørens anvisninger. Inden ibrugtagning skal også funktionaliteten (samvirke) med andre aktive brandsikringsanlæg være testet og godkendt. 20

21 Det bør endvidere kontrolleres, at effekten af brandventilationsanlægget ikke er reduceret af nedhængte lofter, reolopstillinger eller lignende. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan kræve, at funktionsprøvningen inden ibrugtagning overværes af redningsberedskabet Egenkontrol Anlægsejer skal udpege en driftsansvarlig person, der skal tilse, at anlægget til stadighed er funktionsdygtigt og påse, at fejl og mangler bliver udbedret omgående. Personen har endvidere ansvaret for, at service, reparation og evt. inspektion rekvireres og gennemføres i overensstemmelse med kontrol- og vedligeholdelsesproceduren. For brandventilationsanlæg baseret på naturlig brandventilation vil det være tilstrækkeligt med visuel egenkontrol én gang om måneden, jf. dog afsnit Funktionskontrol Brandventilationsanlægget funktion skal kontrolleres og afprøves efter leverandørens anbefaling, dog altid mindst 1 gang om året. Kontrollen skal foretages af en sagkyndig person (f.eks. leverandøren), der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til brandventilationens opbygning, funktion og virkemåde. Den eller de personer, der foretager kontrollen, skal kende indholdet af leverandørens kontrol- og vedligeholdelsesvejledning. Ved kontrollen skal der foretages afprøvning af det samlede system, herunder kontrol af, at der opnås det åbningsareal, som anlægget er dimensioneret til inden for den forudbestemte tid. Endvidere skal der foretages kontrol af funktionaliteten (samvirke) med andre aktive brandsikringsanlæg samt tilsyn med korrosion. Såfremt der også findes ABA-anlæg, anbefales det, at der foretages afprøvning af samvirke med ABA-installatøren. Leverandørens kontrolprocedure skal følges. Konstaterede fejl og mangler skal omgående udbedres Logbog Med henblik på, at dokumentere vedligeholdelsen bør den driftsansvarlige løbende føre logbog, hvori alle betydende begivenheder anføres, herunder frakobling, konstaterede fejl, reparation, kvittering for egenkontrol og funktionsprøvning. Logbogen bør opbevares på stedet og forevises ved brandsyn. 21

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 17 Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m.

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m. Center for Forebyggelse MEDDELELSE NR. 10 Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre. Indledning Beredskabsstyrelsen har udarbejdet bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Kapitel 3 Udkast af 10.07.2019 1 Indholdsfortegnelse 3 Lagerafsnit i bygning... 3.1 Generelle bestemmelser... 3 3.2 Brandmæssige adskillelser... 4 3.3 Konstruktive

Læs mere

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Indholdsfortegnelse Formål... 2 Brandteknisk dokumentation indhold:... 2 Indledning... 2 Lovgivning:... 2 Lovhjemmel...

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

DBI Retningslinje 027 2. udgave August 2015 Punkt Rettelse udgivet dato Generelt Nye Brandkrav i bygningsreglementet Per juli er der flyttet en række brandkrav til højlagre, industri og lagerbygninger

Læs mere

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag på over 10 m 3 i det fri og

Læs mere

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)

Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Pålidelighed af Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) og Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg) Statistisk analyse af ABA- og AVS-anlæg inspiceret af DBI i 2015 og 2016 Dato : 16. januar 2017 Version:

Læs mere

ABV teknik. overlad din brandventilation til os

ABV teknik. overlad din brandventilation til os overlad din brandventilation til os Vi tager hånd om dit projekt lige fra rådgivning til installation, færdigmelding, CE-mærkning og serviceeftersyn. ABV teknik 1 Den optimale samarbejdspartner: Vi er

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Kapitel 5 Udkast af 10.07.2019 1 Indholdsfortegnelse 5 Lagerafsnit i det fri... 5.1 Generelle bestemmelser... 3 5.2 Afstandsforhold... 3 5.3 Indsatsforhold...

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm 1 2 Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Retningslinier. for. Februar Århus Brandvæsen

Retningslinier. for. Februar Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for Udførelse af belægningsplaner for lagerafsnit Februar 2003 Kirstinesmindevej Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

REGLER FOR OPLAG AF HALM O.LIGN. I LEJRE KOMMUNE. Inkl. Ansøgning om tilladelse til oplag af Halm i Lejre Kommune.

REGLER FOR OPLAG AF HALM O.LIGN. I LEJRE KOMMUNE. Inkl. Ansøgning om tilladelse til oplag af Halm i Lejre Kommune. 2013 REGLER FOR OPLAG AF HALM O.LIGN. I LEJRE KOMMUNE. Inkl. Ansøgning om tilladelse til oplag af Halm i Lejre Kommune. Lejre Brandvæsen, en del af Lejre Kommune - Hjælpen er der altid. Lejre Brandvæsen,

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer. Kapitel 1

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer. Kapitel 1 Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Kapitel 1 Udkast af 10.07.2019 1 Indholdsfortegnelse 1 Generelle bestemmelser... 1.1 Definitioner... 3 1.2 Anvendelsesområde... 4 1.3 Generelle bestemmelser...

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Punkt Rettelse udgivet dato Generelt Nye Brandkrav i bygningsreglementet

Punkt Rettelse udgivet dato Generelt Nye Brandkrav i bygningsreglementet DBI Retningslinje 027 2. udgave August 2015 Punkt Rettelse udgivet dato Generelt Nye Brandkrav i bygningsreglementet Per juli er der flyttet en række brandkrav til højlagre, industri og lagerbygninger

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

Danvak Dagen Brandventilation hvad sker der? Brandregler. v/ Lars Schiøtt Sørensen, DTU Byg 20:05:07

Danvak Dagen Brandventilation hvad sker der? Brandregler. v/ Lars Schiøtt Sørensen, DTU Byg 20:05:07 Danvak Dagen 2018 Brandventilation hvad sker der? Brandregler v/ Lars Schiøtt Sørensen, DTU Byg 21.03.2018 DTU BYG 20:05:07 Nyt BR 2018 Brandsikkerhed Ofte anvendt procedure for Brandteknisk dimensionering

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand

BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der

Læs mere

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10)

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene i arbejdsmiljølovgivningen til flugtveje og

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Brandsikringsautomatik Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S side 1 Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende ingeniører Nøgletal Medarbejdere

Læs mere

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. BYGNINGSREGLEMENT 2018 KAPITEL 28 141 og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. 496 Dokumentation for de bærende konstruktioner for bygværker, som er

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Brandventilation. Grundlæggende teknik og taktik for holdledere

Brandventilation. Grundlæggende teknik og taktik for holdledere Brandventilation Grundlæggende teknik og taktik for holdledere Formål med ventilation Reducere røgfaren for indespærrede og øge flugt mulighederne Øge røgdykkernes sikkerhed som følge af: - reduktion i

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER PÅLIDELIGHEDEN AF BRANDSIKRINGSANLÆG

BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER PÅLIDELIGHEDEN AF BRANDSIKRINGSANLÆG BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER PÅLIDELIGHEDEN AF BRANDSIKRINGSANLÆG INDLÆGSHOLDER - Anders Frost-Jensen - Direktør, Infrastruktur og Kvalitet, DBI - Master Brand - Arbejdet de sidste 10 år med brandsikringsanlæg

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Vejledning om tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer

Vejledning om tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Vejledning om tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Kapitel 3 10. juli 2019 Indhold KAPITEL 3 - LAGERAFSNIT I BYGNING Indledning 3 3.1 Generelle bestemmelser 3 3.2 Brandmæssige adskillelser

Læs mere

Beredskab. Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter

Beredskab. Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Beredskab Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Ordensregler For Brandfarlige virksomheder efter tekniske forskrifter Furesø Kommune 1. udgave 3/2013 2 Ordensreglerne i

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune Hvor kan man finde flere informationer? På tryk: Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. Beredskabsstyrelsens vejledning for forsamlingstelte og selskabshuse samt for større arrangementer på

Læs mere

Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch. Lynge Hus, gennemgang den 10. december 2018

Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch. Lynge Hus, gennemgang den 10. december 2018 Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch Falck Assistance Nordic A/S Brand - DK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde CVR 38049372 : +45 7011 3344 WWW.FALCKTEKNIK.DK : + 45 24 65 20 33 Mail : gerner.nielsen@falck.dk

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund Page 1 of 18 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 5. Brandforhold (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id76/0/42) 5. Brandforhold 5.1 Generelt 5.2

Læs mere

Udfordringer ved naturlig termisk brandventilation set fra installatørens side D+H LUMEX A/S

Udfordringer ved naturlig termisk brandventilation set fra installatørens side D+H LUMEX A/S Udfordringer ved naturlig termisk brandventilation set fra installatørens side Generelle fejl Manglende opdatering af regler: DBI Vejledning 27, DBI Retningslinje 027 Begrebsforvirring Brandventilation,

Læs mere

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.).

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.). Indledning Denne folder giver gode råd om brandsikring ved korrekt opstilling og anvendelse af affaldscontainere. Folderen omfatter affaldscontainere med et rumindhold på 120 liter eller mere. Folderen

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING

IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 15.08.2019 Sagsnr. : 19.04.076 Udarbejdet af :

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning DS-information DS/INF 1991-1-2 1. udgave 2013-04-16 Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning ved dimensionering af bærende konstruktioner Application of parametric fire exposure methods for the design

Læs mere

Færdigmelding af brandventilationsanlæg

Færdigmelding af brandventilationsanlæg Færdigmelding af brandventilationsanlæg Udfyldes af RMG-Inspektion A/S Modtaget den: Inspektions nr.: Inspektør: Færdigmeldingen sendes i udfyldt stand til info@rmg-inspektion.dk Vejledning Udfyldning

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn MK 6.00/010 9. udgave Juli 2018 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon eta@etadanmark.dk DK-2150 Nordhavn 7224 5900 Forudsætninger... 2 MK-godkendelsesordningen...

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Inspektionsrapport Brandalarmanlæg DBI RAPPORT. - Plejehjemmet Solgården

Inspektionsrapport Brandalarmanlæg DBI RAPPORT. - Plejehjemmet Solgården DBI RAPPORT Inspektionsrapport Brandalarmanlæg - Plejehjemmet Solgården Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev Sag: IB06294 Inspektion udført: 11. januar 2018 af Claus Ellebæk Skjøth Udstedt: 23. januar 2018

Læs mere

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften 1 af 42 13-01-2012 08:24 FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 9395 af 27/06/2003 BEK nr 9694 af 14/08/2006 BEK

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

INSPEKTIONSRAPPORT BRANDALARMANLÆG

INSPEKTIONSRAPPORT BRANDALARMANLÆG INSPEKTIONSRAPPORT BRANDALARMANLÆG - Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31, 8541 Skødstrup Sag: IB03530 Inspektion udført: 07. november 2018 Inspektion udført af: Johnny Brejnebjerg Pedersen Udstedt:

Læs mere

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 HVEM ER DBI? DBI er Danmarks førende videncenter for brandsikkerhed og sikring. Vi kombinerer

Læs mere

Ordensregler. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Træbearbejdning og træoplag Plastforarbejdning og plastoplag Korn- og foderstofvirksomheder Fremstilling og oplagring af mel Visse brandfarlige

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Brandsikringsanlæg i Danmark

Brandsikringsanlæg i Danmark Brandsikringsanlæg i Danmark Indlæg ved FG-konference, 2014 Jacob Andersen, DBI Sprinklerinspektør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 28-03-2014 / JAN / Møde Program DBI Brandsikringsanlæg

Læs mere

Inspektionsrapport Brandalarmanlæg DBI RAPPORT. - Plejehjemmet Kløvervangen

Inspektionsrapport Brandalarmanlæg DBI RAPPORT. - Plejehjemmet Kløvervangen DBI RAPPORT Inspektionsrapport Brandalarmanlæg - Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31, 8541 Skødstrup Sag: IB03530 Inspektion udført: 14. december 2016 af Benny Henningsen Udstedt: 23. december 2016

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m.

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m. NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner m.m. udgør

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Inspektionsrapport Brandalarmanlæg DBI RAPPORT. - Plejehjemmet Solgården

Inspektionsrapport Brandalarmanlæg DBI RAPPORT. - Plejehjemmet Solgården DBI RAPPORT Inspektionsrapport Brandalarmanlæg - Plejehjemmet Solgården Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev Sag: IB06294 Inspektion udført: 10. januar 2017 af Morten Bækhøj Larsen Udstedt: 16. januar 2017

Læs mere

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg El-projektering Mekanisk ABV-anlæg safelight.dk El-projektering - Mekanisk ABV-anlæg Erstatningsluft Udsugning Flowretning Porte til erstatningsluft. Note 2 Brandventilator Note 15 Spjæld Note 16 Ventilationssystemer

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere