KRAVSPECIFIKATION Funktionskrav til bygningsdele og installationer (Krav er at betragte som minimumskrav)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRAVSPECIFIKATION Funktionskrav til bygningsdele og installationer (Krav er at betragte som minimumskrav)"

Transkript

1 Teknisk Forvaltning Myrdalstræde Aalborg Øst KRAVSPECIFIKATION Funktionskrav til bygningsdele og installationer (Krav er at betragte som minimumskrav) August 2012 Side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Side 2 Generelle forhold Side 4 Bygningsbasis, terræn Side 6 Fundamenter, generelt Side 6 Terrændæk Side 6 Primære bygningsdele i terræn Side 6 Klimaskærm Side 6 Indervægge, primære bygningsdele Side 8 Dæk, primære bygningsdele Side 8 Trapper og ramper, primære bygningsdele Side 9 Stålkonstruktioner Side 9 Indervægge komplettering Side 9 Dæk, komplettering Side 9 Trapper og ramper, komplettering Side 10 Lofter, komplettering Side 10 Tage, komplettering Side 10 Tagterrasse, balkon og altangange Side 10 Terræn, belægninger Side 10 Indvendige vægoverflader Side 10 Dæk og gulve, overflader Side 11 Lofter, overflader Side 11 Tage, overflader Side 11 VVS-anlæg, terræn Side 12 Affaldshåndtering Side 12 Afløb og sanitet Side 12 Vand (Koldt/varmt, behandlet vand) Side 13 Køl Side 15 Varme (vand, damp, kondens) Side 15 Side 2

3 Ventilationsanlæg Side 17 Energi, generelt (El, vand, varme, ventilation) Side 19 El-anlæg Side 20 Kommunikationsanlæg Side 27 Sikringsanlæg Side 28 Intelligente bygningsinstallationer (CTS og IBI-anlæg) Side 30 Elevatorer Side 33 Tavler, skilte og digitale informationstavler Side 34 Boligtekstiler og afskærmning Side 34 Øvrigt inventar Side 34 Side 3

4 GENERELLE FORHOLD Uden at det skal være fyldestgørende henledes opmærksomheden på nedenstående krav, regler og vejledninger for byggeri i Staten. Statens energicirkulære vedr. energieffektivisering. Udlejer indestår for og skal sikre, at det lejede på ikrafttrædelsesdatoen, eller dog senest to år herefter, lever op til et optimalt energiniveau set i forhold til bygningens alder, jf. cirkulære nr af 1. oktober 2009 om energieffektivisering i statens institutioner. Er ejendommen opført før 1961, skal udlejer sørge for, at ejendommen klassificeres med et energimærke svarende til energiklasse E eller bedre. Er ejendommen opført senere end 1961, men før 2006, skal udlejer sørge for at ejendommen klassificeres med et energimærke svarende til energiklasse C eller bedre. Er ejendommen opført efter 2006 skal udlejer sørge for, at ejendommen klassificeres med et energimærke svarende til energiklasse B eller bedre. SBI-anvisning 218: Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger Bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v., BEK 1469 af https://www.retsinformation.dk Det digitale byggeri Bekendtgørelse nr af omhandlende krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i byggeri. https://www.retsinformation.dk IKT-specifikationer, - den til en hver tid gældende version tilgængelige på Teknisk Forvaltnings hjemmeside - Aalborg Universitets IKT- ydelsesspecifikation - Aalborg Universitets IKT- teknisk afleveringsspecifikation - Aalborg Universitets IKT- teknisk kommunikationsspecifikation - Aalborg Universitets IKT- teknisk CAD-specifikation For CAD- og kommunikationsspecifikation er gældende, at de færdiggøres efter kontraktindgåelse. Følgende gældende standarder fra Bygningsstyrelsen (BYGST) (Tidligere Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST)) - Energikrav til byggeri, juni Miljøkrav til byggeri, juni Indeklimakrav til byggeri, juni Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri, februar Funktionelle basiskrav - Laboratoriebyggeri, Renovering, vers. 2, 01. juli Funktionelle basiskrav - Laboratoriebyggeri, Nybyggeri, vers. 7, 11. februar 2010 UBST vejledninger og standarder kan hentes på: Eksempelsamling på standardrum på Aalborg Universitet den til enhver tid gældende version tilgængelig på Teknisk Forvaltnings hjemmeside Omfang af driftsrum samt teknik- og serviceareal defineres i det enkelte projekt. Arbejdsmiljøloven Det sikres, at bygningens anvendelsesformål, undervisning og forskning herunder arbejde i værksteder/laboratorier, kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved ibrugtagelsen. Side 4

5 Brandtætninger Alle brandtætninger ved brandskel udføres iht. DBI vejledning nr. 31 AAU vil ved afleveringen forbeholde sig retten til at foretage kontrol af brandtætninger for korrekt udførelse samt valg af materiale. AAU udvælger fire brandtætninger til kontrol, som dermed destrueres for visuelt kontrol. Det påhviler entreprenøren at genetablere nye godkendte brandtætninger. Zonestyring AAU har fokus på, at installationer skal kunne zonestyres for at skabe fleksibilitet, mindske energiforbruget samt sikre muligheden for, at AAU kan foretage reparationer / ændringer af installationer uden at genere alle bygningens brugere. Der skal ved projektering af installationer indarbejdes zonestyring i samråd med brugergruppe og AAU s Teknisk Forvaltning. Rumnummerering Rumnummerering i.h.t. AAU standard Se bilag Side 5

6 BYGNINGSBASIS, TERRÆN Grund Grunden ryddes i nødvendigt omfang (belægning, beplantning m.v.) Grunden oprenses til formålet, herunder forurening Indhentning af ledningsoplysninger og kloakering i terræn ved pågældende myndighed Affaldshåndtering i.h.t. pågældende kommunes renovationsvæsen Ved sokkelgrund sikres adgangsforhold for lift ved vedligehold af facader, vinduespolering m.v. Byggegrube inkl. afstivning Der udføres nødvendige arbejder til etablering af byggegrube herunder, dræning og tørholdelse i forbindelse med etablering af fundering. Der udgraves/afrømmes for bygninger til underside gulvkonstruktion. Udgravningsjord indbygges, hvis det er egnet, eventuel overskudsjord bortkøres. Tilfyldninger omkring fundamenter og kælderydervægge udføres med indbygningsegnede materialer. FUNDAMENTER, BYGNING GENERELT Fundamenter Udføres iht. gældende funderings- og konstruktionsnorm. TERRÆNDÆK, BYGNING Terrændæk Konstruktioner mod jord udføres luft- og diffusionstætte iht. gældende BR. Konstruktioner mod jord udføres tæt mod radon PRIMÆRE BYGNINGSDELE, TERRÆN Trapper og ramper i terræn Trapper og ramper udføres med hældninger og trinstørrelser, som giver en komfortabel og sikker transport, og som overholder kravene i gældende BR. Der henvises endvidere til UBST s tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri. KLIMASKÆRM Facader Facader skal være modstandsdygtige for mekanisk og fysisk påvirkning. Udføres i vedligeholdsneutrale konstruktioner og materialer. Bygningens modulering skal tilsikre at foranderlighed og fleksibilitet kan etableres indenfor et helt multiplum af moduler respekteret i facader og bygningskonstruktionen. Side 6

7 Afhængig af bygningsfacaders udformning udføres vinduer og døre som system i aluminium eller aluminium udvendigt og træ indvendigt, færdigmalet fra fabrik i RAL/NCS farve. Glas udføres som min. 2 lags termoglas (U-værdi svarende til < 1,1 W/m²K eller given energiramme) efter specifikation i overensstemmelse med krav til indeklima og ventilation. Solreflekterende coating udføres så oplevelsen af dagslys i arbejdsområderne ikke forringes, Alle vinduer og vinduespartier leveres godkendt i henhold til DVK eller KVY. Vinduer, døre og porte Vinduer i en højde af op til 4 meter fra det omgivende terræn forberedes for AIAinstallationer, inkl. sikring af lukkemekanismen. Døre og vinduer leveres med KIP/DREJE-funktion med kontakter for intelligente bygningsinstallationer som placeret som følgende: En vindueskontakt i den øverste karm modsat hængsling i vindue, så der både registreres om vinduet er åbent ved kip-funktion eller ved drejefunktion. Denne skal bruges til varmestyring. En vindueskontakt i den nederste karm og modsat hængsling i vindue, så der kun registreres om vindue er åbent ved dreje-funktion. Denne skal bruges til alarmsystem. Ved døre og porte til det fri placeres kun en kontakt, da der kun skal registreres om døren er åben eller lukket. Dog placeres 2 kontakter som ved vinduer hvis dør til det fri er med kip-funktion. Udvendige døre udføres som standard døre i forhold til funktionskrav, vindbelastning og de omgivende bygningsdele. Sikres mod deformering (slå/vrid). Hvor døre hører til vareindlevering eller andre funktioner, hvor der kan forventes hård påvirkning og slitage udføres disse som malede ståldøre. Port til affaldsrum udføres som automatisk betjent ledhejseport Alle udvendige døre og porte leveres i RAL/NCS farve efter aftale. Solafskærmning Anvendelsen af solafskærmning vurderes idet det undersøges om der kan opnås tilfredsstillende indeklimaforhold for kritiske lokaler med facader mod øst, syd og vest uden brug af solafskærmning. Kritiske lokaler dækker over arbejds-, møde-, undervisnings- og opholdsrum samt lokaler med større glaspartier. Solafskærmningen kan udføres med solafskærmende glas eller udvendige screens. Ved udvendige screens sikres løsning af vinduespolering. Projekt for og valg af glastyper eller solafskærmning forelægges til godkendelse samtidig med indeklimaberegninger. Bevægelig solafskærmning skal kobles på CTS-anlæg og vejrstation. Der udføres det nødvendige antal B-sim beregninger herfor. Der henvises til UBST-vejledning om indeklima i universitetsbyggeri. Sålbænke, inddækninger m.m. Sålbænke, inddækninger m.v. udformes således, at udgifter til vedligehold minimeres - her tænkes bl.a. på detaljer ved stern og vinduer - hvor vand skal ledes bort fra facaden (drypkanter, sålbænk m.m.). Tagværker Tagværker udføres med tilstrækkelig stivhed, så sikker tagafvanding opretholdes. Sikre driftsmæssig brug af bygning. Sikkerhedsmæssige og forsvarlige adgangs- Side 7

8 forhold til og fra tag for servicering af tagflader og tekniske installationer. Foranstaltning for faldsikring samt orienteringslys, min. 250 lux. Glastage/ovenlys Ovenlys udføres så direkte sollys bidrager mindst muligt til rumopvarmningen. Evt. v.h.a. coatning. Sikkerhedsmæssig og forsvarlig serviceadgang sikres for oplukkelige elementer. Oplukkelige ovenlys skal tilsluttes CTS-anlægget. VINDFANG Hovedindgang og indgange udformes så træk- og kuldenedfalds gener i bygningen undgås. Der henvises til UBST-Tilgængelighedsvejledning INDERVÆGGE, PRIMÆRE BYGNINGSDELE Indervægge Indvendige vægge udføres i overensstemmelse med SBI-anvisning nr. 200, Vådrum. SBI-anvisning nr. 178, Bygningers fugtisolering. SBI-anvisning nr. 172, Bygningers lydisolering, nyere bygninger AT krav til faste arbejdssteders indretning. Samt aktuelle leverandørers anvisninger. Lydforhold som min. i.h.t. SBI anvisning nr Det skal være muligt at nedtage eller opsætte lette tværskillevægge såvel som langsgående lette skillevægge på en sådan måde, at der ikke skal foretages indgreb i de bærende konstruktioner og de primære installationer (føringsveje). Der tages hensyn til føringsvejes passage gennem konstruktioner. DÆK, PRIMÆRE BYGNINGSDELE Etagedæk Belastninger og sikkerheder fastlægges i henhold til gældende Eurocodes. Belastninger iht. EN Sikkerheder iht. EN Belastninger fastlægges iht. DS 410 Sikkerhedsklassen fastlægges iht. DS 409 Generel minimums loftshøjde er 2,5 meter. For seminarrum min. 3,6 meter og auditorier med podieopbygning min. 5,5 meter. Laboratorier min. 2,7 meter. Nyttelast på gulve er generelt 3 kn/m 2. Gulv i værksteder/laboratorier er dog min. 6 kn/m². Der tages hensyn til føringsvejes passage gennem konstruktioner. Side 8

9 TRAPPER OG RAMPER, PRIMÆRE BYGNINGSDELE Trapper, indvendige I.h.t. gældende lovgivning. Udføres uden skarpe kanter og grater. Der henvises til UBST tilgængelighedsvejledning. STÅLKONSTRUKTIONER Stålkonstruktioner, udvendige Udføres i korrosionsklasse C4. Stålkonstruktioner, indvendige Udføres med grat-fri finish, malet. INDERVÆGGE, KOMPLETTERING Døre, indervægge Døre udføres som 10M standard i forhold til brandkrav. Alle standarddøre mærkes i henhold til gældende standarder. Alle branddøre som El 2 30C eller El 2 60C udføres med dørlukker tilpasset dørens vægt og funktion. Hvor døre med evt. brandkrav af funktionelle eller indretningsmæssig grunde ønskes holdt åbne, udføres disse med ABDL. Fasthold af døre med ABDL, udføres via dørlukker med indbygget holdemagnet som Dorma TS92 eller TS93. Dørgreb, cylinderring og vridere samt øvrig beslåning leveres i god funktionel kvalitet i maskinslebet rustfrit stål. Der monteres dørstopper til samtlige døre. Indvendige døre udføres som glatte massive døre evt. med glasareal efter nærmere aftale i forhold til myndighedskrav og lydkrav. Døre leveres af anerkendt fabrikat og kvalitetsmærkede. Fysisk belastede døre leveres med sparkeplader. Omfang defineret på standard rumblade. Døre leveres i NCS farve efter aftale. Alle døre udføres med karme i træ, malet i farve efter aftale. Låse på indvendige døre udføres som RUKO, oval cylinder, låsesystem DP3. Foldevægge i undervisning Foldevægge udføres i.h.t. SBI-anvisning nr DÆK, KOMPLETTERING Svømmende gulve Udføres iht. gældende SBI-anvisninger. Side 9

10 TRAPPER OG RAMPER, KOMPLETTERING Gelændere og rækværker, ind- og udvendige I.h.t. gældende lovgivning. Udføres uden skarpe kanter og grater. Der henvises til UBST vejledning omkring tilgængelighed. Riste, måtterammer m.m. Riste ved indgangsdøre sikres handicapvenlighed. Skal endvidere kunne betrædes med al slags fodtøj. Der henvises til UBST vejledning omkring tilgængelighed. Måtteramme/nedfældet måtte ved indgangsdøre udføres min meter ind i rummet samt min. i dørens/dørenes bredde. Skal endvidere kunne modstå tryk fra palleløfter og sækkevogn. LOFTER, KOMPLETTERING Nedhængte lofter Ved installationer over nedhængt modulloft sikres, at loftsplader kan nedtages af 1 person sikkerhedsmæssigt forsvarligt. TAGE, KOMPLETTERING Inspektionslemme, døre m.m. Udføres i fornødent omfang, så let inspektion og tilgængelighed er opfyldt. Inddækninger Tagbeklædning og inddækninger udføres absolut tætte. Der anvendes konstruktionsprincipper og udformningsdetaljer, der udover at sikre dette, også medfører lang levetid samt nem og minimal vedligeholdelse. TAGTERRASSE, BALKON OG ALTANGANGE Demonterbar terrassebelægning for kontrol og vedligehold af underliggende tagdækning. Evt. ved mindre kassetter / elementer som let kan demonteres af to mand. TERRÆN, BELÆGNINGER Stier og belægninger Belægninger udføres som robuste og frostsikre. Modstå tryk fra kørsel med lift for facadevedligehold og vinduespolering samt varetilkørsel og affaldshåndtering. INDVENDIGE VÆGOVERFLADER Indvendige vægoverflader Alle vægoverflader udføres således, at de generelt fremtræder glatte og robuste og der sikres nem rengøring og vedligeholdelse. Der henvises til MBK-klasser og AAU-standard rumblad Side 10

11 Malerbehandling klasse 1 (birum, mm.) Forventet udfald: Dækket flade. Betonlofter grundes og sprøjtemales Betonvægge grundes og sprøjtemales Gipsvægge spartles, grundes og males Malerbehandling klasse 2 (kontorområder, reception, møderum, undervisning, trapper, gange mm.) Forventet udfald: Dækket, lukket og struktureret flade. Loftsystemer: Leveres præmalede. Betonvægge: Spartling, grunding og maling til fuld færdig behandling. Gipsvægge: Spartling, beklædes med glasfilt og maling til fuld færdig behandling. DÆK OG GULVE, OVERFLADER Generelt: Gulvoverflader overholder generelle funktionskrav til lyddæmpning og trinlyde. Vedligehold- og rengøringsvenlige efter rummets funktion. Møde, undervisning, kontor: Linoleum, 2,6 mm i marmoreret standardfarve med svejste samlinger. Gangarealer: Linoleum, 2,6 mm + 2 mm trinlydsdæmpende materiale i marmoreret standardfarve med svejste samlinger. Seminarrum og auditorium: Valg af gulvbelægning skal indgå i den samlede akustiske vurdering af rummet. Bade- og toiletrum, foyer, indgangspartier og fælles ophold i ankomstniveau: Som natursten eller keramiske klinker. Udføres med godkendte giftfrie elastiske fuger langs vægge. Gulve i teknikrum udføres med vandtæt pudslag påført vandbaseret epoxy behandling med fald mod gulvafløb. Gulvbelægning i div. laboratorier defineres efter anvendelseskategori i samarbejde med brugerne. Endeligt valg af gulvbelægning i de enkelte rum skal godkendes af AAU s driftsorganisation. LOFTER, OVERFLADER Lofter udføres med rengøringsvenlige vedligeholdelsesfrie overflader. TAGE, OVERFLADER Tagdækninger udføres med robuste og langtidsholdbare overflader. Side 11

12 Tagafløbsskåle udføres i rigeligt antal for effektiv bortledning af regnvand og placeres på tagets laveste punkter under hensyntagen til konstruktionens langttidsnedbøjning, Tagafløbsskåle forsynes med bladfang. Der udføres sikre adgangs- og arbejdsforhold til/på alle tagflader i.h.t. Arbejdstilsynets gældende regler. VVS-ANLÆG, TERRÆN Kloak, stikledninger og overfladeafvanding Kloak, spildevand, regnvand og drænvand føres til det offentlige system. Alle komponenter og materialer, der indgår i afløbsinstallationer - eller som tilsluttes disse, skal være CE-godkendt. Alle tagnedløb skal være let tilgængelige. Vand, stikledninger, brandhaner, vandposte Der tilsluttes stikledning for brugsvand fra det offentlige ledningsnet. Hvor der skal sprinkles udføres der sprinkler reservoir i tilfælde hvor det offentlige forsyningsstik ikke har tilstrækkelig kapacitet. Fjernvarme, stikledninger Ved byggeri opført som lavenergibebyggelse kan dispenseres fra eventuel tilslutningspligt under henvisning til Planloven 19 stk. 4. AFFALDSHÅNDTERING Planlægges og håndteres i.h.t. Kommunens regler for affaldshåndtering. Kildesorteres under hensyntagen til studiernes aktiviteter (træ, papir, plast, skum, metal m.v. Det sikres, at affaldssortering/-afhentning kan foregå arbejdsmiljømæssigt korrekt. AFLØB OG SANITET Alle komponenter og materialer der indgår i afløbsinstallationer - eller som tilsluttes disse leveres CE-godkendt. Alle afløbsinstallationer sikres mod rotter. I bygninger med kælder etableres højvandslukker. Afløbsinstallationer isoleres i fornødent omfang af hensyn til kondens og støj efter DS 452 Regnvandsinstallationen omfatter afløb fra tagflader og omliggende terræn. Indvendige regnvandsinstallationer isoleres såvel af hensyn til kondens som støj. Afløb under bygning, huskloak (ud til nærmeste brønd eller ledning) Udstrækningen af kloak- og afløbsledninger under bygningen søges minimeret mest muligt. Ledningerne placeres således, at der opnås den bedst mulige tilgængelighed og hensyntagen til rensemulighed. Side 12

13 Dræn under bygning (omfangsdræn) Der skal udføres omfangsdræn og tilhørende drænpumpeinstallation, såfremt grundvandsforholdene betinger det. Evt. dræn-/spildevandspumper kobles på CTS-anlæg/alarm. Faldstammer, afløbsskåle Udluftning udføres over tag og ikke med vacuumventiler. Udluftningerne placeres, så de ikke giver anledning til lugtgener. Gulvafløbsskåle udføres med rustfrie skåle. I rengøringsrum etableres gulvudslag som 50x50 cm køkkenbrønd. I alle teknikrum etableres gulvafløb. Tagrender og nedløb Tagnedløb må ikke ledes til anden tagflade. Synlige tagnedløb placeres med regelmæssig afstand og føres retlinet. Ved synlige nedløb sikres de nederste 2 meter udført i ekstra holdbart materiale. Alle tagnedløb udføres let tilgængelige. Forbrugsanlæg (vaske, opvaskemaskiner, toiletter m.m. inkl. tilhørende armaturer for vand) Kombinationsklosetter udføres som væghængt med sæde. Dog ikke væghængt model i handicaptoiletter. Toiletrum bestykkes i..h.t. AAU-standard rumblad. Mulighed for aftap af koldt drikkevand samt vand for kaffe og te-brygning. Blandingsbatterier i.h.t AAU-standard. Skal være af en sådan kvalitet, at efterfølgende servicering samt fremskaffelse af reservedele er muligt. I rengøringsrum etableres udslagsvask, med varm og kold aftapningshane for gulvvask. For installation af doseringsanlæg til rengøringskemi etableres 1 stk. koldtvandstilslutning i rengøringsrum. Endvidere udføres installation for industrivaskemaskine og tørretumbler. Se AAU-eksempelsamling på standardrum for rengøringsrum. VAND (KOLDT/VARMT VAND, BEHANDLET VAND) Forsyningsanlæg (målere, beholdere m.m.) Arbejdet omfatter komplet koldt- og varmtvandsanlæg med nødvendig cirkulation efter gældende lovgivning. Der monteres brud- og lækagesikring med fuld betjening fra CTS-anlæg, for indstilling af alarmgrænser og værdier. Lækagesikring installeres med zoneopdeling efter aftale. Vandinstallationer rørmærkes efter Dansk Standards forskrifter. Side 13

14 Koldtvandsinstallation skal udføres således koldt brugsvand sikres max. 12 o C. Alle komponenter og materialer, der indgår i brugsvandsinstallationer - eller som tilsluttes disse, skal være CE-godkendt. Vandkvaliteten dokumenteres ved afleveringen. Slangevindere monteres i henhold til myndighedskrav og skal forsynes fra egen installation. Varmt brugsvandsproduktion Regulering. Temperatur Fremløb. Fremløbstemperaturen reguleres i forhold til den indstillede ønskeværdi på f.eks. 50 C. Er målt fremløbstemperatur mindre end ønsket fremløbstemperatur, åbnes brugsvandsvekslerens motorventiler modulerende. Der reguleres via 2 ventiler. (stort og lille forbrug) Hvis afvigelsen mellem målt og ønsket fremløbstemperatur er større end 5 C, afgives der alarm med tidsforsinkelse. Returbegrænsning. Returbegrænsningen træder i funktion, når returtemperaturen overstiger maksimum ønskeværdi. Returtemperaturen reguleres i forhold til den indstillede maksimale ønskeværdi på f.eks. 58 C. Er målt returtemperatur større end den maksimalt ønskede returtemperatur, sænkes den beregnede ønskeværdi for brugsvandstemperaturen med maksimum 10 C. Hvis målt returtemperatur er 5 C større end den maksimalt ønskede returtemperatur, afgives der alarm med tidsforsinkelse. Der udføres legionella bekæmpelse, ugentligt på tidspunkt indstillet fra CTS anlæg Alarmer. Temperatur Primær returløb. Returløbstemperaturen registreres. Der afgives temperaturalarm med tidsforsinkelse, hvis returløbstemperaturen overskrider maksimum returløbstemperatur. Ved stop af anlægget undertrykkes temperaturalarmen. Procesdiagram, AAU-standard (se bilag) Bygningsreglementets krav til temperaturer skal opfyldes. Distributionsanlæg (rør, diverse, ventiler m.m.) Rør i teknikrum og installationsskakte udføres med gode adgangsforhold for vedligehold, reparation og evt. udskiftning. Der udføres overalt udskiftelige installationer. Alle dele af distributionssystemet skal kunne aftappes og være forsynet med afspærringsventiler på strategiske steder. Synlige isoleringer udføres rengøringsvenlige med glatte overflader som Isogenopak. Side 14

15 Forbrugsanlæg (diverse aftapningsventiler o.l. uden tilknytning til fast afløbsgenstand) Toiletrum bestykkes i videst muligt omfang med berøringsfrie armaturer. Dog tages højde for mulighed for koldtvandsaftapning i flasker. Armaturer skal være af en sådan kvalitet, at efterfølgende service og let fremskaffelse af reservedele er muligt. Der skal etableres fast forsyning til berøringsfrie armaturer samt fælles serviceafbryder i kerneområde. Der anvendes generelt vandbesparende armaturer med keramiske skiver. Foran samtlige tapsteder monteres lettilgængelig afspærringsmulighed. Der monteres frostsikre udvendige spulehaner med nøgle i nødvendigt omfang for servicering af bygning. Der regnes med vandforsyning til en række særlige formål bl.a. vandbehandling i opvaskerum o.lign. KØL Forsyningsanlæg Kølebehovet skal analyseres ved hjælp af termiske simuleringer (B-sim) i nødvendigt omfang under alle omstændigheder. Der udføres kun køl til proceskøling. Komfortkøl kan evt. udføres i særlige tilfælde ifølge aftale med AAU, Teknisk Forvaltning. Hvis der eftervises kølebehov i rum/skab for krydsfelt, installeres køleanlæg i nødvendigt omfang. Kølecentral Kølecentral udføres energimæssigt korrekt med fri køl. Distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.) Myndighedskrav til registrering af energiforbrug til nedkøling skal opfyldes. Der udføres rørmærkning efter DS134. Der monteres energimålere med LON-bus kommunikation til CTS. Rumtemperaturen reguleres via CTS-anlæg. VARME (VAND, DAMP, KONDENS) Forsyningsanlæg (varmevekslere, målere m.m.) Varmeanlægget dimensioneres til at dække bygningens varmetab, inklusiv forsyning af varmtvandsvekslere og ventilationsanlæg. Varmeanlægget planlægges og udføres efter DS norm for varmeanlæg. Varmeanlæg isoleres efter DS 452 og rørmærkes efter DS 134. Varmecentral / varmerum På fjernvarmeforsyningen monteres brud- og lækagesikring med fuld betjening fra CTS-anlæg, for indstilling af alarmgrænser og setpunkter. Lækagesikring installeres med zoneopdeling efter aftale. Side 15

16 Alle blandesløjfer monteres med målere som kobles på CTS-anlæg. Distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.) Hovedledninger for varmeanlægget udføres i sorte svejste rør. Varmeanlæggene opdeles i et hensigtsmæssigt antal blandesløjfer med omdrejnings-regulerbare pumper. Disse blandesløjfer udføres facadeorienteret således, at fremløbstemperaturen kan styres i afhængighed af udetemperatur, solindfald og vindpåvirkning. CTS-anlægget skal foretage overordnet styring af alle anlæg (blandesløjfer) med understationer, busledning, adressestruktur, brugerflade, energistyreprogrammer, årsurfunktion, alarmfunktioner, modem for ekstern alarm mv. Der henvises i øvrigt til beskrivelse af CTS- og IBI anlæg. Blandesløjfer for ventilationsanlæggenes varmeflader placeres i teknikrum ved ventilationsanlæggene. Brugsvandsvekslere placeres/forsynes fra installation i samme teknikrum. Varmeanlæg opbygges som to-strengsanlæg med dynamiske indreguleringsventiler med måleudtag således, at alle varmegivere sikres passende vandstrømme under normale driftsforhold. Varmerør placeres primært i etagerne langs lofter og i installationsskakte med gode adgangsforhold for vedligehold, reparation og evt. udskiftning. Rørene udføres primært som synlige installationer. Alle dele af varmeanlæggene kan aftappes og udluftes og er forsynet med afspærringsventiler på strategiske steder f.eks. på afgreninger til lodrette stigstrenge. Der monteres energimålere med bus kommunikation til CTS-anlæg. Synlige isoleringer udføres rengøringsvenlige med glatte overflader som Isogenopak. Forbrugsanlæg (varmeflader, varmeventilatorer, lokal automatik og regulering m.m.) Ved valg og placering af varmegiveren tages hensyn til arkitekturen og rummenes anvendelse. Lokalerne opvarmes via radiatorer/konvektorer, primært placeret ved facader. Varmegivere placeres på en sådan måde, at der opnås fleksibilitet mht. en eventuel fremtidig ændret indretning. Hvor varmeanlæg ikke er zoneopdelt skal alle varmegivere bestykkes med reguleringsventil med forindstilling, afspærrings-ventiler og udluftningsanordning. Rumtemperaturen reguleres via CTS-anlægget. Alle værdier - aktuelle og beregnede, samt setværdier skal være tilgængelige via CTS-anlæg. Alle radiatorer, konvektorer, blandesløjfer, køleflader m.v. leveres med indreguleret vandmængde. (indeholdt i kvalitetsmateriale) Ved nybyggeri/renovering skal radiatorer være i emballage i byggeperioden, således beskadigelse undgås. Side 16

17 VENTILATIONSANLÆG Der skal sikres, at et godt termisk og atmosfærisk indeklima kan tilvejebringes hele året. Et godt termisk og atmosfærisk indeklima kan alt efter bygningens udformning tilvejebringes ved valg af forskellige tekniske løsninger. Til dokumentation af et tilfredsstillende indeklima udføres det nødvendige antal termisk simuleringer. Rådets Direktiv nr. 89/392/EØF, som er ændret ved direktiv 91/368/EØF (Maskindirektivet) og EMC-direktivet (89/336/EØF) opfyldes, således at samtlige maskiner bliver forsynet med en CE-mærkning, og der vil foreligge en overensstemmelses erklæring. Entreprenørens forpligtelser omkring maskindirektivet omfatter også en samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret, så de fungerer som en integreret helhed. Endvidere skal maskinanlæggene overholde de krav og specifikationer, der er angivet i Stærkstrøms-bekendtgørelsens afsnit 204-1: Elektrisk materiel på maskiner. I det omfang der anvendes mekaniske ventilationsanlæg skal disse opfylde de i det følgende oplistede krav. De mekaniske ventilationssystemer udføres som CAV- og VAV-systemer med modstrømsveksler til sikring af energioptimal drift. Kanaler må ikke indeholde indvendige foringer, som ikke kan renses. Lydsluser må ikke give anledning til frigørelse af mineraluldsfibre, og kanaler udføres med rensemulighed. Alle ventilationsreguleringsspjæld og lyddæmpere skal tilstræbes placeret i gangarealer, således servicering kan udføres uden at forstyrre undervisning og forskning i de tilstødende lokaler. Forsyningsanlæg (ventilationscentraler m.m.) Anlæggene støj- og vibrationsdæmpes. Alle ventilationssystemer etableres som mekanisk drevne og udføres med behovsstyring og varmegenvinding til sikring af energioptimal drift. Samtlige aggregater forsynes med varmeflade. Elforbrug ved drift af ventilationsanlæg overholder som minimum krav i gældende BR. Motorer skal overholde forordning nr. 640/2009 (EuP-direktivet) Luftindtag og afkast Ved luftindtag og -afkast placeret på tag, udformes disse således, at nedbør ikke trænger ind i ventilationsanlægget. Desuden sikres det, at indtrængen af f.eks. madlugt, kloaklugt, støv, blade m.m. undgås. Lufthastigheden i afkastet vælges under hensyntagen til lydniveau og ønsket kastelængde. Det sikres, at der ikke forekommer kortslutning af luft mellem afkast og indtag. Luftfiltrering Generelt vil lufthastigheder gennem filtrets frontareal ikke overstige 2,3 m/s. Side 17

18 Betjeningsområde Mekanisk ventilerede områder Toiletter og øvrige områder med mekanisk udsugning Indblæsning Filterklasse Udsugning Filterklasse Start/sluttryktab EU7 EU5 90 Pa/200 Pa - EU5 50 Pa/140 Pa Varmegenvinding Varmegenvinding udføres primært med modstrøms varmevekslere. Som udgangspunkt vil temperaturvirkningsgraden minimum være 80. Servicearealer Adgangsforhold til teknikrummet udføres således, at de største delkomponenter i ventilationsaggregater, eksempelvis varmeveksler eller køleflader, kan udskiftes uhindret uden større bygningsmæssige indgreb. Af hensyn til optimale serviceforhold, udføres der foran samtlige aggregater en gangzone, svarende til aggregatets bredde. Med undtagelse af modulerende spjæld skal alle øvrige hovedkomponenter som kræver service/inspektionsmulighed, være placeret i teknikrummet. Distributionsanlæg (rør, regulering m.m.) Ventilationskanalerne udføres med dimensioner, som kan betjene bygningsanlægget med fuld luftmængde. Tryktabet ved fuld luftmængde i kanalsystemet må intet sted overstige 1,0 Pa/m for alle kanaler. Alle kanaler mærkes efter DS134. Skjulte kanaler mærkes ved inspektionslemme. Kanalsystemet udformes under hensyntagen til følgende forhold: Brand- og røgspredning Pladsforhold Driftsøkonomi Drift- og styringsstrategi Sikring mod røgspredning udføres med automatiske røgspjæld ved etageafgreninger og lignende, eller i henhold til brandstrategirapporten. Valg af kanalmateriale vælges under hensyntagen til: Lækage (min. tæthedsklasse B) Temperatur Fugt Driftstryk Brand Afkastkanal fra evt. stinkskabe udføres i plast. (syre-kemilaliefast) Kanaler isoleres i henhold til gældende normer og beklædes som følger: Synlige kanaler - pap og lærred, der males Skjulte kanaler alu-belagt Side 18

19 VAV ventilation Der etableres trinløs VAV-ventilation i seminar-, møderum mv. I studio-områder og storrums-kontorer etableres VAV-ventilation med 0-1/2-1/1 luftmængde. I enkelt- og tomandskontorer etableres VAV med on/off styring. Trykstyrede anlæg koblet på CTS-anlæg. Luftmængder bestemmes i henhold til DS/CEN/CR 1752 Projekteringskriterier for indeklimaet. Procesventilation Der udføres procesventilation i værksteder med spånbearbejdning, evt. som cyklon, under hensyntagen til værkstedindretning. Styres via CTS. Forbrugsanlæg Ventileringen sker via rotationsarmaturer. Kerneområder med toiletter, rengøringsrum m.v., hvor der er mekanisk udsugning, tilføres erstatningsluft via overtryk fra naboarealer. Styringsstrategi Anlæg med VAV (variabel luftmængde) udføres med trykregulering af afgreningskanaler og motoriserede VAV-armaturer, der reguleres via CTS/IBI-anlæg. Luftmængden reguleres efter temperatur og CO2-niveau, i enkelt- og tomandskontorer, dog efter Pir-føler. Auditorier, seminarrum og mødelokaler integreres med AAU s bookingsystem. Der etableres frekvensomformer på aggregaternes indblæsnings- og udsugningsventilatorer. Ved afstillet anlæg eller i tilfælde af brandalarm overstyres samtlige signaler og spjældene lukker. Spjældene udføres som klasse 3 spjæld. Brandalarmeringsanlæg - Der udføres brand- og røgspjæld i.h.t. DS459 afsnit 6. Eftervisning Dimensionering af de termiske anlæg udføres på grundlag af B-Sim beregning eller lignende. Udsugningsanlæg Der etableres mekanisk udsugning fra toiletter samt laboratorier med særlige behov i henhold til gældende BR. Naturlig- / ventilation Eventuel naturlig ventilation styres via CTS. ENERGI, GENERELT (EL, VAND, VARME, VENTILATION) Som minimum skal installationen leve op til Energistyrelsens krav til måleraflæsning. Gældende for forsyningsmålere: Måleren skal kunne fjernaflæses af netvirksomheden. Måleren skal både kunne måle og vise forbrug og eventuel egenproduktion. Det skal være muligt at tilkoble eksterne enheder (display) til måleren og udtage forbrugsrelevante værdier. Tilkobling og videreformidling til eksterne enheder skal kunne ske efter åbne standarder. Side 19

20 Der skal være mulighed for at netvirksomheden giver forbrugeren mulighed for via internettet at kunne indhente oplysninger om akkumuleret forbrug og produktion fordelt på minimum timeværdier. Målerværdier skal lagres med den registreringsfrekvens, som måtte blive besluttet af myndighederne. Måleren skal kunne registrere forsyningsafbrud hos slutbrugeren. Måleren skal have udgang, hvormed netvirksomheden kan fjernudkoble afbrydere af hensyn til systemsikkerheden. Nye tekniske anlæg, der udgør et væsentligt energiforbrug, forsynes med målere til separat aflæsning af energiforbruget. Bimålere på alle blandesløjfer. For alle bimålere (el, vand, varme, ventilation og køl) skal data kunne overføres til CTS-anlæg, opdelt således energi kan opgøres i komfort- og procesenergi. Der henvises til UBST-notat af omhandlende beregning af bygnings- og procesenergi. (Bilag) Der skal afleveres energirammeberegning i xml-filformat til Teknisk Forvaltning. EL- ANLÆG Generelt: Installationer og anlæg udføres i henhold til gældende lovgivning, myndighedskrav, standarder m.m.. Herunder bl.a. nedenstående: 1. Elektricitetsrådet: Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, Elektriske installationer, nyeste udgave. 2. Elektricitetsrådet: Stærkstrømsbekendtgørelsen, Lavspændingstavler afsnit 439, nyeste udgave. 3. De efter Dansk lovgivning samt ministerielle og kommunale bekendtgørelser og regulativer til enhver tid gældende bestemmelser, Bygningsreglement og byggevedtægter. 4. Tekniske forskrifter fra Dansk Brandværns Institut. 5. Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande med tillægsbestemmelser fra den pågældende el-leverandør. 6. Arbejdstilsynets (AT) anvisninger, bekendtgørelser m.v.. 7. Statens Teleråds cirkulærer 8. Post- og telegrafvæsenets regler om radiostøj 9. Dansk Ingeniørforenings norm for svagstrømsinstallationer med tillæg. 10. Dansk standard DS Brandteknisk vejledning nr. 27, Brandventilation 12. DS 700 for belysning. 13. EMC- regulativet EN og DS 5009 Symboler på el-tegninger. Side 20

21 15. AAU-standard for EDB-installationer (Bilag) 16. Solceller I.h.t. SBei afsnit 6A, del 7, kap Maskindirektivet og EMC-direktivet (89/336/EØF) følges således, at samtlige af leverandøren / entreprenøren leverede maskiner bliver forsynet med CE-mærkning, og overensstemmelses erklæring. Maskinanlæggene overholder de krav og specifikationer, der er angivet i Stærkstrøms-bekendtgørelsens afsnit 204-1: Elektrisk materiel på maskiner. Generelt udføres el-installationer som skjult installationer i alle primære rum. Undtaget herfra er teknikrum, arkiv og depot rum i kælderen, krydsfeltrum, tavlerum og teknikskakte på etagerne, hvor der udføres synlige el-installationer. Generel placering af kontaktstationer indgår i det samlede arkitektoniske design. Terræn, installationer og belysning Der forudsættes at udendørs belysning styres via CTS, med mulighed for energirigtig belysning med separat styring i vindfang, terræn og på bygning. Belysningsanlæg skal kunne overstyres v.h.a. tavleomskifter stop-auto-konstant. Belysningsarmaturer og standere leveres korrosionsbeskyttede. Der etableres udvendige stikkontakter og vand for servicearbejder og vinduespudsning. Som minimum 1 på hver langside eller pr. 50 meter. Der forberedes installation for udendørs el-tilslutning ved bord/bænke opstilling ifølge nærmere aftale. Forsyning Bygningens hovedtavle tilsluttes el-forsyningens transformerstation i henhold til nærmere aftale med elforsyningen. Elforsyningen til byggeriet dimensioneres for en gennemsnitseffekt på 35 VA/m2 i kontorområder og laboratorie- og undervisningsområder. Desuden 25 VA/m2 i øvrige områder. For område vedrørende evt. serverrum dimensioneres med en effekt på 1000 VA/m2. For teknikrum og køkken dimensioneres for den effekt de leverede køkkenmaskiner, VVS-anlæg, ventilationsanlæg, køleanlæg og øvrige anlæg incl. belysning mm optager. Den samlede endelige effektstørrelse eftervises i forbindelse med den endelige projektering. Beskyttelse mod indirekte berøring på fordelingsniveau (gruppeniveau) udføres med fejlstrømsafbrydere. Der etableres fundamentsjordingsanlæg i bygningen. Anlæg etableres overordnet via armeringsjernet i bygningens fundamentsplade/kældergulv. Nødvendige hovedudligningsforbindelser, supplerende udligningsforbindelser og lokale udligningsforbindelser udføres i ht. gældende regler. Side 21

22 Hovedfordeling og tavler Tavler Generelt for alle tavler: Ved brug af målertrafo skal der monteres kortslutningsklemmer således udskiftning af måler kan foretages uden afbrydelse af hele tavlen. Målere udstyres med LON. Separat måler for bygningsenergi og procesenergi. Hovedfordelingsanlægget opbygges med hoved- og gruppetavler på en for drift og vedligehold hensigtsmæssig måde. Målertavler udføres i henhold til el-leverandørens krav til målertavler. Tavle udføres som Form 2B. Tavler skal udføres i den kapslingsklasse som omgivelserne kræver. Fordelingstavler etableres i stålpladekapslet udførelse. Tavler fremstilles af anerkendte firmaer. Tavler opstilles på gulv, mod væg, inkl. bundrammer eller ophænges på væg. Afstandskrav, friplads, serviceareal i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen skal overholdes. Tavlemiljø: Indendørs i opvarmet rum. Tavler leveres fra tavleproducent som har et dokumenteret kvalitetsstyringssystem. Tavleudformning Tavler udformes så adgang til betjenbare komponenter kan udføres af lægmænd Tavler opdeles i felter med hængslede låger. Tavler opbygges således, at alt montagearbejde kan ske fra forsiden. Der tages hensyn til EMC ved opbygningen, således at CTS/IBI-materiel og kabler ikke placeres tæt på kraftinstallationernes materiel og kabler. Dette gælder også for tavlers interne fortrådning. Alle af- og tilgående kabler føres i kabelfelter. Tavler etableres med montageplads for 25% udvidelse. Hovedfordelingstavler Hovedtavler placeres i egnet rum. Hovedtavlen forsynes med energimåler. Måler udføres med LON udgang til CTS/IBI-anlægget hvor energiforbruget registreres. For energimåling henvises til afsnit omhandlende ENERGI, GENERELT. Alle hoved- og gruppetavler forsynes med transientbeskyttelse i indgangen med potientialefri fjernmelderkontakt, som tilsluttes CTS-anlæg.. Gruppefordelingstavler Der etableres gruppefordelingstavler på de enkelte etager/bygningsafsnit til forsyning af lys- og kraftinstallationer samt brugerorienteret edb-udstyr m.m. Edbstikkontakter fordeles på separate grupper. Tavlerne placeres i særlige rum eller nicher i kernearealerne på de enkelte etager/bygningsafsnit og i tilslutning til de lodrette installationsskakte. Side 22

23 Gruppefordelingstavler udføres for afbrydermateriel og udføres i min. IP2x. Brugen af kombi-relæer skal minimeres til absolut minimum og kun ifølge aftale med AAU s el-installatør. I gruppetavler etableres målere for registrering af bygningsafsnittes elforbrug. Målere udstyres med bus kommunikation og registreres via CTS/IBI-anlægget. Måler skal være med LON-udgang. Gruppetavler forsynes med transientbeskyttelse ved indgang til tavle, hvor de tilsluttes elektronisk udstyr. Kraft- og automatiktavler til ventilation, køleanlæg og varmeanlæg Kraft- og automatiktavler placeres i de pågældende teknikrum sammen med teknikanlæggene og etableres med målere for registrering af de enkelte anlægstypers (ventilation, køle- og varmeanlæg) elforbrug. Målere udstyres med LON og registreres via CTS/IBI-anlægget. Skinnesystem Den nominelle spænding er 3x400 V. Tavlernes skinnesystem dimensioneres for en maks. prospektiv kortslutningsstrøm, der mindst er lig med den muligt kortslutningsstrøm på den enkelte tavle. Materiel Generelt: Tavler <63 AMP forsynes med en indgangsafbryder. Opmærkning: Komponenter opmærkes med resopal skilte. Fejlstrømsafbrydere skal være konstrureret til det formål de skal anvendes til. Dokumentation Generelt: Der udarbejdes tavledokumentation for hver tavle: Forsidetegning med mål: Kredsskema for effektkredse. Fysisk placeringstegning for alle føle- og handleorganer. Følgende tegninger: 1. Funktionsdiagrammer 2. Kredsskemaer for styre- og signalkredse med ledningsnummerering. Betjeningsvejledning og manualer på dansk. Vedligeholdsplan for testintervaller skal foreligge Godkendelse Inden produktionsstart fremsendes tavleproducentens samlede dokumentation til kommentering ved AAU, Teknisk Forvaltning. Føringsveje Bygningen indeholder alle nødvendige føringsveje for samtlige elinstallationer og udføres således, at senere ændringer og udvidelser i størst muligt omfang er tilgodeset. Føringsvejene skal være dimensioneret til installationsudvidelser på ca. 20%. Alle føringsveje udføres med delspor. Side 23

24 Hovedføringsveje vandret i bygningen udføres som kabelstige, plade- eller gitterkabelbakker. Lodrette føringsveje i skakte som kabelstiger. Føringsvejene opdeles i 3 adskilte spor for: 1. Stærkstrømskabler. 2. Svagstrømskabler. 3. EDB Hvor der er installationer under maskindirektivet fremføres de i separat spor. Adskilte spor i føringsveje udlægges således at gældende respektafstande mellem 230V/400V, PDS-kabling, antennekabler m.v. overholdes. Installationskanaler etableres PVC-fri, hvor installationskanaler gennembryder skillevægge, etableres akustisk regulering. El-tekniske anlæg El-installation - Generelt Alle elinstallationer udføres i overensstemmelse med Basisbeskrivelse for elarbejder udarbejdet af ELFO og FRI. Kabler - Generelt Kabler i bygningen udføres med halogenfri lette kabler. Farver på LON-kabler: Grøn - LON Brun - CTS Opmærkning: Al monteringsmateriel til arbejdsstationer og udtag mærkes med tilhørsforhold. Opmærkningstekst udføres med laserskrift. Alle kraft- og maskininstallationer med tilhørende monteringsmaterialer mærkes med tilhørsforhold. Skilte som resopalskilte. Alle kabler mærkes i begge ender med holdbar mærkningstype. Kabler trukket i bakker oplægges således de ikke indbyrdes krydses. Kraftinstallation Kraftinstallationer omfatter installationer til tilslutninger af udstyr og inventar. Der medtages herudover nødvendige 230 V/400 V stikkontakttilslutninger til andet udstyr og inventar, fordelt på selvstændige grupper. Der afsættes til rengøringsbrug, i alle gangafsnit 1 stk. 230V stikkontakt pr. 15 m. Hvor udstyr påkræver 400V udtag etableres disse som CEE-udtag. Der udføres kraftinstallationer for ventilations- og køleanlæg, VVS-anlæg, elevator, køkkenudstyr, porte, hvidevarer, trykkerimaskiner, postservice maskiner, mørklægningsgardiner, kaffeø/automater, maskiner i værksteder m.v. Arbejdsstationer I kontorer mv. monteres i installationskanal en arbejdsstation type C. En arbejdsstationen type C bestykkes med: 2 stk. Edb-stikkontakter mrk. "EDB"-stik, med laserskrift, udført som alm. stik med runde ben uden afbryder. 2 stk. almindelige stikkontakter m. jord uden afbryder. Side 24

25 3xRJ45/8 PDS-stik. I grupperum monteres i installationskanal en arbejdsstation type C. En arbejdsstationen type C bestykkes med: 2 stk. Edb-stikkontakter mrk. "EDB"-stik, med laserskrift, udført som alm. Stik med runde ben uden afbryder. 4 stk. almindelige stikkontakter m. jord uden afbryder. 3xRJ45/8 PDS-stik. Som dimensioneringsgrundlag for edb-gruppernes vedkommende regnes med 5 arbejdspladser pr. 2-pol 230 V/10 A gruppe. I teknikrum afsættes en arbejdsstation type B. En arbejdsstationen type B bestykkes med: 2 stk. Edb-stikkontakter mrk. "EDB"-stik udført som alm. stik med runde ben uden afbryder. 2 stk. almindelige stikkontakter m. jord uden afbryder. 2xRJ45/8 PDS-stik Installationer for maskiner og maskinanlæg Installationer for maskiner og maskinanlæg udføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen, samt Maskindirektivet. Der udføres samlet CE-mærkning af anlæg, som kræves CE-mærket. Der tages hensyn til EMC iht. gældende regler. Belysningsanlæg Ved opsætning af belysningsarmaturer skal der ved placering i højde/niveau hvor stillads eller lift er nødvendig for vedligeholdsarbejde anvendes LED-belysning med min brændtimer. Til grund for udformningen og dimensioneringen af den kunstige belysning forudsættes følgende lovgivning efterlevet: Gældende bygningsreglement. Dansk Standard 700 "Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler". Der skelnes, inden for de enkelte rumkategorier, mellem: Almen belysning. Arbejdspladsbelysning. Særbelysning. Fælles adgangsveje For at opnå god komfort og reducering af energiforbrug anvendes automatisk lysregulering i forhold til dagslyset i rum med væsentlige dagslysbidrag, således at den almene belysning nedreguleres, når dagslysindfaldet stiger. Dette betyder, at lysrørsarmaturer /downlights o.l. i disse rum forsynes med dæmpning. Lysrørs- og kompaktlysrørsarmaturer i øvrigt forsynes med HF-spoler eller anvendelse af LED-armatur tilpasset rumtype. Ved anvendelse af HF-forkoblinger skal disse have følgende: En levetid på minimum timer Kompatibilitet med både DALI-DSI-Switch DIM (Korridor funktion) Et lavt Standby forbrug, max. 0,2 w/stk. Side 25

26 Sekundære rum som depoter, m.v. samt omklædningsrum, toiletter m.v. styres on/off via bevægelsesfølere for at minimere driftsudgifterne. Ovenstående funktionalitet mht. lysdæmpning og aut. tilstedeværelsesstyring etableres ved hjælp af et IBI-anlæg (Intelligente Bygnings Installationer). IBIanlægget sammenkobles med bygningens CTS-anlæg. Al belysning slukkes en forudindstillet periode efter, at det enkelte rum er forladt. Perioden skal driftspersonalet selv kunne variere. Alle værdier aktuelle og beregnede, samt setværdier skal være tilgængelige fra CTS-anlæg. Generelt fremlægges styrings- og tænd/sluk principper for lys til bygherrens godkendelse. Der anvendes armaturer med høje virkningsgrader. Der anvendes lyskilder med højt lysudbytte, således at energiforbruget reduceres. Der etableres prøveophængning af armaturer inden endeligt valg af armaturer finder sted. Almenbelysningen dimensioneres for et niveau på 200 lux, og forudsættes ved de enkelte arbejdspladser suppleret med bordlamper, arbejdspladsbelysning, (bygherreleverance). I øvrige rum forudsættes følgende som supplement til DS700: Rumkategorier som åbne kontorarealer m.v. efter gældende regler, med regulering efter dagslysindfald. Udlægges for 200 lux Rumkategorier som gange mv. udlægges for min. 100 lux. Hvor møderum m.v. kan slås sammen til større eller mindre rum, følger lysreguleringen/styringen opdelingen. I lokaler hvor der etableres videokonference skal belysningsanlægget projekteres til min. 500 lux og være manuelt regulerbar. Af hensyn til energiforbruget skal lyset kunne styres således, at der ved normal brug af lokalet reguleres automatisk ned til 200 lux. Åbne studie/kontorarealer Ved åbne studie/kontorarealer aktiveres belysningsanlægget via CTS-styret bevægelsesmeldere opsat i loftet. Bevægelsesmelderne tilsluttes styreenheder således at der er lys i området, så længe der opholder sig personer i kontoret. Styreenheden regulerer på baggrund af en lysdetektor og bevægelse i rummet automatisk lysniveauet således at der er en given foruddefineret lysmængde på arbejdsplanet. Ved åbne kontorarealer etableres individuel lysniveaustyring i forhold til dagslyset af de armaturrækker der er tættest på vinduesfacader. Alle installationer for belysningsanlæg opbygges modulært og med zoneopdeling på langs af facader. I store rum opdeles ligeledes på tværs indenfor byggemodulerne. I de åbne kontorareler opsættes styrepaneler for manuel betjening af belysningen. Der opsættes et styrepanel for hver normal adgangsvej til den pågældende zone i det åbne kontorareal. Møderum I møderum aktiveres belysningsanlægget via en eller flere bevægelsesmeldere, opsat i loftet. Bevægelsesmeldere tilsluttes en styreenhed. Styreenheden regulerer på baggrund af en lysdetektor og bevægelse defineret lysmængde på arbejdsplanet. Side 26

27 I møderum er der lysniveaustyring på alle armaturrækker. Der etableres særskilt belysning af tavlevæg, som styres via PIR, manuel on/auto off. I alle møderum opsættes et styrepanel for manuelbetjening af belysning. Toiletter m.v. På toiletter, omklædningsrum, m.v. aktiveres belysningsanlægget via persondetektorer. Ganglinier m.v. I gangarealer aktiveres belysningsanlæggene via persondetektorer/pir-meldere. Såfremt der er aktivitet på et kontor er der sålænge denne er til stede lys på ganglinien samt på de tilgrænsende kernearealer. Lys i gangarealer skal kunne dæmpes til 10%, når der ikke er bevægelsei området i min. 15 minutter. (korridor-funktion) Teknikrum I teknikrum hvor der forefindes el-tavler, ventilationsanlæg eller anden installation/udstyr som kræver løbende vedligehold, skal lyset styres manuelt via afbryder på indvendig side af dør. Trapper På trappearealer aktiveres belysningsanlæggene via PIR-meldere med lysdetektor kombineret med manuelle tryk, som fungerer som trappeautomater. For trapper sættes time-out værdien for PIR-meldere til 15 min. Kernearealer I kernearealer aktiveres belysningsanlæggene via PIR-meldere. Depoter I depotrum og ligende sekundære rum aktiveres belysningsanlægget via PIRmeldere. Anlægget styres over CTS/IBI-anlæg via omskifter, skumringsrelæ og ur. Nød- og panikbelysningsanlæg Eventuelle nød- og panikbelysningsanlæg udføres i henhold til myndighedernes krav. Anlæg udføres som 230V anlæg Anlægget udføres som centralanlæg med et samlet batteri og central overvågning af alle armaturers funktioner og korrekte drift. Armaturer skal mærkes entydigt og være forsynet med adresserbare forkoblinger. Ved fejl på armatur skal alarm sendes via CTS til PC ved bygningsbetjent. KOMMUNIKATIONSANLÆG AV-udstyr Der udføres tomrørsinstallation for AV-installationer, som korr. udvendig / glat indvendig 63/51 mm.. Primært i møde, seminar og auditorium. Omfang defineres i fremtidige rumskemaer. Aktivt udstyr leveres af AAU. Side 27

KRAVSPECIFIKATION Funktionskrav til bygningsdele og installationer

KRAVSPECIFIKATION Funktionskrav til bygningsdele og installationer Teknisk Forvaltning Myrdalstræde 268 9220 Aalborg Øst KRAVSPECIFIKATION Funktionskrav til bygningsdele og installationer September 2011 Side 1 GENERELLE FORHOLD Uden at det skal være fyldestgørende henledes

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 53.1 Forsyningsanlæg - brugsvandsproduktion... 3 53.1.1 Indledning... 3 53.1.2 Generelle principper... 3 53.1.2.1 Brugsvand

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 56 Varme. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 56 Varme. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 56 Varme Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 56.1 Varmecentraler/forsyningsanlæg... 3 56.1.1 Indledning... 3 56.1.2 Generelle principper... 3 56.1.3 Installation/udførelse...

Læs mere

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 868. Peter Bangsvej 36. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 868. Peter Bangsvej 36. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29 Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 868 Peter Bangsvej 36 EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29 Side: 1.1 INGENIØRSYN 2013 Adresse: Peter Bangs Vej 36,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Rumskemaer Bilag 4 til Byggeprogram

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Rumskemaer Bilag 4 til Byggeprogram Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Rumskemaer Bilag 4 til Byggeprogram Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 27 Rumnr.: 0.01 Rumtype: Natur/teknik Note: Bemærkninger: Inventar Indv.

Læs mere

Tilbudsliste med beskrivelse

Tilbudsliste med beskrivelse Tilbudsliste med besivelse side 1 af 10 Sagsnr. 675805A Dato 18.05.2015 Initialer PRT/THB/TEK/JRD Summationsark Pos. Emne 1. Beton Kloak og murerarbejder 2. Tømrerarbejder 3. Maler 4. Gulvbelægning 5.

Læs mere

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte. Gentofte Fjernvarme (GFj) Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tlf.: 39 98 81 00 E-mail: fjernvarme@gentofte.dk CVR nr:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK Randers Lille Skole - udvidelse Udg. dato: 20.10.2015 Side : 2/ 7 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument indgår i automatikarbejdet.

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 63.5 Belysningsanlæg. Rev. 2015.04.20. Revision: 2015.04.

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 63.5 Belysningsanlæg. Rev. 2015.04.20. Revision: 2015.04. Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 63.5 Belysningsanlæg Rev. 2015.04.20 Revision: 2015.04.20 Hospitalsenheden Horsens Tekniske standarder Bips nr. 63.5 Belysningsanlæg

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 63.8 Tavler. Revision: 2015-01-31

Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 63.8 Tavler. Revision: 2015-01-31 Hospitalsenheden Horsens Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 63.8 Tavler Revision: 2015-01-31 Hospitalsenheden Horsens Tekniske standarder Bips nr. 63.8 Tavler Indholdsfortegnelse 63.1 Tavler...3

Læs mere

Sfb nr. 61 Teknisk paradigma El-Installationer.

Sfb nr. 61 Teknisk paradigma El-Installationer. Sfb nr. 61 Teknisk paradigma El-Installationer. Teknisk Afdeling Opdateret den 13-09-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 61.0 Føringsveje... 2 Emne: 61.1 Teknikrum (Placering, pladsforhold

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 55 Køling. Revision: 2015-01-31

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 55 Køling. Revision: 2015-01-31 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 55 Køling Revision: 2015-01-31 Indholdsfortegnelse 55.1 Forsyningsanlæg (aggregater) for komfortkøling...3 55.1.1 Indledning...3 55.1.2 Generelle principper...3

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Træningshuset Etape 2

Træningshuset Etape 2 Træningshuset Etape 2 1. Sagens parter Bygherre: Purhus Idrætsforening Søndergade - Asferg ved: Henrik Vangsted Entreprenør: Myhlenberg v. Søren Vangsted Vest A/S Myhlenbergvej 56 9510 Arden Telefon 9856

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation. Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1

Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation. Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1 Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1 Indholdsfortegnelse: 57.11 Komfortventilation Aggregater... 3 57.12 Komfortventilation Kanalsystemer og armaturer...

Læs mere

Reparation af VVSinstallationer

Reparation af VVSinstallationer Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Rumventilation i autoværksteder

Rumventilation i autoværksteder Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat

Læs mere

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1 NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere

Summarisk el-beskrivelse side 1 af 6. F El-arbejde

Summarisk el-beskrivelse side 1 af 6. F El-arbejde Summarisk el-beskrivelse side 1 af 6 F El-arbejde For arbejdet er følgende basisbeskrivelser gældende: bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer bips B2.450, Basisbeskrivelse el Der skal udføres

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Afsnit 5 Teknisk standard Køling. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012

Afsnit 5 Teknisk standard Køling. Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Afsnit 5 Teknisk standard Køling Kolding og Fredericia Sygehuse 15-11-2012 Indholdsfortegnelse: 55.11 Forsyningsanlæg (aggregater) for komfortkøling... 3 55.12 Distributionssystem for kølevand... 5 55.13

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Karup Varmeværk & Kølvrå Fjernvarmecentral. Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering

Karup Varmeværk & Kølvrå Fjernvarmecentral. Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering Karup Varmeværk & Kølvrå Fjernvarmecentral Tekniske leveringsbestemmelser for fjernvarmelevering Juni 2014 Indhold Gyldighedsområde og definitioner m.v.... 4 Etablering af fjernvarmetilslutning... 5 Udførelse

Læs mere

Facade mod Hendriksholm Boulevard. Hendriksholm Skole. Hendriksholm Skole - Nordfl øjens skolegård

Facade mod Hendriksholm Boulevard. Hendriksholm Skole. Hendriksholm Skole - Nordfl øjens skolegård Facade mod Hendriksholm Boulevard Hendriksholm Skole Hendriksholm Skole - Nordfl øjens skolegård Indskolingen Ombygning af indskolingen på Hendriksholm Skole - Projektforslag - juli 2015 Udarbejdet af

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering St. Merløse Varmeværk Jyderup Varmeværk Holbæk Forsyning, Kalvemosevej 1, 4300 Holbæk Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering, Jyderup og St Merløse Varmeværker

Læs mere

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse]

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse] [Kundelogo - eller slet tekst] Mulighedskatalog Energibesparelse Proffesionsskolerne 13. november 2013 [Kundes adresse] Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C Indholdsfortegnelse Introduktion...3

Læs mere

Projekt beskrivelse. St. Kongensgade 110, 1264, KBH K

Projekt beskrivelse. St. Kongensgade 110, 1264, KBH K Projekt beskrivelse St. Kongensgade 110, 1264, KBH K Følgende arbejder på byggeriet er listet op nedenfor. Der skal tages højde for bygge-tekniske ændringer under renoveringen af ejendommen. Projektet

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Undertegnede tilbyder hermed at udføre ovennævnte entreprise på grundlag af udbudsmaterialet bestående af: Tilbudssum, ekskl. moms kr.

Undertegnede tilbyder hermed at udføre ovennævnte entreprise på grundlag af udbudsmaterialet bestående af: Tilbudssum, ekskl. moms kr. Oversigt Undertegnede tilbyder hermed at udføre ovennævnte entreprise på grundlag af udbudsmaterialet bestående af: 1. 0 2. 0 3. 0 4. 0 5. 0 6. 0 Til følgende pris: Tilbudssum, ekskl. moms 0 Skriver Evt.

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 11. udgave 12. januar 2015 Indholdsfortegnelse 53.11 Brugsvandsproduktion...

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former

Læs mere

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes.

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes. INDHOLD 1 INDLEDNING 2 PROJEKTVURDERING 2.1 Lovkrav 2.2 Funktionsmæssige forhold 2.3 Arkitektonisk kvalitet 2.4 Byggeteknisk kvalitet 2.5 Miljøbelastning 2.6 Anlægsøkonomi 2.7 Drifts- og vedligeholdsøkonomi

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Slotspladsen 4 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-611174-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

T I L B U D S L I S T E

T I L B U D S L I S T E T I L B U D S L I S T E Renovering af ventilationsanlæg på Maniitsoq Sygehus B-950 Undertegnede hovedentreprenør tilbyder herved at udføre nedennævnte entreer i henhold til udbudsmaterialet: Hovedentree

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation 2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side 2: Side 3:

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME OG DE KOMMUNALE LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL

SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME OG DE KOMMUNALE LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME OG DE KOMMUNALE LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL 11. december 2012 I DENNE GUIDE FINDER DU INDHOLD SIDE 1. Bygning udvendigt 5 2. Terræn

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Rønnekrogen 9 Sag nr. 5447 2.0 - Omfangsbeskrivelse VVS d. 11.03.2016

Rønnekrogen 9 Sag nr. 5447 2.0 - Omfangsbeskrivelse VVS d. 11.03.2016 Rønnekrogen 9 Sag nr. 5447 2.0 - Omfangsbeskrivelse VVS d. 11.03.2016 Arbejder omfatter: Arbejdet omfatter: Komplet ny installation for brugsvand tilsluttet eksisterende vandmåler. Komplet nye varmeinstallation

Læs mere

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation

Hovedprojekt. Nydamsparken. Indholdsfortegnelse: Nydamsvej. Ventilation og afløb Ventilation og afløb, Spejlvendt variation 2 4 D 6 8 10 12 C 14 16 Nydamsvej 18 Randersvej 43 41 53 51 49 47 45 55 59 57 65 63 61 G 75 73 71 69 67 Illerupvej H 129 127 125 123 B 121 119 Vorregårds allé 117 115 A Indholdsfortegnelse: Side 1: Side

Læs mere

T I L B U D S L I S T E

T I L B U D S L I S T E T I L B U D S L I S T E Nyt ventilationsanlæg i behandlingsfløj på Sisimiut Sundhedscenter, B-152, Etape 1 Undertegnede hovedentreprenør tilbyder herved at udføre nedennævnte entreprise i henhold til udbudsmaterialet.

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg 2009-09-15 Rev.: 2013-03-20 Dok.nr. N0006 Sag: FURA022 Init.: JAN/- E-mail: JAN@dbi-net.dk Dir.tlf. 20109037 Stående Teknisk udvalg for danske sprinklerretningslinier Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie

Læs mere

BYGGEPROGRAM. Tilbygning til Åparken Ældrecenter

BYGGEPROGRAM. Tilbygning til Åparken Ældrecenter BYGGEPROGRAM Tilbygning til Åparken Ældrecenter Vejen Kommune Bygningsservice & Beredskab, Lindetorvet 2, 6600 Vejen Dato: 03. august 2015 INDHOLD 1. Generel beskrivelse... 1 1.1 Tilbygning til Åparken

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

Sags Nr.: 212 Side 1 af 5 Tegn. Dato 01.02.2015 Tegn. Nr.: E 550-0 Rev. Dato: GODK.: LAP

Sags Nr.: 212 Side 1 af 5 Tegn. Dato 01.02.2015 Tegn. Nr.: E 550-0 Rev. Dato: GODK.: LAP SPECIFICATION AF LAVSPÆNDINGSTAVLE 1. GENERELLE KRAV 1.1. STANDARDER DS/EN 60 439-1 DS/EN 60 439-2 DS/EN 60 439-3 DS/EN 60 439-4 DS/EN 60 204-1 for hele tavlen DS/EN 60 204-1 for dele af tavlen 1.2. ELLEVERANDØR

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40 VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Valborghus 03.2095.40 Bygningsdel/foranstaltning 01 - Tag I forbindelse med besigtigelsen den 17. september 2010 vurderes det, at den udførte tagfod ikke er tæt, hvilket medfører

Læs mere

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter

Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer. Airline emhætter Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Ventilationssystemer Airline emhætter 2 Airline emhætter Love og normer Airline emhætter Køkkenet vil ofte være familiens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Tekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015

Tekniske bestemmelser for Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. Gældende fra 1. januar 2015 TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v. TILSLUTNINGSBESTEMMELSER 2. Etablering af stikledning INSTALLATIONSBESTEMMELSER 3. Udførelse af

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Toftlund Fjernvarme A.m.b.a. Østerdalen 3 6520 Toftlund Side 2 16. maj 2006 Indholdsfortegnelse TEKNISKE BESTEMMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 4 ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Rønbækskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Rønbækskolen. Projektkatalog. Answers for energy Rønbækskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

(Bolig 14) 11.11.2014

(Bolig 14) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100

Læs mere

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus.

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus. SIDE 1 AF 6 Adresse: Nymarks Alle 96 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-981031-010 Energikonsulent: Lucas Vindbæk Madsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

T I L B U D S L I S T E

T I L B U D S L I S T E T I L B U D S L I S T E Undertegnede hovedentreprenør tilbyder herved at udføre nedennævnte entreer i henhold til udbudsmaterialet: Hovedentree 1. Anstilling 2. Overført fra fordelingsliste nr. 1 side

Læs mere

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Skovvangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Hadbjerg Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadbjerg Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadbjerg Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering For Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.A Gældende fra januar 2015. Tekniske bestemmelser Side 1 Tekniske bestemmelser INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING... 3 TEKNISKE

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngaardsholmsvej 57E 9000 Aalborg 851-282351-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Likviditetsbudget / Langtidsplan

Likviditetsbudget / Langtidsplan Side 1 af 6 29-8-213 14:59 6-D/V 2 1-4-214-31-3-215 Side 2 af 6 29-8-213 14:59 6-D/V 2 1-4-214-31-3-215 19/2 2/21 Saldo primo 3.888.74 4.15.262 3.898.293 3.22.945 2.417.261 2.286.969 2.436.792 2.646.1

Læs mere

Tilføjet tavlebeskrivelse 20.12.2012 KJE

Tilføjet tavlebeskrivelse 20.12.2012 KJE A Tilføjet tavlebeskrivelse 20.12.2012 KJE Rev. Rettelse Dato Projekteret Kontrol Godkendt LYSKÆR 3 EF, 2730 HERLEV - TLF.: 38 16 50 00 Tegnet Udført Kontroleret Godkendt KJE KJE CAD: K:\4910\4911\AFHH-projekter-CAD\TEGN-FIL\E(D)X-001.dwg

Læs mere

KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG

KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG 805.1 Gyldighedsområde. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementet indeholder krav om sådanne

Læs mere

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 783,3. Område 3, Rolighedsvej 23 (bygn. 50, 51) Alectia A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum Tlf 88 19 10 00 Fax 88 19 10 01

Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 783,3. Område 3, Rolighedsvej 23 (bygn. 50, 51) Alectia A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum Tlf 88 19 10 00 Fax 88 19 10 01 Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 783,3 Område 3, Rolighedsvej 23 (bygn. 50, 51) Alectia A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum Tlf 88 19 10 00 Fax 88 19 10 01 Side: 1.1 INGENIØRSYN 2013 Adresse: Rolighedsvej 23,

Læs mere