FREMGANG GENNEM UDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMGANG GENNEM UDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING"

Transkript

1 Endelig udgave tiltrådt EM/04 FREMGANG GENNEM UDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING VISIONER, MÅL OG INITIATIVER UNGDOMSUDDANNELSER STUDIEFORBEREDENDE UDDANNELSER ERHVERVSFAGLIGE GRUNDUDDANNELSER OG ARBEJDSMARKEDET Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Økonomidirektoratet

2 Forord Der er mange opfattelser af de udfordringer, som det fremtidige Grønland står over for og hvordan de bedst imødekommes. Uanset politisk opfattelse og teoretiske tilgange er der enighed om, at en helt afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd er en satsning på uddannelse og kompetenceudvikling samt en bedre effekt heraf. Dette er påpeget i flere redegørelser og analyser om samfundsudviklingen i de seneste år, og en del tiltag er allerede igangsat - ikke mindst for folkeskolen. Indsatsen må imidlertid også omfatte ungdoms- og erhvervsuddannelserne, de mellemlange og videregående uddannelser samt selve arbejdsmarkedet, hvis det nødvendige niveau af kompetenceudvikling skal opnås. I forlængelse af Selvstyrekommissionens betænkning og fællesudvalget for erhvervsudvikling i Grønlands rapport er der i bloktilskudsforhandlingerne med den danske stat indgået en aftale om et 3-årigt sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling i perioden Sektorprogrammet er baggrund for denne gennemgang af behovene for uddannelse og kompetenceudvikling i Grønland sammen med anbefalinger fra det nationale kompetenceudviklingsråd nedsat af landsstyret i april Selvstyrekommissionen peger på, at uddannelse og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken er nødvendigt for bl.a. at nå det mål, at flere borgere opnår egen indkomst og bidrager til samfundshusholdningen, så færre bliver afhængige af offentlige overførsler. Uddannelse og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken giver bedre muligheder for erhvervslivet og dermed bedre muligheder for at skabe og fastholde konkurrencedygtige arbejdspladser. Kompetenceudviklingsindsatsen gælder ikke blot medarbejdere, men skal også rettes mod mellemledere og ledere, idet samfundet står over for gennemførelsen af store og gennemgribende reformer i bestræbelserne på at opnå en mere selvbærende økonomi og øget selvstyre. For det enkelte individ vil uddannelse og kompetenceudvikling have betydning for det personlige selvværd og for øgede valgmuligheder på arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomisk vil det betyde, at offentlige midler kanaliseres over i nye aktiverende uddannelsestiltag i stedet for at blive udbetalt som passive offentlige forsørgelsesydelser. I det kommende år vil presset på uddannelsesområdet derfor være stigende. På den baggrund er det nødvendigt, at Landstinget og landsstyret opstiller nogle målbare mål og initiativer inden for uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet, der tager højder for disse udfordringer. Dette fordrer, at der anlægges et helhedssyn på uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatsen. I det aktuelle oplæg beskrives nogle af de vigtigste eksisterende udfordringer med henblik på at få flere i gang med en kompetencegivende uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, og der opstilles forslag til relevante mål samt initiativer til uddannelse - og kompetenceudvikling. Desuden opstilles forslag til, hvordan processen hensigtsmæssigt kan føres videre for at opnå den nødvendige forøgelse af kompetenceniveauet i vort samfund. 2

3 Indsatsen for at fremme uddannelse og kompetenceudvikling kommer til at strække sig over flere år. Nærværende oplæg er landsstyrets første skridt i denne indsats og skal som sådan ses som første led i en længere proces. Landsstyret vil arbejde videre med at strukturere indsatsen og igangsætte de nødvendige initiativer i tiden fremover. De initiativer, som foreslås igangsat først i dette oplæg, er alle karakteriseret ved at kunne forøge volumen på de enkelte uddannelsessteder ved hurtige og forholdsvis enkle tiltag. Initiativer, som kræver større forandringer og længere planlægning vil blive præsenteret løbende, når projekterne tager endelig form. Henriette Rasmussen Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Johan Lund Olsen Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDFORDRINGER UDFORDRINGERNES KARAKTER Samfundets krav om øgede kompetencer hos arbejdsstyrken For få går i gang med en uddannelse For få gennemfører et uddannelsesforløb Sammenhænge Krav om øget effektivitet og højnet kvalitet i uddannelserne NØDVENDIGHEDEN AF EN MERE FREMADRETTET INDSATS UDFORDRINGENS ØKONOMISKE PERSPEKTIVER: SCENARIEBESKRIVELSER Bemærkninger til scenariebeskrivelserne VISION, OVERORDNET MÅL, DELMÅL OG KONKRETE INITIATIVER VISION OG OVERORDNET MÅL FOR KOMPETENCEUDVIKLING OPSTILLING AF DELMÅL OG INITIATIVER FOR AT NÅ MÅLENE Forøgelse af efteruddannelsesindsatsen på arbejdsmarkedet Flere i gang med en uddannelse Forøgelse af gennemførselsprocenten Øget effektivitet og kvalitet i uddannelserne Strategiske indsatsområder ØKONOMISK RAMME FOR ØGEDE INVESTERINGER OMKRING UDDANNELSE ANLÆGSUDGIFTER OG BEHOV PLANLÆGNING, STYRING OG OPFØLGNING DATABEHOV HANDLINGSPLAN BESKRIVELSER AF FORESLÅEDE INITIATIVER...30 Initiativ 1: Holdningsbearbejdende informationskampagne...30 Initiativ 2: Etablering af et realkompetencesystem...31 Initiativ 3: Bedre incitamenter til kompetenceudvikling for aktørerne...32 Initiativ 4: Flere i gang med en kompetencegivende uddannelse...33 Initiativ 5: Håndtering af uddannelsesindsatsen omkring dobbeltårgang i Initiativ 6: Flere lærepladser til grundlæggende erhvervsuddannelser...35 Initiativ 7: Behov for øget kapacitet...36 Initiativ 8: Bedre vejledning på institutionerne for at mindske frafald...37 Initiativ 9: Individuelle handlingsplaner i arbejdsmarkedsindsatsen...38 Initiativ 10: Effektivisering af uddannelserne - uddannelsesstruktur...39 Initiativ 11: Effektmåling og evaluering...40 Initiativ 12: Kapacitetsoptimering af små enheder...41 Initiativ 13: Tættere kobling mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner...42 Initiativ 14: Strategi for uddannelser omkring fiskeriet og dele af fiskeindustrien...43 Initiativ 15: Specialarbejderuddannelse inden for fiskeindustrien...44 Initiativ 16: Kompetenceudvikling inden for fødevare- og serviceerhverv...45 Initiativ 17: Bygge- & Anlægssektoren...46 Initiativ 18: Center for Arktisk Teknologi - ARTEK...47 Initiativ 19: Mine- og entreprenøruddannelse til råstofsektoren...48 Initiativ 20: Arctic Tourism Guide & Adventure Academy...49 Initiativ 21: Uddannelse indenfor husflid og kunsthåndværk

5 Initiativ 22: Uddannelse indenfor social- og sundhedssektoren...51 Initiativ 23: Udbredelse af IKT og e-læring...52 Initiativ 24: Etablering af et ledelsesakademi...53 Initiativ 25: Juridisk sagsbehandler-uddannelse...54 Scenarium Scenarium

6 1. Udfordringer Den stigende verdenshandel og ændrede arbejdsdeling imellem landene, hvori flere jobs flyttes til lavtlønslande eller til udenlandske arbejdsmarkeder, hvor arbejdskraftens nødvendige kvalifikationer er til stede, udgør også en betydelig udfordring for Grønland. Dette er et muligt scenarium for store dele af det bærende erhverv i Grønland: fiskeriet men gælder også for andre områder. I forhold til de lande Grønland typisk konkurrerer med på verdensmarkedet har Grønland et højt omkostningsniveau og et lavt produktivitets- og uddannelsesniveau. Denne kombination er meget uheldig for den grønlandske konkurrenceevne og kræver politisk handling samt klare politiske prioriteringer. Der er, groft sagt, to måder at ændre ovennævnte forhold på. Den første måde tager afsæt i optimal og hård lønkonkurrence i forhold til produktionen i andre lande, hvor virksomhederne har fordele af et langt lavere omkostningsniveau. Prisen for denne strategi er tab af velfærd og stigende sociale problemer, eftersom det ikke er sikkert, at de lavere produktionsomkostninger vil slå tilsvarende igennem til forbrugerne. Det er desuden langt fra sikkert, at Grønland reelt kan komme så langt ned i omkostningsniveau, at det muliggør en reel konkurrere på lave lønninger. Den anden måde er en strategisk satsning på opkvalificering af arbejdsstyrken for derved at sikre et højt teknologiindhold i produktionen. Den strategi sikrer ikke alene en chance for at undgå lavprismarkeder, hvor Grønland skal konkurrere med lande med betydeligt lavere lønomkostninger. Det forudsætter også, at produkterne markedsføres på en måde, så den højere kvalitet afspejles i tilsvarende højere priser. Dette fritager naturligvis ikke virksomhederne for at være ude i en hård konkurrence, hvor omkostningsniveauet er en væsentlig parameter, hvilket naturligvis stiller krav til virksomhedernes rammebetingelser. Teknologi forstås traditionelt som teknologiinput i produktion, men i bredere økonomisk forstand er teknologi også investering i arbejdsstyrkens kompetencer. Nærværende rapport følger disse aspekter med det formål at anvise, hvordan Grønland med fordel kan satse på at uddanne og kompetenceudvikle arbejdsstyrken. Alle erfaringer viser, at jo mere og højere uddannelse en region eller et land har, desto større er chancen for en høj beskæftigelsesprocent og desto højere er chancen for at kunne konkurrere på internationale erhvervs- og arbejdsmarkedsvilkår. Derfor hviler der et tungt ansvar på alle beslutningstagere i Grønland i retning af målrettet at søge at ændre det lave produktivitets- og uddannelsesniveau via uddannelse og kompetenceudvikling samt strukturpolitiske reformer, der kan give et bedre investeringsklima for virksomhederne. Et lavt samfundsmæssigt uddannelsesniveau, en stor ufaglært del af arbejdsstyrken, relativt få hjemmehørende topledere inden for erhvervslivet og for få af de nye årgange på arbejdsmarkedet med en kompetencegivende uddannelse er en direkte trussel mod velfærden og bestræbelserne på at opnå en mere selvbærende økonomi og øget selvstyre i Grønland. Landsstyret finder det på den baggrund helt afgørende, at uddannelse og kompetenceudvikling opprioriteres på alle niveauer i samfundet, og at der sættes en systematisk og målrettet indsats ind for at forbedre tingenes tilstand i denne henseende. 6

7 1.1 Udfordringernes karakter En række af de vigtigste udfordringer er i kommende afsnit opstillet punktvis med afsæt i udfordringernes karakter. Uddannelses-, kompetenceudviklings- og arbejdsmarkedsindsatsen må dog ikke ses isoleret fra andre sektorer, hvorunder bl.a. sociale forhold, sundhedsforhold og boligforhold m.fl. spiller en væsentlig rolle for mulighederne for at tage en uddannelse og for mobiliteten på arbejdsmarkedet Samfundets krav om øgede kompetencer hos arbejdsstyrken Udfordringerne på dette område kan summarisk opgøres som følger: Der importeres uforholdsmæssigt megen arbejdskraft til Grønland. Der er behov for en generel kompetenceudvikling af arbejdsstyrken i Grønland, således at importeret arbejdskraft minimeres. Der er ofte mangel på arbejdskraft i visse sektorer i højsæsonen med deraf følgende strukturelle problemer resulterende i øgede lønomkostninger, produktionsstop mv. Der er et usammenhængende arbejdsmarked på grund af en manglende faglig - og geografisk mobilitet. Der er risiko for, at eksisterende virksomheder i Grønland flytter funktioner til udlandet. Der er nødvendigt, at arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken målrettes således, at kommende generationer af arbejdsstyrken uddannes indenfor væksterhvervene. Der er relativt få hjemmehørende ledere i virksomhederne og en uforholdsmæssig lille søgning fra det private erhvervsliv til lederudviklingskurser. Indikatorer på dette er følgende: I 2002 var beskæftigelsesprocenten 73,8 % ( Beskæftigelsen i Grønland fra Grønlands Statistik 2002: 10). Ud af disse er omkring 33 % af arbejdsstyrken født uden for Grønland (GS: Beskæftigelsen i Grønland ) Omkring 81 % af ledighedsgruppen er ufaglærte (GS: Ledighed 2003 ). Dette viser, at der er stor sammenhæng mellem manglende uddannelse og ledighed. I 2002 var i gennemsnit 1782 personer medio ledige, hvoraf 76,2 % af disse var ufaglært arbejdskraft (GS: Ledigheden i 2002 ). Dette understreger efterspørgslen samt betydningen af en faglært arbejdsstyrke. En fremskrivning af arbejdsstyrkens udvikling fra 2002 til kendetegnes ved et fald i andelen af den formodede mest aktive del af arbejdsstyrken (personer mellem år) fra at udgøre ½ af arbejdsstyrken til at udgøre 1/3 af arbejdsstyrken på landsplan. Antallet af personer mellem år stiger i perioden , mens gruppen af årige har langt den største procentuelle stigning. Dermed vil forsørgerbyrden vokse for den arbejdsaktive del af befolkningen. Efterspørgslen på faglært arbejdskraft indenfor alle brancher vil stige pga. automatisering af manuelle arbejdsformer; højere krav om kvalitetssikring i diverse produktioner og højere krav til produktivitet ifht. konkurrencedygtighed. Udbud af diplomlederuddannelser fra Handelsskolen, Nuuk i samarbejde med Århus Købmandsskole, har siden 1999 haft 118 studerende. 81 kommer fra den offentlige 1 Jf. rapporten Fremskrivning af den del af arbejdsstyrken, der er defineret som grønlandsk arbejdskraft , fordelt på by, bygd og regioner fra Suliaq-projektet 2002 (Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked). 7

8 sektor og kun 37 kommer fra den private. Fordelingen viser en lille overvægt i hjemmehørende på uddannelserne, mens der er en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd. For at kunne konkurrere på såvel produktivitet og kvalitet på verdensmarkedet er det afgørende, at arbejdskraften er i stand til at leve op til den teknologiske udvikling samt udvidelserne af markederne på verdensplan. Dette kræver nye kompetencer og et højere uddannelsesniveau og medfører, at rekruttering til uddannelserne må forstærkes og volumen af uddannelses- og kompetenceudviklingsindsatsen skal højnes og øges ved forskellige initiativer For få går i gang med en uddannelse Udfordringen kan opgøres som følger: Ud af en årgang fra folkeskolen kommer for få i gang med en uddannelse. Mange fravælger at uddanne sig med det samme og/eller overhovedet, og mange kommer ikke i gang pga. strukturelle problemer som eksempelvis mangel på lærepladser. Ud af en årgang fra de studieforberedende uddannelser GU, HHX, HTX kommer for få i gang med en mellemlang eller videregående uddannelse. Andelen af ufaglærte ledige i den grønlandske arbejdsstyrke er på 81 % (GS: Ledighed 2003). Disse skal vejledes og motiveres til at tage en uddannelse eller på anden måde kompetenceudvikle sig. Værdigrundlaget i befolkningen for at uddanne sig skal ændres hen mod større forståelse for uddannelsers værdi. Dette er påkrævet for det enkelte individ, for familien, lokalsamfundet og for hele landet. Indikatorer på dette er følgende: Etableres der ikke flere uddannelsespladser i fremtiden, og sluser der ikke flere fra folkeskolen ind i uddannelsessystemet, vil mere end afgangselever ende i arbejdsløshed eller indsluses på arbejdsmarkedet som uuddannet arbejdskraft i sommeren SULIAQ-projektet har fulgt årgang Fra folkeskolen har 65 % påbegyndt en uddannelse inden , dvs. før de blev 24 år. 35 % - cirka 1/3 - har ikke påbegyndt en uddannelse 3. Af de 65 % i gang med en uddannelse falder ca. halvdelen (32 procentpoint) fra, mens den anden halvdel (33 procentpoint) enten er færdiguddannet (18 procentpoint) eller stadig i gang (15 procentpoint). Mange kommer ikke i gang med en kompetencegivende uddannelse pga. manglende lærepladser. Dette er ikke en ny problematik, men problemets omfang forekommer i 2004 ekstra markant. Kapacitetsproblemer/pladsmangel: nogle skoler udøver i dag aktiviteter med det antal uddannelseshold, der er plads til i de eksisterende klasselokaler. Aktiviteterne udfoldes visse steder i et trangt miljø. Enkelte skoler har måttet udskille dele af undervisningen til andre steder f.eks. Handelsskolen Nuuk og Ilisimatusarfik, hvilket vanskeliggør undervisning, IKT-mæssig og administrativ back-up med tab af stordriftsfordele. I enkelte situationer på f.eks. SPS, Handelsskolen Nuuk har man oplevet at undlade at oprette 2 Suliaq-projektet har påvist, at ca. 1/3 af en ungdomsårgang ikke kommer i med uddannelse. Af en folkeskoleårgang på ca. 800 kommer kun ca. 500 i uddannelse. I år 2008 udklækkes ml elever fra folkeskolen, og hvis der i 2008 kun indsluses ca. 500 fra folkeskolen vil resten, dvs. mere end 1000, ikke komme i uddannelse. 3 I Danmark kommer ca. 1/6 ikke i gang med en uddannelse. Det skal dog nævnes, at man generelt betragtet er ældre i Grønland, når man hhv. starter og afslutter en uddannelse. 8

9 undervisnings-hold pga. fysiske begrænsninger. Kvalificerede ansøgere er af den grund blevet afvist. En særlig udfordring udgøres af grunduddannelserne inden for, handelsskoleområdet samt social- og sundhedsområdet, hvor kapacitetsbegrænsningerne på centralskolerne har medført, at dele af uddannelserne afvikles på regionale erhvervsskoler. For disse uddannelser er centralisering et mål både af hensyn til det faglige miljø for elever og undervisere samt af hensyn til effektivisering af ressourceanvendelsen. En samlet løsning skal og må også inddrage aspekter om udvidelse af det nuværende antal kollegiepladser. Kortlægning af det øgede kollegiebehov skal gøres parallelt med de øvrige tiltag til forøgelse af uddannelsesvolumen og retter sig primært mod byer med forventet større uddannelsesaktivitet. Det er herudover nødvendigt at inddrage effekterne på studiestøtten i de videre beregninger For få gennemfører et uddannelsesforløb Den overordnede udfordring er, at for få, der starter en uddannelse, gennemfører forløbet. Indikationer på dette er: Omtrent 40 % af de studieforberedende elever afbryder deres uddannelse 4. Omtrent 40 % af elever/studerende på de mellemlange- og længere videregående uddannelser afbryder deres uddannelsesforløb. Tabel 1: antal af påbegyndte, fuldførte og afbrudte kompetencegivende uddannelser i 1998/ /03 Antal personer Påbegyndt Fuldført Afbrudt Kilde: Grønlands Statistik: Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 Højdepunktet af fuldførte uddannelser blev opnået i skoleåret 2002/03 med 381 personer, og antallet af fuldførte uddannelser er stigende. Det er dog stadig alarmerende, at frafaldsprocenten på ca. 40 % er så høj jf. tabel 1 og tabel 2, om end det ikke er et særligt grønlandsk problem. Tabel 2: Antal af påbegyndte, fuldførte og afbrudte kompetencegivende uddannelser i 1998/ /03 fordelt på uddannelsesniveauer og opgjort i indeks-tal (procenter af hele mængden). Faglig grunduddannelser i alt Kortere videregående uddannelser i alt Videregående uddannelser i alt Påbegyndt Fuldført Afbrudt Kilde: Grønlands Statistik: Kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark 1998/ /03 4 Jf. interne beregninger i KIIIP i samarbejde med de studieforberedende uddannelser. Til sammenligning kan det nævnes, at på Færøerne går ca % fra folkeskole til gymnasiale uddannelser eller anden kompetencegivende uddannelse, hvoraf frafald er på ca. 5 % (jf. referat fra Udenrigsdirektoratet fra tur til Færøerne august 2004). 9

10 Forholdet mellem tallene på de tre uddannelsesniveauer er nogenlunde ens, uanset om der iagttages påbegyndte, fuldførte eller afbrudt forløb. Det betyder, at afbrydelsesfrekvensen er nogenlunde lige stor på tværs af uddannelsesniveauer. Der skal altså generelt set gøres noget ved frafaldet blandt de, der starter en uddannelse. Det er derfor, indlysende, at der iværksættes en indsats i forhold til frafaldsproblematikken på alle uddannelsesniveauer. På denne måde sættes en primær indsats ind over for det overordnede frafald, men med forventede subsidiære påvirkninger på volumen og kvaliteten af uddannede. Frafald synes at afhænge af: - Manglende socialt og personligt netværk. - Unuancerede forventninger til uddannelsesforløb, fremtidsudsigter, personlige evner, faglige kvalifikationer, motivationer og lign. - Utilstrækkelig studierelevant viden - herunder viden om indlæring - Faglige problemer af forskellig art. - Personlige og sociale problemer af forskellig art. - Utilstrækkelig og upræcis studierelevant vejledning - Utilstrækkelige boligforhold under uddannelsen Sammenhænge Princip-diagrammet over uddannelsessammenhænge viser hvilke veje i uddannelsessystemet unge, der forlader folkeskolen, kan bevæge sig i. Ca. 700 elever går årligt til folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller udvidet afgangsprøve (FSUA) i mindst ét fag, med en lille overvægt af FSA-elever. Hvor mange der overhovedet ikke går til afgangsprøve, vides ikke, men det anslås at være et beskedent antal, og handler mest om unge der dropper ud før afgangsprøveperioden. 10

11 Nogle optages på gymnasiale uddannelser (pil nr.1) andre på erhvervsmæssige grunduddannelser (pil nr. 2). Andre igen går ud i ledighed (pil nr. 4). Det er netop mange af de sidstnævnte, der i fremtiden ønskes visiteret til forløb i vejlednings- og introduktionscentre (pil nr. 3). Samtidigt er det ønskeligt, at en større del går direkte i gang med uddannelse (pil nr. 1 eller pil nr.2). I dag går et ukendt antal fra folkeskolen ud i job som uuddannet/ufaglært arbejdskraft. Denne gruppe ønskes også ind i et uddannelsesforløb. I 2003 startede 308 på en gymnasial uddannelse og 402 på en erhvervsmæssig grunduddannelse 5. Hvor mange af disse, der kom direkte fra folkeskolen, og hvor mange, der kom udefra, er der ikke tal på. Optaget på gymnasiet er i 2004 steget til 363, hvoraf 105 er optaget direkte fra folkeskolen, 86 er optaget fra efterskoleophold og 172 er optaget udefra. Fra den ikke nøjere definerede ledighedsgruppe ønskes indsluset så mange som muligt (pil nr. 5) over de kommende år gennem vejlednings- og introduktionscentrene (Piareersarfiit m.v.) til uddannelse (pil nr. 6) eller kursusforløb (pil nr. 7). Nogle af disse har sikkert også kvalifikationer til at kunne gå i gang med en gymnasial uddannelse, selvom modellen ikke lige indeholder denne pil. Fra kursusforløbene ønskes så mange som muligt enten i job eller at anvende det indlærte som afsæt til en grunduddannelse (pil nr. 8). I virkelighedens verden kan det sagtens være, at en del fra ledighedsgruppen sluses direkte ind på andre uddannelsesforløb end de som det forsimplede diagram på modelplan viser. Mængden af gennemførte erhvervsgrunduddannelser ønskes øget enten med henblik på at gå i job eller som afsæt til en overbygningsuddannelse (pil nr. 9). Det samme er gældende for de gymnasiale forløb til enten overbygningsuddannelser (pil nr. 10) eller egentlige videreuddannelser (pil nr. 11). Visse af GU-dimittenderne går i dag i job alene på grundlag af en studieforberedende uddannelse og dermed uden en erhvervskompetencegivende uddannelse som ballast. I 2004 påbegyndte 193 elever en mellemuddannelse og 208 en videregående uddannelse i Grønland eller i udlandet 6. Pil nr. 12 markerer frafald hvor som helst i forløbet. Det er logisk, at netop mængden heraf reduceres kraftigt. For god ordens skyld skal nævnes, at i den virkelige verden er det ikke er alle, som falder fra, der havner i ledighedsgruppen. En del går i midlertidige job, andre dele søger sig igen ind på eller i nærheden af det niveau i diagrammet, de er faldet fra. Diagrammet skal derfor blot forstås som en simplificeret udgave af virkeligheden Krav om øget effektivitet og højnet kvalitet i uddannelserne Reformen af folkeskolen indebærer, at der i år 2008 er dobbelt så mange elever, der afslutter en formel afgangsprøve fra folkeskolen. I overordnede og tilnærmelsesvise tal skal uddannelsessystemet i eftersommeren 2008 i udgangspunktet evne at optage mellem Jf. interne beregninger foretaget i KIIIP Jf. interne beregninger foretaget i KIIIP

12 1600 elever fra folkeskolen i stedet for de nuværende elever. Dette vil skabe et behov for øget kapacitet i uddannelsessystemet i årene umiddelbart efter Udfordringerne er som følger: At få skabt præcis viden om uddannelsesbehovet med henblik på at kunne øge den fremtidige kapacitet i uddannelsessystemet i forhold til At gøre uddannelsessystemet i stand til at optage den dobbelte årgang fra og i nogen grad at få en del af denne folkeskoleårgang fordelt over flere år i forhold til indtaget til det grønlandske uddannelsessystem gennem blandt andet ophold i udlandet. At sikre det tilstrækkelige antal lære- og kollegiepladser. De økonomiske - og erhvervsmæssige udfordringer Grønland står overfor stiller krav om en tættere kobling mellem uddannelsernes udbud og arbejdsmarkedets efterspørgsel efter stærke kompetencer. Der er således behov for en mere efterspørgselsorienteret uddannelsespolitik. Udfordringerne på dette område kan summarisk opgøres som følger: Der er uhensigtsmæssige mange, der optages på en uddannelse, uden at møde op ved uddannelsesstart. Der er et uhensigtsmæssigt stort frafald på de kompetencegivende uddannelser. Mange uddannelsesinstitutioner benytter ikke informationsteknologien i tilstrækkelig omfang og kvalitet. Mange grønlandske uddannelsesinstitutioner er for små og for dyre i forhold til at sikre en konkurrencedygtig - og sund uddannelsesøkonomi. Det vanskeliggør muligheden for stordriftsfordele. Endvidere vanskeliggør det muligheden for et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Endelig bliver kapacitetsudnyttelsen ringere som følge af store frafaldsproblemer. Konsekvenserne er dyre uddannelsessteder, uhensigtsmæssig høje omkostninger pr. færdiguddannet og lav kvalitet i uddannelse pga. mangel på kritisk masse 7 til opnåelsen af den ønskede kvalitet og økonomi. Mangel på kritisk masse og svage faglige miljøer vanskeliggør rekruttering og fastholdelse af kompetente undervisere på uddannelsesinstitutionerne. Der mangler en samlet plan for hvilke uddannelser, der er mest hensigtsmæssige at tage i Grønland, og hvilke uddannelser, der er mest hensigtsmæssige at tage uden for Grønland samt hvilke uddannelser der i integrerede forløb hensigtsmæssigt kan tages både i og uden for Grønland. Indikatorer på dette er følgende: Der er en dårlig udnyttelse af den eksisterende uddannelseskapacitet. Mange uddannelser er for omkostningstunge i forhold til antallet af færdiguddannede. Der er for mange uddannelsesinstitutioner uden kritisk masse for så vidt angår elever/ studerende, rekruttering og fastholdelse af undervisere, fagligt miljø mv. Der er en manglende fokusering og prioritering på efterspørgselsorienterede uddannelser. Der er manglende fokus på og prioritering af, hvor det kan betale sig at tage en uddannelse fagligt såvel som økonomisk. 7 Kritisk masse i en uddannelsesmæssig sammenhæng skal forstås som et tilstrækkeligt antal studerende til skabelsen af det nødvendige faglige miljø for den enkelte, for institutionen og for samfundet som helhed 12

13 At uddannelseskapaciteten ikke udnyttes, er et samfundsøkonomisk tab. En stor del af den forøgede uddannelsesindsats bør derfor bestræbe sig på at fylde de tomme pladser op, hvilket dels giver en øget volumen, dels forbedrer uddannelsesøkonomien på de enkelte uddannelser, og samtidig styrker de studiefaglige miljøer. Det er et samfundsøkonomisk tab at uddanne folk til arbejdsløshed. I kølvandet på dette følger personlige og sociale nederlag. Det er derfor nødvendigt med en stærk koordination af uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken, ligesom der skal fokuseres mere på samarbejde med arbejdsmarkedets parter i udformningen af - især - erhvervsuddannelserne. 1.2 Nødvendigheden af en mere fremadrettet indsats De i afsnit beskrevne udfordringer giver behov for en fremadrettet indsats på en række områder. Indsatsen skal medvirke til at sikre resultater i selve uddannelsessystemet og i arbejdsmarkedsindsatsen centreret om følgende fokusområder: Bevidstgørelse og holdningsændring i befolkningen om nødvendigheden af uddannelse og kompetenceudvikling for det enkelte individ. En bedre udnyttelse af eksisterende uddannelseskapacitet. Opnåelse af større volumen i uddannelsessektoren. Markant nedbringelse af problemet omkring frafald og afbrudte uddannelsesforløb. Større fokus på arbejdsmarkedets - og erhvervslivets efterspørgsel af uddannet arbejdskraft gennem overordnet strukturovervågning. Strukturovervågning via effektmåling på samtlige uddannelsesforløb og arbejdsmarkedstiltag samt kontinuerlig evaluering af de enkelte uddannelser og uddannelsesinstitutioners kvalitet og faglighed. Etablering af en central opsamling i databaser med den relevante statistik på uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet. Fokusområderne vil blive hæftet op på visionen og de overordnede mål omkring uddannelse og kompetenceudvikling. Dernæst vil fokusområderne udmøntes i konkrete initiativer ud fra hvert sektorområde, hvor disse fokusområder befinder sig. Der vil endvidere for hvor af disse initiativer udpeges en hovedansvarlig for gennemførslen heraf i det videre forløb. 1.3 Udfordringens økonomiske perspektiver: scenariebeskrivelser Der eksisterer to fundamentale udfordringer: for det første vil der i årene fremover være behov for en fordobling af antallet af færdiguddannede med en kompetencegivende uddannelse fra 660 til personer årligt. For det andet, at uddannelsessystemet i 2008 vil være gearet til at kunne indsluse den dobbelte folkeskoleårgang i uddannelsessystemet. Det er ikke muligt med baggrund i de foreliggende forhold på nuværende tidspunkt at give et fyldestgørende overslag over de samlede økonomiske konsekvenser af en så omfattende uddannelsesindsats med så vidtrækkende konsekvenser for samfundet på sigt. For at kunne belyse problemstillingens omfang kan følgende forhold dog oplyses: 8 De nugældende 660 personer dækker alle færdiguddannede og på alle niveauer for et konkret år. Det overordnede mål er at 2/3 af arbejdsstyrken ønskes at have gennemført kompetencegivende uddannelse(r). Tallet 1320 fremkommer derfor i 2008 ved det dobbelte antal afgangselever, mens det for de efterfølgende år baseres på kompetenceudvikling af den eksisterende arbejdsstyrke så målet om 2/3 opnås effektivt og i hvert fald hurtigere end en generation. 13

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62 1. Baggrunden for forordningsforslaget Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Landsstyrets forslag til uddannelsesplan

Landsstyrets forslag til uddannelsesplan NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Landsstyrets forslag til uddannelsesplan December 2005 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Direktoratet for Erhverv, Landbrug

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere