VINDUESPOLERERNES ARBEJDSMILJØ BSR 8 BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Transkript

1 VINDUESPOLERERNES ARBEJDSMILJØ BSR 8 BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

2 FORORD En vinduespolerer er i sit arbejde udsat for arbejdsmiljøpåvirkninger fra blandt andet vejrlig, rengøringsmidler, tekniske hjælpemidler og arbejdsstedernes indretning. Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) har udarbejdet denne vejledning til støtte for arbejdsgiverne, lederne og de ansatte i deres samarbejde for at forebygge arbejdsskader og reducere arbejdsmiljøbelastninger. Et af vejledningens afsnit omhandler også nybyggeri og indeholder råd til de rådgivende og projekterende. Vejledningen har været forelagt Direktoratet for Arbejdstilsynet, hvis bemærkninger er indarbejdet. Vejledningen udgives med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. 1

3 REDSKABER/HÅNDREDSKABER TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Håndredskaber omfatter spand, squeezer og skind. Spanden skal kunne fastgøres til stiger og stilladser så tæt på arbejdsområdet som muligt. Man bør være opmærksom på, at spande ikke fyldes med mere vand end nødvendigt til den pågældende opgave. Ved arbejde med squeezer skal man så vidt muligt variere arbejdet. Dette kan blandt andet ske ved inddragelse af begge hænder/arme på skift. Efter arbejde med skind skal man undgå at lægge dette over skulderen. En våd klud placeret over skulderen kan udgøre en risiko for gener efter lang tids påvirkning. Til håndværktøj bør man i det hele taget anvende værkstøjsposer, som er inddelt i rum til de forskellige typer værktøjer og er anbragt fastspændt til kroppen. Squeezere kan fastgøres i bælter bagtil. Håndværktøj skal desuden være sikret mod nedstyrtning under brug og ved op- og nedstigning. Tekniske hjælpemidler skal være egnede til den påtænkte anvendelse og bør kunne indstilles i forhold til arbejdshøjde og -afstand. Til tekniske hjælpemidler skal der udarbejdes en brugsanvisning, der indeholder fyldestgørende oplysninger om hjælpemidlets anvendelse. Brugsanvisningerne skal være let tilgængelige og om muligt være angivet på selve hjælpemidlet. Medarbejderne skal instrueres om og i fornødent omfang oplæres i anvendelsen af de tekniske hjælpemidler. Stiger Ved arbejde med 5 m lange eller længere stiger skal stigen sikres mod fald og udskridning. Dette kan f.eks. ske ved at tøjre stigen til kroge på bygningen. Kan stigen ikke fastgøres skal der anvendes fodmand, som kan sikre stigen, håndtere stigen under flytning og afvise trafik mm. Det kan anbefales at anvende stiger med særlige vanger ( gummifødder, pigge, sugekop eller lignende), der sikrer god kontakt til overfladen. Ved valg af stiger bør man være opmærksom på at brede trin giver en bedre understøttelse for vinduespolererens fødder. 2 3

4 Man skal være opmærksom på, at stiger overholder de forskrifter, der gælder i henhold til bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Stiger skal belastningsprøves og undersøges med passende mellemrum for brud, skævheder og vakkelvorenhed (stigeeftersyn). Arbejde på stiger må ikke overskride 1/3 af den pågældende daglige arbejdstid. Undgå brug af metalstiger i nærheden af elektriske luftledninger. stigen er forsynet med gummifødder, pigge, sugekop eller lignende der anvendes fodmand stigens øverste del har vandrette trin spidsstiger er forsynet med V-udskæring foroven arbejdet er tilrettelagt, således at omfanget af arbejdet begrænses mest muligt og arbejdstiden dermed udgør et minimum. Arbejde fra stige må normalt ikke udføres i større højde end 5 meter målt fra underlaget til det trin man står på. De steder, hvor det ikke er teknisk og/eller økonomisk muligt at udføre arbejdet fra et andet egnet teknisk hjælpemiddel kan der dog arbejdes i større højde såfremt: 4 5

5 PERSONLØFTERE (LIFTE & GONDOLER) Personløftere skal være typeafprøvet inden den første ibrugtagning, hvis der er en risiko for at man kan falde 3 meter ned. Der skal løbende føres en journal, der indeholder oplysninger om: Identifikation, Typeafprøvning, Reparation og vedligeholdelse, Arbejdstilsynet og noter. Journalen skal så vidt muligt forefindes ved liften/gondolen. mindst hver 12. måned skal der af leverandøren eller anden sagkyndig foretages et hovedeftersyn. Liften er forsynet med en gul mærkat, der viser tidspunktet for seneste eftersyn. Med henblik på faldsikring skal lifte være forsynet med anhugningspunkter. Ved arbejde fra lift skal der anvendes faldsikring, som minimum line og bælte. Der findes dog enkelte undtagelser, hvilket fremgår af brugsanvisninger. Der skal udvises særlig forsigtighed ved arbejde i nærheden af luftledninger. Kun personer over 18 år må betjene personløftere. Det er arbejdsgiverens ansvar, at også lifte mv., der lejes, kan anvendes i overensstemmelse med disse krav. Personløfteren skal stå på fast og bæredygtig grund, og eventuelle støtteben skal bruges. Personløftere skal være mærket med oplysninger om tilladelig belastning i kg, det højst tilladelige persontal, fabrikat, fabrikationsår og en eventuel importørs navn og adresse. Eftersyn skal ske jævnligt, og 6 7

6 STILLADSER FALDSIKRING Indtil 2 m højde Bruger Man skal sikre sig, at stilladset er opstillet efter leverandørens anvisninger. Opstiller mv. Stilladset skal opstilles efter leverandørens anvisninger. Stilladset skal bl.a. stå på et plant og bæredygtigt underlag. Opklodsning må ikke overstige 20 cm. (der henvises til detailregler på området). Forhøjelse af stilladser er ikke tilladt. Faldsikring skal bruges, hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges på anden måde. Der findes to typer: Faldsikring, der opfanger personer, der falder, og faldsikring, der hindrer personer i at falde. Den første type består af sele med remme om bryst, liv, sæde og lår (H-sele) og line. Den anden type består i bælte med line. Over 2 m højde Inden brug af fast monterede stilladser skal man læse den skiltning, der vedrører ibrugtagningsgodkendelse og anvendelsesområde. Brug hjelm og sikkerhedsfodtøj, såfremt dette foreskrives på arbejdsstedet generelt. Følg leverandørens anvisninger. Fast monterede stilladser forsynes med skilt om ibrugtagningsgodkendelse og anvendelsesområde. Brug hjelm og sikkerhedsfodtøj. Stilladset må kun opstilles på et plant og bæredygtigt underlag. Opklodsning må ikke overstige 20 cm. (der henvises til detailregler på området). Forhøjelse af stilladser er ikke tilladt. Fra den 1. september 1997 må der ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser højere end 3 meter kun beskæftiges personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, der gør dem kvalificeret til at opstille den pågældende stilladstype. Uddannelsen udarbejdes af arbejdsmarkedets parter og godkendes af Direktoratet for Arbejdstilsynet. Ansatte, som i forbindelse med deres faglige uddannelse eller på anden måde har opnået et tilsvarende, anerkendt fagligt niveau, er dog undtaget fra uddannelseskravet. 8 9

7 Linerne bør være elastiske. Man skal være opmærksom på, at liner ved fald forlænges med indtil 30-60%. Anvendes uelastiske liner til standsning af fald skal disse være forsynet med støddæmpere. Liner skal kunne klare en belastning på 10 kn (1000 kg.) Fastgørelsespunkter for liner skal kunne tåle en belastning på 10 kn/1000 kg. Linen skal altid fastgøres, da en person ikke kan standse en andens fald ved at holde i linen. Man skal være opmærksom på, at sikkerhedsudstyr, der har været belastet, ifølge leverandøranvisningen skal udskiftes. Forhold, der kan besværliggøre og fordyre vinduespolering og forringe arbejdsmiljøet for vinduespolererne er følgende: vinduers konstruktion og vedligeholdelse brudte glasflader tyverialarm ventilatorer udluftningspropper udvendigt monterede persienner eller markiser (solafskærmninger) indvendig montering af gardiner og rullegardiner placering af uflytbart inventar ved vinduer kabelbakker og hylder lukkeanordninger på koblede rammer BYGNINGER I projekteringsfasen af nybyggeri bør de projekterende og rådgivende af hensyn til de arbejdsmiljøforhold for vinduespolerere, som projektet adstedkommer, tage kontakt til rådgivere fra branchen. vinduespolerere. Hermed opnår man, at f.eks. bygningskonstruktioner og adgangsveje ikke besværliggør arbejdets udførelse. Formålet med denne henvendelse er at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø for Projektering af faste installationer, til de løbende udgifter til vinduespolering. Parterne er enige om, at faste såsom gangbroer, gondoler og monterede specialstiger, kan vise sig mindre installationer (gangbroer og specialstiger) skal prioriteres frem for anvendel- omkostningskrævende for bygherre set i forhold se af andre løsninger

8 Sted Adkomstsystemer Vær opmærksom på Indvendig vinduespolering af glastage Brede høje bygninger Hvor gangbro eller gondol ikke kan anvendes. Primært indendørs til arbejde i begrænset højde. Når der ikke er fastinstalleret adgangsveje. Små afgrænsede opgaver, hvor der hverken er fast installeret adgangsvej eller kan anvendes lift. Hvor ingen andet adkomstsystem kan anvendes forsvarligt. Gangbro Gondol Specialstige Lift Stillads Anhugning (kroge, øjer og bøjler) Rækkevidde/ergonomi (gangbroens placering i forhold til poleringsopgaven) Minimumbredde 60 cm. Minimumhøjde 2 m. Rækværk ved faldhøjde over 2 m. Rækkevidde/ergonomi (gondolens placering i forhold til poleringsopgaven) Vinduespolereren skal være sikret mod fald ( faldsikring). Vejrlig. Vinduespolereren skal være sikret mod fald (faldsikring). Areal foran bygning skal være ryddet og tilgængelig. Underlagets bæreevne. Afstand fra lift til arbejdsopgave. Vejrlig. Se afsnit om tekniske hjælpemidler. Islag. Anhugningens bæreevne. Se afsnit om faldsikring. Man skal være opmærksom på eventuel brug af faldsikring i forbindelse med ovennævnte adkomstsystemer. RENGØRINGSMIDLER Ved vinduespolering bruges normalt rengøringsmidler som opvaskemiddel, denatureret sprit, salmiakspiritus mm. Brugen af opvaskemidler har blandt andet til formål at smøre værktøjet, så det uanset metode glider lettere hen over glasfladen og derved gøre arbejdet nemmere og mindsker de ergonomiske belastninger. Blot få dråber af opvaskemidlet i vandet er nok til at opnå det ønskede resultat. Denatureret sprit anvendes for at hindre vandet i at fryse. Denatureret sprit har den ulempe, at det bliver sværere at trække værktøjet over glasfladen, hvilket øger den ergonomiske belastning. Brugen af denatureret sprit afhænger af, hvor lav temperaturen er. Sprit og salmiakspiritus fjerner fedt på hænderne, der kan blive ru og få revner. Rengøringsmidlerne kan være hud- og øjenirriterende, og under visse forhold også genrerende for luftvejene. Ved valg af rengøringsmidler skal man sikre sig følgende: Brug så få forskellige rengøringsmidler som muligt Brug rengøringsmidler, der indeholder så få indholdsstoffer som muligt og er så lidt farlige som muligt. Det vil sige uden faresymbol (orange mærke med sort tegning) Erstat farlige rengøringsmidler med mindre farlige rengøringsmidler, hvis det kan lade sig gøre Overhold doseringsvejledningen Brug kun de midler, der er udleveret af virksomheden Brug kun rengøringsmidler fra den originale emballage Der skal være arbejdspladsbrugsanvisninger på produkter, der har faresymbol. Leverandøren af rengøringsmidler bør sørge for, at der er brugsanvisning på alle midlerne, uanset om de er faremærkede eller ej. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte får en grundig og forståelig instruktion i arbejdet med rengøringsmidlerne, herunder om korrekt dosering

9 ARBEJDSBEKLÆDNING Vinduespolering er karakteriseret med meget skiftende arbejde mellem opgaver udendørs og opgaver indendørs. I vinterhalvåret udsættes medarbejderne derfor for meget store temperaturforskelle, der gør det nødvendigt at tilpasse arbejdsbeklædningen efter vejrforholdene. Ved udvælgelse af arbejdsbeklædning skal man være opmærksom på, at tøjet skal: Have høj isoleringsevne Være vindtæt og vandafvisende Slutte tæt ved håndled, hals og ben Beklædningen bør i det hele taget være så hensigtsmæssig som muligt og medføre så få begrænsninger for den ansattes bevægelsesfrihed ved arbejdet som muligt. I frostvejr anbefales brug af handsker af neopren typen. Fodtøj bør generelt være med en blød sål, der sidder fast på fødderne. For at undgå for mange temperatursvingninger, bør medarbejderen i hvert enkelt tilfælde/arbejdssted overveje, hvorvidt alt det indendørs arbejde/- udendørs arbejde kan udføres på en gang. Let kunne åbnes for ventilation Være udformet, så det ikke hænger i ved op- og nedstigning eller under arbejdet på stiger eller stilladser mv

10 VEJRFORHOLD Da vinduespolering indebærer meget arbejde udendørs, indvirker vejrforholdene på arbejdets udførelse. Man skal således være opmærksom på, at vand og frost øger risikoen for glatte flader og trin. Denne risiko kan f.eks. imødegås ved anvendelse af egnet fodtøj og stiger med ispigge. Stærk blæst øger risikoen for at stiger skrider ud og vælter. Det kan under disse forhold være vanskeligt at flytte og holde dem, hvorfor stigernes længde skal reduceres til et minimum. Vinduer, der åbnes i stærk blæst, skal fastgøres. Vinduespolering over 1. sal må ikke udføres i stormvejr medmindre der træffes særlige forholdsregler. Ved tordenvejr, der indebærer risiko for øgede vindhastigheder og lynnedslag tilrettelægges arbejdet efter forholdene

11 TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET ARBEJDSPLADSVURDERINGER Arbejdsgiveren har ansvaret for, at vinduespoleringen kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdet skal derfor i alle led planlægges og tilrettelægges med henblik på at undgå risici i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed. For at sikre sig at arbejdet bliver planlagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt skal arbejdsgiveren sammen med medarbejderne vurdere arbejdsforholdene f.eks. ved opmålingen af nye arbejdsopgaver. En arbejdspladsvurdering er en gennemgang af medarbejdernes arbejdsforhold med henblik på en kortlægning af eventuelt uønskede arbejdsmiljøforhold og prioritering af tiltag, som skønnes nødvendige. Arbejdsgiveren skal herunder blandt andet vurdere: de ergonomiske forhold mulighederne for at anvende værktøj og tekniske hjælpemidler BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER En arbejspladsvurdering vil normalt være skriftlig, men fra 1/ skal alle virksomheder med 5 eller flere ansatte lave skriftlige arbejdspladsvurderinger. I virksomheder med under 5 ansatte gælder kravet først fra 1/ muligheden for at gøre arbejdet varieret instruktions-, oplærings- og uddannelsesbehov. ARBEJDSPLADS VURDERINGER BSR 8 Arbejdsgiveren skal også sørge for at de nødvendige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, såsom anskaffelse af egnede tekniske hjælpemidler og instruktion, er sket inden arbejdet påbegyndes. APV-SKEMA Arbejdsstedet Arbejdets udførelse Sted i virksomhed Bemærkninger For at opnå de bedst mulige resultater, bør den ansatte gives størst mulig indflydelse på arbejdet og inddrages direkte ved planlægningen af arbejdsopgaver inden for eget arbejdsområde. Tekniske hjælpemidler Stoffer og materialer Personlige værnemidler Arbejdet bør planlægges, således at der er mulighed for variation i arbejdsopgaverne. På denne måde kan man også modvirke ensidigt arbejde, der opleves som kedeligt og rummer risiko for nedslidning. Psykiske påvirkninger Andet Dato: Underskrift: Hent inspiration i vejledningen om arbejdspladsvurderinger

12 UDDANNELSE & OPLÆRING Vinduespolering kræver faglig viden, som er vigtig af hensyn til vinduespoleringens effektivitet og medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren bør derfor sikre sig, at medarbejderne modtager undervisning i følgende emner: Generel sikkerhed Arbejdsmetoder/ergonomi Redskabs- og materialelære Stoffer og materialer Tilrettelæggelse af arbejdet/arbejdspladsvurderinger Kundeservice. SIKKERHEDSORGANISATION Dette bør ske ved deltagelse i et af branchen anerkendt uddannelsesforløb bestående af teoretisk undervisning og praktikperioder i virksomhederne. Sikkerhedsudvalg sammensættes med repræsentanter for sikkerhedsgruppens(ernes) arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter og ledes af arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder. Sikkerhedsudvalg afholder ordinært møde minimum 1 gang i kvartalet (medmindre der er givet dispensation) og minimum 2 gange årligt med alle sikkerhedsgrupper. Alle medarbejdere skal have adgang til at deltage i valg til sikkerhedsrepræsentant og igennem dennes arbejde være repræsenteret i sikkerhedsorganisationens planlægning og udførelse af sikkerhedsarbejdet. Arbejdsgiveren dækker samtlige udgifter ved deltagelse på 9 kurset. Sikkerhedsgruppen skal medvirke til at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at alle sikkerhedsregler overholdes. Sikkerhedsgruppen skal endvidere påvirke den enkelte til en sikkerhedsbevidst adfærd. I virksomheder med indtil 9 ansatte (fra 1/7-98 indtil 4 ansatte) er det arbejdsgiverens pligt at samarbejde med medarbejderne i alle spørgsmål af betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. I virksomheder med 10 eller flere ansatte (fra 1/ ansatte eller flere), skal der oprettes en sikkerhedsorganisation. Er der mellem 10 og 20 medarbejdere i virksomheden, oprettes der en sikkerhedsgruppe bestående af en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant, som vælges af medarbejderne. I virksomheder med 20 ansatte eller flere oprettes der også sikkerhedsudvalg, der holder møder om mere overordnede emner såsom planlægningsarbejde. Sikkerhedsrepræsentanter skal efter valg snarest og inden 4 uger efter valget tilmeldes det lovpligtige 9 kursus. Det samme gælder den arbejdsleder, der er medlem af sikkerhedsgruppen

13 ANSVAR & PLIGTER HENVISNINGER Arbejdsmiljøloven bestemmer, at: Arbejdsgiveren skal: gøre arbejdsgiveren opmærksom på farer, som ikke kan afværges af ham/hende selv Lovregulering på arbejdsmiljøområdet bygger på arbejdsmiljølovens bestemmelser. Bekendtgørelser udstedes i henhold til arbejdsmiljølovens rammebestemmelser og udfylder arbejdsmiljøloven. planlægge, tilrettelægge og lade arbejdet udføre på fuldt forsvarlig måde indrette arbejdsstedet, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt gøre de ansatte bekendt med ulykkes- og sygdomsfarer Den ansatte skal: deltage i arbejdet om sikkerhed og sundhed rette sig efter de gældende sikkerhedsforskrifter på arbejdsstedet foruden sikkerhedsforskrifterne fra egen arbejdsgiver At-anvisninger, At-meddelelser og At-cirkulære skrivelser er udtryk for Arbejdstilsynets fortolkninger af arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser. Branchevejledninger skal opfattes som branchens beskrivelse af god praksis på området. Arbejdstilsynet benytter blandt andet branchevejledninger ved kontrolog tilsynsvirksomhed i virksomhederne (Se afsnittet Andre branchevejledninger ). Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse. sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde Arbejdslederen skal: deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed medvirke til at sikkerhedsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, herunder instruere i korrekt brug af personlige værnemidler påse, at foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed virker efter hensigten medvirke til at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige medvirke til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed virker efter hensigten. Dette indebærer, at den enkelte har pligt til at anvende de personlige værnemidler, som bliver anvist give meddelelse til sikkerhedsgruppen eller arbejdslederen om fejl eller mangler, som de ikke selv umiddelbart kan udbedre Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer som ændret ved bekendtgørelse nr. 485 af 16. december Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler. afværge farer, der opstår på grund af fejl og mangler, som han/hun bliver bekendt med 22 23

14 ANDRE BRANCHEVEJLEDNINGER BRANCHESIKKERHEDSRÅD Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) har pr. marts 1998 udgivet følgende vejledninger: Alarmering på hoteller og ved brand og lignende Alene-arbejde inden for telekommunikationsområdet Arbejde i antennemaster Arbejde i bunkere Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed ved musikarbejde Arbejdsmiljø i institutionskøkkener Arbejdsmiljø på teatre Arbejdspladsvurderinger Beskyttelse mod smitsom leverbetændelse Ensidigt gentaget arbejde i vaskeribranchen Ensidigt gentaget arbejde i køkkener Ensidigt gentaget arbejde inden for rengøring Ensidigt gentaget arbejde inden for telesektoren Forebyggelse af høreskader i forsvaret Hotelrengøring - en vejledning for rengøringsassistenter og stuepiger Indbæring af øl og vand Installation og brug af mikrobølgeovne Kemisk desinfektion Kosmetikprodukter for frisører Overtrækstøj ved snerydning Organisters arbejdsmiljø Rengøringsmidler Rengøringsbranchens APV og den gode arbejdsmiljø standard: vejledning om kontorer, skoler, daginstitutioner og døgninstitutioner vejledning om hoteller vejledning om storkøkkener og levnedsmiddelindustri vejledning om hospitaler og sygehuse vejledning om tog, fly og bus Rengøringsfirmaers interne sikkerhedsorganisation Rengøring i særligt forurenede lokaler Rengøring og ergonomi Sikkerhedsregler ved rengøring, hvor radioaktive stoffer anvendes Skumudlægning og højtryksspuling Stegeos og ventilation i restaurationskøkkener Sundt og sikkert arbejde i svømmehaller Vold og trusler om vold i restaurationsbranchen BSR 8 har desuden udarbejdet vejledningen Dørmænd og vold - en vejledning om dørmænds sikkerhed i et samarbejde med Arbejdstilsynet med flere. Vejledningerne fås ved henvendelse i Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) eller Arbejdsmiljøfondet. Arbejdsministeriet har i 1977 godkendt 12 branchesikkerhedsråd, der tilsammen dækker alle arbejdsmarkedets brancher. Hver branchesikkerhedsråd er sammensat sådan, at antallet af repræsentanter for de ansatte er lige så stort som antallet af arbejdsgiver- og arbejdslederrepræsentanter tilsammen. Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) har følgende brancher tilknyttet: Ejendomsservice, Frisører, Hoteller, Politi, Rengøringsvirksomhed, Restaurationsvirksomhed, Stor-køkkener, Telekommunikation, Vaskerier, Renserier, Vægtere, Vagttjeneste, Biblioteker, Botaniske- og zoologiske haver, Forlystelsesvirksomhed (herunder erhvervsmæssig musikudøvelse), Forsvaret, Fyrvæsen, Fængselsvæsen, Kirker, Kloak- og vandvæsen, Museer, Renovationsvæsen, Skorstensfejere, Teater, Film, Radio og TV. Branchesikkerhedsrådene har til opgave at: kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer bistå branchens virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål give oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder for branchen til organisationer og virksomheder. Til at løse ovennævnte opgaver har branchesikkerhedsrådene konsulenter, som desuden udarbejder informationsmateriale og deltager i oplysnings- og undervisningsvirksomhed om arbejdsmiljø. Nogle af rådets hovedaktiviteter ligger i årene fremover i realiseringen af handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005, herunder indsatsen mod ensidigt gentaget arbejde, og det udviklende arbejde. Hvis du vil vide mere om branchesikkerhedsrådene, kan du købe pjecen Branchesikkerhedsrådene i Arbejdsmiljøfondet. Varenr , kr. 30,

15 ADRESSER Direktoratet for Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø tlf.: Arbejdsmiljøfondet Vermundsgade København Ø tlf.: Branchesikkerhedsrådet for Service- og Tjenesteydelser (BSR 8): Arbejdstagersekretariatet Trommesalen 3, København V tlf.: Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade København S tlf.: Arbejdsgiversekretariatet Rosenørns Allé Frederiksberg C tlf.: BILAG Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer som ændret ved bekendtgørelse nr. 485 af 16. december Brugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) fra leverandører 16. Den, der overdrager eller overlader et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, skal sørge for, at det ved levering er forsynet med en letforståelig brugsanvisning. Brugsanvisningen skal dateres og være gratis. For et stof eller materiale, der kan være farligt for miljøet, jf. Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering, mærkning og emballering gælder tilsvarende. I brugsanvisningen, jf. stk. 2, pkt. 12, skal der gives miljøoplysninger om dette stof eller materiale. Stk. 2. En brugsanvisning skal have følgende overskrifter og indeholde oplysninger om: 1) identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, jf. ß 5, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten. 2) sammensætning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøog Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler, 3) fareidentifikation, 4) førstehjælpsforanstaltninger, 5) brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand, 6) forholdsregler over for udslip ved uheld herunder oplysninger om forholdsregler ved spild, 7) håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring, 8) eksponeringskontrol/personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, 9) fysiske og kemiske egenskaber, 26 27

16 BILAG (FORTSAT) 10) stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand, 11) toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen, 12) miljøoplysninger, jf. ß 16, stk. 1, sidste sætning, 13) bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse 14) transportoplysninger, 15) oplysning om regulering, herunder oplysninger om f.eks. anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v. og, 16) andre oplysninger, herunder anvendelsesområder. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. En brugsanvisning skal være affattet på dansk, med mindre andet følger af særregler, eller direktøren for Arbejdstilsynet bestemmer andet. Producenten eller importøren skal sørge for, at oplysningerne i brugsanvisningen i karakter og omfang kan opfylde det i bilag 2 angivne formål, og at brugsanvisningen i øvrigt er udarbejdet i overensstemmelse med de vejledende retningslinier i bilag 2. Brugsanvisningen skal dateres og være gratis. Når der foreligger væsentlige nye oplysninger om beskyttelse af sikkerhed, sundhed og miljø, skal producenten eller importøren sørge for, at brugsanvisningen revideres, benævnes revision og nydateres. Oplysninger efter stk. 5 stilles gratis til rådighed for alle, som tidligere har modtaget stoffer eller materialer inden for de foregående 12 måneder. 28

17 Vejledning om Vinduespolerernes arbejdsmiljø er udgivet med støtte fra arbejdsmiljøfondet Layout: Tegnestuen Thorsvej 7 Tryk: Trykkestedet, Århus 1. udgave, 1. oplag 1998 ISBN nr Varenr Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljøfondet