Alle skal lære at svømme Anholt 2015

Transkript

1 Alle skal lære at svømme Anholt 2015 En kort rapport over erfaringer og observationer fra første pilotforløb i det treårige forskningsprojekt udført af FIIBL. 1

2 Abstract Formål: Studiet på Anholt, handlede om at undersøge hvorvidt det kan lade sig gøre, at lære folkeskoleelever at svømme i havvand. Ligeledes var det vores formål at drage erfaringer fra dette pilotforløb i åbent vand til fremtidige svømmeundervisningsmodeller i åbent vand. Teori: Studiet og modeludviklingen har taget afsæt i fund fra to delundersøgelser, foretaget af Forsknings og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring ved Syddansk Universitet. Metode: Undersøgelsen skal ses som et kvalitativt singlecasestudie (Ramian, 2012), hvor der er samlet empiri på Anholt, ved inddragelse af elever og undervisere fra Anholt skole samt fra den lokale redningsstation. Her blev udført to screeningstests iform af en learning rate scale samt en distancetest. Herudover blev der gennemført tre semistrukturerede interviews med elever og undervisere og gennemført ca. ti timers observation med inddragelse af uformelle samtaler. Resultater: Resultaterne fra studiet på Anholt, viste at børnene optimerede deres svømmeduelighed og 8 ud af 12 elever, svømmede 30 % længere ved sidste screening end ved baseline. Et vigtigt resultat var alle de erfaringer som vi gjorde os, om bl.a. omklædningsfaciliteter, brug af redskaber i havet og på stranden samt hvad der skal til for at imødekomme kulde og frysende børn. Diskussion: Anholt er et øsamfund der er ulig hvad vi kan finder andre steder i Danmark. Derfor vil der også være flere aspekter fra dette forløb, der ikke er direkte overførbare til andre kommuner. Konklusion: I korte træk kan det godt lade sig gøre, at undervise folkeskoler elever i havvand. Men det kræver erfarne undervisere, gode våddragter, et afskærmet område samt omklædningsforhold nær stranden. 1.0 Baggrund En undersøgelse (2014), foretaget af YouGov og Dansk svømmeunion, har vist, at hver andet barn i Danmark mellem 7 og 14 år ikke kan svømme. Dette er ikke godt nok og derfor har TrygFonden og Dansk svømmeunion igangsat projektet Alle skal lære at svømme. Forsknings og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) er med som forskningspartner. Alle skal lære at svømme er et treårigt forskningsprojekt, hvor det skal undersøges om svømmeundervisningen, som vi kender den i folkeskolen i dag, kan gribes an på andre, og måske bedre, måder. I marts 2015 afrundede FIIBL deres forstudie, der indeholdt to delundersøgelser. 2

3 Disse undersøgelser pegede bl.a. på, at svømmeundervisningens rammer og organisering har en afgørende betydning for, hvornår og hvordan børn mest effektivt lærer at svømme. Derudover rummer forstudiet en række anbefalinger til nye modeller for svømmeundervisning i folkeskolen. Formålet er altså at undersøge hvilke modeller (pilotprojekter), der fungerer i praksis, og dermed kan implementeres på andre skoler og i andre kommuner, som måske ellers havde valgt at udfase svømmeundervisningen grundet økonomiske omstændigheder. På Anholt skal vi afprøvede vi modelle Skolesvømning i åbent vand. 1.1 Hvorfor Anholt? Fordi de på Anholt har svært ved at gennemføre skolesvømningen, for som skoleleder Helene Hennings udtaler: Efter reformen er det nærmest umuligt for os, at gennemføre skolesvømning, da det vil koste fire lærerlønninger, bus og færge og dertil skal underviserne være på arbejde fra det synes vi ligesom er ret mange ressourcer. Mange skoler vælger, som Anholt, at nedprioritere svømmeundervinsingen pga. økonomiske omkostninger og fordi det er tidskrævende Men hvorfor ikke anvende de muligheder der er i nærområdet? På Anholt var de indstillet på at prøve havet af som svømmehal. På Anholt er beboerne omgivet af vand hver dag og det er, bl.a. derfor enormt vigtigt, at børnene her lærer at svømme. 1.2 Model på Anholt I denne model vil udnyttede vi, at vandet er er så tæt på og det var vores mål, at afprøve hvorvidt det var muligt, at lære øens børn, at svømme i havet på 2 uger. De to intensive uger med åbent vand svømning, så således ud: Undervisning Ydre havnen 10 lektioner Formiddag: I vandet 1 time Uge 1 (uge 25) Uge 2 (Uge 26) 5 x ca. 1 time 5 x 1 ca. time Inddeling I 2 hold efter alder I 2 hold efter alder De to uger er placeret lige op til skolernes sommerferie, således at eleverne får optimalt udbytte af, at have sommerferien at øve sig i. Elever og forældre blev opfordret til at bruge sommeren til at øve sig I, således at de færdigheder eleverne opnåede ved det intensive svømmeforløb, kan styrkes yderligere. 3

4 2.0 Dataindsamling Vores opgave er at udvikle modeller, hvorigennem eleverne kan udvikle deres svømmefærdigheder og dermed leve op til den nordiske definition på at være svømmeduelig, dvs. at være i stand til at svømme 200 meter, hvoraf 50 meter skal være på ryggen. Vores overordnede formål med at samle data ind på Anholt var derfor at undersøge hvilken effekt modellen har på elevernes udvikling ift. At leve op til den nordiske definition på svømmeduelighed samt at indsamle erfaringer til at udvikle videre på svømmeundervisningsmodeller til anvendelse i åbent vand. Til at evaluere elevernes udvikling som et resultat af undervisningen, blev der foretaget både en baselinetes og en followup test. Ved forløbets start screenede underviserene, hvor langt den enkelte elev kunne svømme. Dette blev noteret og gentaget ved forløbets sidste lektion. Det er ligeledes blevet noteret, hvilken metode/stilart/færdighed eleven svømmer i og elevens alder, så vi kan sammenligne på tværs af modeller. Yderligere arbejdede vi med en Learnings Rate Scale. På skalaen skulle den enkelte elev vurdere sig selv, ved at afkrydse hvilke færdigheder han/hun har indenfor svømning. På denne måde har vi en baggrund for at vurdere deres udvikling. Herudover arbejde vi med observation, interviews samt med uformelle samtaler, dette for at få uddybet forskellig underen samt at komme i dybden med flere tematikker. 2.1 Datafremstilling Ovenstående indføring i modellens baggrund samt den korte præsentation af anvendte metoder, danner baggrund for denne datafremstilling. Datafremstillingen er en grov tematisering af observationer, interviews og uformelle samtaler, som til sammen danner baggrund for at udvikle på modellen til næste år Kulde Da det kan være koldt på stranden, kan man med fordel gennemgå øvelser og sikkerhedsregler hjemme på skolen, hvor der er varmt. Ungerne skal konstant aktiveres, så de kan holde varmen. Jeg kan godt lide, at mærke kroppen blive varm indefra når jeg svømmer (pige, 7 år). o Kunne man evt. Lave et kort oplæg inden første lektionsgang, for at gøre eleverne opmærksomme på hvad de kan gøre for at holde sig varme. Nogle elever har dobbelt våddrager på for at holde varmen! 4

5 o Det giver en helt forkert fornemmelse for det at være i vand. Havvand er svært at svømme i fordi det er så koldt (pige, 8 år). o Vandet var mellem 13 16,5 grad. Det er for koldt undervisning i august? Våddragter der kan klare under 16 grader. Badesko hjælper på kulden, men giver en forkert fornemmelse af at være i vand. Thepauserne : disse kunne måske struktureres så der ikke blev holdt mange pauser og børnene kunne blive mere fasthold i deres aktiviteter. Og så ville det at nogle sad på standen ikke få andre til også at gå op (som måske egentlig ikke frøs) Planlægning Der var et enorm planlægningsarbejde, da det var en helt ny situation og når der hersker et så stort sikkerhedsansvar, som det er tilfældet når man har med åbent vand at gøre (Mand, redningsstationen). o Lav evt. En protokol over hvad der skal være styr på Livreddere Lovgivning: 10 i bekendtgørelsen af 23. Juni En time er lidt for lang tid og hver dag i ugen er lidt for meget for både undervisere, elever og redningsfolk! Klokken begynder elevernes koncentration at dale og de får fri leg og her er det bemærkelsesværdigt, at deres aktivitetsniveau stiger flere grader. o Bliver de ikke stimuleret nok? Er niveauforskellen for stor. Måske 45 min. 2 x om ugen i august? Praktisk Det vil være en fordel hvis man har dragterne og omklædningsfaciliteter det samme sted. Det vil også sparre tid, at eleverne ikke skal frem og tilbage mellem sailor house og skrædderen. o Opbevaring af udstyr og våddragter tæt på stranden o Ophæng og skyllemuligheder det forlænger dragternes levetid og det er mere behageligt at få en tør dragt på til næste lektion. Omklædning tæt på udgangsstedet. 5

6 Sørg for at lave baner i vandet, det hjælper især de mindre erfarne svømme til at svømme lige og ikke ramme ind i de andre. Laminering af programmer og øvelser, så læreren kan huske lektionsplanen og eleverne kan se billeder mm. Sæt bøjer ud med en snor imellem. Dette kan både fungere som afspærring og som markering af hvor der er baner. Tænk over det logistiske når man er på en strand. Der kan komme til at gå lang tid med at man skal hente ting fra et skur langt væk. o Måske kan man lave et grejskab på stranden? Det er meget ressourcekrævende. Den lokale redningsstation kommer bagud med deres hverdag. o 14 dage i træk er for meget. o Kan man lave temadage? o Kan man få en livreder med over? Tjek sikkerhedsreglerne Mål Det er enormt vigtigt med et klart mål for hver undervisning samt en tydelig progression, især når man kun har 10 x 1 time til rådighed. Udarbejdelse af læringsmål er også noget eleverne, med fordel kan være bekendt med, da det skaber en gennemsigtighed ift. hvad de skal igennem og en motivation, når de ser deres egen udvikling. Refleksion: Hvis målet/målene blev tydeliggjort overfor eleverne, kunne det måske være med til at motivere dem til at blive i vandet, hvis nu de overvejede at gå op på land, med lod være fordi der kommer noget de meget gerne vil være med til/lære Dannelse Eleverne har fået dannelse I forhold til naturen. Eleverne er blevet skubbet lidt ud over rampen og ud af deres comfortzone Motivation Underviserne spiller en vigtig rolle ift. at gå forrest som det gode eksempel og vise, at det er sjovt at svømme i havvand og at man kan få varmen ved at være aktiv. Skab gode rammer om skolesvømning eleverne skal motiveres, så de har lyst til at komme i vandet. 6

7 Varieret aktivitet i vandet er en fordel for at holde ungernes motivation. Når nogle af de andre går op, så vil jeg også gerne op (pige, 6 år) o Lav evt. En politik omkring hvordan dette skal håndteres. Ved lege Ved en omsorgsperson på stranden. Det skal være sejere, at være i vandet end at være på land. Eleverne synes er sjovt, at modtage undervisning i deres eget hav og kan godt se meningen med det. Giv eleverne en forståelse for hvorfor det er vigtigt, at lære at svømme. Fortæl dem; o At de skal kunne svømme for at redde sig selv o Svømme for ikke at drukne o Lære de basale færdigheder Svømmeprojektet og formålet med at lære at svømme, kan med fordel forklares til eleverne i klassen, så de ved hvorfor de skal i gang med det Indhold Det er vigtigt at gøre eleverne trygge ift. alle de stimuli de får: Bare tæer, bare hænder og hoved samt nye fornemmelser af hvad man kan i vand. Skab fortrolighed med omgivelserne, og derefter kan de lære at svømme. Når børn er vant til at svømme i svømmehallen er der flere faktorer, der skal tages hensyn til, når det pludselig skal lære at svømme i havvand: o Det er koldt o De kan have svært ved at trække vejret i starten o De skal lære at omgås vand med strøm i der er nogle andre kræfter i spil end i svømmehallens rolige vand. Fokus på vandtilvænning og de fire grundlæggende færdigheder til de yngste I fremtidige forløb er det vigtigt med en klar struktur for lektionen og nogle klare delmål, som underviserne/eleverne skal leve op til undervejs. Eleverne synes at tænde på afvekslende øvelser, konkurrence, samarbejde, røre/gøre øvelser, øvelsesudvikling (i næste runde gør vi sådan her ) Eleverne fryser à Husk korte beskeder, så de ved hvad de skal og så hurtigt i gang igen. 7

8 2.1.8 Øsamfund Det er nogle robuste børn og en uægte lærernormering. Det ville ikke se ligesådan ud hos en skoleklasse med 25 bybørn. Samarbejdet med den lokale redningstjeneste er altafgørende for at forløbet kan lade sig gøre. o Ved andre undervisningsforløb i åbent hav, skal sikkerheden ligeledes være i orden. De lokale redningsfolk en enorm ressource. Hvis underviserne selv skulle stå for denne afskærmning, skulle de bruge endnu mere tid på undervisningen end de gør i forvejen. o Kan det gøres på en smartere måde? o Kan man udlægge en permanent bane i de uger, hvor forløbet står på? På en lille ø som Anholt, kan børnene næsten ikke undgå at lære at svømme. Der er en gennemgående kultur for at bevæge sig i og omkring vand fra barns ben af. Det er ikke sikkert, at vi kommer til at se de samme tendenser i andre forløb med åbent vand Niveau I en klasse, hvor elevernes alder er fra 5 10 år, er det selvklart at der er niveauforskelle både færdighedsmæssigt, men også fysisk, mentalt og ift. motoriske udvikling. Alle eleverne udvikler sig flot i løbet af ugerne. Konkrete procentudregninger følger Eleverne i yngste klasse kan svømme noget der ligner hundesvømning, brystsvømning og rygsvømning dog ingen rigtige stilarter. Men de formår at holde sig selv op og skabe fremdrift. Næsten alle eleverne mestrer de fire grundlæggende færdigheder. Efter 5 timers undervisning, er der ingen der anvender bælte mere! o Husk dog på, at der er opdrift i våddragten. En enkelt gang er en elev syg og en er ude og rejse og misser derfor to gange. Det betyder, at det ikke er udeblivelse, der er skyld i deres niveau men nærmere deres underviseres færdigheder samt deres manglende erfaring i at undervise i åbent vand. De ældste elever på Anholt kan relativt godt svømme er det så fordi de tidligere har svømmet i Grenå, eller er det fordi de er meget nede ved/vandet i deres fritid, når nu de bor på sådan en relativ lille ø. Flere af dem har en våddragt i forvejen Undervisningskompetencer: Det er vigtigt, at det er nogle dygtige undervisere ellers får eleverne ikke nok ud af det. 8

9 Eleverne lægger vægt på, at det gav meget når underviseren var med i vandet. Det skabte tryghed og nærhed, men det var også lettere at se forevisningerne og høre hvad der blev sagt. Især på de dage, hvor der var meget vind. Det er enormt vigtigt med progression, struktur og samling i undervisningen. Det er super vigtigt, at der bliver holdt en kort snor til eleverne i vandet især når det er så koldt, de skal virkelig stimuleres. Det er bare SÅ vigtigt at de voksne er med og er et godt eksempel og facilitator på øvelser/lege og er det gode eksempel Det er vigtigt at underviserne selv har erfaring med svømning og som minimum er uddannede svømmeundervisere. Der kan med fordel udvikles et inspirationsark / hjemmeside med lege og øvelser, der er specielt egnede til undervisning i åbent vand. à lærerne skal klædes godt på til at varetage denne undervisningsform. 9

10 Åbent vand Anholt 2016 Denne model tilsigter, at undersøge hvorledes elever fra klassetrin responderer på et intensivt svømmeundervisningsforløb, udført i åbent vand. Hertil er det interessant at se på hvordan de arbejder med delelementer fra flere stilarter. Her er det ligeledes interessant at se på både det lave alderstrin og samarbejdet mellem eleverne. Rammefaktorer Elever fra klasse. 4 uger, fordelt som to uger på hver side af sommerferien. På de 4 uger fordeles to temadage og 7 almindelige lektioner af 45 minutters varighed i havet. Mål At eleverne oplever tryghed og vandtilvænning i forbindelse med aktiviteter i og med vand At eleverne kan svømme en længere distance uden pause At eleverne er i stand til at indgå i samarbejde med andre At svømning bliver en del af elevernes idrætsfaglige kompetencer. Indhold Skab fortrolighed med omgivelserne, så eleverne er trygge ved at være i havvandet med alle de nye stimuli. Undervisningen struktureres med udgangspunkt i en multistroke tilgang, hvor der arbejdes med 34 stilarter eller delelementer fra disse i hver enkelt lektion. I kombination med denne tilgang inddrages de fire grundfærdigheder 1 samt diverse landaktiviteter. Læs evt. Om de fire grundlæggende færdigheder på aquaschool.dk eller i bogen Moderne svømning, hvor der også kan findes inspiration til undervisningen. Vandaktiviteter og tekniske øvelser, der kan kobles til de fire stilarter kan anvendes. Hav en konkret lektionsplan Da det er et så intensivt forløb, er det vigtigt med den rette progression. Undervisere Opmærksom- hedspunkter Skolens idræts og svømmefaglige undervisere og eventuelt en pædagog. Generelt Elever med særlige behov bør have en pædagog koblet på. Det er ikke nødvendigvis alle elever (her tænker vi primært de yngste), der bliver i stand til at svømme 200m, men de opnår vandtilvænning. Udstyr Eleverne og undervisere skal have våddragter på der kan klare ned til 13 grader. Eleverne skal have mulighed for at have surfsko på. I De to uger efter sommerferien er det vigtigt, at eksperimentere med at tage dragt og sko af, så eleverne mærker det virkelige vand. Badehætter i stærke farver, der kan ses 1 Læs mere herom i bogen Moderne Svømning, Brun, et al

11 Bøjer med et reb i mellem kan fungere som afgræsning og baner. Praktiske foranstaltninger Våddragterne skal skylles og hænges op efter brug Det skal være muligt, at klæde om og bade tæt på udgangsstedet Det kan være en fordel at laminere programmer/øvelser når de skal med ud i åbent vand Undervisning Underviseren udarbejder lektionsplaner til de enkelte lektioner Vær opmærksom på de nye Forenklede Fælles Mål, hvor der er opstillet færdigheds og vidensmål i tre faser. Der kan være børn, hvor tre stilarter er rigeligt at arbejde med i dette forløb. Underviseren kan facilitere øget læring ved at skabe rum til samarbejde mellem den ældre og yngre elev via små opgaver. 45 minutter er lang tid at være i vandet uden at blive kold. Overvej derfor gerne varmegivende aktiviteter på land og i vand. At de ansvarlige undervisere går forrest i forhold til at være det gode eksempel med at komme i vandet skab en positiv oplevelse. Der skal være redskaber til at give eleverne tryghed. Husk samtidig på sikkerheden i forhold til vand/vind/strøm Det er vigtigt, at der efter ferien er en form for opfølgning i form af temadag(e), så eleverne kan få vist/testet hvad/hvor meget, de har forbedret sig henover ferien. På længere sigt kan de erhvervede kompetencer i vandaktiviteter inddrages på ældre klassetrin i Natur og udeliv, hvor der her indgår et vandelement samt i idrætsundervisningen under både kropsbasis og boldspil. Sikkerhed Det er skolens ansvar at leve op til 10 i bekendtgørelsen fra 2014 om elevernes sikkerhed. Hertil kan projektet evt. Supplere med midler til en livredder efter aftale. Nøglepersoner Hvem Hvad Syddansk Universitet Sofie Gars Holm sgholm@health.sdu.dk Tlf Anholt skole Malle? Redningsstationen Bent Rasmussen De overordnede rammer til undervisningsforløbet. Undervisningsmateriale. Forskningsmateriale. Udførelse af undervisningsplaner samt pædagogisk ansvar Skolen har det overordnede sikkerhedsansvar Opsætning af bane og sikkerhed i vand. 11

12 Tak for det spændende samarbejde Vi ser frem til