Alle skal lære at svømme Anholt 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle skal lære at svømme Anholt 2015"

Transkript

1 Alle skal lære at svømme Anholt 2015 En kort rapport over erfaringer og observationer fra første pilotforløb i det treårige forskningsprojekt udført af FIIBL. 1

2 Abstract Formål: Studiet på Anholt, handlede om at undersøge hvorvidt det kan lade sig gøre, at lære folkeskoleelever at svømme i havvand. Ligeledes var det vores formål at drage erfaringer fra dette pilotforløb i åbent vand til fremtidige svømmeundervisningsmodeller i åbent vand. Teori: Studiet og modeludviklingen har taget afsæt i fund fra to delundersøgelser, foretaget af Forsknings og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring ved Syddansk Universitet. Metode: Undersøgelsen skal ses som et kvalitativt singlecasestudie (Ramian, 2012), hvor der er samlet empiri på Anholt, ved inddragelse af elever og undervisere fra Anholt skole samt fra den lokale redningsstation. Her blev udført to screeningstests iform af en learning rate scale samt en distancetest. Herudover blev der gennemført tre semistrukturerede interviews med elever og undervisere og gennemført ca. ti timers observation med inddragelse af uformelle samtaler. Resultater: Resultaterne fra studiet på Anholt, viste at børnene optimerede deres svømmeduelighed og 8 ud af 12 elever, svømmede 30 % længere ved sidste screening end ved baseline. Et vigtigt resultat var alle de erfaringer som vi gjorde os, om bl.a. omklædningsfaciliteter, brug af redskaber i havet og på stranden samt hvad der skal til for at imødekomme kulde og frysende børn. Diskussion: Anholt er et øsamfund der er ulig hvad vi kan finder andre steder i Danmark. Derfor vil der også være flere aspekter fra dette forløb, der ikke er direkte overførbare til andre kommuner. Konklusion: I korte træk kan det godt lade sig gøre, at undervise folkeskoler elever i havvand. Men det kræver erfarne undervisere, gode våddragter, et afskærmet område samt omklædningsforhold nær stranden. 1.0 Baggrund En undersøgelse (2014), foretaget af YouGov og Dansk svømmeunion, har vist, at hver andet barn i Danmark mellem 7 og 14 år ikke kan svømme. Dette er ikke godt nok og derfor har TrygFonden og Dansk svømmeunion igangsat projektet Alle skal lære at svømme. Forsknings og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) er med som forskningspartner. Alle skal lære at svømme er et treårigt forskningsprojekt, hvor det skal undersøges om svømmeundervisningen, som vi kender den i folkeskolen i dag, kan gribes an på andre, og måske bedre, måder. I marts 2015 afrundede FIIBL deres forstudie, der indeholdt to delundersøgelser. 2

3 Disse undersøgelser pegede bl.a. på, at svømmeundervisningens rammer og organisering har en afgørende betydning for, hvornår og hvordan børn mest effektivt lærer at svømme. Derudover rummer forstudiet en række anbefalinger til nye modeller for svømmeundervisning i folkeskolen. Formålet er altså at undersøge hvilke modeller (pilotprojekter), der fungerer i praksis, og dermed kan implementeres på andre skoler og i andre kommuner, som måske ellers havde valgt at udfase svømmeundervisningen grundet økonomiske omstændigheder. På Anholt skal vi afprøvede vi modelle Skolesvømning i åbent vand. 1.1 Hvorfor Anholt? Fordi de på Anholt har svært ved at gennemføre skolesvømningen, for som skoleleder Helene Hennings udtaler: Efter reformen er det nærmest umuligt for os, at gennemføre skolesvømning, da det vil koste fire lærerlønninger, bus og færge og dertil skal underviserne være på arbejde fra det synes vi ligesom er ret mange ressourcer. Mange skoler vælger, som Anholt, at nedprioritere svømmeundervinsingen pga. økonomiske omkostninger og fordi det er tidskrævende Men hvorfor ikke anvende de muligheder der er i nærområdet? På Anholt var de indstillet på at prøve havet af som svømmehal. På Anholt er beboerne omgivet af vand hver dag og det er, bl.a. derfor enormt vigtigt, at børnene her lærer at svømme. 1.2 Model på Anholt I denne model vil udnyttede vi, at vandet er er så tæt på og det var vores mål, at afprøve hvorvidt det var muligt, at lære øens børn, at svømme i havet på 2 uger. De to intensive uger med åbent vand svømning, så således ud: Undervisning Ydre havnen 10 lektioner Formiddag: I vandet 1 time Uge 1 (uge 25) Uge 2 (Uge 26) 5 x ca. 1 time 5 x 1 ca. time Inddeling I 2 hold efter alder I 2 hold efter alder De to uger er placeret lige op til skolernes sommerferie, således at eleverne får optimalt udbytte af, at have sommerferien at øve sig i. Elever og forældre blev opfordret til at bruge sommeren til at øve sig I, således at de færdigheder eleverne opnåede ved det intensive svømmeforløb, kan styrkes yderligere. 3

4 2.0 Dataindsamling Vores opgave er at udvikle modeller, hvorigennem eleverne kan udvikle deres svømmefærdigheder og dermed leve op til den nordiske definition på at være svømmeduelig, dvs. at være i stand til at svømme 200 meter, hvoraf 50 meter skal være på ryggen. Vores overordnede formål med at samle data ind på Anholt var derfor at undersøge hvilken effekt modellen har på elevernes udvikling ift. At leve op til den nordiske definition på svømmeduelighed samt at indsamle erfaringer til at udvikle videre på svømmeundervisningsmodeller til anvendelse i åbent vand. Til at evaluere elevernes udvikling som et resultat af undervisningen, blev der foretaget både en baselinetes og en followup test. Ved forløbets start screenede underviserene, hvor langt den enkelte elev kunne svømme. Dette blev noteret og gentaget ved forløbets sidste lektion. Det er ligeledes blevet noteret, hvilken metode/stilart/færdighed eleven svømmer i og elevens alder, så vi kan sammenligne på tværs af modeller. Yderligere arbejdede vi med en Learnings Rate Scale. På skalaen skulle den enkelte elev vurdere sig selv, ved at afkrydse hvilke færdigheder han/hun har indenfor svømning. På denne måde har vi en baggrund for at vurdere deres udvikling. Herudover arbejde vi med observation, interviews samt med uformelle samtaler, dette for at få uddybet forskellig underen samt at komme i dybden med flere tematikker. 2.1 Datafremstilling Ovenstående indføring i modellens baggrund samt den korte præsentation af anvendte metoder, danner baggrund for denne datafremstilling. Datafremstillingen er en grov tematisering af observationer, interviews og uformelle samtaler, som til sammen danner baggrund for at udvikle på modellen til næste år Kulde Da det kan være koldt på stranden, kan man med fordel gennemgå øvelser og sikkerhedsregler hjemme på skolen, hvor der er varmt. Ungerne skal konstant aktiveres, så de kan holde varmen. Jeg kan godt lide, at mærke kroppen blive varm indefra når jeg svømmer (pige, 7 år). o Kunne man evt. Lave et kort oplæg inden første lektionsgang, for at gøre eleverne opmærksomme på hvad de kan gøre for at holde sig varme. Nogle elever har dobbelt våddrager på for at holde varmen! 4

5 o Det giver en helt forkert fornemmelse for det at være i vand. Havvand er svært at svømme i fordi det er så koldt (pige, 8 år). o Vandet var mellem 13 16,5 grad. Det er for koldt undervisning i august? Våddragter der kan klare under 16 grader. Badesko hjælper på kulden, men giver en forkert fornemmelse af at være i vand. Thepauserne : disse kunne måske struktureres så der ikke blev holdt mange pauser og børnene kunne blive mere fasthold i deres aktiviteter. Og så ville det at nogle sad på standen ikke få andre til også at gå op (som måske egentlig ikke frøs) Planlægning Der var et enorm planlægningsarbejde, da det var en helt ny situation og når der hersker et så stort sikkerhedsansvar, som det er tilfældet når man har med åbent vand at gøre (Mand, redningsstationen). o Lav evt. En protokol over hvad der skal være styr på Livreddere Lovgivning: 10 i bekendtgørelsen af 23. Juni En time er lidt for lang tid og hver dag i ugen er lidt for meget for både undervisere, elever og redningsfolk! Klokken begynder elevernes koncentration at dale og de får fri leg og her er det bemærkelsesværdigt, at deres aktivitetsniveau stiger flere grader. o Bliver de ikke stimuleret nok? Er niveauforskellen for stor. Måske 45 min. 2 x om ugen i august? Praktisk Det vil være en fordel hvis man har dragterne og omklædningsfaciliteter det samme sted. Det vil også sparre tid, at eleverne ikke skal frem og tilbage mellem sailor house og skrædderen. o Opbevaring af udstyr og våddragter tæt på stranden o Ophæng og skyllemuligheder det forlænger dragternes levetid og det er mere behageligt at få en tør dragt på til næste lektion. Omklædning tæt på udgangsstedet. 5

6 Sørg for at lave baner i vandet, det hjælper især de mindre erfarne svømme til at svømme lige og ikke ramme ind i de andre. Laminering af programmer og øvelser, så læreren kan huske lektionsplanen og eleverne kan se billeder mm. Sæt bøjer ud med en snor imellem. Dette kan både fungere som afspærring og som markering af hvor der er baner. Tænk over det logistiske når man er på en strand. Der kan komme til at gå lang tid med at man skal hente ting fra et skur langt væk. o Måske kan man lave et grejskab på stranden? Det er meget ressourcekrævende. Den lokale redningsstation kommer bagud med deres hverdag. o 14 dage i træk er for meget. o Kan man lave temadage? o Kan man få en livreder med over? Tjek sikkerhedsreglerne Mål Det er enormt vigtigt med et klart mål for hver undervisning samt en tydelig progression, især når man kun har 10 x 1 time til rådighed. Udarbejdelse af læringsmål er også noget eleverne, med fordel kan være bekendt med, da det skaber en gennemsigtighed ift. hvad de skal igennem og en motivation, når de ser deres egen udvikling. Refleksion: Hvis målet/målene blev tydeliggjort overfor eleverne, kunne det måske være med til at motivere dem til at blive i vandet, hvis nu de overvejede at gå op på land, med lod være fordi der kommer noget de meget gerne vil være med til/lære Dannelse Eleverne har fået dannelse I forhold til naturen. Eleverne er blevet skubbet lidt ud over rampen og ud af deres comfortzone Motivation Underviserne spiller en vigtig rolle ift. at gå forrest som det gode eksempel og vise, at det er sjovt at svømme i havvand og at man kan få varmen ved at være aktiv. Skab gode rammer om skolesvømning eleverne skal motiveres, så de har lyst til at komme i vandet. 6

7 Varieret aktivitet i vandet er en fordel for at holde ungernes motivation. Når nogle af de andre går op, så vil jeg også gerne op (pige, 6 år) o Lav evt. En politik omkring hvordan dette skal håndteres. Ved lege Ved en omsorgsperson på stranden. Det skal være sejere, at være i vandet end at være på land. Eleverne synes er sjovt, at modtage undervisning i deres eget hav og kan godt se meningen med det. Giv eleverne en forståelse for hvorfor det er vigtigt, at lære at svømme. Fortæl dem; o At de skal kunne svømme for at redde sig selv o Svømme for ikke at drukne o Lære de basale færdigheder Svømmeprojektet og formålet med at lære at svømme, kan med fordel forklares til eleverne i klassen, så de ved hvorfor de skal i gang med det Indhold Det er vigtigt at gøre eleverne trygge ift. alle de stimuli de får: Bare tæer, bare hænder og hoved samt nye fornemmelser af hvad man kan i vand. Skab fortrolighed med omgivelserne, og derefter kan de lære at svømme. Når børn er vant til at svømme i svømmehallen er der flere faktorer, der skal tages hensyn til, når det pludselig skal lære at svømme i havvand: o Det er koldt o De kan have svært ved at trække vejret i starten o De skal lære at omgås vand med strøm i der er nogle andre kræfter i spil end i svømmehallens rolige vand. Fokus på vandtilvænning og de fire grundlæggende færdigheder til de yngste I fremtidige forløb er det vigtigt med en klar struktur for lektionen og nogle klare delmål, som underviserne/eleverne skal leve op til undervejs. Eleverne synes at tænde på afvekslende øvelser, konkurrence, samarbejde, røre/gøre øvelser, øvelsesudvikling (i næste runde gør vi sådan her ) Eleverne fryser à Husk korte beskeder, så de ved hvad de skal og så hurtigt i gang igen. 7

8 2.1.8 Øsamfund Det er nogle robuste børn og en uægte lærernormering. Det ville ikke se ligesådan ud hos en skoleklasse med 25 bybørn. Samarbejdet med den lokale redningstjeneste er altafgørende for at forløbet kan lade sig gøre. o Ved andre undervisningsforløb i åbent hav, skal sikkerheden ligeledes være i orden. De lokale redningsfolk en enorm ressource. Hvis underviserne selv skulle stå for denne afskærmning, skulle de bruge endnu mere tid på undervisningen end de gør i forvejen. o Kan det gøres på en smartere måde? o Kan man udlægge en permanent bane i de uger, hvor forløbet står på? På en lille ø som Anholt, kan børnene næsten ikke undgå at lære at svømme. Der er en gennemgående kultur for at bevæge sig i og omkring vand fra barns ben af. Det er ikke sikkert, at vi kommer til at se de samme tendenser i andre forløb med åbent vand Niveau I en klasse, hvor elevernes alder er fra 5 10 år, er det selvklart at der er niveauforskelle både færdighedsmæssigt, men også fysisk, mentalt og ift. motoriske udvikling. Alle eleverne udvikler sig flot i løbet af ugerne. Konkrete procentudregninger følger Eleverne i yngste klasse kan svømme noget der ligner hundesvømning, brystsvømning og rygsvømning dog ingen rigtige stilarter. Men de formår at holde sig selv op og skabe fremdrift. Næsten alle eleverne mestrer de fire grundlæggende færdigheder. Efter 5 timers undervisning, er der ingen der anvender bælte mere! o Husk dog på, at der er opdrift i våddragten. En enkelt gang er en elev syg og en er ude og rejse og misser derfor to gange. Det betyder, at det ikke er udeblivelse, der er skyld i deres niveau men nærmere deres underviseres færdigheder samt deres manglende erfaring i at undervise i åbent vand. De ældste elever på Anholt kan relativt godt svømme er det så fordi de tidligere har svømmet i Grenå, eller er det fordi de er meget nede ved/vandet i deres fritid, når nu de bor på sådan en relativ lille ø. Flere af dem har en våddragt i forvejen Undervisningskompetencer: Det er vigtigt, at det er nogle dygtige undervisere ellers får eleverne ikke nok ud af det. 8

9 Eleverne lægger vægt på, at det gav meget når underviseren var med i vandet. Det skabte tryghed og nærhed, men det var også lettere at se forevisningerne og høre hvad der blev sagt. Især på de dage, hvor der var meget vind. Det er enormt vigtigt med progression, struktur og samling i undervisningen. Det er super vigtigt, at der bliver holdt en kort snor til eleverne i vandet især når det er så koldt, de skal virkelig stimuleres. Det er bare SÅ vigtigt at de voksne er med og er et godt eksempel og facilitator på øvelser/lege og er det gode eksempel Det er vigtigt at underviserne selv har erfaring med svømning og som minimum er uddannede svømmeundervisere. Der kan med fordel udvikles et inspirationsark / hjemmeside med lege og øvelser, der er specielt egnede til undervisning i åbent vand. à lærerne skal klædes godt på til at varetage denne undervisningsform. 9

10 Åbent vand Anholt 2016 Denne model tilsigter, at undersøge hvorledes elever fra klassetrin responderer på et intensivt svømmeundervisningsforløb, udført i åbent vand. Hertil er det interessant at se på hvordan de arbejder med delelementer fra flere stilarter. Her er det ligeledes interessant at se på både det lave alderstrin og samarbejdet mellem eleverne. Rammefaktorer Elever fra klasse. 4 uger, fordelt som to uger på hver side af sommerferien. På de 4 uger fordeles to temadage og 7 almindelige lektioner af 45 minutters varighed i havet. Mål At eleverne oplever tryghed og vandtilvænning i forbindelse med aktiviteter i og med vand At eleverne kan svømme en længere distance uden pause At eleverne er i stand til at indgå i samarbejde med andre At svømning bliver en del af elevernes idrætsfaglige kompetencer. Indhold Skab fortrolighed med omgivelserne, så eleverne er trygge ved at være i havvandet med alle de nye stimuli. Undervisningen struktureres med udgangspunkt i en multistroke tilgang, hvor der arbejdes med 34 stilarter eller delelementer fra disse i hver enkelt lektion. I kombination med denne tilgang inddrages de fire grundfærdigheder 1 samt diverse landaktiviteter. Læs evt. Om de fire grundlæggende færdigheder på aquaschool.dk eller i bogen Moderne svømning, hvor der også kan findes inspiration til undervisningen. Vandaktiviteter og tekniske øvelser, der kan kobles til de fire stilarter kan anvendes. Hav en konkret lektionsplan Da det er et så intensivt forløb, er det vigtigt med den rette progression. Undervisere Opmærksom- hedspunkter Skolens idræts og svømmefaglige undervisere og eventuelt en pædagog. Generelt Elever med særlige behov bør have en pædagog koblet på. Det er ikke nødvendigvis alle elever (her tænker vi primært de yngste), der bliver i stand til at svømme 200m, men de opnår vandtilvænning. Udstyr Eleverne og undervisere skal have våddragter på der kan klare ned til 13 grader. Eleverne skal have mulighed for at have surfsko på. I De to uger efter sommerferien er det vigtigt, at eksperimentere med at tage dragt og sko af, så eleverne mærker det virkelige vand. Badehætter i stærke farver, der kan ses 1 Læs mere herom i bogen Moderne Svømning, Brun, et al

11 Bøjer med et reb i mellem kan fungere som afgræsning og baner. Praktiske foranstaltninger Våddragterne skal skylles og hænges op efter brug Det skal være muligt, at klæde om og bade tæt på udgangsstedet Det kan være en fordel at laminere programmer/øvelser når de skal med ud i åbent vand Undervisning Underviseren udarbejder lektionsplaner til de enkelte lektioner Vær opmærksom på de nye Forenklede Fælles Mål, hvor der er opstillet færdigheds og vidensmål i tre faser. Der kan være børn, hvor tre stilarter er rigeligt at arbejde med i dette forløb. Underviseren kan facilitere øget læring ved at skabe rum til samarbejde mellem den ældre og yngre elev via små opgaver. 45 minutter er lang tid at være i vandet uden at blive kold. Overvej derfor gerne varmegivende aktiviteter på land og i vand. At de ansvarlige undervisere går forrest i forhold til at være det gode eksempel med at komme i vandet skab en positiv oplevelse. Der skal være redskaber til at give eleverne tryghed. Husk samtidig på sikkerheden i forhold til vand/vind/strøm Det er vigtigt, at der efter ferien er en form for opfølgning i form af temadag(e), så eleverne kan få vist/testet hvad/hvor meget, de har forbedret sig henover ferien. På længere sigt kan de erhvervede kompetencer i vandaktiviteter inddrages på ældre klassetrin i Natur og udeliv, hvor der her indgår et vandelement samt i idrætsundervisningen under både kropsbasis og boldspil. Sikkerhed Det er skolens ansvar at leve op til 10 i bekendtgørelsen fra 2014 om elevernes sikkerhed. Hertil kan projektet evt. Supplere med midler til en livredder efter aftale. Nøglepersoner Hvem Hvad Syddansk Universitet Sofie Gars Holm Tlf Anholt skole Malle? Redningsstationen Bent Rasmussen De overordnede rammer til undervisningsforløbet. Undervisningsmateriale. Forskningsmateriale. Udførelse af undervisningsplaner samt pædagogisk ansvar Skolen har det overordnede sikkerhedsansvar Opsætning af bane og sikkerhed i vand. 11

12 Tak for det spændende samarbejde Vi ser frem til

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2015

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2015 Gjellerup Svømmeklub Sommer 2015 Åbent Hus onsdag den 29. april kl. 18.00 19.30 Tilmeld online fra torsdag d. 30. april kl. 18:00 på: www.gjellerupsvommeklub.dk Sæsonkalender Åbent hus på Hammerum Friluftsbad

Læs mere

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Rapport Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014 Svømmeduelighedsundersøgelse OVERORDNET RAMME: Undersøgelsen er gennemført blandt tre målgrupper:

Læs mere

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016 Gravid svømning Gravidsvømning foregår i Forum Horsens varmtvandsbassin. Bevægelse i vand er den bedste motion for gravide. Fysisk og psykisk velvære under graviditeten. Svømning afhjælper bl.a. graviditetsgener.

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Årsplan svømning 0.A+B 2013-2014

Årsplan svømning 0.A+B 2013-2014 Årsplan svømning 0.A+B 2013-2014 Alle elever bedes medbringe badetøj og håndklæde. Hvis barnet har let ved at fryse, kan det anbefales, at bruge en svømmedragt med korte arme og ben. Fra starten og indtil

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene

Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene fortrolighed med vand, og prøver samtidig de første

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere

VELKOMMEN TIL AGF SVØMNING

VELKOMMEN TIL AGF SVØMNING VELKOMMEN TIL AGF Denne folder er en velkomst til alle nye svømmere og forældre i AGF Svømning. Den fortæller lidt om klubben, undervisningen og om det fællesskab, du bliver en del af her i AGF Svømning.

Læs mere

Forældrehåndbog velkommen til Swim Team Neptun

Forældrehåndbog velkommen til Swim Team Neptun Forældrehåndbog velkommen til Swim Team Neptun Velkommen til Swim Team Neptun (STN). Denne håndbog er en hjælp til jer som forældre, der har et barn tilmeldt svømmeskolen. Håndbogen skal gerne give svar

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer

Læs mere

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2013

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2013 Gjellerup Svømmeklub Sommer 2013 Åbent Hus tirsdag den 30. april kl. 18.00 19.30 Tilmeld online fra onsdag d. 1. maj kl. 18:00 på: www.gjellerupsvommeklub.dk Sæsonkalender Åbent hus på Hammerum Friluftsbad

Læs mere

Duelighedsundersøgelse

Duelighedsundersøgelse Duelighedsundersøgelse Undersøgelsen er udarbejdet af analyseinstituttet Epinion i samarbejde med Dansk Svømmeunion. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar til april 2007. Metode 3 delundersøgelser

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

6. Spas, gak & løjer i svømmehallen svømning i folkeskolen

6. Spas, gak & løjer i svømmehallen svømning i folkeskolen 6. Spas, gak & løjer i svømmehallen svømning i folkeskolen Jesper von Seelen Adjunkt - Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd. Cand.scient i idræt og sundhed, SDU. Tidligere fuldtidssvømmetræner

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Svømmeskolen Forældre / Børn hold 0-6 år

Svømmeskolen Forældre / Børn hold 0-6 år Svømmeskolen Forældre / Børn hold 0-6 år Andre foldere udgivet af Triton: Kontaktoplysninger Samværspolitik Svømmeskolen: Forældre / Børn hold 0-6 år Svømmeskolen: Børnesvømmehold K-afdelingen: Generelt

Læs mere

holdninger til svømning.

holdninger til svømning. Rapport Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning. Epinion Capacent for Dansk Svømmeunion April 2007 Indholdsfortegnelse 1 Konklusion...4 1.1 Resumé...4 1.2

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Aktivitetsudvikling for tweens og teens

Aktivitetsudvikling for tweens og teens Aktivitetsudvikling for tweens og teens - Et opgør med banetove Hvorfor går tweens (og teens) til sport? At have det sjovt (90 pct.) Det SKAL være sjovt og man skal hygge sig med de andre At have det godt

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne F/B Haletudserne De små haletudser er det første hold i svømmeskolen. Det er på dette hold grundlaget for den gode fremtidige svømmeundervisning bliver lagt. På haletudseholdet lærer vi at begå os i vandet,

Læs mere

INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE. Idrætsundervisning

INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE. Idrætsundervisning INFORMATION FRA SKOLE & BESTYRELSE Idrætsundervisning OM IDRÆTSUNDERVISNING IDRÆTSUNDERVISNINGEN PÅ JUELSMINDE SKOLE Idræt i skolen er ikke kun færdige spil og idrætsgrene. Formålet med faget idræt er

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen.

Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen. Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen. Svømmerne bliver vurderet på følgende parametre. Del 1: Objektive kriterier 1. Alder. 2. Konkurrence niveau. 3. Trænings niveau. 4. Fremmøde Del2: Subjektive

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ansvar og sikkerhed. Livredningskurser for svømmelærere og pædagoger

Ansvar og sikkerhed. Livredningskurser for svømmelærere og pædagoger Ansvar og sikkerhed Livredningskurser for svømmelærere og pædagoger Kan jeres svømmelærere eller pædagoger varetage sikkerheden i svømmehallen eller på stranden? En stor undersøgelse af YouGow viser, at

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Børnesvømning Revideret maj 2010

Børnesvømning Revideret maj 2010 Børnesvømning Revideret maj 2010 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger... 2 Fodvorter, - hvad gør vi og hvad gør du... 2 Hygiejne... 2 Svømning... 2 Badetøj... 2 Omklædning og ordensregler i svømmehallen...

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

2010/2011 i HINNERUP-BADET. NB! Kontakt til svømmeklubben kun via hjemmesiden: www.hog-hinnerup.dk

2010/2011 i HINNERUP-BADET. NB! Kontakt til svømmeklubben kun via hjemmesiden: www.hog-hinnerup.dk 2010/2011 i HINNERUP-BADET NB! Kontakt til svømmeklubben kun via hjemmesiden: www.hog-hinnerup.dk tilmelding OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS NY TILMELDINGSPROCEDURE: Tilmelding for nuværende

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2012

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2012 Gjellerup Svømmeklub Sommer 2012 Åbent Hus tirsdag den 1. maj kl. 18.00 19.30 Tilmeld online fra onsdag d. 2. maj kl. 18:00 på: www.gjellerupsvommeklub.dk Sæsonkalender Åbent hus på Hammerum Friluftsbad

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt DSF retningslinjer for juniordykning - generelt Juniordykning er ikke en integreret del af kurset for voksne. Fremgang og indhold er specifikt for juniorer. Træningsprogrammet til juniordykkere henvender

Læs mere

Nytænkning og udvikling

Nytænkning og udvikling Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Eksempler er: Ringsted Cup, Spar Nord Cup, Køge Open, Lyngby Open, Ruds Vedby Legene.

Eksempler er: Ringsted Cup, Spar Nord Cup, Køge Open, Lyngby Open, Ruds Vedby Legene. Konkurrencesvømning 1) Stævneoversigt 2) Generelt, forklaring af bl.a. gyldige tider, kravtider, Langbane og Kortbane 3) Aldersinddeling 4) Stilarter 5) Selve stævnet, forklaring af bl.a. Løb, Heat og

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Hverdagslivstema bleskift.

Hverdagslivstema bleskift. Hverdagslivstema bleskift. Vi har valgt hverdagslivstemaet bleskift i middagsstunden. Det har vi, fordi denne situation nogle gange omtales som en samlebåndsopgave, hvor det kun handler om praktisk arbejde.

Læs mere

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014

Læs mere

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet

Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Målsætning for holdet Det er en målsætning for holdet, at følgende færdigheder indlæres:

Målsætning for holdet Det er en målsætning for holdet, at følgende færdigheder indlæres: Småbørn (Sb1, Sb2) Sb1 og Sb2 er et tilbud til børn i alderen 2-4 år, hvor det primært er tilvænning og tryghed i vandet, der er formålet med undervisningen, samt udvikling af barnets sanser. Forældrene

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

2-5 årige børns svømmepotentiale

2-5 årige børns svømmepotentiale 2-5 årige børns svømmepotentiale Min historie Pædagog Instruktør i babysvømning USA, Sverige, England Motorikvejleder Idræt på Universitet Mødte Jesper Svømmeren Svømme eksamen Lars Bo Svømmeprojekt At

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Ekstra tilbud om svømning i maj og juni

Ekstra tilbud om svømning i maj og juni SILKEBORG SVØMMEKLUB Ekstra tilbud om svømning i maj og juni Mandag den 22. april vil administrationen tage stilling til, hvilke hold der evt. skal aflyses/lægges sammen. Derfor er det en fordel at tilmelde

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012 spørgsmål til naturvejlederen fra Natur der Bevæger. Han hedder Martin

Læs mere

Skolesvømmeundervisning i Horsens

Skolesvømmeundervisning i Horsens Skolesvømmeundervisning i Horsens Kirsten Garsdal Hedeby Udviklingskonsulent for Dansk Svømmeunion Jan Schmidt - Formand for Horsens Svømmeklub Langmarkskolen udliciterer allerede musikundervisningen til

Læs mere

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk

Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere