Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser"

Transkript

1 Indsatsplan ÅBO En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2006 Titel: Indsatsplan, Åbo En plan for sikring af drikkevandsinteresser ISBN Elektronisk udgave: Redaktion: Lay-out: Sideantal: Oplag: Kort: Jens Østerby Hansen, Eike Freeman Stubsgaard, Peter Jespersen, Niels Cajus Pedersen og Birthe Eg Jordt Kirsten Lavtsen 44 sider + bilag A+B Trykkes efter behov Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord Indsatsplanen for Åbo Indsatsområde er en plan for, hvordan grundvandet i indsatsområdet kan beskyttes, så drikkevandsinteresserne sikres. Formålet med planen er både at beskytte nuværende vandindvinding og bevare grundvandsressourcen for kommende generationer. Grundvandet skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet. Dette er målsætningen for grundvandsbeskyttelsen i amtets regionplan, og det er også den overordnede målsætning i indsatsplanerne. Indsatsplanen indeholder de indsatser, der skal gennemføres i indsatsområdet. Desuden er der angivet retningslinier for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre. De ønskede indsatser kan imidlertid være underlagt økonomiske, lovgivningsmæssige og tekniske/faglige begrænsninger. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle indsatsområde, vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning. Da vandforsyningsstrukturen m.m. vil ændres med tiden, må indsatsplanen være en plan under stadig udvikling. Der vil derfor være behov for en løbende opfølgning af planen. Det kan, f.eks. ved større ændringer i indvindingsstrategi eller markante ændringer af vandkvaliteten, blive nødvendigt/ønskeligt at revidere planen. Den nuværende lovgivning om indsatsplaner indeholder kun muligheder for at beskytte drikkevandsinteresserne, men ikke den øvrige del af vandkredsløbet. Selvom grundvandet beskyttes til et niveau, der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er det ikke givet, at kvalitetskrav i vandets øvrige kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav, der kan komme i forbindelse med iværksættelse af EU s Vandrammedirektiv. Hvis der kommer krav til det øvrige vandkredsløb, kan det blive aktuelt senere, at revidere indsatserne Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem de private vandværker i området, Århus Kommune, Vand og Spildevand og Århus Amt. Desuden har landbruget som den primære, berørte part været involveret i arbejdet. Planen har været forelagt Århus Amts Koordinationsforum for Vandressourceplanlægning, og den har været i offentlig høring i den lovbefalede 8 ugers periode. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Indsatsområde Åbo samlet vurdering og indsats, resumé Samlet vurdering Oversigt over indsatser i Indsatsområdet Opfølgning af indsatsplanen... 4 Kapitel 3 Vandforsyningsforhold... 7 Kapitel 4 Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Resultater af undersøgelserne Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Kapitel 5 Arealanvendelse, fladekilder Kortlægning af jordbruget Byområder Øvrige fladekilder Kapitel 6 Punkt- og linjekilder Punktforureningskilder Andre punktforureningskilder Linjekilder Spildevandsafledning Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Beskyttelsesniveauer Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder Overfladevandsforhold i Indsatsområdet Bilag A : Indsatsplan Åbo nedsatte samarbejdsfora Bilag B : Opdateret lertykkelseskort udsnit for Indsatsområde Åbo... 47

5 1. Indledning Indsatsplanen for Åbo Indsatsområde er en handlingsplan til sikring af områdets drikkevandsinteresser. Planen skal sikre både nuværende vandforsyninger og områdets grundvandsressource for fremtidige generationer. Åbo Indsatsområde er et ca. 33,5 km2 stort område udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) i den sydvestlige del af Århus Kommune. I området ligger ét større kommunalt vandværk med to kildepladser, fem private vandværker til almen vandforsyning, hvoraf ét har tre kildepladser. Der er desuden tre ikke almene vandværker (vandværker med under ti tilsluttede husstande), 1 dambrug, 1 husdyrindvinding samt 4 vandindvindingstilladelser til vanding. Her ud over findes fortsat ca. 10 enkeltindvindere. Læservejledning: I denne indsatsplan fokuseres primært på selve indsatsen. Grundlaget for indsatsplanen, de detaljerede kortlægninger og undersøgelser er afrapporteret særskilt, men er refereret i forkortet form i denne rapports kapitler. For læsere med særlig interesse i et eller flere fagområder henvises der til baggrundsmaterialet, I kapitel 2 gives der et resumé af de indsatser, der anføres i Indsatsplanen for at sikre Indsatsområdets drikkevandsinteresser, dels omkring hvert enkelt vandværk dels generelt i området. Det beskrives både, hvad der skal gøres over for nitratudvaskning fra landbruget, og hvad der skal gøres over for forurenede grunde samt øvrige mulige forureningskilder, herunder veje og spildevandsledninger. Indsatserne relateres til de eksisterende myndigheder og andre ansvarlige parter samt til de forventede myndigheder efter strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007, hvor amterne nedlægges. Denne forventede ændrede myndighedsfordeling angives som nuværende myndighed/ kommende myndighed, f.eks. amt/region eller amt/kommune. Hvis det ikke er helt klart, hvor ansvaret ligger efter kommunalreformen vil der stå nuværende myndighed/relevant myndighed. I dette kapitel beskrives desuden, hvad der skal ske fremover, efter at indsatsplanen er vedtaget. Baggrunden for indsatserne kommer i de følgende kapitler, som kan læses for sig. I kapitel 3 beskrives indsatsområdets vandforsyning og forsyningsstruktur samt den forventede strukturudvikling på vandforsyningsområdet. Geologi og hydrogeologi er beskrevet i kapitel 4 og der sker en udpegning af Indsatsområder med hensyn til nitrat og områder, der er følsomme over for andre forureningskilder. Endelig angives behovet for overvågning i forhold til grundvandsressourcen. I kapitel 5 beskrives områdets arealanvendelse samt den beregnede nitratudvaskning på dele af de udpegede Indsatsområder med hensyn til nitrat. Arealanvendelsen og beregningen af nitratudvaskningen danner, sammen med beskrivelsen af vandforsyningsstrukturen i kapitel 3 og de følsomme zoner i kapitel 4, baggrunden for de tiltag, der skal til for at sikre drikkevandsressourcen over for fladeforurening. Kortlægningen af forurenede grunde samt de øvrige punkt- og linieformige forureningskilder, er beskrevet i kapitel 6. I kapitel 7 gennemgås regionplanforhold samt amtets nuværende administrationspraksis med hensyn til beskyttelse af grundvand og overfladevand. Der foretages en beskrivelse af den lovgivning, som ligger til grund for indsatsplanerne. Desuden forsøges det at tage højde for den lovgivning, som vil følge af Vandrammedirektivet samt det kommende Grundvandsdirektiv. Det forklares, hvorfor det måske kan blive nødvendigt senere at skærpe de krav, der stilles i forhold til beskyttelsen af drikkevandsinteresser. Endelig beskrives overfladevandet i og omkring indsatsområdet. Kapitlet omhandler betydningen af grundvandets kvalitet for vandløb, søer, kystvande mv. 3

6 2. Indsatsområde Åbo samlet vurdering og indsats, resumé 2.1 Samlet vurdering Åbo Indsatsområde er en del af et større Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) syd og vest for Århus. Indsatsområdet er meget vigtigt i for hold til nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, og grundvandet skal derfor i særlig grad beskyttes overfor mulige forureningskilder. Indsatsområder og OSDer er udpeget i amtets regionplan. Indsatsområdets grundvandsressource er selvsagt vigtig for de lokale vandværker, men har også regional betydning, idet Århus Kommune, Vand og Spildevand henter en stor del af sit vand i området. Grundvandforholdene er kortlagt således, at man kender grundvandets sårbarhed samt ved, så godt som det er muligt, hvor grundvandet til det enkelte vandværk dannes. Informationer om de mulige forureningskilder er sammenholdt med grundvandets naturlige beskyttelse. Ud fra dette er den nødvendige eller mulige indsats til sikring af drikkevandsinteresserne angivet. Omfanget af indsatser vurderes at være billigere og mindre omfattende end det ville være at udføre noget tilsvarende i andre områder, hvor man skulle hente sit vand, hvis det ikke længere var muligt at indvinde vand i Åbo Indsatsområde. Omfanget af indsatser vurderes derfor at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til området. 2.2 Oversigt over indsatser i indsatsområdet I indsatsplanen fokuseres primært på selve indsatserne og den omfatter desuden en kort beskrivelse af de naturgivne og menneskeskabte forhold. Grundlaget for indsatsplanen, som er de detaljerede kortlægninger og undersøgelser, er refereret i indsatsplanen med de vurderinger og konklusioner, der har indflydelse på den konkrete indsats. De detaljerede undersøgelser er afrapporteret eller uddybet i notater, som kan findes på Den konkrete indsats er opgjort i planændringer, retningslinier, aftalte forhold samt anbefalinger. Se de kulørte bokse på denne side! I tabellen på næste side er der givet en samlet oversigt over den indsats, som er angivet i indsatsplanen for Åbo Indsatsområde. Indsatserne er nærmere beskrevet i kapitel 3 til 6. Indsatser Med planændringer menes indsatser, som kræver en ændring af regionplanens bestemmelser, eller som skal indgå i den kommende vandplan, før de kan gennemføres. Der kan f. eks. være tale om justering af OSD-området eller udpegning af skovrejsningsområder. Ved den følgende revision af regionplanens bestemmelser vil sådanne indsatser komme til at indgå som en del af amtets/ relevant myndighed s vandressourceplanlægning. Retningslinier beskriver forhold, som fremover skal være retningsgivende for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles af myndighederne og som har betydning for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Aftalte forhold anføres for initiativer til grundvandbeskyttelse, som enten er aftalt i Følgegruppen, tidligere har været gennemført eller har været planlagt af en eller flere af parterne i Følgegruppen. Eksempler kunne være vandværkernes egne undersøgelse af vandværksboringer eller kampagner for ophør med brug af pesticider på private grunde. Anbefalinger er initiativer med hensyn til grundvandsbeskyttelse og vandforsyning, som amtet ud fra en faglig vurdering anbefaler kommune og/eller vandværker at iværksætte. Anbefalingerne vil udgøre en del af grundlaget for det opfølgende arbejde med indsatsplanen. 2.3 Opfølgning af indsatsplanen Der vil være behov for at følge op på indsatsplanen, fordi de fleste af de indsatser, som er beskrevet i indsatsplanen, tidsmæssigt rækker udover planens vedtagelse. Desuden er mange tiltag vurderet ud fra forudsætninger, som er under fortsat udvikling. Heraf kan f. eks. nævnes, at 4

7 Emne Vandressource Problemstillinger Indvindingsoplande strækker sig ind fra nabo-osd Indsats Ubenyttede brønde og boringer Vaskepladser, nedgravede pesticidrester Planændring Retningslinie Aftale Anbefaling Forventet tidspunkt for påbegyndelse af indsats Ansvarlig: Stat, Region, Amt, Kommune, Vandværk Relevant myndighed, Justering af grænser mellem OSD/Indsatsområder S Vandressource Nitratfølsomme områder Udpegning som indsatsområde mht. nitrat S, (A) Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Vandressource begrænset opad- og nedadtil K Beskyttelseszoner Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn Rm Beskyttelseszoner Råvandsanalyser/ frekvenser på vandværker Angivelse af beskyttelseszoner i den kommunale planlægning K Pt. ingen nødvendig ud over lovbefalet. - K, V Grundvandsovervågning Regional og lokal overvågning A, S, K, V Arealanvendelse Nitratbelastning - nuværende Ingen aktuelle tiltag nødvendig - V Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse/ punktkilder Punktkilder Punktkilder Jordforurennigslov Øvrige punktkilder Nitratbelastning - fremtidig Pesticidbelastning nuværende. Pesticidbelastning fremtidig. Jordbrug. Pesticidbelastning fremtidig. Gårdspladser, haver, byarealer mv Byvækst SFL-områder Skovrejsning Nedsivning samlet bebyggelse Nedsivning enkeltejendomme Grundvandstrusler Utætte kloakker Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af grundvandsdannende oplande. Krav til maksimal udvaskning af nitrat. Gårdspladser, vaskepladser, byarealer, sportspladser, kirkegårde, haver mv. Forureningspotentiale, afværgemuligheder og lovhjemmel usikker. Afventer afklaring. Der er ikke juridisk grundlag for at påbyde regulering af regelret pesticidanvendelse. Frivillig regulering og kampagner for mindre forbrug/ophør (A) K, V - Rm 2007 K, V Kampagner for mindre forbrug/ophør 2007 V Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen Udpegning og revision af SFL-områder i forhold til kortlagte sårbare områder. Udpegning og og revision af skovrejsningsområder i forhold til kortlagte sårbare områder. Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen (A), K K A, K K Kontrol af anlæg i 300 m zone K Undersøge, afværge og/eller overvåge afhængig af risikovurdering. Kloakrenovering prioriteres under hensyntagen til sårbarhed mv A, R K Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Fokus på grundvand ved tilsyn Rm Øvrige punktkilder Øvrige punktkilder Øvrige punktkilder Øvrige punktkilder Eksisterende boringer på kildepladser Overflødige boringer og brønde Fortsat decentral vandindvinding Undersøges for hensigtsmæssig indretning V Påbud om sløjfning ved tilslutning til vandforsyning K Opsporing med henblik på sløjfning K, V Opspores ved tilsyn, behandles efter LFJ R, K Liniekilder Veje, jernbaner Spild, uheld Ingen - Alle Opfølgning på indsatsplan Opfølgning Rm, V Tabel 2.1 Oversigt over indsatsplanerne i Åbo Indsatsområde. Indsatserne er fordelt på ansvarlige parter. Eksempelvis angives A/R for Amtet som ansvarlig myndighed indtil 1/ og herefter Regionen som ansvarlig myndighed. Rm angives for Relevante myndighed, enten fordi det p.t. er usikkert hvortil indsatsen kan relateres eller fordi indsatsen kan relateres til fl ere myndigheder. Hvis der er en bindestreg (-) efter et årstal i kolonnen Forventet tidspunkt for indsats betyder det, at indsatsen fortsætter de følgende år. 5

8 grundvandskvaliteten kan ændre sig over tid, vandforsyningsstrukturen kan blive ændret, landbrugspraksis og anden arealanvendelse kan ændre sig, og endelig kan der vise sig at være flere eller færre forureningskilder end oprindelig antaget. Desuden kan forhold som lovgivning, økonomiske og faglige muligheder ændre på forudsætningerne for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Specielt mht. til pesticidproblematikken kan der forventes ændrede forudsætninger. Endelig er der i indsatsplanen en række anbefalinger af tiltag, som endnu ikke har kunnet iværksættes eller, som først skal iværksættes senere. Indsatsplanens opfølgning Opfølgningen på de konkrete indsatser vil tage udgangspunkt i tabel 2.1, hvor der er angivet en samlet oversigt over indsatserne. I Følgegruppen skal de ansvarlige parter redegøre for, hvor langt den enkelte indsats er kommet og evt. hvilket resultat den har givet. Amtet/ny myndighed er, med bistand fra kommuner, vandværker og landbruget, ansvarlig for at vurdere om der er væsentligt ændrede forudsætninger for indsatserne. Som nævnt ovenfor kunne der ske en ændring i lovgivningen, vandforsyningsstrukturen, grundvandskvaliteten, arealanvendelsen eller antallet/styrken af forureningskilder. Amtet/ny myndighed er desuden ansvarlig for orientering om evt. nye generelle muligheder og pligter for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Ud fra en vurdering af ovenstående vurderes behovet for justeringer af indsatser. Mindre justeringer og justeringer, hvor der er enighed mellem involverede parter, behøver ikke nødvendigvis at udløse en revision af planen. Organisering af Indsatsplanens opfølgning Til arbejdet med Indsatsplanens opfølgning forventes Følgegruppen for indsatsområderne i Århus Syd området (Beder, Stautrup og Åbo Indsatsområder) at fortsætte. Indtil udgangen af 2006 varetager amtet formandskabet og sekretærfunktionen, herefter etablerer og organiserer kommunerne den nødvendige opfølgning. I de første 5 år af opfølgningsfasen forventes der at være behov for et årligt møde. Følgegruppen skal påse at de opstillede indsatser bliver gennemført. Følgegruppen skal desuden sikre, at man får identificeret ændrede forudsætninger for nitratudvaskningen. 6

9 3. Vandforsyningsforhold I Åbo Indsatsområde findes der i dag fem private almene vandværker (vandværker med mindst ti tilsluttede husstande) samt Åboværket tilhørende Århus Kommune, Vand og Spildevand. Der er desuden tre ikke almene vandværker (vandværker med under ti tilsluttede husstande), 1 dambrug, 1 husdyrindvinding samt 4 vandindvindingstilladelser til vanding. Her ud over findes fortsat ca. 10 enkeltindvindere. Vandværkernes placering i indsatsområdet fremgår af figur 3.1. Desuden findes 4 afværgeanlæg for depoter/lossepladser (ikke vist). Den meget dominerende indvinding til Åboværket (Åbo Kildeplads og Harlev Kildeplads) er samlet på ca. 1 km² i den østlige side af området, mens det eneste mellemstore vandforsyningsselskab (Harlev Framlev) ligger i den nordlige del af området. De øvrige små vandværker ligger spredt i Indsatsområdet. De private/kommunale almene vandværker i området leverer vand til langt hovedparten af forbrugerne i deres respektive forsyningsområder. De fremtidige forsyningsområder dækker hovedparten af det samlede indsatsområde. I tabel 3.1 på næste side er vist vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding (2004) og den aktuelle vandkvalitet i boringerne mht. nitrat, BAM og andre pesticider/pesticidrester. BAM er et nedbrydningsprodukt fra bl.a. Prefix, som tidligere blev brugt i haver, indkørsler, gårdspladser m.v. BAM er nævnt for sig selv, fordi det er langt det hyppigst fundne stof, som stammer fra et pesticid. Pesticider/pesticidrester dækker alle andre ukrudts-, insekt- og svampemidler samt deres nedbrydningsprodukter. Figur 3.1. Vandværker i Åbo Indsatsområde. Historisk vandindvinding Indenfor Åbo Indsatsområde er 4 vandværker blevet lukket gennem tiden hovedsagelig på grund af tekniske/strukturelle årsager. Det drejer sig om Åbo Vandværk, Gl. Harlev Vandværk og Dørup-Bjertrup- Vandværk, som blev lukket i løbet af 1980 erne, og Harlev Framlev Vandforsyning, Stationsværket, som blev nedlagt i Desuden er 9 markvandingsanlæg og gartnerier nedlagt. Fremtidige strukturændringer Århus Kommune har i 2006 vedtaget en ny Vandforsyningsplan Af Vandforsyningsplanen fremgår, at ingen af vandværkerne i området er kategoriseret som vandværker med dårlig forsyningssikkerhed. Der kan dog fortsat være behov for at vandværkerne i området etablerer forbindelsesledninger indbyrdes. 7

10 Vandværk/ kildeplads Tilladelse m 3 /år Oppumpet m3/år 2004 Nitrat mg/l Grænseværdi 50 mg/l BAM µg/ Grænseværdi 0,1 µg/l Lillering < 5 i.p. Arsen Harlev-Framlev Kalundborgvk < 5 i.p. Arsen Grønhøjvk < 5 i.p. Arsen Hørslevboel < 5 i.p. Arsen Tåstrup i ene boring X Arsen Jeksen < 5 i.p. - Adslev i.p. - Åboværket Åbo Kildeplads < 5 X Flere boringer Tabel 3.1 Vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding (2004) og den aktuelle vandkvalitet i boringerne mht. nitrat og pesticider. Andet Arsen Dichlorprop Mechlorprop 4-CCP Harlev Kpl < 5 i.p. Glyphosat AMPA X = påvist men under grænseværdi i.p. = ikke påvist Århus Kommune Vand og Spildevand har for nuværende ingen planer om udbygning af kildepladserne i Åbo Indsatsområde ligesom der ikke er kendskab til aktuelle planer om udbygning eller ændring af de private almene vandværker. Vurdering Grundvandsressourcen i indsatsområdet er volumenmæssigt begrænset, fordi den overvejende findes i de begravede dalstrukturer (se også kapitel 4). At mængden er begrænset ses af de store grundvandssænkninger, der skete indtil begyndelsen af 90 erne, da indvindingen var en del større end i dag. Der er desuden steder, hvor vandkvaliteten er dårlig enten på grund af påvirkning med nitrat eller pesticider fra overfladen eller på grund af geologisk betingede indhold af arsen, klorid eller flourid. Ud fra en ressourcemæssig betragtning er det derfor meget vigtigt at fastholde en så stor grad af decentral oppumpning som muligt. Dette gælder uanset, hvad der måtte komme af mulige, fremtidige ændringer i vandværkernes indvindingsforhold, som f.eks. sammenlægninger af vandværker, nye kildepladser eller ændrede indvindingsstrategier. Den detaljerede grundvandskortlægning har forbedret mulighederne for at fastholde dette princip, fordi kendskabet til grundvandsmagasinerne og deres beskyttelse er forbedret væsentligt. Det vil derfor være muligt at optimere placeringen af såvel nye kildepladser som nye boringer på eksisterende kildepladser. Åboværkets kildeplads er vigtig for Århus Kommune, Vand og Spildevande og også i fremtiden vil der eksporteres meget vand fra Indsatsområdet. Anbefalingerne for de enkelte vanværker er sammenfattet i tabel

11 Indsats Vandværk/ kildeplads Indvindingsstrategi Øvrige anbefalinger Lillering Vandværk Supplerende boring Undersøgelse af boringernes tekniske tilstand. Harlev-Framlev Vandforsyning Kalundborgvej Grønhøjværket Hørslevboel Forbedret vandbehandling. Optimere vandbehandlingen. Undersøgelse af boringernes tekniske tilstand. Åboværket Harlev kildeplads Evt. spredning af indvinding. Undersøgelse af boringernes tekniske tilstand. Åbo kildeplads Evt. spredning af indvinding. Undersøgelse af boringernes tekniske tilstand. Evt. lukke pesticidbelastede boringer. Tåstrup Vandværk Supplerende boring. Undersøgelse af boringernes tekniske tilstand. Optimere vandbehandlingen. Adslev Vandværk Jeksen Vandværk Fremtidig ny kildeplads. Supplerende boring. Tabel 3.2 Sammenfatning af anbefalinger for vandværkerne i Åbo Indsatsområde. Anbefalingerne gælder for vandværkernes situation pr For en detaljeret beskrivelse af anbefalinger og overvågning henvises til Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo, Resumérapport og anbefalinger. 9

12 Indsatsplan, Åbo 4. Grundvandsressourcen I dette kapitel resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf, bl.a. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande i Åbo Indsatsområde. På baggrund af dette opstilles de indsatser, som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne i området. Desuden angives behovet for overvågning i forhold til grundvandsressourcen. Kortlægningen og modelarbejdet er foretaget i et større område syd og vest for Århus, kaldet Århus Sydområdet. Århus Syd er en admini- strativ betegnelse, som dækker flere indsatsområder. anbefalinger for vandværkerne i indsatsområdet. Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for hele Århus Syd-området, hvor Åbo Indsatsområde er et delområde, er detaljeret beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd området. Undersøgelserne og resultaterne er resumeret i Redegørelse for grundvandressourcerne i Indsatsområde Åbo. Resumérapport og anbefalinger. Begge rapporter indeholder et detaljeret grundvandsovervågningsprogram samt På figur 4.1. vises omridset af modelområdet, der er det område, hvor der er opstillet en grundvandsmodel. Ligeledes ses omridset af fokusområdet, som er det område, der indbefatter indsatsområderne indeholdt i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området. Fokusområde Modelområde Indsatsområde Åbo Åbo Indsatsområde Figur 4.1 Oversigt over model- og fokusområde i Århus syd. 10 De naturgivne rammer for indvinding af rent grundvand er meget uensartede i Åbo Indsatsområde. Der findes områder, hvor forud-

13 sætningerne for at indvinde rent grundvand enten er dårlige på grund af begrænsede ressourcer eller på grund af en utilfredsstillende vandkvalitet. Det er derfor vigtigt at opnå et detaljeret kendskab til de områder, hvor der findes udnyttelige grundvandsressourcer. Det er desuden vigtigt at lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes mod forurening, for at sikre grundlaget for en fremtidig drikkevandsindvinding med grundvand af god kvalitet. Kortlægningsområderne i Århus Syd-området er geologisk set domineret af såkaldt begravede dale adskilt af højtliggende plateauer med fedt, tertiært ler. De begravede dalstrukturer er i løbet af istiderne blevet skåret ned i det fede ler, og efterfølgende fyldt op med forskellige aflejringer afsat af istidens gletsjere og af smeltevandet fra disse gletsjere. I de fleste tilfælde ses de begravede dale ikke i det nuværende landskab. Det er ikke muligt at indvinde vand fra det fede ler og i Åbo Indsatsområde er det heller ikke muligt at finde udnyttelige grundvandsressourcer under det. Områdets største og bedste grundvandsmagasiner ligger således i de begravede dale, hvor der mange steder findes betydelige lag af vandførende smeltevandssand og -grus, som er velegnede til indvinding af drikkevand. Der indvindes dog også stedvis vand fra tertiære sandmagasiner på plateauerne og flankerne mellem dalstrukturerne. Andre steder i de begravede dale finder man imidlertid også aflejringer, som ikke giver grundlag for vandindvinding. Det drejer sig overvejende om smeltevandsler og -silt samt moræneler og morænesand. Da der således er tale om meget komplekse aflejringer, kan det selv på baggrund af en grundig kortlægning være vanskeligt at afdække de geologiske forhold helt præcist, især på større dybder. 4.1 Gennemførte undersøgelser I indsatsområdet er der gennemført en række forskellige undersøgelser og beregninger for at vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, opbygning, kemiske tilstand, naturlige beskyttelse samt udbredelsen af de grundvandsdannende oplande. Der er anvendt forskellige geofysiske målemetoder med henblik på dels at få overblik over de overordnede geologiske strukturer, som for eksempel de begravede dale dels for at få kortlagt udbredelsen af de mere terrænnære lerlag ned til en dybde af ca. 30 meter under terræn. Foruden de geofysiske målinger er der udført en række boringer, som ud over at støtte de geofysiske målinger skulle tilvejebringe en række konkrete oplysninger. Det drejer sig bl.a. om pejling af grundvandsstanden og udtagning af vandanalyser til bestemmelse af grundvandets kemiske sammensætning i forskellige dybder. Det er ikke kun i de nye undersøgelsesboringer, at grundvandsstanden er blevet pejlet. Der er således foretaget en nyopmåling af grundvandsstanden i udvalgte pejlbare boringer i hele området med henblik på at få et bedst muligt grundlag for at vurdere grundvandets overordnede strømningsretninger. Der er foretaget en gennemgang af samtlige registrerede oplysninger fra boringer, som er udført i området gennem tiderne, med henblik på at vurdere iltningsforholdene i jordlagene. Desuden er et stort antal eksisterende vandanalyser fra vandværker mv. blevet bearbejdet. Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er anvendt til beregning af overordnede grundvandsdannende oplande. Det er yderligere vurderet om nedsivning i de sårbare områder indgår i grundvandsdannelsen til de dybe magasiner. 4.2 Resultater af undersøgelserne Undersøgelserne og beregningerne har givet en stærkt forøget viden om området. I det følgende nævnes de vigtigste resultater. De begravede dalsystemer, der har meget stor udbredelse, hænger sammen over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte indsatsområder. Beliggenheden af de begravede dale er vist på figur 4.2 på næste side. Åbo Indsatsområde er fremhævet, så det er muligt at se, hvilke dele af det komplekse, begravede dalsystem, der strækker sig ind under området. Den vestlige del af Brabranddalen og den vestlige del af Hasselager- Hørning-Jeksendalen, løber gennem Åbo Indsatsområde. Brabranddalen er forbundet med Stautrup-Hasselagerdalen længere mod øst. Denne er igen forbundet med både Hasselager-Hørning-Jeksendalen og Beder-Mårslet-Stillingdalen. Dalstrukturerne er skåret ned i fed, tertiær ler. I dalene findes store forekomster af kvartære sandaflejringer, som vandværkerne i området indvinder fra. Brabranddalen har været relativt velkendt gennem en årrække, idet grundvandsmagasinerne i denne begravede dal udgør grundlaget for Århus Kommune, Vand og Spildevand vandindvinding ved Åboværket. Hasselager-Hør- 11

14 ning-jeksendalen er derimod først kortlagt i Forekomsten af såkaldte geologiske vinduer er udbredt i indsatsområdet. Et geologisk vindue er et sted, hvor lerdæklaget ikke er sammenhængende, og hvor der er permeable, sandede områder ved jordoverfladen og samtidig hydraulisk kontakt til grundvandsmagasinet. Her er der risiko for nedsivning af bl.a. nitrat og pesticider til grundvandsmagasinet. På figur 4.3 er vist profilsnit gennem de begravede dale under indsatsområdet. Beliggenheden af profilerne er vist på figur 4.2. Grundvandsmagasinerne er inddelt i et øvre magasin og et nedre magasin. Det øvre grundvandsmagasin svarer til sandlag, der indeholder de øverste 20 m af grundvandet, mens det nedre grundvandsmagasin udgøres af grundvand dybere end de 20 m fra grundvandsspejlet. Der er generelt risiko for, at vandkvaliteten er dårlig i de øvre magasiner, da de ligger nærmere overfladen og stedvis er uden betydende grundvandsbeskyttelse. De nedre magasiner er bedre beskyttet mod aktiviteter på overfladen end de øvre magasiner og er derfor vigtigere at basere den fremtidige vandforsyning på. Komplicerede strømningsforhold i undergrunden kan dog medføre transport af nitrat og andre forurenende stoffer til de nedre magasiner. Nitrat og pesticidforhold Kvaliteten af grundvandet i området er overvejende god. En del steder kan nitrat dog udgøre et betydeligt problem. Nitratbelastningen i området kan illustreres på to forskellige måder, dels ud fra grundvandets indhold af nitrat i vandprøver og dels ud fra farvebestemmelser af jordprøver, der afspejler, hvor langt nitratfronten er trængt ned i jordla- Brabranddalen Profil 7 Profil 5 Hasselager-Hørning-Jeksendalen Stautrup-Hasselagerdalen-vest Stautrup-Hasselagerdalen-øst Beder-Mårslet-Stillingdalen Begravede dale Fokusområde Sikker omrids af begravede dale Mindre sikker omrids af begravede dale Åbo Indsatsområde Åbo Profillinier Figur De begravede dalstrukturer i Århus Syd-området med angivelse af Åbo Indsatsområdes beliggenhed. 12

15 Figur 4.3 Figuren viser to enkelte geologiske tværsnitsprofi ler fra Åbo Indsatsområde. Profi l 5 løber gennem den begravede Hasselager-Hørning-Jeksendal mens profi l 7 løber gennem boringer ved Harlev Kildeplads. Den røde linie på det nederste profil viser indsatsområdets omtrentlige afgrænsning mod vest. gene. Nitratreduktionskapaciteten er undersøgt nærmere ved sedimentkemiske analyser i 3 undersøgelsesboringer i området. Figur 4.4 på næste side viser nitratindholdet i grundvandet i samtlige analyserede boringer og vandværker i Åbo Indsatsområde, (både aktive og nedlagte bortset fra boringer fra forurenede grunde og lossepladser). Der er vist resultater fra den seneste vandanalyse, og hvis der er flere filtre i samme boring er det den højeste nitratværdi, der er vist. Analyser af iltet grundvand, hvor nitratkoncentrationen svarer til koncentrationen i nedsivningsvandet fra marker mv. viser nitratindhold på op til 70 mg/l, dvs. over grænseværdien for drikkevand, som er på 50 mg/l. Der findes dog kun relativt få analyser fra iltet grundvand. De fleste målinger af nitratindholdet i indsatsområdet stammer fra reduceret grundvand, hvor niveauet typisk ligger under 1 mg nitrat pr. liter. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat 13

16 afhænger af indholdet af reducerende stoffer som pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt på overfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre nitratholdige jordlag og dybere reducerede nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer i jordlagene opbruges. Nitratfrontens beliggenhed varierer fra nær terræn til ca. 88 m under terræn. Det er karakteristisk for området, at nitratfrontens beliggenhed varierer meget over korte afstande. Fænomenet skyldes, at nedsivningen af nitrat ikke er lodret, men har et kompliceret strømningsmønster på grund af heterogen geologi med vekslende ler-, silt- og sandlag samt forekomsten af geologiske vinduer i området. Den største nedtrængningsdybde for nitrat er fundet i den begravede Hasselager-Hørning-Jeksendal (se profil 5 på figur 4.5). I de to OSD-boringer er der fundet flere skift mellem iltede/nitratholdige og reducerede forhold, og det er vurderet, at dette skyldes kontakt til geologiske vinduer. I den vestligste OSD boring, når nitratfronten ned til ca. 88 meter under terræn, mens nitratfrontens maksimale dybde i den østligste OSD-boring er ca. 50 meter under terræn. Store dele af grundvandsmagasinet er derfor nitratholdigt. Nitratfronten ligger tættere på terræn (< 10 meter under terræn) i Brabranddalen i den nordlige del af Åbo Indsatsområde. Se profil 7 på figur 4.5. Dog er der fundet nitratholdigt grundvand i de øvre grundvandsmagasiner omkring Gammel Harlev og Tåstrup. I Åbo Indsatsområde forårsager den kraftige indvinding en forstærkning af de geologiske vinduers negative effekt på vandkvaliteten. Ved flere af indvindingsboringerne omkring Åboværket er sulfatindholdet højt og stigende (over 75 mg/l), ligesom der er truffet et højt sulfatindhold (op til 300 mg/l) i det øvre grundvand i dette område. Figur 4.4 Nitrat i grundvandet i Åbo Indsatsområde. Resultater fra alle analyserede boringer og vandværker (både aktive og nedlagte) er medtaget. Højeste nitratværdi er vist ved fl ere fi ltre i samme boring. Der er stigende sulfatindhold i flere indvindingsboringer i området, hvilket tolkes som et resultat af hydraulisk og atmosfærisk kontakt mellem de overfladenære sandlag (geologisk vindue) og grundvandsmagasinet. De høje sulfatindhold skyldes sandsynligvis forceret omsætning af pyrit i nærområdet omkring indvindingsboringerne. I boringer med højt sulfatindhold er der risiko for nitrat og andre forurenende stoffer i grundvandet. Der er da også fundet et eller flere af pesticiderne BAM, mechlorprop, dichlorprop og 4-CPP i 6 ud af de 7 aktive indvindingsboringer ved Åbo Kildepladsen (Åboværket). Ved Harlev Kildepladsen 14

17 (Åboværket) er der en enkelt gang fundet glyphosat og AMPA. Disse stoffer er dog ikke genfundet ved flere senere omanalyser. Øvrige kemiske forhold Arsenindholdet i grundvandet ligger højt. Der er fundet op til 41 µg/l og i 19 ud af 28 (68 %) undersøgte boringer i indsatsområdet er der fundet arsenindhold højere end grænseværdien for arsen i drikkevand på 5 µg/l. Kloridindholdet i grundvandet varierer meget indenfor området. Der er således fundet koncentrationer mellem ca. 15 og 200 mg/l. Boringer med høje kloridindhold ligger i den nordlige del af indsatsområdet ved Brabranddalen. De høje kloridindhold skyldes antagelig residualt (gammelt) saltvand, som endnu ikke er udvasket af sedimentet. Figur 4.5 Karakteristiske skematiske vand- og geokemiske profi ler fra Åbo Indsatsområde samt tilgrænsende arealer. Profi l 5 løber gennem den begravede Hasselager-Hørning-Jeksendal, mens profi l 7 løber gennem Brabranddalen med Harlev kildepladsen. Den røde linie på profi l 7 viser indsatsområdets omtrentlige afgrænsning mod vest. Der er tale om de samme tværsnit som de geologiske profi ler i fi gur

18 Der er flouridindhold på op til ca. 3 mg/l i den vestlige del af Brabranddalen. Det høje fluoridindhold skyldes forekomsten af kalkaflejringer umiddelbart under grundvandsmagasinet i dette område. Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med en række øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb blevet benyttet som grundlag for opstilling af en grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er anvendt til at undersøge, om nedsivningen fra de udpegede sårbare områder indgår i grundvandsdannelsen til de dybe magasiner, der benyttes til vandforsyning. Der udover er grundvandsmodellen, hvis det har været muligt, anvendt til at fastlægge, hvilke dele af de grundvandsdannende oplande, der med en rimelig sikkerhed kan henføres til et specifikt vandværks kildeplads. På grund af geologisk kompleksitet samt stor og vekslende vandindvinding inden for fokusområdet har det ikke, i alle tilfælde været muligt, præcist at afgrænse det grundvandsdannende opland knyttet til den enkelte kildeplads. De grundvandsdannende oplande beskrives ved et sandsynlighedsområde og et kerneopland, hvor et sådant har kunnet udpeges. Sandsynlighedsområdet er karakteriseret ved, at der inden for det vurderes at være sandsynlighed for, at området bidrager med vand til kildepladsen. Inden for kerneoplandet er der stor sikkerhed for, at området bidrager med vand til en given kildeplads selvom der ikke er gjort rede for alt det vand, der indvindes ved kildepladsen. Kerneoplandet giver heller ikke nødvendigvis et billede af, hvor den største grundvandsdannelse til kildepladsen sker. På grund af den meget komplekse geologiske opbygning af især Brabranddalen, har grundvandsmodellen mindre anvendelighed i den nordlige del af modelområdet. I den sydlige del har grundvandsmodellen derimod større anvendelighed. Figur 4.6 Oversigt over udbredelsen af kerneoplande og sandsynlighedsområder. Boringer vist med gult angiver øvrige indvindingsboringer i grundvandsmodellen. Sandsynlighedsområde ikke opdelt svarer til det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien. Sandsynlighedsområder og kerneoplande for de enkelte kildepladser beliggende syd for skillelinien er vist med hhv. rødt og sort. Dette betyder, at der nord for skillelinien (figur 4.6 og 4.7) er udpeget et samlet sandsynlighedsområde, kaldet det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien (vist med lyseblåt i figur 4.6 og 4.7). Det samlede grundvandsdannende opland for kilderpladser beliggende nord for skillelinien kan kun anvendes indenfor fokusområdet. I dette område har der ikke kunnet udpeges sandsynlighedsområder til de enkelte kildepladser, og der har dermed heller ikke kunnet udpeges kerneoplande til kildepladserne. For kildepladser der ligger syd for skillelinien har der derimod været et tilstrækkeligt datagrundlag til at opdele den samlede udbredelse af de grundvandsdannende oplande på kildepladsniveau. En stor del af Åbo Indsatsområde er 16

19 dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne nord for skillelinien. Længst mod sydøst går sandsynlighedsområdet for Hasselager-Kolt Vandværks kildepladser (Pilegårdsvej) ind over indsatsområdet. Mod sydvest er der udpeget et sandsynlighedsområde for Adslev Vandværk. Se figur 4.7. Sandsynlighedsområdet for Jeksen Vandværk strækker sig ud af indsatsområdet og omfattes derfor ikke af denne indsatsplan. 4.3 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Magasinsårbarhed og vandværkssårbarhed Den detaljerede geofysiske og geologiske kortlægning resulterer bl.a. i udpegning af områder med sårbart grundvand. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden er et udtryk for magasinernes geologiske egenskaber. Denne sårbarhed kaldes Magasinsårbarheden. Sårbarhedsvurderingen af magasinerne tager udgangspunkt i sårbarheden over for nitrat. Sårbarheden klassificeres efter Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Zoneringsvejledningen giver nogle overordnede retningslinier for klassificeringen af magasinsårbarhed. I områder, hvor der er data til det, inddeles de i områder med stor, nogen eller lille nitratsårbarhed. I Åbo Indsatsområde er der imidlertid kun Kalundborgværket Åbo Indsatsområde Figur 4.7 Sandsynlighedsområder og kerneoplande i og omkring Åbo Indsatsområde. Sandsynlighedsområde ikke opdelt svarer til det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien. Nord for skillelinien er indvindingsboringer til hver kildeplads vist med forskellig farve. For kildepladser beliggende syd for skillelinien er indvindingsboringer, sandsynlighedsområder og eventuelle kerneoplande vist med samme farve for hver kildeplads. 17

20 tilstrækkelige data til at foretage en inddeling i områder med stor eller med lille nitratsårbarhed. Det vil sige, at betegnelsen nogen magasinsårbarhed ikke anvendes her. Foruden magasinsårbarheden fastlægges en aktuel sårbarhed overfor nitrat omkring det enkelte vandværk,- den såkaldte vandværkssårbarhed. Nogle vandværker indvinder nitratfrit vand fra magasiner, hvor de øverste mange meter af grundvandsmagasinet har stor sårbarhed overfor nitrat. Hvis det imidlertid vurderes, at der er meget lille sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem til de nuværende indvindingsboringer med den nuværende indvinding, fastlægges, at det pågældende vandværk har lille vandværkssårbarhed i den aktuelle situation. Det vil kun være omkring vandværker med en stor vandværkssårbarhed overfor nitrat, at det kan være nødvendigt med umiddelbare tiltag overfor nitratudvaskningen. Dette betyder imidlertid samtidig, at hvis der sker ændringer i boringsplaceringen, boringsudbygningen, forsyningsforpligtelserne, indvindingsmængden eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal vandværkets situation tages op til ny vurdering. Her skal det vurderes, om omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser eller anden indsats fra vandværkets side. Områder, hvor grundvandet er sårbart Magasinsårbarheden Århus Amt har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særlig sårbart overfor nitrat og andre forureningstyper. Kriterierne for udpegningen og den anvendte sårbarhedsklassifikation er nærmere beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Åbo, Resumérapport og anbefalinger. Figur 4.8 vises de områder, hvor Århus Amt vurderer, at grundvandet har stor nitratsårbarhed. I det følgende beskrives de enkelte områder med stor nitratsårbarhed i indsatsområdet. Områderne, hvor grundvandet er sårbart, er tildelt bogstavsbetegnelser, som er fortløbende inden for flere indsatsområder. I Åbo H I A-vest E D Indsatsområde findes nitratsårbare områder eller dele heraf med betegnelser A-vest, C-vest, D, E, F, H og I. (figur 4.8). For hvert af områderne med stor nitratsårbarhed vises en principskitse på figur 4.9. Principskitserne har til formål at illustrere nogle overordnede forhold i hvert sårbart område, bl.a. om nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. C-vest Indsatsområde Åbo Fokusområde Områder med stor nitratsårbarhed Byflader - ej vurderet mht. nitratsårbarhed Sandsynlighedsområder Sandsynlighedsområde - ikke opdelt Udvalgte indvindingsboringer Skillelinie Begravede dale Sikker bestemmelse Mindre sikker bestemmelse Figur 4.8 Oversigt over områder med stor nitratsårbarhed i Åbo Indsatsområde samt tilgrænsende indsatsområder i forhold til kerneoplande og sandsynlighedsområder til kildepladser beliggende syd for skillelinien og det samlede grundvandsdannende opland for kildepladser beliggende nord for skillelinien. F 18

21 Område A-vest principskitse Område C-vest principskitse Område D principskitse Område E principskitse Område F principskitse Figur 4.9 Principskitse af områderne med stor nitratsårbarhed i Åbo Indsatsområde. Områderne er vist på kortet på figur 4.8. Principskitserne har til formål at illustrere overordnede grundvandskemiske forhold, bl. a. omkring grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. Område H principskitse Område I principskitse 19

22 Område A-vest ligger ved Framlev længst mod nordøst i indsatsområdet. Det ligger centralt inden for den begravede Brabranddal, men samtidig i et område hvor danienkalken ligger højt Der ligger ingen vandværker i området. Størstedelen af område A-vest er dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien. Der er ingen oplysninger om nitratkoncentrationer og nitratfrontens beliggenhed, men der er sandsynligvis nitrat i det øvre grundvand på grund af de tynde lerdæklag og risikoen for geologiske vinduer. Område C-vest ligger øst for Harlev i den nordøstlige del af Åbo Indsatsområde. Området ligger centralt inden for Brabranddalen. Der ligger ingen vandværker inden for området. Området er fuldstændig dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien. Der er ingen oplysninger om nitratkoncentrationer og nitratfrontens beliggenhed, men der er sandsynligvis nitrat i det øvre grundvand i området på grund af de tynde lerdæklag. Område D er et langstrakt område sydøst for Harlev. Den østligste del af området ligger i Storskoven Indsatsområde. Område D ligger centralt i Brabranddalen, som er meget bred på dette sted. Der er store vandindvindingsinteresser i området, idet tre af Harlev Kildeplads (Åboværket) indvindingsboringer ligger der. Området er fuldstændig dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien. Nitratfronten ligger ca m under terræn, hvilket betyder, at der nogle steder er reducerede forhold næsten helt til terræn, mens der andre steder er nitrat i det øvre grundvandsmagasin. Der er desuden i flere af de aktive indvindingsboringer ved Harlev Kildeplads fundet høje og stigende sulfatindhold (op til 110 mg sulfat pr. l). I en indvindingsboring ved det nedlagte Gl. Harlev Vandværk er der fundet nitratholdigt grundvand med koncentrationer på mg/l. De fleste af boringerne i område D er filtersat i den reducerede og nitratfrie del af grundvandsmagasinet. Der er ingen fund af pesticider. Der er høje fund af arsen i grundvandet (ca µg/l) i flere af boringerne ved Harlev Kildeplads. Der er desuden fundet høje kloridindhold (op til 130 mg/l). Der er fundet høje fluoridindhold (op til 1,4 mg/l) i den vestlige del af område D. Område E er et stort og vidt forgrenet område syd for Harlev. Den sydlige afgrænsning af området er nordflanken af Århus Ådalen. Området ligger ved den sydlige flanke af den begravede Brabranddal. Dalstrukturen er meget bred i området. Der er store vandindvindingsinteresser inden for område E på grund af tilstedeværelsen af Åbo Kildeplads. Desuden ligger Tåstrup Vandværks boringer i den nordvestligste del af området. Den største del af området er dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien (se figur 4.8). Nitratfronten ligger ca m under terræn. Det vil sige, at der nogle steder er reducerede forhold helt til terræn, mens der andre steder er nitratholdigt grundvand i det øvre grundvandsmagasin. Der er desuden fundet høje og stigende sulfatindhold (op til 160 mg sulfat pr. l) i flere af de aktive indvindingsboringer ved Åbo Kildeplads. I den vestlige del af område E er der målt nitratindhold på mg/l. Der er der desuden fundet BAM. I 6 af de 7 aktive indvindingsboringer ved Åbo Kildeplads er der fund af et eller flere af pesticiderne BAM, dichlorprop, mechlorprop og 4-CPP. Specielt er indholdet af 4-CPP over grænseværdien i 4 af boringerne ved den seneste indberettede analyse fra Der er fundet høje indhold af arsen i grundvandet (op til ca. 13 µg/l) i flere af boringerne ved Åbo Kildeplads. Derudover er kloridindholdet relativt højt i den vestlige del af område E (op til 110 mg/l). Område H er et langstrakt område længst mod sydvest i indsatsområdet. Området gennemskæres i undergrunden af den begravede Hasselager-Hørning-Jeksendal, som er dyb og smal. Aktuelt er der kun mindre vandindvindingsinteresser i området. Kun Jeksen Vandværk og det ikke-almene vandværk Jeksen Fladland Vandværk, ligger inden for området. De to vandværker indvinder fra øvre grundvandsmagasiner. Inden for området findes mindre dele af sandsynlighedsområderne til Jeksen Vandværk og Adslev Vandværk samt en mindre del af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien. Nitratfronten ligger ca m under terræn. Det vil sige, at der nogle steder er reducerede forholdsvis tæt på terræn, mens nitratholdigt grundvand andre steder er trængt dybt ned i grundvandsmagasinet via geologiske vinduer. Der er flere steder fundet nitratholdigt grundvand med koncentrationer mellem mg/l. Der er desuden fundet BAM og Des-Dip-Atrazin i en undersøgelsesboring. Område I gennemskæres i undergrunden af den begravede Hasselager-Hørning-Jeksendal. Adslev Vandværk ligger i området. Størstedelen af sandsynlighedsområdet 20

23 til Adslev Vandværk samt en meget lille del af sandsynlighedsområdet til Gl. Hørning vandværk ligger i område I. Nitratfronten ligger ca m under terræn. Det vil sige, at der nogle steder er reducerede forhold ret nær terræn, mens nitratholdigt grundvand andre steder er trængt dybt ned i grundvandsmagasinet via geologiske vinduer. Der er to steder fundet nitratholdigt grundvand med koncentrationer mellem mg/l. Det drejer sig om den ene (filterindtag m under terræn) af de to indvindingsboringer ved Adslev Vandværk og det øverste filter i undersøgelsesboringen (45-47 m under terræn). Der er ingen fund af pesticider i område I. Område F er et meget irregulært område mellem Åbo/Ormslev, motorvej E45 og Kolt. Det er kun den sydlige del af området, som ligger i Åbo Indsatsområde. I området ligger den tertiære leroverflade i undergrunden generelt højt. Der er tale om et jævnt lerplateau. Den eneste fordybning i lerplateauet findes længst mod øst, hvor en sidedal til Stautrup-Hasselagerdalen ligger. I den del af område F, som findes inden for Åbo Indsatsområde, findes der ingen aktive vandværker eller indvindingsboringer. Ormslev Vandværk og Constantinsborg Kildeplads (Stautrupværket) ligger i den del af område F, som findes inden for Storskoven Indsatsområde. Den sydlige del af område F er fuldstændig dækket af det samlede grundvandsdannende opland for kildepladserne beliggende nord for skillelinien (se figur 4.7). En væsentlig del af den sydlige del af område F er endvidere dækket af sandsynlighedsområdet til Hasselager Kolt Vandværk (Pilegårdsvej Kildeplads). Nitratfronten ligger ca m under terræn. Det vil sige, at der nogle steder er reducerede forhold ved terræn, mens nitratholdigt grundvand andre steder er trængt ned i grundvandsmagasinet. Der er fundet pesticiderne BAM, atrazin og desethyatrazin i en sløjfet indvindingsboring ved Ormslev Vandværk. Tillige er der fundet BAM i en af de aktive indvindingsboringer, ved Constantinsborg Kildeplads. Der er fundet relativt høje indhold af arsen i grundvandet (ca µg/l) i flere af boringerne i område F. Der er også fundet et højt kloridindhold (op til 165 mg/l) i en af de sløjfede boringer ved Constantinsborg Kildeplads. Vandværkssårbarhed For at kunne vurdere risikoen for, at vandværkerne vil kunne overskride drikkevandskvalitetskravet for nitrat under de nuværende indvindingsforhold skal vandværkssårbarheden for de enkelte vandværker bestemmes. Definitionen af vandværkssårbarheden er nærmere beskrevet ovenfor. Lillering Vandværk og Harlev- Framlev Vandforsyning (Kalundborgværket og Grønhøjværket) har lille vandværkssårbarhed over for nitrat. Åboværket (Harlev og Åbo kildepladser), Tåstrup Vandværk, Adslev Vandværk og Jeksen Vandværk er alle vurderet at have stor vandværksårbarhed. Vandværk/ kildeplads Kerneopland (ha.) Nitratfølsom del af opland Vandværkssårbarhed overfor nitrat Vurdering af vandværkssårbarhed Lillering Vandværk -? Lille Stabil vandkvalitet. Harlev Framlev Vandforsyning Kalundborgværket -? Lille Stabil vandkvalitet. Grønhøjværket -? Lille Stabil vandkvalitet. Hørslevboel -? Lille Stabil vandkvalitet. Åboværket Harlev kildeplads -? Stor Høj og stigende sulfat. Åbo kildeplads -? Stor Høj og stigende sulfat. Tåstrup Vandværk -? Stor Nitratholdigt vand. Adslev Vandværk % Stor Nitratholdigt vand. Jeksen Vandværk -? Stor Nitratfront tæt på filterinterval Tabel 4.1 Vurdering og bestemmelse af vandværkssårbarhed for vandværker og kildepladser i Åbo Indsatsområde 21

Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan STAUTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Indsatsplan Elsted. Indsatsplan ELSTED. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ NOVEMBER 2006

Indsatsplan Elsted. Indsatsplan ELSTED. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indsatsplan ELSTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006

Læs mere

Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan KASTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser

Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser JUNI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår: 2006 Titel:

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Forslag til Indsatsplan TUNØ

Forslag til Indsatsplan TUNØ Forslag til Indsatsplan TUNØ En plan for sikring af drikkevandsinteresser Stenkalven Revet Båker Vinddam Færge Sønderklint MAJ 2011 ODDER KOMMUNE MILJØ Udgiver: Odder Kommune, oprindeligt tilrettelagt

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Redegørelse for grundvandsressourcerne på TUNØ. Indsatsplan TUNØ. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ODDER KOMMUNE MILJØ AUGUST 2012

Redegørelse for grundvandsressourcerne på TUNØ. Indsatsplan TUNØ. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ODDER KOMMUNE MILJØ AUGUST 2012 Indsatsplan TUNØ En plan for sikring af drikkevandsinteresser AUGUST 2012 ODDER KOMMUNE MILJØ Udgiver: Odder Kommune, oprindeligt tilrettelagt af Århus Amt Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Indsatsplan Kastbjerg-Bønnerup. Indsatsplan for. Kastbjerg-Bønnerup. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JULI 2006

Indsatsplan Kastbjerg-Bønnerup. Indsatsplan for. Kastbjerg-Bønnerup. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ JULI 2006 Indsatsplan for Kastbjerg-Bønnerup En plan for sikring af drikkevandsinteresser JULI 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 89 44 66 66 Udgivelsesår:

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Søndersø Indsatsområde

Søndersø Indsatsområde INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm

Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Forslag Oversigtskort over området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Skive - Stoholm, indvindingsoplande for vandværkerne samt private

Læs mere

Indsatsplan for Hobro området

Indsatsplan for Hobro området Indsatsplan for Hobro området En plan for beskyttelse af drikkevandet i Hobro indsatsområde December 2013 Indsatsplan for Hobroområdet 1 Indhold DEL 1 Forord... 3 Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Screening

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000 Zonering Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Indholdsfortegnelse FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND 7 1.2 FORMÅL MED VEJLEDNINGEN

Læs mere

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE REBILD KOMMUNE Indsatsplan for OSD 1437 Nørager En plan for beskyttelse af drikkevandet. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk 1 2 Indhold FORORD

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Indsatsplan. til beskyttelse af grundvandet

Indsatsplan. til beskyttelse af grundvandet Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet 2010 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: Sagsnr.: 200900562-6 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT - Miljø & Teknik. for at sikre forsyningen af drikkevand ved Rødding - Lem - Lihme (OSD - Spøttrup)

Indsatsplan. VIBORG AMT - Miljø & Teknik. for at sikre forsyningen af drikkevand ved Rødding - Lem - Lihme (OSD - Spøttrup) Indsatsplan VIBORG AMT - Miljø & Teknik for at sikre forsyningen af drikkevand ved Rødding - Lem - Lihme (OSD - Spøttrup) J. nr. 8-52-2-781-1-03 Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Rødding

Læs mere

Gebyrkortlægning i Århus Syd

Gebyrkortlægning i Århus Syd Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Indsatsplan for Kongsted-området

Indsatsplan for Kongsted-området 2006 Indsatsplan for Kongsted-området Plan for fremtidssikring af vandforsyningen i Kongsted-området Børkop kommune Læsevejledning Indsatsplanen er bygget op i 2 dele: Første del indeholder det vigtigste

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk DDO, Copyright COWI Side 24 Side 1 boringer (Carl Bro A/S 2003) se figur 19. Kortet er bedst til at vise regionale

Læs mere

Indsatsplan. for grundvandsbeskyttelse. Torpet Vandværk Vejlen Vandværk Vadum Vandværk. Vadum Omfatter vandværkerne: Aalborg og Aabybro kommune

Indsatsplan. for grundvandsbeskyttelse. Torpet Vandværk Vejlen Vandværk Vadum Vandværk. Vadum Omfatter vandværkerne: Aalborg og Aabybro kommune for grundvandsbeskyttelse Vadum Omfatter vandværkerne: Torpet Vandværk Vejlen Vandværk Vadum Vandværk Aalborg og Aabybro kommune December 2006 T E K N I K O G M I L J Ø Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege,

Læs mere

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk S:\Kort og Geodata\Grundvand\Indsatsplan\Brande\.pub S:\TM\PDF-filer\Grundvand\_A4.pdf DDO, Copyright COWI Oktober

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Sønderby Sønderby

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Sønderby Sønderby Skibby Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Østby/Sønderby Skuldelev Copyright KMS Torp Mark Hyllingeriis Vandværk Hyllingeris Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Østby Østby Vandværk

Læs mere

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd AARHUS KOMMUNE Forslag Indsatsplan StautrupÅbo En plan for beskyttelse af drikkevandet Aarhus Byråd 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 3 Læsevejledning... 3 INDLEDNING... 4 Hvad er en indsatsplan?... 4 Indsatsplanens

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere