Anmelder: Grundejerforeningen Egeparken v/ Nils Olsen Grønhøjgårdsvej Taastrup

Transkript

1 Anmelder: Grundejerforeningen Egeparken v/ Nils Olsen Grønhøjgårdsvej Taastrup På matr.nr. 12 l Taastrup-Valby by, Taastrup-Nykirke sogn, og de deraf udstykkede parceller matr.nr. 12 o - 12 dø tinglyses følgende bestemmelser som servitutstiftende: 1. Udstykning 1. Der må ikke ske yderligere udstykning, sammenlægning eller arealoverførsel mellem bebyggelsens ejendomme. 2. Bebyggelsen 1. Rækkehusene må ikke forandres ved ombygning, maling med andre farver eller lignende, således at den ensartede facade forandres, med mindre det sker i overenstemmelse med stk 2 eller 3, eller tilladelse er indhentet fra de påtaleberettigede i følge punkt Det er tilladt at male døre og træværk omkring vinduer fra øverste vandnæse til mur i en af farverne sort (NCS 9500), svenskrød (NCS 2070-Y90R), grå (NCS 2000) og brun (NCS7020-Y50R). 3. Det er tilladt at reducere vinduesarealet ved blænding af vinduer. Afblændingen skal udvendigt bestå af høvlede profilbrædder eller træplade. Træet skal males i samme farve, som der er anvendt til træværket omkring vinduerne. Der må højst blændes 1 meter pr. vinduesfag a 3,2 meter. Dog må det oplukkelige vindue ikke blændes eller blokeres. Det er tilsvarende tilladt at reducere vinduesarealet i havedøren, således at dettes nedre kant svarer til de øvrige vinduer. Det er i enderækkehusene tilladt at etablere et vindue i gavlen. Vinduet skal have samme højde som det andet vindue i gavlen og må højst have samme bredde. Overstiger bredden af det ekstra vindue 2/3 af det oprindelige vindues bredde, skal vinduet udføres som 2-fløjet vindue. Der må kun anvendes klart og plant glas, og vinduet må ikke have vandrette eller lodrette sprosser. Etablering af ekstra vindue forudsætter, at der permanent sløjfes et vinduesareal på mindst det samme areal, og at det sløjfede vinduesareal isoleres med en isoleringsstandard mindst svarende til det oprindelige murværks. Ved etablering af ekstra vindue skal proceduren i afsnit 2.8 følges. 4. Tagene er belagt med grå bølgepladeeternit. Tagbeklædningen skal bevares i samme farve, og ved udskiftning af tag skal nye tagplader have samme udseende som de oprindelige.

2 5. På den enkelte parcel må der rejses en flagstang med en maksimal højde på 5,0 meter. Højden må dog ikke overstige 1,8 meter tillagt afstanden til skel mod nabo. 6. Det på den enkelte parcel opførte skur må ikke nedlægges. Ved renovering eller fornyelse gælder følgende: Skuret skal placeres i de samme 2 skel som det eksisterende skur og skal være af mindst samme størrelse (2,8m x 3,35m). Bredden mod nabo må højst være 3,5 meter. Skurets længde i skellinjen mod fællesareal må højst være 3,5 m for små mellemhuse (hustype III) 4,0 m for store mellemhuse (hustype II) 4,5 m for endehuse (hustype I) For vest- og nordvendte enderækkehuse, hvor skuret ikke står i naboskel, kan man indenfor hegnet, dog rykket mindst 60 cm tilbage fra skellinjen til sti, udvide skuret langs hegnet med op til 3,1 meter, hvis det ikke forøges i bredden. 2 Skuret skal have en højde på 2,5 meter i skellinje til stien og skal have et fald på 10 % ind mod rækkehuset på parcellen. Skuret skal være af træ og være sortmalet. Skuret skal beklædes med lodrette ru brædder, der er samlet med not og fjer. Der skal på alle sider være et udhæng på udhuset på 30 cm, som tillægges alle ovennævnte mål. Tagbeklædningen skal være som husets. Alternativt kan anvendes transparente bølgeplader. Skuret skal forsynes med tagrende med nedløb tilsluttet den eksisterende regnvandsledning på egen grund. Der må ikke være døre eller vinduer mod nabo eller fællesareal. Eventuelle vinduers og glasåbningers øverste kant må højst være 1,8 meter over terræn. Skuret kan opføres på et støbt fundament eller et fundament udført af fundablokke. Fundamentet må maksimalt være 15 centimeter over terræn. I skuret må fra egen måler fremføres el samt vand. Vand må dog kun fremføres, hvis der etableres vandledning og afløb til spildevandsledning på egen parcel efter kommunens nærmere anvisninger og godkendelse. Afløb må ikke tilsluttes regnvandsledning på parcellen. 7. På den enkelte parcel kan opføres en udestue eller overdækket terrasse. Udestuen/den overdækkede terrasse skal opføres på den facadeside, der ligger modsat hovedindgangen og i den ende af huset, hvor havedøren er. Overdækket terrasseen eller udestuen skal placeres således, at den ene gavl placeres i skellinjen til naboen. For enderækkehuse skal den overdækkede terrasse eller udestuen dog placeres, således at den overdækkede terrasses eller udestuens gavl placeres i linjen, der fremkommer ved forlængelse af enderækkehusets gavl. Den overdækkede terrasse eller udestuen skal være opført af træ. Træet skal have samme farve som vinduerne på samme side af huset. Stolper til overdækket terrasseer skal placeres med

3 3 mindst 2,0 meters afstand. Bredden af de enkelte facadeelementer i en udestue skal ligeledes være mindst 2,0 meter. Heraf skal mindst 1,8 m være glasåbning. Der må ikke være vinduer eller døre mod nabo i skellinjen. Overdækket terrasseen eller udestuen skal udføres som tilbygning til huset uden indgreb i dette, i husets tagkonstruktion eller tagrende. Bredden må højst være 3,5 meter målt fra facade og længden højst 5,5 m for små mellemhuse (hustype III) 6,5 m for store mellemhuse (hustype II) 6,5 m for endehuse (hustype I) Der må ikke være tagudhæng over naboskel. Vinduer og glasåbninger skal placeres således, at vinduets eller glasåbningens øverste kant højst er 1,8 meter over terræn. Den overdækkede terrasses eller udestuens tag skal have et fald på mindst 2,5 og højst 10 % væk fra huset og skal forsynes med tagrende med afløb til faskine i den ende, der ligger væk fra naboskel, hvis den overdækkede terrasse eller udestuen har gavl i naboskel. Faskinen skal placeres mindst 2 m fra alle bygninger og skel. Alternativt kan afløbet tilsluttes regnvandsledningen. Til overdækkede terrasser og udestuer må anvendes transparente eller hvide tagplader af plast. Til udestuer må tillige anvendes tagplader som på huset. Udestuen kan opføres på et støbt fundament eller et fundament udført af fundablokke. Fundamentet må maksimalt være 15 centimeter over terræn. Væggen ind mod naboer skal for udestuer udføres mindst som en BS-bygningsdel 60 eller som BD-bygningsdel 90. Der må ikke være vinduer, døre eller andre åbninger i væggen ind mod naboen. Væggen skal slutte tæt mod underside af tagdækning og skal placeres således, at væggen flugter med eksisterende murvinge på naboside. Mod nabo skal gavl altid udføres som gule mursten i samme forband som det øvrige murværk i bebyggelsen. Der skal være udgang til det fri gennem dør. Desuden skal der som ventilation etableres en regulerbar ventil med fri åbning på min. 30 cm2. Der må ikke udføres fast varmeinstallation udover hvad der er tilladt for normalt uopvarmede rum i henhold til bygningsreglementet for småhuse. Siden i en overdækket terasse skal være åben ud mod haven i hele den overdækkede terrasses længde. Dog kan det tillades, at der opsættes en lav brystning som læ med en max. højde på 1 m. Der kan kun opføres enten en overdækket terrasse eller en udestue på hver ejendom. 8. Etablering af skur, overdækket terrasse eller udestue efter stk. 6 og 7 kan opføres uden indhentning af naboerklæring. Skur og overdækket terrasse skal anmeldes til bygningsmyndigheden, Høje-Taastrup kommune. Udestuer forudsætter en byggetilladelse fra bygningsmyndigheden. Anmeldelse og ansøgning om byggetilladelse stiles til Høje-Taastrup kommune, Byggeog Miljøafdelingen, Bygaden 2, 2630 Taastrup, men sendes til grundejerforeningen for påtegning og videre ekspedition. Ved færdigmelding følges samme procedure.

4 Anmeldelse og ansøgning om byggetilladelse skal vedlægges en målsat tegning samt en beskrivelse af materialer og konstruktion, der viser hvad medlemmet agter at opføre, herunder beliggenhed på grunden, højde, længde og bredde, afstand til skel og valg af materialer til ydervægge og tagdækning. For udestuer skal tillige ved tegning og beskrivelse vises, hvorledes brandvæg i skel agtes udført. Desuden skal vises afledning af regnvand, herunder placering af af evt. faskine med afstande til skel og bygninger. Medlemmerne skal tåle, at naboer i overensstemmelse med afsnit 2.7 vederlagsfrit kan opføre en brandvæg i forlængelse af den eksisterende murvinge på sin ejendom, og at naboer i forbindelse med brandvæggens opførelse under fuld retableringsforpligtelse har adgang til begge sider af skellet for at opføre den pågældende mur. Grundejerforeningen fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for at opføre brandvæggen og fastsætter herunder den fornødne sikkerhedsstillelse for retableringen i form af bankindeståelse, bankgaranti eller kautionsforpligtelse efter forhandling mellem parterne. Udgifterne til brandvæggens etablering afholdes alene af den, der ønsker havestuen etableret. Bestyrelsen skal inden 4 uger fra modtagelsen af anmeldelsen give medlemmet skriftlig besked om projektet er i modstrid med deklarationens bestemmelser. Etablering må ikke påbegyndes, før grundejerforeningens godkendelse og eventuel byggetilladelse foreligger På den enkelte parcel må derudover ikke, uden tilladelse er indhentet som anført i stk.1, opføres andre tilbygninger eller skure, rejses stilladser eller foretages lignende ændringer på parcellen. Overtræder et medlem denne bestemmelse, kan de påtaleberettigede kræve ejendommen tilbageført til den før forandringen bestående tilstand og i tilfælde af vægring lade arbejdet udføre for den pågældende ejers regning. 10. Der kan etableres pejse eller brændeovne i bebyggelsen under forudsætning af, at fyringsanlægget etableres samt eventuelle ændringer af fyringsanlægget sker i overensstemmelse med følgende regler: Installationen skal overholde de brand- og bygningstekniske forskrifter, Skorstenen skal være en grå cirkulær stålskorsten med en en indvendig diameter på 150 mm, Skorstenen skal placeres syd henholdsvis vest for tagryggen, Skorstenen skal placeres i en afstand af mindst 100 cm og højst 200 cm fra tagryggen, Skorstenen må højst være 120 cm og skal mindst have en højde således, at den når op over en linje, der kan trækkes gennem et punkt 80 cm lodret over tagryggen og et punkt lodret over ydermuren i tagryggens højde, Den udvendige skorstens placering, udseende og udførelse skal godkendes af grundejerforeningens bestyrelse. 3. Brandmur

5 5 1. Den i skel mellem husene opførte fællesmur er opført som brandmur, og det påhviler ejerne af husene stedse at vedligeholde disse mure i deres nuværende stand, hvorfor der aldrig må ske gennembrydning af murene. 2. Udgifterne til brandmurens vedligeholdelse påhviler ejerne af de tilstødende ejendomme med halvdelen hver, medmindre opståede skader udelukkende skyldes den ene part, der i så fald alene skal afholde udgifterne. 4. Antenner 1. Grundejerforeningen drager omsorg for, at bebyggelsen har fællesantenner for radio og TV med forstærkeranlæg med benyttelsesret for alle foreningens medlemmer. 2. Antennemasten og forstærkerskabene anbringes på bebyggelsens fællesareal. 3. Antennemast og forstærkere tilhører grundejerforeningen (jfr. punkt 14), ligesom de fra antennen til stikdåserne i de enkelte huse udlagte ledninger er foreningens ejendom. Vedligeholdelse af antennen og førnævnte ledninger påhviler grundejerforeningen. Grundejerforeningen har til enhver tid ret til at foretage eftersyn og reparation af anlægget med tilhørende ledninger, herunder foretage opgravninger på medlemmernes grunde uden anden forpligtelse end i videst muligt omfang efter arbejdets udførelse at retablere tilstanden fra før. 4. Langs de i bebyggelsen nedlagte ledninger må der ikke plantes træer, buske eller lignende, men jorden skal altid henligge græsklædt. 5. Ledningernes placering er vist på vedhæftede plan. 6. Vedligeholdelsespligten, forsåvidt angår ledninger til de enkelte huses installation, påhviler den enkelte husejer fra stikdåsen i hans ejendom. 7. Ejerne er - uanset om de benytter anlægget - uberettiget til selv eller ved anden tekniker, end den af grundejerforeningen benyttede, at foretage nogen forandring, fjernelse eller reparation af anlægget. Strømforbrug ved anlæggets drift betales af grundejerforeningen. 8. Udover nævnte fællesantenneanlæg må der ikke opsættes udendørsantenner til radio, fjernsyn eller lignende. Dog er det tilladt at opstille en parabolantenne på egen ejendom. Parabolantennen skal være monteret således, at antennens overkant er under hækkens højde, dog altid højst 1,8 meter over terræn. Det er ligeledes tilladt at montere et beslag til antenne til radiosender/radiomodtager, samt at opstille en antenne under udøvelse af radioamatørvirksomhed. Antennen må kun være monteret under benyttelse af radioanlægget og ikke være permanent opstillet. 5. Hegn

6 6 1. Hegn skal være levende hegn bestående af ligusterhæk. Dog er det tilladt at etablere et flethegn i naboskel på havesiden i op til 2 meter fra huset. Det er ligeledes tilladt at erstatte hæk eller flethegn på dette sted med en mur af gule mursten opført med samme skifte som huset. På facadesiden ved indgangen til ejendommen kan hegnet bestå af enten et sortmalet træstakit eller en ligusterhæk placeret mod skel eller tilbagetrukket på ejendommen. Ønskes ikke et hegn kan der i stedet plantes enkeltstående buske i skellinjen eller etableres græsbevoksning eller blomsterbed. Hæk mod offentlig vej og sti skal placeres 30 cm indrykket på grunden. På facadesiden i skel mod naboer skal hegnet bestå af et 1,8 meter højt stakit. Enderækkehuse skal have ligusterhæk på gavlsiden og adgangssiden frem til den linje, der fremkommer ved forlængelse af husets gavllinje til skæring med skellinjen på adgangssiden. Stakitter skal bestå af lodrette, sortmalede ru brædder monteret på vandret tømmer. Der skal være mellemrum mellem brædderne, således at stakittet ikke fremtræder som et sammenhængende plankeværk eller en trævæg. 2. Den største højde af hegn i parcellernes skel må ikke overstige 1,8 meter. På facadesiden ved indgang må hegn dog højst være 1,2 m høj. Dog kan enderækkehuse lade hegnet være 1,8 m højt frem til den linje, der fremkommer ved forlængelse af husets gavllinje til skæring med skellinjen på adgangssiden. 3. Levende hegn må under opvæksten kun støttes af trådhegn. 4. Låger på adgangssiden skal være af træ eller jern og skal være sortmalede. Låger på havesiden skal være af træ, være sortmalede og må højst være 1,5 meter brede og 1,8 meter høje. Der er ingen pligt til at have låge på adgangssiden. Derimod skal der enten være låge på havesiden, eller den oprindelige låge være erstattet af hæk. 5. Det påhviler ejerne af de enkelte parceller at etablere og vedligeholde alle hegn i skel mod naboer og fællesarealer i overensstemmelse med reglerne i deklarationen og hegnslovgivningen. 6. Haver 1. Den ubebyggede del af parcellerne skal stedse være anlagt som have, og som sådan vedligeholdes af den til enhver tid værende ejer, fri for ukrudt og anden for bebyggelsen skæmmende beplantning. 7. Benyttelse 2. Der må ikke på parcellerne findes beplantninger, der giver skyggegener for naboerne. 1. De enkelte ejendomme må kun benyttes til beboelse for én familie, dog er fremleje af enkelte værelser tilladt.

7 7 2. Det skal være ejerne tilladt at have privat kontor, atelier, tegnestue, klinik og lignende fredsommeligt præget erhvervsvirksomhed, når det efter byrådets og grundejerforeningens skøn kan ske, uden at ejendommens karakter af beboelsesejendom derved forandres, eller kvarterets karakter af beboelseskvarter ændres, samt under forudsætning af, at det ikke medfører ulempe for de omboende. 3. Der må ikke på parcellerne haves nogensomhelset virksomhed, nogen installation, indretning, oplag eller andet, som ved ildelugt, røg, larm, ubehageligt skue eller på anden måde efter byrådets eller grundejerforeningens skøn er eller kan være til gene for de omboende. 8. Skiltning 1. Der må ikke på parcellerne opsættes eller foretages skiltning, der virker generende eller skæmmende på kvarterets udseende som villakvarter. 9. Parkering og carporte 1. Parkering må kun finde sted på de i bebyggelsen anlagte parkeringspladser og i carporte. 2. På parkeringsarealer uden carporte må lastvogne, autocampere, campingvogne, teltvogne, og trailere samt køretøjer af enhver art med totalvægt over kg ikke henstilles. 3. På grundejerforeningens fællesarealer (parkeringspladser) kan opføres 117 carporte. Carporte opføres og vedligeholdes af grundejerforeningen. Carporte placeres og opføres i overensstemmelse med det i Høje-Taastrup kommunes byggesager nr. 573/1983 værende. Carportene må ikke opføres enkeltvis eller fritliggende, men skal opføres en hel side ad gangen på en parkeringsplads. Der ansøges i hver enkelt tilfælde (parkeringsplads) om byggetilladelse. Der må på grundejerforeningens fællesarealer kun opføres carporte til foreningens medlemmer. Hvert medlem kan kun få brugsret til én carport. Grundejerforeningen udarbejder en brugsretskontrakt, der underskrives af den pågældende bruger. Brugsretskontrakten indeholder bestemmelser om vedligeholdelse, overdragelse samt andre rettigheder og pligter omkring anvendelsen af carporten. Carportene må kun benyttes til parkering af indregistrerede og køreklare køretøjer uanset type. 10. Veje og stier 1.) De i forbindelse med byggeriet udlagte sideveje til Grønhøjgårdsvej, parkeringsgader, stier og parkeringspladser er private. Renholdelse og vedligeholdelse af disse påhviler grundejerforeningen, og udgifter til vedligeholdelse afholdes af denne. 2) Kun de med asfalt lagte arealer må benyttes til kørsel - herfra undtaget parkeringspladser. 11. Vej- og stibelysning 1. Udgiften til drift af vej- og stibelysning og anlæggets vedligeholdelse betales af grundejerforeningen. 2. Vej- og stibelysningen kan ikke nedlægges uden samtykke fra Byrådet.

8 8 12. Fællesarealer 1. De på den vedhæftede plan med grøn farve mærkede arealer (herunder udlagte parkeringspladser) er fællesarealer. Grundejerforeningen udreder alle udgifter vedrørende de pågældende arealer, ligesom al vedligeholdelse og renholdelse af fællesarealerne påhviler grundejerforeningen. 2. Al brug af og færdsel på fællesarealerne, bortset fra stier, hvortil offentligheden har adgang, skal være forbeholdt foreningens medlemmer, deres familier og gæster og kan aldrig gøres til genstand for erhvervsmæssig udnyttelse eller afhændelse. 3. Friarealer kan ikke inddrages til parkering. 4. Fællesarealerne beliggende mellem blokkene 8-10 og blokkene er fortrinsvis udlagt til boldspil for beboernes børn og legekammerater. 5. Ingen beplantning på fællesarealerne må give skyggegener for naboerne. 6. Uanset stk. 1 kan en ejer af en parcel overtage vedligeholdelsesretten og -pligten for fællesarealet foran den enkelte parcel ved adgangsvejen fra skel og frem til flisekant på stien. Som betingelse for at overtage brugsretten for den pågældende del af fællesarealet skal ejeren indgå en brugsretsaftale med grundejerforeningen. De nærmere vilkår herfor fastlægges i en af grundejerforeningen godkendt aftale. 13. Ledninger og tagrender I. Regnvandsledning og spildevandsledning 1. Den over området nedlagte hovedregnvandsledning og hovedspildevandsledning, der på vedlagte af landinspektøren udfærdigede plan er angivet som offentlig ledning, sikres ved følgende bestemmelse: 2. På servitutarealet må ikke opføres bygninger eller andre faste genstande eller plantes træer og buske med dybtgående rødder, ligesom der ikke må opsættes dyrere paralletløbende hegn. Den påtaleberettigede myndighed har til enhver tid ret til at få adgang til servitutarealet til eftersyn, vedligeholdelse og eventuel reparation af ledningen, dog med pligt til at erstatte de forvoldte skader efter lovgivningens almindelige regler. II. Kloakker A. Hovedkloakker 1. Hvor kloakledninger er placeret over parcel- eller færdselsarealer eller i vejarealer, sikres disse ved følgende bestemmelser: 2. Hovedkloakanlægget skal henligge uforstyrret, og der skal gives de til enhver tid berettigede adgang til eftersyn og rensning samt til at foretage reparationer og

9 vedligeholdelsesarbejder i det omfang, grundejerforeningen skønner, det er nødvendigt. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder udføres på grundejerforeningens foranledning og bekostning Det er uden forud indhentet tilladelse hos Byrådet forbudt over de på vedhæftede plan viste kloakledninger at bygge, foretage beplantning af træer eller buske med dybtgående rødder, eller overhovedet iværksætte noget, der kan være til hinder for adgangen til anlægget eller for dets beståen eller til hinder eller skade for eftersyn, reparation eller vedligeholdelsesarbejder. 4. Der må til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med ethvert eftersyn eller reparationsarbejde. 5. Erstatning for enhver forvoldt skade fastsættes, i mangel af mindelig overenskomst, af uvildige mænd, udvalgt af retten. B. Huskloakker 1. De fra hovedkloakken udgående huskloakker tilhører grundejerne, der er forpligtet til stedse at vedligeholde disse. 2. Hvor sådanne er fælles for flere huse, skal de enkelte grundejere tåle de med afløbets vedligeholdelse og reparation forbundne ulemper og dele udgifterne ligeligt herefter. 3. Grundejerforeningen er til enhver tid berettiget til at foretage eftersyn af ledninger og stille krav om de reparationer, der er nødvendige, for at omboende ikke skal generes og for at ledningsanlæggets funktion bevares. 4. Såfremt krav fra grundejerforeningen jf. stk. 3 ikke opfyldes, er grundejerforeningen berettiget til at lade arbejdet udføre for ejerens regning og risiko. III. Hovedvandledning 1. Hovedvandledninger, der omfatter forsyningsledninger placeret over parceller, i vejarealer og friarealer til og med stopventil ved gavl til de enkelte blokke, tilhører Taastrup Vandværk. 2. Hovedstikledninger, der er en del af forsyningsledningen, som i hver blok er placeret fra stopventil ved gavl, over parcel og i loftsrum frem til stophane i den enkelte ejendom tilhører grundejerforeningen. 3. De på de enkelte parceller og i grundejerforeningens skur monterede vandmålere uanset placering ejes af vandværket. Vedligeholdelsen af vandmålerne påhviler vandværket. 4. Den fælles vandmåler, som er placeret i en målerbrønd i terrænet ved Grønhøjgårdsvej 3 forbliver vandværkets ejendom og skal fortsat kunne kontrolaflæses af dette. 5. Vandværket og grundejerforeningen skal til enhver tid have ret til aflæsning, eftersyn og reparation af målere og ledninger, og parcelejerne skal tåle de hermed forbundne ulemper.

10 10 6. Vandafgiften betales efter de til enhver tid af Byrådet fastlagte regler og efter det aflæste forbrug. Vandafgiften opkræves direkte hos den enkelte parcelejer sammen med opkrævning af ejendomsskat. Grundejerforeningen er overfor vandværket ansvarlig for, at vandmålerne aflæses og at aflæsning meddeles vandværket indenfor den af dette opgivne frist. IV Regnvandsstikledning og tagrender 1. De på de enkelte parceller nedlagte regnvandsstikledninger, samt tagrenderne på hvert hus med nedløb tilhører den enkelte parcel. Vedligeholdelsen heraf, herunder den fornødne renholdelse påhviler den enkelte parcel. 2. Grundejerforeningen er til enhver tid berettiget til at foretage kontrol vedrørende ejernes opfyldelse af denne pligt. Såfremt ejeren ikke efterkommer foreningens pålæg herom, er foreningen berettiget til at lade arbejdet udføre for ejernes regning og risiko. Over kloakledninger må ikke plantes træer og større vækster i en afstand af 1,00 meter til hver side fra midten at regne. V Elektriske ledninger 1. Udover hvad NESA måtte forlange udstedt af deklarationer vedrørende hovedforsyningsledninger, gælder om det elektriske ledningsnet følgende: 2. Hovedforsyningsledninger for strøm til huse, vej- og stibelysning, der er anbragt i parceller, fællesarealer og huse ind til måler i de enkelte huse, tilhører grundejerforeningen. 3. Grundejerforeningen er forpligtet til vedligeholdelse af disse ledninger og er som følge deraf berettiget til nårsomhelst af skaffe sig adgang til at kontrollere og reparere ledningerne, uanset om dette nødvendiggør, at der skaffes adgang til de enkelte huse. 4. Fra måleren og fremefter tilhører installationen ejerne af de enkelte parceller. Vedligeholdelse af denne installation påhviler ejeren. 5. Grundejerforeningen er berettiget til nårsomhelst at foretage kontroleftersyn af anlægget, og parcelejerne er forpligtet til at efterkomme givne anvisninger og uopholdeligt udføre krævede vedligeholdelsesarbejder. 6. Såfremt parcelejerne ikke efterkommer pålæg fra grundejerforeningen, er denne berettiget til at lade arbejdet udføre for ejernes regning og risiko. 7. Grundejerforeningen er berettiget til at montere ledninger og belysningsarmaturer på og i parcelejernes skure. 14. Grundejerforeningen 1. Samtlige parceller på Grønhøjgårdsvej er pligtige til at være medlemmer af grundejerforeningen.

11 11 2. Kun parcelejerne kan være medlemmer. 3. Hver parcel har uanset antal ejere én stemme ved foreningens generalforsamlinger. 4. Det påhviler foreningen at vedtage de nødvendige vedtægter. Vedtægter og vedtægtsændringer skal forelægges Byrådet til godkendelse. Foreningens opgave er først og fremmest at varetage en fælles administration af fællesanlæg og vedligeholdelse af veje, vandledninger m.v., således som fastsat ovenfor eller som det senere måtte blive tillagt foreningen i overensstemmelse med denne servitut. 5. En af kommunen udpeget repræsentant er - dog uden stemmeret - berettiget til at give møde på foreningens generalforsamlinger og har ret til dér at få ordet og ytre sig om dagsordenens punkter. 6. Såfremt noget medlem ikke overholder denne deklarations forskrifter, er den pågældende forpligtet til at afholde de med misligholdelsen forbundne udgifter. 7. Medlemmets stemmeret i foreningen suspenderes indtil misligholdelse er ophørt og udgifterne betalt. 8. Medlemmer af foreningen er ikke personligt ansvarlige for foreningens forpligtelser, og kun den til enhver tid tilstedeværende foreningsformue hæfter for disse. 15. Påtaleret 1. Høje-Taastrup Byråd er påtaleberettiget. Byrådet fortolker selv servitutterne, og parcelejerne er pligtige til at underkaste sig denne fortolkning. Byrådet er berettiget til at indrømme lempelser og afvigelser, som det finder foreneligt med områdets karakter af rækkehusbebyggelse, og som ikke kan være til væsentlig gene for de omboende. 2. Den i henhold til denne deklaration dannede grundejerforening er påtaleberettiget i forhold til hele deklarationen. 3. Grundejerforeningens bestyrelse træffer afgørelse i alle spørgsmål vedrørende servitutternes administration og fortolkning i foreningen. 4. I særlige tilfælde skal spørgsmålet dog forelægges generalforsamlingen, ligesom den enkelte grundejer er berettiget til at indbringe sådanne afgørelser for domstolene på sædvanlig måde. Grundejerforeningen fastlægger overgangsbestemmelser som følge af ændringerne mellem denne deklaration og tidligere tinglyste deklarationer. 5. Såfremt medlemmer af grundejerforeningen ikke vil underkaste sig en i henhold til denne deklaration af grundejerforeningen eller af anden påtaleberettiget truffet beslutning, og spørgsmålet indbringes for domstolene, har dette ikke suspensiv virkning, og medlemmerne er, indtil retsafgørelsen foreligger, pligtige at opfylde de dem i henhold til beslutningen pålagte

12 12 forpligtelser, det være sig af økonomisk art eller andet, ligesom foreningen uanset sagsanlæg, skal være berettiget til at foretage retsskridt til forpligtelsens opfyldelse. Denne deklaration skal lyses forud for al pantegæld på ejendommene. Ved tinglysningen aflyses flg. deklarationer: * hoveddeklaration tinglyst den 28. februar 1970, * tillæg til deklaration tinglyst 24. juni 1977 om varmemålere * tillæg til deklaration tinglyst 25. april 1978 om pergola, * tillæg til deklaration tinglyst 17. oktober 1979 om installation af pejs/brændeovn, * tillæg til deklaration tinglyst 28. februar 1984 om carporte, * tillæg til deklaration tinglyst den 21. marts 1994 om vandmålere. Deklarationen kan ingensinde aflyses uden vedtagelse af et kvalificeret flertal af medlemmer af grundejerforeningen i henhold til dennes vedtægter. Begæres tinglyst. Taastrup den 12. februar Grundejerforeningen Egeparken Nils Olsen Jeanne Thomsen Jørgen Heidemann Formand Kasserer Næstformand Robert Granholm Sekretær Søren Sønnichsen Bestyrelsesmedlem