John Bertelsen Specialpædagogisk konsulent, cand.pæd.pæd. Videnscenter for Specialpædagogik. Mennesker med handicap i uddannelse

Transkript

1 John Bertelsen Specialpædagogisk konsulent, cand.pæd.pæd. Videnscenter for Specialpædagogik Mennesker med handicap i uddannelse Brydning af isolation inspiration fra den sociale model. Malmö Högskola Forskning och uvtecklingsarbeten inom handikappområdet Abstract Mennesker med handicap i uddannelse Brydning af isolation inspiration fra den sociale model Dannelse og (ud)dannelse repræsenterer særlige virksomhedsformer. Det gør kooperationen og de relationer, der understøtter og indgår i læringen også. Gennem de seneste seks år har jeg i et igangværende projekt haft ansvaret for udvikling af særligt tilrettelagte uddannelser til mennesker med forskellige former for handicap. Mennesker med hjerneskade, udviklingshæmning, sindslidelser, misbrugsproblemer kombinationer af disse funktionsnedsættelser og i tilgift ofte store sociale vanskeligheder. Det uddannelsestema jeg vil udvikle her har sin praksis i en stor social virksomhed hvor omkring 350 mennesker med funktionsnedsættelse dagligt arbejder og uddanner sig 1) I projektet har vi indtil videre gennemført omkring 100 uddannelsesforløb. Det er således erfaringer fra denne praksis og bestræbelserne på teoretisk forankring og udvikling, der er i fokus. Der er tale om et udsnit fra de problemstillinger jeg i det daglige er optaget af at bringe til videre afklaring. Tre forhold er her afgørende: Brugernes betydende bidrag Refleksioner fra supervison af uddannelsernes vejledere Teoretiske pejlemærker Et udsnit præsenteres: En uddannelse tager form i et nyt paradigme Inkluderende uddannelse inspireret af den sociale model brydning af isolation Læring som social virksomhed kulturhistorisk psykologi Kooperative relationer med Marx i værkstedet Dette abstract ledsages af et paper, hvor de enkelte kategorier udvikles Noter 1. Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Danmark. Grundlagt 1876 som Tvangsarbejds- og Dåreanstalt 2. Uddannelsespraksis og udvikling af curriculum 3. Position og rettighed om adgang og asymmetriske relationer 4. Vygotskijs position og aktuel mesterlæreteori 5. Kooperationens bestemmelse som manges planmæssige samarbejde mod fælles mål

2 RELATIONER KERNEPUNKTER OG DET FÆLLES I denne fremstilling indkredses kernepunkter i de særlige asymmetriske relationer, der bliver ledende i vores forståelse af læring i de særlige uddannelser vi arbejder med. Fig. Relations fremhæver kernepunkterne Kooperation 1. Asymmetrien for det første dækker det synspunkt, at det er fra forskellige positioner, at det lærende subjekt og vejleder nærmer sig de mål, der må være fælles. Fælles mål som resultat af manges planmæssige samarbejde er som bekendt Marxes bestemmelse af co-operationen. De fælles mål søges således realiseret i kooperationens særlige muligheder. Læringens virksomhedsform understøttes og indlejres på en særlig måde i kooperationen. Set i vejleder perspektiv indebærer det rekonstruktion af det sociale indhold, her også som vidensdeling og blik for de processer, som Vygotskij udfolder i udredningen af zonen for den følgende udvikling. Det vil sige sociale ydre processer, herunder også stilladsering men også en forståelse for det indre subjektive forløb. Læring og fælles viden 2. For det andet et udgangspunkt for læreprocesserne, der indoptager viden og erfaring fra brugerens perspektiv. Det drejer sig om selve udgangspunktet, hvor brugeren altid har retsom det allerførste, dernæst om indsigter og arbejdsformer som gennem mange år er tilvejebragt af mennesker med handicap mulig fælles viden. Den sociale model (her flere varianter), psykiatribrugernes recovery og demokratibegreb samt kravet om inklusion som de fremmeste. Om de ydre sider har vejlederen kendskab mens brugerens bidrag rækker over det ydre til egne erfaringer og dermed de indre sider. Hermed forskydes relationernes asymmetri i brugerens favør. Vejledningens knudepunkt bliver et bidrag til at kvalificere sådanne vidensformer som del af identitets- og dannelsesprojektet. Begge vigtige kategorier også i forhold til uddannelsens faglige indhold. På den måde imødegås også et alt for reduktionistisk fagligt syn. Faglighed som uddannelsens ydre ramme er således blot en del af den samlede faglighed. Det betyder også et brud med mere ordinær uddannelsestænkning, hvor samfundsmæssige behov er enerådende i udlægningen af indholdet. Vi forsøger at gøre uddannelse til et personligt projekt og dermed må indholdet i nogen udstrækning også udformes personligt, men af den grund ikke ufagligt. Isolation 3. En betydende strømning idet handicappædagogiske felt finder vi efter min mening i dele af den tyske Behindertenpädagogik, hvor det jeg vil kalde Bremen-skolen gennem mange år har udviklet isolationsbegrebet som det helt centrale begreb og i flere betydninger. Den strukturelle, sociale isolation på den ene side og den selvetablerede på den anden. Hertil det karakteristiske fælles træk ved en række lidelser, der nærmest automatisk også har isolation som kerneproblematik. Når unge mennesker med svære funktionsnedsættelser adspurgt ønsker at være og leve som folk er flest, mener jeg det er en misforståelse blot at acceptere det for pålydende. De fællesgjorte erfaringer og særlige krav til livsførelse og uddannelse som skitseret ovenfor bliver ikke tænkt med. Så det er ikke enten eller. Det er både og. På dette punkt er vejlederen særligt udfordret. Men det kan næppe være anderledes. Brydning af isolation fordrer fuld og hel deltagelse. Egentlig også en typedeltagelse og selvbestemmelse i uddannelsens udformning, der sprænger vores sædvanlige rammer. Det synspunkt griber ind i både kommunikationsforståelsen og dialogens underliggende begreber som venskab og empati. Interaktion og udveksling af information må med Lisinas definition være værktøj til at koordinere og kombinere bestræbelser på at nå fælles mål. Dialogens meningsfuldhed må afspejle mere end fælles interesse, både empati og venskab er på spil også. Forståelsen af kooperationen skærpes og må med et udtryk fra Kanitz gøres til et kategorisk imperativ

3 Arbejdets psykologi 4. Uddannelse skal lede til arbejde. Det er for så vidt korrekt. Men alligevel kaster det kun lys over en side uddannelse og for så vidt også af arbejde. Dannelse (Bildung) og uddannelse er beslægtede i en sådan grad at ved entydigt at udpege arbejde som formål for uddannelse fortrænges de identitetsgivende og personlighedsudviklende dannelseselementer. Uddannelsesforståelsen bliver ydre. Arbejdets grundlæggende psykologi overses ligeledes på vigtige områder. Naturligvis er det ganske betydende at kunne dække sine behov, at kunne ernære sig og sine gennem lønarbejde. Men sådanne fremtrædelsesformer efterlader de helt afgørende uegennyttige og muligt almennyttige aspekter ved arbejdets psykologi underbelyste. Kompenserende strategier kan iværksættes i forhold til de ydre former (lønarbejdets former og egne behov f.eks.) men udfra vores erfaring netop ikke i forhold til arbejdets særlige mening For andre og dermed også for den arbejdende selv. Fælles værdier 5. Både i uddannelse og afgørende i arbejde deler vejleder og bruger ønsker eller må bringes til det Det gælder råderetten I fremstillingsprocessen. Det vil sige fra ide, metoder, plan udførelse til produkt eller værk. I sidste ende bliver der tale om en vigtig fællesgørelse af råderetten. Det perspektiv er ganske betydende ikke mindst fordi det virker isolationsbrydende. Tilsvarende med indhold og form. Det første har naturligvis mange facetter men er også hjemsted for de etiske kvaliteter, der ikke sådan uden videre - på trods af at det ofte fremstilles sådan kan løsrives fra både ydre og indre formkrav, hvilket vil sige det æstetiske. Læreprocessen bliver set på denne måde også et spørgsmål om at bidrage til at kunne følge de spor, der handler om etiske og æstetiske kvaliteter. Det er ikke kun et subjektivt anliggende men det er momenter i fremstilling og tilegnelse som ofte må vige for banal nytteetik. En sådan tilgang bryder ofte med vejlederens egne lærings- og arbejdserfaringer, men god vejledning handler jo ikke om at videregive eget læreforløb. Det punkt udfordrer os i arbejdet med de særlige funktionsuddannelser. Kompenserende strategier i det specialpædagogiske felt drejer sig derfor ikke i det væsentlige om at fjerne disse betydende helheder: råderet og fællesgørelse kompensationen må bidrage til øget råderet og stadig mere betydende fællesgørelse. Uddannelsessøgende Vores uddannelsessøgende har nogle fællestræk. For langt de fleste var mødet med skolen ikke nogen god erfaring. Uddannelsessystemet, hvis det har været afprøvet, gav også mange problemer og følgelig tilsvarende i forhold til arbejde. Diagnosticeringer hjælper ikke meget, måske kun i forhold til den måde samfundet bevilger midler på, men ikke meget set i et uddannelsesperspektiv. Det er for så vidt ikke så afgørende om et mennesker har en psykisk lidelse, er udviklingshæmmede, hjerneskadede og i tilgift måske oplever social deroute på grund af misbrug. Tiltroen til at helt særlige metoder må til på baggrund af lidelsens karakter gælder kun delvist i det virkelige uddannelses liv. Dermed ser jeg ikke bort fra lidelsens særlige karakter, men den er ikke tilgangen. Ligeledes på flere andre områder kan vi pege på nogle fælles problematikker som vi til gengæld ofrer meget opmærksomhed: ringe tiltro til egne erfaringer, skepsis overfor læring og uddannelse, ofte i en sådan form, at det spinkle sociale net de har, bidrager til at bekræfte denne skepsis. En kun brudvis råderet over egen historie, fokus på lidelse der fylder alt for meget i livet og mødet med et system, der vil det bedste, men som har egen dagsorden.

4 RELATIONS in ongoing educational learning project with isolated people Work Profession Activity: hand and then brain Oneself interested non profit (public utility) Dispose yield First psychology of work then social psychology [paid work: specific conditions and logic; focus on exchange a. own needs] ENGELSTED (1984) Idea production(labour) product work(result) Right of disposal denpent on Care linked to and derived from work and profession KIRKEBÆK, DUNKER BERTELSEN, BERTELSEN (1992) Cooperation Dialog Cooperation as a categorical imperative KANT KANITZ (1923) BERTELSEN (2000) Meaningful dialogue friendship - empathy JANTZEN (1990, 1992) Communication Interaction between persons exchange of information in order to coordinate and combine efforts to establish relations and reach common goals LISINA (1989) Learning Zone of proximate development Scaffolding Situated learning - New apprenticeship HEGEL VYGOTSKIJ VERESOV (2005) COLE (2003) WENGER a. KVALE (2003) Participants contribution Development of the social models The point of recovery How to share the psychology of work (labour) Common values ethic and aesthetic From professions Disability as isolation (social and cultural) Identity and isolation Reconstruction of the social contents in learning Learning in the zone of proximate development The Other Common vs. isolation (disability) Weakness vs. self administration --> both Dependence vs. autonomy --> both Relations --> contribution Asymmetric relations, but still with a common cause JOHN BERTELSEN

5 REFERENCES Bauman, Zygmunt Forspildte liv Hans Reitzels Forlag. København Bertelsen, John Education between recovery and integration in the inclusive labour market 1. ISCAR Congress Session: Learning and knowledge construction in social practice Universidad de Sevilla. Seville Bertelsen, John Uddannelse, arbejde og specialpædagogik Tidsskrift for Specialpædagogik 1, pp Tidsskriftet Specialpædagogik. København Bertelsen, John Solidaritet uden forbehold Tidsskriftet Arbejderhistorie 1, pp Tidsskriftet Arbejderhistorie. København Bertelsen, John En proletar slår ikke sine børn Otto Felix Kanitz pædagogik i Det Røde Wien Forum for Skabende Arbejde. Danmark Bertelsen, John and Holm, Hanne Theory and assimilative practice in the creative process 4. ISCRAT Congress - Session: Development of and through artistic activity Aarhus Universitet. Aarhus Bertelsen, John When care went working - Some aspects by the origin of labour connected to the care discussion in nursing- and teaching professions Conference L.S.Vygotskij ЛЕΒ ΒЬỊΤΟΤСЌИЙ The cultural historical approach: progress in human sciences and education Russian Humanitarian University Russian Academy of Education. Moscow Bertelsen, John Arbejde og omsorg I Praksisformernes forandring Personlig udvikling. pp Red. Hedegaard, Mariane Aarhus Universitets Forlag. Aarhus Davydov, W.W Udviklende undervisning på virksomhedsteoriens grundlag Forlaget Sputnik. USSR Engelsted, Niels Springet fra dyr til menneske Dansk Psykologisk Forlag. København Higham, Patricia Social Work- Introducing Professional Practice SAGE Publications. London Illeris, Knud Læringsteorier Seks aktuelle forståelser Roskilde Universitetsforlag. Learning Lab Denmark Jantzen, Wolfgang Erziehung Humanismus Hegemonie Fortschritte der Psychologie bd Verlag Lit. Münster Kant, Immanuel, Vorlesungen Kants über Pädagogik Verlag Bruno Cassier. Werke, Bd.VII. Berlin Kirkebæk, Birgit Uduelig og ubrugelig Forlaget SOCPOL. København Kvale, Steinar and Nielsen, Klaus Praktikkens læringslandskab Akademisk Forlag. København Lisina, Maja Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen Sputnik-Progres. USSR Oliver, Mike Disability Studies Today Cambridge Polity Rinsinghof, Carsten Peer Support In der beruflichen Habilitation schwer hirnverletzter Jugendlicher und junger Erwachsener Universität Bremen Vygotskij, L.S. Vorlesungen über Psychologie Red. Bernd Fichtner. Internationale Studien zur Tätigkeitstheorie, Bd BdWI-Verlag. Berlin Malmö Högskola

6