Indhold. Vejledning i Risikostyring. Forlaget, COK - Kommunomuddannelsen, Grenå i samarbejde med Danske Risikorådgivere og KommuneForsikring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Vejledning i Risikostyring. Forlaget, COK - Kommunomuddannelsen, Grenå i samarbejde med Danske Risikorådgivere og KommuneForsikring."

Transkript

1 Kommunomuddannelsen

2 Indhold Side Emne 1 Forord 2 Hvad er risikostyring? 6 Systematisk risikostyring som proces 12 Risikostyringsprocessen 13 Risikoidentifikation 18 Risikovurdering 21 Risikostrategi 26 Risikorapportering og -kommunikation 27 Skaderegistrering 28 Intern skadeanmeldelse 33 Risikoanalyseskema 34 Skema til registrering af risikoforhold 50 Skema til registrering af arbejdsmiljøforhold 60 Sikring mod brand/katastrofer 65 Sikring mod tyveri 71 Sikring mod vandskader 73 Skadehåndtering - Skademanagement 74 Sikring mod arbejdsskader 77 Finansiering af risici Vejledning i Risikostyring Kompendium. Udgivet af: Forfatter: Forlaget, COK - Kommunomuddannelsen, Grenå i samarbejde med Danske Risikorådgivere og KommuneForsikring. Lars S. Jespersen Udgivelsesår: 2008.

3 Forord COK - Kommunomuddannelsen, Danske Risikorådgivere og KommuneForsikring A/S, har taget initiativet til at videreudvikle det udkast til en risikostyringshåndbog, som KommuneForsikring lavede i 1998, og vi vil med denne bog give et bud på, hvordan man udvikler metoder inden for risikostyring i kommuner og regioner efter kommunalreformen 1. januar Erfaringer og eksempler fra de seneste 10 års arbejde med risikostyring i danske kommuner og amter er indarbejdet i vejledningen. Det drejer sig bl.a. om erfaringer, der viser, hvordan man griber et risikostyringsprojekt an, hvordan man opbygger en risikostyringsorganisation og hvordan man skaber en risikokultur i organisationen. Vejledningen kommer også med helt konkrete erfaringer med, hvilke typer af tiltag der virker godt og hvilke der virker mindre godt. Vejledningen vil kunne anvendes som et opslagsværk i risikostyringsarbejdet i kommuner og regioner og er samtidig et kompendium til specialefaget Risikostyring på Kommunomuddannelsen. Det er vores mål, at denne vejledning skal være med til at udvikle risikostyringsarbejdet i det offentlige og der er derfor nedsat en redaktionsgruppe bestående af underviserteamet på specialefaget Risikostyring på Kommunomuddannelsen samt repræsentanter fra henholdsvis Danske Risikorådgivere og KommuneForsikring A/S, som får ansvaret for, at vejledningen bliver videreudviklet i takt med udviklingen indenfor risikostyring og risikoledelse. Lars S. Jespersen Danske Risikorådgivere,

4 Hvad er risikostyring? Kommunal risikostyring Begrebet risikostyring er ikke noget nyt i danske kommuner og regioner. Risikostyring udføres i det daglige arbejde, uanset hvor man arbejder i det offentlige. Det nye er den systematiske proces eller metode, man anvender, når man ønsker at forebygge skader eller finde nye muligheder. Kort beskrevet er risikostyring en systematisk proces til identifikation, måling, styring og økonomisk kontrol af risici, som kan påvirke en kommunes/regions aktiver, passiver og fremtidige indtjenings- og vækstmuligheder. Historie Risikostyring eller risk management er en ledelsesfilosofi, som er opstået i USA i trediverne og fyrrene. Som filosofi er den hovedsageligt blevet dyrket af store nationale eller multinationale virksomheder. Til at begynde med var filosofien målrettet til de risici, der var forbundet med forsikring, men de seneste årtier har man udvidet området, så man i dag taler om risk management på stort set alle områder, hvor man ønsker at få overblik over de risici, som kan true en virksomheds grundlag og indtjening, og hvor man også ønsker at få overblik over de risici, som kan skabe udvikling og vækst. Alle har fordele af risikostyring I Danmark var det i halvfjerdserne sådan, at de stærkeste forkæmpere for risikostyring var forsikringsselskaberne. Ikke i deres egne ledelsesfilosofier, men mere som en måde, hvorpå de kunne påvirke deres kunder til at nedsætte skadeomkostningerne. I dag har denne filosofi også vundet indpas i de danske kommuner og regioner, da kommuner og regioner i lige så høj grad er interesseret i at begrænse skadernes antal og omfang. Dette skyldes ikke mindst, at det reelt kun er en del af udgifterne ved skader, der dækkes af forsikringsselskaberne, men det skyldes også, at kommuner og regioner i langt højere grad end tidligere vælger en større grad af selvforsikring, end man har set tidligere. Det har vist sig, at de danske kommuner og regioner med den nye kommunalreform pr. 1. januar 2007 har opnået en størrelse, hvor stor volumen og flere administrative ressourcer giver mulighed for at tænke i nye finansieringsformer, større og mere målrettede forebyggelsesinitiativer og mere målrettede risikostyringsaktiviteter, end man kunne tidligere. Målet med kommunalreformen har netop været at skabe stordriftsfordele, og med risikostyringen som ledelsesfilosofi, vil man i kommunerne kunne skabe sikkerhed og vækst i en tid med store forandringer. 2

5 Der er kommet nye begreber ind i sproget omkring risikostyring. Risk management var et begreb, som man hovedsageligt anvendte i engelsktalende lande. Ordet har blomstret og fået nye former i de seneste 10 år, og i dag anvender man begrebet både på ledelsesgangene, blandt menige medarbejdere og i de danske medier. Begrebet risiko er blevet daglig tale blandt danskere. Nye ord som risikoledelse, risikokultur, strategisk risikostyring og operativ risikostyring er ord, der anvendes inden for alle forvaltninger i det offentlige, og derfor er det vigtigt, at medarbejdere, som arbejder med risikostyring, er bekendte med disse ord og begreber. Mål med risikostyring Hvorfor er risikostyring en god ide? Er det ikke spild af tid og penge, når man alligevel har tegnet en forsikring? Det er for snævert at tænke risikostyring som et forsikringsbegreb. Forsikringen er udelukkende en finansieringsform, som kun er et lille led i hele risikostyringsprocessen. Derfor skal man tænke langt bredere, når man taler om fordelene ved risikostyring. Når man taler om risikostyring, kan man tale om mange ting, men to begreber, som utryghed og vækst, er gode eksempler på, at risikostyring når langt omkring. Her er nogle eksempler. Utryghed Det skaber utryghed på en arbejdsplads, hvis der sker mange ulykker. Forældre bliver nervøse for at sende deres børn i skole og børnehave, når de læser om ulykker i skolegården eller i børnehaven. Er der stjålet PC er på rådhuset, bliver borgerne irriterede over ikke at kunne få betjening næste dag. Medarbejderne kommer bagud, og nogle frygter måske, at følsomme oplysninger er kommet i de gale hænder. Personalet bliver utrygge. Pårørende bliver utilfredse, hvis kommunen ikke kan løse hjemmeplejeopgaven pga. af sygdom blandt personalet. Det skaber utryghed. Borgerne bliver utrygge, hvis man ikke kan færdes sikkert i byens gader efter mørkets frembrud. Dårlig information og usikker ledelse skaber utryghed blandt de ansatte og blandt kommunens borgere. Skader på patienter på sygehuse giver utryghed blandt borgere og personale. 3

6 Vækst Hvis man derimod kan vende alle disse utrygge begreber ved en målrettet indsats, hvor man prøver at lære af fejlene fra fortiden og prøver at ændre procedure og adfærd, så man undgår det i fremtiden, vil man opleve at få skabt en positiv spiral, hvor det, der før skabte utryghed, nu skaber vækst. Image og branding Risikostyring hænger således både sammen med et almindeligt godt og sundt arbejdsmiljø og et godt serviceniveau over for borgerne. At have en sikker profil som kommune eller region kan være lige så væsentligt som at have en miljøvenlig profil eller andet. Det drejer sig om at undgå menneskelige tragedier, give en bedre service, forbedre arbejdsmiljøet og forbedre kommunens eller regionens image. Kravene til fremtidens ledere vil ikke kun være, at man kan forudse, hvor der kan ske ulykker og uheld, og at man er i stand til at forebygge på en måde, så man effektivt forhindrer dem i at ske. Kravene vil også være, at man, efter en systematisk risikovurdering, tager en chance for at skabe succes og vækst. Taler man om branding af en virksomhed, så er netop det gode image en nødvendighed, og for at skabe et godt brand for en kommune, kan god risikostyring være med til at give dette image. I mange år frem i tiden vil kommuner og regioner skulle kæmpe om den menneskelige arbejdskraft, fordi arbejdsmarkedsressourcerne bliver knappe. Derfor gælder det om at skabe det gode image, som kan bruges til at brande kommunen eller regionen i jobannoncerne og medierne. På denne måde vil man kunne vinde kampen om arbejdskraften. Økonomiske incitamenter Man kommer ikke uden om, at det økonomiske incitament er en væsentlig faktor, når man taler om risikostyring. For det første kan der spares penge på de følgeomkostninger, der er ved en skade og som typisk ikke er forsikrede. Det kan være tabet ved ikke at kunne udføre arbejdet i en periode, det kan være udgifter til sygedagpenge eller besvær med at genskabe situationen fra før skaden. For det andet kan der spares penge på selve forsikringsudgiften. Allerede i dag kan vi se resultatet af de senere års risikostyringsindsats i kommuner og regioner. I de nyligt indgåede forsikringsaftaler vælger man store selvrisici og selvforsikringsløsninger på stort set alle forsikringsbare områder. Dette er et resultat af et ændret skadesforløb, fordi man har valgt at forebygge, at skader sker, i stedet for som tidligere at forsikre sig ud af de økonomiske tab ved skader. 4

7 Men det økonomiske incitament viser sig også andre steder. I dag viser det sig, at en god risikovurdering, før man indgår indkøbsaftaler, kontrakter og byggeprojekter, kan spare en kommune/region for mange ærgrelser og penge, og vi vil se, at en god og effektiv risikovurdering vil give økonomiske gevinster inden for vækstområder som salg af erhvervsjord, tiltrækning af arbejdskraft, udvikling af boligområder og meget, meget mere. Der er langt flere grunde til at lave risikostyring. På næste side kan man så se, hvad det er, man går ind til. Det ser umiddelbart besværligt ud, men i bund og grund drejer det sig om at sætte system i det, der ellers er sund fornuft. 5

8 Systematisk risikostyring som proces Risikostyring er ikke et mål i sig selv men er et middel, som kan bruges til at nå et mål. Målet er at skabe et godt miljø for medarbejdere og borgere, at spare menneskelige lidelser og skabe kulturel og økonomisk vækst for kommunen. Ser man snævert på det som kommune eller region, kan målet for egen virksomhed være at skabe et godt arbejdsmiljø, at undgå skader på mennesker og ting og at skabe udvikling og vækst for virksomheden. Men i et samfund med stigende krav til det offentlige, fra sygehusbehandling til infrastruktur, fra pleje af børn og ældre til sikring mod terror og klimaforandringer, så må man som offentlig virksomhed ikke nøjes med at vende blikket indad. Eftersom verden forandrer sig - og dermed også mennesker, normer, adfærd, materialer osv. - må man indse, at man til stadighed må være i bevægelse for at fastholde målet. Dermed bliver risikostyringen en fortløbende proces, som ændres i takt med den påvirkning, som betinges af de forandringer, fremtiden byder. utvivlsomt udvidet til at omfatte stadigt flere områder, efterhånden som erfaringer og færdigheder udvikles og resultaterne viser sig. Risikostyringens elementer Risikostyring udføres gennem 5 faser: 1. Risikoidentifikation - (Hvad er der sket tidligere eller andre steder på lignende områder (reaktivt)? Hvad kunne der ske på dette område i fremtiden (proaktivt)?) 2. Risikobeskrivelse - et sammenhængende syn på risici. En specifik beskrivelse af risiciene for at sikre et fælles sprog og en fælles forståelse for kommunens risici. 3. Risikovurdering vurdering af risici m.h.t. skadesandsynlighed og konsekvens. (Er der risici, som er alvorlige nok til, at vi ønsker at håndtere dem?) 4. Risikostrategi - Hvordan skal de konkrete risici håndteres for at reducere eller eliminere disse. Hvilke finansieringsmuligheder findes der og hvem gør hvad og hvornår. 5. Risikorapportering - Dokumentation/evaluering. Regnskaber og rapporter. (Hvordan vil vi vise, om vores indsats har en effekt? Hvordan kommunikerer vi effekten af vores indsats til relevante interessenter?) 6

9 For at processen kan gennemføres systematisk og føre til et godt resultat, er der en række forudsætninger, der må opfyldes. Disse forudsætninger beskrives i dette afsnit. Beslutning på politisk niveau Som altovervejende hovedregel kræver bevidst, systematisk risikostyring i en kommune eller en region en politisk beslutning om, at der skal gennemføres risikostyring. Beslutningen ligger typisk i byrådet/regionsrådet eller økonomiudvalget. Beslutningen bør tages på baggrund af en indstilling og et oplæg fra administrationens side, der beskriver en række af de målsætninger, der sættes for projektet. Risikostyringspolitik Den politiske beslutning udmøntes i en risikostyringspolitik, som bør indeholde kommunens/regionens mål med risikostyring og hvem der har ansvaret for politikken. Der kan være tale om både bløde og mere hårde målsætninger. Mennesker og økonomi spiller sammen i risikostyringen, så derfor er det væsentligt at få nævnt begge områder. Risikostyringspolitikken kan underbygges af en risikostyringsinstruks, som beskriver organisation, retningslinier for handlingsplaner, budget, personaleressourcer, kompetencetildeling osv. Risikostyring kræver i første omgang investeringer i arbejdskraft og afsættelse af midler til eventuelle sikringstiltag, ændring af procedurer etc. Udgifter, der gerne skulle tjenes ind via besparelser på menneskelige ulykker, følgeomkostninger, uforsikrede skader og forsikringspræmier. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man laver politikker og instrukser, og man kan hente inspiration til politikker og instrukser ved at tale med kolleger om, hvordan de har udviklet en sådan. Organisering af risikostyring og risikoledelse Forankring Det er en vigtig forudsætning for opnåelse af succes, at risikostyringsindsatsen er fast forankret i den kommunale organisation, såvel politisk som administrativt, og at risikostyringsorganisationen som helhed er synlig for medarbejdere og borgere handlekraftig og effektiv præget af en kort kommandovej. 7

10 Med hensyn til den risikoledelsesmæssige side, så arbejder man ud fra en model, hvor man på direktions- og ledelsesniveau står med det ledelsesmæssige og strategiske ansvar, mens mellemledere og medarbejdere har ansvaret for det taktiske og operationelle niveau. Der findes ikke nogen facitliste på en organisationsmodel, der kan betegnes som den eneste brugbare. Den model, der beskrives her, er blot en af mange modeller. Det afgørende er, at organisationen tilpasses den enkelte kommunens særlige struktur. Det overordnede, administrative ansvar kan placeres hos kommunaldirektøren eller en anden ledende embedsperson, f.eks. beredskabschefen. Der er mange faktorer, der taler for, at ansvaret for risikostyringen med fordel kan placeres enten i beredskabsafdelingen eller hos sikkerhedschefen/-lederen. Hvis dette ikke er muligt, kan ansvaret for risikostyringen evt. placeres på borgmesterkontoret, og man ser efterhånden flere og flere kommuner, som ligger ansvaret ind i kommunernes HR-afdelinger. Risikostyregruppe Til den praktiske planlægning af risikostyringsindsatsen kan der nedsættes en snæver risikostyregruppe (RS-styregruppe). Det er ikke i alle kommuner eller regioner, man har etableret en RS-styregruppe. Faktisk startede de fleste danske kommuner med denne model, men efterhånden som man har fået erfaring med området og forståelse for risikostyringsarbejdet, er en del af kulturen, at man nedsætter ad-hoc grupper, som arbejder projektorienteret, når der skal igangsættes et nyt forebyggende tiltag. Projektgruppen eller RS-styregruppen kan have ansvar for, at følgende udarbejdes/iværksættes: Handlingsplan Risikoanalyser og vurdering af risici Planlægning og gennemførelse af risikostyringsinitiativerne Information til ansatte og omverden Evaluering og rapportering (og evt. indstillinger om ændringer af risikostyringspolitik/forsikringspolitik) til den/de politisk ansvarlige. Projektgruppen eller RS-styregruppen vil skulle arbejde på tværs af organisationen. Der bør derfor blandt deltagerne være personer, der i kraft af deres stillinger arbejder tværgående i den kommunale organisation, f.eks. beredskabschef, bygningsinspektør, sikkerhedsleder/-konsulent, forsikringsadministrator, teknisk servicechef og andre, som har relationer til området risikostyring eller det konkrete projekt. Hvem der herudover bør deltage i RS-styregruppen må afhænge af, hvor bredt forvaltningerne ønskes repræsenteret i gruppen. Risikokoordinatoren Der ansættes/udpeges en risikokoordinator, der indgår i styregruppen/projektgruppen og fungerer som dens sekretær i bred forstand. 8

11 Risikokoordinatorens primære opgaver har ændret sig meget i de senere år. Fra at være en meget operationelt orienteret person, som har haft sine styrker inden for f.eks. forsikrings- eller arbejdsmiljøområdet, ser vi risikokoordinatorer i de nye storkommuner, som vil komme til at arbejde mere rådgivnings- og konsulentorienteret. Den daglige operationelle del skal udføres af de ansvarlige institutionsog afdelingsledere samt disses medarbejdere, mens risikokoordinatoren skal levere analyser og vurderinger til de strategiske og taktiske overvejelser, der foretages af ledelsen. Stillingen som risikokoordinator bør normeres til en heltidsstilling. Afhængig af kommunens størrelse vil der desuden være behov for en til to administrative medarbejdere, som kan foretage hele forsikringsadministrationen, herunder kontakt til forsikringsselskab, skadeadministration og skaderegistrering, og endelig bør der tilknyttes en heltidsnormeret stilling inden for arbejdsmiljøområdet. Ser man på udviklingen gennem de seneste år, må man konkludere, at i en kommune med ca indbyggere bør risikostyringsafdelingen bestå af minimum 3 til 5 medarbejdere. I kommuner med omkring indbyggere vil vi se risikostyringsafdelinger bestående af 5-8 medarbejdere, som arbejder inden for arbejdsmiljø, sikring og forsikring. Risikokoordinatoren skal kunne give påbud om etablering af sikringsforanstaltninger, ændringer af arbejdsrutiner m.v. i det omfang, disse tjener til at opnå en forbedret risikosituation. Risikokoordinatoren refererer i risikostyringsspørgsmål direkte til den administrativt ansvarlige og i øvrigt placeres personen og afdelingen i en stabsfunktion direkte under den administrativt ansvarlige leder. Risikokoordinatorens nærmeste samarbejdspartner i institutioner og afdelinger er lederen og dennes souschef. Det betyder, at risikokoordinatoren skal have direkte kontakt med lederen ved alle skader og ved igangsætning af forebyggende aktiviteter. Det er lederens opgave at indsamle og videregive information om risikoforholdene på hans/hendes tjenestested og at sprede idéer og viden om risikostyring til de øvrige ansatte. Det skal naturligvis ske i et tæt samarbejde med risikokoordinatoren. I meget store kommuner og regioner vil man med fordel kunne uddelegere risikokoordinatorens arbejdsopgaver til flere hænder. Det vil typisk være nødvendigt, hvis de administrative byrder bliver så store, at risikokoordinatoren ikke kan være igangsætter på det forebyggende område. Det kan i store kommuner og regioner derfor være nødvendigt at have to personer, der arbejder som koordinatorer. En person inden for det administrative og strategiske/taktiske område og en person, 9

12 som arbejder operationelt orienteret. Det kunne være med opgaver omkring sikring og forebyggelsestiltag på den enkelte institution. Forsikringsplan En del kommuner udarbejder en selvstændig forsikringspolitik og andre laver en kombineret risikostyrings- og forsikringspolitik. Da forsikringsområdet er en del af den finansielle side i risikostyringsprocessen, kan det være en god idé at slå tingene sammen for at få en mere klar fornemmelse af, at tingene hører sammen. Man kan så underordnet lave en forsikringsinstruks til kommunen/regionen om kommunens/regionens aktuelle praksis for tegning af forsikringer. Denne instruks skal derefter løbende ajourføres i takt med, at resultaterne af risikostyringen tilsiger, at kommunen/regionen kan forsvare at bære en - forhåbentlig - stigende risiko selv. Rapporter I afsnittet risikostyringsprocessen kommer denne vejledning nærmere ind på, hvorfor og hvordan man kan lave en risikorapportering. Her kan kort nævnes, at der f.eks. på årsbasis bør udarbejdes en redegørelse for forløbet af risikostyringsindsatsen. I rapporten kan indgå et risikostyringsregnskab og en evaluering af indsatsen, som skal danne basis for de kommende års nye tiltag. Der er lavet mange forskellige rapportformer igennem de seneste 10 år og erfaringerne viser, at rapporter som udgangspunkt skal være så korte som muligt. Ingen direktioner eller ledelser får læst de store rapporter, der er lavet i de første år med risikostyring, og derfor er det ganske ofte en rapport på 1 eller ganske få A-4 sider, der afleveres til direktionen sammen med en indstilling om nye tiltag for det kommende år. Den samlede rapport danner basis for kommunens/regionens beslutninger om fremtidige ændringer i risikostyrings- og forsikringspolitikken og nye forebyggende tiltag. I figuren nedenfor vises vejen for en risikostyringsproces, som er understøttet af politikken. Her danner politikken grundlaget for hele processen og de budgetter, der skal afsættes hertil. Endelig sker hele tilbagerapporteringen via Risikostyringsredegørelsen og årsresultaterne. 10

13 Denne model er en måde at vise forløbet på. Kilde: Udkast til risikostyringshåndbogen 1998 KommuneForsikring RS-redegørelse + Årsresultat Opfølgning Politik Risikoanalyse Budget Revision Strategi Gennemførelse Sikringsplan Budget Forsikringsplan Budget 11

14 Risikostyringsprocessen Hvordan? Risikostyringsprocessen er en systematisk proces, der består af en række tæt forbundne aktiviteter. Risikostyringsprocessen foregår i princippet på alle niveauer i organisationen, hvorved der skabes sammenhæng mellem de strategiske og de taktiske og operative mål. Den allervigtigste forudsætning for at få succes er at få topledelsen involveret. Uden topledelsens aktive medvirken er der en risiko for, at der ikke er tilstrækkelig forståelse i organisationen for den proces, der skal anvendes for at nå målene. Der findes en lang række modeller for risikostyringsprocessen. I tidligere udgaver talte man om 4 processer. Det var Identifikation Vurdering Eliminering/reducering Finansiering. I november 2006 blev Foreningen for Risikostyring og Primo Danmark enige om at anvende samme form, når risikostyringsprocessen skulle beskrives, og derfor vil man i bogen Risikoledelse en kommunal opgave og i denne vejledning se samme procesbeskrivelse, når vi taler om risikostyringsprocessen. Med en fælles risikoprocesbeskrivelse har vi også mulighed for at sikre en fælles forståelse, når vi taler om risikostyring på både ledelses- og medarbejderniveau. Risikostyringsprocessen er, som omtalt i forrige kapitel, opdelt i følgende fem faser: Kommunens mål 1. Risikoidentifikation 2. Risikobeskrivelse 3. Risikovurdering 4. Risikostrategi 5. Risikorapportering og kommunikation I topledelsen fastlægger man som udgangspunkt den risikoprofil og de mål, man vil arbejde hen imod. Det er topledelsen, som skal spørge sig selv: Hvad er vores overordnende mål og hvordan passer de til den risikoprofil, vi ønsker for kommunen? Det er normalt ikke risikokoordinatoren, der blander sig i dette spørgsmål, men risikokoordinatoren kan levere en række data, som topledelsen kan tage med i deres vurdering af kommunens risikoprofil. Dette emne vil ikke blive behandlet i denne vejledning, da det ligeledes omtales i bogen Risikoledelse en kommunal opgave udgivet af Primo Danmark. 12

15 Risikoidentifikation Risikoidentifikationen er den fase, hvor samtlige risici, som har en væsentlig indvirkning på kommunens overordnede mål, kortlægges. På det taktiske og operative niveau gælder det i realiteten blot om at få lavet en profil af de enkelte institutioners/afdelingers bygningsmæssige indretninger (bygningsmaterialer, opvarmning) og aktiviteter. Her må man ikke glemme de arbejdsmiljømæssige forhold i institutionen/afdelingen. Man anvender i praksis 2 former for risikoanalyse, som man kalder for henholdsvis den proaktive og den reaktive form. Begge former anvendes for at få tegnet en risikoprofil af den pågældende virksomhed. Proaktiv form Ved den proaktive form foretages en analyse af risikoforholdene og derefter en vurdering af skadesandsynlighed og -konsekvenser, som lægges til grund for risikostyringen. Reaktiv form Ved den reaktive form foretages en registrering af de allerede indtrufne skader. Det analyseres, om skadeforløbet afslører særlige risikoområder (dvs. om der oftere sker skader med samme årsager og/eller inden for samme område). Risikoen for yderligere gentagelser vurderes, og risikostyringen udføres på grundlag af denne vurdering. Ved den reaktive form bør man også registrere nærved-skader. Opgaven har vist sig at være vanskeligere at gennemføre end forventet. Nærved-skaden er ikke en skade, der får konsekvenser, og det er måske forklaringen på, at den centrale risikostyringsafdeling ikke får tilbagemeldinger om nærved-skader. Nærved-skader er en betegnelse for de situationer, som ved snarrådighed, held eller tilfældigheder ikke medfører nogen personskade eller noget tab. Det er ligeså vigtigt at registrere og analyse nærved-skaderne, fordi man kan lære af disse hændelser, præcis som man kan lære af de faktisk skete skader. Eksempel: I arkivet er der reoler, der er så høje, at en almindelig person ikke kan nå det, der står på øverste hylde. Måske træder man op på en kontorstol for bedre at kunne nå. Når man har mærket en sådan stol dreje under èn, mens man står på den, uden at det gik galt, så ved man, hvad en nærved-skade er. Forebyggelsesforslaget her kunne være at indkøbe en ståskammel til at have stående i arkivet. Forskellen på den proaktive og den reaktive form er således, at man ved den proaktive form, danner sig et overblik over hvilke skader, der kan ske - og ved den 13

16 reaktive form vurderer man risikoen for gentagelser af allerede indtrufne skadehændelser og nærved-skader. Konklusion Denne vejledning er baseret på den konklusion, at den proaktive form må foretrækkes, fordi den giver mulighed for at forebygge, inden der er sket så mange skader, at et egentligt skademønster kan ses. Det er samtidig også en form, som mange virksomheder kender i forvejen, for principperne i den proaktive analyse er præcis de samme, som man anvender, når man i virksomheden laver de lovpligtige arbejdspladsvurderinger. Den proaktive form skal imidlertid suppleres med en registrering af skaderne, dels som en kontrolfunktion og dels for at kommunen/regionen selv kan opgøre resultatet af risikostyringen, både i henseende til sparede menneskelige lidelser og økonomiske besparelser. Registreringen kan foretages skemamæssigt og udføres af institutions-/afdelingslederen alene eller evt. i samarbejde med Risikokoordinatoren. Et eksempel på et skema findes senere i denne vejledning. Skemaet afløser ikke de egentlige brandsyn og bygningssyn. Registreringen har i visse kommuner været foretaget af de personer, som foretager brandsyn og bygningssyn, og det kan bestemt anbefales at lave et samarbejde med denne personalegruppe. På baggrund af denne registrering kan man derefter vurdere, hvilke hændelser der nu og i fremtiden kan true kommunens/regionens ting og personer. Her skal man holde sig for øje, at det er nærliggende kun at se på de forsikringsbare hændelser, som f.eks. brandskader og indbrudstyveri. Det er imidlertid vigtigt, at denne blokering slås fra, således at man får afdækket så mange risici som muligt. Denne proces er gavnlig at gennemføre i en bred kreds, da mange øjne vil give mange hændelser. I det følgende er der nogle eksempler på, hvad der kan indgå. Listen er på ingen måde komplet men kan give en idé om, hvad der tænkes på. Det skal tilføjes, at listen også indeholder hændelser, som ikke har sammenhæng med skemaets spørgsmål, men som kræver ledelsesmæssige overvejelser. Eksempel på skadetyper Skader på ting Uforudsigelige og ukontrollable hændelser: Lynnedslag, induktioner Nedfaldende genstande (fly, træer, skorstene etc.) Krig, borgerlige uroligheder, sabotage Vandskade (oversvømmelser fra hav, fjord, sø eller vandløb, sprinkler og hævet grundvand) 14

17 Storm, tøbrud, sne og skybrud Forudsigelige og kontrollerbare hændelser: Brand, eksplosioner, røg og sod Tyveri, indbrud og røveri Svind, tabte og forlagte genstande Skader på glas og kummer Svamp og insektskader Varmesvigt eller svigt i el-/vandforsyning Skader på maskiner som følge af fejlbetjening eller dårlig vedligeholdelse Tæringer på bl.a. vand- og forsyningsrør Transport- og færdselsskader Hærværk Terror Strejker, boykot eller lockout Skader påført fra naboejendomme/-virksomheder Personskader Dødsfald på grund af ulykke eller sygdom Invaliditet på grund af ulykke eller sygdom Vold og trusler om vold Pensionering (planlagt eller uforudset) Kidnapning Følgeskader Forøgede omkostninger til genanskaffelse, f.eks. pga. teknologisk forældelse Flytteomkostninger til alternative lokaler Prestigetab Lovliggørelsesomkostninger Ledelsesmæssige fejlbeslutninger Sygedagpenge Udgifter til vikarer Revalidering Omlægning af vagtplaner Personaleflugt Demotivering af arbejdsstyrke Ingen rekrutteringsmuligheder Ansvarsskader Arbejdsgiveransvar pga. uagtsomhed/forsømmelse hos ansatte Produktansvar, rådgivningsansvar Dataansvar Autoansvar Miljøansvar Husejeransvar, bygherreansvar Kontraktansvar 15

18 Ansvar uden for kontrakt Finansielle skader Underforsikring Bedrageri Ødelæggelse af dokumenter og kartoteker Ekspropriation, nationalisering og konfiskation Likviditetsmangel Nedgang i udskrivningsgrundlag Rentefald og valutaudsving Økonomiske tab på grund af rådgiverfejl eller fejlvurderinger Som nævnt er listen ikke komplet, men den giver forhåbentlig en idé om, hvad der tænkes på, og hvad der kan komme ud af en brainstorm om mulige skadehændelser. På ledelsesmæssigt niveau laver man den samme risikoidentifikation, og her taler man om en identifikationsproces, der kan udskilles i syv miljøer, hvorfra risici har deres udspring. De syv miljøer, man her taler om, er: Det fysiske miljø Det økonomiske miljø Det politiske miljø Det sociale miljø Det juridiske miljø Det operative miljø Det kognitive miljø Eksempler Det kunne være forekomster af orkaner og fugleinfluenza. Det kunne være nedgang i økonomisk vækst og ændring i udligning. Ændringer i rammekontrakter og ændrede politiske prioriteringer. Forandringer i livsstil og borgerkrav. Fejlfortolkning af kontrakter og udlicitering af opgaver. Dårlig bygningsvedligeholdelse, dårligt arbejdsmiljø og it-problemer. Fejlbedømmelse af folks bekymringer og negativ medieomtale. Kilde: Risikoledelse en kommunal opgave. Udgivet af PRIMO Danmark Det er tydeligt, at man i risikoidentifikationsprocessen kan finde sammenhænge mellem de risikoledelsesmæssige opgaver og de mere taktiske og operative opgaver. Det gælder derfor om at få skabt forståelse for disse opgavemæssige sammenhænge således, at man på både ledelsesmæssigt niveau og medarbejderniveau arbejder efter de samme mål. Dette arbejde foregår under risikobeskrivelsesprocessen. 16

19 Risikobeskrivelse Risikobeskrivelsen er den fase, hvor der etableres et sammenhængende syn på risici på tværs i organisationen. Opfattelsen af de risici, som en kommune/ region er udsat for, kan variere ganske meget mellem forvaltninger, sociale grupper og individer. Det er derfor vigtigt at sikre konsistens i forståelsen og håndteringen af risici på tværs i organisationen. Det vil sige, at man skal prøve at finde et fælles risikosprog. Dette skal også sikre, at den information, der videreformidles, er brugbar. For at lede os på sporet af et sammenhængende syn på risici og dermed en risikobeskrivelse kan man prøve at forestille sig de risici, som er almindeligt kendte i hele samfundet. Det kan være områder som terror, aids, klimaforandring og stress områder som alle mennesker har en opfattelse af, at det må der gøres noget ved. Derfor er det også risici, som man er enige om at lave forebyggende foranstaltninger for at undgå. Inden for det kommunale område skal man prøve at finde en fælles opfattelse af de risici, som man ønsker at gøre noget ved. Det kan ofte være svært at finde den samme forståelsesramme, så derfor er man som risikokoordinator nødt til at skabe et fælles risikobillede. Et eksempel kunne være autoskader i hjemmeplejen. For risikokoordinatoren er det et stort problem, fordi det giver en dårlig forsikringsforretning på bundlinien, men for ældreområdets ledelse ser man ikke autoskader som et problem. Man har jo tegnet forsikringer, så der kommer jo erstatning, og det eneste, ledelsen skal sikre sig, er, at der er en erstatningsbil klar til personalet. Her kan konsekvenserne ved en fortsat dårlig udvikling på autoskadeområdet være større selvrisiko, større præmier og muligvis mangel på forsikringsdækning. Netop sådanne konsekvenser kan være nøglen til at skabe en fælles forståelse, og risikokoordinatoren kan dermed lave en risikobeskrivelse, som ledelsen på ældreområdet også ønsker at gøre noget ved. 17

20 Risikovurdering Risikovurderingen er den fase, der har til formål at bestemme de identificerede risici i forhold til kommunens/regionens risikoprofil. Det er også den fase, hvor man finder de risici, man ønsker at prioritere højere end andre. Der findes forskellige modeller, som kan anvendes i denne fase, og i dette afsnit vil vi anvende nedenstående sårbarhedsanalysediagram. I risikovurderingsprocessen skal man vurdere sandsynligheden for, at noget sker konsekvenser, hvis noget sker Denne fase er vigtig, da der ikke er nogen økonomiske, menneskelige eller prestigemæssige grunde til at kaste sig over et område, hvor der ikke umiddelbart er resultater, hvis dette medfører, at de mere relevante risici nedprioriteres. Som hjælp ved vurderingen kan nedenstående sårbarhedsanalysediagram måske bruges. Figur: Sårbarhedsanalysediagram Kilde: Udkast ril risikostyringshåndbogen 1998 KommuneForsikring Skadelig indvirkning på kommunen/regionen Katastrofal B A Alvorlig Moderat D C % Sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer. Der vil fra person til person være forskelle i opfattelsen af, hvor en risiko hører til i diagrammet, men det er ikke desto mindre vigtigt at komme frem til en fælles forståelse. 18

21 Kvadrant A Er der risici i kvadrant A, må de siges at medføre så stor indvirkning og være så sandsynlige, at der må tages omgående aktion på risikoen. Sandsynligheden for, at der ved analysen skulle optræde uforsikrede risici i kvadrant A er ikke stor, men nogle af de skader, der sker, må på et tidspunkt kunne have været henført hertil. Eksempel: Et åbent kar med meget brandbart væske i et metalbearbejdningsværksted. Sandsynligheden for, at en svejse- eller slibeglød antænder karret, er meget stor, og placeringen af karret medfører stor risiko for, at hele bygningen antændes og nedbrænder. Dette vil medføre et stop på det pågældende værksted samt en udtalt risiko for personskader. Kvadrant B I kvadrant B er sandsynligheden væsentligt mindre, men stadig med en voldsom indvirkning på kommunen/regionen. Eksempel: En juledekoration antænder et rådhus efter lukketid.konsekvensen er, at rådhuset med dets forskellige forvaltninger er sat ud af drift i længere tid og at arkiver er gjort ubrugelige. Sandsynligheden for, at det sker, er ikke stor, men konsekvenserne meget alvorlige. Kvadrant C I kvadrant C er der stor sandsynlighed for, at der sker skader, men den enkelte skade vil ikke have en voldsom indvirkning på hverken økonomi eller drift. Eksempel: Skade på hjemmeplejens biler. De fleste biler bliver over tid skaderamt. Det koster nogle penge at reparere dem men ikke mere, end det kan udredes, og transportbehovet kan midlertidigt løses på andre måder. Kvadrant D I kvadrant D er der tale om de almindelige driftsrisici. De sker ikke ofte og når de sker, har de ikke en voldsom indvirkning på kommunen/regionen. Eksempel: Småhærværk på bygninger, som den enkelte skole eller institution må klare med egne driftsmidler. F.eks. smadrede vinduer eller graffiti på vægge og døre. 19

22 Prioritering Resultatet af vurderingen skal danne basis for en prioritering af risikostyringsindsatsen. Det synes klart, at risici, der placeres i kvadrant A, må kræve en omgående handling. Dernæst - eller måske til dels samtidig - følger risici, der placeres i kvadranterne B og C. Til sidst følger risici, der er placeret i kvadrant D. Analysen af skaderne skulle gerne munde ud i en kvalitativ og kvantitativ vurdering af, hvad der kan forstyrre eller true kommunens/regionens daglige drift, økonomi eller forpligtigelser overfor borgerne. Hvad kan man gøre for at forebygge skader? Næste fase er at beslutte, hvad man kan gøre for at reducere/eliminere uønskede risici det er risikostrategifasen. 20

23 Risikostrategi Risikostrategiprocessen er den fase, hvor man skal til at håndtere de risici, man har prioriteret i sårbarhedsanalysen. Den ultimative løsning på enhver form for faremoment er naturligvis at eliminere eller fjerne risikoen, men man er også nødt til at se et risikomoment i et andet perspektiv. Det kan være nødvendigt at fastholde en funktion eller tage en risiko, hvis funktionen er en del af en opgave, som kommunen/regionen er forpligtet til at løse over for borgerne. I sådanne situationer må man nøjes med den mildere form for handling, som er at reducere, dvs. formindske risikoen, og - hvis den alligevel udløses - formindske dens økonomiske konsekvenser. Det vigtigste i risikostrategiprocessen er at få vurderet, hvilke handlingsmuligheder kommunen ønsker at anvende for enten at undgå, reducere, overføre eller acceptere risikoen. Et andet element, man skal have med i denne fase, er, hvilke konsekvenser en bestemt indsats, som kommunen/regionen ønsker at lave, vil få, ikke alene over for det, man ønsker at fjerne eller reducere, men også over for samfundet omkring os. Et godt eksempel er en kommune, som ønsker at stoppe indbrudstyverier på skoler og derfor begynder at sikre samtlige skoler med elektronisk og mekanisk sikring. Her vil man ofte opleve, at man flytter problemet til andre institutioner eller måske ud i de private hjem. I en risikostrategi bør kommunen/regionen derfor medtænke, hvordan man ud fra overordnede mål får lavet en helhedsløsning, som sikrer hele samfundet omkring os. I dette afsnit vil der blive givet en række eksempler på, hvad man konkret kan gøre for at sikre personer, bygninger og ting imod ulykkelige hændelser. Ambitionen er ikke at lave et komplet katalog men at lave et idekatalog, som skal inspirere til at gå dybere ned i de områder, som risikokoordinatoren via sine analyser er nået frem til er vigtige for kommunen/regionen. Mange andre steder kan man finde gode og uddybende beskrivelser af sikringstiltag. Et andet mål er at øge kreativiteten på sikringsområdet hos risikokoordinatorer. 21

24 Sikring er historisk forbundet med at installere tyverialarmanlæg og brandslukningsanlæg, hvilket indebærer en del udgifter. Men der er mange andre muligheder for at sikre sine ting, også nogen som ikke er nær så omkostningskrævende. Det vil også vise sig, at man ved at gennemføre risikostyringsprocessen vil opleve at finde nye måder at håndtere risici på. Hvor langt skal man gå med sikring? En del risikobegrænsende tiltag kræves allerede i lovgivningen. F.eks. er der brandmæssige krav til plejehjem, hospitaler og institutioner. Desuden er der fastlagt arbejdsmiljømæssige krav, som skal overholdes, og alle disse krav skal naturligvis opfyldes. På andre områder må man selv vurdere, hvordan og hvor langt man vil gå mht. at eliminere eller reducere sine risici. En del mennesker er af den opfattelse, at sikkerhed ikke kan prioriteres højt nok, hvorfor de mener, at al sikring, der kan købes for penge, skal indkøbes. Andre mener det modsatte. Når forsikringen betaler, hvorfor så bruge penge på skadeforebyggelse? Sandheden ligger ofte et sted imellem disse synspunkter. Der er ingen grund til kritikløst at indkøbe alt sikringsudstyr, men ved at medtage de usynlige omkostninger og skadernes indvirkning på præmiestørrelsen er der gode grunde til at vurdere de enkelte områder, som risikoprocessen angiver. Man kan lave kalkuler på forrentningen af de penge, der bruges på sikringstiltag således, at man ud fra en cost-benefit vurdering kan afgøre, hvilke tiltag der skal iværksættes først. Hvor hurtig en investering kan forrente sig selv kan ofte være svært at beregne. Det kræver et godt rapporteringsværktøj og en god skaderegistrering. Det kræver også, at man fastlægger en målsætning om, at skader, uanset om de er forsikringsdækkede eller ej, indrapporteres, og at der laves en samlet strategi, når man som kommune/region går ud og investerer i sikringsudstyr eller andre forebyggende tiltag. Alt for ofte løser man et problem ad gangen, hvor man i stedet burde se kommunen/regionen som en samlet virksomhed, som kan få store økonomiske og ressourcemæssige fordele ved at lave helhedsløsninger for hele virksomheden. Hvilke virkemidler Skal man give en generel kortfattet oversigt over, hvilke virkemidler man kan benytte sig af, når man skal fjerne eller reducere sine risici, kan følgende generelle liste opstilles: 22

25 Påvirkning af ansattes adfærd og holdninger. Kan f.eks. have til formål at sikre, at ansatte husker at bruge eksisterende hjælpemidler, at bruge korrekte løftestillinger, at køre kommunens/regionens biler på en hensigtsmæssig måde, at arbejde ergonomisk korrekt ved skærmterminaler, at opdrage ansatte til at være risikobevidste osv. De adfærdsregulerende påvirkninger sker f.eks. ved afholdelse af møder, kurser, udsendelse af informationer til den enkelte ansatte osv. En af de store kommuner, der har arbejdet med området i flere år, giver udtryk for, at effekten af adfærdsregulerende påvirkninger udgør ca. 70% af den samlede effekt ved risikostyring. Mekanisk/elektronisk sikring. Den mekaniske/elektroniske sikring kan bestå i etablering af tyverialarmer, adgangskontrol, videoovervågning, brandalarmeringsanlæg, motorvarmere /antidugsystemer i biler osv. Som tidligere nævnt vil udgiften til anskaffelse af sikringsmateriel kunne reduceres betydeligt ved samlet indkøb for hele kommunen/regionen. Fysiske ændringer af arbejdspladser. F.eks. som opfølgning på arbejdspladsvurderinger. Anskaffelse af hjælpemidler. F.eks. som opfølgning på arbejdspladsvurderinger. Ændringer af arbejdsprocedurer. Som nævnt stammer en væsentlig del af effekten ved risikostyring fra adfærdsregulerende tiltag. Det betyder, at påvirkning af mennesker vil være et tungtvejende indslag i risikostyringen, og netop fordi der er tale om mennesker, der ikke kan indstilles som en maskine eller en computer, vil der nødvendigvis blive tale om gentagelser af de samme budskaber. Det er utopi at tro, at disse budskaber i længden vil have nyhedens interesse, da gennemslagskraften svækkes, når interessen falder. Løsningen på dette problem kan være, at risikostyringen - når der er tale om adfærdsregulerende tiltag - tematiseres periodisk, dvs. gennemføres med et givet emne (evt. overfor en bestemt målgruppe blandt personalet) i en vis periode, hvorefter der skiftes til et andet emne. Senere kan man, når det er nødvendigt, genoptage tidligere emner, måske via et andet medie/en anden kommunikationsform. Forløbet kan med fordel styres af en veludbygget handlingsplan. 23

26 Skadetyper/indsats De mange former for skadeforebyggende tiltag, som kan iværksættes, eller udstyr, som kan indkøbes, kan f.eks. med fordel sættes ind på følgende områder. Bygnings- og løsøreskader (objektskader) Brandslukningsmidler Videoovervågning Brandbeskyttende materialer Tyverialarmanlæg Brandsektionering Punktsikring af edb-udstyr Sprinkling Belysning af udendørsarealer Brandsikre skabe Servicebeskrivelser Inspektion af Dansk Brandværnskomite Vandalarmer Vedligeholdelsesbeskrivelser Adgangskontrolanlæg Adfærdsændringer Personskader Arbejdsinstruktioner Specielle instruktioner Adfærdsændringer Arbejdspladsvurderinger Personlige værnemidler Div. løfteaggregater og andre hjælpemidler Ansvarsskader Vedligeholdelse/eftersyn af bygninger, anlæg og fortove Adfærdsændringer Kontrakter Uddannelse Finansielle skader Revision Kontrakter Bedriftslæge Helbredsundersøgelser Personaleservice Dublering af personale Kvalitetssikring Rapporteringssystemer Salgs- og leveringsbetingelser Aftaler Rente- og kurssikring Følgeskader Når en skade er indtruffet, gælder det om at begrænse dens udbredelse. Den bedste begrænsning foretages, inden skaden sker. Alle førnævnte tiltag vil reducere følgeskader. Nedenfor nævnte tiltag vil kunne begrænse næsten alle former for skader: Katastrofe- og nødplaner Planer for alternative udøvere af/ alternative lokaler for den skaderamte institutions virksomhed. Beredskabsplaner Maskinlister med værdiberegning Kontrakter/aftaler Kreditor-/debitorpleje 24

27 Kilder til øvrige oplysninger om risikostyringsindsats Der findes i dag en række rådgivningsvirksomheder, som kan give gode råd om forskellige typer af forebyggende tiltag, der kan eliminere eller reducere skader og ulykkelige hændelser. Det kan være svært at pege på en enkelt eller flere af disse udbydere, men et vigtigt redskab vil under alle omstændigheder være at få dannet sig et netværk af kolleger, som arbejder med samme arbejdsområde. Her kan bl.a. nævnes Danske Risikorådgivere og Primo Danmark som to foreninger, hvor medlemmer er ansatte i det offentlige og som samtidig har medlemmer, som er private virksomheder, der har en stor interesse for arbejdsopgaver inden for det offentlige arbejdsområde. Der findes derudover foreninger inden for arbejdsmiljøområdet og en række hjemmesider inden for arbejdsmiljøområdet, som det kan anbefales at besøge. 25

28 Risikorapportering og kommunikation Risikorapporteringen er den fase, hvor der skal ske en tilbagemelding eller evaluering af den indsats man sammen med ledelsen har gennemført i en bestemt periode. Det kan dog også være rapporteringer, hvor man redegør for nogle fremtidige problemstillinger. F.eks. nogle lovændringer eller miljøkrav, som kan få betydning i både økonomisk, driftsmæssig og menneskelig henseende. Det er vigtigt, at man i rapporteringsfasen gør sig klart, med hvem man ønsker at kommunikere. Det kan være med direktionen, som skal have en kort orientering om nye lovkrav på arbejdsmiljøområde, eller nye varslede præmieforhøjelser, som økonomiudvalget skal tage stilling til. Men det kan lige så vel være en orientering til personalet i hjemmeplejen om, hvordan skadesudviklingen har været efter, at man igangsatte en forebyggende indsats på autoskadeområdet. Man kan med fordel lægge en plan for, hvordan og til hvem man vil kommunikere. Det bør gøres, fordi man derved sikrer, at informationen bliver formidlet videre, og så sikrer man samtidig, at man ikke glemmer at få tingene gjort i tide. En anden god måde, hvorpå man kan huske vigtige elementer til rapporten, er at føre logbog over de tiltag, ændringer og lovmæssige reguleringer, som kommer i løbet af et eller flere år. Logbogen kan være redskabet, der sikrer, at man husker at orientere i tide, og kan samtidig danne et godt grundlag for at argumentere for et bestemt løsningsforslag. Risikorapporteringen skal være kort, præcis og enkel i sin ordlyd. Det viser sig gang på gang, at topledelsen og politikerne ikke får læst de store rapporter. De læser kun indledningen og konklusionen. Det øvrige er noget materiale, som man kan vedhæfte som et dokument til rapporten til de få, der har ressourcerne til at læse mere. Det kan ligeledes være en god idé at samarbejde med kommunens/regionens informationsafdelinger, når man skal ud med rapporter. De har en professionel tilgang til opgaven og er vant til at producere målrettede meddelelser uanset, om modtageren er ledelsen, politikerne, medarbejderne eller pressen. En sidste lille reminder i formidlingsopgaven er, at man skal huske, at modtagerne kun kan modtage et budskab af gangen. Alt for ofte er den gode idé eller de gode hensigter gået tabt i for mange budskaber. 26

29 Skaderegistrering Vil man have overblik over, hvilke hændelser der koster kommunen/regionen penge og hvor meget de koster, må man etablere en central registrering af skader. Der findes i dag en række forskellige skaderegistreringssystemer, som udbydes af forskellige udbydere. I denne vejledning vil vi ikke komme ind på, hvilke systemer der kan anvendes, men i stedet henvise til dit netværk i kommunen/regionen. Der anvendes en række forskellige systemer, og alle vil have en mening om, at deres er det rigtige. Kontakt derfor dit netværk og prøv eventuelt et par systemer af, inden du tager endelig beslutning om, hvilket skaderegistreringssystem du skal vælge. Hvilket system man vælger, er ikke afgørende. Det afgørende er, at man får lavet en skaderegistrering, for uden en skaderegistrering er det ikke muligt at lave god risikostyring. Uden skaderegistrering vil man ikke kunne lave troværdige statistikker, da man hurtigt vil miste overblikket. Man vil heller ikke kunne lave en troværdig afrapportering og frem for alt vil man ikke kunne se forebyggelsesmulighederne fra flere sider eller vinkler. Uheld, skader og nærved-skader skal indtastes successivt i et system, som derefter let og hurtigt kan generere statistikker, diagrammer osv. og således kan give overblik. Ved fuld udnyttelse af systemet får kommunen/regionen et overblik over: Hvor skaderne sker Hvornår skaderne sker Hvordan skaderne sker Hvilke institutioner og/eller stillingskategorier, der forårsager/rammes af skader De direkte udgifter til forsikrede skader (dog ikke arbejdsskader) Afledte omkostninger (i forbindelse med forsikrede skader kan der være omkostninger, der ikke er omfattet af en forsikring) Udgifter til selvrisiko (i forbindelse med forsikrede skader) Udgifter til selvforsikrede skader Alder og anciennitet for personer, der rammes af arbejdsskader Skaderegistrering anvendes i alle faserne i risikostyringsprocessen og er et uundværligt stykke værktøj i risikostyringsarbejdet. 27

Risikostyringspolitik

Risikostyringspolitik Risikostyringspolitik RISIKO.DOC/het Ishøj Kommune har d. 07.10.1997 vedtaget følgende risikostyringspolitik. Risikostyringspolitikken omfatter alle forvaltningsområder og alt personale. Som supplement

Læs mere

Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde

Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Revideret Udarbejdet af: Udarbejdet d. Risikostyringsgruppen 01.06.2011 Dok.nr. 938.087 Godkendt af Udvalg for Økonomi den 31. august 2011 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

UDKAST Forsikrings- og risikostyringspolitik. Viborg Kommune

UDKAST Forsikrings- og risikostyringspolitik. Viborg Kommune UDKAST Viborg Kommune 1. december 2010 Side 1 af 7 Forord Ifølge styrelsesvedtægtens 11 skal Økonomiudvalget fastsætte regler om, i hvilket omfang kommunens værdier og risici skal forsikres. Med denne

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Indstilling. Nedbringelse af kommunens forsikringsudgifter til brand, tyveri, hærværk mv. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Nedbringelse af kommunens forsikringsudgifter til brand, tyveri, hærværk mv. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 15. juni 2005 Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Nedbringelse af kommunens forsikringsudgifter til brand, tyveri,

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Forsikrings- og risikostyringsvejledning. Viborg Kommune

Forsikrings- og risikostyringsvejledning. Viborg Kommune Forsikrings- og Viborg Kommune Oktober 2015 Side 1 af 5 Forsikrings- og Formål Denne vejledning ligger i naturlig forlængelse af Viborg Kommunes Forsikrings- og risikostyringspolitik. Vejledningen fastlægger

Læs mere

Forslag til RISIKO- OG FORSIKRINGSPOLITIK

Forslag til RISIKO- OG FORSIKRINGSPOLITIK Forslag til RISIKO- OG FORSIKRINGSPOLITIK Udarbejdet 15. januar 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forsikringsmarkedet historisk og p.t.... 2 Hvordan appelleres bedst til markedet... 3 Formål med en risiko- og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger.

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Guide til Terrorsikring -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er guidens formål?... 3 2. Hvorfor terrorsikring?... 3 3. Hvordan gør man?...

Læs mere

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2 Status for ændringer Version Dato Navn Bemærkning 1.0 24-04-2007 Vedtaget i Regionsrådet 1.1 13-02-2012 IMT-Informationssikkerhed Tilpasning af terminologi 1.2 15-10-2012 IMT-Informationssikkerhed Rettelse

Læs mere

Forsikring & Risikostyring

Forsikring & Risikostyring Forsikring & Risikostyring Årsrapport 2007-2008 Årsrapport 2007-2008 Vi gør nu status over de 2 første år med selvforsikring og risikostyring i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ved indgangen til den nye kommune,

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Professionel rådgivning og sparring. Skaber værdi for din virksomhed

Professionel rådgivning og sparring. Skaber værdi for din virksomhed Professionel rådgivning og sparring Skaber værdi for din virksomhed Vi ser gerne, at du har høje forventninger til os Siden 1996 har Dansø rådgivet og sparret med virksomheder for at af Hos Dansø finder

Læs mere

Workshop 16. april 2015

Workshop 16. april 2015 Workshop 16. april 2015 Hvem er Contea Contea er i dag den største danskejede, uafhængige forsikringsmæglervirksomhed med 43 medarbejdere og en præmieomsætning på mere end DKR 1,5 mia. Vi samarbejder i

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP DANSK ERHVERV FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Handleplan for Forsikringsenheden, Faxe Kommune 2014 2018

Handleplan for Forsikringsenheden, Faxe Kommune 2014 2018 Handleplan for Forsikringsenheden, Faxe Kommune 2014 2018 Nærværende handleplan er udarbejdet efter en sikringsgennemgang på alle institutioner i samarbejde med rådgiver og de krav, forsikringsselskaberne

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP HORESTA FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste dækninger

Læs mere

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens. Risikostyringsstrategi. for

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens. Risikostyringsstrategi. for Willemoesgade 15 5610 Assens for Indholdsfortegnelse Formål 1 Målsætning...3 Politikker.....3 Organisation & kompetencer....4 Økonomi........4 Forebyggelse....5 Budget......7 Side 2 af 9 Formål en har

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Forsikringspolitik Gældende fra: 25. januar 2006 Ansvarlig: Økonomi- og lønchefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Forsikringspolitik/ - administration

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Opsætning af automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA)

Opsætning af automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA) Opsætning af automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA) type: Fagsekretariat/Stab Kommunalbestyrelsen har i sin risikostyringspolitik vedtaget, at alle skoler skal have ABA-anlæg. De første 7 skoler har fået

Læs mere

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent Notat Til: Direktionen Kopi til: Gunnar Markvardsen Fra: Gitta Ravn Udbud - forsikringer Under henvisning til, at Assens Kommunes kontrakt med forsikringsselskabet Codan udløber med virkning den 31.12.2009,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2011 STRUER KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2011 STRUER KOMMUNE Om Struer Kommune i forsikringsåret 2011 2011 var et forholdsvis roligt år rent forsikringsmæssigt i Struer Kommune. På Thyholm blev et nyopført børnehus taget i brug i november. Huset indeholder vuggestue,

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Risikostyring 1992-2002

Risikostyring 1992-2002 14 12 1 Tusinde kr. 8 6 4 2 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 Årstal Antal 7 6 5 4 3 2 1 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 År September 22 Freddy Madsen, Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Forsikring & Risikostyring

Forsikring & Risikostyring Forsikring & Risikostyring Årsrapport 2013 Årsrapport 2013 Forsikringskontoret gør nu status over 7. år med selvforsikring og forebyggende indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune. 2013 blev et acceptabelt

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens. Forsikringspolitik

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens. Forsikringspolitik Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvem er omfattet af forsikringspolitikken?...3 Ansvar og kompetence...3 Hvorledes forsikringsprincipper...4 Institutionernes

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Notat. Rapportering risikostyring og selvforsikring. Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013.

Notat. Rapportering risikostyring og selvforsikring. Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013. Notat Rapportering risikostyring og selvforsikring Der afleveres rapport for risikostyring for året 2013. Risikostyring I hovedtræk fremhæves følgende fra rapporten: Tingskader I perioden 2009 2013 er

Læs mere

Forsikringspolitikken har til formål at fastlægge rammerne for risikofinansiering, hvilket vil sige

Forsikringspolitikken har til formål at fastlægge rammerne for risikofinansiering, hvilket vil sige Hvidovre Kommunes Forsikringspolitik 1. Indledning Formål Forsikringspolitikken har til formål at fastlægge rammerne for risikofinansiering, hvilket vil sige kommunens forsikringsbeskyttelse ved tegning

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 6. marts 2012 kl. 17.00-19.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Indledning Budget Risikoomkostninger Skader Fuld fart på forebyggelsen Samarbejde også om udbud Ny forsikringspolitik? 1 Indledning 1. Nærværende Årsrapport omhandler

Læs mere

Politik

Politik <dato> <J.nr.> Side 1 af 5 Politik Informationssikkerhedspolitik for 1. Indledning Denne informationssikkerhedspolitik er den overordnede ramme for informationssikkerheden hos .

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vurdering af arbejdsmiljørisici

Vurdering af arbejdsmiljørisici Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.11 Side 1 af 6 Vurdering af arbejdsmiljørisici Vejledning til udfyldelse af skema Risikoen vurderes ud fra sårbarhedsanalysediagrammet ud fra hvor hyppigt risikoen er til

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Aarhus Kommune. Den 9. juni 2011

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Aarhus Kommune. Den 9. juni 2011 Indstilling Til Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 9. juni 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Genudbud af Aarhus Kommunes brand- og stormskadeforsikringer 1. Resume Aarhus Kommune indførte

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Forsikring & Risikostyring

Forsikring & Risikostyring Forsikring & Årsrapport 2012 Årsrapport 2012 Forsikringskontoret gør nu status over 6. år med selvforsikring og forebyggende indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune. 2012 har atter været et ganske pænt skade

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail: john@jpk.dk www.jpk.dk Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail:

Læs mere

STATUSRAPPORT 2012 GREVE KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2012 GREVE KOMMUNE Indholdsfortegnelse Statusrapportens formål...3 Statuserklæring...3 Generel status på året 2012...3 Status på Greve Kommunes forsikringsprogram...4 Udvalgte uforsikrede risici...4 Væsentlige skader...6

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Agenda Dubex A/S Formålet med risikovurderinger Komponenterne Risikovurderinger Dubex A/S fakta og værdier Den førende sikkerhedspartner De bedste specialister

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen Handleplan 2010 Udmøntning af Strategiplan 2012 for PRIMO Danmark Risikoledelse skaber bedre grundlag for beslutninger

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Allerød Kommune. NOTAT Bilag til punkt til Økonomiudvalget. Udbud af Kommunens forsikringsprogram

Allerød Kommune. NOTAT Bilag til punkt til Økonomiudvalget. Udbud af Kommunens forsikringsprogram NOTAT Bilag til punkt til Økonomiudvalget Udbud af Kommunens forsikringsprogram Allerød Kommune har været i udbud med forsikringsprogrammet, og har nu resultatet af udbuddet. Baggrunden for udbuddet i

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Årsrapport 2011 Forsikringskontoret

Årsrapport 2011 Forsikringskontoret Årsrapport 2011 Forsikringskontoret Indledning Nye forsikringsleverandører Budget Skaden, der fyldte det hele Øvrige skader Fuld fart på forebyggelsen Bonus-ordningen Arbejdsmiljøet Udfordringerne Ny forsikringspolitik?

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere