Minerydning. Afsluttende fysikrapport AKB 2014

Transkript

1 Minerydning Afsluttende fysikrapport AKB 2014 Kim Kähler Lasse Klein Emil Lind Tim Ohlsen E E E E

2 Problemformulering Hej, jeg vil fortælle jer om endnu en spændende dag hos søværnet. Jeg hedder Phillips og er kaptajn ombord på bord på 0-FFK. Mandag morgen modtager jeg vi et opkald fra en fiskekutter, nordøst for Samsø, som har fundet en gammel hornmine på 72meters vand. Vi sender 0-FFK samt det fjernstyrede minerydnings fartøj MSF 2 der begge stævner ud fra havnen kl. 10:30. Normalt ville minen være blevet bortsprængt på findestedet, men pga. af stedes geografiske beliggenhed er dette ikke en mulighed og minen må der for flyttes. På sejlturen påbegynder flådens minerydningsdykkere at klargøre deres udstyr og fylde deres flasker, med den luft der er nødvendig til denne type dykning. Ved ankomst til de tildelte koordinater går dykkerne i vandet for at montere kranens wire til minen. Minens hæves op af vandet, men da minen hænger frit i luften springer wiren og minen flader til bunds. Dykkerne sendes på ny i vandet for at fastgøre hæve sække til minen for at bringen den til overfladen. I overfladen, prøves på ny at løfte minen fra overfladen, op på dækket hvor den sættes i et, til opgaven, bygget stativ. Under sejlturen fra findestedet mod sprængningsstedet kommer minerydningsfartøjet ud for hård sø, som medfører krængningsvinkler på op til 18⁰ fra lodret. Sprængningen fortages med TNT på en sikker afstand. Dagens arbejde er slut og skibene vender stævnen hjem mod egen havn. Søvandet har på findestedet en gennemsnitlig densitet på 1023 kg/m 3. Mit mandskab vil forklare i detaljer hvad der skete denne dag, god fornøjelse. S i d e 1 33

3 Indhold Problemformulering... 1 Tidsplan... 3 Energi og Varme - Tim... 4 Fysiske Kræfter - Kim... 8 Arbejde og Energi - Kim Opdrift og tryk - Lasse Elektricitet - Lasse Gas - Lasse Lys - Emil Bølger - Emil Lyd - Emil Kinematik - Emil Kerne Fysik - Tim Konklusion S i d e 2 33

4 Tidsplan PRO JEK TFASE OPS TA RT AFSLU TN IN G OPDELING AF EMNER EGNE EMNER - FÆRDIGE GENNEMLÆSNING AF ANDRES EMNER SAMMENSÆTNING GENNEMLÆSNING + RETTELSER AFLEVERING S i d e 3 33

5 Energi og Varme - Tim Hej med jer, mit navn er Hans, jeg er varmemester her på 0- FFK. Jeg vil gennemgå nogle af de vigtigste elementer omkring varme og energi på skibet. Varme og energi er en væsentlig del af dagligdagen på et skib, så det er vigtigt at alt er opdateret og virker efter hensigten. Men nok snak, nu skal der nogle fakta på bordet. Vi har inden for energien forskellige enheder som vi kan angive energi i. Inden for den elektriske verden bruger man udtrykket Watt forkortes W, definitionen på Watt kan udtrykkes P = E t E= Energien t= tidsrummet Vi kan også bruge SI-enheden for energi: Joule forkortes J Nu vi har to forskellige enheder for energi, derfor kan vi også omregne imellem disse. E = 300kWh = 300 (3, J) = 1, J = 1,08 GJ Overblik over de forskellige enheder og former for energi og varme Q = Tilført varmeenergi = J E indre = Indre energi = J T og t = Temperaturer = Kelvin og celsius C = Varmekapacitet = J/K el. J/ C c = Specifik Varmekapacitet = J/(K kg) el. J/( C kg) L s = Specifik smeltevarme = J/kg L f = Specifik fordampningsvarme = J/kg S i d e 4 33

6 Energi findes i mange forskellige former. Energi kan være den mængde dieselolie vi bruger når vi sejler, det kan ligeledes være den energi der kommer ud af vores dampende skorsten. Vi vil nu se nærmere på energimængden omkring nedkølingen af olien i motorerne. Maskinmesteren har lige indleveret data over de seneste dages olie-temperaturer, vi kan se at vi de seneste par dage har brugt meget energi. Jeg vil nu foretage en beregning, der viser hvor meget energi der bliver brugt når olien har været opvarmet til en temperatur på 105 C. Olien har inden brug været igennem oliekøleren, olien har herefter en temperatur på 17 C. t1 t2 t m c C Q Starttemperatur i celsius Sluttemperatur i celsius Temperaturændring i celsius Masse i kg Specifik varmekapacitet Varmekapaciteten Tilført Varmeenergi Specifik varmekapacitet for motorolie: c = 1840 J/(Kg K) Oliens masse m= 500 Kg Temperaturændring: t = t2 t1 = 17 C 105 C = 88 C Varmekapaciteten: C = c m = = J/ C Tilført varmeenergi: Q = C t = ( 88) = KJ Ombord på et skib, er der generelt mange temperatursvingninger. En af motorerne i maskinrummet har lige fået skiftet stempel, så for første gang i lang tid har den været stoppet, hvilket vil sige at motoren har haft nogenlunde samme temperatur som maskinrummet 37,5 C. En startet motor med nyt stempel kan sagtens komme op på 200 C. Vil nu vise en beregning af temperaturstigningen: t1 = 37,5 C t2 = 200 C t = t2 t1 = ,5 = 162,5 C Celsius er dog ikke den eneste måleenhed for temperatur, der findes nemlig en anden som hedder kelvin, det er på kelvin-skalaen at det absolutte nulpunkt findes. 0K = 273,15 C, ved dette punkt skal forstås, at intet liv eller molekyler fungerer. Da vi ved, at trinene i begge skalaer er af samme størrelse Kan vi udtrykke det således: Δt C = ΔT K S i d e 5 33

7 Ombord på et skib er der mange forskellige motorer. En motor bliver tilført et antal watt. Vi ved også at en motor udnytter et antal watt. Ud fra det kan vi beregne virkningsgraden, altså hvor godt virker motoren. Virkningsgraden vil aldrig nogensinde kunne overstige 1, det er ren ønske tænkning. Formlen lyder således: η = P udnyttet P tilført Vi har en motor til vores ventilationsanlæg, den har en ydeevne på 20kW. Den bliver tilført 22kW. P udnyttet = 20kW, P tilført = 22kW η = P udnyttet = 20 = 0,909 = 90,9% P tilført 22 Det vil altså sige, at motoren har en virkningsgrad på 0,909. Vi vil nu kigge nærmere på hvad fordampnings og specifik fordampningsvarme er. Altså hvad sker der, når man har en isklump med -25 C på 1,2 kg, som først skal smeltes, for derefter at blive opvarmet til 100 C, hvor vandet efterfølgende fordamper. t1 t2 t m c L s Q is Q s Q Vand Q f Starttemperatur i celsius Sluttemperatur i celsius Temperaturændring i celsius Masse i kg Specifik varmekapacitet Specifik smeltevarme Varmeenergi fra C Smeltevarmen Varmeenergi fra C Fordampningsvarmen Beregner første fase, hvor is overgår til vand: Specifik varmekapacitet for is (c) = 2040 J/(kg K) m = 1,2 kg Specifik smeltevarme for is (L s ) = 334,4 kj/kg t2 = 0,0 C t1 = 25 C Δt = t2 t1 = 0,0 ( 25) = 25 C Q is = m c Δt = 1, = 61,2 kj Q s = m s L s = 1,2 334,4 = 40,128 kj Q 1 = C + Q s = 61,2 + 40,128 = 61,601 kj Beregner anden fase hvor vandet bliver opvarmet fra 0 C til 100 C Specifik varmekapacitet for vand (c) = 4180 J/(kg K), m = 1,2 kg t2 = 100 C t1 = 0,0 C Δt = t2 t1 = 100 0,0 = 100 C Q Vand = m c Δt = 1, = 501,6 kj Nu skal vi finde ud af hvor meget energi det kræver for at få vandet til at fordampe. Den specifikke fordampningsvarme (L f )for vand = 2260 kj/kg m f = 1,2 kg Q f = m f L f = 1, = 2712 kj Så kan vi udregne den samlede energimængde Q tot = Q is + Q s + Q Vand + Q f = 61,2 + 40, , = 3314,93 kj S i d e 6 33

8 Vi ved, at hvis en tilstand ikke ændrer sin tilstandsform, vil varmeenergien (Q) være proportional med genstandens temperaturstigning ( t) det vil sige at varmekapaciteten (C), vil være konstant uafhængigt af temperaturen hvis genstanden ikke ændrer sin tilstandsform. Forholdet mellem varmekapacitet og temperatur stigning S i d e 7 33

9 Fysiske Kræfter - Kim Hej jeg hedder John. Jeg er skibets kranfører. Efter Mike fik ankeret af minen, flyder den nu i havoverfladen. Det er min opgave at løfte minen op på skibet, så vi kan få den med tilbage på land. Dette er en spændende proces hvor der er en række ting jeg skal være opmærksom på. Newtons 3 love 1. En genstand bliver i ro eller i bevægelse, hvis ikke den påvirkes af nogen kraft. F Res=0 2. F res=m a Den resulterende kraft og acceleration har samme retning. 3. Aktion = Reaktion En genstand der påvirker en anden genstand, vil selv være påvirket af samme kraft bare modsatrettet. Løft af mine fra havet op på skibet Fakta: Miners masse m = 800kg Tygdeaccleration i Danmark = 9,82N/kg Kraft = Newton[N] Den resulterende kraft F res = F 1 + F 2 + F 3. n Tyngekraft F tynde = m g Acceleration a = F res m [m/s2 ] Hvilke kræfter påvirker minen? En vektor bestemmer retningen i en given længde. Se fritlegeme diagrammet for minen under løftet. F tynde = m g 800kg 9,82 N kg = 7856N For at kunne løfte minen, skal kranen løfte med en større kraft end F Tyngde. Når modstanden i wire og trisser er fraregnet løfter kranen med en kraft på 8000N. F res = F Kran F Tynde 8000N 7856N = 144N Hvad er minens acceleration under løfter? Accelerationen udregnes ved hjælp af Newtons 2. lov. a = F res m 144N 800kg. = 0,18m/s2 S i d e 8 33

10 Åh Nej. Efter minen kommer ombord på skibet finder mandskabet ud af at lærlingen har glemt, at få kassen med spændebånd og stropper med fra havnen. Nu er gode råd dyre. Kaptajn Phillips er tosset og truer med at smide minen overbord igen. Da det ser sortest ud kommer skibets ingeniør Ib til undsætning. Kan minen stå på skibets dæk uden den bevæger sig? Minen bliver placeret på skibets dæk i en kasse. Kassen og minen vejer tilsammen 850kg. Kassen er lavet af træ og skibets dæk er lavet af metal. På vej hjem udsættes skibet for bølger, så kæntringsvinklen fra lodret max. bliver 18⁰. Hvilket betyder at vinkel ϕ max bliver 18⁰. For at undersøge dette, er vi nødt til at vide hvordan kræfter påvirker hinanden. Kræfterne påvirker kassen på følgende måder. Den skrå flade er skibets dæk. Enhedscirkel hvor cos(ϕ) er tyndekraftens påvirkning i y- retningen og sin(ϕ) er tyndekraftens påvirkning i x retningen. Se i forhold til tegningen med kassen på dækket. Der indtegnes et koordinatsystem ind over kassen, så x-aksen ligger i kassens bevægelses retning. Når dækket begynder at hælde vil tyngdekraften ikke længere påvirke kassen lodret nedad, den vil i stedet blive delt i to komposanter, en i x-aksens retning og en i y-aksens retning. Når tyngdekraften deles op i de to kræfter dannes to retvinklede trekanter. Disse trekanter kan bruges til at beregne længden på de to komposanter. S i d e 9 33

11 Fakta: F Normal = F Tyngde (y) : I følge newtons tredje lov om aktion = reaktion. De to kræfter vil altid være lige store og modsatrettede. Den statiske friktionskoefficient (µ s): er en faktor der ganges på normalkraften for at finde gnidningskraften. I dette tilfælde, træ mod metal er µ s = 0,6. Så længe den resulterende kraft er mindre end gnidningskræften, bliver kassen stående stille. Masse = 860kg. g = 9,82N/kg ϕ = 18⁰ F Tyngde = m g 860 9,82 = 8446N F Tyngde (x) = m g sin(φ) 860 9,82 sin(18) = 2610N F Tyngde (y) = m g cos(φ) 860 9,82 cos(18) = 8032N F Normal = F Tyngde (y) = 8032N F Gnidning = F Normal μ s 8031,9 0,6 = 4819N F Res = F Tyngde (x) F Gnidning = 2209N Da kraften i x retningen er mindre end gnidningskraften bliver kassen stående. Hvor stor skal vinklen ϕ være før kassen bevæger sig? Dette kan beregnes ved at kigge på regler for regning med sinus, cosinus, tangens og formlerne. F Tyngde (x) og F Gnidning Disse to vektorer vil være lige store i den vinkel hvor kassen starter en bevægelse. Derfor gælder følgende: m g sin(φ) = (m g cos(φ)) μ s Så isoleres μ s: m g sin(φ) m g cos(φ) = μs Her går m og g ud med hinanden: sin(φ) cos(φ) = μs I en enhedscirkel gælder at: sin(φ) cos(φ) = tan(φ) Derfor er den statiske friktionskoefficient (µ s) = tangens til den største vinkel, inden kasser starter en bevægelse. tan 1 (0,6) = 30,96⁰ Så længe vinklen er under eller lig med 30,96⁰ bliver kassen stående. S i d e 10 33

12 Arbejde og Energi - Kim - Kim Hej jeg hedder Palle. Det er mig der har læsset skibet, med de ting opgaven krævede. Da alt var læsset, undtagen den sidste kasse gik trucken på havnen istykker, med jeg brugte bare kranen på havnen til at trække kassen hen til skibet. Kassen stod 13 meter fra skibet og wirekraften under flytningen var 450N, vinklen imellem wireren og bevægelses retningen var 50. Hvor meget energi kræver det at flytte kassen hen til skibet? Fakta: Energi = J = N m Wirekraften F wire = s = længden kassen flyttes i meter = Si enhed [J] Joule 450N 13m Vinklen φ mellem arbejdets retning og bevægelsesretning = 50 Arbejde = A udført = F wire s cos φ Da arbejde er en længde [m] ganget med en kraft [N]kommer resultatet ud i joule. (1) Hvor meget energi kræver det at flytte kassen? A udført = F wire s cos φ 450N 13m cos(50) = 3760J Hvis kraftens størrelse og vinkel er konstant under flytningen, kræver det 3760J at flytte kassen de 13 meter. S i d e 11 33

13 Hej jeg hedder Benjamin, jeg vil fortælle om de forskellige typer energi og hvordan de hænger sammen. Da det er svært at bruge disse formler direkte i virkeligheden pga. udefra kommende påvirkninger, kommer her en række opstillede forsøg. Fakta om energi: I det følgende vil jeg beskæftige mig med tre former for energi og deres forhold til hinanden. Potentiel energi: En genstands potentielle energi udregnes i forhold til dens højde fra et givent punkt(referencepunktet). I referencepunktet vil den potentielle energi være 0. E Pot = 0 Formel for potentiel energi: E Pot = m g h m = genstandens masse i kg. g = tyndeacceleration = 9,82N/kg i Danmark h = højden fra punktet i meter Kinetisk energi: Kinetisk energi eller bevægelses energi er energi for en genstand i bevægelse Formel for kinetisk energi: E kin = 0,5 m v 2 m = genstandens masse i kg. v = genstandens fart i [m/s] Mekanisk Energi: Den mekaniske energi defineres ved den mekaniske energi sætning E mek = E pot + E kin Hvis det kun er tyndekraften der påvirker en genstand, siges det er den mekaniske energi er konstant Fjederenergi Fjederenergi er den energi en fjeder kan udføre, når den presses sammen eller forlænges. Formel for fjeder energi: E Fjeder = 0,5 k x 2 k = fjederkonstant Værdien er afhængig af fjederens type og materialet den er lavet af. x = ændring af fjederens længde fra normal tilstand. S i d e 12 33

14 Regning med potentiel og kinetisk energi. En kugle ligger på toppen af en rampe. Kuglens referencepunktet er i bunden af rampen. Kuglen vejer 300g og h1 er 1,2m, h2 er 0,5m. P1 Hvilke typer energi har kuglen når den ligger På punktet p1? (Opstillingen til højre skal ses som et lukket system) h1 P3 Den potentielle energi. E Pot = m g h 0,3kg 9,82 N/kg 1,2m = 3,54J Når kuglen ligger stille på toppen er den Kinetiske energi = 0J P2 h2 Den mekaniske energi er: E pot + E kin 3,54J + 0J = 3,54J Kuglen triller ned af rampen. Hvad er kuglens fart ved P2? Når kuglen rammer P2 har den ingen potentielle energi da højden er = 0. det vil sige E kin = 3,5J Derfor kan farten regnes ud med denne formel: E kin = 0,5 m v 2 V = E kin 0,5 m 3,54J 0,5 0,3kg 4,86m/s Kuglen forsætter op ad modsatte rampe og rammer P3. Hvad er kuglens nye fart? Ny E Pot = m g h 0,3kg 9,82N/kg 0,5m = 1,47J Da den mekaniske energi er konstant kan Ny E kin udregnes: E mek = E pot + E kin E Kin = E Mek Ny E pot 3,54 1,47 = 2,07J Ny fart: Ny E kin = 0,5 m v 2 V = Ny E kin 0,5 m 2,07J 0,5 0,3kg 3,71m/s Fjeder energi, en kugles fart: En fjederkanon affyrer en kugle i vandret retning Kuglens masse er 250g Fjederen er sammenpresset 10cm fra normaltilstand og har en fjeder konstant på 400N/m. Hvad er fjederens hastighed lige efter den er affyret i vandret retning? Først beregnes E fjeder: E Fjeder = 0,5 k x 2 0, ,1 2 = 2J Nu sættes energien ind i formlen for kinetiskenergi og v isoleres. E kin = 0,5 m v 2 V = E kin 0,5 m 2J = 0,5 0,25m 4m/s Nu rejses kanonen op og affyres igen, hvad er den nye hastighed? Nu har kuglen fået en potentiel energi da den er blevet løftet: E Pot = m g h 0,25kg 9,82N/kg 0,1m 0,245J Den potentielle energi trækkes fra fjederenergien fra før: Ny E kin = E fjeder E pot 2J 0,245J = 1,755J Nu kan den nye hastighed beregnes: E kin = 0,5 m v 2 V = Ny E kin 0,5 m 1,755J 0,5 0,25m = 3,75m/s S i d e 13 33

15 Opdrift og tryk - Lasse Jeg hedder dykker Mike, og er en af søværnets minedykkere. Så lykkedes det at få minen om bord på skibet, nu mangler vi at hæve minens anker. Ankeret ligger for dybt til at vi kan benytte kranen derfor benytter vi løfteposer. Ankeret ligger på 45meters dybde. Jeg har været nede og måle hvor stor ankeret er, så jeg kan finde ud af hvad dets masse er. Nu kan jeg regne ud hvor mange løfteposer der skal til for at hæve ankeret. Du kan se mine notater herunder. Udregning af antal poser til hævning af minens anker: Fakta: Cylinderformet anker i jern. Udvendig diameter på 0,8m Højde på 0,4m Ankerets volumen: π r 2 h = π 0,4 2 0,4 = 0, m 3 Densitet(ρ) på jern = 7870kg/m 3 Masse = Volumen(V) Densiteten(ρ) Masse = 0, = 1582,357388kg Densitet(ρ) havvand = 1023 kg/m 3 Tyngdeacceleation i Danmark = 9,82N/kg Opdriften på minens anker: F opdrift = V fortrængt væske ρ væske g F opdrift = Opdriften V fortrængt væske = Volumenet af den væske genstanden fortrænger ρ væske = Væskens densitet g = Tyngdeaccelerationen F opdrift = 0, ,82 = 2019,84N Tyngdekraften på minens anker: F tyngdekraft = m g F tyngdekraft = Tyngdekraftens størrelse m = Massen g = Tyngdeacceleratioens størrelse F tyngdekraft = 1582, ,82 = 15538,74955N Anker F resulterende i opadgående retning = 2019,84 + ( 15538,74) = 13518,90955N S i d e 14 33

16 Udregning af antal poser til hævning af minens anker: Manglende opdrift for at få hævet ankeret = 13518,90955 N Løfteposerne vejer 12kg pr. stk. Løfteposernes volumen er på 0,175m 3 pr. stk. Tyngdekraft pr. løftepose: F tyngdekraft = m g F tyngdekraft = 12 9,82 = 117,84N pr. ballon Opdrift pr. løftepose: F opdrift = V fortrængt væske ρ væske g F opdrift = 0, ,82 = 1758,0255N pr. ballon F resulterende i opadgående retning = 1758, ( 117,84) = 1640,1855N Det vil sige at hver løftepose kan give minen en ekstra opdrift på 1640,1855N Vi manglede 13518,90955N opdrift for at minen vil være neutralt afvejet i vandet , ,1855 = 8, stk løfteposer skal der til Udregning af tryk på dykker på 45meters dybde For at udregne trykket på dykkeren benytter jeg formlen: p væske = ρ væske g h p væske = Væskens tryk i dybden h ρ væske = Væskens densitet g = Tyngdeaccelerationen h = Højden på vandsøjlen = Dybden Jeg vil ud fra mine beregninger nok vælge at tage 10stk løfteposer med ned til minen, så jeg er sikker på at der er positiv opdrift i minen. Nu vil jeg regne trykket jeg er udsat for på 45m dybde. Væske højden p væske = ρ væske g h = 1023 kg m 3 9,82 N kg 45m = ,7Pa p væske = 452,0637kPa For at finde totaltrykket på dykkeren, skal man ligge atmosfæretrykket til væskens tryk: 1atm = Pa Totaltryk = Pa ,7Pa = ,7Pa 553,3887kPa Totaltryk i atm = ,7Pa Pa 5,46atm S i d e 15 33

17 Elektricitet - Lasse Hej jeg hedder Kjeld, jeg er skibets elektriker. Du kan bare kalde mig El-Kjeld. Jeg skal i dag have udskiftet skibets nødbelysningsanlæg. Jeg syntes det kunne være sjovt at regne lidt på en af lampernes printkort. Jeg har tegnet en skitse over kredsløbet herunder. Fakta: Spænding = 24VDC Modstand R1 = 10Ω Modstand R2 = 20Ω Modstand R3 = 25Ω Modstand R4 = 25Ω Modstand R5 = 25Ω Lampen P1 = 50Ω + - R1 P1 R2 R3 R4 R5 Jeg bliver nødt til først at regne den samlede modstand for kredsløbet ud før jeg kan finde den samlede strøm. Jeg ved at i en serieforbindelse skal modstandene ligges sammen. Problemet er at dette er en blandet forbindelse. Derfor starter jeg med at regne erstatningsmodstanden ud for R3, R4, R5. Formel for erstatningsmodstand i parallelforbindelser. 1 = R erstatning R 1 R 2 R 3 R 4 1 R erstatning = 1 R R R 5 = = 0,12 R n 1 0,12 = 8,33Ω Hvis modstandene i en parallelforbindelse er samme størrelse, så kan man også regne erstatningsmodstanden ud ved at dividere størrelsen af modstanden med antallet i parallelforbindelsen: 25Ω 3stk = 8,33Ω Nu ser forbindelsen således ud: + - R1 R2 R3+R4+R5 P1 Nu kan vi lægge de 4 modstande sammen, da vi nu har en serieforbindelse. Formel for samlet modstand i serieforbindelse: R total = R 1 + R 2 + R 3 + R R n R total = R 1 + R 2 + R 3,4,5 + R P1 = , = 88,33Ω S i d e 16 33

18 Nu kender vi den samlede modstand for kredsløbet, så kan vi regne den totale strøm ud ved hjælp af ohms lov. Ohms lov: U = R I U = Spænding R = Modstand I = Strøm Isolerer I i formlen: I total = U R = 24V 88,33Ω = 0,272A 272mA Vi har Kirchoffs lov som lyder: Den totale strømstyrke til et knudepunkt, er lig med den totale strømstyrke fra en knudepunkt. I til = I fra Derfor ved vi at strømmen er den samme over det hele i en serieforbindelse. Ved hjælp af denne information, og ohms lov kan vi regne spændingen ud over hver enkelt modstand i vores kredsløb. U R1 = I R1 = 0,272A 10Ω = 2,72V U R2 = I R2 = 0,272A 20Ω = 5,44V U R3,4,5 = I R3,4,5 = 0,272A 8,33Ω = 2,27V U P1 = I R P1 = 0,272A 50Ω = 13,59V Nu kender vi spændingen over modstandene i vores serieforbindelse. Så kan vi regne på vores parallelforbindelse: Vi ved at de 3 modstande R3, R4 og R5 har samme spænding, fordi modstande forbundet parallelt har samme spænding. Derfor kan vi regne strømmen gennem de 3modstande. I R3 = U R3 R3 = 2,27V = 0,09A 90mA 25Ω I R4 = U R4 R4 = 2,27V = 0,09A 90mA 25Ω I R5 = U R5 R5 = 2,27V = 0,09A 90mA 25Ω Fordi modstandene er samme størrelse, er strømmen fordelt ligeligt mellem dem. Hvis de havde været forskellig størrelse, ville den mindste modstand have haft den største strøm. S i d e 17 33

19 Elektrisk ladning = q [C] 1 Elektron = 1, C(Coulomb) 1 Proton = 1, C(Coulomb) Jeg ved at elektricitet er elektroner som vandrer i ledningerne, men gad vide hvor mange der vandrer i vores printkort på 60sek. Fordi ladningerne for en elektron og en proton er samme størrelse, blot med forskellige fortegn, har man fundet på en ny enhed som hedder elementarpartikelladningen e. q Elektron = 1e (Elementarpartikelladningen) q Proton = 1e (Elementarpartikelladningen) 1e = 1, C(Coulomb) For at finde ud af hvor mange elektroner der vandrer i vores printkort på 60sek, skal jeg starte med at bruge denne formel for at finde ladningsvandringen Q: I = Q = Ladning der passerer igennem et tværsnit over tid. t Q = Ladningsvandring t = Tidsrummet Q isoleres: Q = I t Vi kender strømmen I fra tidligere beregninger og t er 1min eller 60sek. Q = 0,272A 60s = 16,32C Nu skal jeg regne ud hvor mange elektroner det er: Antal Elektroner = 16,32C = 1, , Nu vi er i gang, kan vi ligeså godt finde ud af hvor meget energi der bliver omsat på 60sek: U = E Q U = Spændingsforskel E = omsat energi Q = størrelsen af den mængde ladning, der er vandret Derved er elektrisk spænding defineret som energi omsat pr. ladning. Jeg isolere E i formlen: E = U Q Jeg kender både spændingen og ladningsvandringen, så nu kan jeg regne den omsatte energi på 60sek ud: E = 24V 16,32C = 391,68J Lad os også lige regne effekten ud på kredsløbet ved brug af effektloven og joules lov: P = U I = 24V 0,272A = 6,53W P = E = 391,68 = 6,53W P = R I 2 = 88,33 0,272 = 6,53W t 60 S i d e 18 33

20 Gas - Lasse Hej, jeg er Lars smed. Jeg står for alle svejsninger, og alle skæringer med skærebrænder ombord på skibet. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor meget selve gassen i min oxygen gasflaske vejer. Vi har noget vi kalder idealgasligningen, den vil jeg starte med at gå ud fra. Den ser således ud: p V = n R T p = gastrykket V = gasvolumenet n = gasmængden i enheden mol Pa m3 L atm R = gaskonstanten = 8,31 = 0,0821 mol K mol K T = temperaturen i Kelvin(K) Jeg vil regne lidt på den flaske på min skærebrænder som indeholder ren ilt (O2). Jeg kan se på manometeret at trykket i flasken er 213bar. Jeg ved beholderen har en volumen på 5liter. Flaskens temperatur har i øjeblikket en temperatur på 20 C. Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af hvor stor selve gassens masse er: Starter med at isolere gasmængden n i idealgasligningen: n = p V R T = ( )Pa ( )m 3 = 43,7402mol 8,31 ( )K For at finde gassens masse ud fra n benyttes formlen: M = m n M = den molare masse m = gassens masse i gram n = gasmængden i enheden mol Formlen omskrives så m isoleres: M n = m Den molare masse ses i det periodiske system, og idet et ilt molekyle består af 2 ilt atomer skal tallet ganges med 2. m = (16 2)g/mol 43,7402mol = 1399,69g 1,4kg S i d e 19 33

21 Nu vil jeg se hvad der sker med trykket i gasflasken, hvis temperaturen stiger eller falder. Ifølge Charles lov er der en lineær sammenhæng mellem temperatur og tryk, hvis gasmængde og volumen er konstant. Både gasmængden i flasken og flaskens volumen er i dette tilfælde konstant. Charles lov: p = k T p = Gastrykket T = Temperaturen i Kelvin(K) k = k er en konstant Da Charles lov siger at forholdet mellem temperatur og tryk er konstant: p 1 T 1 = k og p 2 T 2 = k p 1 T 1 = p 2 T 2 Derfor kan jeg benytte formlen til at beregne trykket i vores flaske, hvis temperaturen stiger til 40 C fra de oprindelige 20 C. p 2 = p 1 T 2 T 1 = 213Bar 313K 293K = 227,539Bar Trykforskellen = p = p 2 p 1 = 227,539Bar 213Bar = 14,54Bar (I denne formel kan vi sætte trykket ind i den enhed vi gerne vil have resultatet ud i) Jeg kan konkludere at trykket stiger i flasken i takt med at temperaturen stiger. Nu kan vi prøve at sænke temperaturen til 0 C fra de oprindelige 20 C. p 2 = p 1 T 2 T 1 = 213Bar 273K 293K = 198,46Bar Trykforskellen = p = p 2 p 1 = 198,46Bar 213Bar = 14,54Bar Trykket falder i flasken i takt med at temperaturen falder. Jeg kan samtidig konkludere at forholdet er lineært. Charles lov kan udledes af idealgasligningen på denne måde: p V = n R T p k 2 = k 1 R T p = k 1 R T k 2 Størrelserne k1, R og k2 er alle konstanter, derfor kan de samles til én konstant og derfor er Charles lov: p = k T S i d e 20 33

22 Lys - Emil EL-Kjeld her! På skibet bruger vi også lys som en del af kommunikationen. Vi bruger lyslederkabler i stedet for almindelige signal kabler, og derfor vil jeg har fortælle lidt om teorierne omkring dette. Efterfølgende skal vi regne på afbøjningen af lyset igennem et optisk gitter. Herefter skal vi regne på et lyslederkabel. Beregninger på lys, kan gøres ved brug af bølgeformlen. Der er yderligere en formel der skal bruges når der regnes på lys, og det er gitterligningen. Bølgeformlen: v = λ f Gitterligningen: n λ = d sin(φ) n n = afbøjningsordenen, λ = bølgelængde, Φ n = afbøjningsvinklen for den n te ordens afbøjning, d = gitterkonstanten. Den maksimale afbøjning n max = d (det skal være det hele tal af λ værdien, for man kan ikke for eksempel have en halv afbøjning). Lys er ikke udsving i vandhøjde eller lufttryk, men i elektriske og magnetiske feltstykke. De elektriske- og de magnetiske bølger bevæger sig vinkelret på hinanden. Dette er afbilledet nedenfor. Elektromagnetiske strålinger behøver ikke noget medie at bevæge sig i, de kan bevæge sig i lufttomme rum (vakuum). Dette er også grunden til at jorden kan modtage lys fra solen. Elektromagnetisk stråling bevæger sig faktisk bedst i vakuum, derfor tages der også udgangspunkt i lysets hastighed i vakuum, som ca. er 3,00*10 8 m/s. Elektromagnetisk stråling er meget mere end lys, faktisk er det kun en lille del af det som er lys vi kan se. Dette er illustreret nedenfor: S i d e 21 33

23 Afbøjning af lys igennem optisk gitter. Fakta: Bølgelængden = 600nm 0.orden Spalteåbninger = 550 pr. mm. 1. orden Lærredet befinder sig 1,5m fra gitteret og står vinkelret på 0. ordens afbøjning. 2. orden Beregn afstanden mellem 0. ordens pletten og 1. ordens pletten. Derefter skal afstanden mellem de to 2. ordens pletter beregnes. d = Optisk gitter 2. orden 1. orden 0,001m spalteåbningen pr. mm = 0,001 = 1, φ 1 = sin 1 n λ ( d ) = sin 1 ( 1, ) = 19,25 Længde = ( afstand 2 cos(φ 1 ) ) 2 afstanden 2 1,5 = ( cos(19,25) ) 1,5 2 = 0,53m φ 2 = sin 1 n λ ( d ) = sin 1 ( 1, ) = 41,2 Længde = ( afstand 2 cos(φ 2 ) ) 2 afstanden 2 1,5 2 = ( cos(41,2) ) 1,5 2 2 = 2,63m Der er hermed påvist at der er 2,63 meter i mellem de to 2. ordener. Der bruges også trekant geometri for at regne på afbøjningerne. Lyslederkabel. Ved lyslederkabler er det vigtigt at der sker totalrefleksion mellem kernen og kappen, ellers forsætter lyset ud af lyslederen. Ved totalrefleksion forstås der at i indfaldsvinkel > i kritisk det vil sige at lyset bliver i det samme materiale. For at udregne i kritisk bruges formlen: i kritisk = sin 1 ( v 1(marterialet lyset befinder sig i) v 2(materialet uden om) ) Der kan uddrages af dette, at en lysleder har en maximal bøjning. For hvis bøjningen bliver for stor vil noget af lyset gå tabt (forsvinde ud gennem kappen). Dette vil der blive regnet på i følgende udregning. Fakta: Brydningsindekset bliver udregnet med formlen: n x = c v x n x = Brydningsindekset for materialet x c = Lysets fart i vakuum v x = Lysets fart i materialet S i d e 22 33

24 Kernens brydningsindeks = 1,49 Kappens brydningsindeks = 1,32 For at kunne regne den kritiske vinkel ud, skal farten gennem kernen og kappen regnes ud. Dette gøres på følgende måde. v Kerne = v Kappe = c n Kerne = 3, ,49 = 2, m s c 3, = = 2, m n Kappe 1,32 s Nu kan den kritiske indfaldsvinkel beregnes. i kritisk = sin 1 v Kerne 2, = sin v Kappe 2, = 62,38 Lyslederkablet skæres over på tværs, og der sendes en lysstråle ind mod endefladen, dette kan også ses på skitsen nedenfor. Der antages at lyset bliver sendt ind mod endefladen med indfaldsvinklen 46 (i 1 = 46 ). For at finde ud af hvor stor i 1 max må være skal vi først finde brydningsvinklen b og herefter i 2. i1 b i2 Kerne Kappe b = sin 1 v Kappe sin i 1 c = sin 1 2, sin 46 3, = 28,9 i 2 = 90 b = 90 28,9 = 61,1 Der vil ske totalrefleksion hvis i 2 er større end i kritisk i 2 > i kritisk 61,1 > 62,38 falsk I dette tilfælde sker der ikke totalrefleksion. Dette vil sige at med en indfaldsvinkel på 46 vil lyset forsvinde ud gennem kappen. Derfor vil vi nu finde ud af hvor stor den maximale indfaldsvinkel må være. i 2 > i kritisk 90 b > 62,38 b < 27,62 sin b c sin 27,62 3, i max < sin = sin v Kappe 2, = 43,7 i max < 43,7 Indfaldsvinklen må ikke være større end 43,7 før lyset går tabt ud gennem kappen. S i d e 23 33

25 Bølger - Emil Jeg er skibets Gammelnok, jeg er dybt interesseret i bølger. Når man snakker om bølger, kan man både snakke om vandbølger og lydbølger. Vandbølger er udsving i vandhøjden, mens lydbølger er udsving i lufttrykket. Man kan regne dem med de samme formler, da de opføre sig på samme måde. Man kan faktisk bestemme, hvor stor afstanden er mellem sin placering og det objekt der er længere fremme. Det er den måde hvaler navigerer på. Men først skal vi lige have noget teori omkring regnemåderne. λ = [m] Bølgelængde (afstanden mellem to bølgetoppe der følger hinanden) v = [m/s] Udbredelsesfarten (afstanden en bølge tilbagelægger over en givet tid) f = [Hz] Frekvens (antallet af bølgetoppe pr. sekund) Δs = [m] Afstanden en bølgefront tilbagelægger Δt = [s] Tidsrummet T = [s] Perioden Man kan se sammenhæng mellem T og Δt når man kigger på en pæl i vandet. Tidsrummet mellem 2 på hinanden følgende bøjletoppe, er det samme som perioden. Dvs. Δt = T og man kan også se at afstanden mellem de to bølgetoppe er den sammen som bølgelængden (Δt = λ). På denne måde får vi en ny formel: v = λ T Perioden kan også omskrives ifølge definitionen for frekvensen: f = 1 Det giver en T ny formel: v = λ f Denne formel kalder vi for bølgeformlen. Vi kan bruge den når vi skal regne ud hvor hurtigt bølgerne bevæger sig. Ved vandbølger kan der både ske konstruktiv interferens og destruktiv interferens. Konstruktiv interferens sker når to bølgetoppe eller to bølgedale mødes. Dette kan fx ske ved Skagen hvor bølger fra Nordsøen møder bølger fra Skagerrak. Når der sker konstruktiv interferens vil den fælles bølgetop blive højere end de to enkelte bølger hver især. Destruktiv interferens sker når en bølgetop og en bølgedal møder hinanden, på denne måde udligner bølgerne hinanden og man vil få en helt jævn overflade. S i d e 24 33

26 Interferens forekommer også inde i et havnebassin, hvor havnemolen har mere end to åbninger. Når bølgerne møder åbningerne, kommer der kun den del af bølgen igennem som åbningen er bred, men inde på den anden side breder bølgerne sig igen. Det er det samme princip når man kaster en sten i vandet. Her kan både ske konstruktiv- og destruktiv interferens. Der sker interferens hvis man tager et punkt der er lige langt fra begge spalteåbninger. Men der kan også ske interferens andre steder, men så er det ikke den samme generation der møder hinanden. På tegningen kan man se, at der sker konstruktiv- og destruktiv interferens på andre steder end på de steder der er præcis lige langt fra spalteåbningerne. Lyd - Emil Lyd betragtes som bølger, hvor de samme formler, som når der regnes med vandbølger bruges. Ved lyd er det bare ikke højden på bølgerne der varierer, men derimod trykket i de forskellige materialer. Der kan også ske interferens mellem lydbølger. Hvis to bølgetoppe mødes, sker der på samme måde konstruktiv interferens, og lyden forstærkes. På samme måde sker der destruktiv interferens hvis en bølgetop og en bølgedal mødes, her vil lyde blive dæmpet. Man kan på den måde bruge den destruktive interferens positivt. Man kan for eksempel bruge det til at dæmpe lyden fra motorstøj. Vi kan, ligesom hvalerne, bruge lyd til at afstands måle, vi bruger bare ultralyd. I opgaven nedenunder illustreres det hvordan man kan bruge en ultralydsmåler til at bestemme længden mellem måleren og en væg der står foran den. Måleren befinder sig foran en væg. Den skal bestemme hvor langt der er ind til vægen. I rummet er temperatuen 21 C, lydbølgen har en bølgelængde på 75 cm. Det er yderligere givet at lydens udbredelse fart er 331,5 m/s ved 0 C. T = 1 f = 1 = 1,33 s 0,75 v temp. = v 0 T temp.i kelvin = 331,5 = 344,014 m s 273 K/ 273 s = T v temp. 2 = 1,33 344,014 2 = 228,8m I formlen ovenfor divideres der med 2, da lyden både skal frem og tilbage. S i d e 25 33

27 Kinematik - Emil Som kaptajn er det vigtigt at vide, hvor hurtigt skibene omkring os sejler, så vi ikke kollidere. Nedenfor ses en tegning over de skibe der er i nærheden, og vi bliver nød til at regne på om vi støder sammen med nogen af dem. 280 Skib Skib 1 Skib Skib 1 = 13 m s 86 Ø (105; 70) Skib 2 = 5 m s 131 SØ (530; 280) Skib 3 = 4,5 m s 270 V (1160; 90) Vil der ske kollision ved de tre skibe? s = Afstand t = Tiden v = Hastighed a = Acceleration s Skib1(x) = s 0(x) + v t sin φ = t sin 86 s Skib1(y) = s 0(y) + v t cos φ = t cos 86 s Skib2(x) = s 0(x) + v t sin φ = t sin 131 s Skib2(y) = s 0(y) + v t cos φ = t cos 131 s Skib3(x) = s 0(x) + v t sin φ = ,5 t sin 270 s Skib3(y) = s 0(y) + v t cos φ = ,5 t cos 270 Hvis skibene skal ramme hinanden, skal de være på det samme koordinat på det samme tidspunkt. Derfor kan vi sætte stedsangivelserne lig med hinanden, og på den måde regne tiden. Når tiden er regnet kan vi sætte den ind i formlen og se om de er på den samme position. Skib 1 og 2: s Skib1(x) = s Skib2(x) t = s 0(x)Skib1 s 0(x)Skib = v Skib2 sin φ Skib2 v Skib1 sin φ Skib1 5 sin sin 86 = 46,22s s Skib1(x) = s 0(x) + v t sin φ = ,22 sin 86 = 704,4m S i d e 26 33

28 s Skib1(y) = s 0(y) + v t cos φ = ,22 cos 86 = 111,9m s Skib1 = (704,4; 111,9) s Skib2(x) = s 0(x) + v t sin φ = ,22 sin 131 = 704,4m s Skib2(y) = s 0(y) + v t cos φ = ,22 cos 131 = 128,4m s Skib2 = (704,4; 128,4) (704,4; 111,9) = (704,4; 128,4) Falsk Dette viser at de to skibe ikke vil ramme hinanden. Skib 1 og 3: t = s 0(x)Skib1 s 0(x)Skib = v Skib3 sin φ Skib3 v Skib1 sin φ Skib1 4,5 sin sin 86 = 60,4s Ved at vi sætte de to s Skib(x) lig med hinanden vil de selvfølgelig også give den samme værdi når man sætter tiden ind i formlen. Dette fremgår i udregningen Skib 1 og 2. Derfor kan vi nøjes med at sætte de to s Skib(y) værdier lig med hinanden, for at se om de kollidere ,4 cos 86 = ,5 60,4 cos ,8 = 90 Falsk Skib 1 og 3 vil ikke ramme hinanden. Skib 2 og 3: t = s 0(x)Skib2 s 0(x)Skib = v Skib3 sin φ Skib3 v Skib2 sin φ Skib2 4,5 sin sin 131 = 76,1s ,1 cos 131 = ,5 76,1 cos 270 Skib 2 og 3 vil ikke ramme hinanden. 30,2 = 90 Falsk De overstående udregninger gælder kun hvis hastigheden på de 3 skibe er konstant. Det kan også forekomme af vi kommer ud for situationer hvor en af skibene har en acceleration. Dette bliver vi nødt til at tage højde for i den næste situation. S i d e 27 33

29 s Skib(x)1 = s 0(x)Skib1 + (v 0Skib1 t a 1 t 2 ) sin φ 1 = (10 t + 0,5 2 t 2 ) sin 135 s Skib(y)1 = s 0(y)Skib1 + (v 0Skib1 t a 1 t 2 ) cos φ 1 = (10 t + 0,5 2 t 2 ) cos 135 s Skib(x)2 = s 0(x)Skib2 + (v 0Skib2 t a 2 t 2 ) sin φ 2 = (15 t + 0,5 1,5 t 2 ) sin 270 s Skib(y)2 = s 0(y)Skib2 + (v 0Skib2 t a 2 t 2 ) cos φ 2 = (15 t + 0,5 1,5 t 2 ) cos 270 På samme måde som tidligere ved vi at hvis de to skibe skal kollidere skal de være på det samme sted på det samme tidspunkt. Derfor kan vi sætte de to ligninger lig med hinanden, og finde tiden og på den måde finde y værdien. s Skib(x)1 = s Skib(x) (10 t + 0,5 2 t 2 ) sin 135 = (15 t + 0,5 1,5 t 2 ) sin t t = 0,75 t 2 15 t ( 2 + 0,75) t 2 + ( ) t 1600 = 0 Nu kan ligningen for tiden løsens ved diskriminantmetoden. D = B 2 4AC D = ( ) 2 4 ( 2 + 0,75) ( 1600) = = 2 løsninger t = B ± D 2A ( ) ± = = { 32,8; 22,6} 2 ( 2 + 0,75) Da vi gerne vil vide om skibene kollidere på et senere tidspunkt er det den positive tid vi skal regne med. t = 22,6s For at finde ud af om de to skibe rammer hinanden sætter vi nu de to y-koordinater lig med hinanden. Det er ikke nødvendigt med x-værdierne da de vil blive de samme (10 22,6 + 0,5 2 22,6 2 ) cos 135 = (15 22,6 + 0,5 1,5 22,6 2 ) cos = 300 Falsk Skibene rammer ikke hinanden, trods de begge har en acceleration. S i d e 28 33

30 Kerne Fysik - Tim Halløjsa! Jeg hedder Alf, jeg er kernefysiker. Jeg hjælper til når skibet finder ting og sager de ikke altid selv kan identificere. Jeg er ikke ombord på skibet, jeg arbejder hjemme i mit laboratorie hvor jeg får dagen til at gå med forskellige forsøg og andre skøre ting som kun en fysiker kan finde på. Men jeg vil nu fortælle jer lidt om kernefysik. Atomer og deres opbygning Atomer er bestående af en elektronsky og en kerne, elektronskyen fylder meget i forhold til kernen. Atomkernen er opbygget af protoner og neutroner, de kaldes også nukleoner. Nukleonerne er igen opbygget af endnu mindre partikler kaldet kvarker. Der findes to typer kvarker, up og down-kvarken, det er de to naturlige kvarker. En proton er opbygget af to-up kvarker og en down-kvark derved kan vi beregne ladningen for protonen Ladning for en proton 2 q proton = 2 q up kvark + q down kvark = 2 3 e 1 e = 1 e 3 En neutron er opbygget af en up-kvark og to down-kvarker derved kan vi beregne ladningen for neutronen Ladning for en neutron q neutron = q up kvark + 2 q down kvark = 2 3 e e = 0 S i d e 29 33

31 Det periodiske system Det Periodiske System Som vi kan se står der et tal øverst i hver boks, tallet angiver grundstofnummeret. Bogstaverne er forkortelser for hvilket grundstof vi har med at gøre. Hvis vi går ind og tager et vilkårligt grundstof, f.eks. nr 24, har det betegnelsen Cr, som er krom. Igen er systemet inddelt i hvilket slags grundstof det er. Helt til venstre har vi alkaliemetaller, helt ude til højre har vi ædelgasserne. Derimellem har vi ikkemetaller, andre metaller, overgangsmetaller, actinider og lantanider. Radioaktivt henfald Alfa-henfald (α-henfald) Isotoper kan være ustabile på en måde, så vi får et alfa-henfald. Der sker så det, at en moderkerne henfalder til en datterkerne. Ved Pu-240 sker dette fordi at moderkernen fraspalter en heliumkerne (4HE2), som består af to protoner og to neutroner. Det gælder f.eks. Pu-240, der henfalder som følgende: Pu U + He Denne opskrivning kaldes et reaktionsskema. I eksemplet bliver Plutonium omdannet til Uran. Når en heliumkerne bliver dannet på denne måde, bevæger den sig ud af moderkernen med en enorm fart. Derfor bliver den omtalt som en alfa-partikel. Generelt er det kun meget tunge atomkerner der er ustabile på en måde, så der sker et alfa-henfald. Beta-minus henfald (β - -henfald) Isotoper kan være ustabile på en måde, så vi får et beta-minus henfald. Der sker det, at en neutron i kernen omdannes til en proton, da en down-kvark i neutronen omdannes til en up-kvark. Det sker under udsendelse af en elektron ( e) og en anti-neutrino (v e) angivet vha. følgende reaktionsskema: n 1p + 1 e + v e Anti-neutrinoen (v e) er en meget lille neutral partikel, den er meget lettere end en elektron. S i d e 30 33

32 Radium-isotopen Ra Ac + e + v e Ra kan henfalde på følgende måde: 1 0 Herved bliver radium til actinium. Den radioaktive stråling ved et beta-minus henfald består primært i β - - partiklen, den forlader kernen med stor fart. Anti-neutrinoen forlader ligeledes kernen med stor fart. Antineutrinoen er meget lille og elektrisk neutral, derfor reagerer den kun i sjældne tilfælde med noget. Den vil med 100% sandsynlighed gå lige gennem et menneske, uden nogen form for påvirkning. Der findes flere former henfald, dem har vi valgt ikke at inddrive i rapporten. Halveringstid Halveringstiden er et udtryk for hvor mange atomkerner et atom mister over tid (år). Antallet af radioaktive kerner er angivet på y-aksen, mens halveringstiden er angivet på x-aksen. Formlen for halveringstiden ser således ud: t½ = ln2 k ln2 = den naturlige logaritme af 2 k = henfaldskonstanten Da man har fået minen hævet op på skibet. Tager man straks nogle forskellige prøver, for at finde ud af hvad den er bestående af. De forskellige prøver sendes herefter til Alfs laboratorie, hvor han undersøger dem og finder ud af hvad det er for noget. Resultatet af prøverne viste at der var enkelte spor efter Pu 239 (Plutonium) Plutonium er det 94. grundstof i det periodiske system, alf har undersøgt lidt omkring henfaldstype og halveringstid for Plutonium. A Z N Antal nukleoner Antal protoner Antal neutroner A = Z + N N = A Z 239 Vores plutonium isotop ser således ud: 94Pu antallet af neutroner = N = A Z = = 145 Pu 239 er et meget anvendt fissilt materiale til produktion af kernevåben, det er derfor meget vigtigt, at minen bliver behandlet med størst mulig forsigtighed for ikke at på nogen måde at få spredt den mængde plutonium der nu måtte være. Pu 239 har en halveringstid på 2, år ~ år, hvilket må siges at være rimeligt mange år. Pu 239 har massen 239, u, det omregner vi lige til kilogram, vi ved at 1u = 1, kg 239, u = 239, u 1, kg = 1, kg S i d e 31 33

33 Konklusion I rapport skrivningsforløbet er vi blevet bekræftet i vores formodning om at der er fysik i alt. Dette gør fysik til et vigtigt emne, for hvis man ikke forstår fysikken bag et givent problem, kan man heller ikke finde en løsning. Heldigvis er vi sådan stillet at vi kan regne på det meste. For at samle det hele op kommer her en række underkonklusioner for hvert at emnerne. Varme og energi: Varme er en bestemt form for energi. Begrebet benyttes i forbindelse med opvarmning af forskellige materialer. Afhængigt af materialers varmekapacitet kræves der forskellige mængder energi for at varme dem op. Fysiske kræfter: For at flytte et legeme skal der anvendes kræfter. Dette kan være mange former for kræfter, f.eks. tryk, skub, træk eller tyngdekraften. Alle legemer påvirkes hele tiden af kræfter. Arbejde og energi: Energi er evnen til at udføre arbejde. Energi er beregnet ud fra tid, det er en måde at måle størrelsen på et arbejde. Opdrift og tryk: Det har været interessant at lære mere om opdrift, f.eks. at alle ting/materialer har en opdrift i væske, afhængigt af den fortrængte volumen af den væske den er i. Elektricitet: Elektricitet spiller en stor rolle i den moderne verden. Det er en lidt underlig størrelse der ikke kan ses, men uden elektricitet kunne den moderne verden ikke fungere. Gas: Det har været spændene at stifte beredskab med gasloven og lære at gas, temperatur og tryk hænger så tæt sammen som de gør. Lys: Lys består af bølger, afhængigt af bølgelængdens størrelse, ændres lysets farve. Lys anvendes i dag, ofte i forbindelse med kommunikation via lysleder kabler. Det er også interessant at det kun er et lille del af lysspektret vi kan se med vores øjne. Bølger: Bølger kan deles op i tre kategorier: lys, lyd og vandbølger. Vi blev overraskede over at de tre kategorier har så meget til fælles og at teorien bag dem er den samme. Lyd: Vi har opdaget at vi kan bruge lyden til blandt andet at måle afstande, ligesom man ser hos f.eks. hvaler. Kinematik: Vi har lært at kinematik er sammenhængen mellem acceleration, fart, hastighed og position. Så med disse fire begreber kan man udregne og planlægge trafik f.eks. med skibe eller fly. Kerne Fysik: Hele verden er opbygget af atomer. De kan sammenlines med små byggeklodser, der kan bygge alt. Det har været interessant, at lære om de forskellige grundstoffer og hvordan de hænger sammen og kan skifte form. S i d e 32 33