Evidens. vanetænkning. eller. et debatoplæg om fremtidens kontrolforløb for kræftpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidens. vanetænkning. eller. et debatoplæg om fremtidens kontrolforløb for kræftpatienter"

Transkript

1 Evidens eller vanetænkning et debatoplæg om fremtidens kontrolforløb for kræftpatienter Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

2 Evidens eller vanetænkning - er debatoplæg om fremtidens kontrolforløb for kræftpatienter Danske Regioner 2009 ISBN trykt ISBN elektronisk Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner

3 Hvis prognosen eller forløbet for kræft ikke forbedres ved kontrol, hvorfor kontrollerer vi så patienterne? Er der formål, f.eks. psykosocial støtte, livskvalitet og tryghed, som der bør tages mindst lige så meget hensyn til, som kravet om faglig effekt og evidens? Hvordan forenes sundhedsfaglige mål med patienternes ønsker og behov og omvendt? Tilbyder vi i dag det, som patienter efterspørger? Kan patienterne i højere grad lære selv at reagere på symptomer? Kan andre faggrupper end speciallæger på hospitalerne varetage dele af opgaven? Kan patienterne inddrages på en ny måde? Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner 2009

4 videns vane eller

5 1. Forord Det har gennem en årrække været en indarbejdet praksis at tilbyde kræftpatienter et kontrolforløb efter afslutning på deres behandlingsforløb. Spørgsmålet om, vi gør det rigtige på den bedste måde, debatteres i stadig stigende grad. Diskussionen går primært på evidensgrundlaget for den faglige indsats. Men også spørgsmålet om, hvorvidt patienternes behov rent faktisk imødekommes med de nuværende procedurer, er højt på dagsordenen. Eksempelvis om patienterne fastholdes unødvendigt længe i en patientrolle? Udgangspunktet for problematikken er, at der findes meget lidt forskning på området. Vi ved alt for lidt om, hvordan forløbet efter endt behandling planlægges mest hensigtsmæssigt til gavn for patienterne, og i den sammenhæng, hvordan ressourcerne bedst anvendes. Derfor er der også langt flere spørgsmål end svar til rådighed, når der sættes spot på området, og når tanker om reorganisering af praksis bliver drøftet. Med flotte resultater i kølvandet har fokus længe været på udredning og behandling af kræft. Det forekommer derfor naturligt nu at se nærmere på det forløb, der kommer efter behandlingen er afsluttet, og patienten er udskrevet fra hospitalet. Mange patienter oplever i denne fase at befinde sig i et vadested, hvor de hverken er helt raske eller helt syge, og hvor det kan være svært at gennemskue, hvem der har det koordinerende ansvar for det videre forløb. Dette debatoplæg har til formål at kridte banen op for drøftelse af fremtidens kontrolforløb for kræftpatienter. Hvor står vi i dag, hvad er områdets udfordringer, og hvilke ambitiøse mål, mener Danske Regioner, der bør formuleres for fremtidens kontrolforløb for kræftpatienter? Bolden er hermed givet op til en reorganisation og kvalitetsforbedring af kontrolforløb for kræftpatienter. Bent Hansen Formand for Danske Regioner Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

6 Many oncologists say that they want to provide follow-up care because it provides them with a sense of the success of their work, even if there is no actual benefit for the patient. Is this a valid reason to continue the practise of follow-up? (Udenlandsk ekspert) ssss 6

7 2. Indledning Antallet af nye kræfttilfælde er stigende. De mange nye kræfttilfælde har skabt en øget aktivitet, særlig hvad angår diagnostik og behandling. Kræftpatienter udgør desuden en betydelig del af det voksende antal af kronikere i den danske befolkning. Stigningen i antallet af danskere med kræft påvirker også området for kontrolbesøg. Således ses fra 2004 til 2008 en stigning i antallet af ambulante kontrolbesøg på 26 procent. De mange kræftoverlevere har ofte behov, der skal dækkes i det regionale og kommunale sundhedsvæsen, og de fylder mærkbart, hvad angår kontrolforløb, rehabilitering, senfølgeproblematikker m.v. Alle sejl er sat til for at forbedre indsatsen på kræftområdet, og en lang række af nye og virksomme indsatser og initiativer er implementeret, f.eks. pakkeforløb, organiserede screeningsprogrammer, nye undersøgelsesmetoder, behandlinger og ny medicin. Resultatet har været imponerende i form af nedsat dødelighed for en række kræftsygdomme, høj patienttilfredshed og faldende ventetider. Kontrolforløb for kræftpatienter bør nu have samme fokus som kræftområdet i øvrigt. Danske Regioner har derfor taget initiativ til at tage næste skridt i den positive udvikling på kræftområdet og lægger op til et grundigt eftersyn af kontrolforløb for kræftpatienter. Der er behov for at tænke organisering af kontrolforløb for kræftpatienter på en ny og mere patient- og behovsorienteret måde. Det centrale er, at patienter og sundhedsprofessionelle får skabt en fælles forståelse af, hvorfor og hvordan kontrolforløbet bør foregår, og at patienterne oplever, at der er en styrende hånd, der sikrer dem et tilfredsstillende videre forløb. Opnåelse af en fælles forståelse og forventningsafstemning på tværs af aktører og systemer kræver imidlertid langt mere viden, end vi har i dag. Den ultimative målsætning må være at kunne gå fra rutinebaserede til evidensbaserede retningslinjer for alle kræftsygdomme og opstille klare mål for kontrolforløbet, som rummer de faglige mål såvel som det patientnære hensyn. Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

8 ( ) Det betyder selvfølgelig ikke, at de lægelige kontroller skal afskaffes, men at de måske ikke længere skal være det primære formål med fremmødet (Sygeplejerske) 3. Det traditionelle kontrolforløb Hovedparten af alle, der har haft kræft, bliver efter behandlingen tilbudt et kontrolforløb. Kontrolforløbene har flere vigtige formål. De bruges bl.a. til at skabe tryghed, kontrollere for tilbagefald, bivirkninger og senfølger samt sikre forskning og kvalitetskontrol. Formål, som betones, alt efter om det er patienten eller den sundhedsprofessionelle, der spørges. Men ikke alle synes, at få det forventede ud af forløbene. Særligt patienterne synes at efterspørge andet og mere end traditionelle kontrolforløb. Kontrolsamtaler og -undersøgelser foregår som regel på den hospitalsafdeling, som har varetaget behandlingen, som oftest en onkologisk eller kirurgisk afdeling. Relevante undersøgelser foretages i mange tilfælde forud for samtalen og kan f.eks. omfatte blodprøver, scanning eller røntgenundersøgelse. 8

9 I konsultationen deltager en læge og ofte også en sygeplejerske. Det er ikke altid muligt at sikre, at patienten møder det samme personale ved hvert kontrolbesøg. Almindeligvis tilbydes patienterne kontrolbesøg hver 3., 6. eller 12. måned i op til 3, 5 eller 10 år, men hyppighed og varighed afhænger af kræftsygdom, risiko for tilbagefald, samt hvilken behandling, patienten har gennemgået. For enkelte kræftsygdomme overgår patienten til kontrol hos den praktiserende læge efter nogle år. Hvad der er praksis i Danmark, er dog ikke nødvendigvis praksis i nogle af de lande, vi kan sammenligne os med. Der er i udlandet f.eks. i Canada og England gode erfaringer med at gennemføre kontrolforløb på en anden måde end det traditionelle hospitalsbaserede kontrolforløb, varetaget af læger. Men som for de traditionelle forløb mangler der også her mere viden. Kontroller skal være evidensbaserede. Vi skal vide, hvad vi gør, hvorfor og outcome skal helst være målbart (Overlæge) Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

10 ( ) jeg må indrømme, at jeg stadig går rundt med en følelse af utryghed i maven, fordi der ikke er taget vævsprøve, og fordi jeg synes, at 3 måneder er lang tid at vente på at blive undersøgt igen (Patient) Eksempel på et kontrolbesøg Anders Jensen møder sammen med sin kone til kontrol 3 måneder efter afsluttet kemoterapi som efterbehandling efter operation for lungekræft. Lægen oplyser først, at scanningen viser, at der ikke er tegn på genopblussen af sygdommen, samt at alle blodprøver er normale. Lægen spørger, om der er nogen gener efter kemoterapien, og om tilstanden generelt. Patienten oplyser, at energien næsten er vendt tilbage, så han nu kan cykle ture, og hustruen bekræfter, at både humøret og fysikken er blevet klart bedre. De er dog forsat noget bekymrede for, at sygdommen blusser op - men er beroliget ved, at dette kontrolleres hver 3. måned med scanning og kontrol. Ligesom de er glade for, at de kan henvende sig, hvis de oplever ændringer i tilstanden. Efter at lægen har undersøgt patienten, er det aftalt, at sygeplejersken har en samtale med dem om kost og hvorledes patienten bedst træner fysikken, specielt med hensyn til den åndenød, der kan optræde. Patienten roses for at fortsætte med det påbegyndte rygeafvænningsprogram samt for næsten at have genvundet vægttabet. Parret glæder sig begge til den forestående udenlandsrejse, som er første gang de kan slappe rigtigt af efter, at symptomerne optrådte for næsten 8 måneder siden. Som afslutning får de tider til undersøgelser forud for næste besøg. (Opdigtet case) 10

11 4. Evidens eller vanetænkning? Vi ved langtfra nok om, hvordan kontrolforløbet for de enkelte kræftsygdomme bedst tilrettelægges. Sat meget på spidsen er den aktuelle strategi baseret på skønnede hensyn rettet mod at skabe en vis tryghed for patienten og give mulighed for forskning og kvalitetskontrol. Fra en sundhedsfaglig synsvinkel er der beskeden evidens for, om f.eks. tilbagefald opdages tidligere med det traditionelle kontrolforløb, og hvorledes dette i så fald ændrer det videre forløb og forbedrer overlevelsen for den enkelte patient. Viden om patientens udbytte i form af forbedret livskvalitet er ligeledes begrænset, og vi ved generelt for lidt om patienternes behov, ønsker og oplevelser. Forskning i patientoplevelser, identifikation af et rehabiliteringsbehov, senfølger og psykosociale behov hos kræftpatienter efter endt behandling er nødvendigt for at kvalificere den samlede indsats efter et afsluttet behandlingsforløb. Evidensbaseret viden bør være målsætningen i alle henseender af kontrolforløbet på linje med alle andre sundhedsfaglige interventioner. I dag følger afdelingerne faglige retningsliner om intervaller mellem kontrolforløbene, varighed og undersøgelsesprogrammer, bl.a. udarbejdet af de faglige selskaber og DMCG erne (de danske multidiciplinære cancergrupper). Hvordan man kan drive forskning og kvalitetskontrol, hvis man ikke ser patienterne efter behandling? (Klinikchef) Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

12 Der må gøres en indsats for at sikre, at kontrolforløb bygger på systematisk afprøvede modeller, og at alle involverede sundhedsprofessionelle har tilstrækkelig erfaring og viden om livet som kræftpatient. Samtidig må der arbejdes for, at såvel patienters som sundhedsprofessionelles forventning er afstemt bl.a. vedr. kontrolforløbets formål, hyppighed, undersøgelsestyper samt behandlingsmuligheder ved tilbagefald, således at ingen går skuffede fra et kontrolbesøg. Effektive kontrolforløb kræver høj grad af faglig viden, fleksibilitet og tværfaglighed (Sygeplejerske) 5. Udfordringer Mangel på konkret og systematisk viden bevirker, at vi står overfor en række væsentlige udfordringer på området: Forskel i tilrettelæggelse af kontrolforløb De enkelte afdelinger, som varetager kontrolforløbene organiserer og gennemfører ofte kontrolforløbene forskelligt, både hvad angår hyppighed, undersøgelsesprogrammer og hvilke faggrupper, der varetager kontrolbesøget. Spørgsmålet er her, hvordan vi sikrer, at tilbuddet er fagligt ensartede men også afstemt efter patientens behov? Patientens ønsker og forventninger Selvom der findes meget lidt viden om, hvordan kontrolforløb influerer på patienternes livskvalitet og psykosociale forhold, er et budskab i den eksisterende litteratur, at kræftpatienter opfatter kontrolforløb som tryghedsskabende. 12

13 Jeg var til min første kontrol for et par måneder siden. Kun følekontrol, varighed, ca. 5 min. Når jeg så hører om andre, som samtidig får lavet andre undersøgelser, bliver jeg da utryg. Når jeg spørger onkologen er de typiske svar det bruger vi ikke her, eller det har jeg da aldrig hørt om. Svar, som absolut ikke giver mig tryghed, derimod bliver jeg usikker på, om jeg ikke får den bedste kontrol (Patient) Trygheden opstår, idet den sundhedsprofessionelle kan bekræfte, at patienten stadig er rask, bl.a. ved anvendelse af teknologiske (og rationelle) redskaber som scanning, blodprøver samt ved den kliniske undersøgelse. Derfor foretrækker patienterne generelt set også at gå til kontrol på den afdeling, der har haft ansvaret for behandlingen. Patienterne er på den anden side heller ikke blevet præsenteret for alternativer. Der ses i litteraturen en tendens til, at patienten opfatter opdagelsen af tilbagefald som det væsentligste formål med kontrolforløbet, men Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

14 samtidig udtrykkes et ønske om, at der er tid og rum til at samtale om de mere bløde aspekter i sygdomssituationen. Det tyder også på, at kontinuitet i forhold til hvem, der varetager kontrollerne, og hvilke undersøgelser, der bliver anvendt, er vigtigt for patienten. Det er imidlertid ikke overraskende, at hensyn til de individuelle behov og den helhedsorienterede holdning ved det enkelte kontrolbesøg er væsentlige for patienterne, og dette er ønsker og behov, som sundhedsvæsenet skal blive bedre til at imødekomme. Patienterne må ikke lades i stikken efter et kræftforløb. Selv om der ikke er evidens for kontrolforløb, er der brug for en plan, som lægges i samarbejde med patienten om det fortsatte forløb. Patienten har brug for personlig kontakt, og der er behov for at kunne identificere bivirkninger og senfølger af behandlingen med henblik op at iværksætte kliniske og sociale handlinger (Kræftens Bekæmpelse) 14

15 Det (red. kontrolforløb) er ikke nemt at afskaffe, og der skal sættes noget meningsfuldt i stedet for det, man afskaffer. Ved ikke at have kontroller, trækkes tæppet jo væk under en gruppe skrøbelige mennesker (Klinikchef) Prioritering af ressourcer Mangel på viden fører til uensartet kontrol og til dårlig udnyttelse af økonomiske og personalemæssige ressourcer. Overalt i sundhedsvæsenet stiger aktiviteten, kapaciteten er presset og sundhedsfaglig- og økonomisk prioritering er derfor helt igennem nødvendigt. Undersøgelser indikerer, at sundhedsvæsenet kan reducere omkostningerne til kontrolforløb ved ikke kun at reducere antallet af kontroller og undersøgelser, der indgår i kontrolforløbet, men også ved at lade mindre specialiserede sundhedsprofessionelle varetage opgave, f.eks. en sygeplejerske eller den praktiserende læge. Patienter, der involveres i kontrolforløb, som er ledet af andre faggrupper end lægen, udtrykker endda lige så stor tilfredshed, som patienter i traditionelle kontrolforløb. Opgaveglidning og effektiv arbejdstilrettelæggelse kræver en særlig indsats i forhold til f.eks. videreuddannelse og vandringen væk fra stive faggrænser ligger i tråd med den øvrige udvikling på sundhedsområdet. Set ud fra en prioriteringsmæssig vinkel, kan man stille spørgsmålet om, man skal holde helt op med at foretage rutinekontroller og i stedet Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

16 kontrollere ( mødes med patienten ) efter behov og forekomsten af symptomer. Med en sådan model vil patienten desuden spille en langt større rolle i forhold til egenomsorg og selvhenvendelse end tilfældet er i dag. Muligvis patientrollen endda vil opleves mindre markant for den enkelte. Kontroldiskussionen er også en ressourcediskussion. Hvad skal vi bruge pengene til? De syge eller dem, der har været det? (Overlæge) Er kontrolforløb blevet en vane? Det er også nærliggende at stille spørgsmålet, om området er præget af vanetænkning? Sådan forholder det sig næppe kun, men der er ingen tvivl om, at indsatsen, hvad angår denne del af kræftpatienters forløb trænger til et gennemgribende eftersyn. Der kan peges på flere mulige årsager til manglen på udvikling på området. Fokus har bl.a. i høj grad været rettet mod forbedring af behandlingskvaliteten, opdatering af kliniske retningslinjer, registrering og kvalitetssikring. Der er desuden tale om et følsomt område, hvor mange forskellige interesser, holdninger og hensyn er i spil. De kontroller som jeg indtil nu har oplevet, har ikke den store værdi for mig som patient og sikkert heller ikke for lægen en gang overfladisk føleri og farvel og tak (Patient) 16

17 6. Hvilket udgangspunkt har vi, og hvilke mål forfølger vi? Da vi mangler et videnskabeligt grundlag for indsatsen, er udgangspunktet for en udvikling af området ikke let købte løsninger. Det må som minimum kræves, at kontrolforløbene er baseret på evidens, og det må være her, at startskuddet skal lyde. Det er imidlertid vigtigt, at manglen på viden ikke forhindrer en udvikling på området. Uden sikker viden må et minimum være ikke at gå i stå, men at ty til de næstbedste løsninger i form af konsensusplaner og faglige retningslinjer, og med en ligevægt af faglige, kliniske, økonomiske og patientmæssige hensyn. Kontrolforløbene synes trods alt at gøre en forskel for patienterne, og helt at fjerne kontrollerne er derfor heller ikke målet. Desuden må der tages udgangspunkt i patientens og brugerens behov, eksempelvis ved at fokusere på et mere individuelt og behovsorienteret forløb. Der er stor forskel på patienters behov. At være rask, har f.eks. ikke den samme betydning for alle, og for nogen er fleksibilitet vigtigere end tryghed og personlige konsultationer. Andre patienter skal i højere grad hjælpes i mere faste kontrolforløb. Forventningsafstemningen må derfor udover naturligvis sygdommens alvor - også foretages ud fra individuelle kriterier og ud fra den enkeltes helbred og ressourcer. Et mere individuelt forløb kræver høj grad af information og vil indebære en særlig udfordring i forhold til at skabe en god sammenhæng med rehabilitering, patientuddannelse og overgange mellem sygehus, praktiserende læge og kommune. Målrettede tilbud om samtaler med f.eks. psykolog, diætist, socialrådgiver, fys- og ergoterapeut samt patientundervisning m.v. kan tænkes være en del af en sådan model. Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

18 Inddragelse af andet sundhedspersonale, f.eks. en sygeplejerske eller andet specialuddannet personer efter mulighed og relevans må desuden tænkes ind i perspektiverne for fremtidens kontrolforløb for kræftpatienter. Erfaringer fra udlandet kan inspirere til at afprøve nye modeller på tværs af faggrænser. Som det fremgår af dette debatoplæg, er der på kontrolområdet meget at tage fat på, hvis vi vil sikre, at kontrolforløb for kræftpatienter bunder i velbegrundende patientforløb under hensyntagen til den enkeltes behov. Med oplægget håber Danske Regioner at sætte skub i en debat og få skabt fundamentet, hvorpå fremtidens kontrolforløb for kræftpatienter kan bygges. Der er brug for at fastlægge formål og mål med kontrolforløb samt monitorering af samme (Kræftens Bekæmpelse) 18

19 7. Fakta Flere nye kræfttilfælde Antallet af nye kræftfælde er stigende. I 1997 blev der konstateret nye tilfælde af kræft, mens antallet var steget til nye tilfælde i Stigningen skyldes dels en ændret befolkningssammensætning med flere ældre, udviklingstendenser så som livsstil, nye screeningstiltag samt øget og forbedret diagnostisk. Nye kræfttilfælde Kilde: Nøgletal på kræftområdet april 2009, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har været en kraftig stigning i aktiviteten på kræftområdet siden år I hele perioden er antallet af personer, der har modtaget en kræft- eller kræftrelateret behandling vokset med mere end , svarende til en samlet stigning på 41 procent. Samtidigt er flere personer blevet opereret for kræft, gennemgået en kræftrelateret operation og modtaget stråleog kemobehandling. Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

20 Antal personer, der har modtaget en kræft- eller en kræftrelateret behandling Kilde: Nøgletal på kræftområdet april 2009, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kræftstatistik baseret på landspatientregisteret , Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008:7. Antallet af kontrolbesøg for kræftpatienter I tråd med de øvrige tendenser på kræftområdet ses en stigning i antallet af kontrolbesøg. Således ses en stigning på ambulante kontrolbesøg fra på besøg, svarende til 26 procent. Stigningen fra udgør i sig selv 12 procent. Antal ambulante besøg Kilde: Statisk baseret på landspatientregistret, Danske Regioner. 20

21 Lavere dødelighed på kræftområdet Dødeligheden som følge af kræft er faldet. I perioden fra var dødsfaldet 297 pr indbyggere, mens tallet var faldet til 274 i perioden fra Dødeligheden er i gennemsnit faldet næsten 9 procent i perioden til Aldersstandardiseret dødelighed som følge af kræft (ondartede lidelser), antal dødsfald pr indbyggere Kilde: Nøgletal på kræftområdet april 2009, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Evidens eller vanetænkning? Debatoplæg, Danske Regioner

22

23

24 Dampfærgevej 22 Postboks København Ø 24 T F E regioner@regioner.dk

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Opsamling på seminar om kontrolforløb. for kræftpatienter. hvad var budskaberne? Opsamling på seminar om kontrolforløb for kræftpatienter

Opsamling på seminar om kontrolforløb. for kræftpatienter. hvad var budskaberne? Opsamling på seminar om kontrolforløb for kræftpatienter Opsamling på seminar om kontrolforløb for kræftpatienter hvad var budskaberne? 1 Opsamling på seminar om kontrolforløb for kræftpatienter hvad var budskaberne? Den 9. september 2009 inviterede Danske Regioner

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig

Læs mere

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere,

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Tilbud om screening for brystkræft

Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018. Oversigt over værdibaseret styringsprojekter Der er oprettet 10 projekter der har arbejdet med værdibaseret styring, 8 af dem har været fritaget for aktivitetsstyring og 2 har ikke været fritaget, det

Læs mere

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer

Revision af Kliniske Retningslinjer Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Spørgsmål: Spørgsmål vedrørende mængden/nytten af kontrolundersøgelser efter udskrivning fra hospital

Spørgsmål: Spørgsmål vedrørende mængden/nytten af kontrolundersøgelser efter udskrivning fra hospital Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38 66 60 13 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16025649 Sagsbeh..: knoe, relyse

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:

Spørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål: Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Pakkeforløb for anorexi

Pakkeforløb for anorexi Danske Regioner Juni 2014 Anoreksi (DF50.0, DF50.1) Børn & Unge Samlet tidsforbrug: 43 timer Pakkeforløb for anorexi Børn og unge Indledning Formålet med pakkeforløb i psykiatrien er, at tilbyde ensartede

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet

Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet N O T A T Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet 10-09-2015 Sag nr. 14/2646 Dokumentnr. 45090/15 Marie Bussey Rask Tel. 35298242 E-mail: Mbk@regioner.dk Hvad viser de nationale tal om udredningsretten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

7. Syg eller døende i eget hjem

7. Syg eller døende i eget hjem 7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Patientansvarlig læge

Patientansvarlig læge Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Erfaringer fra DANBIO databasen

Erfaringer fra DANBIO databasen Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere