Forebyggelse gennem medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse gennem medier"

Transkript

1 Forebyggelse gennem medier eller om julen stadig er der, når lyset er pustet ud Når julen står for døren, rykker brandvæsnet ud. Det gør de i modsætning til andre julevæsner selvfølgelig hele året, men i julemåneden er udrykningerne særligt hyppige. En opgørelse viser, at udrykningerne i julemåneden er forøget med næsten 50 procent i forhold til andre tider på året (brs.dk 2015). Levende julelys i private hjem er en del af forklaringen. Derfor vil de gerne have os til at ændre adfærd, når der tændes op for julehyggen. Men hvordan kan forandring af hverdags- og højtidsvaner formidles med den ønskede effekt uden at spolere oplevelsen af rodfæstede ritualer og forestillinger om familiehygge? Dette projekt ønsker at undersøge, hvordan offentlige institutioners kommunikation om forebyggelse til borgerne gennem redigerede og reagerede medier formidles og fortolkes. Med fokus på Beredskabsstyrelsen undersøges det i en offentlighedsteoretisk ramme, hvordan planlagt offentlig forebyggelseskommunikation til borgerne kommer til udtryk og modtages gennem kommunikationskanaler, hvor budskabet påvirkes af andre aktører end den oprindelige afsender: I publicistiske medier, hvor journalistisk redigering fungerer som mellemled, og i sociale medier, hvor brugeres offentlige reaktioner former formidlingens videre færd. Projektets afsæt Den offentlighedsteoretiske ramme bygger grundlæggende på Habermas begrebsliggørelse af den borgerlige offentlighed (Habermas 1975 (1962)), hvor særligt de publicistiske 1 nyhedsmedier står som formidlere af det offentlige ræsonnement og dermed som bindeled mellem befolkning og folkevalgte. Nyere offentligheds- og medieteori understreger nyhedsmediernes centrale og meningsdannende position mellem de politiske institutioner og befolkningen (bl.a. Strömbäck & Esser 2014, McQuail 2013, Albæk & devresse 2010, Couldry et al. 2007, Cook 1998), peger på at positionen er styrket i nyere tid (Togeby et al. 2003) og ligeledes spredt udover flere områder gennem medialisering af samfundets mange afkroge (Hjarvard 2008). Endelig udpeger flere offentlighedsteoretikere og medieforskere internettet og herunder fremkomsten af sociale medier som nye offentlige rum, hvor (del)offentligheder kan dannes (bl.a. Couldry 2012, Strömbäck 2009, Dahlgren 2007, Hoff & Storgaard 2005). Den habermasianske beskrivelse af den borgerlige offentlighed fremstår dog som et ideal, der i praksis mere minder om en relation mellem brugere og forvaltere, hvor myndigheder og andre professionaliserede kommunikatører møder borgere, der optræder i rollen som private forbrugere eller klienter med ret til og forventning om skattefinansierede løsninger og (service)ydelser (Lund 2009: 512). Dette ændrer dog ikke ved, at såvel de publicistiske medier som de sociale medier i en offentlighedsteoretisk optik spiller en central rolle, når befolkningen møder myndigheders kommunikation her med de publicistiske medier som en historisk vigtig kanal for offentlig (masse)kommunikation og med de 1 Publicistiske (nyheds)medier henviser til private såvel som offentlige medier, der i en professionelt redigeret referenceramme har som hovedformål at producere og distribuere tekst, billeder og andet medieindhold og som ikke udkommer for at tjene penge, men tjener penge for at kunne udkomme og dermed står i modsætning til fx kommercielle (nyheds)medier (Lund 2013, Rambøll Management 2009). 1

2 sociale medier som en kanal, som offentlige institutioner i sammenligning med private kampagneaktiviteter har været mere tilbageholdende med at ty til (Rohrs 2014, Atkin & Rice 2013). Projektet indskriver sig således i en public relations tradition (Grunig & Hunt 1984), men med fokus på den retoriske tilgang (Heath & Toth 1992), der bl.a. interesserer sig for, hvordan budskaber og definitioner formidles og fortolkes. Forståelsen af medier er endvidere grundlæggende inspireret af Finnemann (2005), der peger på, at informationssamfundet har eksisteret siden talens oprindelse og har udviklet sig gennem fem epoker af mediematricer frem til nutidens informationssamfund, der med internettet som det nye fænomen påvirker dynamikken mellem de allerede kendte medier såvel som brugen af dem. Det er i dette forandringens lys, at det bliver interessant at undersøge ikke bare selve kommunikationen og modtagelsen af denne gennem nye kanaler (sociale medier), men også gennem velkendte (publicistiske) medier, som er under forandring (Hartley 2012). Det gælder ikke bare medierne i sig selv, men også brugen og modtagelsen af dem (Nielsen og Schrøder 2014). Projektets fokus Planlagte kommunikationskampagner fra offentlige institutioner benytter sig selvsagt af andre og flere kommunikationskanaler end publicistiske og sociale medier, når de søger at påvirke adfærd eller informere større eller mindre målgrupper. Men for at fremhæve mediets betydning, lægges fokus i dette projekt på medier, hvor modtageren ikke møder et rent kampagneelement (som f.eks. en folder, en hjemmeside eller en plakat), men hvor kampagnebudskabet er udsat for en redigerende magt (Lund 2002) eller en form for reagerende (mod)magt (Eberholst & Hartley 2013), således at budskabet udfordres af processer, definitionskampe og fortolkninger, hvor autoritære og professionaliserede kilder traditionelt byder ind med historier og vinkler til publicistiske medier og hvor engagerede brugere og konsekvenseksperter reagerer med forståelser og meninger i sociale medier, der alt sammen får betydning for det medierede budskab. Spørgsmålet er, hvilken betydning det i lyset af nye mediedynamikker og ændret mediebrug får for formidlingen og modtagelsen af budskabet. På det generelle plan handler det om myndigheders forandringskommunikation gennem medier og borgernes modtagelse af denne, på det specifikke plan om, hvordan Beredskabsstyrelsens kommunikative forebyggelsesinitiativer formidles og legitimeres i medier og fortolkes og vurderes af modtagerne. Men da medietekster om forebyggelse indenfor beredskabsområdet ikke er omfangsrigt nok til alle dele af undersøgelsen, vil der blive inddraget medietekster om forebyggelse omhandlende andre offentlige myndigheder indenfor områder som sundhed, miljø og trafik. Udover at det samlet set kan give en større datamængde, når forebyggelse gennem medier skal vurderes på det generelle plan, så giver det også mulighed for komparative analyser på det specifikke plan, hvor de øvrige områder kan holdes op mod beredskabsområdet. Hvor rammen er et offentlighedsteoretisk perspektiv, så søges billedet udfyldt med bidrag fra forskellige forskningstraditioner idet genstandsfeltet studeres og analyseres gennem agenda settingtraditionen med fokus på, hvordan budskaber om forebyggelse prioriteres og refereres i medier (bl.a. devreese 2005, McCombs 2005, 1972), gennem en sprogvidenskabelig tradition med fokus på, hvilke argumentationsformer og derigennem opnåelse af legitimitet det medierede budskab får (bl.a. Van Dijk 1998), gennem troværdighedsforskningens fokus på modtagerens vurdering af afsenderens troværdighed i et medieret budskab (bl.a. Elliot 1997), gennem receptionsforskningens fokus på generelle aspek- 2

3 ter ved modtagelsen i form af modtagerens forståelse og holdning (Schrøder 2003) og gennem effektforskningen fokus på modtagernes selvvurderede påvirkning af og kendskab til det kommunikerede budskab (gengivet af Sepstrup 2007). Projektets problemformulering Det leder frem til en problemformulering, der primært søges at blive besvaret gennem det empiriske materiale: - Hvordan og i hvilket omfang formidles forebyggelseskommunikation gennem publicistiske og sociale medier vurderet ud fra kategorier om udbredelse, medietype, genre, kilder/brugere, afsender og kampagnetype? - Hvordan legitimeres offentlige aktørers budskab i medierede tekster og hvilke typer af argumentation benyttes af de aktører, der kommer til orde i medietekster om forebyggelse vurderet ud fra kategorier med afsæt i de klassiske appelformer? - Hvordan forholder modtagerne sig til det medierede budskab om forebyggelse indenfor beredskabsområdet vurderet ud fra kategorier om troværdighed, relevans og holdning? - Hvilket kendskab har modtagerne til det budskab, som Beredskabsstyrelsen ønsker at formidle, hvordan vurderes dette og hvor sandsynligt er det, at det vil føre til handling? - Hvilke roller tildeles modtagerne i de medierede tekster og hvordan ser modtagerne selv deres handlemuligheder vurderet i et offentlighedsteoretisk perspektiv? Projektets metoder Den metodiske tilgang vil basere sig på kvantitative og kvalitative metoder og kan overordnet inddeles i indholdsanalyse og receptionsanalyse. Desuden vil litteraturstudier af særligt forskningslitteratur vedrørende offentlige myndigheders planlagte forandrings- og forebyggelseskommunikation gennem medier indgå som et væsentligt element i kortlægningen af feltet. Når det gælder forebyggelseskommunikation om brand eller andre beredskabsområder, tilbyder forskningslitteraturen baseret på en foreløbig søgning tilsyneladende ikke noget nævneværdigt, hvorfor et første led i undersøgelsen vil være et litteraturstudie i betydningen en systematisk indsamling af relevant litteratur (Fink 2010) om forebyggelses- og forandringskommunikation inden for beredskabsområdet og beslægtede områder som sundhed, miljø og trafik. Målet med dette er dels at kvalificere de spørgsmål, der stilles til det empiriske materiale, dels at indsamle viden til at tegne et generelt billede af, hvordan offentlige institutioners forebyggelseskommunikation forløber, når det filtreres gennem redigerede eller reagerede medier forud for modtagelsen. Indholdsanalyse af medietekster benyttes både kvantitativt i content analysis-traditionen (Barelson 1999 (1952), Hansen et al. 1998) og kvalitativt i en tekstnær (Becker Jensen 1997) og argumentationsanalytisk tilgang (Møller Nielsen 2010, Boolsen 2006). Det centrale træk ved kvantitativ indholdsanalyse er, at den fokuserer på, hvad der bliver sagt, ikke hvorfor det bliver sagt, eller hvordan folk opfatter det sagte (Barelson 1999(1952). Den kvantitative indholdsanalyse er en oplagt tilgang, når et stort medieindhold som det er tilfældet her skal beskrives systematisk (Hansen et al. 1998). Formålet med en sådan analyse er at identificere og tælle forekomster af særlige karakteristika for på den måde at finde tendenser i den analyserede data. Selve processen, hvor medieindholdet studeres med henblik på kvantificering, kan dog i mange tilfælde bedre beskrives 3

4 som en kvalitativ tilgang, idet arbejdet med teksten er tekstnært og refleksivt (Becker Jensen 1997). Det gælder særligt de dele af indholdsanalysen, der analyserer argumentationen, da fokus her er på tekstens struktur, opbygning og indhold (Boolsen 2006). I argumentationsanalysen læner jeg mig op ad den model, som Møller Nielsen (2010) beskriver som pragmatisk argumentationsanalyse. At det er en pragmatisk analyse af argumentationen henviser til pragmatikken inden for sprogvidenskaben, der betoner sproget som en meningsproducerende social handling, der må forstås i en situationel kontekst. I sidste ende giver de tekstnære analyser dog stadig mulighed for en kvantificering fx indenfor en argumentationsskala så der kan dannes overblik over de kvalitative analyser. Indholdsanalyse benyttes således til de dele af projektet, der beskæftiger sig med, hvordan forebyggelse er formidlet. Receptionsanalyse af medieteksterne benyttes til at undersøge, hvordan modtagerne (publikum) opfatter og oplever budskaberne og tilgangen er igen både kvalitativ i en overvejende humanistisk tradition her bygget op om individuelle dybdeinterview og fokusgruppeinterview med strategisk udvalgte modtagere og kvantitativ i en mere samfundsvidenskabelig tradition bygget om spørgeskemaundersøgelser til repræsentative udsnit af modtagergrupper. Kombinationen af kvalitative og kvantitative tilgange skal her først og fremmest ses som et forsøg på metodisk triangulering, så muligheden for at generalisere den detaljerede indsigt og fordybe den overordnede viden forøges. Samtidig er intentionen, at de kvalitative interview bygges op om cases, der kan bruges til analytisk generalisering (Halkier 2014, Flyvbjerg 2006). Receptionsanalyserne benyttes til de dele af projektet, der beskæftiger sig med, hvordan budskaber om forebyggelse fortolkes. Dvs. der stilles spørgsmål til afsenders troværdighed, budskabets relevans for den pågældende modtager og dennes holdning til og oplevelse af handlemuligheder i forhold til det medierede budskab samt kendskab til forebyggelseskommunikationen. Projektets empiri Det empiriske materiale vil primært bestå af medietekster i form af medieindhold fra publicistiske medier og opslag og kommentarer fra sociale medier samt det datamateriale, som dannes på baggrund af receptionsanalyser. Målet er at konstruere både et bredt og et smalt sample af medietekster, der tager afsæt i kampagner om forebyggelse indenfor områderne beredskab, sundhed, miljø og trafik. Det brede sample skal benyttes til indholdsanalysen og vil blive konstrueret ved hjælp af søgestrenge i databaser med indhold fra publicistiske medier og søgestrenge på relevant sociale medier. Søgestrengene konstrueres på baggrund af konkrete kampagneaktiviteter i en afgrænset tidsperiode. På baggrund af det brede sample vil der blive konstrueret et mindre sample, der udelukkende fokuserer på forebyggelse indenfor beredskabsområdet. Formålet med det smalle sample er dels at kunne stille flere spørgsmål til indholdet samt at lade det være omdrejningspunkt for receptionsanalyserne, således at data fra disse alene vil omhandle beredskabsområdet. Udvælgelsen af interviewpersoner og respondenter vil ske på baggrund af deres mediebrug. Kampagnemateriale fra de kampagner, der er omfattet af det smalle sample af medietekster, vil desuden indgå for at kunne vurdere modtagernes kendskab og holde det intenderede budskab op mod det fortolkede. I forlængelse af dette vil interview med nøgleaktører i Beredskabsstyrelsen være en nødvendighed for at få bedre indblik i kampagnens formål. 4

5 Projektets forskningsplan Forskningsplanen er skitseret med en opdeling i projektforløbets semestre. FS 2015: Indkredsning af projektbeskrivelse og udarbejdelse af detaljeret projektplan og teoriramme. Litteraturstudie samt skrivefase med afsæt i dette. Interview med beredskabsstyrelsen. ES 2015: Undersøgelse og udvælgelse af kampagnemateriale og metodedesign. Dataindsamling i form af konstruktion af bredt sample af medietekster samt konstruktion af kodemanual. Indholdsanalyse af medietekster. Kursusdeltagelse. FS 2016: Undervisning. Indholdsanalyse af medietekster og konstruktion af smalt sample. Skrivefase med fokus på indholdsanalysen. Kursusdeltagelse. ES 2016: Planlægning af receptionsanalyser, konstruktion af interviewguides, udarbejdelse af spørgeskema samt test af disse. Evt. ophold ved udenlandsk forskningsmiljø (fx Lund). Intensiv skrivefase. FS 2017: Receptionsanalyser og skrivefase med fokus på disse. Kursusdeltagelse. ES 2017: Undervisning. Opfølgende litteraturstudie. Færdiggørelse af afhandling. Projektets målsætning Målet er, at projektet skal munde ud i en samlet afhandling. Desuden er det ambitionen, at forskningen undervejs skal formidles gennem journalistiske artikler, offentlig debat og gennem traditionelle videnskabelige kanaler som konferencer og/eller artikler. Dertil kommer, at projektet kan oversættes til oplæg for og input til Beredskabsstyrelsen, kursus- eller efteruddannelsesforløb for offentlige kommunikatører samt undervisning i metoder og forebyggelseskommunikation på Kommunikation. Projektet bidrager med ny viden om et underbelyst hjørne af kommunikationsforskningen. Det bidrager med indsigter af demokratisk værdi i relationen mellem myndigheder, medier og mennesker. Det giver konkret viden om medierede forebyggelseskampagner i de medier, som flest mennesker benytter, og viden om, hvordan de medierede budskaber modtages. Det kan munde ud i konkrete anbefalinger og evalueringer, som Beredskabsstyrelsen kan bruge fremadrettet, når danskerne skal overbevises om, at julen stadig er der, når lyset er pustet ud. Projektforslagets referencer - Albæk, Erik & Claes H. devreese (2010): Forskning i politisk kommunikation: Et overblik. I Politica, 42. årg. nr. 3, p Atkin & Rice (ed.) (2013): Public communication campaigns, 4 th edition. Thousand Oaks, Calif.: Sage. Barelson, Bernard (1999 (1952)): Content Analysis in Communication Research. I Paul Marris & Sue Thornham (eds.): Media Studies. Edinburgh: Edinburgh University Press. - Becker Jensen, Leif (1997): Indføring i tekstanalyse. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. - Boolsen, Merete Watt (2006): Kvalitative anlyser. København: Hans Reitzels Forlag. - brs.dk (2015): Brandfarer i julemåneden. Webside besøgt : brand/kampagner/brandfarerijulemaaneden/pages/brandfarerijulemaaneden.aspx. - Cook, T. (1998): Governing with the news. Chicago: University of Chicago Press. - Couldry, Nick et al. (2007): 'Public connection' and the uncertain norms of media consumption. I Soper & Trentmann (ed.): Citizenship and Consumption. Basingstoke: Palgrave Macmillan. - Couldry, N. (2012): Media, Society, World: Social theory and digital media practice. Cambridg: Polity Press. - Dahlgren, Peter (ed.) (2007): Young Citizens and New Media. New York: Routledge. 5

6 - devreese, Claes H. (2005): News framing: Theory and typology. I Information Design Journal + Document Design, 13 (1), Eberholst, Mads & Jannie Hartley Møller (2013): Sproget på netmedierne. I Thurah & Kristiansen (red.) Sproget i de elektroniske medier. København, Hans Reitzel. - Elliot, M. (1997): Förtroendet för medierne. Gøteborg: Göteborg Universitet. - Fink, Arlene (2010): Conducting Research Literature Reviews. London: Sage Publications. - Finnemann (2005): Internettet i mediehistorisk perspektiv. Frederiksberg: Samfundslitteratur. - Flyvbjerg, Bent (2006): Five Misunderstandings About Case-Study Research. I Qualitative Inquiry, Vol. 12, No. 2, pp Grunig & Hunt (1984): Managing Public Relations. New York: Holt, Rinehart and Winston. - Habermas, Jürgen (1975 (1962)): Borgerlig offentlighet. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. - Halkier, Bente (2014): Generalisering på basis af kvalitative data. I Hopman & Skovsgård (red.): Metoder i journalistforskning. København: Hans Reitzel. - Hansen et al. (1998): Content Analysis. I Hansen, Cottle, Negrine & Newbold: Mass Communication Research Methods. London: MacMillan. - Hartley, Jannie Møller (2012): Nyheder på Internettet. København: Djøf. - Heath & Toth (1992): Rhetorical and Critical Approaches to Public Relations. New Jersey: Lawrence E. A. - Hjarvard, Stig (2008): En verden af medier Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. - Hoff & Storgaard (ed.) (2005): Informationsteknologi og demokratisk innovation: Borgerdeltagelse, politisk kommunikation og offentlig styring. København: Samfundslitteratur. - Lund, Anker Brink (2002): Den redigerende magt. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. - Lund, Anker Brink (2009): Offentlig Kommunikation. I Helder et al. (red.): Kommunikationsteori. København: Hans Reitzels Forlag. - Lund, Anker Brink (2013): Mangfoldighed i dansk dagspresse. København: Møllers Forlag. - McCombs, Maxwell (1972): The Agenda-Setting Function of Mass Media. I The Public Opinion Quarterly, 36 (2), McCombs, Maxwell (2005): The Agenda-setting Function of the Press. I Overholser & Jamieson (ed.): The press. New York: Oxford University Press. - McQuail, Denis (2013): Journalism and Society. London: Sage. - Møller Nielsen, Niels (2010): Argumenter i kontekst. Frederiksberg: Samfundslitteratur - Nielsen, Rasmus Kleis & Kim Schrøder 2014: Danskernes brug af digitale medier og nyheder i Center for Magt, Medier og Kommunikation, Roskilde Universitet, Rambøll Management (2009): Udredning - den fremtidige offentlige mediestøtte. København: Rambøll. - Rohrs, Jeffrey (2014): Audience. Wileys, New York - Schrøder, Kim (2003): Generelle aspekter ved mediereception? I MedieKultur, v. 19, n. 35, p Sepstrup, Preben (2007): Tilrettelæggelse af information Kommunikations- og kampagneplanlægning. Århus: Academica. - Strömbäck, Jesper (2009): Makt, medier och samhälle. Stockholm: SNS Förlag. - Strömbäck, Jesper & Frank Esser (Ed.) (2014): Mediatization of Politics: Theoretical and Empirical Perspectives. Special Issue of Journalism Studies, 15(3). - Togeby et al. (2003): Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, - Van Dijk, Teun A. (1998): Ideology. London: Sage Publications. 6

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013 v/ Rasmus Kleis Nielsen Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

PRAKTIKANT TIL ANALYSETEAMET?

PRAKTIKANT TIL ANALYSETEAMET? TIL ANALYSETEAMET? I Advice bygger vi vores rådgivning om kampagner, branding og politisk kommunikation på indsigt i målgrupper og deres behov. Og vi præ-tester kommunikationsindsatser, inden de går i

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Politisk kommunikation, RUC, foråret 2011. v/ Rasmus Kleis Nielsen

Politisk kommunikation, RUC, foråret 2011. v/ Rasmus Kleis Nielsen Politisk kommunikation, RUC, foråret 2011 v/ Rasmus Kleis Nielsen Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Politisk kommunikation, RUC, foråret 2012. v/ Rasmus Kleis Nielsen

Politisk kommunikation, RUC, foråret 2012. v/ Rasmus Kleis Nielsen Politisk kommunikation, RUC, foråret 2012 v/ Rasmus Kleis Nielsen Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation,

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK?

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK? TIL ADVICE-NETVÆRK? Har du lyst til at arbejde analytisk, strategisk og kreativt med kommunikation på et af landets førende kommunikationsbureauer? Og er du klar til at arbejde med komplekse problemstillinger

Læs mere

Internetavisernes historie

Internetavisernes historie Internetavisernes historie - fremvækst og klassificering af de danske internetaviser 1993-2006 Projektet Internetavisernes historie har et tredelt mål: Det teoretiske mål er at udarbejde en afgrænsning

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer abl.dbp@cbs.dk Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

STRATEGISK PR ORGANISATIONERS ARBEJDE MED PUBLIC RELATIONS Kandidatkursus, Roskilde Universitet, Forår 2013 Underviser: Anders Dybdal, Ekstern lektor

STRATEGISK PR ORGANISATIONERS ARBEJDE MED PUBLIC RELATIONS Kandidatkursus, Roskilde Universitet, Forår 2013 Underviser: Anders Dybdal, Ekstern lektor STRATEGISK PR ORGANISATIONERS ARBEJDE MED PUBLIC RELATIONS Kandidatkursus, Roskilde Universitet, Forår 2013 Underviser: Anders Dybdal, Ekstern lektor Kursusbeskrivelse Studiet af public relations handler

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Lederkommunikation. Fredag den 12. november 2010. Respond

Lederkommunikation. Fredag den 12. november 2010. Respond Lederkommunikation Fredag den 12. november 2010 Ok, lad os lige sætte det på plads! GOD Lederkommunikation er vigtigt fordi: a. Lederen er den vigtigste informationskilde b. Lederen formidler og fortolker

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Undervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: T0rsdage, 13:00-16:45 Lokale: C5.24. Indhold

Undervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: T0rsdage, 13:00-16:45 Lokale: C5.24. Indhold Københavns Universitet Det Informationsvidenskabelige Akademi Efterår 2014 Hold 5 Underviser Navn: Jens- Erik Mai Kontor: A6.17 Email: bsh146@iva.ku.dk Tlf.: 32586066 Den bedste måde at kontakte mig er

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Hvad mener du, SKAT? Modtageranalyser af breve fra SKAT. Nordisk klarspråkskonferens i Helsingfors 21 22.11.2013 Anne Kjærgaard, Dansk Sprognævn

Hvad mener du, SKAT? Modtageranalyser af breve fra SKAT. Nordisk klarspråkskonferens i Helsingfors 21 22.11.2013 Anne Kjærgaard, Dansk Sprognævn Hvad mener du, SKAT? Modtageranalyser af breve fra SKAT Nordisk klarspråkskonferens i Helsingfors 21 22.11.2013 Anne Kjærgaard, Dansk Sprognævn Disposition Baggrund for projektet Forskningsspørgsmål Materiale

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

PUBLIC RELATIONS STRATEGISK ARBEJDE MED ORGANISATIONERS OMVERDENSRELATIONER

PUBLIC RELATIONS STRATEGISK ARBEJDE MED ORGANISATIONERS OMVERDENSRELATIONER PUBLIC RELATIONS STRATEGISK ARBEJDE MED ORGANISATIONERS OMVERDENSRELATIONER Kandidatkursus, Roskilde Universitet, Forår 2012 Underviser: Anders Dybdal, Ekstern lektor Kursusbeskrivelse Studiet af public

Læs mere

Medie- og kommunikationsteorier

Medie- og kommunikationsteorier Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Nedenstående er de indledende overvejelser, der ligger til grund for arbejdet med bogprojektet 'Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet'.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere