Forebyggelse gennem medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse gennem medier"

Transkript

1 Forebyggelse gennem medier eller om julen stadig er der, når lyset er pustet ud Når julen står for døren, rykker brandvæsnet ud. Det gør de i modsætning til andre julevæsner selvfølgelig hele året, men i julemåneden er udrykningerne særligt hyppige. En opgørelse viser, at udrykningerne i julemåneden er forøget med næsten 50 procent i forhold til andre tider på året (brs.dk 2015). Levende julelys i private hjem er en del af forklaringen. Derfor vil de gerne have os til at ændre adfærd, når der tændes op for julehyggen. Men hvordan kan forandring af hverdags- og højtidsvaner formidles med den ønskede effekt uden at spolere oplevelsen af rodfæstede ritualer og forestillinger om familiehygge? Dette projekt ønsker at undersøge, hvordan offentlige institutioners kommunikation om forebyggelse til borgerne gennem redigerede og reagerede medier formidles og fortolkes. Med fokus på Beredskabsstyrelsen undersøges det i en offentlighedsteoretisk ramme, hvordan planlagt offentlig forebyggelseskommunikation til borgerne kommer til udtryk og modtages gennem kommunikationskanaler, hvor budskabet påvirkes af andre aktører end den oprindelige afsender: I publicistiske medier, hvor journalistisk redigering fungerer som mellemled, og i sociale medier, hvor brugeres offentlige reaktioner former formidlingens videre færd. Projektets afsæt Den offentlighedsteoretiske ramme bygger grundlæggende på Habermas begrebsliggørelse af den borgerlige offentlighed (Habermas 1975 (1962)), hvor særligt de publicistiske 1 nyhedsmedier står som formidlere af det offentlige ræsonnement og dermed som bindeled mellem befolkning og folkevalgte. Nyere offentligheds- og medieteori understreger nyhedsmediernes centrale og meningsdannende position mellem de politiske institutioner og befolkningen (bl.a. Strömbäck & Esser 2014, McQuail 2013, Albæk & devresse 2010, Couldry et al. 2007, Cook 1998), peger på at positionen er styrket i nyere tid (Togeby et al. 2003) og ligeledes spredt udover flere områder gennem medialisering af samfundets mange afkroge (Hjarvard 2008). Endelig udpeger flere offentlighedsteoretikere og medieforskere internettet og herunder fremkomsten af sociale medier som nye offentlige rum, hvor (del)offentligheder kan dannes (bl.a. Couldry 2012, Strömbäck 2009, Dahlgren 2007, Hoff & Storgaard 2005). Den habermasianske beskrivelse af den borgerlige offentlighed fremstår dog som et ideal, der i praksis mere minder om en relation mellem brugere og forvaltere, hvor myndigheder og andre professionaliserede kommunikatører møder borgere, der optræder i rollen som private forbrugere eller klienter med ret til og forventning om skattefinansierede løsninger og (service)ydelser (Lund 2009: 512). Dette ændrer dog ikke ved, at såvel de publicistiske medier som de sociale medier i en offentlighedsteoretisk optik spiller en central rolle, når befolkningen møder myndigheders kommunikation her med de publicistiske medier som en historisk vigtig kanal for offentlig (masse)kommunikation og med de 1 Publicistiske (nyheds)medier henviser til private såvel som offentlige medier, der i en professionelt redigeret referenceramme har som hovedformål at producere og distribuere tekst, billeder og andet medieindhold og som ikke udkommer for at tjene penge, men tjener penge for at kunne udkomme og dermed står i modsætning til fx kommercielle (nyheds)medier (Lund 2013, Rambøll Management 2009). 1

2 sociale medier som en kanal, som offentlige institutioner i sammenligning med private kampagneaktiviteter har været mere tilbageholdende med at ty til (Rohrs 2014, Atkin & Rice 2013). Projektet indskriver sig således i en public relations tradition (Grunig & Hunt 1984), men med fokus på den retoriske tilgang (Heath & Toth 1992), der bl.a. interesserer sig for, hvordan budskaber og definitioner formidles og fortolkes. Forståelsen af medier er endvidere grundlæggende inspireret af Finnemann (2005), der peger på, at informationssamfundet har eksisteret siden talens oprindelse og har udviklet sig gennem fem epoker af mediematricer frem til nutidens informationssamfund, der med internettet som det nye fænomen påvirker dynamikken mellem de allerede kendte medier såvel som brugen af dem. Det er i dette forandringens lys, at det bliver interessant at undersøge ikke bare selve kommunikationen og modtagelsen af denne gennem nye kanaler (sociale medier), men også gennem velkendte (publicistiske) medier, som er under forandring (Hartley 2012). Det gælder ikke bare medierne i sig selv, men også brugen og modtagelsen af dem (Nielsen og Schrøder 2014). Projektets fokus Planlagte kommunikationskampagner fra offentlige institutioner benytter sig selvsagt af andre og flere kommunikationskanaler end publicistiske og sociale medier, når de søger at påvirke adfærd eller informere større eller mindre målgrupper. Men for at fremhæve mediets betydning, lægges fokus i dette projekt på medier, hvor modtageren ikke møder et rent kampagneelement (som f.eks. en folder, en hjemmeside eller en plakat), men hvor kampagnebudskabet er udsat for en redigerende magt (Lund 2002) eller en form for reagerende (mod)magt (Eberholst & Hartley 2013), således at budskabet udfordres af processer, definitionskampe og fortolkninger, hvor autoritære og professionaliserede kilder traditionelt byder ind med historier og vinkler til publicistiske medier og hvor engagerede brugere og konsekvenseksperter reagerer med forståelser og meninger i sociale medier, der alt sammen får betydning for det medierede budskab. Spørgsmålet er, hvilken betydning det i lyset af nye mediedynamikker og ændret mediebrug får for formidlingen og modtagelsen af budskabet. På det generelle plan handler det om myndigheders forandringskommunikation gennem medier og borgernes modtagelse af denne, på det specifikke plan om, hvordan Beredskabsstyrelsens kommunikative forebyggelsesinitiativer formidles og legitimeres i medier og fortolkes og vurderes af modtagerne. Men da medietekster om forebyggelse indenfor beredskabsområdet ikke er omfangsrigt nok til alle dele af undersøgelsen, vil der blive inddraget medietekster om forebyggelse omhandlende andre offentlige myndigheder indenfor områder som sundhed, miljø og trafik. Udover at det samlet set kan give en større datamængde, når forebyggelse gennem medier skal vurderes på det generelle plan, så giver det også mulighed for komparative analyser på det specifikke plan, hvor de øvrige områder kan holdes op mod beredskabsområdet. Hvor rammen er et offentlighedsteoretisk perspektiv, så søges billedet udfyldt med bidrag fra forskellige forskningstraditioner idet genstandsfeltet studeres og analyseres gennem agenda settingtraditionen med fokus på, hvordan budskaber om forebyggelse prioriteres og refereres i medier (bl.a. devreese 2005, McCombs 2005, 1972), gennem en sprogvidenskabelig tradition med fokus på, hvilke argumentationsformer og derigennem opnåelse af legitimitet det medierede budskab får (bl.a. Van Dijk 1998), gennem troværdighedsforskningens fokus på modtagerens vurdering af afsenderens troværdighed i et medieret budskab (bl.a. Elliot 1997), gennem receptionsforskningens fokus på generelle aspek- 2

3 ter ved modtagelsen i form af modtagerens forståelse og holdning (Schrøder 2003) og gennem effektforskningen fokus på modtagernes selvvurderede påvirkning af og kendskab til det kommunikerede budskab (gengivet af Sepstrup 2007). Projektets problemformulering Det leder frem til en problemformulering, der primært søges at blive besvaret gennem det empiriske materiale: - Hvordan og i hvilket omfang formidles forebyggelseskommunikation gennem publicistiske og sociale medier vurderet ud fra kategorier om udbredelse, medietype, genre, kilder/brugere, afsender og kampagnetype? - Hvordan legitimeres offentlige aktørers budskab i medierede tekster og hvilke typer af argumentation benyttes af de aktører, der kommer til orde i medietekster om forebyggelse vurderet ud fra kategorier med afsæt i de klassiske appelformer? - Hvordan forholder modtagerne sig til det medierede budskab om forebyggelse indenfor beredskabsområdet vurderet ud fra kategorier om troværdighed, relevans og holdning? - Hvilket kendskab har modtagerne til det budskab, som Beredskabsstyrelsen ønsker at formidle, hvordan vurderes dette og hvor sandsynligt er det, at det vil føre til handling? - Hvilke roller tildeles modtagerne i de medierede tekster og hvordan ser modtagerne selv deres handlemuligheder vurderet i et offentlighedsteoretisk perspektiv? Projektets metoder Den metodiske tilgang vil basere sig på kvantitative og kvalitative metoder og kan overordnet inddeles i indholdsanalyse og receptionsanalyse. Desuden vil litteraturstudier af særligt forskningslitteratur vedrørende offentlige myndigheders planlagte forandrings- og forebyggelseskommunikation gennem medier indgå som et væsentligt element i kortlægningen af feltet. Når det gælder forebyggelseskommunikation om brand eller andre beredskabsområder, tilbyder forskningslitteraturen baseret på en foreløbig søgning tilsyneladende ikke noget nævneværdigt, hvorfor et første led i undersøgelsen vil være et litteraturstudie i betydningen en systematisk indsamling af relevant litteratur (Fink 2010) om forebyggelses- og forandringskommunikation inden for beredskabsområdet og beslægtede områder som sundhed, miljø og trafik. Målet med dette er dels at kvalificere de spørgsmål, der stilles til det empiriske materiale, dels at indsamle viden til at tegne et generelt billede af, hvordan offentlige institutioners forebyggelseskommunikation forløber, når det filtreres gennem redigerede eller reagerede medier forud for modtagelsen. Indholdsanalyse af medietekster benyttes både kvantitativt i content analysis-traditionen (Barelson 1999 (1952), Hansen et al. 1998) og kvalitativt i en tekstnær (Becker Jensen 1997) og argumentationsanalytisk tilgang (Møller Nielsen 2010, Boolsen 2006). Det centrale træk ved kvantitativ indholdsanalyse er, at den fokuserer på, hvad der bliver sagt, ikke hvorfor det bliver sagt, eller hvordan folk opfatter det sagte (Barelson 1999(1952). Den kvantitative indholdsanalyse er en oplagt tilgang, når et stort medieindhold som det er tilfældet her skal beskrives systematisk (Hansen et al. 1998). Formålet med en sådan analyse er at identificere og tælle forekomster af særlige karakteristika for på den måde at finde tendenser i den analyserede data. Selve processen, hvor medieindholdet studeres med henblik på kvantificering, kan dog i mange tilfælde bedre beskrives 3

4 som en kvalitativ tilgang, idet arbejdet med teksten er tekstnært og refleksivt (Becker Jensen 1997). Det gælder særligt de dele af indholdsanalysen, der analyserer argumentationen, da fokus her er på tekstens struktur, opbygning og indhold (Boolsen 2006). I argumentationsanalysen læner jeg mig op ad den model, som Møller Nielsen (2010) beskriver som pragmatisk argumentationsanalyse. At det er en pragmatisk analyse af argumentationen henviser til pragmatikken inden for sprogvidenskaben, der betoner sproget som en meningsproducerende social handling, der må forstås i en situationel kontekst. I sidste ende giver de tekstnære analyser dog stadig mulighed for en kvantificering fx indenfor en argumentationsskala så der kan dannes overblik over de kvalitative analyser. Indholdsanalyse benyttes således til de dele af projektet, der beskæftiger sig med, hvordan forebyggelse er formidlet. Receptionsanalyse af medieteksterne benyttes til at undersøge, hvordan modtagerne (publikum) opfatter og oplever budskaberne og tilgangen er igen både kvalitativ i en overvejende humanistisk tradition her bygget op om individuelle dybdeinterview og fokusgruppeinterview med strategisk udvalgte modtagere og kvantitativ i en mere samfundsvidenskabelig tradition bygget om spørgeskemaundersøgelser til repræsentative udsnit af modtagergrupper. Kombinationen af kvalitative og kvantitative tilgange skal her først og fremmest ses som et forsøg på metodisk triangulering, så muligheden for at generalisere den detaljerede indsigt og fordybe den overordnede viden forøges. Samtidig er intentionen, at de kvalitative interview bygges op om cases, der kan bruges til analytisk generalisering (Halkier 2014, Flyvbjerg 2006). Receptionsanalyserne benyttes til de dele af projektet, der beskæftiger sig med, hvordan budskaber om forebyggelse fortolkes. Dvs. der stilles spørgsmål til afsenders troværdighed, budskabets relevans for den pågældende modtager og dennes holdning til og oplevelse af handlemuligheder i forhold til det medierede budskab samt kendskab til forebyggelseskommunikationen. Projektets empiri Det empiriske materiale vil primært bestå af medietekster i form af medieindhold fra publicistiske medier og opslag og kommentarer fra sociale medier samt det datamateriale, som dannes på baggrund af receptionsanalyser. Målet er at konstruere både et bredt og et smalt sample af medietekster, der tager afsæt i kampagner om forebyggelse indenfor områderne beredskab, sundhed, miljø og trafik. Det brede sample skal benyttes til indholdsanalysen og vil blive konstrueret ved hjælp af søgestrenge i databaser med indhold fra publicistiske medier og søgestrenge på relevant sociale medier. Søgestrengene konstrueres på baggrund af konkrete kampagneaktiviteter i en afgrænset tidsperiode. På baggrund af det brede sample vil der blive konstrueret et mindre sample, der udelukkende fokuserer på forebyggelse indenfor beredskabsområdet. Formålet med det smalle sample er dels at kunne stille flere spørgsmål til indholdet samt at lade det være omdrejningspunkt for receptionsanalyserne, således at data fra disse alene vil omhandle beredskabsområdet. Udvælgelsen af interviewpersoner og respondenter vil ske på baggrund af deres mediebrug. Kampagnemateriale fra de kampagner, der er omfattet af det smalle sample af medietekster, vil desuden indgå for at kunne vurdere modtagernes kendskab og holde det intenderede budskab op mod det fortolkede. I forlængelse af dette vil interview med nøgleaktører i Beredskabsstyrelsen være en nødvendighed for at få bedre indblik i kampagnens formål. 4

5 Projektets forskningsplan Forskningsplanen er skitseret med en opdeling i projektforløbets semestre. FS 2015: Indkredsning af projektbeskrivelse og udarbejdelse af detaljeret projektplan og teoriramme. Litteraturstudie samt skrivefase med afsæt i dette. Interview med beredskabsstyrelsen. ES 2015: Undersøgelse og udvælgelse af kampagnemateriale og metodedesign. Dataindsamling i form af konstruktion af bredt sample af medietekster samt konstruktion af kodemanual. Indholdsanalyse af medietekster. Kursusdeltagelse. FS 2016: Undervisning. Indholdsanalyse af medietekster og konstruktion af smalt sample. Skrivefase med fokus på indholdsanalysen. Kursusdeltagelse. ES 2016: Planlægning af receptionsanalyser, konstruktion af interviewguides, udarbejdelse af spørgeskema samt test af disse. Evt. ophold ved udenlandsk forskningsmiljø (fx Lund). Intensiv skrivefase. FS 2017: Receptionsanalyser og skrivefase med fokus på disse. Kursusdeltagelse. ES 2017: Undervisning. Opfølgende litteraturstudie. Færdiggørelse af afhandling. Projektets målsætning Målet er, at projektet skal munde ud i en samlet afhandling. Desuden er det ambitionen, at forskningen undervejs skal formidles gennem journalistiske artikler, offentlig debat og gennem traditionelle videnskabelige kanaler som konferencer og/eller artikler. Dertil kommer, at projektet kan oversættes til oplæg for og input til Beredskabsstyrelsen, kursus- eller efteruddannelsesforløb for offentlige kommunikatører samt undervisning i metoder og forebyggelseskommunikation på Kommunikation. Projektet bidrager med ny viden om et underbelyst hjørne af kommunikationsforskningen. Det bidrager med indsigter af demokratisk værdi i relationen mellem myndigheder, medier og mennesker. Det giver konkret viden om medierede forebyggelseskampagner i de medier, som flest mennesker benytter, og viden om, hvordan de medierede budskaber modtages. Det kan munde ud i konkrete anbefalinger og evalueringer, som Beredskabsstyrelsen kan bruge fremadrettet, når danskerne skal overbevises om, at julen stadig er der, når lyset er pustet ud. Projektforslagets referencer - Albæk, Erik & Claes H. devreese (2010): Forskning i politisk kommunikation: Et overblik. I Politica, 42. årg. nr. 3, p Atkin & Rice (ed.) (2013): Public communication campaigns, 4 th edition. Thousand Oaks, Calif.: Sage. Barelson, Bernard (1999 (1952)): Content Analysis in Communication Research. I Paul Marris & Sue Thornham (eds.): Media Studies. Edinburgh: Edinburgh University Press. - Becker Jensen, Leif (1997): Indføring i tekstanalyse. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. - Boolsen, Merete Watt (2006): Kvalitative anlyser. København: Hans Reitzels Forlag. - brs.dk (2015): Brandfarer i julemåneden. Webside besøgt : brand/kampagner/brandfarerijulemaaneden/pages/brandfarerijulemaaneden.aspx. - Cook, T. (1998): Governing with the news. Chicago: University of Chicago Press. - Couldry, Nick et al. (2007): 'Public connection' and the uncertain norms of media consumption. I Soper & Trentmann (ed.): Citizenship and Consumption. Basingstoke: Palgrave Macmillan. - Couldry, N. (2012): Media, Society, World: Social theory and digital media practice. Cambridg: Polity Press. - Dahlgren, Peter (ed.) (2007): Young Citizens and New Media. New York: Routledge. 5

6 - devreese, Claes H. (2005): News framing: Theory and typology. I Information Design Journal + Document Design, 13 (1), Eberholst, Mads & Jannie Hartley Møller (2013): Sproget på netmedierne. I Thurah & Kristiansen (red.) Sproget i de elektroniske medier. København, Hans Reitzel. - Elliot, M. (1997): Förtroendet för medierne. Gøteborg: Göteborg Universitet. - Fink, Arlene (2010): Conducting Research Literature Reviews. London: Sage Publications. - Finnemann (2005): Internettet i mediehistorisk perspektiv. Frederiksberg: Samfundslitteratur. - Flyvbjerg, Bent (2006): Five Misunderstandings About Case-Study Research. I Qualitative Inquiry, Vol. 12, No. 2, pp Grunig & Hunt (1984): Managing Public Relations. New York: Holt, Rinehart and Winston. - Habermas, Jürgen (1975 (1962)): Borgerlig offentlighet. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. - Halkier, Bente (2014): Generalisering på basis af kvalitative data. I Hopman & Skovsgård (red.): Metoder i journalistforskning. København: Hans Reitzel. - Hansen et al. (1998): Content Analysis. I Hansen, Cottle, Negrine & Newbold: Mass Communication Research Methods. London: MacMillan. - Hartley, Jannie Møller (2012): Nyheder på Internettet. København: Djøf. - Heath & Toth (1992): Rhetorical and Critical Approaches to Public Relations. New Jersey: Lawrence E. A. - Hjarvard, Stig (2008): En verden af medier Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. - Hoff & Storgaard (ed.) (2005): Informationsteknologi og demokratisk innovation: Borgerdeltagelse, politisk kommunikation og offentlig styring. København: Samfundslitteratur. - Lund, Anker Brink (2002): Den redigerende magt. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. - Lund, Anker Brink (2009): Offentlig Kommunikation. I Helder et al. (red.): Kommunikationsteori. København: Hans Reitzels Forlag. - Lund, Anker Brink (2013): Mangfoldighed i dansk dagspresse. København: Møllers Forlag. - McCombs, Maxwell (1972): The Agenda-Setting Function of Mass Media. I The Public Opinion Quarterly, 36 (2), McCombs, Maxwell (2005): The Agenda-setting Function of the Press. I Overholser & Jamieson (ed.): The press. New York: Oxford University Press. - McQuail, Denis (2013): Journalism and Society. London: Sage. - Møller Nielsen, Niels (2010): Argumenter i kontekst. Frederiksberg: Samfundslitteratur - Nielsen, Rasmus Kleis & Kim Schrøder 2014: Danskernes brug af digitale medier og nyheder i Center for Magt, Medier og Kommunikation, Roskilde Universitet, Rambøll Management (2009): Udredning - den fremtidige offentlige mediestøtte. København: Rambøll. - Rohrs, Jeffrey (2014): Audience. Wileys, New York - Schrøder, Kim (2003): Generelle aspekter ved mediereception? I MedieKultur, v. 19, n. 35, p Sepstrup, Preben (2007): Tilrettelæggelse af information Kommunikations- og kampagneplanlægning. Århus: Academica. - Strömbäck, Jesper (2009): Makt, medier och samhälle. Stockholm: SNS Förlag. - Strömbäck, Jesper & Frank Esser (Ed.) (2014): Mediatization of Politics: Theoretical and Empirical Perspectives. Special Issue of Journalism Studies, 15(3). - Togeby et al. (2003): Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, - Van Dijk, Teun A. (1998): Ideology. London: Sage Publications. 6

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Meyrowitz, Joshua: Tre paradigmer i medieforskningen 1 Kilde: MedieKultur, Vol. 13, nr. 26, 1997 ISSN: 19010726 2 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi 15

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Rapporten har allerede umiddelbart efter sin udgivelse givet anledning til konkrete nye tiltag og indgår i det strategiske arbejde med ereolen.

Rapporten har allerede umiddelbart efter sin udgivelse givet anledning til konkrete nye tiltag og indgår i det strategiske arbejde med ereolen. AUDIOBOOK BOOM AFSLUTTENDE RAPPORT RESUME I perioden april-august 2017 har ereolen, i samarbejde med konsulentfirmaet In2Media, foretaget en analyse af lydbogsmarkedet. Analysen er udmundet i rapporten,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Pensumkatalog. for. Tilvalgsfag i Journalistik. Forårssemesteret 2011

Pensumkatalog. for. Tilvalgsfag i Journalistik. Forårssemesteret 2011 Pensumkatalog for Tilvalgsfag i Journalistik Forårssemesteret 2011 For alle fag gælder det, at der kan forekomme ændringer inden semesterstart. 1 Indholdsfortegnelse: Journalistisk Håndværk 2 Journalistiske

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Uddannelse: Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul: Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Hanne Knudsen Undervisere Hanne

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Journalistiske kvaliteter

Journalistiske kvaliteter Korallen i RUC s segl Journalistiske kvaliteter Rapport udarbejdet af Ida Willig, Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller-Hartley og Sofie Flensburg Ida Willig, professor mso Center for Nyhedsforskning CBIT,

Læs mere

Læseplan Medier og samfund

Læseplan Medier og samfund SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Journalistik, Årgang 2012 3. semester Fagansvarlig og underviser: Professor Erik Albæk, Center for Journalistik. Læseplan Medier og samfund Fagindhold Medierne

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN Om Albæk Kommunikation Historien om Albæk Kommunikation begyndte i 2014, hvor vi flyttede ind i vores første lokaler på Vesterbro i København. Forud var gået måneder, hvor vi holdt

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Undervisningsplan/pensumliste for: Metode for tilvalg i samfundsfag E2019

Undervisningsplan/pensumliste for: Metode for tilvalg i samfundsfag E2019 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Anne Skorkjær Binderkrantz og Mathias Osmundsen Undervisningsplan/pensumliste for: Metode for tilvalg i samfundsfag E2019 Undervisningsplan: KOMP = teksten er optrykt i et kompendium,

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2014 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Akademisk argumentation. V. Anders Hjortskov Larsen

Akademisk argumentation. V. Anders Hjortskov Larsen Akademisk argumentation V. Anders Hjortskov Larsen ANDERS HJORTSKOV LARSEN Cand. Public, Aarhus Universitet Informationsvidenskab Faglig formidling Undervisningsudvikling Dagsorden Hvad er videnskab? Appelformerne

Læs mere

Den fælles dagsorden og alle de andre

Den fælles dagsorden og alle de andre Den fælles dagsorden og alle de andre Mark Blach-Ørsten og Ida Willig (red.) Den fælles dagsorden og alle de andre En nyhedsugeanalyse af medieindhold, mediebrug og medieforventninger Samfundslitteratur

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

METODE I SIDEFAG EFTERÅR 2018

METODE I SIDEFAG EFTERÅR 2018 METODE I SIDEFAG EFTERÅR 2018 PENSUM OG UNDERVISNINGSPN Undervisere: nye undervisere er ukendte p.t. Pensumliste (Grundbogen og materialesamlingen købes i PB. Desuden skal I selv printe ét kapitel fra

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Lektionsplan, Metode 1

Lektionsplan, Metode 1 Lektionsplan, Metode 1 Nr. Dato Indhold forelæsning Indhold øvelse EDBøvelser Projekt Antal sider Pensum Videnskabelig viden, videnskabelige problemstillinger og researchdesign 1 2 3 NB Fre 29/8 Videnskabelig

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Inden for denne struktur er de planlagte aktiviteter blevet gennemført:

Inden for denne struktur er de planlagte aktiviteter blevet gennemført: Modinet Center for medier og demokrati i netværkssamfundet Afrapportering 1/1-31/12 2004 Bilag 1 MODINET har i den forløbne periode gennemført hovedparten af sin empiriske indsats, videreført de teoretiske

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

SDU Samfundsvidenskab Master i Journalistik 3. semester, årgang 2014 Juni Journalistik, kommunikation og PR. Læseplan

SDU Samfundsvidenskab Master i Journalistik 3. semester, årgang 2014 Juni Journalistik, kommunikation og PR. Læseplan SDU Samfundsvidenskab Master i Journalistik 3. semester, årgang 2014 Juni 2015 Journalistik, kommunikation og PR Læseplan Undervisere: Lektor Arjen van Dalen Formål: Journalistik, kommunikation og PR har

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

METODE I SIDEFAG EFTERÅR 2017

METODE I SIDEFAG EFTERÅR 2017 METODE I SIDEFAG EFTERÅR 2017 PENSUM OG UNDERVISNINGSPLAN Undervisere: Mathias Osmundsen, Agnes Cornell & Kristian Jensen Pensumliste (Grundbogen og materialesamlingen købes i PB. Desuden skal I selv printe

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

PRAKTIKANT TIL ANALYSETEAMET?

PRAKTIKANT TIL ANALYSETEAMET? TIL ANALYSETEAMET? I Advice bygger vi vores rådgivning om kampagner, branding og politisk kommunikation på indsigt i målgrupper og deres behov. Og vi præ-tester kommunikationsindsatser, inden de går i

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013 v/ Rasmus Kleis Nielsen Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,

Læs mere

Underviser Jens- Erik Mai

Underviser Jens- Erik Mai Efterår 2012 Hold 3 Underviser Navn: Kontor: Email: Tlf.: Jens- Erik Mai IVA A6.07 jem@iva.dk 32341302 Undervisningen Kursus: ECTS: 10 Hold: #3 Mødes: Mandage, 9:30-12:15 Lokale: A4.18 Forelæsning: Fredag

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

11% Er bosat i det øvrige Region Midtjylland. 4% er bosat i det øvrige Danmark

11% Er bosat i det øvrige Region Midtjylland. 4% er bosat i det øvrige Danmark Publikumsundersøgelse JEG ER SPLITTERGAL AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF JEG ER SPLITTERGAL Meget positiv 92% Delvist positiv 8% Delvist negativ Meget negativ Neutral JEG ER SPLITTERGAL SES

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Bachelor-tilvalg i SAMFUNDSFAG: METODE EFTERÅR 2015

Bachelor-tilvalg i SAMFUNDSFAG: METODE EFTERÅR 2015 Bachelor-tilvalg i SAMFUNDSFAG: METODE EFTERÅR 2015 PENSUM OG UNDERVISNINGSPLAN Undervisere: Johanne Grøndahl Glavind og Morten Jakobsen Pensumliste (alt pensum købes i PB en grundbog + materialesamling)

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Foranalyse til nationale kampagner om naturvidenskab

Foranalyse til nationale kampagner om naturvidenskab Foranalyse til nationale kampagner om naturvidenskab 2019-21 Anbefalinger 1. Tænk i synergi med eksisterende infrastruktur Der eksisterer allerede mange og forskelligartede netværk, events og institutioner,

Læs mere