Referat af fællesrådsseminar 2016 Aarhus Rådhus d. 3. marts 2016 kl i kantinen

Transkript

1 Referat af fællesrådsseminar 2016 Aarhus Rådhus d. 3. marts 2016 kl i kantinen Side 1 af 12 Lisbeth Ingerslev, Teknik og Miljø, Ledelsessekretariatet (referent) TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune Aftenens program: Del 1 Formøde Formøde (alene for fællesrådene) Beretning om arbejdsgruppens arbejde i det forløbne år Valg til arbejdsgruppen Spisepause, hvor Aarhus Kommune er vært ved lidt mad Del 2 Seminar med deltagelse af politikere og embedsmænd Ca. kl Den nye medborgerskabspolitik og fællesrådenes rolle (v/arne Nielsen) Intro Oplæg v/byrådsmedlem Hans Skou, næstformand i Medborgerskabsudvalget Oplæg v/rådmand Kristian Würtz, Teknik og Miljø Gruppedrøftelse og opsummering Ledelsessekretariatet Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: post@mtm.aarhus.dk Direkte lii@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Lisbeth Ingerslev Ca. kl Kommuneplan 2017 Status (v/johannes Raben-Beck) Oplæg v/kommuneplanchef Niels-Peter Mohr, Teknik og Miljø Ca. kl Bykvalitet og byidentitet i de enkelte byområder/bydele (v/flemming Larsen) Intro, gruppedrøftelse og opsummering. Ca. kl Kulturhovedstad 2017 Oplæg v/ulla Lund, Kulturhovedstad 2017 Hvad betyder 2017 for lokalområderne? Frivillighed Hvad kan man som borger bidrage med?

2 Formøde Flemming Larsen, formand for arbejdsgruppen, bød velkommen til årets seminar og præsenterede arbejdsgruppens nuværende medlemmer: Side 2 af 12 Klaus Bendixen (KB), Formand, Hasle Fællesråd Arne Nielsen (AN), Harlev Fællesråd Flemming Larsen (FL), Lystrup-Elsted-Elev Fællesråd Johannes Raben-Beck (JRB), Vejlby-Risskov Fællesråd Karsten Tügel (KT), Beder-Malling Fællesråd genopstiller ikke Derefter blev aftenens program (se ovenfor) gennemgået. Der blev budt varmt velkommen til det nydannede fællesråd fra Mølleparken- Vestergadekvarteret. Formandens beretning: Der har været afholdt 3 møder med Kommunen i løbet af året. FL gav udtryk for, at det er vigtigt at mødes med Kommunen, hvilket giver et godt gensidigt udbytte. Det årlige seminar kan være med til at fastholde indflydelse fra fællesrådene. I år har det været tid til at finde nye rammer og at justere formen på seminaret med henblik på at skabe mere aktivitet, debat og direkte involvering af mødedeltagerne. Længden på det indledende møde er derfor blevet skåret ned i år og erstattet med et efterfølgende længerevarende møde med lejlighed og tid til at diskutere emner indleveret af fællesrådene (Alle deltagere sad ved runde borde a 9 deltagere pladserne var fordelt på forhånd, så alle deltagere fra fællesrådene sad blandet, og der var en embedsmand eller politiker ved hvert bord, Ref.). Diskussionen på seminaret skal være med til at give substans over for politikere og embedsmænd. Mange fællesråd har meldt tilbage med gode forslag. Emnerne er forhåbentlig til at genkende, men der er også nogle, der ikke er med på aftenens seminar, men som vil blive taget op på et senere tidspunkt. De emner, der er til drøftelse på seminaret er samlet i bredere temaer, og arbejdsgruppen har også selv tilføjet et par punkter. Følgende indkomne forslag fra fællesrådene vil blive behandlet på et andet tidspunkt: Hvordan finder man rundt på Kommunens hjemmeside: Hvordan finder man fx tal- og kortdata? FL: Vi vil arbejde for at etablere et åbent kursus for fællesrådsmedlemmerne om emnet. Letbanen og den kollektive trafik har været nævnt af flere, men arbejdsgruppen mener, at det er meget svært at drøfte uden en betydelig lokal tilgang. Samarbejde mellem fællesrådene. Ideer modtages gerne.

3 FL fortalte, at arbejdsgruppen i december blev indkaldt til møde med 2 repræsentanter for medborgerskabsudvalgets sekretariat, der ønskede at høre nogle af fællesrådenes synspunkter i forbindelse med deres arbejde med at være katalysator for det lokale medborgerskabsarbejde. Diskussionen om fællesrådenes fremtidige rolle i lokalområderne har bl.a. resulteret i aftenens første punkt, Den nye medborgerskabspolitik og fællesrådenes rolle. Et andet emne til gruppedrøftelse i løbet af aftenen var Bykvalitet og byidentitet Liveability i de enkelte byområder/bydele, som er et forholdsvis nyt begreb i kommuneplandebatten. Side 3 af 12 FL gav udtryk for, at den kommende arbejdsgruppe vil blive rigtig glad for tilbagemeldinger om, hvordan mødedeltagerne har oplevet den anderledes form på aftenens seminar. Arbejdsgruppens direkte samarbejdspartnere i Ledelsessekretariatet blev afslutningsvis præsenteret: Lone Dannerby, chef for Ledelsessekretariatet, og Lisbeth Ingerslev, adm. medarbejder i Ledelsessekretariatet. Lisbeth er ny sekretær/kontaktperson for fællesrådene. FL gav udtryk for tilfredshed med samarbejdet. Valg til arbejdsgruppen Der vælges repræsentanter til arbejdsgruppen for 2 år ad gangen. Det vil sige, at 2 medlemmer er på valg (modtager genvalg). Derudover er der hvert år en suppleantpost ledig. FL gjorde opmærksom på, at alle også suppleanten deltager på lige fod til møderne. Alle opfordredes til at stille op til valg. Johannes Raben-Beck og Arne Nielsen blev genvalgt, og Rune Melgaard fra Fællesrådet for Møllepark-Vestergadekvarteret blev valgt til ny suppleant. Der blev ønsket tillykke med valget, og der var desuden ros fra salen for den nye seminarform. Derefter var der dækket op til buffet med 45 min. spisepause. Ifølge aftale med arbejdsgruppen kom Iben Randlev Hundebøl, projektmedarbejder hos Team Medborgerskab, og fortalte kort om projektet Grøn mobilitet, der har til formål at gøre det nemmere for borgerne at tage nogle grønne initiativer sammen med Kommunen. Man kan bl.a. få hjælp til at etablere haver i lokalområdet og i byrummene med spiseligt grønt, fx bærbuske. Svampejagt kunne være en anden aktivitet. Et krav er det dog, at det skal være projekter, der kan skabe fællesskaber, og alle skal have offentlig adgang. Hun og kollegerne er en form for proceskonsulenter, der kan hjælpe med store og små spørgsmål. De har også et budget til at hjælpe borgerne i

4 gang. IRH sluttede af med at uddele flyers om projektet. Kontakt: Side 4 af 12 Seminar Den nye medborgerskabspolitik og fællesrådenes rolle Intro v/ Arne Nielsen I arbejdet med fællesrådenes fremtidige rolle vil det være naturligt at tage fat i medborgerskabspolitikken, som forventes vedtaget af byrådet Medborgerskabspolitikken indeholder et forslag om at gentænke fællesrådene. Selve Medborgerskabsudvalget opløstes ved udgangen af december Første oplægsholder, byrådsmedlem Hans Skou, næstformand i Medborgerskabsudvalget, blev præsenteret. Oplæg v/ Hans Skou Medborgerskabsudvalget har færdiggjort sit arbejde efter 2 år og blev nedlagt 31. december Indstillingen for medborgerskabspolitikken har været behandlet i 1. runde af Byrådet og bliver formodentligt endeligt vedtaget kommer til at handle om, hvordan der kan arbejdes videre med medborgerskabspolitikken, der er udviklet sammen med aarhusborgere. Aarhus skal være en god by for alle. Der er lagt op til en omfattende gentænkning af måden, vi forvalter velfærdssamfundet på som borgere i Aarhus. Princippet for ideen bag politikken er et fælles samfund, en metode til at fastholde og udvikle et fælles socialt, økonomisk og bæredygtigt samfund. Hvis politikken skal leve, skal der skabes en forandringsproces med udfordring af roller for både kommunale medarbejdere og borgere i Aarhus. Borgere skal motiveres til at være mere aktive. Man skal være medborger med hud og hår, man kan ikke være mod borger. Frivillighedsbegrebet skal diskuteres. Skal borgere ind og overtage nogle kerneopgaver? Det er naturligvis ikke tanken, at den offentlige sektor skal erstattes af frivillige. Medborgerskab er ikke noget nyt. Det har altid foregået. Fællesrådene har spillet en stor rolle sammen med over 700 øvrige aarhusborgere i udviklingen af medborgerskabspolitikken, og der har været inviteret til middagsselskaber, der er mundet ud i følgende pointer og spørgsmål vedr. fællesrådenes arbejde: (Fra Power Point-slide) Potentiale: Fællesrådene kan nå ud til flere og andre aldersgrupper Fællesrådene skal vokse nedefra Pas på ikke at institutionalisere fællesrådene som i Kbh.

5 Spørgsmål: Hvem repræsenterer fællesrådene? Kan vi simplificere borgersamarbejdet gennem fællesrådene? Kan fællesrådene fungere som lokale paraplyer? Side 5 af 12 Der er 7 vigtige temaer i medborgerskabspolitikken: (Fra Power Point-slide) 1. Medborgerskab i Aarhus 2. Roller og Ansvar 3. Inklusion og mangfoldighed 4. Fællesskaber 5. Frivillighed 6. Samskabelse og brobygning 7. Kommunikation Med samskabelse lægges der op til en udvidelse af initiativretten og retten og pligten til borgerdeltagelse. Traditionelle roller skal gentænkes, og vi har et fælles ansvar for at kommunikere tanker, ønsker og ideer til hinanden. HS nævnte et eksempel med en ide set på Facebook: Over for en skole lå et plejecenter. Hvorfor ikke lade de ældre drage fordel af skolebuskørslen med hensyn til muligheder for transport? (Fra Power Point-slide) Medborgerskabspolitikken sætter også ramme og retning for det lokale medborgerskab: Styrk lokalsamfundenes roller Byg videre på det, der allerede findes Styrk de uforpligtende fællesskaber Gør forsøg med lokale visions- og handleplaner Gentænk fællesrådene som en del af ovenstående HS sluttede af med at nævne begrebet taxadans : Her forsøger man at få dem, der ikke normalt kommer ud på dansegulvet til at danse politisk talt. (Begrebet stammer fra Buenos Aires, hvor taxadansere har til opgave at få alle ud på dansegulvet). Vi skal være hinandens taxadansere! Med dette takkede HS af og åbnede op for spørgsmål. Sp. fra Peter Gellerup Hansen, Gellerup Fællesråd: Man skal passe på med den måde, de gør det på i København. Hvorfor det?

6 Sv. fra HS: Erfaringen fra Kbh. er, at man sætter et ekstra kommunaliserende led ind. Lokalrådene bliver måske bare en instans under byrådet/borgerrepræsentationen. Vi skal ikke have mere af det, vi allerede har. Det skal ikke være et nyt sogneråd. Side 6 af 12 Arne Nielsen præsenterede næste oplægsholder: Oplæg v/rådmand Kristian Würtz, Teknik og Miljø Kristian Würtz gav udtryk for sin glæde over at være med til fællesrådsseminaret endnu engang. Desuden er det en stor fornøjelse for ham at være med til jævnlige møder ude i lokalområderne. Når han sidder med konfliktsager, der er svære at løse, er det vigtigt med perspektiver fra fællesrådene i rollen som talerør for borgerne. De centrale præmisser for, at alle blander sig i debatten, er, at Aarhus vokser hele tiden og er under konstant forandring. Vi forventer løbende vækst, og i 2050 vil der være mennesker i Aarhus Kommune. På det grundlag tages der beslutninger, der har indflydelse langt ud i fremtiden. Hvert år er der over flytninger inden for Aarhus Kommune. Der er ca flytninger til Aarhus og ca fra Aarhus. Hvordan kan fællesrådene spille ind her og være med til at håndtere den foranderlighed? Som politikere skal vi hele tiden være klar til at lave byplanlægning, også af nye bydele. Vi behandler også mange planer på byggesagsniveau. Der er store forventninger til graden af engagement fra borgerne. KW opfordrede også alle til at læse Planstrategien. De enkelte lokalsamfund må godt have forskellig byidentitet, men det kan være svært at definere, hvad det er. Hvordan kan fællesrådene være talerør i forhold til mobilitet med de begrænserede ressourcer, der nu engang er. Hvordan bruger vi dem bedst muligt? Hvordan knytter man de forskellige aktiviteter sammen på flere niveauer? KW takkede for ordet, og der blev derefter lagt op til diskussion i grupperne. I hver gruppe blev der internt valgt en ordstyrer og en referent. Gruppedrøftelse og opsummering Efter endt gruppedrøftelse blev et par repræsentanter for 2 af grupperne bedt om at lave en kort opsummering af drøftelserne. Gruppe 5: Fællesrådenes rolle: Et formidlingsorgan, der skal virke indadtil og sætte dialog og aktiviteter i gang, der betyder, at alle kan være aktive. Når det sker, kommer fællesrådet

7 også til at repræsentere området. Men regler og love gør, at vi også er nødt til at være i dialog med politikere. Side 7 af 12 Gruppe 7: Gruppen gav udtryk for at have været vidt omkring og rundt om mange emner. Medborgerskab drejer sig om indflydelse. Kommunikation skal være simpel og forståelig for alle. Det kræver midler til udvalgte lokalområder. Græsrødder har en vigtig rolle at spille. Fællesrådene har en opgave med at fortælle, at man kan påvirke Kommunen, der gøres til en medspiller. Man bør prioritere bred involvering frem for ad hoc-involvering. Det blev også nævnt, at arbejdsprocesserne hos Kommunen nogle gange gør det vanskeligt at få tingene igennem i det, der ind imellem opfattes som et rigidt system. Afsluttende bemærkninger: Kristian Würtz: Hvordan kan man sørge for, at de ønsker, man har ude i lokalsamfundene, møder regulativer og love på en hensigtsmæssig måde? Og man kan spørge sig: Hvor langt væk er politikerne? Der er lavet geo-mapping over, hvor byrådsmedlemmer bor, og de viser sig at være repræsenteret bredt i hele byen. Der er derfor meget viden i byrådet om, hvad der rør sig rundt omkring lokalt. Byrådet er desuden bredt sammensat kønsmæssigt, aldersmæssigt og med hensyn til uddannelse. Hans Skou: Det står klart efter gruppediskussionerne, at der er et stort behov for at mødes og udveksle ideer. Der vil stadig være et kæmpe arbejde forude for jer med at implementere medborgerpolitikken. Hans Skou afsluttede med at give udtryk for, at det er han helt tryg ved. Arne Nielsen konstaterede, at det virker som en god ide med blandede grupper. Notaterne blev samlet ind. Disse vil blive bearbejdet og resultaterne udsendt til fællesrådene. Kommuneplan 2017 Status (v/johannes Raben-Beck)

8 Oplæg v/kommuneplanchef Niels-Peter Mohr, Teknik og Miljø Johannes Raben-Beck præsenterede kort Niels-Peter Mohr, der derefter fik ordet. Side 8 af 12 Niels Peter Mohr takkede for de mange gode input fra fællesrådene til kommunestrategiplanen. Det er fællesrådene, der kan give budskaber om, hvad der foregår rundt omkring i lokalsamfundene. Og det har været rigtig vigtigt for Planafdelingen at få nogle intelligente bidrag. Der kunne godt have været brug for input fra flere yngre mennesker. Det ville være dejligt, om der var flere i den aldersgruppe, der interesserede sig for politik. I alt er der modtaget ca. 90 meget forskellige høringssvar. De har fx handlet om den mentale omstilling til, at Aarhus er på vej til blive en storby. Der har været kommentarer til liveability-begrebet, eller om hvordan vi kan få gjort vores parker og grønne områder bedre. Aarhus skal være En by for alle! Den videre proces går ud på at lave et resume af alle de indkomne høringssvar og gøre det overskueligt for byrådet. Magistraten har den 4. april en temadrøftelse om, hvad der skal ligge til grund for Kommuneplan 2017, der udarbejdes på baggrund af planstrategien: Efter debatten i det forum skal der laves en indstilling om endelig vedtagelse af planstrategi 2015 i forsommeren 2016, før Kommuneplan 2017 forventes vedtaget i efteråret 2017 forud for en offentlig høring. Der er 4 overskrifter, som alle inklusive fællesrådene inviteres til at overveje og spille med på: Aarhus Vækstdriver for hele landet Gearet til storby Bykvalitet og liveability Aarhus for alle Så der er nok at give sig i kast med. Først når byrådet har vedtaget den endelige indstilling, kan der gives en skabelon for, hvordan disse begreber skal forstås i Kommuneplanen. Sp: Med hensyn til tidsplanen: Hvornår kan vi begynde at udfylde skabelonen for lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplanen? Sv: Der vil være 1. behandling af indstillingen om planstrategien inden sommerferien og 2. behandling til efteråret. Derefter kommer en udmelding til fællesrådene om at udfylde skabelonen. Sp: Byfortætning passer ikke til de prognoser, I laver. Der er mere fraflytning. Sv: Byrådet tror på, at det kun er ved investering, at byen vokser.

9 Sp: Mange mennesker flytter til Odder. I stedet for at kigge snævert på Aarhus kunne man se på, hvad der sker i yderområderne. Sv: Vi kigger også på yderområderne. Samtidig har vi et rigtig godt samarbejde med Business Aarhus. Hvordan laver vi bedre by til dem, der overvejer at fraflytte? Side 9 af 12 Sp: Er infrastrukturen klar til, at Aarhus bliver en storby? Sv: Vi arbejder på at gøre byens infrastruktur klar. Vi skal tænke storby på en ny måde. Det er fx ikke nødvendigvis en menneskeret at have adgang til parkering i byen. Kommentar: Planstrategi 2015 er et overkommelig skrift at læse Det har givet en oplevelse af større respons fra menigmand, fordi det har været mere tilgængeligt og forståeligt. Det efterfølgende politiske dokument (Kommuneplan 2017) bør også gøres mere læsevenligt, selvom den kommer op på mange flere sider. Sp: Er det rigtigt forstået, at lokalplaner kun skal betragtes som vejledende? Sv: Det er folketingspolitikerne, der pt. drøfter eventuelle ændringer i planloven. Det gør lokale politikere ikke. Bykvalitet og byidentitet i de enkelte byområder/bydele (v/flemming Larsen) Flemming Larsen introducerede Lone Dannerbys indlæg. Lone er sekretariatschef i ledelsessekretariatet i MTM og udpeget som samarbejdspartner for fællesrådene. Lone forklarede, at begreberne bykvalitet og byidentitet ligger i naturlig forlængelse af aftenens forrige emne vedr. planstrategien og Kommuneplanen. Vi har i de senere år fået mere fokus på at diskutere kvalitet. Hvad er en god by for alle, og hvad er er det for en identitet, man arbejder med i de lokale områder? Bykvalitet og identiet er luftige begreber. Men hvad er det egentlig, vi snakker om? Hvad mener vi med disse? Hvad kan fællesrådene bidrage med? Hvordan kan lokalsamfundene være med til at skabe byidentitet? Hvilken rolle spiller fællesrådene og Kommunen? Der blev udleveret et ark med ord til inspiration, bl.a. mangfoldighed, byrum, nærhed og fællesskab. Herefter blev der lagt op til diskussion med åbent emne. De væsentligste punkter blev diskuteret, skrevet ned og afleveret til arbejdsgruppen.

10 Et par grupper blev valgt ud til en kort kommentar om, hvad der var blevet diskuteret ved bordene. Side 10 af 12 Gruppe 1: Det er vigtigt, at man ikke prøver at efterligne København. I Aarhus er vi omgivet af grønne områder. Det grønne er et vigtigt element for mange lokalsamfund. Gruppe 2: Bykvalitet er også landsbykvalitet. Det er en meget stor kvalitet at tilhøre en paraplyorganisation med en samling af alle lokale foreninger. Vi kan ikke undvære ildsjæle og frivillige. De spiller alle en stor rolle. Identitet: Lokale foreninger er med til at fremme livskvalitet. Der blev desuden sagt tak for tilskuddet fra Kommunen.* *Fællesrådene kan hvert år søge Aarhus Kommune om et tilskud til driften. Kulturhovedstad 2017 Oplæg v/ulla Lund, frivilligkoordinator, Kulturhovedstad Ulla Lund talte ud fra disse emner: Hvad betyder 2017 for lokalområderne? Frivillighed Hvad kan man som borger bidrage med? Hvad betyder Kulturhovedstaden for fællesrådene? Ulla Lund indledte med at fortælle om sin baggrund. Hun har været et års tid ved sekretariatet, Kulturhovedstad Og inden da arbejdede hun gennem 15 år med at koordinere frivillige til Smukfest-festivalen. Hvad er kulturhovedstaden? Begrebet Eurohovedstad stammer tilbage fra 80 erne, da der var et ønske om, at de europæiske lande skulle have mere med hinanden at gøre. Det skulle være en Stafet, der skulle gå på omgang, og i 2008 kom stafetten tilbage til Danmark, hvor Sønderborg og Aarhus konkurrerede om titlen. Aarhus blev valgt i 2012, og festen kommer til at foregå i hele regionen og ikke bare i Aarhus. I alt 19 kommuner vil blive involveret. Temaet er overordnet: Rethink: The grand opening kommer til at foregå den 21. januar 2017 med involvering af hele regionen. Det bliver en kæmpe fest med rigtig mange mennesker. Der er 4 store projekter/mega events, men der vil blive arrangeret 350 projekter i alt, og mange vil være gratis. Der er fx projektet, rethink the hit, en konkurrence her i foråret med genfortolkning af hits, som foregår på DR-radio. Dette har fået god omtale.

11 I alt 150 events er beskrevet på Kulturhovedstad 2017-hjemmesiden og Facebook. Rigtig mange temaer er repræsenteret. Side 11 af 12 Ulla Lund har bl.a. til opgave at få engageret frivillige i løbet af det næste år. Som eksempel på et frivilligarrangement nævnte hun et projekt, hvor frivillige er blevet trænet i at tage imod krydstogtturister: 30 frivillige stod klar med smurte boller til turisterne, og de havde medbragt plancher med facts om Aarhus. Men der er mange andre arrangementer, hvor der er god brug for frivillig arbejdskraft. På hjemmesiden kan man finde et link om frivillighed, hvis man ønsker at vide mere. Man er også velkommen til at ringe til sekretariatet. Til sidst kom hun ind på, hvad fællesrådene kan gøre, og hun opfordrede her til at dykke ned i programmet og finde de emner, hvor man føler, at ilden brænder. Som eksempel nævnte Ulla Lund Røde Orm-forestillingen (præmiere 24. maj 2017) på taget af Moesgaard, hvor det er brug for 125 frivillige pr. forestilling, man kunne starte en læseklub om emnet, opfordre til at købe billetter i samlet flok i lokalområdet, lave vikingemad og aktiviteter om emnet sammen med børn. Sp.: I Hasle fik man tidligt at vide at grænsen var overskredet for at få penge, da kassen var tom, og fristen for at søge om penge i forbindelse med aktiviteter vedr. Kulturby 2017 var udløbet. Hvad er forklaringen på det? Sv.: Ulla Lund havde ikke hørt om problemet før og kunne ikke svare på dette. Men hun opfordrede det lokale erhvervsliv til at tage del i glæderne. Eksempelvis kunne European region of gastronomi være en aktivitet, man kunne gøre fx biavlere opmærksom på. Man skal ville det, opsøge det, sprede det gode budskab om, at det er der, da rigtig mange mennesker interesserer sig for gastronomi. Sp.: Hvad kan mit fællesråd gøre for at få succes med opgaven inden for frivillighed? Sv.: Ulla Lund opfordrede de enkelte fællesråd til at mærke efter, hvad netop de synes er spændende at deltage i. Flemming Larsen takkede afslutningsvis for dette tour de force -inspirationsoplæg og gjorde opmærksom på, at kommentarer til aftenens program kunne sendes på til Lisbeth Ingerslev, sekretær for fællesrådene: lii@aarhus.dk.

12 Kom godt hjem!!! Side 12 af 12