aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie Annual of the Royal Society of Northern Antiquaries

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie Annual of the Royal Society of Northern Antiquaries"

Transkript

1 aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie Annual of the Royal Society of Northern Antiquaries 2006 Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab København 2009

2 2009 Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab Frederiksholms Kanal 12 DK-1220 København K. ISBN ISSN X Redaktion: Poul Otto Nielsen (ansv.) og Ulla Lund Hansen assisteret af Mads Drevs Dyhrfeldt-Johnsen og Jan Holme Andersen Udgivet med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation Grafisk tilrettelæggelse, prepress og tryk: Narayana Press, Gylling Skrift: Minion Papir: 130 g Chorus Satin Omslag: Guldbrakteat fra Jørlunde ved Slangerup (o. 500 e.kr.), tegnet af H.G.F. Holm ( Fatttig-Holm ) Alle manuskripter sendes til vurdering hos to anonyme referees, inden de accepteres til trykning All papers are subject to anonymous peer refereeing Vor einer möglichen Publikation werden alle Manuskripte zwei anonymen Referenten zur Begutachtung vorgelegt Salg til ikke-medlemmer i kommission hos: Herm. H. J. Lynge & Søn Internationalt antikvariat Silkegade 11 DK-1113 København K. Salg med rabat til medlemmer direkte fra Selskabet se bagest i bogen

3 En skinddragt fra Møgelmose i Jelling Nye dateringer af oldtidens skinddragter Af KL AUS EBBESEN Abstract: Med udgangspunkt i fundet fra Møgelmose i Jelling af en unik skinddragt fra ældre jernalder fremlægges resultaterne af et projekt til AMS 14 C datering af skinddragter fundet i danske moser. Der bringes et katalog over danske skinddragter, hvoraf en række fund nu kan dateres til sten-, bronze- og jernalder. Tøj på kroppen er en nødvendighed på vore breddegrader. Det gælder for os, såvel som det gjaldt for oldtidsfolkene. Samtidig betyder klimaet, at tøj kun i heldige tilfælde er bevaret til vor tid. Alligevel kender vi netop fra Danmarks oldtid flere fund af oldtidstøj end i så mange andre lande. Her har tekstilerne været genstand for store monografier, skrevet af Margrethe Hald (1950; 1980) og Lise Bender Jørgensen (1986; 1992). Ligeledes har Margrethe Hald lavet en monografisk behandling af oldtidsskoene (Hald 1972). Derimod har skinddragterne fra Danmarks oldtid ikke været genstand for helt så stor opmærksomhed. Det var baggrunden for et forskningsprojekt, som Lise Bender Jørgensen og undertegnede gennemførte i midten af 1980 erne med støtte fra Statens humanistiske Forskningsråd. Formålet var at skaffe (sikre) dateringer af de mosefundne skinddragter som grundlag for en beskrivelse af skinddragternes udvikling gennem Danmarks oldtid. Et antal hidtil udaterede skinddragter fra moserne blev 14 C-dateret med accelleratormetoden. 1 Det betyder, at vi i dag kender rester af skinddragter fra både sten-, bronze- og jernalder (kataloget). Samtidig har både tekstil- og skinddragternes udvikling påkaldt sig fornyet interesse gennem etablering af Centre for Textile Research (CTR) under Danmarks Grundforskningsfond. Der knytter sig særlig interesse til en skinddragt, som er fundet i Møgelmose ved Jelling. Stykket er ganske enkelt unikt. Fundforhold Fundet fremkom i 1857 i Møgelmose på Jelling Mark, Jelling sogn ved Vejle (fig. 1 2). 2 Det var en tjenestedreng, som gjorde fundet, da han gravede tørv for sin husbond. Noget under jordskorpen stødte han på skelettet af, hvad han opfattede som et kvindeligt individ i års alderen. Det fandtes i en næsten stående stilling og var iført en skinddragt. Skeletdelene, der sammen med skinddragten blev indsendt til Nationalmuseet, bestod kun af den sammenbøjede overdel af kraniet, nogle løse knogler samt fødderne, hvorpå der endnu sad indskrumpet hud og hvorpå alle tæerne endnu fandtes. Ved en del af skelettets knogler og især ved kraniefragmentet klæbede temmelig lange, lysebrune hovedhår. På stedet fandtes ellers intet, som kunne oplyse yderligere om fundet. En skinddragt fra Mø gelmose i Jelling 37

4 Fig. 1. Skinddragten fra Møgelmose ved Jelling. A. Forsiden. B. Rygsiden. Eva L. Jørgensens opmåling, år The skin garment from Møgelmose near Jelling. A. Front. B. Back. Eva L. Jørgensen s measurements, Aarbøger for Nordisk oldkyndighed o g historie 2006

5 Fig. 2. Skinddragten fra Møgelmose ved Jelling. A. Forsiden. B. Rygsiden (foto Roberto Fortuna, Nationalmuseet). The skin garment from Møgelmose near Jelling. A. Front. B. Back (photo Roberto Fortuna, the National Museum). En skinddragt fra Mø gelmose i Jelling 39

6 Sammen med skinddragten og skelettet indsendtes også nogle rødder og grene samt et ca. 55 cm langt, tildannet træstykke; afbrudt i den ene ende og med et firkantet hul i den anden. Der foreligger ingen oplysninger om træstykkernes forbindelse med fundet. Skinddragten opbevares stadig på Nationalmuseet og er i rimelig god stand. Derimod har hverken skeletdele eller træstykker kunne genfindes (jf. Ebbesen 1986, 20 ff). Da moselig erfaringsmæssigt er en del indskrumpede, kan der ikke tillægges tjenestekarlens alderbestemmelse nogen betydning. Det samme gælder for farven på hovedhårene, som var brunede af vandet i tørvemosen. Derimod må man formode, at hans kønsbestemmelse af liget var korrekt. I 1938 gennemførte J. Iversen en hurtig pollendatering af skinddragten til pollenzone VII eller tidligneolitisk tid. I sagens papirer bemærkede han, at det nok ikke kan passe. Det kan det heller ikke. Men skinddragten blev alligevel af Margrethe Hald (1950, 50 ff.) dateret til stenalderen. Der er siden gennemført to 14 C-dateringer af skinddragten, henholdsvis i Oxford og Uppsala. Begge dateringer er fra 1987: Oxford (OxA-1188): BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): f.kr. Uppsala (Ua-334): BP, kalibreret med én standardafvigelse (65,9 % sandsynlighed): e.kr. Ved en bedømmelse af dateringsresultaterne må tages hensyn til, at prøverne tidligere har været behandlet med konserveringsmidler. Dateringernes nøjagtighed afhænger derfor også af, i hvilken grad det er lykkedes at udtrække alle konserveringsmidler før selve dateringen. Den samme metode er anvendt til forberedelse af prøverne, som også er udført med samme metode. De to dateringer afviger fra hinanden med ca. 500 år. Det er umuligt at sige, hvilken der er mest præcis. Skinddragten kan derfor kun dateres til århundrederne omkring Kristi fødsel. På baggrund af en samtale med den tidligere leder af 14 C-Laboratoriet i København, H. Tauber, er der måske grund til at fæste mest lid til den yngste af de to dateringer, dvs. at skinddragten skal dateres til ca. år 200 e.kr. eller romersk jernalder. Beskrivelse Skinddragten (fig. 1 2) er syet sammen af seks større skindstykker, hvoraf de to udgør bærestykke og ærmer, mens de fire udgør midt- og sidestykker, nemlig et stort stykke henholdsvis midt foran og på ryggen samt to sidestykker. Hertil kommer flere mindre skindstykker, bl.a. to små kiler, som er indsatte der, hvor ærmesømmene møder sidestykkerne. Skindene vender hårsiden indad. De fire skindstykker er forholdsvis ensartede. De ser ud til at være rygskind af fire forskellige dyr. Gennem den lodrette midte har hvert skind en stribe, hvor hårretningen skifter. Bærestykker og ærmer er dannet af to lignende, men modsat vendte stykker. På hvert af disse ses en hvirvel, hvor hårene drejer. Det højre bærestykke er næsten trapezformet, ca cm langt og cm højt, mens det venstre bærestykke er mere trapezformet, ca cm langt og 33 26,5 cm højt. Det er kortest ved ærmet. Bærestykkerne er syet sammen midtfor på dragten. Både foran og bagtil er indsyet kiler ved sammensyningen (fig. 3). De er henholdsvis ca. 3,5 og ca. 3,7 cm lange og 1,3 cm brede. Skinddragtens forstykke er ligeledes lidt trapezformet. Det er bevaret i en længde af cm og viser helt eller delvist den oprindelige kant på alle sider. Det er 32 cm bredt for oven og 37 cm bredt for neden af den bevarede del. Det store, midterste rygstykke er også trapezformet. Det er fragmenteret nedadtil og bevaret i en længde af cm. Det er 33,5 cm bredt øverst ved ærmerne. 40 Aarbøger for Nordisk oldkyndighed o g historie 2006

7 Fig. 3. Skinddragten fra Møgelmose ved Jelling. Indsyede kiler ved halsudskæringen, her på rygsiden (foto Roberto Fortuna, Nationalmuseet). The skin garment from Møgelmose near Jelling. Gussets sewn in at the neck aperture, here on the back (photo Roberto Fortuna, the National Museum). Fig. 4. Skinddragten fra Møgelmose ved Jelling. Reparation af øverste, venstre hjørne af forsidens midtstykke (foto Roberto Fortuna, Nationalmuseet). The skin garment from Møgelmose ved Jelling. Repair to the top left corner of the middle piece of the front (photo Roberto Fortuna, the National Museum). I begge ærmegab er indsat kiler. Den højre er en trekantet spids, ca. 13,5 cm lang og 4,5 cm bred. Den venstre kile er mere regelmæssig rombisk, 10,5 cm lang og 4,0 cm bred. Begge de to sidestykker er ca. 54,5 cm lange. Det højre er ca. 40 cm bredt opadtil og fragmenteret nedadtil. Det venstre sidestykke er ligeledes ca. 40 cm bredt opadtil. Kilen til armhulen er placeret under ærmegabet. Sammensyningerne er overalt lavet med skindstrimler. Generelt er det meget omhyggelige syninger. Kilerne i halsudskæringen er dog lidt mere sjusket syet. Syningerne er udført med kastesting. På ryggen i venstre side ses en endehæftning, yderligere forstærket med et lille v-formet læderstykke, 2,5 x 0,8 cm stort. I forbindelse med denne undersøgelse af skinddragten er fibrene blevet analyseret af H.M. Appleyard, Halifax i England. 3 Han har kunnet konkludere, at dragten fra Møgelmose er syet af mårskind. Også dette træk adskiller dragten fra de øvrige, kendte skinddragter fra jernalderen. Skinddragten er stærkt slidt og repareret mange steder. På forsiden ses øverst i venstre side en indsyet lap, som er ca. 4,5 cm lang og lige så høj (fig. 4). I den modsatte side ses en sammensyning fra kanten og ca. 5 cm ind. I venstre side ses tillige for neden en indsyet kile efter en reparation. Generelt er skinddragten ca. 1 m bred over skulderen fra ærmekant til ærmekant. Overvidden er ca cm, målt lige under ærmerne. Det giver en total brystvidde på næsten hele 1,5 m. Hele dragten har været ca. 72 cm lang fra armhule til den nederste kant. De korte ærmer er ca cm lange. Halsudskæringen er 11,5 cm på den ene led og ca. 20 cm på den anden. Halskanten er lige afskåret. En skinddragt fra Mø gelmose i Jelling 41

8 Skinddragter fra sten- og bronzealder Fra stenalderen kendes kun et enkelt, lille fragment af en skinddragt (Ebbesen 1993, 125, afb.). I Tværmosen, Ejsing sogn, Midtjylland fandtes ca. 3 m under mosens overflade et 16 x 3,5 cm stort stykke kalveskind med huller langs kanten, gennem hvilke der var trukket en lædersnor. På snoren har siddet tre gennemborede ravstykker og ca. 70 gennemborede hasselnøddeskaller. Fundet er dateret til ca f.kr., dvs. mellemneolitisk tid (kat. nr. 10). Der er ikke fundet sikre rester af egentlige skinddragter i de berømte egekistegrave fra ældre bronzealder. I næsten alle kister er det iagttaget, at kisterne var foret med kohuder. V. Boye (1896) foreslår sikkert rigtigt, at det er den dødes sengetæppe, som vedkommende har fået med i graven. Der er altså ikke tale om tøj. I Guldhøj, grav B, var barnet svøbt i et gedeskind. I samme højs grav C iagttoges spor af skind (en skindhue?), mens der i højens grav A fandtes stumper af en sko lavet af fåreskind (Boye 1896, 74 ff.). Derimod kan de skindslag, som i 1946 fandtes ved fødderne af et mandligt moselig i Borremose, Års sogn i Nordjylland, dateres til yngre bronzealder (kat. nr. 3; Thorvildsen 1947, 57 ff.; Hald 1950 nr. 4.; Tauber 1979, 77). Fundet er dateret til f.kr. 4 De to kapper (fig. 5) er af omtrent samme størrelse og af omtrent samme snit. De består af henholdsvis 22 og 32 korthårede skindstykker (lysere og mørkere fåreskind) af forskellig størrelse, der er syet nøjagtigt og regelmæssigt sammen med tynde skindtråde. Foroven måler kapperne ca cm, forneden er de ca. tre gange så brede. Længden fortil er på den bedst bevarede ca. 90 cm, bagtil ca. 10 cm kortere. Den anden er lidt kortere. Med disse mål har kapperne nået ned over bækkenet på manden, som var forholdsvis lille. Foroven findes en henholdsvis åben og lukket krave. Den åbne krave har ved den ene kant to knaphuller, og ved den modsatte side sidder to korte læderstropper, der omslutter to små træpløkke. Den lukkede krave er syet sammen fortil. Så det skindslag har skullet trækkes over hovedet. De to ellers ens slag er henholdsvis højre- og venstrevendte med lukning på henholdsvis venstre og højre skulder. Det skyldes sandsynligvis, at de skal vendes modsat og bæres det ene over det andet som et over- og et underslag. De øvrige oldtidsdragter af skind stammer alle fra jernalderen. Jernalderens skinddragter Som nævnt ovenfor er ponchoen fra Møgelmose ved Jelling unik (jf. Hald 1950, 355 ff.). Unikt er også et lændeklæde, som i 1944 blev fundet i Søgårds Mose, Daubjerg sogn (kat. nr. 8; Hald 1950 nr. 15, fig. 395; Simonsen 1996, midtersiderne) sammen med resterne af et stærkt opløst moselig (hænder og underben). Stykket er en kofte af samme slags som de af tekstil, der kendes fra egekistegravene (Boye 1896). Den har rimeligvis på en eller anden måde været fastholdt over skuldrene med remme. I sidekanten ses snørehuller, der viser, at den har kunnet lukkes helt, så den slutter til kroppen. Alle skindstykker hidrører fra kalv. Blandt jernalderens skinddragter er skindslagene langt de hyppigste. Der kendes mindst 9 slag fra 7 fund, som er dateret til jernalderen (kat. nr. 7, 11, 14, 16, 18, 20 og 22). Dateringerne varierer fra overgangen mellem bronze- og jernalder til 540 e.kr. og spænder dermed over hele ældre jernalder. Hertil kommer 11 slag fra 6 forskellige fund (kat. nr. 4, 8, 12, 13, 15 og 17), som ikke er daterede, men hvoraf hovedparten eller alle sandsynligvis også stammer fra jernalderen. 5 Næsten alle slag er lavet af fåre- eller lammeskind (nogle muligvis ged). Skindslaget fra Refstrup Hovedgård (kat. nr. 20), som er dateret til e.kr., er dog syet af hjorteskind. Det antyder, at vilde dyrs skind også kunne være råmateriale til dragten 42 Aarbøger for Nordisk oldkyndighed o g historie 2006

9 Fig. 5. To skindslag fra bronzealderen, fundet i Borremose. Øverst C 26450, rygside (t.v.) og forside (t.h.). Nederst C (foto Roberto Fortuna, Nationalmuseet). Two skin capes from the Bronze Age, found in the bog Borremose. Above C 26450, rear (left) and front (right). Below C (photo Roberto Fortuna, the National Museum). En skinddragt fra Mø gelmose i Jelling 43

10 på dette relativt sene tidspunkt af jernalderen. Kraven på det ene skindslag fra Karlby Mose (kat. nr. 15) er muligvis et bæverskind, mens resten af slaget er lavet af hunde- eller ulveskind i kombination med kohud. De fleste slag er meget fint forarbejdet. Skindslagene er ofte syet sammen af flere mindre stykker, i det man har økonomiseret med råmaterialet. Mange af skindene er fundet sammen med moselig eller -skeletter, men kun de færreste af disse har givet oplysning om, hvordan skindene blev båret. Fundet fra Roum, Nordjylland (kat. nr. 13), bestod således af et afhugget kvindehoved, som var pakket ind i skindslaget (Ebbesen 1986, 108). På den måde har damen jo ikke brugt slaget i levende live. 6 Andre slag er fundet ved siden af den døde, eller de har været lagt over liget. De kendte fund antyder, at skindslagene blev båret med hårsiden indad, men at de også kunne bæres med hårsiden udad. Huldremosekvinden (kat. nr. 16) var således klædt i to slag, det inderste vendte hårsiden indad, mens det yderste, meget flotte slag, vendte hårsiden udad. Det er foreslået (Ebbesen 1986, 85) at de to slag tilsammen repræsenterer en komplet dragt på samme måde som de to bronzealderslag fra Borremose. Generelt gælder det sandsynligvis, at så simple klædestykker sikkert kunne bæres mere eller mindre efter behov (jf. Hald 1950, 320). Skinddragterne er brugt af både mænd, kvinder og børn uden forskel. Det er karakteristisk, at slagenes nedre kant er lige og ikke buet. Omridset er således trapezformet. Slagenes frie sidekanter er meget skrå, hvorved længden ved siderne bliver betydelig længere end den lodrette midterakse, der kun er cm. Den nedre kant er cm lang, mens den øvre halsudskæring kun er cm bred. De længste slag, som er fundet ved Elling (kat. nr. 18) og i Søgårds Mose I (kat. nr. 7), er henholdsvis højst 90 cm og 100 cm høje. Det mindste slag, som er fundet ved Årestrup (kat. nr. 6), er kun 65 cm ved halsudskæringen, 142 ved underkanten og kun ca. 45 cm højt. Det er muligvis til et barn og lavet af lammeskind. Skindslagene er af M. Hald (1950, 319 ff.; jf. Nørlund 1941; Munksgaard 1974, 126 ff.) inddelt i 3 typer: 7 Type A (fig. 6) er defineret som symmetriske skindslag med en slags krave eller bærestykke som uanset om disse er dannet af ét stykke skind eller flere, der er sat sammen er lige gennemløbende ved overkanten. Der kendes mindst otte slag af denne type (kat. nr. 7 (mindst to), 13, 14, 15 (mindst tre) og 18) hvoraf de fem er dateret til førromersk jernalder. Stykkerne er nogenlunde lige store og ens sammensatte. Blandt slagene af denne type er mange rigtig lange (kat. nr. 18). Skindene er ca. 80 cm høje, cm brede og med en halsåbning på kun ca. 60 cm. Slag af denne slags blev båret Fig. 6. Skindslag (type A) fra True Mose, Midtjylland (foto Guldager fotografi). Skin cape (Type A) from the bog True Mose, central Jutland (photo Guldager Fotografi). 44 Aarbøger for Nordisk oldkyndighed o g historie 2006

11 hvilende ligeligt på begge skuldre med en lukning foran på brystet. Type B (fig. 7) er defineret som asymmetriske skindslag, der er forsynet med kraver eller bærestykker. Der kendes seks slag af denne type (kat. nr. 6, 12, 16 og 17), hvoraf et slag fra Huldremose (kat. nr. 16) er dateret til 40 f.kr e.kr. Typen er gennem de to slag fra Borremose (kat. nr. 3) også kendt i bronzealderen. Blandt slagene af denne type er både det generelt mindste, som kun er 142 cm ved underkanten (kat. nr. 6), og det største, som er mere end 200 cm ved underkanten (kat. nr. 12). Type C er defineret som asymmetriske skindslag, som ikke har krave. Der kendes mindst fire slag af denne type (kat. nr. 16 (inderslaget), 20, 22 og 23). Sandsynligvis repræsenterer flere af de ubestemmelige slag også denne type. Slagene af type C er alle daterede til henholdsvis førromersk jernalder og begyndelsen af romersk jernalder. De fleste af slagene af type B og C har den dybe halsudskæring liggende til højre; på enkelte ligger den til venstre. De bæres naturligt ved, at de lægges ind under den ene arm og knappes eller på anden måde sammenhæftes over den anden. Når slagene bæres på den måde, bliver deres trapezform forklarlig, da det parti, hvor højden er mindst, må have ligget under armen. Generelt gælder det, at slagene kan være lukket med stropper, rulleknapper, bindebånd, snøring, sammensyning eller sammenbinding. Det ene slag fra Huldremose (kat. nr. 16) har en lukning, som er dannet af to fint formede læderringe, hvorigennem en tynd læderstrimmel er trukket. Slagene fra Baunsø Mose (kat. nr. 12) har både stropper og læderknapper, hvor knapperne er dannet af oprulning af læderstrimmel. Der er antydet snorehuller eller dobbelte knaphuller. Det ene slag fra Karlby Mose (kat. nr. 15) har også en rulleknap. Der ses også brugt små træpinde i lukningen (jf. Munksgaard 1974, 126 ff). Mange af slagene er reparerede (Mannering & Schmidt 2007). Fig. 7. Skindslag (type B) fra Huldremose. Slaget på gine (foto Nationalmuseet). Skin cape (type B) from the bog Huldremose. The cape is on a dummy (photo the National Museum). Foruden disse egentlige dragter kendes en skindhue, som sad på hovedet af et mandligt moselig fra Søgårds Mose i Vestjylland (kat. nr. 7). Det er en lille tætsluttende skindhue, som synes at have været bundet med skindsnore ligesom den spidse hætte, der blev fundet siddende på Tollundmandens velkendte hoved (kat. nr. 19), og som er syet af otte stk. skind med hårsiden vendende indad. Den var bundet fast med en tynd skindsnor, der fastgjort til En skinddragt fra Mø gelmose i Jelling 45

12 huens nederste del ved venstre tinding gik under hagen op til højre tinding, hvor den med en sløjfe var bundet til en anden, noget kortere snor. Huerne er dateret til henholdsvis 200 f.kr.-10 e.kr. og f.kr., eller førromersk jernalder. Livremme kendes fra Tollund, Rønbjerg mose og Krogens Mølle (kat. nr. 19, 9 og 1), hvor der i de sidstnævnte fund også fremkom henholdsvis en sammenviklet læderpisk og en lædersnor. Afslutning Det fremgår af denne oversigt, at de fleste fund af skinddragter stammer fra ældre jernalder. Sammenligner man antallet af kendte skinddragter med antallet af tekstilfund, ses det, at tekstilfundene er langt talrigere. Det gælder også, hvis man kun sammenligner antallet af mosefundne skindog tektildragter, hvor tekstilerne er i klart overtal (Hald 1950; Jørgensen 1986 og 1992). Da fund- og bevaringsforhold er de samme, må det skyldes, at tekstiler de facto har været hyppigere brugt i beklædningen end skind. Skinddragten fra Møgelmose og lændeklædet fra Søgårds Mose er unika. Skindslagene er langt de mest almindelige, og som vist ovenfor blev de forskellige typer brugt af mænd, kvinder og børn uden forskel. I moderne sprogbrug var de unisex. Fundet fra Huldremose (kat. nr. 16) og flere andre fund viser, at tekstiler og skindslag kunne bruges samtidigt, selvom det ser ud til, at skindslagene oftest blev brugt som eneste beklædningsstykke (kat. nr. 3). Sådan bliver de også båret på mange romerske billeder af germanske soldater (Munksgaard 1974). De blev båret med pelssiden indad mod den nøgne krop, hvilket også giver mest varme. Skinddragterne indgår som en naturlig del af beklædningen i ældre jernalder. I forhold til tekstilerne har der nok været tale om en anderledes funktion i beklædningen. Skinddragter eller pelse er som bekendt bedre end tekstiler til at beskytte mod regn samt til at give varme. Som sådan er de nok også blevet brugt af oldtidsfolkene. Noter 1. Lise Bender Jørgensen har overladt mig alene at udarbejde denne publikation. Se i øvrigt Hedges et al. 1988, Fundet opbevares på Nationalmuseet, NM I nr Møgelmose, Jelling sogn, Vejle amt. 3. Ulla Mannering, Centre for Textile Research, Københavns Universitet, har venligst meddelt mig, at analyser tyder på, at dragten er lavet af gedeskind. 4. Det skal anføres, at der er nye 14 C-dateringer på vej, som muligvis kan ændre denne datering. 5. Hertil kommer et skindslag, som er fundet i Krogens Mølle, Nordjylland (kat. nr. 1). Stykket er netop blevet nykonserveret og opmålt. Det er lavet af ret svært fåreskind, der vender hårsiden indad. Det er omhyggeligt tildannet af skindstykker. De enkelte dele er syet sammen med sømmesting og forsting. Det er hidtil blevet opfattet som et hætteslag men repræsenterer sandsynligvis en kappe som de andre (personlig meddelelse fra Ulla Mannering). Hætteslaget er dateret til 170 f.kr.-80 e.kr. eller slutningen af førromersk jernalder. 6. Et helt tilsvarende fund kendes fra Osterby i Schleswig (Schlabow 1949, 3 ff.). Fundene skal sandsynligvis ses som påvirkninger fra den keltiske kraniekult (jf. Kaul 1988, 47 ff.). Det samme gælder for fundet i Bellevue Skov (Ebbesen 1987, 65 ff.), hvilket jeg beklageligvis ikke var opmærksom på, da jeg publicerede fundet. 7. De fleste af de i alt 4 skindslag, som er fundet i Schleswig-Holstein (Damendorf, Windeby og Osterby, alle Kr. Eckernförde, og Rendswühren, Kr. Rendsburg), har en lidt anden udformning end de danske, jf. Schlabow 1938, fig. 28; 1950, 10 f.; 1958, 118 ff.; 1976, 94 ff. 46 Aarbøger for Nordisk oldkyndighed o g historie 2006

13 Katalog Skinddragter fra oldtiden Der er i fundlisten kun medtaget danske, foreliggende fund (jf. Hald 1950 nr. 6, 34, 42 og 45 6; Schlabow 1976, 97). Kulstof-14 dateringerne er alle nykalibrerede ved benyttelse af kalibreringsprogrammet OxCal v.3.9 (2003). 1. Krogens Mølle Mose, Torslev sogn, Hjørring amt. Fundet (NM D ) fremkom ved tørvegravning i 1878 ca. 0,3 m dybt i en mose. Det består af et slag, nogle skindrester, sandsynligvis fra et skindslag samt et læderbælte og en pisk. Fundet er dateret (K-2132) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): 170 f.kr e.kr. Litt.: Hald 1950 nr. 1, fig. 380; Nørlund 1941, 22 og 43, fig ; Tauber 1979, Skærum Kirke, Skærum sogn, Hjørring amt. Fundet (NM D 8274) fremkom i 1913 ved tørvegravning i en mose. Det består af skeletdele (moselig), dele af en sko samt et fragmenteret skindslag (ubest.). Fundet er dateret (OxA-1187) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (63,2 % sandsynlighed): 60 f.kr e.kr. Litt.: Hald 1950 nr Borremose, Års sogn, Ålborg amt. Fundet (NM C ) fremkom i maj 1946 ved tørvegravning i Borremose. Ca. 2 m dybt i mosen lå liget af en mand. Ved ligets fødder fandtes en stor skindbylt, bestående af to velbevarede skindslag. De har omtrent samme størrelse og samme snit (begge type B). Fundet er dateret (K-2813) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): f.kr. Litt.: Thorvildsen 1947, 57 ff.; Hald 1950 nr. 4.; Tauber 1979, Hørby Mose, Hørby sogn, Ålborg amt. Fundet (Sydhimmerlands Museum, Hobro. NM I j.nr. 399/45) fremkom i 1945 ved tørvegravning i en lille kedelmose. Det består af en menneskehånd og fragmenter, sandsynligvis af et skindslag (ubest.). Litt.: Hald 1950 nr Tvedemose, Marienborg, Rostrup sogn, Ålborg amt. Fundet (NM C ) fremkom i juni 1942 ved tørvegravning. Der fandtes nogle skeletdele, en granitsten og en del skindrester. Sagerne lå ca. 50 cm over mosebunden og ca. 80 cm under overfladen. Skindresterne kan ikke bestemmes. Litt.: Hald 1950 nr Årestrup By, Årestrup sogn, Ålborg amt. Fundet (Vesthimmerlands Museum, Års, 806 C 159) fremkom ved tørvegravning i 1946, ca. 2 m dybt i en mose. Det består af et næsten helt skindslag, sandsynligvis til et barn. En åre og lerkarskår (kasseret) fandtes sammen med slaget (type B). Litt.: Hald 1950 nr. 13, fig. 366b. 7. Søgårds Mose I, Daubjerg sogn, Viborg amt. Fundet (Skive Museum C 63) fremkom ved tørvegravning i 1942, ca.1,2 m dybt nede i mosen. Fundet består af et velbevaret og to stærkt fragmenterede og næsten helt ens skindslag samt en hue og to sko. Skindslagene var viklet om et moselig (en årig mand Daugbjerg-manden ) (mindst to af type A). Fundet er dateret i 1981 (K-3513) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): 200 f.kr e.kr. Litt.: Hald 1950 nr. 14. fig. 18; Simonsen Søgårds Mose II, Daubjerg sogn, Viborg amt. Fundet (Skive Museum. NM j. 373/44) fremkom i april 1944 ved tørvegravning i mosen 200 m vest for fundet kat. nr. 7. Fundet består af et meget dårligt bevaret lændeklæde af skind. Fundet er dateret (Ua-33589) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): e.kr. Litt.: Hald 1950 nr. 15, fig. 395; Simonsen Rønbjerg Mose, Rønbjerg sogn, Viborg amt. Fundet (NM D 2624) fremkom i mosen i Det består af flere fragmenter af et (?) skindslag, en livrem og lædersnor samt flere tekstiler (ubest.). Litt.: Hald 1950 nr Tværmose, Ejsing sogn, Viborg amt. Fundet (NM B ) fremkom ca. 3 m under mosens overflade. Der fandtes et 16 x 3,5 cm stort kalveskind med huller langs kanten. På snoren sad tre ravperler og ca. 70 gennemborede hasselnøddeskaller. en skinddragt fra mø gelmose i jelling 47

14 Fundet er dateret (Ua-329) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): f.kr. svarende til mellemneolitisk tragtbægerkultur. Litt.: Ebbesen 1993, Vindum Mose, Vindum sogn, Viborg amt. Fundet (NM C 5030) fremkom i mosen i Det består af et menneskeskelet, som var indhyllet i et skindslag, hvoraf kun rester er bevaret (ubest.). Fundet er dateret (Ua-331) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (65,4 % sandsynlighed): f.kr. Litt.: Hald 1950 nr Baunsø Mose, Roum sogn, Viborg amt. Fundet (NM D 11103a-c) fandtes i 1927 under tørvegravning i mosen. Det består af to velbevarede og et meget fragmenteret skindslag. De fandtes svøbt om liget af en ung mand (moselig) (to af type B og ét ubest.). Litt.: Hald 1950 nr. 21, fig. 364 og 367; Nørlund 1941, 23 og Roum Mose, Roum sogn, Viborg amt. Fundet (NM I j.nr. 381/42) fremkom i juni 1942 ved tørvegravning i Roum Mose. Et afhugget kvindehoved fandtes indsvøbt i et skindslag (type A). Litt.: Hald 1950 nr True Mose, Roum sogn, Viborg amt. Fundet (Viborg Stiftsmuseum NM j.nr. 156/42) i 1941 ved tørvegravning. Der fandtes ikke andre sager. Et meget velbevaret skindslag (type A). Skindslaget er dateret (Ka-6512) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): 170 f.kr e.kr. Litt.: Hald 1950 nr. 23, fig. 26a. 15. Karlby Mose, Karlby sogn, Randers amt. Fundet (NM D 4854, a-e) fremkom i Det lå ca. 2 m dybt nede i mosen. Det omfatter resterne af et menneskeskelet, nogle vævede tøjstykker samt fragmenterne af fire skindslag (mindst tre af type A). Litt.: Hald 1950 nr Huldremose ved Ramten, Nimtofte sogn, Randers amt. Fundet (NM C ) fremkom i 1879 ved tørvegravning. Det fandtes ca. 2 m dybt nede i mosen og omfatter en kvindeligt moselig (Huldremose-kvinden), en læderrem, en lædersnor, tekstiler samt to meget velbevarede skindslag (et af type B og et af type C). Fundet er dateret (K-1396) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): 40 f.kr e.kr. Litt.: Hald 1950 nr , fig ; Tauber 1979, 77. Ebbesen 1986, 83 ff.; Mannering & Schmidt Auning Mose, Auning sogn, Randers amt Fundet (Kulturhistorisk Museum, Randers, j.nr. 233/74) i Auning mose. Stærkt forrevet skindslag, fundet sammen med et kvindeligt moselig og et stykke tøj (ubest.). Litt.: Hald 1950 nr. 29a. 18. Elling Mose, Funder sogn, Skanderborg amt. Fundet (NM I j.nr. 503/38) fremkom i 1938 ved tørvegravning i mosen. Det består af et kvindelig (Elling-pigen), et velbevaret skindslag og en fragmenteret kohud, som lå under den dødes ben. Kvinden var klædt i slaget, som faldt fra halsen ned over hoften. Skindet vendte hårsiden ind mod kroppen (type A). Fundet er dateret (K ) til henholdsvis BP og BP. Ved kalibrering af gennemsnittet af de to dateringer med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): f.kr. Litt.: Hald 1950 nr. 17; Fischer 1979, 7 ff.; Tauber 1979, 12 ff. 19. Tollund, Funder sogn, Skanderborg amt. Fundet (SIM u. nr. ) er fremkommet ved tørvegravning i maj Findestedet ligger kun 92 m vest for nr. 18. Mandligt moselig (Tollund-manden) på hvis hoved sad en kalot. Fundet består tillige af en livrem. Fundet er dateret (K-2814a-b) til BP og BP. Ved kalibrering af gennemsnittet af de to dateringer ( BP) med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): f.kr. Litt.: Thorvildsen 1950, 306 ff.; Glob 1965, 7 ff.; Tauber 1979, 77; Ebbesen 1986, 66 ff. 20. Refstrup Hovedgård, Gadbjerg sogn, Vejle amt. Fundet (NM D 7994) ca. 1,3 m dybt i en mose. Fundet består af et velbevaret skindslag (type C). Stykket er dateret (Ua-336) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): e.kr. Litt.: Hald 1950 nr. 30, fig Møgelmose, Jelling sogn, Vejle amt. Se omtalen i artiklen. 22. Haraldskær Mose, Skibet sogn, Vejle amt Fundet (NM 3705) fremkom i efteråret 1835 ved grøftegravning i en mose ved Haraldskær. Det består af et kvindelig (Dronning Gunhild), træpinde, tekstiler samt et skindslag, der lå over liget (type C). En træpæl (ubehandlet), der var rammet ned ved moseliget er dateret (K-2812) til BP, kalibreret med én standardafvigelse (68,2 % sandsynlighed): f.kr. Litt.: Hald 1950 nr. 32; Tauber 1979, Aarbøger for Nordisk oldkyndighed o g historie 2006

15 23. Vester Torsted Mose, Verst sogn, Ribe amt. Fundet (NM D 8262) fremkom i 1913 ved tørveskæring i mosen. Det består af et stærkt fragmenteret skindslag, som var svøbt om liget af en mand (type C). Litt.: Hald 1950 nr Horreby Lyng, Horreby sogn, Maribo amt. Fundet (NM C 24266) fremkom i Det omfatter nogle ubestemmelige skindstykker. Litt.: Hald 1950 nr. 48. Litteratur Boye V Fund af Egekister fra Bronzealderen i Danmark. Kjøbenhavn. Facsimile genoptryk: Wormianum, Højbjerg Ebbesen, K Døden i mosen. København Bellevue-damen. Menneskeoffer i Bellevue Skov. Historisk Samfund for Præstø Amt. Årbog 1987, s Offer til naturens magter. I S. Hvass & B. Storgaard (red.): Da klinger i muld. Århus, s Engelsk udgave: Digging into the Past, Fischer, C Moseligene fra Bjældskovdal. Kuml 1979, s Glob, P.V Mosefolket. København. Hald, M Olddanske tekstiler. Nordiske Fortidsminder Bd. V. København Primitive Shoes. København Ancient Danish Textiles from Bogs and Burials. Copenhagen. Hedges, R.E.M et al Radiocarbon Dates from the Oxford AMS System. Archaeometry Datelist 8. Archaeometry 30, s Jørgensen, L.B Forhistoriske Textiler i Skandinavien. Nordiske Fortidsminder Ser. B Nr. 9. København North European Textiles until AD Århus. Kaul, F Da våbnene tav. København. Mannering, U. & Schmidt, A.L Ny viden fra gamle mosefund. Nyt fra Nationalmuseet 115, s Munksgaard, E Oldtidsdragter. København. Nørlund, P Dragt. Nordisk Kultur XVB. Stockholm. Schlabow, K Die Kleidungsstücke aus dem Moorfund von Damendorf. Offa 1938, s Haartracht und Pelsskulterterkragen der Moorleich von Osterby. Offa 8, s Trachten der Eisenzeit aus Moorfunden in Schleswig-Holstein. Neumünster Zwei Moorleichenfunde aus dem Domlandsmoor von Windeby, Kreis Eckernförde. Praehistorische Zeitschrift 1958, s Textilfunde der Eisenzeit in Norddeutschland. Neumünster. Tauber, H Kulstof-14 datering af moselig. Kuml 1979, s Thorvildsen, K Moseliget fra Borremose i Himmerland. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1947, s Moseliget fra Tollund. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1950, s Simonsen, J Daugbjergmanden et menneskeoffer fra tidlig jernalder? Skive. en skinddragt fra mø gelmose i jelling Katalo g 49

16 A skin garment from Møgelmose, Jelling New dates of Prehistoric Danish skin garments In the 1980 s Lise Bender Jørgensen and the author conducted a research project in which a number of items of skin clothing found in bogs were dated. We thus know of skin/fur garments from the Stone, Bronze and Iron Ages. The most interesting is a skin garment from Møgelmose near Jelling. The find appeared during peat-digging in 1857 in the bog Møgelmosen in Jelling Parish, East Jutland. Just below the bog surface the digger came upon a woman s body. It was found almost in almost standing position and was dressed in a skin garment. The garment has been 14 C dated twice with different results, BP (OxA-1188) and BP (Ua-334). Strictly speaking, the garment can thus only be dated to the centuries around the beginning the Christian era but it is most likely from c. 200 AD. The skin garment was sewn together from six largish pieces of skin, two of which form the yoke and sleeves, while four make up the middle section, as well as several smaller pieces. The seams are very well sewn throughout. They are marten skins (at least four different animals?) and the hair side turns inward. The garment is much worn and repaired in many places. The skin garment is c. 1 m wide across the shoulder from sleeve-edge to sleeve-edge. The circumference around the chest is c. 1.5 m with a breast width of c cm. It is c. 72 cm in length. The short sleeves are cm long. The neck aperture is 11.5 x 20 cm. From the Stone Age we know only a single small fragment of a skin garment. It was found in the bog Tværmosen, Ejsing Parish. The find has been dated to BP (Ua-329) and belongs to the Middle Neolithic Funnel Beaker Culture. Two skin capes found in 1946 at the feet of a bog body in Borremose have been dated to the middle of the Late Bronze Age: BP (K-2813). The two capes are almost identical and are probably the outer and inner cape of a complete costume. The unique fur garment from Møgelmose belongs, as mentioned before, to the Iron Age. Unique too is a coat from Søgårds Mose II, western Jutland, which has been dated to the Roman Iron Age: BP (Ua-33589), but resembles the coats known from the Early Bronze Age. From the Iron Age we also know two skin caps, one from Søgårds Mose and one from Tollund, a few belts from Tollund, Rønbjerg Mose and Krogens Mølle as well as a Swedish mitten from Åsle Mose in Västergötland. Fig. 8. Rekonstruktion af Damendorfpigens tøj på levende model (foto Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum, Schloss Gottorf). Reconstruction of the clothes of the Girl from Damendorf on a live model (photo Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum, Schloss Gottorf). 50 Aarbøger for Nordisk oldkyndighed o g historie 2006

17 The other finds of skin garments from the Iron Age are probably all skin capes. Nine of the capes (from seven finds) have been 14 C dated. The datings vary from 490 BC to 320 AD. All have thus been dated to the Early Iron Age. Almost all the capes are made of sheepskin or lambskin; a cape from Refstrup Hovedgård, however, is made of deerskin. The collar of a skin cape from Karlby Mose may be of beaver skin, but the rest of the cape is made of dog or wolf skin in combination with cowhide. Skin garments were worn by men, women and children without distinction. Most have the hair side inward, a few have it outward. The Huldremose woman was dressed in two skin capes: an inner cape with the hair side inward and an outer cape with the hair side outward. Together they form a winter fur. These simple skin garments could probably be worn more or less as required. Most capes are very finely worked and sewn. They are often sewn together from several pieces, inasmuch as the makers were economical with the skins. Several of the capes show repairs. A typological grouping has been carried out: Type A consists of symmetrical skin capes with collars. Type B are asymmetrical skin capes with collars. Type C are asymmetrical skin capes without collars. It is generally true of the skin capes that the lower edge is straight, not curved. The contour is thus trapezoid. The free side edges of the capes are highly diagonal, so that the length at the sides is considerably more than that of the vertical central axis, which is most frequently only cm. The lower edge is c cm long, while the upper neck aperture is only cm long. The longest cape is 90 cm in length; the smallest is 45 cm. They are unisex and were worn with the hair side inward against the naked body. The number of textile finds is much greater than the number of known skin garments, and this includes the finds from the bogs. Since the find and preservation conditions there are the same, this must be because textiles were more frequently used in garments than skin. The difference from the textiles is probably due to their different functions. The skin garments or furs gave better protection against rain and provided more warmth. They were probably used as such by the prehistoric people who wore them. Translated by James Manley Klaus Ebbesen Slotsdalen 99 DK-2970 Hørsholm A skin garment from Mø gelmose, Jelling 51

18

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.

Læs mere

Kvindens hår som offer

Kvindens hår som offer Af KL AUS EBBESEN Abstract: I Europa kendes kun seks mosefund af afskårne kvindehår. De er fundet inden for et begrænset område af Jylland. Alle fundene er nedlagt i tiden 400-200 f.v.t. De tolkes som

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Kom godt i gang med. Vendesko. fra vikingetiden

Kom godt i gang med. Vendesko. fra vikingetiden Kom godt i gang med Vendesko fra vikingetiden 1 Vikingetidens dragt og dragttilbehør er både sjovt og lærerigt at lave selv, men mange holder sig tilbage fra at fremstille sine egne sko. Det er der ingen

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

SB ShooeBox. SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07

SB ShooeBox. SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07 ShooeBox 02 SB ShooeBox SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07 Introduction Shooebox is a Danish design, designed

Læs mere

DAGERØD GRUSGRAV MNS 50118

DAGERØD GRUSGRAV MNS 50118 PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Dagerød Grusgrav ved Plejelt ønsker at udvide med i alt 21.000 m2 på

Læs mere

Indledning. Ved at ændre bogens titel fra Kniplingssyning fra Hedeboegnen til Udklipshedebo, har jeg valgt syningens oprindelige betegnelse.

Indledning. Ved at ændre bogens titel fra Kniplingssyning fra Hedeboegnen til Udklipshedebo, har jeg valgt syningens oprindelige betegnelse. Indledning Denne bog Udklipshedebo er en revideret udgave af bogen Kniplingssyning fra Hedeboegnen, Borgens Forlag 1993, hvor min medforfatter var Marianne Lotzbeck. Ved at ændre bogens titel fra Kniplingssyning

Læs mere

Læs vejledningen godt igennem, før du begynder at samle vuggen. Please read the instruction carefully before you start.

Læs vejledningen godt igennem, før du begynder at samle vuggen. Please read the instruction carefully before you start. 00 Samlevejledning på Vugge ssembly instruction for the cradle Læs vejledningen godt igennem, før du begynder at samle vuggen. Please read the instruction carefully before you start. www.oliverfurniture.dk

Læs mere

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og 46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Spodsbjerg Drej, Svendborg amt. http://hdl.handle.net/10197/3503

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Spodsbjerg Drej, Svendborg amt. http://hdl.handle.net/10197/3503 Provided by the author(s) and University College Dublin Library in accordance with publisher policies. Please cite the published version when available. Title Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag

Læs mere

Vejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK

Vejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK 1 Syvejledning: Anette K vist Nielsen - Redigering: Dragtgruppen Ideoplæg: H anne Dyhr og K am m a G udm and - H øyer 2 SY-VEJLEDNING TIL SÆRK De gamle særke var alle håndsyede i hvidt hørlærred. En del

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

En megaøkse fra Tissøs mudderbund

En megaøkse fra Tissøs mudderbund En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870 Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Løsdele pose pakket, afdækninger, skaftkonsol, skaft højre og venstre. Lose parts plastic bag, covers, handle

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Læs vejledningen godt igennem før du begynder. Read the assembly instruction carefully before you start. OLIVER FURNITURE /

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Tørklæder Udstillingsnr.: 137

Tørklæder Udstillingsnr.: 137 Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Fra Borum Eshøj stammer nogle af verdens bedst bevarede bronzealdergrave. Borum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøje fra den ældre bronzealder omkring 1.400 f.kr.,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Skibbrogade II i Tønder, Tønder amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Skibbrogade II i Tønder, Tønder amt MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Skibbrogade II i Tønder, Tønder amt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 21 C 2015 NNU

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

SAGA BASISMODEL MED RAGLAN STØRRELSE: XS-XXL 16-11

SAGA BASISMODEL MED RAGLAN STØRRELSE: XS-XXL 16-11 SAGA BASISMODEL MED RAGLAN STØRRELSE: XS-XXL 16-11 16-11 BASISMODEL MED RAGLAN VED SPØRGSMÅL TIL OPSKRIFTEN ELLER GARNET Järbo Garn AB Tlf. +46-026 - 27 30 30 E-mail info@jarbo.se VEDR. EVT. RETTELSER

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Olivia. Af Ilse Charlotte Funch

Olivia. Af Ilse Charlotte Funch Olivia Af Ilse Charlotte Funch Dukken: Materiale til dukken: Tyndt beige garn, som passer til pinde nr. 2,5. Jeg har brugt Strømpegarn. Råhvidt og lyseblåt garn til undertøj og rustrødt garn til hår. Nogle

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen:

I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen: Freuchens teodolit I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen: The instrument used for observations throughout the expedition was the Kleinster

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

5 års garanti Å R S G A R A NTI

5 års garanti Å R S G A R A NTI PLANOPOLY 7 PÅ ALLE LONGLIFE LÆDERKVALITETER PÅ SKUM OG FJEDRE PÅ STEL OG IKKE BEVÆGELIGE- BÆRENDE DELE PÅ DE FLESTE STOFFER Chaiselong-modulet bliver som standard leveret med en manuel liggefunktion,

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen Aarhus Universitetsforlag I S B N 978-87-7934-297-2

nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen Aarhus Universitetsforlag I S B N 978-87-7934-297-2 lilli fransen, anna nørgaard og else østergård nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen I S B N 978-87-7934-297-2 9 788779 342972 Aarhus Universitetsforlag Nordbomønstre Nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen

Læs mere

Sweater med kanin Sværhedsgrad:

Sweater med kanin Sværhedsgrad: Sweater med kanin Sweater med kanin Sværhedsgrad: Garn: COOP, Bambus, 50 % bambus, 50 % bomuld, 50 g = 80 m Størrelse: 3/6 (9/12) 12/18 måneder = 62/68 (74/80) 86/92 cl. Sweaterens mål: Overvidde: ca.

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Strontium afslører levesteder

Strontium afslører levesteder 18 Strontium afslører levesteder Strontiumisotoper i skeletter, hår og tekstiler fra fortidens mennesker kan afsløre, hvor disse mennesker voksede op eller levede de sidste år af deres liv. Det skyldes,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 1, 1997 'B&W GRUNDEN', STRANDGADE 3A, CHRISTIANSHAVN Københavns Bymuseum. Indsendt af Palle Schiellerup. Undersøgt af Niels Bonde og Aoife Daly. NNU j.nr. A7739

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra Christian IV s bryghus, København

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra Christian IV s bryghus, København # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra Christian IV s bryghus, København af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 32 C 2012 NNU rapport nr. 32 2012

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af stammeskiver af egetræ fra Orelund Skov på Fyn

Dendrokronologisk undersøgelse af stammeskiver af egetræ fra Orelund Skov på Fyn Dendrokronologisk undersøgelse af stammeskiver af egetræ fra Orelund Skov på Fyn NNU Rapport 1-2016 Hanne Marie Larsen 0 mm 100 200 300 400 500 600 691 41200019 W 41200029 W 41200039 W 41200049 W 41200059

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS

PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS After spending several years removing from our homes any signs of decoration, heavy textiles and patterns to achieve a clean, Nordic look, the more decorative southern

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Projekt: Novozymes - Bagsværd, København

hansen facadeentreprenøren HSHansen Projekt: Novozymes - Bagsværd, København hansen facadeentreprenøren HSHansen Projekt: Novozymes - Bagsværd, København Novozymes Bagsværd, København Copenhagen, Denmark Det falder naturligt at Novosymes som verdens førende inden for bioinnovation

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Gode råd før du træner med elastikken

Gode råd før du træner med elastikken Træning med elastik Gode råd før du træner med elastikken Hvem kan bruge elastikken? En elastik kan du bruge hvor som helst og når som helst; i hjemmet, på arbejdet, på ferien og mange andre steder. Den

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design

Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Tryk & Design Super kvalitet - Åndbar og antibakteriel. Perfekt pasform god bevægelse. 0BWomen's Performance Pant ALO Sport W5001 Performance 051.06 Pris 299,- kr. S - XL 90 % nylon, 10 % spandex, antibakteriel funktions

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 YNKB TEMA 6 YNKB TEMA 6-2003 Baldersgade 70 st tv DK 2200 N tlf +45 35851037 fax +45 35851837 www.ynkb.dk ISSN 1602-2815 Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 The idea for adventure playgrounds originated

Læs mere

Varenr.: 553925 90 højre 553926 90 venstre 554027 90º højre med coating 554028 90º venstre med coating

Varenr.: 553925 90 højre 553926 90 venstre 554027 90º højre med coating 554028 90º venstre med coating DK GH Skiftespor Varenr.: 55395 90 højre 55396 90 venstre 55407 90º højre med coating 55408 90º venstre med coating 553991 60º højre 553995 60º venstre 551058 60º højre med coating 551059 60º venstre med

Læs mere

Model Krypton Design Jens Juul Eilersen

Model Krypton Design Jens Juul Eilersen Arm height: 60 cm Arm width: 7 cm Total depth (frame): 100 cm Seat height: 41 cm Total height (frame): 60 cm Slanting arm Center section 60 x 120 cm Arm height: 60 cm Arm width: 7 cm Total depth (frame):

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere