Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009

Transkript

1 Konklusioner I alt 673 breve er udsendt og besvarelsesprocenten er 64 %, hvilket er noget lavere end i 2008, men stadig den højeste på Universitetet. Svarprocenten blandt bachelorstuderende har været så lav, under 30 %, at vi ikke har medtaget disse tal i rapporten. Der er fuld beskæftigelse blandt de ph.d.-studerende, både for de nyuddannede og de, der har været ph.d.er i 5 år. Der er næsten fuld beskæftigelse for kandidaterne. For enkelte faggrupper, molekylærbiologer og biologer, er der blandt de nyuddannede en del uden beskæftigelse. Dette skyldes primært, at der går 3-6 måneder inden de får deres første job. Der er ingen forskel i den hastighed, hvormed ph.d.er og kandidater får job, men da målingen er foretaget 1/ forventes finanskrisen endnu ikke at have påvirket beskæftigelsessituationen. Af de ny uddannede ph.d.er ansættes 1/3 direkte i det private erhvervsliv, 1/3 rejser til udlandet for at studere videre, og 1/3 bliver på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Andelen af ph.d.er der ansættes direkte i det private erhvervsliv, er stigende. Efter 5 år er en lidt større andel af ph.d.erne ansat i det private erhvervsliv. Der er stadig en stor del, der er i udlandet, men mange af disse er dog udlændinge, der er tilbage i deres eget hjemland. Andelen af kandidater fra Aarhus Universitet, der ansættes direkte i det private erhvervsliv er stigende. Blandt de nyuddannede kandidater ansættes 58 % i det private erhvervsliv. Kun 10 % af de nyuddannede kandidater bliver gymnasielærere, heraf er langt hovedparten biologer og matematikere. Hovedparten af kandidaterne og ph.d.erne fra NAT-AU finder beskæftigelse i Region Midt (59 %). 16 % finder arbejde i Region Hovedstaden og 10 % i udlandet. Næsten ingen kandidater og ph.d.er starter selvstændig virksomhed. 75 % finder job indenfor uddannelsens faglige område og af de privatansatte mener 93 % at uddannelsen i høj eller nogen grad har rustet dem til jobbet. Sammenligningen mellem efterspurgte og tillærte kompetencer viser god overensstemmelse m.h.t. evnen til at tilegne sig ny viden og til at arbejde selvstændigt og mindre god overensstemmelse m.h.t. balancen mellem teoretisk og praktisk anvendelig viden og m.h.t. tværfagligt samarbejde og projektorienterede arbejdsformer. Læs mere på 1

2 Indhold og oversigt over tabellerne 1. Beskæftigelsesundersøgelsen Historik 3. Talmaterialet - Tabel 1 Besvarelsesprocenter - Tabel 2 Modtagne besvarelser, fordelt på stamfag 4. Beskæftigelsen for ph.d.er - Tabel 3 Beskæftigelse for ph.d.er - Tabel 4 Hvornår fik ph.d.erne deres første job? - Tabel 5 Hvor arbejder ph.d.erne? - Tabel 6 Inden for hvilket fagområde? 5. Beskæftigelsen for kandidater - Tabel 7 Beskæftigelse for kandidater - Tabel 8 Hvornår fik kandidaterne job? - Tabel 9 Uden beskæftigelse, fordeling på stamfag - Tabel 10 Hvor arbejder kandidaterne? - Tabel 11 Hvor arbejder kandidaterne (uden forskeruddannelse)? - Tabel 12 Hvor er kandidaterne ansat, fordelt på stamfag? - Tabel 13 I hvilke brancher arbejder kandidaterne? - Tabel 14 Hvor store er virksomhederne? - Tabel 15 Hvor ligger virksomhederne for de forskellige områder? 6. Sammenhængen mellem job og uddannelse - Tabel 16 Sammenhængen mellem det nuværende job og uddannelsen. - Tabel 17 Har uddannelsen rustet dig til jobbet i virksomheden? - Tabel 18 Hvilke kvalifikationer og kompetencer har du haft brug for? - Tabel 19 Hvilke kvalifikationer og kompetencer har du fået? - Figur Grafisk illustration af tabel 18 vs. tabel Lønforhold - Tabel 20 Løn for CAND.1 opdelt efter stamfag - Tabel 21 Løn for CAND.5 opdelt efter stamfag - Tabel 22 Løn for PH.D.1+PH.D.5 opdelt efter stamfag 2

3 1 Beskæftigelsesundersøgelsen 2009 Denne rapport er den tredje i en forhåbentlig lang række af rapporter, der hvert år beskriver, hvordan de kandidater og ph.d.er vi uddanner er beskæftiget. Beskæftigelsesrapporten for 2009 er, i lighed med de tidligere år, tænkt som et internt notat med de centrale oplysninger og en kort brugsvejledning til de der ønsker at granske tallene nærmere. Det er tanken, at vi ca. hvert 5. år vil publicere en rapport, der baseres på et mere fyldestgørende statistisk materiale og samtidigt kan illustrere tendenserne over tid. Talmaterialet er indsamlet via Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og er en del af det omfattende materiale, der hvert år indsamles om beskæftigelsessituationen for dimittender fra hele Aarhus Universitet. Udover oplysninger om dimittendernes beskæftigelse rummer undersøgelsen også et afsnit, der måler sammenhængen mellem det vi som uddannelsesinstitutioner har givet de studerende og det de fik brug for på arbejdsmarkedet. Ud fra disse oplysninger kan man danne sig et godt billede af, hvilke krav, der stilles til dimittenderne og om det vi tror vi gør også er det vi gør i virkeligheden. Som beskrevet nedenfor rummer rapporten oplysninger om beskæftigelsessituationen for kandidater og ph.d.er pr. 1. oktober Med andre ord forventer vi ikke, at den aktuelle økonomiske krise afspejles tydeligt i den beskrevne beskæftigelsessituation for kandidater og ph.d.er. 2. Historik Beskæftigelsesundersøgelser hører ind under erhvervsvejledningsudvalget ved fakultetet, og dette er udvalgets tredje rapport. Rapporten baseres år for år på en ensartet population af respondenter og i videst muligt omfang også de samme spørgsmål. Dette er den oplagte strategi med henblik på at kunne lave komparative analyser på tværs af årene. Vi spørger hvert år de kandidater og ph.d.er, der har en dimissionsalder på henholdsvis et og fem år. Vi udsender årligt ca. 700 breve, der indeholder en adgangskode til et webbaseret spørgeskema. Brevene er i år underskrevet af institutlederne, i modsætning til tidligere år, hvor det var speciale- og ph.d. vejlederne. Vi tilbyder samtidigt en lille gave til de der færdiggør spørgeskemaet på nettet. I år var gaven et årsabonnement på Aktuel Naturvidenskab. Alt dette medfører en stor arbejdsindsats, men betyder også, at vi har den højeste svarprocent blandt fakulteterne. I år må vi dog konstatere, at svarprocenten samlet set er faldet fra 76 % til 64 %. Det er meget vigtigt at vi fastholder en høj svarprocent og vi må overveje, hvilke tiltag vi skal iværksætte næste år for at fastholde, eller øge svarprocenten. I år har vi ligeledes spurgt de bachelorer, der har afsluttet deres uddannelse uden at gå direkte videre til en kandidatuddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Desværre har svarprocenten været meget lav, under 30 % og undersøgelsens værdi er derfor stærkt begrænset, hvorfor tallene ikke er medtaget i denne rapport. For de, der måtte være interesserede, kan vi tilvejebringe undersøgelsesresultaterne for bachelorerne. Vi har også, i lighed med sidste år, prøvet at få beskæftigelsesoplysningerne fra alle ph.d.erne. Det betyder at for de ca. 51 ph.d.er der ikke har besvaret spørgeskemaet har vi enten gennem vejlederen eller via nettet selv fundet deres beskæftigelse. 3

4 Talmaterialet ligger tilgængeligt i SurveyXact, der er et brugervenligt analyseprogram til spørgeskemaundersøgelser. Interesserede vil kunne opnå adgang til talmaterialet fra i år og tidligere år ved henvendelse til formanden for erhvervsvejledningsudvalget eller dekanen. Søren Rud Keiding og Annemarie Dalgas Erhvervsvejledningsudvalget, Aarhus, d. 18. august

5 3. Talmaterialet Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009 Der er udsendt spørgeskemaer til følgende: kandidater, der er dimitteret i perioden 1. april marts 2004 (benævnt CAND.5) kandidater, der er dimitteret i perioden 1. april marts 2008 (benævnt CAND.1) ph.d.er, der er dimitteret i perioden 1. april marts 2004 (benævnt PH.D.5) ph.d.er, der er dimitteret i perioden 1. april marts 2008 (benævnt PH.D.1) Disse er spurgt om deres beskæftigelsessituation pr. 1. oktober Blandt CAND.1 og CAND.5 populationerne har vi udeladt de, der er i gang med forskeruddannelsens del B på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. I hovedparten af tabellerne er det absolutte antal besvarelser givet snarere end procentsatser. I mange tilfælde er antallet af respondenter lavt, hvorfor procentsatser kan være stærkt misvisende. Tabel 1. Besvarelsesprocenter CAND.5 CAND.1 PH.D.5 PH.D.1 Samlet Udsendte breve Ingen svar Modtagne svar Svarprocent 65 % 63 % 64 % Der er et fald i besvarelsesprocenterne i forhold til undersøgelsen i For ph.d.er er faldet 6 % mens det for kandidater er 13 %. Tabel 2. Modtagne besvarelser: Absolutte tal fordelt på stamfag. Kandidat Ph.d. Fagkode Matematik Matematik-økonomi Fysik Kemi Molekylærbiologi Datalogi Statistik Astronomi Videnskabshistorie Nanoscience Medicinalkemi Teknisk IT Multimedier (IT-Vest) Softwarekonst.(ITVest) Biologi Geologi Teknisk Geologi Nat. Didaktik - 1 Bioinformatik 1-5

6 I alt

7 4. Beskæftigelsen for ph.d.er. Tabel 3. Beskæftigelse for ph.d.er Er du PH.D.5 PH.D.1 Fuldtidsbeskæftigelse (37 timer per uge) Deltidsbeskæftigelse 3 3 Har orlov 0 0 Uden job 0 1 I alt Tabel 4. Hvornår fik ph.d.erne deres første job? Sammenlignet med undersøgelsen fra 2008 er der ingen markante ændringer i hvor hurtigt ph.d.erne finder deres første job. Langt hovedparten, mere end 85 %, finder deres første job inden for 3 måneder. Andelen, der har job inden uddannelsens afslutning, er steget i forhold til Tabel 5. Hvor arbejder ph.d.erne? PH.D.5 PH.D.5 PH.D.1 PH.D.1 Total % Det private erhvervsliv % % % Offentlig ansat % % % Interesseorganisation og 1 2 % 0 0 % 1 1 % foreninger Selvstændig 1 2 % 0 0 % 1 1 % Anden kategori 3 5 % 6 8 % 9 7 % I alt % % % Som det fremgår af indledningen er der i alt 51 ph.d.er, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Får at få et præcist billede af beskæftigelsesmønstret har vi, i lighed med sidste år, fundet beskæftigelsen for de resterende 51 ph.d.er. Disse oplysninger er indhentet gennem de tidligere vejledere og gennem almindelig søgning på nettet. Glædeligvis er ingen af disse 51 uden job, så af de i alt 136 ph.d.er vi har spurgt er de 135 i beskæftigelse. I hovedtræk ansættes ca. 1/3 af ph.d.erne direkte i det private erhvervsliv og ca. 2/3 søger videreuddannelse gennem postdoc. stillinger. Blandt PH.D.5 populationen er der en større andel, der arbejder i det private erhvervsliv. I forhold til 2008 undersøgelsen er der ligeledes en stigning i andelen af ph.d.er der arbejder i det private erhvervsliv. 7

8 PH.D..5 PH.D Det private erhvervsliv 27 % 34 % 21 % 30 % Det er interessant at i alt 22 af PH.D.1 populationen faktisk er i beskæftigelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet på AU, primært som postdocs. Det svarer til at næsten 1/3 af vores nyuddannede ph.d.er bliver på NAT. I 2008 var det en tendens, men i 2009 er det en markant tendens, der formodentlig drives af det store antal økonomisk stærke centre som fakultetet er begunstiget med. Tilsvarende er ca. 20 af PH.D.1 populationen beskæftiget i udlandet. Det er nogenlunde det samme tal for PH.D.5 populationen, dvs. omkring 1/3 er i udlandet 5 år efter erhvervelsen af deres ph.d. Mange af disse er dog udlændinge, der er vendt hjem. Tabel 6 Inden for hvilket fagområde arbejder ph.d.erne? Det private Det offentlige Selvstændig Andet I alt (PH.D.1+PH.D.5) erhvervsliv Sundhed og medicinal Industri IT og Tele Finans og Forsikring Offentlig adm Konsulent og rådgivning Forskning Undervisning Handel Andet I alt I tabel 6 det igen kun de ph.d.er, der har besvaret spørgeskemaerne, som figurerer i tabellen. Fordelingen af fagområder ændres ikke markant ved skønsmæssigt at medtage de 51 ph.d.er der er fundet gennem vejlederne. Der er kun få ændringer i forhold til 2008, med den mulige undtagelse at antallet af ph.d.er, der er ansat i industri er faldet. 5. Beskæftigelsen for kandidater Tabel 7. Beskæftigelse for kandidater Er du CAND.5 CAND.1 Fuldtidsbeskæftigelse (37 timer per uge) Deltidsbeskæftigelse 7 4 Har orlov 8 3 Uden job 6 20 I alt I tabel 7 ser vi en lille indikation af at beskæftigelsessituationen er lidt forværret. I absolutte tal er der 4 flere arbejdsløse sammenlignet med undersøgelsen i 2008, men da færre har svaret udgør de uden job en større procentsats (fra 4.8 % i 2008 til 7.5 %). I absolutte tal er der ikke tale om alarmerende arbejdsløshedstal. Fra tabel 8 kan man aflæse at ca. 20 % af kandidaterne finder deres første job mere end 6 måneder efter deres kandidateksamen. For CAND.1 populationen betyder det således, at der pr. 1/ endnu er en del, der ikke har fundet deres første job endnu. 8

9 Tabel 8. Hvornår fik kandidaterne deres første job? Tabel 8 har næsten de samme værdier som i 2008, hvilket kan skyldes at målingsdatoen var den og at vi således ikke endnu har målt den eventuelle effekt af finanskrisen på beskæftigelsessituationen for cand.scient.er og cand.polyt.er fra AU. Sammenlignes tabel 8 og tabel 4, ses det at et større antal ph.d.er finder beskæftigelse før deres uddannelse er afsluttet. Dette skyldes formodentlig, at en del af ph.d.erne (ca. 1/3) forbliver på NAT efter erhvervelsen af deres ph.d. og således ikke oplever et egentligt jobskifte. Tabel 9. Uden beskæftigelse, opdelt efter stamfag CAND.5 CAND.1 I alt Matematik Matematik-økonomi Fysik Kemi Molekylærbiologi Datalogi Statistik Astronomi Videnskabshistorie Nanoscience Medicinalkemi Teknisk IT Multimedier (IT-Vest) Softwarekonst.(ITVest) Biologi Geologi Teknisk Geologi Bioinformatik I alt Tabel 9 viser, i lighed med sidste år, at det primært er blandt nyuddannede molekylærbiologer og biologer, at der kandidater uden beskæftigelse. 9

10 Tabel 10. Hvor arbejder kandidaterne? CAND.5 CAND.5 [ %] CAND. CAND.1 [ Total % 1 %] Det private erhvervsliv % % % Offentlig ansat % % % Interesseorganisation og 1 1 % 1 1 % 2 <1 % foreninger Anden kategori 7 5 % 6 3 % 13 4 % I alt % % % Selvom vi har renset undersøgelsen for de kandidater, der er i gang med 4+4 ordningen, så er der stadig en del kandidater, der er i gang med en ph.d. I tabel 11 nedenfor, har vi fjernet de kandidater, der er i gang med en ph.d., enten ved Aarhus Universitet via 5+3 ordningen eller ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. I forhold til 2008 undersøgelsen udgør de uautoriserede ph.d.-studerende et meget lavere antal (15 i 2009 mod 59 i 2008). Der er stadig hverken tradition eller incitamenter der stimulerer kandidater eller ph.d.er til at starte som selvstændige og i årets undersøgelse er der, med undtagelse af en ph.d., ingen der er opført som selvstændige og denne kategori er derfor udeladt fra årets tabeller. Tabel 11. Hvor arbejder kandidaterne? (uden ph.d.) CAND.1+CAND.5-PH.D. CAND.5 CAND.5 [ CAND. CAND.1 [ Total % %] 1 %] Det private erhvervsliv % % % Offentlig ansat % % % Interesseorganisation og foreninger 1 1 % 1 1 % 2 <1 % Anden kategori 6 4 % 6 4 % 12 4 % I alt % % % I tabel 11 ser vi samme tendens for kandidater, som vi så for ph.d.er i tabel 5: En stadigt større andel af vores nyuddannede kandidater finder beskæftigelse i det private erhvervsliv. Når vi korrigerer for de kandidater, der læser videre mod ph.d.-graden, så er det 58 % af de nyuddannede kandidater, der finder arbejde i det private erhvervsliv. Tabel 12. Hvor er kandidaterne ansat? Fagopdelt på stamfag Det Private Det offentlige Interesseorg. Andet I alt Matematik Matematik-økonomi Fysik Kemi Molekylærbiologi Datalogi Statistik Astronomi Videnskabshistorie Nanoscience Medicinalkemi Teknisk IT Multimedier (IT-Vest) Softwarekonst. (IT-Vest) Biologi Geologi Teknisk Geologi

11 Bioinformatik I alt

12 Tabel 13. I hvilke brancher arbejder kandidater ansat i det private erhvervsliv? I ALT Andet Forskning i privat virks. Undervisning Transport Konsulent og Rådgivning Reklame mv. Kultur og Medie Finans og Forsikring Handel IT og Tele Bygge og anlæg Industri Sundhed og Medicinal Matematik Matematikøkonomi Fysik Kemi Molekylær Biologi Datalogi Statistik Astronomi Nanoscience Medicinalkemi Teknisk IT Multimedier (ITVest) Softwarekonst (IT-Vest) Biologi Geologi Bioinformatik I alt Tabel 14. Hvor store er virksomhederne, hvor kandidaterne arbejder? For ansatte i den private sektor, hvor stor er virksomheden? Antal svar Procent Under 50 ansatte % ansatte % Over 200 ansatte % I alt % Tabel 15. Hvor ligger virksomheden/institutionen, hvor dimittenderne arbejder? CAND.1+CAND.5+PH.D.1+PH.D Privat Offentlig Organisation Andet I alt I alt %.5 Region Midtjylland % Region Hovedstaden % Udlandet % Region Syddanmark % Region Nordjylland % Region Sjælland % I alt % Bemærk at denne tabel omfatter både kandidater og ph.d.er. Dette er stort set identisk med mønsteret fra 2008, med en lille stigning i andelen af dimittender, der arbejder i Region Midt. 12

13 6. Sammenhæng mellem job og uddannelse Tabel 16. Sammenhæng mellem det nuværende job og uddannelsen (svarer til Tabel 17 i 2008 undersøgelsen) Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? Det private CAND.1+CAND.5 Det private PH.D.!+PH.D.5 Det offentlige CAND.1+CAND.5 Det offentlige PH.D.1+PH.D.5 IALT I ALT % Jobbet ligger inden for uddannelsens faglige område % Jobbet ligger uden for uddannelsens faglige område, men kræver generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen % Der er ingen naturlig sammenhæng mellem % uddannelsen og mit nuværende job I alt % Tabel 17. Har uddannelsen rustet dig til jobbet i virksomheden? (svarer til Tabel 18 i 2008 undersøgelsen) I hvilken grad mener du, at din uddannelse har rustet dig til dit arbejdsliv? Det private CAND.1+CAND.5 Det private PH.D.!+PH.D.5 Det offentlige CAND.1+CAND.5 Det offentlige PH.D.1+PH.D.5 IALT I ALT % I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke % I alt % Tabel 18. Hvad har du haft brug for(kandidater/ph.d.er) (svarer til tabel 21 i 2008 undersøgelsen) I hvilken grad mener du at have haft brug for I høj I nogen I mindre Slet ikke i alt grad grad grad evnen til at tilegne sig ny viden evnen til at arbejde selvstændigt evnen til at finde relevant information evnen til at håndtere komplekse problemstillinger evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet evnen til at arbejde projektorienteret teoretisk viden indenfor fagområdet evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper formidlings- og præsentationsteknik

14 Tabel 19. Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009 Hvad har du lært (kandidater/ph.d.er) (svarer til tabel 22 i 2008 undersøgelsen) I hvilken grad mener du at havelært I høj grad I nogen I mindre Slet ikke Svar grad grad evnen til at tilegne sig ny viden evnen til at arbejde selvstændigt evnen til at finde relevant information evnen til at håndtere komplekse problemstillinger evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines praktisk anvendelig viden indenfor fagområdet evnen til at arbejde projektorienteret teoretisk viden indenfor fagområdet evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Formidlings- og præsentationsteknik Figur: Grafisk illustration af tabel 18 og 19: Brug for på jobbet Lært på AU ny viden ny viden selvstændighed selvstændighed information information kompleksitet kompleksitet deadlines deadlines praktisk viden praktisk viden projektorienteret projektorienteret teoretisk viden teoretisk viden samarbejde samarbejde formidling formidling I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Mønsteret her svarer meget nøje til den tilsvarende figur i 2008 undersøgelsen. Med andre ord er der meget fin overensstemmelse mellem de kompetencer som kandidater og ph.d.er opfatter som de vigtigste på jobbet og de kompetencer de har erhvervet sig gennem studiet. Omvendt kan man måske ud fra figuren sige at dimittenderne mangler mere praktisk anvendelig viden i studierne, og at det gerne måtte være på bekostning af den teoretiske viden. Men måske kommer dimittendernes vigtige evne til at erhverve ny viden og arbejde selvstændigt i høj grad gennem uddannelsernes fokus på teoretisk viden! Man kunne måske godt gøre en større indsats for at bevidstgøre de studerende om de mange tværfaglige og projektlignende situationer der optræder som en naturlig del af de nuværende uddannelser. Eksperimentelle øvelser, ekskursioner, feltarbejde, instruktion m.v. Der er masser af daglige studie- og arbejdssituationer, der indeholder mange af de tværfaglige og projektlignende arbejdsformer, som de studerende senere eksponeres for i 14

15 deres jobs. En øget bevidsthed om, at de faktisk har erfaring med disse arbejdsformer kunne måske hæve scoren lidt på disse punkter uden, og det er helt afgørende, at der sættes til på de andre punkter. 7. Lønforhold Tabel 20. Månedsløn, inklusive eventuelle pensionsbidrag: CAND.1 (tabel 25A i 2008 undersøgelsen) Under 30 kkr kkr 40-50kkr Over 50kkr i alt Matematik Matematik-økonomi Fysik Kemi Molekylærbiologi Datalogi Statistik Astronomi Videnskabshistorie Nanoscience Medicinalkemi Teknisk IT Multimedier (IT-Vest) Softwarekonst. (IT-Vest) Biologi Geologi Bioinformatik I ALT Tabel 21. Månedsløn, inklusive eventuelle pensionsbidrag: CAND.5 (tabel 25B i 2008 undersøgelsen) Under 30 kkr kkr 40-50kkr Over 50kkr I alt Matematik Matematik-økonomi Fysik Kemi Molekylærbiologi Datalogi Statistik Astronomi Videnskabshistorie Nanoscience Medicinalkemi Teknisk IT Multimedier (IT-Vest) Softwarekons. (IT Vest) Biologi Geologi I ALT

16 Tabel 22. Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009 Månedsløn, inklusive eventuelle pensionsbidrag: PH.D.1+PH.D.5 (tabel 25C i 2008 undersøgelsen) Under 30 kkr kkr 40-50kkr Over 50kkr I alt Matematik Fysik Kemi Molekylærbiologi Datalogi Statistik Astronomi Videnskabshistorie Nanoscience Medicinalkemi Biologi Geologi Natur. didaktik I ALT