STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012"

Transkript

1 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 6.2. Uddannelsens struktur og indhold 7. Afgangsprojekt 7.1. Læringsmål for afgangsprojektet 7.2. Udarbejdelse af afgangsprojekt 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1. Undervisnings- og arbejdsformer 8.2. Evaluering 9. Prøver og bedømmelse 10. Merit 11. Censorkorps 12. Studievejledning 13. Klager og dispensation 14. Overgangsordninger 15. Retsgrundlag

3 Bilag Bilag 1 Obligatoriske moduler (Ob) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler.

4 1. Indledning AU i Informationsteknologi er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om akademiuddannelser fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for service, produktion, it, bygge og anlæg m.v. i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (VUS) til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af AU i Informationsteknologi: - Erhvervsakademi MidtVest - Erhvervsakademi SydVest - Erhvervsakademi Aarhus - Erhvervsakademi Kolding - Erhvervsakademiet Lillebælt Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 1.juli Uddannelsens formål Formålet med AU i Informationsteknologi er at kvalificere den uddannede til at varetage funktioner og forstå centralt anvendt teori og metode inden for informationsteknologi. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. 3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelast- 1

5 ningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen AU i Informationsteknologi og den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in Information & Communication Technology jf. bekendtgørelse for videregående voksenuddannelser, bilag Adgangskrav Adgang til optagelse på AU i Informationsteknologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Det anbefales at ansøgeren har faglige forudsætninger svarende til matematik niveau C og engelsk niveau C. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold AU i Informationsteknologi er modulopdelt og består af såvel obligatoriske som valgfrie moduler. Den studerende kan vælge at kombinere de valgfrie moduler fra fagområdet med valgfrie moduler fra andre fagområder heraf dog max 15 ECTS-point. 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte gennem integration af praksiserfaring og forståelse af anvendt teori metode har viden om erhvervets praksis og central anvendt teori og metode i relation til det valgte informationsteknologiske område har forståelse for praksis og central anvendt teori og metode samt forståelse for erhvervets anvendelse af teori og metode i relation til det valgte informationsteknologiske område. 2

6 Færdigheder kan anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til erhverv med relation til det valgte informationsteknologiske område kan vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder kan formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer kan håndtere udviklingsorienterede situationer kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang kan, i en struktureret sammenhæng, tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til det valgte informationsteknologiske område 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af to obligatoriske moduler, et antal valgfri moduler á 5 eller point samt et afgangsprojekt på, der afslutter uddannelsen. Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt. De obligatoriske og valgfrie moduler skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojektet. Emnet for afgangsprojektet skal afspejle uddannelsens obligatoriske og valgte moduler samt formål. AU i Informationsteknologi er bygget op med nedenstående model og struktur: Obligatoriske moduler 20 ECTS-point Valgmoduler fra fagområdet: 30 ECTS-point eller Valgmoduler fra fagområdet: 15 ECTS-point Valgmoduler fra andre fagområder: højst 15 ECTS-point Afgangsprojekt -point 3

7 Akademiuddannelsen: AU i Informationsteknologi I alt 60 ECTS Obligatoriske moduler: Softwarekonstruktion Databaser og modellering Valgmoduler fra fagområdet: eller Valgmoduler fra fagområdet: Programmeringsteknologi It-foranalyse Systemudvikling Perspektiverende systemudvikling Internet og distribueret programmering Netværk og operativsystemer Spilteknologi Brugervenlighed og grafisk design Grundlæggende it-sikkerhed Videregående it-sikkerhed 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Programmeringsteknologi It-foranalyse Systemudvikling Perspektiverende systemudvikling Internet og distribueret programmering Netværk og operativsystemer Spilteknologi Brugervenlighed og grafisk design Grundlæggende it-sikkerhed Videregående it-sikkerhed 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Valgmoduler fra andre fagområder: Højst 15 ECTS Afgangsprojekt Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsen indeholder to obligatoriske moduler: Softwarekonstruktion og Databaser og modellering, begge med et omfang af -point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsens øvrige moduler er dels valgfrie. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie henvises til bilag 2. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på -point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS-point er bestået. 4

8 7. Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Afgangsprojektet danner afslutningen på AU i Informationsteknologi. Afgangsprojektet skal afspejle uddannelsens formål og indhold samt dokumentere, at uddannelsens formål er opnået. Fokus er således på forståelse, vurdering og løsning af praksisnære og udviklingsorienterede informationsteknologiske problemstillinger gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Omfang -point Læringsmål Det er målet at den studerende gennem integration af praksiserfaring og forståelse af anvendt teori og metode demonstrerer at uddannelsens slutmål er nået. har viden om erhvervets praksis og central anvendt teori og metode i relation til det valgte informationsteknologiske område har forståelse for praksis og central anvendt teori og metode samt forståelse for erhvervets anvendelse af teori og metode i relation til det valgte informationsteknologiske område. Færdigheder kan anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til erhverv med relation til det valgte informationsteknologiske område kan vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder kan formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer kan håndtere udviklingsorienterede situationer kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Indhold Der tilbydes vejledning i relation til afgangsprojektet. Indhold og omfanget bestemmes af den enkelte uddannelsesinstitution Bedømmelse Individuel bedømmelse med ekstern censur efter 7-trins-skalaen. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt I afgangsprojektet lægges der vægt på, at den studerende på selvstændig måde demonstrerer forståelse for, vurdering af og løsning på praksisnære og udviklingsorienterede informationsteknologiske problemstillinger gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Afgangsprojektets emne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Der ydes vejledning i tilknytning til projektarbejdet. 5

9 Betingelser for godkendelse af emnevalg, vejledning, information om vejledertimer etc. vil fremgå af udbyderinstitutionens studiemateriale. 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen på AU i Informationsteknologi foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. Der er fokus på aktiv inddragelse af den studerendes erhvervserfaring og kompetence. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender AU i Informationsteknologi varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter. Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, arbejde i teams, tværfaglige cases, temaarbejde, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og projektarbejde - altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt og fokus på innovation og entreprenørskab. Der arbejdes således med fleksible læringsformer herunder relevante virtuelle arbejdsformer, og undervisnings- og arbejdsformerne afspejles i prøver og bedømmelse. 8.2 Evaluering Uddannelsens moduler evalueres i henhold til erhvervsakademiernes systematik for arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. Evalueringer af uddannelsen behandles desuden på møder mellem udbyderne. 9. Prøver og bedømmelse Hvert modul og det afsluttende projekt afsluttes med en prøve med bedømmelse efter karakterskalaen i Karakterskalabekendtgørelsen. Alle moduler i AU i Informationsteknologi afsluttes hver med en prøve med individuel bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Det fremgår af bilagene 1 og 2, hvilke moduler, der bedømmes ved ekstern censur. Tilmelding til et modul er samtidig tilmelding til prøve i modulet. Evt. frist for framelding fremgår af udbyderinstitutionens studiemateriale. Bedømmelsesformerne er mundtlige eller skriftlige eller en kombination af disse. For alle prøver foreligger der kriterier og rammer fra udbudsinstitutionen. Ved eksterne prøver anvendes beskikkede censorer fra fagområdets censorkorps. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Institutionen udsteder bevis til den studerende for hvert bestået modul. Den institution, hvor den studerende består afgangsprojektet, udsteder et samlet bevis for hele uddannelsen suppleret med et Diploma Supplement. De obligatoriske moduler og valgmodulerne skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojektet. 6

10 For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser og Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. 10. Merit Der kan gives merit for moduler, når den studerende har opnået tilsvarende kvalifikationer ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer Der gives endvidere merit for moduler, når den studerende efter en individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til de berørte moduler. Der kan ikke gives merit for afgangsprojektet. 11. Censorkorps AU i Informationsteknologi benytter det af VUS godkendte censorkorps for fagområdet. 12. Studievejledning Studievejledning skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af uddannelse og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder og studerende. Hensigten med studievejledning er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i uddannelsen og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. 13. Klager og dispensation Klager over prøver indgives til erhvervsakademiet inden for en frist af 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Klager over prøver behandles i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Klager over øvrige forhold indgives til erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af erhvervsakademierne, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Overgangsordninger Gennemførte (beståede) uddannelseselementer efter tidligere bekendtgørelser: Uddannelseselementer der er gennemført under følgende bekendtgørelser anerkendes fuldt ud: 1336 af 14. december 2005 om videregående voksenuddannelse indenfor det merkantile område Det drejer sig om uddannelseselementer (fagmoduler) fra følgende akademiuddannelse: 7

11 Akademiuddannelse i Informationsteknologi Disse uddannelseselementer (fagmoduler) indgår dermed i de Akademiuddannelser og uddannelsesretninger der er godkendt efter bekendtgørelse nr. 367 af 25 april For studerende, der har gennemført et eller flere fagmoduler af ovennævnte akademiuddannelse, sikrer institutionen, at de studerende kan færdiggøre den påbegyndte akademiuddannelse ved evt. at lade studerende, der er startet efter ovennævnte bekendtgørelser færdiggøre deres uddannelse efter de tilhørende studieordninger. Den studerende kan dermed uden ophold fortsætte den påbegyndte uddannelse, dog betyder dette i forhold til denne studieordning, at specialefaget udgår og erstattes af et valgfag. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 8

12 Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Modul Ob1: Softwarekonstruktion Modulets formål er at kvalificere den studerende til at kunne udarbejde kvalitetsprogrammer i et moderne programmeringssprog. Modulet skal kvalificere den studerende til at anvende relevante abstraktioner, mønstre og teknikker i det valgte programmeringssprog. Modulet skal endvidere kvalificere den studerende til at kunne anvende et til programmeringssproget knyttet udviklingsmiljø og centrale dele af de til sproget knyttede biblioteker. Omfang: -point Indhold: Grundlæggende programmering Grundlæggende objektorienteret programmering Simple algoritmeskabeloner Simple designmønstre Collections Simpel grænsefladeprogrammering Udviklingsmiljø Test. Læringsmål: har viden om grundlæggende principper og teknikker for programmering i moderne et programmeringssprog har viden om abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog har viden om grundlæggende algoritmemønstre har viden om simple designmønstre kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med softwareudvikling har viden om kriterier for programkvalitet har viden om testteknikker. Færdigheder kan anvende fundamentale algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker kan anvende simple designmønstre kan anvende abstrakte datatyper ved realisering af programmer kan anvende det valgte programmeringssprog til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre og abstraktioner kan anvende det valgte programmeringssprog til realisering af simple designmodeller kan anvende udvalgte programbiblioteker tilknyttet det valgte programmeringssprog 9

13 kan anvende det valgte programmeringssprog og tilknyttede programbiblioteker til realisering af simple brugergrænseflader kan anvende et udviklingsmiljø knyttet til det valgte programmeringssprog kan i simple sammenhænge anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer. Kompetencer kan indgå som deltager i softwareudviklingsprojekter har erhvervet de fornødne programmeringskvalifikationer til at tilegne sig kvalifikationer bredt inden for IT-udvikling. Bedømmelse: Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og rapport á max. 10 sider. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trins skalaen. Modul Ob2: Databaser og modellering Modulets formål er at give den studerende forståelse for modellerings rolle i softwareudvikling og at kvalificere den studerende til at kunne udarbejde simple begrebsmæssige modeller. Modulet skal endvidere kvalificere den studerende til at kunne udarbejde databasedesign ud fra en begrebsmæssig datamodel samt at realisere dette design i et moderne databasesystem. Omfang: -point: Indhold: Begrebsmæssig modellering Beskrivelser af krav og brugsmønstre Relationel model Tabeldesign og normalisering Lagdelte arkitekturer Databaseprogrammering og SQL. Læringsmål: kan forstå betydningen af modellering i forbindelse med systemudvikling har kendskab til begrebsmæssige datamodeller har kendskab til begrebsmæssige modeller for brugsmønstre og krav har kendskab til moderne databasesystemer og databaseanvendelser. Færdigheder kan fastlægge krav og udarbejde modeller for brugsmønstre kan udarbejde begrebsmæssige datamodeller 10

14 kan udarbejde design af databaser og kvalitetssikre dette design kan realisere modeller i et moderne databasesystem kan anvende et moderne databasesystems datadefinitionssprog og datamanipulationssprog. Kompetencer kan indgå som en kompetent deltager i databaseudvikling har erhvervet de fornødne kvalifikationer inden for modellering til at tilegne sig kvalifikationer bredt inden for IT-udvikling. Bedømmelse: Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og rapport á max. 10 sider. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trins skalaen. 11

15 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Modul Vf1: Programmeringsteknologi Formål: Modulets formål er at kvalificere den studerende til at kunne anvende mønstre og skabeloner i programudvikling og kunne anvende lagdelte arkitekturer. Modulet skal endvidere give den studerende viden om fundamentale algoritmer og datastrukturer og sætte den studerende i stand til at anvende det valgte sprogs programbiblioteker hensigtsmæssigt. Omfang: -point Indhold: Objektorienterede designmønstre Grundlæggende datastrukturer og algoritmer, effektivitet Grafer og grafalgoritmer Sprog og grammatikker, regulære udtryk, tilstandsmaskiner Lagdelte arkitekturer. API er og frameworks. Læringsmål: kan forstå både kvalitative og kvantitative egenskaber ved algoritmer har kendskab til klassiske datastrukturer herunder deres kvalitative og kvantitative egenskaber kan forstå specifikationer af abstrakte datatyper har kendskab til beskrivelse af formelle sprogs syntaks og semantik har viden om mønstre, softwarearkitekturer og frameworks. Færdigheder kan specificere og konstruere algoritmer kan anvende centrale design mønstre kan vælge hensigtsmæssige datastrukturer til realisering af abstrakte datatyper kan anvende abstrakte datatyper ved realisering af programmer kan anvende det valgte programmeringssprog til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre, abstraktioner og datastrukturer kan anvende det valgte programmeringssprog til realisering af designmodeller kan anvende programbiblioteker tilknyttet det valgte programmeringssprog kan anvende midler og værktøjer til opnåelse af kvalitetsprogrammer kan anvende mønstre for softwarearkitektur, herunder frameworks.. 12

16 Kompetencer kan indgå som en kompetent programmør i udviklings- / vedligeholdelsesprojekter kan holde sig ajour med aktuelle programmeringssprog og udviklingsværktøjer kan tilegne sig nye programmeringsteknikker og programdesign. Bedømmelse: Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og rapport á max. 10 sider. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen Modul Vf2: It-foranalyse Omfang 5 ECTS Indhold It og juridiske forhold Implementering og drift Forundersøgelse Standardsystemer. Læringsmål har viden om standardkontrakter har viden om persondataloven kan forstå udviklingsteknologiers betydning for udviklings-/projektorganisationers arbejdsprocesser kan forstå de organisatoriske og tekniske forhold i forbindelse med implementering af it-systemer kan forstå behovet for vedligehold har kendskab til betydningen af it-strategi i forbindelse med initiering af et udviklingsprojekt forstår begrebet innovation og kender til idégenereringsteknikker forstår forskellen mellem standardudviklede og specialudviklede systemer. Færdigheder kan anvende teknikker til analyse af eksisterende arbejdsgange. Kompetencer kan vurdere egen praksis med hensyn til metode og proces. 13

17 Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen Modul Vf3: Systemudvikling Omfang Indhold Kravstyring Projektorganisering Projektplanlægning Produktopfølgning Procesopfølgning. Læringsmål Målet er at den studerende kan forstå, hvorfor og hvordan ændringer til kravene undervejs i udviklingsprocessen håndteres har viden om forskellige måder at bemande et projekt på har viden om til et projekts roller har viden om grupper, der fungerer som eksterne samarbejdspartnere for et projekt har viden om betydningen af en projektkultur har viden om principper og teknikker til tidsestimering af et projekt kan forstå, hvorfor og hvordan ændringer af planen undervejs i projektforløbet håndteres kan forstå betydningen af at vurdere færdighedsgraden af et produkt i forhold til givne kvalitetskriterier har viden om testprocessen, herunder teststrategier har viden om teknikker til opfølgning på et projektplan har viden om principper og teknikker for regulering af et projekt, der ikke forløber som planlagt kan forstå betydningen af at dokumentere processen. Færdigheder Målet er at den studerende kan beskrive funktionelle og ikke-funktionelle krav til et it-system kan udarbejde en projektplan for et mindre projekt kan anvende et projektstyringsværktøj til støtte af projektplanlægningen kan foretage vurderingen af et væsentligt projektdokument. Kompetencer Målet er at den studerende kan reflektere over egen praksis med hensyn til metode og proces 14

18 kan følge den teknologiske udvikling og løbende tilegne sig nye systemudviklingsmetoder. Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. Modul Vf4: Perspektiverende systemudvikling Omfang 5 ECTS Indhold Udviklingsproces It i samfundet Procesforbedring. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om sammenhængen mellem udviklingsmodeller, -metoder, -teknikker og - værktøjer har viden om til den historiske udvikling af it-anvendelse har viden om de samfundsmæssige konsekvenser af it-udvikling kan forstå behovet for vedligehold kan forstå behovet for at forbedre udviklingsprocessen i en virksomhed har viden om en metode til procesforbedring. Færdigheder Målet er at den studerende kan redegøre for forskellige udviklingsmodeller kan anvende teknikker til analyse af eksisterende arbejdsgange. Kompetencer Målet er at den studerende kan reflektere over egen praksis med hensyn til metode og proces kan følge den teknologiske udvikling og løbende tilegne sig nye procesmodeller. Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. Modul Vf5: Internet og distribueret programmering 15

19 Formål Formålet med faget er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af distribuerede it-systemer, samt give den studerende et uddybende kendskab til teknologiske aspekter. Omfang. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om centrale sikkerhedsmæssige begreber og trusler viden om principper for design og realisering af distribuerede systemer viden om fundamentale netværksbegreber. Færdigheder: Målet er at den studerende kan inddrage relevante teknologiske aspekter i udviklingen af distribuerede systemer herunder: en hensigtsmæssig systemarkitektur anvendelse af en programmeringsgrænseflade til kommunikationsnetværk anvendelse af standardkomponenter til sikker kommunikation anvendelse af udbredte applikationsprotokoller. Kompetencer: Målet er at den studerende opnår Samarbejdskompetence: kan samarbejde med driftsorganisationen Læringskompetence: kan tilegne sig viden om ny teknologi. Indhold Client/server modellen Netværksprotokoller Applikationsprotokoller Netværksprogrammering. Eksamensform Mundtlig prøve med praktisk produkt og rapport på max. 10 sider. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. Modul Vf6: Netværk og Operativsystemer Formål Formålet med fagområdet er at kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering af enkeltbruger- og 16

20 flerbruger-it-systemer i et client/servermiljø, samt give den studerende et grundlæggende kendskab til teknologiske aspekter. Omfang. Læringsmål Målet er at den studerende har viden om: faciliteter i og opbygning af moderne operativsystemer samspil mellem programmeringssprog og operativsystem den teknologiske udvikling, herunder udviklingstendenser flerbrugerproblematikker fundamentale netværksbegreber standardkomponenter til sikker kommunikation. Færdigheder: Målet er at den studerende kan: anvende mekanismer til synkronisering af processer og tråde anvende udbredte applikationsprotokoller. Kompetencer: Målet er at den studerende opnår: Læringskompetence: kan tilegne sig viden om nye operativsystemer Eksamensform Mundtlig prøve med praktisk produkt og rapport på max. 10 sider. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. Modul Vf7: Spilteknologi Formål: Modulets formål er at kvalificere den studerende til at kunne designe og udvikle simple computerspil. Modulet skal kvalificere den studerende til at anvende relevante teknikker til at optimere lyd og grafik samt implementere 2D/3D grafik i spil. Modulet skal endvidere kvalificere den studerende til at kunne forstå og anvende teknikker og specifikke game-engine skabeloner til realisering af spil. Omfang: -point Indhold: Historisk udvikling i computerspil og spilgenrer Spildesign Elementer der indgår i spil (lyd, grafik, interaktionsformer) Spiludvikling. 17

21 Game-engines Metoder til realisering af spil Læringsmål: har viden om den historiske udvikling indenfor spilindustrien samt de primære spilgenrer har forståelse for de grundlæggende begreber indenfor spiludvikling kan forstå grundlæggende programmeringsteknikker kan forstå forskellige arbejdsteknikker til spildesign kan forstå optimeringsteknikker for grafik og lyd har forståelse for brugen af 2D/3D grafik i spil har viden om flere forskellige interaktionsformer i spil har viden om game-engine skabelon principper har viden om og forståelse for metoder til realisering af spil. Færdigheder kan optimere grafik og lyd til brug i spil kan skabe og implementere simple 2D/3D grafik elementer i spil kan integrere lyd i spil kan implementere flere forskellige interaktionsformer i spil kan anvende og implementere game-engine skabelon i et spil. Kompetencer kan indgå som deltager i spilprojekt og bidrage med viden om design, optimering, game-engine skabeloner samt metoder til realisering af spil kan indgå som spiludvikler i spilprojekter kan tilegne sig kvalifikationer bredt inden for spiludvikling. Bedømmelse: Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og rapport á max. 10 sider. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. Modul Vf8: Brugervenlighed og grafisk design Formål: Modulets formål er at introducere den studerende til væsentlige elementer for succesfuld brugeroplevelse (informationsarkitektur, brugerundersøgelser, brugertests). Endvidere introducerer modulet til formgivning og æstetik, farvelære og perceptionspsykologi, analysemetoder til navigationsformer samt aktuelle æstetiske stilarter. 18

22 Modulet kvalificerer den studerende til at designe interaktive brugergrænseflader, der er i overensstemmelse med succesfuld brugeroplevelse. Omfang: -point Indhold: Informationsarkitektur Grafisk design relateret til brugeroplevelser Design stilarter Brugertest Formgivning og æstetik Introduktion til farvelære. Læringsmål: Målet er at den studerende har viden om Struktureringen af store mængder information Funktions- og formgivningsmæssige standarder inden for udvikling af grafiske brugergrænseflade (GUI) Brugervenlighed i et teknologihistorisk perspektiv Farver og deres anvendelser Æstetiske principper for design Menneske-maskin principper (HCI). Færdigheder kan identificere og anvende designprincipper for interaktive systemer forstå og arbejde med farver i relation til en grafisk brugergrænseflade (GUI) iværksætte og styre brugerundersøgelser udvikle og igangsætte brugertests samt anvende resultaterne i relation til design af brugerflader designe interaktive brugergrænseflader. Kompetencer Målet er at den studerende har opnået kompetence til at forholde sig til et givent design med henblik på forbedringer af samme, jf. principper indenfor brugervenlighed og grafisk design at forholde sig til en informationsarkitektur og omsætte denne til brugervenligt grafisk design At forestå brugerundersøgelser, samt kunne dokumentere effekten af disse At kunne anvende gængse designprincipper for interaktivt design. Bedømmelse: Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. 19

23 Modul Vf9: Grundlæggende it-sikkerhed Formål: Modulets formål er at introducere den studerende til begreber og terminologi inden for itsikkerhed, herunder især kernebegreber som fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Modulet kvalificerer den studerende til at kunne arbejde med og indgå i drøftelser vedrørende strategier, politikker og procedurer for it-sikkerhed. Omfang: 5 ECTS-point Indhold: It-sikkerhedsmål It-sikkerhedstrusler It-sikkerhedsmekanismer It-sikkerhedsaspekter i forbindelse med it-strategi, -politik og -procedurer Organisatoriske aspekter i forbindelse med it-sikkerhed. Læringsmål: Den studerende kan forstå gængse it-sikkerhedsmål har viden om gængse it-sikkerhedstrusler kan forstå it-sikkerhedsmekanismer har viden om organisationsprincipper for it-funktionen har viden om strategi, politik og procedurer i relation til it-sikkerhed. Færdigheder Den studerende kan identificere it-sikkerhedsmål og -mekanismer i praksis identificere it-sikkerhedsmekanismer til imødegåelse af identificerede itsikkerhedstrusler opstille scenarier for konkrete trusler mod it-sikkerheden i en given situation udarbejde strategier, politikker og procedurer for it-sikkerhed deltage i den organisatoriske planlægning af en it-funktion. Kompetencer Den studerende kan holde sig opdateret om nye trusler mod it-sikkerheden tilegne sig kompetencer i it-sikkerhedsmekanismer gennem strukturerede læringsforløb. Bedømmelse: 48 timers skriftlig prøve på baggrund af en case. Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. Modul Vf10: Videregående it-sikkerhed 20

24 Formål: Modulets formål er at kvalificere den studerende til at kunne anvende almindelige sikkerhedsteknologier og -løsninger, herunder kryptografi. Modulet kvalificerer den studerende til selvstændigt at kunne søge informationer om og tilegne sig teknikker i relation til sikkerhedsteknologier. Omfang: 5 ECTS-point Indhold: Kryptografiske principper Symmetrisk kryptografi Asymmetrisk kryptografi Autentificering Certifikater Kryptografi i praksis Nøglehåndtering Firewalls IDS/IDPS Offensiv it-sikkerhed Netværkssikkerhed, både kablede og trådløse. Læringsmål: Den studerende har viden om kryptografiske principper og teknikker inden for symmetrisk kryptografi har viden om kryptografiske principper og teknikker inden for asymmetrisk kryptografi har viden om teknikker til sikring af netværk. Færdigheder Den studerende kan anvende kryptografiske standardværktøjer anvende standardsystemer til sikring af netværk. Kompetencer Den studerende kan tilegne sig kompetencer i it-sikkerhedsmekanismer gennem strukturerede læringsforløb. Bedømmelse: Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis Intern bedømmelse efter 7-trins skalaen. 21

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Studieordningen er gældende fra 1. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014

STUDIEORDNING for AU i Informationsteknologi. Revideret maj 2014 for AU i Informationsteknologi Revideret maj 2014 Studieordningen er gældende fra August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...

Læs mere

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014 for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011 for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Bekendtgørelse om akademiuddannelser BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011 STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 22.06.2015

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 22.06.2015 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 22.06.2015 Studieordningen er gældende fra 22. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2012 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. juni 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15 Akademiuddannelse i automation og drift STUDIEORDNING 06.15 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 01.01.2014 Studieordningen er gældende fra 01. jan 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Coaching i organisationer

Coaching i organisationer 2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 13.09.2013

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 13.09.2013 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 13.09.2013 Studieordningen er gældende fra 01. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2015 1. Indledning side 2 2. Uddannelsens formål side 2 3. Uddannelsens varighed side 2 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for datamatiker

Studieordning for datamatiker Studieordning for datamatiker Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) Academy Profession Degree Programme in Computer Science Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. januar 2013 1. Indledning side 1 2. Uddannelsens formål side 1 3. Uddannelsens varighed side 1 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK

Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Studieordning for Datamatikeruddannelsen AK Erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi Studieordningens fælles del v/landsnetværket for datamatiker, august 2009 Studieordningens institutions

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2006 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. januar 2006 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for AU i Gastronomi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen

Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12 STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Revideret 30-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi

Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi Studieordning for diplomuddannelsen i informationsteknologi April 2007 [v3] 1 Introduktion... 2 2 Formål... 2 3 Indhold... 2 4 Adgangskrav... 3 5 Eksaminer... 3 6 Studieplan... 3 6.1 Formelle modeller

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDIG. Akademiuddannelsen i beskæftigelse

STUDIEORDIG. Akademiuddannelsen i beskæftigelse STUDIEORDIG for Akademiuddannelsen i beskæftigelse Revideret 1.07.12 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik 14. februar 2014 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2013 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 13. september 2013 INDHOLD 1. Indledning... 2 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i socialt arbejde

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i socialt arbejde for Akademiuddannelsen i socialt arbejde Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Gældende pr. 1. august 2014 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5.

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet Revideret 16.05.2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere