Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt"

Transkript

1 Årsrapport 2009 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt a

2 2

3 Forord Det er nu med glæde, at Visitationsteamet kan præsentere den anden årsrapport for området. Visitationsteamet håber, at årsrapporten vil blive vel modtaget af områdevisitatorer, sygehusledelser, politikere og samarbejdsparter, da den viser, at det trods alt kan lykkes at flytte nogle patientstrømme ved en målrettet indsats. Denne indsats kan kun lykkes, hvis der er et godt samarbejde mellem visitationsteamet og områdevisitatorerne. Visitationsteamet vil gerne benytte lejligheden til at takke for den store indsats, som områdevisitatorerne gør. Uden deres hjælp kunne visitationsteamet ikke have opnået de resultater, som årsrapporten afdækker, at der er sket fra 2008 til Visitationsteamet ser derfor frem til det fortsatte samarbejde og glæder sig allerede til at se hvilken udvikling, der vil være sket, når næste årsrapport skal laves. Visitationsteamet Kvalitet og Udvikling 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse af området Beskrivelserne af opgaverne i Kvalitet og Udvikling Områdevisitatorer Sagsgang fra visitation til udenregional behandling Procedurer i forhold til meddelelsesbreve modtaget i Kvalitet og Udvikling Samarbejde med Økonomi Registrering i OPUS Statistik Det medicinske område Det kirurgiske område Øvrige kliniske områder Diagnostiske afdelinger m.m Behandling af specifikke områder Steno Diabetescenter Touretteklinikken på Glostrup Hospital Sexologisk Klinik på Rigshospitalet Hovedpineklinikken på Glostrup Hospital Konklusion Fokuspunkter i

6 1 Beskrivelse af området Region Sjælland har som overordnet mål for sygehusvæsenet vedtaget, at 95 procent af regionens patienter på sigt skal behandles i eget sygehusvæsen. I 2005 dækkede regionens sygehuse 85 procent af sygehusbehandlingen målt i sygehusudskrivninger og ambulante besøg. Enhver læge kan henvise patienter til behandling og undersøgelse på offentlige sygehuse i regionen og uden for regionen. Henvisning til specialiseret behandling på højt specialiserede afdelinger forudsætter, at patientens sygdom eller undersøgelse er klassificeret som en specialfunktion, der kun kan varetages på højt specialiserede afdelinger i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning. Behandling på højt specialiserede afdelinger kaldes i Sundhedsstyrelsens vejledning for behandling på Landslandsdelsniveau (LLD-niveau), og det er kun bestemte afdelinger på bestemte sygehuse, der er klassificeret som sådan. I 2007 udarbejdede en arbejdsgruppe 1 Retningslinjer for visitation og betaling af udenregional somatisk og psykiatrisk sygehusbehandling. Denne blev vedtaget i Ledelsesforum for Sygehusvæsen. I retningslinjen blev det anbefalet, at der blev udnævnt områdevisitatorer inden for alle specialer. Inden for det første halvår af 2008 blev der udpeget områdevisitatorer inden for de specialer, hvor der var en regionsfunktion i regionen, eller hvor det var naturligt, at der kun skulle udpeges én områdevisitator for hele regionen. Det drejede sig om områdevisitatorer inden for følgende specialer: Kardiologi, dermatologi, mammakirurgi, karkirurgi, infektionsmedicin, plastikkirurgi, rygkirurgi, børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Fra 1. januar 2009 blev der udnævnt områdevisitatorer inden for alle specialer, som findes i regionen. Langt størstedelen af den udenregionale behandling varetages af Region Hovedstaden. Omkring årsskiftet 2007 og 2008 blev der indgået en politisk aftale med Region Hovedstaden om, at hospitalerne i Region Hovedstaden og herunder så vidt muligt Rigshospitalet skal være Region Sjællands samarbejdssygehus. Aftalen indebærer bl.a., at man skal styrke det østdanske samarbejde, samt at Region Hovedstaden skal være med at til øge kompetencerne i Region Sjælland med henblik på, at Region Sjælland skal kunne varetage endnu flere opgaver. Den politiske aftale skal følges op af en administrativ aftale. Der er arbejdet på dette både i 2008 og 2009 dog uden, at det er lykkedes at indgå en administrativ aftale. Det betyder ikke, at der ikke er blevet samarbejdet med hospitalerne i Region Hovedstaden, idet der fortløbende afholdes både administrative og faglige møder med hospitalerne i Region Hovedstaden. Samarbejdet med Rigshospitalet er fastlagt i formaliserede møder flere gange årligt med de forskellige centre. 1 Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra både Kvalitet og Udvikling samt Økonomi. 6

7 2 Beskrivelserne af opgaverne i Kvalitet og Udvikling I Kvalitet og Udvikling beskæftiger fire sekretærer og to lægefaglige konsulenter sig med området. De fleste beskæftiger sig også med andre opgaver, og det samlede ressourceforbrug er på 2,5-3 fuldtidssekretær og mellem en halv og hel fuldtidsstilling for en lægefaglig konsulent. I de lægefaglige konsulenters arbejde med området indgår også møder med de udenregionale hospitaler, møder med områdevisitatorer i Region Sjælland og udarbejdelse af faglige retningslinjer m.m. Derudover afholdes der møder med Økonomi, egne sygehuse og Befordringsservice. Både sekretærer og lægefaglige konsulenter deltager i disse møder. Kvalitet og Udvikling varetager kun opgaver, der omhandler vurdering af behandlingsniveauet, mens alle opgaver, der vedrører forhold omkring økonomi varetages af Økonomi. Kvalitet og Udvikling sørger for, at alle patienter, som Kvalitet og Udvikling får meddelelsesbreve på, bliver registreret i OPUS Visitation og Betaling (kaldet OPUS VIBE). Registreringen anvendes af Økonomi, når de skal vurdere, om regninger fra udenregionale sygehuse er korrekte, ligesom registreringen anvendes af Befordringsservice, når de skal vurdere, om patienterne er berettiget til kørsel efter Sundhedsloven. 2.1 Områdevisitatorer Fra 1. januar 2009 var der udnævnt områdevisitatorer inden for alle specialer. Før de begyndte på opgaven blev de indkaldt til et møde, hvor opgaven blev præsenteret. Det blev endvidere besluttet, at der skal afholdes møde med områdevisitatorerne to gange årligt, hvor spørgsmål om den udenregionale behandling og områdevisitatorernes opgaver og samarbejdet med Kvalitet og Udvikling drøftes. Områdevisitatorernes opgave er at vurdere behandlingsniveauet samt være med til at skabe overblik over, hvilke behandlingstilbud regionen selv kan varetage og være med til, at alle sygehuse i regionen henviser til egne sygehuse, hvis det er muligt i stedet for at henvise til sygehuse uden for regionen. Områdevisitator modtager kopi af henvisninger til højt specialiserede afdelinger fra afdelinger i regionen samt meddelelsesbreve fra udenregionale afdelinger, som Kvalitet og Udvikling sender til dem. Efter at have vurderet behandlingsniveauet sender områdevisitatorerne meddelelsesbreve/henvisninger med påtegnelse af behandlingsniveauet retur til Kvalitet og Udvikling, hvorefter en lægefaglig konsulent i Kvalitet og Udvikling gennemser alle meddelelsesbreve/henvisninger for at kontrollere, om Sundhedsstyrelsens retningslinjer er overholdt. Såfremt områdevisitator har behov for yderligere oplysninger, rekvirerer Kvalitet og Udvikling disse, ligesom øvrig korrespondance f.eks. i tilfælde af uenighed om behandlingsniveauet med den højt specialiserede afdeling, varetages af Kvalitet og Udvikling. 7

8 I samarbejde med Kvalitet og Udvikling har områdevisitator også til opgave at lave konkrete aftaler med højt specialiserede afdelinger med henblik på at sikre, at det er de rette patienter, der henvises til de højt specialiserede afdelinger til gavn for begge parter og ikke mindst patienterne, idet det er med til at mindske ventelisterne. 2.2 Sagsgang fra visitation til udenregional behandling Sekretærerne i Kvalitet og Udvikling varetager den daglige administration herunder registrering i OPUS - vedrørende henvisning og meddelelse om undersøgelse og behandling af patienter bosat i Region Sjælland, der henvises til specialfunktion på højt specialiserede afdelinger. Via registrering kan man følge forbruget. Fra 1. januar 2009 ændrede Rigshospitalet sin procedure for afsendelse af meddelelsesbreve. Tidligere lå opgaven på de enkelte centre eller afdelinger, og der blev ofte medsendt kliniske oplysninger. Fra 1. januar 2009 ændrede Rigshospitalet det til, at vi i stedet fik tilsendt udskrifter fra deres økonomisystem med angivelse af stamdata på patienten, afdeling, diagnose og procedurekode. Før Rigshospitalet indførte systemet, havde Region Sjælland sikret sig, at det fortsat er muligt at rekvirere kliniske oplysninger til vurdering af behandlingsniveauet. I de første måneder efter, at Rigshospitalet havde indført den nye procedure, var der store problemer: da vi kun fik meddelelsesbreve en gang om måneden, der var et meddelelsesbrev på hver kontakt, patienten havde haft med hospitalet, dvs. ofte 3-7 sedler på samme patient, der kom kun meddelelsesbreve på nyhenviste patienter, mange meddelelsesbreve var uden diagnose. Der blev derfor indledt forhandlinger med Rigshospitalet og afholdt flere møder. Dette har betydet, at Kvalitet og Udvikling får tilsendt en CD-rom hver uge med alle nye patienter, der inden for en uge havde fået åbnet en ny kontakt (både patienter behandlet på LLD- og basisniveau) samt patienter, der fortsat går til behandling på Rigshospitalet, som sidst har fået fornyet deres forløb i OPUS for 11 måneder siden. Ændringen af procedurerne på Rigshospitalet har betydet nye procedurer i Kvalitet og Udvikling, da de lægefaglige konsulenter ser alle meddelelsesbreve fra Rigshospitalet igennem, før de sendes til områdevisitatorerne. Ved den første sortering sorteres alle meddelelsesbreve fra, hvor der fra Rigshospitalets side anføres, at det er basispatienter. De sendes til Befordringsservice, der selv taster dem ind i deres system. Herudover sorteres meddelelsesbreve fra, hvor det er oplagt, at der skal rekvireres yderligere oplysninger på grund af mangelfulde oplysninger som f.eks. manglende diagnose eller en uspecifik diagnose som f.eks. risiko for sygdom, før meddelelsesbrevet sendes til områdevisitator. Udover meddelelsesbreve fra Rigshospitalet modtager Kvalitet og Udvikling meddelelsesbreve om henvisning til højt specialiseret behandling fra regionens egne sygehuse og fra højt 8

9 specialiserede afdelinger på sygehuse uden for Region Sjælland. For at sikre at regionens egne afdelinger anvender det officielle meddelelsesbrev samt sender det til Kvalitet og Udvikling tilbød Visitationsteamet at holde oplæg på de forskellige sygehuse i regionen. Der har været afholdt oplæg på Roskilde, Køge og Holbæk Sygehuse Procedurer i forhold til meddelelsesbreve modtaget i Kvalitet og Udvikling Afdelingerne fra Region Sjælland sender meddelelsesbreve, evt. med kopi af henvisninger til områdevisitator, der sender den videre i underskrevet stand til Kvalitet og Udvikling. Som beskrevet ovenfor, er der indført en ekstra procedure for meddelelsesbreve sendt fra Rigshospitalet. Alle meddelelsesbreve, inkl. eventuelle supplerende oplysninger sendt fra udenregionale sygehuse sendes til områdevisitatorerne. Før udsendelsen til områdevisitatorerne indtastes meddelelsesbrevene i OPUS, så alle samarbejdspartnere kan se, hvilken status meddelelsesbrevene har - om de er til udtalelse, godkendt som behandling på LLDniveau, eller af Region Sjælland anses som behandling på basisniveau. Når meddelelsesbrevene kommer retur fra områdevisitatorerne, ser de lægefaglige konsulenter dem igennem for endeligt at afgøre, om Sundhedsstyrelsens retningslinjer er fulgt i forhold til områdevisitatorernes afgørelse. I sjældne tilfælde har områdevisitatorerne ikke fulgt Sundhedsstyrelsens vejledning, og i disse tilfælde ændrer de lægefaglige konsulenter afgørelsen, så den er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Hvis Region Sjælland anser undersøgelsen/behandlingen for at være behandling på basisniveau, sendes der brev til den højt specialiserede afdeling om, at Region Sjælland havde vurderet, at undersøgelsen/behandlingen drejer sig om behandling/undersøgelse på basisniveau med besked om, at behandling kan varetages af Sygehus i Region Sjælland, samt at den udenregionale afdeling skal informere patienten om, at patienten ikke har ret til befordring, hvis de ønsker, at den fremtidige behandling skal foregå på det udenregionale sygehus. Såfremt der er behov for yderligere oplysninger til at kunne vurdere behandlingsniveauet, rekvirerer Kvalitet og Udvikling disse fra den udenregionale afdeling, ligesom det også er Kvalitet og Udvikling, der varetager dialogen med den udenregionale afdeling, hvis der er uenighed om behandlingsniveauet. Sekretærerne rykker behandlende sygehus en gang om måneden for supplerende oplysninger. Hvis der er behov for oplysninger fra afdelinger i Region Sjælland har sekretærerne fået mulighed for at trække dem fra OPUS patientforløb, og hvis der ligger epikriser fra forløb udenregionalt, kan sekretærerne trække oplysninger fra sundhedsdatabanken. For at kunne få en tættere relation til samarbejdspartnere og for at kunne give en bedre service til områdevisitatorerne blev specialer delt mellem sekretærerne, så hver sekretær fik ansvaret for kontakt og service i forhold til egne specialer. 9

10 2.3 Samarbejde med Økonomi Økonomi er ansvarlig for kontrol og betaling af undersøgelser/behandlinger på højt specialiseret niveau, samarbejdssygehuse og afdelinger på basisniveau, mens Kvalitet og Udvikling varetager administrative opgaver omkring vurdering af undersøgelse og behandling på LLDniveau samt registrering af patienter, der modtager behandling på samarbejdssygehuse, som udfører specialiseret behandling på basisniveau på områder, som Region Sjælland ikke selv kan varetage. Der afholdes løbende møder mellem Økonomi og Kvalitet og Udvikling for at kunne finde løsninger på fælles problemstillinger og i forhold til snitfladerne mellem de to enheder. 2.4 Registrering i OPUS Der bliver registreret følgende i OPUS: Sygehus og afdelingskode, hvortil patienten er henvist Diagnosekode Henvisende afdeling/sygehus (henvisende læge) Vurderende læge områdevisitator eller lægefagligkonsulent i Kvalitet og Udvikling Status Gyldighedsperiode normalt 1 år I 2009 fik medarbejderne i Visitationsteamet adgang til statistikprogrammet Targit. Dette gør det muligt at foretage statistiske udtræk af data, der bliver registreret i forhold til LLDbehandling. Det gør det muligt at servicere områdevisitatorerne bedre, når de ønsker data på f.eks. antallet af behandlede patienter udenregionalt på specifikke afdelinger eller inden for specifikke diagnoser. 3 Statistik I forhold til det totale antal sager modtaget i Kvalitet og Udvikling er der sket en stigning på 3,0 procent fra 2008 til 2009, idet der er sket en stigning fra sager til sager. Antallet af sager, hvor behandlingsniveauet er ændret fra LLD-niveau til basisniveau, er imidlertid større end denne stigning, da behandlingsniveauet blev ændret i 2,6 procent af sager i 2008 mod i 3,7 procent af sagerne i I absolutte tal svarer det til 784 sager i 2008 mod 1148 sager i Udviklingen i antallet af sager varierer imidlertid meget inden for de forskellige specialer. For overskuelighedens skyld vil specialer i analysearbejdet deles op i medicinske, kirurgiske, øvrige kliniske afdelinger og diagnostiske afdelinger m.m., som det fremgår af tabel 1. 10

11 Medicin Kirurgi Øvrige kl. add. Diagn. afd. m.m. Intern medicin Kirurgi Medicin og kirurgi Klinisk kemi Geriatri Kirurgisk gastroenterologi Oftalmologi Hepatologi Thoraxkirurgi Oto-rhinolaryngologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk mikrobiologi Hæmatologi Urologi Hospitals-odontologi Klinisk neurofysiologi Medicinsk alergologi Gynækologi og obstetrik Klinisk genetik Diagnostisk radiologi Medicinsk endokrinologi Neurokirurgi Pædiatri Klinisk farmakologi Medicinsk gastroenterologi Ortopædkirurgi Dermatologi Fysio- og ergoterapi Medicinske lungesygdomme Plastik kirurgi Psykiatri Patologisk anatomi Nefrologi B & U psykiatri Klinisk immunologi Reumatologi Anæstesiologi Uspecialiserede afd. Neuromedicin Onkologi Infektionsmedicin Kardiologi Tabel 1 Opdeling af de forskellige specialer i kategorier. Fordeling på områder i procent 45,0 40,0 35,0 Procent 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Medicinske Kirurgiske Øv. Kliniske Diagnostisk ,5 28,5 27,8 1, ,2 32,2 24,2 1,3 Område Figur 1 Fordeling af henviste inden for de fire områder. 11

12 Som det fremgår af figur 1, er der sket en lille ændring i fordeling af sager inden for de forskellige områder. Der er således sket en stigning på 3,7 procent inden for det kirurgiske område, og et fald på 3,5 procent inden for kategorien øvrige kliniske afdelinger, mens kategorierne medicinske og diagnostisk er stort set uændrede. I figur 2 kan man se det totale antal sager inden for de forskellige områder. Antal sager fordelt på områder Antal Medicinske Kirurgiske Øv. Kliniske Diagnostisk Område Figur 2 Fordeling af antal sager Når man ser på det samlede antal sager inden for de forskellige områder, er det forskelligt, hvor mange sager, hvor det er lykkedes at ændre behandlingsniveauet, som det fremgår af figur 3. 12

13 Andelen af sager med ændret behandlingsniveau Procent 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Medicinske Kirurgiske Øv. Kliniske Diagnostisk ,7 0,6 1,3 0, ,2 1,1 1,3 0,1 Område Figur 3 Den procentvise fordeling af sager, hvor det er lykkedes at ændre behandlingsniveauet. Samlet under et inden for de forskellige overordnede kategorier, er det kun i få procent af tilfældene, at det er lykkedes at ændre behandlingsniveauet. Dette dækker dog over store forskelle inden for de forskellige specialer, som den senere gennemgang vil vise. Det er dog værd at bemærke, at der er sket næsten en fordobling af den procentvise stigningen inden for både de medicinske og de kirurgiske specialer samlet under et. I det følgende vil de enkelte områder bliver gennemgået specifikt i forhold til de enkelte specialer. 3.1 Det medicinske område Som det fremgår af figur 4, er det især inden for det kardiologiske område, der er sket en kraftig stigning i antallet af sager. 13

14 Antal sager inden for de forskellige medicinske specialer Antal Intern medicin Geriatri Hepatologi Hæmatologi Infektionsmedicin Kardiologi allergologi Endokrinologi Gastroentorologi Nefrologi Lungesygdomme Reumatologi Neuromedicin Onkologi Figur 4 Antal sager inden for de forskellige medicinske specialer. I det følgende er specialet geriatri udeladt af figurerne, da det kun er få patienter, der er henvist. Af figur 5 fremgår det inden for hvilke specialer, der er sket en stigning eller et fald i antal sager, samt hvor stor ændringen er. Den store stigning inden for det kardiolgiske område falder sammen med indførsel af hjertepakker, og det er formentlig forklaringen på, at der er sket denne voldsomme stigning. Den største procentvise stigning finder man imidlertid inden for nefrologien, idet over dobbelt så mange patienter er blevet henvist til en LLD-afdeling. Inden for specialerne intern medicin, rheumatologi og hæmatologi ser man de største fald i antal henviste, idet der her er sket et procentvis fald i antal sager på mellem 32,9 og 62,9 procent, svarende til 1133 færre sager. Ændring i antal sager Antal Intern medicin Antal speciale Figur 5 Ændring i antal sager fra 2008 til Nefrologi Hepatologi Hæmatologi Infektionsmed Kardiologi allergologi Endokrinologi Gastroentorologi Lungesygdomme Reumatologi Neuromedicin Onkologi 14

15 Ændring i antal sager i procent Procent 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0-60,0-80,0 Intern medicin Procent -62,9 17,9-32,9-19,7 52,6-27,3-12,6 17,4 2,6 113,5-38,7 11,2-3,5 Nefrologi Hepatologi Hæmatologi Infektionsmed Kardio-logi allergologi Endokrinologi Gastroentorologi Lunge- sygdom- Reumatologi Neuromedicin Onkologi Figur 6 Ændring i antal sager i procent i forhold til 2008 Som det fremgår af figur 7, er der stor forskel på, hvor mange det er lykkedes at ændre behandlingsniveauet på inden for de forskellige specialer. Antal sager med ændret behandlingsniveau Antal Intern medicin Nefrologi Figur 7 Antal sager, hvor behandlingsniveauet er ændret. Hepatologi Hæmatologi Infektionsmed Kardiologi allergologi Endokrinologi Gastroentorologi Lungesygdomme Reumatologi Neuromedicin Onkologi I absolutte tal er det inden for specialerne neuromedicin og endokrinologi, hvor der er flest sager, hvor behandlingsniveauet ændres. Især inden for neuromedicin er dette forståeligt, da store dele af det tidligere Vestsjællands Amt manglede speciallæger på sygehusene til at varetage behandlingen. Der har derfor været henvist flere patienter til udenregional behandling fra denne del af regionen, som kunne være behandlet inden for regionens grænser, hvis ekspertisen og kapaciteten havde været til stede. Som det fremgår af figur 8, er der sket en stor stigning i andelen af patienter, hvor behandlingsniveauet ændres fra LLD-niveau til basis. Flere steder er stigningen på over 100 procent. Denne stigning skyldes formentlig indførsel af områdevisitatorer inden for alle specialer. 15

16 Procentvis ændret behandlingsniveau Procent 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Intern medicin ,3 0,9 0,0 1,1 0,3 8,2 5,5 3,7 2,6 0,6 2,7 4,1 0, ,3 7,0 2,0 2,3 0,5 7,8 13,4 4,9 5,1 4,1 4,4 7,3 0,3 Nefrologi Hepatologi Hæmatologi Infektionsmed Kardiologi allergologi Endokrinologi Gastroentorologi Lunge- sygdom- Reumatologi Neuromedicin Onkologi Figur 8 Andel sager med ændret behandlingsniveau inden for de enkelte specialer. 3.2 Det kirurgiske område Inden for det kirurgiske område er billedet broget. Der er flere af specialerne, hvor der er sket en stigning i antal sager, som det fremgår af figur 9, og dette fremgår endnu tydeligere af figur 10 og 11. Der er således sket en stigning i antal sager på mellem 51,4 og 85,1 procent inden for specialerne thoraxkirurgi, urologi, neurokirurgi og karkirurgi. Kirurgiske specialer fordelt på antal ansager Antal Kirurgi Karkirugi Urologi Gyn./Obs. Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Ortopædkirurgi Figur 9 Antal sager på det kirurgiske område. Der er kun tre specialer, der har haft en nedgang i antallet af sager, nemlig ortopædkirurgi, plastikkirurgi og kirurgi. Der er her sket et fald i antal sager på mellem 17,2 og 47,9 procent. 16

17 Ændring i antal sager Procent Kirurgi Karkirugi Antal Urologi Gyn./Obs. Figur 10 Ændring i antal sager. Ændring i antal sager i procent 100,0 80,0 60,0 Procent 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0-60,0 Kirurgi Karkirugi Ændring i % -47,9 51,4 12,4-30,0 85,1 62,6 10,1 59,6-17,2 Urologi Gyn./Obs. Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Ortopædkirurgi Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Ortopædkirurgi Figur 11 Ændring i antal sager i procent i forhold til Karkirurgi Inden for karkirurgi er det inden for diagnoseområderne karsygdomme i hjerne og sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer, at stigningen er sket. Inden for karsygdomme i hjernen er der sket en stigning fra 145 til 227 sager, svarende til en stigning på 56,6 procent. Næsten hele stigningen er sket inden for diagnosen tillukning og forsnævring af hjernens kar uden hjerneinfarkt, idet der her er sket en stigning fra 100 til 172, svarende til en stigning på 72 procent. Ud fra et patient syn er dette en meget positiv udvikling, da det betyder, at det er patienter, der opereres, før de får deres hjerneskade på grund af en blodprop. Inden for sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer er der sket en stigning i antal sager fra 156 til 248, svarende til 59,0 procent. Der er sket en stigning i forhold til alle diagnoser inden for denne diagnosegruppe. Det største antal sager inden for diagnosegruppen er inden 17

18 for aortoaneurisme og aortadisektion. Der har her været en stigning fra 121 til 154 sager, svarende til en stigning på 27,3 procent. Kræft På de fire afdelinger kirurgisk gastroenterologi, thoraxkirurgi, urologi og neurokirurgi er der en samlet stigning på antallet af sager med diagnosen kræft fra 973 i 2008 til 1486 i 2009, svarende til en stigning på 52,7 procent. Stigningen skyldes formentlig indførsel af kræftpakker. Inden for de enkelte specialer fordeler stigningerne sig som beskrevet i tabel Ændring i % Kir. Gastroenterologi ,8 Thoraxkirurgi ,2 Urologi ,4 Neurokirurgi ,6 Tabel 2 Ændring af antal sager med en kræftdiagnose på fire kirurgiske afdelinger. Ændring i behandlingsniveau inden for de kirurgiske specialer Som det fremgår af figur 12, er der meget stor forskel på i hvor mange sager, det lykkes at få ændret behandlingsniveauet. Antal sager med ændret behandlingsniveau Antal Kirurgi Karkirugi Urologi Gyn./Obs. Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Ortopædkirurgi Figur 12 Antal sager hvor behandlingsniveauet er ændret inden for de kirurgiske specialer. Der er tre specialer, der springer i øjnene, nemlig plastikkirurgi, karkirurgi og gynækologi/obstetrik, hvor det lykkes at ændre behandlingsniveauet. Dette gælder både i absolutte tal og i forhold til antal sager, idet det lykkes i henholdsvis 15,4, 8,3 og 7,1 procent af sagerne. I absolutte tal drejer det sig om 89 sager i 2008 og 212 sager i 2009, altså mere end en fordobling af antal sager. Det er her tydeligt, at effekten af indførsel af områdevisitatorer skinner igennem. 18

19 Inden for andre specialer som f.eks. thoraxkirurgi og neurokirurgi er det kun i få sager, hvor behandlingsniveauet ændres, hvilket der ikke er noget mærkeligt i, da det er to specialer, som Region Sjælland ikke selv råder over. Procentvis ændring af behandlingsniveau 18,0 16,0 14,0 Procent 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Kirurgi Karkirugi Urologi Gyn./Obs. Gastroenterologi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Neurokirurgi Ortopædkirurgi ,5 4,7 0,3 5,0 0,1 0,9 3,2 0,8 2, ,4 8,3 1,2 15,4 0,1 1,0 7,1 1,7 3,6 Figur 13 Andel af sager inden for de forskellige specialer, hvor behandlingsniveauet ændres. 3.3 Øvrige kliniske områder Som det fremgår af figur 14, 15 og 16, er der sket store ændringer inden for flere af specialerne inden for denne kategori. Fordeling på specialer i kategorien "øvrige kliniske specialer" Antal Medicin og kirurgi Oftalmologi Psykiatri Klinisk genetik Pædiatri Oto-rhinolaryngologi Hospitalsodontologi Børnepsykiatri Dermatologi Anæstesiologi Figur 14 Antal sager i kategorien øvrige kliniske specialer. 19

20 Ændring i antal sager Antal Medicin og kirurgi Oftalmologi Psykiatri Klinisk genetik Pædiatri Oto-rhinolaryngologi Hospitalsodontologi Børnepsykiatri Dermatologi Anæstesiologi Antal Figur 15 Ændring i antal sager fordelt på specialer Det er især specialerne pædiatri, dermatologi og hospitalsodontologi, der springer i øjnene, idet der inden for disse tre specialer er sket en nedgang i antal sager på 1699 sager. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af sager inden for især oftalmologi, oto-rhinolaryngologi og anæstesiologi på tilsammen 951 sager. Når man ser på den procentvise ændring, er det største fald sket inden for uspecificeret medicin og kirurgi, dermatologi, børnepsykiatri, pædiatri og hospitalsodontologi, da faldet her er på mellem 28,0 og 96,1 procent. Procentvis ændring i antal sager i forhold til ,0 50,0 Procent 0,0-50,0-100,0-150,0 Medicin og kirurgi Oftalmologi Psykiatri Procent -96,1 33,8 31,1-28,9-10,9-44,4 87,5-28,5-47,1 55,6 Klinisk genetik Pædiatri Oto-rhinolaryngologi Hospitalsodontologi Børnepsykiatri Dermatologi Anæstesiologi Figur 16 Den procentvise ændring i antal sager fordelt på specialer Omvendt er den procentvise stigning sket inden for klinisk genetik, anæstesiologi, oftalmologi og oto-rhino-laryngologi. Denne ligger på mellem 31,1 og 87,5 procent. Som det fremgår af figur 17, er der tre specialer, hvor det lykkes at ændre behandlingsniveauet i en stor del af sagerne, nemlig inden for specialerne psykiatri, dermatologi og medicin og kirurgi, idet det drejer sig i mellem 25,0 og 45,6 procent af sagerne i

21 Antalsmæssigt er det imidlertid dermatologi, pædiatri og psykiatri, mens det i 2009 er dermatologi, pædiatri og oto-rhino-laryngologi, der tegner sig for det største antal. For de fire specialer er antallet af sager med ændret behandlingsniveau næsten uændret fra 2008 til 2009, nemlig 357 sager i 2008 og 356 sager i Dette skal imidlertid ses i lyset af, at antallet af sager inden for dermatologi og pædiatri har været meget mindre i 2009 end i Antal sager med ændret behandlingsniveau Antal Medicin og kirurgi Psykiatri Klinisk genetik Pædiatri Figur 17 Antal sager med ændret behandlingsniveau Procentvis ændring i behandlingsniveau 50,0 40,0 Procent 30,0 20,0 10,0 0,0 Medicin og kirurgi Oftalmolog i Psykiatri ,9 1,1 1,6 1,0 40,6 0,0 0,0 1,4 34,1 0, ,0 1,8 5,5 5,1 45,6 10,0 0,0 3,6 36,6 1,2 Klinisk genetik Pædiatri Oftalmologi Oto-rhinolaryngolog Hospitalsodontologi Børnepsykiatri Dermatologi Anæstesiologi Oto-rhinolaryngologi Hospitalsodontologi Børnepsykiatri Dermatologi Anæstesiologi Figur 18 Procentvis ændring af behandlingsniveauet i 2008 og Inden for specialerne psykiatri og dermatologi var der områdevisitatorer allerede i 2008, og på trods af dette lykkes det også i 2009 at ændre behandlingsniveauet i henholdsvis 45,6 og 36,6 procent af sagerne. Inden for de øvrige specialer er der også sket en stigning fra 2008 til 2009, hvilket formentlig skyldes, at der er udpeget områdevisitatorer inden for alle specialer fra januar

22 3.4 Diagnostiske afdelinger m.m. Inden for kategorien diagnostiske afdelinger m.m. er der flere afdelinger, hvor der kun er meget få sager, nemlig under 10. Disse specialer er derfor kun repræsenteret i figur 19. Antal sager i kategorien "diagn. afd. m.m." Antal Kl. kemi Kl. fysiol. og nuklear. Kl. immunologi Kl. mikrobiologi Kl. neurofysiologi Speicale Patologisk anatomi Diagnostisk radiologi Figur 19 Fordeling af antal sager på specialer. Kl. farmakologi Fysio- og ergoterapi Uspecialiserede afdelinger For de øvrige afdelinger gælder, som det fremgår af figur 20, at der er sket en stigning i antallet af sager inden for specialerne klinisk neurofysiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin og diagnostisk radiologi, hvor den største stigning i antal er i klinisk fysiologi, da der er en stigning på 63 sager. Det er også inden for klinisk neurofysiologi, der er den største procentvise stigning i antal sager. Inden for kategorien uspecialiserede afdelinger er der sket det største fald, nemlig et fald på 35 sager, hvilket svarer til et fald på 74,5 procent, som det fremgår af figur 21. Ændring i antal sager Antal Kl. fysiologi og nuklearmedicin Klinisk neurofysiologi Diagnostisk radiologi Uspecialiserede afdelinger Antal Figur 20 Ændring i antallet af sager fra 2008 til

23 Procentvis ændring i antal sager i forhold til ,0 20,0 Procent 0,0-20,0-40,0-60,0-80,0 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk neurofysiologi Diagnostisk radiologi Uspecialiserede afdelinger Procent 7,2 33,3 14,7-74,5 Figur 21 Ændring i antal sager i procent i forhold til Som det fremgår af figur 22, er antallet af sager, hvor behandlingsniveauet bliver ændret inden for kategorien diagnostiske afdelinger m.m. beskedent. Det største antal findes inden for specialet klinisk neurofysiologi, som også er det speciale, hvor der er flest sager. Antal med ændret behandlingsniveau Antal Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk neurofysiologi Diagnostisk radiologi Uspecialiserede afdelinger Antal Figur 22 Antal sager hvor behandlingsniveauet er ændret. 23

24 Andel med ændret behandlingsniveau i procent 7,0 6,0 5,0 Procent 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk neurofysiologi Diagnostisk radiologi Uspecialiserede afdelinger ,2 0,5 0,0 0, ,1 6,0 5,1 0,0 Figur 23 Andel hvor behandlingsniveauet er ændret. 4 Behandling af specifikke områder I årsrapporten for 2008 blev det anført, at følgende områder ville være fokusområder i 2009: Patienter henvist til behandling på Steno Diabetescenter Patienter henvist til Touretteklinikken på Glostrup Hospital Patienter henvist til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet Patienter henvist til behandling på Hovedpineklinikken i Glostrup I det følgende vil de enkelte områder blive gennemgået. 4.1 Steno Diabetescenter Steno Diabetescenter er et forskningshospital, der behandler diabetespatienter. Det er ejet af Novo Nordisk A/S. Såfremt patienter skal behandles på det offentliges regning, når de henvises til behandling på Steno Diabetescenter, skal der foreligge en kaution. Dette gælder uanset behandlingsniveauet. Denne kaution gives af Kvalitet og Udvikling. I de tre tidligere amter har der været forskellig praksis i forhold til henvisning og behandling på Steno Diabetescenter. I de tidligere Vestsjællands- og Storstrøms Amter har almen praksis kunne henvise til behandling på Steno Diabetescenter, mens dette ikke har været tilfældet i det tidligere Roskilde Amt. Her kunne patienter kun henvises, hvis de kliniske afdelinger i amtet anså henvisningen for nødvendig. Det betyder, at der er mange patienter fra Region Sjælland, der bliver behandlet på Steno Diabetescenter, selv om de reelt skulle kunne behandles på en afdeling i det offentlige sundhedsvæsen i Region Sjælland. 24

25 Via indlæg i PraksisInfo er de praktiserende læger blevet gjort opmærksomme på, at de ikke længere kan henvise til Steno Diabetescenter. Der er blevet afholdt møder med Steno Diabetescenter og indgået en aftale med dem om, at de returnerer henvisninger fra egen læge, hvis de modtager sådanne. Samtidig skal patienter, der er i behandling på Steno Diabetescenter, gøres opmærksom på, at der ikke gives kaution i Region Sjælland for patienter, der flytter til regionen. Disse patienter skal Steno Diabetescenter henvise til det offentlige sundhedsvæsen. Patienter, som har været i behandling på Steno Diabetescenter i flere år, som ikke er tilflyttere, får fornyet deres kaution for et år af gangen, indtil Region Sjælland kan hjemtage behandlingen af patienterne. Denne ændring har betydet, at antallet af patienter i behandling på Steno Diabetescenter er faldet fra 531 i 2008 til 376 i 2009, svarende til et fald på 29,2 procent. 4.2 Touretteklinikken på Glostrup Hospital Behandlingen af Tourettes Syndrom kan foregå både i pædiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien. Der har derfor været afholdt et møde mellem de regionale områdevisitatorer inden for de to specialer for at afdække/aftale, hvordan specialerne skal samarbejde her i regionen og hvilke patienter, der skal henvises hvortil her i regionen. De praktiserende læger er informeret om Tourettes Syndrom og om, at patienter med denne diagnose primært skal henvises til pædiatrisk afdeling her i regionen, da langt størstedelen kan behandles her. Det gælder også patienter, der har komorbiditet i form af f.eks. ADHD. Efterfølgende har der været afholdt et møde med Tourettesklinikken på Glostrup Hospital for at aftale kriterier for, hvornår patienterne skal henvises til Glostrup samt kriterierne for behandling på henholdsvis basis- og LLD-niveau. De klinisk ansvarlige for behandling af Tourettes Syndrom samt en repræsentant fra Kvalitet og Udvikling deltog i mødet med Tourettesklinikken. Antallet af meddelelsesbreve i 2009 var på 124. I 2009 steg dette til 157. En stigning på 26,6 procent. Antallet af sager, hvor behandlingsniveauet blev ændret, er steget fra 20 til 41 sager. En stigning på 105 procent. 4.3 Sexologisk Klinik på Rigshospitalet Det er kun inden for få diagnoser inden for det psykiatriske område, hvor behandlingen foregår på LLD-niveau. Til trods for dette er der en del patienter, der tidligere er henvist direkte til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet fra almen praksis, selv om der skal nogle særlige forhold til, før det kræver behandling på LLD-niveau. Derfor har den psykiatriske områdevisitator været meget opmærksom på disse forhold. 25

26 Antallet af sager henvist til Sexologisk Klinik er faldet fra 2008 til 2009, nemlig fra 12 til 2 sager. 4.4 Hovedpineklinikken på Glostrup Hospital De lægefaglige konsulenter havde gennem deres daglige virke indtryk af, at mange patienter i behandling på Hovedpineklinikken blev henvist hertil fra egen læge uden, at der var en egentlig indikation for, at de gik til behandling på en højt specialiseret afdeling. Herudover var der indtryk af, at patienterne ofte blev behandlet længere tid på Hovedpineklinikken, end der var fagligt belæg for. Der blev derfor i sommeren 2009 afholdt møde mellem Hovedpineklinikken og områdevisitatorerne inden for neurologien og blev aftalt fælles retningslinjer for dels henvisninger og dels for, hvornår patienterne skal afsluttes eller skal overgå behandling på basisniveau på Glostrup Hospital. Det blev desuden aftalt, at Hovedpineklinikken skulle returnere henvisninger til henviser, hvis kriterierne for henvisning ikke var opfyldt. De praktiserende læger blev informeret om henvisningskriterierne til Hovedpineklinikken via PraksisinInfo. Antallet af meddelelsesbreve fra Hovedpineklinikken var i 2008 på 397. Dette faldt i 2009 til 269, et fald på 33,2 procent. Der er samtidig sket et fald i antallet af sager, hvor der er sket en ændring af behandlingsniveauet, nemlig fra 35 til 14, hvilket svarer til et fald på 60,0 procent. Dette kan man tage som et udtryk for, at Hovedpineklinikken overholder den aftale, der blev indgået. 5 Konklusion Det er nu andet år, at der bliver lavet en årsrapport på området, og det er derfor muligt at se den udvikling, der er sket på området fra 2008 til Antallet af sager er næsten konstant, da der kun er en stigning på 3 procent. Denne stigning dækker dog over, at der sket en stigning inden for det kirurgiske område på 3,7 procent og et fald inden for kategorien øvrige kliniske afdelinger på 3,5 procent, mens de øvrige områder er stort set uændret, når man ser afdelingerne under et. Stigningen på det kirurgiske område dækker over, at der især er sket en stigning inden for antallet af sager med diagnosen kræft, inden for blodpropper i hjernens kar og aneurismer, mens der er sket et fald inden for andre diagnoser. Det uændrede antal sager på det medicinske område dækker over, at der er sket en stor stigning inden for det kardiologiske område på 1363 antal sager svarende til 52,6 procent. Der er 26

27 også sket en stigning i antallet af sager inden for nefrologi, neuromedicin, gastroenterologi og hepatologi. Denne stigning er dog meget mindre. Inden for de øvrige specialer er sket et fald, der opsluger den stigning, der er sket inden for de allerede omtalte specialer. Inden for kategorien øvrige kliniske afdelinger er det især inden for pædiatri og dermatologi, der er sket en stor nedgang i antallet af sager. Der er således sket et fald på 1184 (28,5 procent) sager inden for pædiatrien og på 333 (47,1 procent) sager inden for dermatologien. Samlet er der sket en stigning i antallet af sager, hvor det er lykkedes at ændre behandlingsniveauet fra 784 til Det er især inden for de kirurgiske og medicinske specialer, at stigningen er sket. Både i 2008 og 2009 er det inden for specialerne psykiatri og dermatologi, at det i flest antal tilfælde er lykkedes at ændre behandlingsniveauet. Niveauet ligger her på mellem 34 og 46 procent. I 2009 var der opsat nogle fokusområder, som visitationsteamet ville sætte fokus på, nemlig i forhold til Steno Diabetescenter, Touretteklinikken i Glostrup, Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og Hovedpineklinikken i Glostrup. På alle områder bortset fra på Touretteklinikken er antallet af meddelelsesbreve faldet fra 2008 til 2009, hvilket tyder på, at indsatsen i forhold til disse områder er lykkedes. 6 Fokuspunkter i 2010 I 2010 offentliggør Sundhedsstyrelsen en ny specialeplan, hvor behandlingsniveauerne ændres således, at man fra 1. januar 2011 vil operere med tre behandlingsniveauer, nemlig hovedfunktionsniveau, regionsniveau og højt specialiseret niveau. Inden for hvert speciale har den enkelte region skulle ansøge, hvis de fra 2011 vil behandle patienter på enten regionsniveau eller højt specialiseret niveau. Region Sjælland har ansøgt og har fået godkendt behandling på regionsniveau inden for en række specialer. Det betyder, at en del patienter, der i dag behandles på LLD-niveau fra 1. januar 2011 skal behandles på regionsniveau. Det har flere praktiske betydninger både i forhold til registrering, information til patienterne osv., da patienterne ikke længere vil have ret til kørsel fra 1. januar 2011, hvis det er en regionsfunktion, regionen selv kan varetage. 2 Store dele af 2010 vil skulle anvendes til at planlægge udrulningen af specialeplanen og de deraf afledte konsekvenser. 2 Dette forudsætter dog, at patienterne heller ikke har ret til transport via andre bestemmelser i reglerne om ret til befordring. 27

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt Årsrapport 21 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt a Årsrapport 21 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt 1 2 Forord Det er nu tredje år, at Visitationsteamet udarbejder

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse Antallet af speciallæger Antal speciallæger med bibeskæftigelse hvortil der er knyttet oplysningsforpligtigelse 1 b. Andel af

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed Orientering om Region Syddanmarks specialeplan 1 Møde i Sundhedsbrugerrådet 14. maj 2009 Specialeplan hvad er det? Handler om at fordele opgaver mellem forskellige

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI.  . Sagsbehandler DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0 Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur version 1.0 Patientens sundhedsvæsen Familielægen er din tovholder i sundhedsvæsenet Du får rådgivning over afstand eller ambulant... Vi følger dig helt

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne. Lægers bibeskæftigelse status pr. 31. marts 2011 Ifølge funktionærloven kan ansatte uden samtykke fra arbejdsgiveren påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiveren.

Læs mere

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse af de ansøgte specialiserede funktioner skal udarbejdes en implementeringsplan

Læs mere

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene

Læs mere

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag). Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2013 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD & KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 08011817 Ref.: Lars Kinnerup Tlf.: 3866 6001

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 vus@stab.rm.dk

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 En del af landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 41-43/2014 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle)

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2 Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD OG KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 12. februar 2014 INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2012 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland Indledning Koncerndirektionen i Region Sjælland har nedsat De Sundhedsfaglige Råd. Rådene skal varetage opgaver i forbindelse med den generelle

Læs mere

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Det fremgår af hospitalsplanen

Læs mere

Lands- og landsdelsafdelinger

Lands- og landsdelsafdelinger Lands- og landsdelsafdelinger Oversigt Oversigt over afdelinger på lands- og landsdelssygehuse samt andre institutioner, der varetager lands- og landsdelsfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark 2008 2012 Med udgangspunkt i vurderinger af det fremtidige behov for læger i Danmark udarbejder Sundhedsstyrelsen bestemmelser for kapaciteten

Læs mere

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Emne 15. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Mødedato Torsdag den 11. februar 2010 kl. 11.00 13.00 Sted, mødelokale 502 Deltagere: Jesper

Læs mere

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S 1 Indholdsfortegnelse Udbetaling af rammebeløbet...3 Honorartakster...3

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsstyrelsen, august 2009 1 1. Refusion af udgifter i forbindelse med udgifter

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1 Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø Opgavebeskrivelse Modtagere fremgår af bilag 1 Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Dato: 28. maj 2014

Læs mere

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune Velfærdssekretariatet Sagsnr. 48807 Brevid. 2325896 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune 3. maj 2016 Aktuelle tiltag på Roskilde Sygehus Som

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 08/9734 Dato: 28. oktober 2008 Notat Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger Fastlæggelsen af det forventede aktivitetsniveau

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Anæstesiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Bilag 4 Samarbejde om specialiserede funktioner

Bilag 4 Samarbejde om specialiserede funktioner Bilag 4 Samarbejde om specialiserede funktioner Heri beskrives Region Sjællands samarbejde om specialiserede funktioner. A. Region Sjællands samarbejde med Region Hovedstaden Region Sjælland og Region

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Karakterer Ordinær ordinær eksamen eksamen

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Karakterer Ordinær ordinær eksamen eksamen Klinisk beslutningslære, SMEA15053E, (Portfolio) kursus i almen medicin, SMEA15085E Studieordning 2015, kandidatuddannelsen /re 5. semester specialistperspektiv (se listen over valgfag på 2,5 ECTS i slutningen

Læs mere

Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne og Ministeriet for Sundhed

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Implementeringsplan for specialet oftalmologi

Implementeringsplan for specialet oftalmologi Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Annemarie.Heinsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09-17737 Telefon: 76631371 Dato: 11-01-2010 Notat

Læs mere

Forslag til specialenavne på baggrund af test

Forslag til specialenavne på baggrund af test Forslag til specialenavne på baggrund af test Speciale Anæstesiologi Arbejdsmedicin Børne- og ungdomspsykiatri Diagnostisk Radiolog Gynækologi - Obstetrik Intern Medicin Endokrinologi Gastroenterologi

Læs mere

Det indhold som de faglige eksperter skal tages beslutning om, har forskellig karakter:

Det indhold som de faglige eksperter skal tages beslutning om, har forskellig karakter: Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø NOTAT Til: De Sundhedsfaglige Råd, Regionale Komiteer/Råd/Udvalg samt regionale stabe Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted Maja.Nyby.Andersen@regionh.dk

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Implementeringsplan for specialet arbejds- og miljømedicin

Implementeringsplan for specialet arbejds- og miljømedicin Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Annemarie Heinsen Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Annemarie.Heinsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09-17737 Telefon: 76631371 Dato: 26-01-2010 Notat

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Geriatri. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Geriatri. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Geriatri Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger Vakanceopgørelse pr. 1. november 2016 Regionshuset Viborg Koncern HR, Stab Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0701 konchr@rm.dk www.rm.dk Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 22.799 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Det psykiatriske område er ikke berørt yderligere i indeværende notat, da de ikke er påvirket af aldersdifferentieringen.

Det psykiatriske område er ikke berørt yderligere i indeværende notat, da de ikke er påvirket af aldersdifferentieringen. Ny medfinansieringsmodel fra 2018 konsekvenser og beskrivelse af aktiviteten på området. Side 1 af 17 I 2018 indføres der en aldersdifferentieret afregning for den aktivitetsbestemte medfinansiering for

Læs mere

Til medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Til medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Til medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Referat af 11. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning tirsdag den 3. juni 2008 Deltagere: Jesper Fisker, (formand) Bent Ottesen,

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit

Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit KKOM Oktober 2013 TSJ Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit Baggrund Det kan være en udfordring for patienter og pårørende at forstå sundhedsfaglige eller latinske navne og betegnelser

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE - EN AFTAGERUNDERSØGELSE RAPPORT UDARBEJDET AF RAMBØLL FOR SUNDHEDSSTYRELSEN AUGUST 2011 INDHOLD 1. Læsevejledning 1 2. Undersøgelsens hovedresultater 2 3.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Forslag til Hospitalsplan for Region Hovedstaden er første skridt på vej mod ét sammenhængende sundhedsvæsen i regionen.

Forslag til Hospitalsplan for Region Hovedstaden er første skridt på vej mod ét sammenhængende sundhedsvæsen i regionen. 1. Resumé Region Hovedstaden skal fra 1. januar 2007 sikre regionens 1,6 mio. borgere og resten af landets befolkning et hospitalsvæsen, der er kendetegnet af høj faglig kvalitet, sammenhæng og god service.

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering:

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG - DEL II SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: ENQUETEN 2011 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgsmål til enqueten 2011...3 Bilag 2. Svarnøgle til sektion 1 i enqueten...21 Bilag 3.

Læs mere

Implementeringsplan for specialet Tand, mund og kæbekirurgi

Implementeringsplan for specialet Tand, mund og kæbekirurgi Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mette Nygaard Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Mette.Nygaard@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09-13639 Telefon: 76631371 Dato: 02-03-2010 Notat Implementeringsplan

Læs mere

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den Endelig efter fordeling af lokaler den

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den Endelig efter fordeling af lokaler den Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den 02.02.2016 Endelig efter fordeling af lokaler den 24.05.2016 Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Kandidat 2015,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 8.637 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 6.253 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 48% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. reumatologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

NOTAT. Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020

NOTAT. Administrativt forslag til en revidering af HOPP 2020 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning NOTAT Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Ref.: rikoer Journal nr.: 14008869 Dato: 19.

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 01 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 01 040147064756017901701709170917091759170517817051706541705917064517056178917914 594159476479476014790147914791479149147974907415067146014756041901470974

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Patientfremskrivning Bilag 6 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Patientfremskrivning Bilag 6 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Patientfremskrivning Bilag 6 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Fremskrivningsforudsætninger... 2 2.1 Trin 1: Demografi... 2 2.2 Trin 2.

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 01.04.2012

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 01.04.2012 Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 01.04.2012 Dette er en liste over Region Sjællands modtagere af elektronisk henvisning, og/eller korrespondancer.

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 20.03.2013

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 20.03.2013 Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 20.03.2013 Dette er en liste over Region Sjællands modtagere af elektronisk henvisning, og/eller korrespondancer.

Læs mere

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 01.10.2011

Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 01.10.2011 Modtagelse af elektroniske henvisninger og korrespondancer i Region Sjællands sygehuse 01.10.2011 Dette er en liste over Region Sjællands modtagere af elektronisk henvisning, og/eller korrespondancer.

Læs mere

01.03.2014. Ændringer siden sidst er markeret med gult. Fællesvisitationer i Region Sjælland Allergologi i Region Sjælland

01.03.2014. Ændringer siden sidst er markeret med gult. Fællesvisitationer i Region Sjælland Allergologi i Region Sjælland 01.03.2014 Dette er en liste over Region Sjællands modtagere af elektronisk henvisning, og/eller korrespondancer. NB! Laboratorier, patologiafdelinger og røntgenafdelinger kan IKKE modtage korrespondancer.

Læs mere

20. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

20. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning DET RÅDGIVENDE UDVALG FOR SPECIALEPLANLÆGNING R E F E R A T Emne 20. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Mødedato Torsdag den 26. maj 2011 kl. 13-16 Sted, mødelokale 501 Til stede Deltagere

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan

Læs mere

De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin

De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin Ledende overlæge Inger Søndergaard Akutmodtagelsen Herlev Hospital Ferbruar 2010 Formål Fælles akutmodtagelsens kontekst

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

I 2013 ligger Disciplinærnævnets samlede kritikprocent på 29,5 pct. af sagerne mod 31,2 pct. i 2012.

I 2013 ligger Disciplinærnævnets samlede kritikprocent på 29,5 pct. af sagerne mod 31,2 pct. i 2012. Statistiske oplysninger om patientklager 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1 Nye sager, afgørelser og sagsbehandlingstid... 4 2 Afgørelser... 7 2.1 Diciplinærnævnets og Patientombuddets afgørelser

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Vicedirektør. til. Helsingør Hospital

Vicedirektør. til. Helsingør Hospital Lundgaard Konsulenterne rekrutterer til Helsingør Hospital Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene 1. Stillingen 2. Ansættelsesvilkår 3. Helsingør Hospital Forventningerne 4. ens

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg Afdeling: Reumatologisk Afdeling Udarbejdet af: Ada Colic Journal nr.: E-mail: ada.colic@rsyd.dk Dato: 3. marts 2014 Telefon: 7918 2378 Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Immunologi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Ordinær Karakterer Syge-/reeksamen 1. semester

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Ordinær Karakterer Syge-/reeksamen 1. semester for offentliggørelsen: 15.11.2017 Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Ordinær Karakterer Syge-/reeksamen eksamen ordinær eksamen 1. semester Karakterer syge/reeksamen Eksamen i grundlæggende klinik

Læs mere

Baggrundsnotat om specialeplanlægningen

Baggrundsnotat om specialeplanlægningen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Baggrundsnotat om specialeplanlægningen Sundhedsstyrelsen udsendte i november/december 2008

Læs mere