nr. 05 maj 2011 udgivet af HØrefOreningen Sarah får et bedre sprog i Viborg nyt forsøg på tekster i biffen Gode råd til musik i apparaterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 05 maj 2011 udgivet af HØrefOreningen Sarah får et bedre sprog i Viborg nyt forsøg på tekster i biffen Gode råd til musik i apparaterne"

Transkript

1 nr. 05 maj 2011 udgivet af HØrefOreningen Sarah får et bedre sprog i Viborg nyt forsøg på tekster i biffen Gode råd til musik i apparaterne

2 FÅ MERE UD AF DINE HØREAPPARATER MED OTICON CONNECTLINE Oticon ConnectLine en god forbindelse Når du taler i telefon med dine børn eller børnebørn, kunne du så ønske dig at kunne høre dem tydeligere, end du gør i dag? Og kunne du ønske dig at få alt med, hvad der bliver sagt i fjernsynet? Med Oticons nye ConnectLine er dette muligt. Nu kan du, som høreapparatbruger, høre fjernsynet eller tale i telefon på lige fod med alle andre. Hør det, du vil høre, når du ser tv Nogen gange kan baggrundsstøj gøre det svært at høre, hvad der bliver sagt i fjernsynet men ikke, når du har en Oticon ConnectLine tv-adapter. Denne enhed sender lyden direkte til dine høreapparater. Tal ubesværet i telefon Når du bruger høreapparater og skal tale i telefon, kan mange udfordringer opstå. Der kan komme hyl fra høreapparatet, høreapparaterne kan brumme ved mobiltelefonering, og der kan være så meget baggrundstøj, at du ikke forstår samtalen. Har du lyst til at prøve Oticon ConnectLine? Oticon ConnectLine kan bruges sammen med et bredt udvalg af Oticons høreapparater. Du kan købe Oticon ConnectLine hos de fleste private høreklinikker, og der er også mulighed for at søge tilskud fra kommunen via dit lokale høreinstitut. Læs mere om Oticon ConnectLine på:

3 06 De har gode erfaringer med sprogtræning af børn Leder Politisk chikane Af SørEn DALMArK, LAnDSfOrMAnD Indhold Tre tekstede særforstillinger Børn og AVT Hørepædagogen hjælper dig videre Kommune har ventet seks måneder med bevillinger Han hader at gå bagest God musiklyd er ingen selvfølge Ungdomslejr Menièretræf i Aalborg Audiologisk behandling en proces fældet af stigbøjlen 16 Han brænder for høresagen Mange kommuner har de seneste år beklaget sig meget over udgifterne til høreapparater. Amternes nedlæggelse betød, at det blev kommunerne, som sagde ja til at stå for administration af bevilling og betaling af høreapparater. Det har ført til rigtig mange nye administrative omkostninger, som vi godt kunne have været foruden. Et større problem er dog, at visse borgmestre og kommunernes organisation KL er på jagt efter handicappede generelt, og det gælder også mennesker med høreproblemer. I Ikast-Brande kommune har det givet sig udslag i en helt grotesk situation, hvor borgmesteren direkte står bag chikane af borgerne, som skal have høreapparater. Kommunen indførte 6 måneders sagsbehandlingstid på at sætte et OK-stempel på en bevilling til behandling af en hørehæmmet, som de ellers ikke har noget at gøre med. Man skal huske på, at det er en landsdækkende lov, som sikrer ret til behandling af høretab. Den enkelte borgmester kan ikke, ud fra sin egen politiske holdning, bestemme over, hvem der har ret til behandling. En bevilling af et høreapparat er jo kommet fra en ørelæge, som har undersøgt øret og taget den nødvendige høreprøve, og så først derefter ordineret en behandling med høreapparater. Hvis kommunen mener, at ørelægen er for lemfældig med henvisningerne, så må kommunen angribe ørelægen og ikke bruge den hørehæmmede som gidsel i eget politisk spil Hvert nummer: Teknikken Mellem medlemmer Aktiviteter og adresser 30 Ishockeyspillers farvel til landsholdet p.g.a. øreproblemer Redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, Tlf.: , fax: , Teksttelefon: Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Byrgesen Layout: Scanad Tryk: Scanprint a/s Annoncer: Dansk Mediaforsyning: Deadline for juni-nr: Annoncer: , Aktiviteter: Oplag: ISSn forsidefoto: Alex Tran Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder Cert no. SW-COC Forrest Stewardship Council Tryksag

4 TEKSTnInG Tre TekSTede særforestillinger Af IrEnE ScHArBAU fotos fridthjof film, framegrab OG JAnnIE STEEnTOfT KOMIKErEn MIcK øgendahl OG InSTrUKTør rasmus HEIDE STÅr BAG KOMEDIEn "ALLE for En", DEr 7. MAJ BLIVEr VIST MED UnDErTEK- STEr TrE STEDEr I LAnDET. En principsag for både DEm OG HøREfOREninGEn Det startede med, at instruktør rasmus Heide mødte to unge mennesker med høreproblemer, som fortalte ham, at de jo måtte vente et halvt år på at se hans nye film, for først da kommer den med tekster på dvd. Det startede også med, at skuespiller og standupper Mick øgendahl af egen lomme betalte for tekstning på dvd-udgaven af oneman-showet "Undskyld". Det var ikke kotyme den gang, men jeg syntes, teksterne skulle være der. Det er god karma, siger han. De to har dette forår haft premiere på deres tredie komedie "Alle for En", der følger efter to succes-samarbejder om filmene "Blå Mænd" og "Julefrokosten". Den 7. maj kan man se "Alle for En" i København, Århus og Odense med undertekster. normalt har man ikke mulighed for at se biografaktuelle film med undertekster. Den mulighed vil vi gerne skabe, siger rasmus Heide. Undertekster er blevet både hans og Mick øgendahls hjertebarn, fordi der er særlige tekstningsudfordringer i komedier: Der er intet så irriterende som, når pointerne kommer før underteksterne. Så griner du ikke sammen med de andre. En anden ting er, at humoren ikke må gå tabt. Man skal sikre, at det ikke bliver for plat, forklarer rasmus Heide. Derfor deltager de selv i tekstningen af deres film. De er helt nede i detaljerne, hvor små bidder af teksten kan sendes frem og tilbage mange gange, før den bliver godkendt. Tekstningen sker oftest i forbindelse med udgivelsen på dvd, men vi bruger tid på at tekste allerede før biografpremieren, mens vi stadig har filmen frisk i hovedet, fortæller rasmus Heide. Den rette joke Og Mick øgendahl går som særdeles sjov mand i dansk showbiz meget op i, at man får det helt rigtige grin. Joken skal falde, når den falder! Det talte ord kan ikke altid sættes ned på skrift. Du skal ofte formulere det anderledes for at få den samme effekt. Og det mener vi er vigtigt at bruge tid på. Vi har arbejdet på denne film i to år, så det vil være dumt at slække på tekst-kvaliteten, siger han. Komikeren kender ikke selv nogen med høreproblemer. Jeg vidste faktisk ikke, at der er så mange, som hører dårligt. Jeg har bare hele tiden syntes, at det er for dårligt, at der er så få film, som tekstes. Mick øgendahl forklarer, at det også er blevet meget lettere at tekste biograffilm. Tidligere var det en langsommelig arbejdsproces at lægge tekster på celloluidfilm. nu får biograferne digitale kopier, og det gør det let at sætte tekster på, fortæller han. Det vidste de to filmskabere og tog kontakt til postproduktionsselskabet Postyr, som sagde OK til at lave kopier med tekster på. Håb om mere tekstning Vi vil godt prøve at skabe præcedens for, at film også vises med tekster ved nogle forestillinger. Da vi fandt ud af, at vi kunne arbejde sammen med Høreforeningen om det her, var det en mulighed for at vise, at vi gør noget ud af tekstningen, forklarer rasmus Heide. 4 HøRELsEn nr. 05 MAJ 2011

5 TEKSTnInG Og vi håber, at folk vil støtte op om visningerne, Mille Dinesen og Charlotte Fich er nogle af de skuespillere, man også kan opleve i Alle for En. så vi kan gå tilbage til nordisk film og sige, at det kan svare sig at tekste. Vi stabler selv det her på benene, siger han og Mick øgendahl tilføjer. Tænk hvis andre ville tage handsken op. Det ville da være fedt. Tænk hvis det kunne blive mere reglen end undtagelsen, at der var forestillinger med tekstede versioner? mød dem Mick øgendahl, der har skrevet manuskriptet og spiller med i filmen, og instruktør rasmus Heide vil ved alle tre forestillinger være personligt til stede og lave en præsentation af filmen. Vi vil fortælle lidt om processen, og hvad motivationen er med filmen. Det bliver ikke et langt foredrag, mere lidt underholdning som appetitvækker, så folk sættes i god stemning, lover de. bak op! Tekstning er en mærkesag for Høreforeningen, som derfor bakker initiativet op med mest mulig omtale. Vi er glade for arrangementet og håber på, at det bliver startskuddet til, at der kommer tekster på flere danske biograffilm. Så mød frem og bak initiativet op, siger Høreforeningens formand Søren Dalmark. Om filmen Alle for En handler om fire charmerende drenge, der var de bedste barndomsvenner. Problemet er blot, at Martin er blevet politimand alt imens Nikolai, Ralf og Timo ikke altid kan finde ud af, hvad der er dit og mit - uanset om det er hurtige biler eller kærester. Da de alle en dag har voldsomme problemer og står i Jaka-bov til halsen, tvinges de til at "lege" sammen som i de gamle dage, hvor de var "Alle for én". Rasmus Bjerg spiller sammen med Mick Øgendahl de to brødre Ralf og Timo i den umage vennegruppe. Flabede og rappe i replikken, men med en klar intelligensmæssig udfordring! Hvad den ene ikke har, det mangler den anden! Det gør det ikke altid nemt for ham, der skal holde styr på tropperne og bevare overblikket, deres ven Nikolai. Han spilles af endnu en populær stand-up er og skuespiller, Jonatan Spang, med kæphøj selvtillid og humoristisk overskud. Den ifølge vennerne, forræderiske barndomsven Martin spilles af Jon Lange, der debuterer i en hovedrolle, som deres kammeratlige repræsentant for lovens lange arm. Han har dog hverken den succes på jobbet eller i ægteskabet, som han selv synes, han fortjener. Nu øjner han imidlertid en mulighed for at redde sin karriere ved at "lege" med sine gamle venner, i et projekt, der er så vanvittigt, at selv de to tosser af et par brødre kan gøre nytte. I filmen kan man bl.a. møde Lisa Werlinder, Gordon Kennedy og Hollywoodstjernen Rutger Hauer (bl.a. Blade Runner). Her kan du se "Alle for en" 7. maj: kl Århus BioCity kl Odense BioCity kl Falkoner, Frederiksberg Billetter: og kino.dk obs: Forestillingerne vises til normale billetpriser. Der er teleslynge. Ved præsentationen også skrivetolk. HøRELsEn nr. 05 MAJ

6 Børn OG AVT Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, talehørekonsulenter i Viborg Kommune: AVT handler kort og godt om at styrke hørelsen. Det er den, der er svag derfor skal den styrkes. AVT handler om at lære forældrene, hvordan de hjælper deres børn med at lære at tale og lytte. Som AT SæTTe en klap for det gode øje Af LISBETH cedray fotos ALEx TrAn AUDIO VErBAL THErAPy Er HErHJEMME En nytænkende MÅDE AT LærE Børn MED HørETAB AT få ET ALDErSVArEnDE OrDfOrrÅD. TO TALEHørEKOnSULEnTEr fra VI- BOrG Er fortalere for AT ALLE børn med HøRETAb skal TiLbyDEs AVT DEREs REsuLTATER i LOkALOm- RåDET HAR skabt jubel HOS BÅDE Børn OG forældre AVT (Audio Verbal Terapi, red.) er som at sætte en klap for det gode øje, når man skal træne det dårlige øje op. AVT er at træne det, der er svagt. Det er nytænkning indenfor høreområdet. Og derfor har det navnet terapi, siger Anne Haven, der er talehørekonsulent i Viborg Kommune. Viborg kommune er en af de få kommuner i Danmark, der tilbyder børn i den skolesøgende alder AVT. De to talehørekonsulenter Vibeke rødsgaard- Mathiesen og Anne Haven kalder sig med et smil pionerer indenfor AVT, fordi de begge er fortalere for, at alle børn med høretab i Danmark skal tilbydes AVT. AVT er et redskab til forældrene. Traditionelt har taleundervisning været, at talepædagogen giver barnet undervisning. nu er det forældrene, der bruger AVT i dagligdagen. Og det gode er, at det ikke tager ekstra tid i familiens 6 HøRELsEn nr. 05 MAJ 2011

7 Børn OG AVT skød. forældrene får AVT-tænkningen ind på rygraden. Og ja, det er da familier, der pludselig taler meget mere, og man ser også yngre søskende uden høretab pludselig udvikle et større ordforråd. fordi man netop taler om alt. Og gentager alt. Og træner i at lytte. Og tale. Om dagligdags ting. Der bliver bogstaveligt talt sat ord på alle handlinger i dagligdags situationer. Så AVT er en sprogtræning, der glider ind i en helt almindelig dagligdag. Og så er det oveni sjovt, siger Vibeke rødsgaard-mathiesen. Dermed får børnene med høretab en lang bedre sprogopfattelse, et alderssvarende sprog og forældrene selv mærker successen og det bliver en fælles sejr. for barnet og for hele familien. I AVT bruges ikke tegn. Der satses udelukkende på det auditive. Og børnene og forældrene bliver videooptaget af hørepædagogerne den time om ugen, de er sammen, så de selv kan se, hvad der går godt. Og blive inspireret til nye metoder. noget som højtlæsning og at synge er meget, meget stimulerende, så det opfordrer vi familierne til at dyrke. Og det bliver modtaget meget positivt. Af børn og voksne. Og vi kan mærke, at både børn ogvoksne glæder sig til den time om ugen, vi er sammen. for at lære nyt og især til at vise, hvor langt de er nået sprogligt. Og der sker udvikling over hele linjen. Ofte med forbløffende fart, siger høretalekonsulenterne. MIKKELS HISTORIE: Da Mikkels lyd blev helt ny Da familien Johansen blev introduceret til AVT føltes det kunstigt og det var mærkeligt at tale til Mikkel på fem, som om han var en baby igen. Men hurtigt blev de fortrolige med AVT og lærer i dag pædagoger, familie og netværk alt om AVT og Mikkel, ja, han hører og taler bare bedre og bedre og stortrives i sin meget talende familie. Mikkel sidder ved spisebordet i den store højloftede stue på gården i Karup og forklarer, hvilken ugedag det er i dag. Og hvilken det var i går. Og hvilken det så er i overmorgen. Og hvad han skal de forskellige dage. Med et fejlfrit sprog terper han sig igennem dagene igen og igen. Det er det, vi øver i denne uge. Og hold op, hvor vi taler, så han kan lære at udtale ugedagene korrekt, siger Mikkels mor, Louise Johansen. Mikkel fik høreapperat, da han var tre år. Og to år senere fik han cochlear Implant (ci). fakta om AVT I den engelsksprogede del af verden er Auditory Verbal Therapy (AVT) velkendt. Modsat til den pædagogiske praksis, der eksisterer i Danmark, tager AVT udgangspunkt i at styrke den auditive sans, hvor man herhjemme ofte kompenserer ved at bruge synet. AVT henvender sig til alle børn med høretab og kan anvendes indtil børnene er sprogligt alderssvarende. Alle børn kan blive funktionelt hørende og tilegne sig det talte sprog gennem høresansen også døvfødte børn. AVT er tidligere beskrevet her i bladet af audiologopæd Birgitte Franck (blad 10-08) og de to hørekonsulenter fra Viborg (Blad 2-11). HøRELsEn nr. 05 MAJ

8 Børn OG AVT I starten føltes det kunstigt. Og at behandle Mikkel som en baby igen. Men nu sidder AVT på rygraden, og vi har en søn med et flot alderssvarende sprog, siger seksårige Mikkels mor, Louise Johansen Vi var bekymrede for Mikkels skolestart, for han skulle i almindelig skole og ville han kunne det? Da høretalekonsulenterne så introducerede os til AVT, ja, så var vi skeptiske, for vi havde mest hørt om tegn til tale, siger Louise. Skepsissen blev hurtigt gjort til skamme, da familien lærte AVT. Vi lærte at sætte ord på næsten alt, hvad vi foretog os. Og i starten var det som at få en baby igen, når vi sagde hvor står mælken, hvem ringer på nu og hvad siger regnen. Det der med at få sat ord på og at ordene skulle komme fra Mikkel. Og at huske på, at Mikkels ører med ci faktisk var som en babys ører. Alle lyde var nye, og al øvelsen af udtalen var vigtig for, at han skulle kunne lære at tale så flot, som han gør i dag. Ja, faktisk blev det sådan, at lillesøster fie på fire blev rigtig god til sprog ret hurtigt, fordi vi talte og talte med Mikkel. Og i dag har hun da overhalet ham. Det er utroligt så talende en familie, vi er blevet, siger Louise med en latter. øvelse gør mester I familien Johansens hus fik de for to år siden nye lofter, da huset blev bygget. nemlig lyddæmpede lofter, så Mikkels hørelse fik toptunede betingelser. Vores børn larmer i forvejen nok mindre end andre børn i samme alder. for de har lært, at her taler vi en ad gangen, så Mikkel får de optimale betingelser. Mikkel forlader bordet og går over til fjernsynet. nu har han fået nok af at høre om sine talegaver. Hans mor ser glad efter ham. Da Mikkel fik sin ci, steg hans humør for nu blev han hørende i en hørende verden. Og tegnsprog har vi så aldrig lært. Tegnsprog er som en anden verden, Mkkel ikke kan deltage i. når han er i svømmehallen og tar sin ci af, så bruger han mundaflæsning. Men på intet tidspunkt ser vi vores søn som døv. Og du kan efterhånden heller ikke høre på hans udtale at han har et høretab. Og det kan vi takke AVT for, siger Louise Johansen. Hun tilføjer: når vi møder andre forældre i vores netværk med ci-børn, som ikke bor i Viborg kommune, ja, så skammer vi os nogen gange over al den hjælp vi får, når vi hører, hvor lidt deres børn bliver tilbudt. Vi kan jo se Mikkels gevaldige sproglige udvikling og ja, det er synd og skam, at ikke alle kommuner hjælper deres børn med høretab ligeså meget som vores kommune gør. Det går jo ud over børnene. Sarahs start på livet var usædvanlig barsk. Hun var indlagt sammenlagt fem måneder på sygehuset og medicin menes at have skadet hendes hørelse. I dag er hun en livsglad og meget talende pige på snart syv år og hendes forældre nyder at se hendes udvikling med AVT Sarah fik høreapparater, da hun var to år gammel og lærte så tegn til tale. Efter en dramatisk start på tilværelsen med månedlange indlæggelser med lungesygdomme affødt af en kompliceret fødsel, hvor den lille pige fik fostervand i lungerne, klarede Sarah nu sig gennem verden med høreapparater. Og 8 HøRELsEn nr. 05 MAJ 2011

9 Børn OG AVT SARAHS HISTORIE er blomstret op dog. Hendes forældre oplevede ikke, at Sarah udviklede sig tidsvarende i de to år, hun havde sine høreapparater. De følte, deres lille datter var bagud. Og derfor fik Sarah ci, da hun var fire år gammel. Jeg ville gerne tilbage til mit familiære netværk i Jylland, fortæller Sarahs far, claus Slavensky, og derfor begyndte han en research for at finde ud af, hvilken kommune nær hans barndomsby, der havde de bedste vilkår for datteren. Der var ingen tvivl. Det var Viborg. Her fik vi en handlingsplan for Sarah, selv om vi i starten syntes at AVT lød for mærkeligt. fak- Vores datter er blomstret op og har på to år med AVT udviklet sig helt vildt, siger Sarahs glade forældre, Gaya og Claus Slavensky, der valgte at bosætte sig i Viborg kommune netop på grund af at man her tilbyder AVT til børn med høretab modsat hjemkommunen København tisk troede vi ikke på den form for indlæring. claus Slavensky slår en latter op og tilføjer: Uden AVT havde vi så været fire år tilbage i tiden. Det er en utrolig effektiv terapi og uden den, ja, så havde Sarah aldrig været så langt, som hun er i dag med sproget. Sarahs mor Gaya supplerer: Og vi kan bare ikke takke Anne og Vibeke (talehørekonsulenterne i Viborg kommune)nok for deres gåpåmod og måde at tackle os forældre og især børnene på. De skulle have en pris, understreger hun. Sarah har på to år med AVT udviklet sig i så vildt et tempo, at vi næsten ikke kan følge med. Og alt hvad vi lærer fra Anne og Vibeke, tager vi i dag bare ind. for hold op, hvor det virker, siger Gaya Slavensky begejstret. mor, du lyder sjov for tiden øver familien sig på flertalsformerne og at udtale dem korrekt. Og det gør de, når de for eksempel samler klodser op efter leg. Så taler vi om en klods. Mange klodser og alle klodserne. Vi sætter ord på hele oprydningen, og Sarah elsker det og taler og taler, fortæller claus Slavensky. Gaya Slavensky tilføjer: Jeg er blevet meget begejstret for at synge ordene ind. Eller med remser det kan vi bruge meget tid på hver dag. Og netop med sange og remser får vi gentagelserne og de tydelige ord. Og gentagelser er lige det, vi har brug for. Ordstrømmen afbrydes af en barnelatter. Sarah er holdt op med at tale med Hørelsens fotograf og står og ler til sin mor: Du lyder altså sjov nu, mor, siger hun. Ja, ja, din hørelse fejler ikke noget mere, svarer Gaya Slavensky med et stort smil, og så er Sarah igen optaget af at tale løs med fotografen. Sarahs sproglige udvikling har også medført en gladere pige. Det er meget tydeligt for os, at vi har fået en glad og positiv pige, og vi har også fået en lille pige, der bruger det visuelle, når hun suger nye ord til sig, fortæller claus Slavensky. forleden talte far og datter om drengenavne og claus Slavensky udtalte navnet Ole som Ugle. Straks blev jeg rettet af Sarah, som påpegede, at nu blandede jeg tingene sammen, for det var altså en fugl og IKKE et drengenavn. Det beviser, hvordan hun er blevet ordspecialist, som elsker at lære nyt. Og vi har det alle tre utrolig sjovt med at tale rigtig meget. Om alt. Vi tør ikke tænke på, hvordan Sarahs udvikling havde været, hvis vi var blevet i København. Her i kommunen fik vi jo ligesom en varedeklaration og et mål for Sarah. Og det er vi stærkt i gang med at opfylde, og vi glæder os til at få hende i skole og samarbejde med skolen og høretalekonsulenterne om, at Sarahs skolegang også bliver en succes. Det kræver selvfølgelig noget af os også, og den ekstra indsats er vi bare så klar til. Vi oplever at vi rider på en bølge af succes sammen med vores datter, understreger forældrene. HøRELsEn nr. 05 MAJ

10 rehabilitering Hørepædagogen hjælper dig Videre Af BEnny LAUrIDSEn HVAD ér DET EGEnTLIG DE ArBEJDEr MED, DE HørEPæDAGOGEr? christina MOrILLOn fortæller OM SIT ArBEJDE De er velkendte i den danske høreverden. Vi citerer dem gerne her i Hørelsen. Og har du fået høreapparater udleveret hos det offentlige, har du næsten helt sikkert mødt en af slagsen. En hørepædagog. Men hvad ér det, de kan? Hvad er det, de gør? Og hvad skal de egentlig gøre godt for? Vi tog os en snak med christina Morillon, universitetsuddannet hørepædagog, der arbejder på center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle. Et høretab kureres ikke af, at der pludselig kommer et sæt høreapparater på. for når man første gang sætter et apparat i øret, er det et fremmedlegeme. forstår man ikke et høreapparats muligheder og begrænsninger, bliver kommunikationen i forhold til andre ikke nødvendigvis nemmere. Det kan kræve et stort oplysningsarbejde at få folk til at acceptere høreapparaterne og den daglige brug, så de får fuldt udbytte af dem, siger hun og fortsætter: nye muligheder nye grænser Det er noget, vi arbejder meget med både i forhold til personen selv, så vedkommende føler sig klar til at bruge høreapparaterne, og i forhold til vedkommendes familie, som også bør kende de begrænsninger og muligheder, der er forbundet med at bruge høreapparater. Vi skal udvikle en forståelse hos de implicerede. En forståelse af, hvad det vil sige at have et høretab, hvad det betyder for kommunikationen mellem mennesker, og hvordan et høreapparat kan og ikke kan hjælpe med kommunikationen i forhold til høretabets begrænsende konsekvenser. christina Morillon fortæller, at det også er uhyre vigtig at lave pædagogisk opfølgningsarbejde i forhold til nye brugere af høreapparater. Taler vi f.eks. om ældre medborgere, så får de meget at vide den dag, hvor apparaterne bliver udleveret og der er endnu mere, som de ikke får at vide. Så der skál følges op, måske ligefrem med et kursus i at bruge høreapparater i forhold til den nye bruger og familiemedlemmer. Sker den opfølgning ikke, får man ikke den viden, man har brug for i dagligdagen. Så er der større sandsynlighed for, at man lægger høreapparaterne væk. forventninger til virkeligheden En meget vigtig del af hørepædagogens arbejde er forventningsafstemning hos brugeren og i nogle tilfælde også hos familiemedlemmer. Et arbejde, der også indebærer, at hørepædagogen danner sig et overblik over, hvilken viden og ressourcer, de implicerede i forvejen er i besiddelse af. Hvad kan man gøre og holde til med høreapparater på? Skal man måske gøre tingene lidt anderledes i dag, hvor man måske er 65 og har høreapparat, end da man var 40 og deltog i samtaler uden at være besværet af hørelsen, spørger christina Morillon og fortsætter: Vi kan komme med forslag til at gøre kommunikationen bedre både med og uden høreapparater. Vi kan hjælpe med nye kommunikationsstrategier for den enkelte og hele familien, der måske skal vænne sig til, at høreapparatbrugeren kun er med til familiefester et par timer, mod før hele dagen. fordi vedkommende hurtigere bliver træt nu, hvor der måske er kommet mange flere lydinput at forholde sig til end tidligere. Vi kan gøre folk opmærksomme på, at de ér i besiddelse af ressourcer, som de måske ikke selv er klar over. Man kan til et selskab godt tillade sig at sige til en anden: Jeg vil gerne høre, hvad du siger, men du må se på mig imens, fordi jeg også bruger mundaflæsning. 10 HøRELsEn nr. 05 MAJ 2011

11 KOrT nyt ci og tinnitus Kurser i mundaflæsning er noget, hørepædagoger bruger en del arbejdstid på. Lige som mennesker, der har fået ci også kræver opmærksomhed. Der ér meget undervisning forbundet med genoptræning af hørelsen. Især hos ci-opererede, hvor vi tager meget afsæt i patientens baggrund. Har vedkommende f.eks. været døv hele livet inden, eller er operationen blevet nødvendig som resultat af en høreskade senere i livet?. De har hver deres mål for, hvilken lyd de forventer efter operationen, fortæller christina Morillon. Endnu en væsentlig del af hørepædagogens arbejde er tinnituspatienter, som har meget brug for information. Her arbejder vi meget med at oplyse om selve sygdommen, hvilke vanskeligheder kan den medføre, og hvordan kan den ramte klare disse vanskeligheder mestre dem. Det kræver selvfølgelig, at vi også ser nærmere på, hvilke resurcer den enkelte tinnitusramte har at trække på i sig selv. Og ja, der ér meget psykologi i vores arbejde. Men vi skelner skarpt mellem høre- og kommunikationsproblemer, og så psykologiske problemstillinger, som psykologer selvfølgelig skal tage sig af, slutter hun. Lovguide for mer-udgifter få styr på reglerne for merudgifter til voksne. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har udgivet en lovguide om merudgifter til voksne. Guiden giver en kortfattet introduktion til Servicelovens 100 om merudgifter til voksne. Del af serie Lovguiden er en del af en serie, der giver kortfattet information om forskellige lovgivninger der kan være relevante for mennesker med handicap samt til forældre til børn med handicap. I serien findes følgende lovguider: Borgerstyret personlige assistance Merudgifter til voksne Barn til voksen Hjælpemidler og forbrugsgoder Specialundervisning Støtte til bil Tabt arbejdsfortjeneste Sygedagpenge Merudgifter til børn fleksjob Støtte til bolig Arbejdsevnemetode find lovguiderne på DUKH's hjemmeside 5 gode grunde til at vælge Naída S: 1. Phonak er kendt for at levere de mest effektive høreløsninger til dem, som har størst brug for dem. 2. Naída har siden sin lancering givet hundredtusindvis af brugere med kraftig hørenedsættelse en ny og rigere lydoplevelse. 3. Den hurtige succes skyldes ikke mindst nye banebrydende koncepter som SoundRecover og standardiseret feedbackdæmpning i vandafvisende huse. 4. Med den nye SpiceGeneration-platform sætter Phonak endnu en gang nye standarder. 5. Naída S tilfører power-segmentet stor teknologisk nyskabelse. Det betyder, at alle uanset alder, livsstil og budget altid og alle steder kan nyde gode høreoplevelser. Læs mere på Phonak Danmark A/S Nitivej Frederiksberg Telefon Læs, hvad andre siger om Naída: HøRELsEn nr. 05 MAJ

12 KOrT nyt Træk gaver fra og mere i 2012! Hvis du giver en gave til Høreforeningen på 500 kroner og derover, kan den trækkes fra i skat. Kontingent kan ikke trækkes fra. nogle bidragsydere er blevet i tvivl, ikke mindst fordi reglerne fra 2012 betyder, at hver en krone, der gives i gave, kan trækkes fra i skat. De medlemmer, der valgte at støtte Høreforeningen med ekstra beløb i forbindelse med vores kampagne, kan fra 2012 trække hele støttebeløbet fra. Også hvis det blot er 5 kroner! Men i år er det altså 500 kroner og derover. Det er Høreforeningen, der skal indberette til SKAT, at gaven er givet. Man kan ikke selv bare trække det fra. Det betyder, at vi skal have dit cpr-nummer. Der er mange af vores medlemmer, som vi ikke har cpr-numre på. Så du kan med fordel meddele vores medlemsafdeling dit cprnummer. Mange kender godt reglerne og sender os f.eks kr. med beskeden: Her er mit cpr-nummer. Men der er stadig mange, vi ikke har data på. Det er vigtigt, hvis man vil kunne trække beløbet fra i skat. Så send os oplysningerne, siger foreningens bogholder Jane Hochheim. Høreforeningens medlemsafdeling kan kontaktes på hoereforeningen.dk eller på ml. 10 og 14. netværk for mennesker med BAHAhøreapparater Høreforeningen gør nu en ekstra indsats for at oprette netværk for mennesker med benforankrerede høreapparater (BAHA). Målet er i første omgang at oprette et netværk i hver region. Har du eller dit barn BAHA-høreapparat, og ønsker du at udveksle erfaringer med andre, så send en mail til: Ane Schneidermann hvis du på Sjælland eller øerne. Joan Klindt Johansen hvis bor på fyn eller i Jylland. Send mailen inden 1. juni, så tager vi fat på koordineringen af netværkene derefter. Det er naturligvis også muligt at melde sig på et senere tidspunkt; de eneste to krav er, at man er medlem af Høreforeningen, og at man har adgang til en adresse. Amerikansk tinnitusekspert På BeSøg på Frederiksberg 14:17 For Us! Høreforeningen afholder den årlige teenageweekend for årige hørehæmmede på frijsenborg efterskole den november Tag med og få ny inspiration til håndtering af dit høretab og hør de andres erfaringer, oplev fysiske aktiviteter, nye venner, fest lørdag aften,. Vi sender invitationen ud i juni måned hold øje med Hørelsen og Høreforeningens hjemmeside. Send en mail til ungdomskonsulent Joan Klindt Johansen hvis du vil have invitationen tilsendt pr. mail. Det har været rigtig godt. Jeg har fået mange gode oplevelser. Det er lidt en skam at teenageweekenden kun holdes en gang om året :) Deltager på teenageweekenden hvis du SkAl bruge bisidder? I det seneste nummer af Hørelsen var telefonnummeret til Høreforeningens bisidderservice forkert. Det rigtige er Teksttelefon: mail: Som led i det internationale frivillighedsår arrangerer House of Hearing et foredrag med audiologopæd norma Mraz fra USA om tinnitus og tinnitusafhjælpning. Hun har specialiseret sig i behandling af tinnitus og lydfølsomhed og har blandt andet arbejdet indgående med Tinnitus retraining Therapy (TrT) og har de seneste år afholdt mange workshops i USA. norma Mrazs foredrag er uden honorar, og hun arbejder dermed denne dag som frivillig i House of Hearing. Det betyder, at arrangementet er gratis. Omkostningerne forbundet med arrangementet støttes af Oticonfonden. Obs: foredraget retter sig udelukkende mod mennesker med tinnitus og deres pårørende. Det finder sted tirsdag den 10. Maj kl på Sankt Knuds Vej 36, 1. Sal, frederiksberg. Det anbefales, at man tilmelder sig i forvejen på tlf eller pr. mail: Det anbefales også at man tjekker House of Hearings hjemmeside op til arrangementet, da arrangementet ved stor tilmelding flyttes til et sted i nærheden af Sankt Knuds Vej: 12 HøRELsEn nr. 05 MAJ 2011

13 Hvorfor gå glip af en ene ste decibel af Den er til dig? Motion med telespole Motion med trådløs Blue tooth til telefon og tv Motion fra Siemens giver dig alle livets glæder i én let løsning. Motion indeholder tre klare fordele for dig: SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra. FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner. Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Motion til din hverdag. Få mere information på telefon eller besøg Answers for life.

14 KOMMUnALrEfOrMEnS KOnSEKVEnSEr kommune har VenTeT seks måneder med bevillinger Af BEnny LAUrIDSEn Socialminister om sagsbehandlingstider Speciallæge Arne Eike fra Hørecentrene A/S skrev til forskellige ministre om den meget lange sagsbehandlingstid i Ikast-Brande Kommune. Sidst i februar fik han svar fra socialminister Benedikte Kiær, som blandt andet skriver: At det fremgår af retssikkerhedslovens 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt også når det gælder ansøgninger om tilskud til privat udleverede høreapparater. Hun anfører også, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der går fra modtagelse af ansøgning til afgørelsen er truffet. Disse frister skal offentliggøres, og borgeren skal have besked, hvis fristen ikke kan overholdes. Det betyder, at hver enkelt kommune skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på det enkelte område. Det får hende til at konkludere: Der er således ikke efter de gældende regler fastsat generelle frister for, hvornår afgørelsen skal foreligge eller faste rammer for de tidsfrister, kommunerne kan fastsætte på det enkelte område, idet fristernes længde vil bero på såvel sagernes karakter som det serviceniveau, der lokalt er fastlagt af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune. Dog oplyser hun, at uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid kan sidestilles med et afslag, der kan klages over til Det Sociale Nævn i kommunen. IKAST-BrAnDE HAr HAfT MEGET LAnG SAGSBEHAnD- LInGSTID PÅ AnSøGnInGEr OM HørEAPPArATEr OG TILSKUD TIL InDKøB HOS PrIVATE forhandlere En privat forhandler, der i praksis afbrød samarbejdet med kommunen. En kommune med sagsbehandlingstider på over seks måneder. Borgere, der slet ikke får bevilget høreapparat, trods henvisning fra speciallæge. Omkring 250 ansøgninger om høreapparater fra offentlige klinikker og om tilskud til høreapparater indkøbt hos privat forhandler, der blev til en pukkel af ubehandlede sager. Sådan er virkeligheden kommet til at se ud i Ikast-Brande kommune, siden byrådet i juni sidste år forholdte sig til en budgetopfølgning, der viste et stort merforbrug på en række områder. Det satte byrådet i gang med at finde besparelser på servicen i forhold til borgerne. Det har involveret en lang række medarbejdere i kommunen, blandt andet de medarbejdere der til daglig sidder og sagsbehandler ansøgninger om privat tilskud og offentlig udlevering af høreapparater. Desværre har byrådets beslutning medført sagsbehandlingstider på omkring seks måneder meget længere end de fire uger, vi vanligvis højst bruger til den slags. Men i de seneste uger har vi fået gnavet os igennem sagspuklen, så vi er tilbage på normal sagsbehandlingstid, siger Marianne Merring, chef for Visitationsog myndighedsafdelingen i Ikast-Brande Kommune. Hun fortæller, at puklen, da den var størst, var på cirka 100, der søgte om tilskud til høreapparater indkøbt hos private forhandlere, og yderligere cirka 150, der på vanlig vis havde fået udleveret høreapparater fra offentlige klinikker i forventning om en efterbevilling fra deres hjemkommune. bevilling før udlevering Den private forhandler, der ikke længere ville tilbyde privat høreapparatbehandling til kommunens borgere, er Hørecentrene A/S. Da Hørelsen taler med virksomheden, siger speciallæge Arne Eike: Vi samarbejder igen. Men nu vil vi have kommunens bevilling, førend høreapparaterne udleveres. Vi laver ikke længere prøvebehandlinger i dén kommune, sådan som vi ellers gør i alle andre kommuner. Det er synd for folk med behov for høreapparater, for de stilles i en umenneskelig situation, når vi taler kommunale sagsbehandlingstider på over et halvt år, sådan som det har været tilfældet i Ikast-Brande Kommune. Det fik mig til at spørge socialministeren, om så lang sagsgang er tilladt, og hun oplyser, at kommunen er suveræn omkring sagsbehandlingstider, så længe ansøgerne og offentligheden informeres. Socialministerens svar kan du se omtalt andetsteds på dette opslag. kommune kan ikke nægte bevilling Ifølge Marianne Merring fra kommunen så blev det allerede i juni sidste år meldt ud på hjemmeside, i medier og i skrivelser til ansøgere, at kommunens sagsbehandling omkring hjælpemidler ville blive kraftig forlænget. Man har også meldt ud, at man ikke kunne være sikker på at få bevillingen, førend kommunen havde givet den. Dilemmaet har, set med vores øjne, været: når borgeren hár erhvervet hjælpemidlet, skál vi så betale? Her har vi kigget på væsentlighedskriteriet i Serviceloven, der siger, at hjælpemidlet i væsentlig grad skal afhjælpe handicappet. Derfor valgte vi også at tale med omkring 50 borgere for selv at vurdere, om der var tale om væsentlige afhjælpninger af høretab gennem brug af høreapparater. nogle få blev sorteret fra for vi vil f.eks. ikke give høreapparater til folk, der siger, at de kun har brug for dem en gang imellem. Dén udlægning af paragrafferne er Søren Dalmark, landsformand for Høreforeningen, ikke enig i. Han siger: Det er korrekt at kommunen har bevillingsmyndigheden. Men når ansøgeren opfylder lovkravene ved at have en henvisning fra en speciallæge til høreapparatbehandling, så kan kommunen ikke nægte at bevilge høreapparater eller tilskud til køb af høreapparater hos private forhandlere. Det har vi på skrift fra det daværende Ministeriet for Sundhed og forebyggelse. Konsekvensen i Ikast-Brande Kommune har været, at borgerne har været sat i en slem kattepine, når de har måttet vente mere end 14 HøRELsEn nr. 05 MAJ 2011

15 KOrT nyt seks måneder på, at kommunen har sagsbehandlet et stykke papir, tilskudsansøgningen. statsforvaltningen gav grønt lys I den skrivelse fra 2007 fra ministeriets sundhedspolitiske kontor, som Søren Dalmark taler om, står der direkte: At kommunalbestyrelsen er bevillingsmyndighed betyder ikke, at den er frit stillet. Den har pligt til at bevilge tilskuddet, når betingelserne er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt, har borgeren således ret til at modtage offentligt tilskud til høreapparat af bopælskommnen. Det var der også en speciallæge, der gjorde os opmærksom på. Her er der, efter vores mening, tale om et tolkningsspørgsmål, hvor vi har valgt at tage afsæt i hjælpemiddelbekendtgørelsens melding om, at det kræver grønt lys fra kommunen, førend en bevilling til et hjælpemiddel kan gives. Vi valgte også på et tidspunkt at foreligge hele sagen for Statsforvaltningen region Midt, der sagde, vores fremgangsmåde var OK så længe vi orienterede ansøgerne om den ændrede sagsbehandlingstid. Og det har vi gjort, forklarer Marianne Merring. Castberggård opruster på hørefronten castberggård har ansat den erfarne hørepædagog Kis Brandt Petersen som konsulent til bl.a. arbejdsmarkedsrettede kurser, højskolekurser og informations-kampagner for mennesker med høreproblemer. Kis Brandt Petersen har arbejdet med hørehæmmede siden 1983 og har erfaring fra bl.a. høreklinikkerne i Vejle og Odense, center for Høretab og center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle, hvor hun stadig er tilknyttet på deltid. Hun er desuden formand for det landsdækkende ci-netværk og aktiv indenfor både døvblinde- og tinnitusnetværkene. Med ansættelsen af Kis BrandtPetersen ønsker castberggård at styrke sin position som videns- og kompetencecenter for alle med høreproblemer. Vi er utroligt glade for at have fået Kis om bord, siger niels nielsen, der er leder af castberggård Job- og Udviklingscenter. Hun er meget stærkt fagligt funderet og har en lang række kompetencer, som vi ser frem til at udnytte til at gøre vores tilbud endnu bedre. Kis Brandt Petersen skal bl.a. være tilknyttet forløbet Hørehæmmede i Arbejde (HHIA), der er castberggårds tilbud til mennesker med høretab, der står udenfor arbejdsmarkedet ligesom hun kommer til at arbejde tæt sammen med folk fra både jobcenteret og højskolen på castberggård. forbundet HVorDaN føles DeT at HaVe alt? Unitron er stolte over vores nye høreapparat, Moxi 3G. Det er et meget lille høreapparat, som har telespole og er trådløst (bluetooth) og leverer den klare digitale lyd. Moxi 3G forbinder dig til din omverden! Nyd det trådløse og krystalklare digitale signal direkte fra dit TV eller din mobiltelefon. forbundet Unitron Danmark Nitivej Frederiksberg Telefon HøRELsEn nr. 05 MAJ

16 DE BrænDEr for HørESAGEn h A n hader at gå bagest Af JOUrnALIST MErETE rømer EnGEL foto TInIE W. rasmussen Svend Stennicke Larsen tager imod i sit hyggelige gamle hus og spørger hensynsfuldt, om han skal lukke de to glammende hunde ud i haven. Vi er i Hedehusene i barndomshjemmet, som han og hans kone Jette har overtaget. Der er kaffe på kanden, og Svend har indvilget i at fortælle, hvad det er, der nu i årevis har fået ham til at bruge rigtig meget tid på høresagen. Jeg kan godt lide at være med til at give andre en bedre livskvalitet, og så er det simpelthen rart at være sammen med ligesindede. Jeg fortsætter gerne, lyder svaret fra Svend. Han kan slet ikke lade være med at blande sig og have en mening, derfor bliver han altid valgt ind, replicerer Jette. Og hentyder til alle de bestyrelser hendes mand er aktiv i. Hun virker som en kvinde, der efter rigtig mange års ægteskab, stadig er oprigtig stolt af sin mand og lever fint med, at han i perioder stort set ikke er hjemme om aftenen. Så strikker jeg sokker til familien, lægger kæmpestore puslespil, går til Odd fellow møde eller ser tv. Det er helt i orden, siger Jette. Da karrieremanden fik tinnitus Engagementet i Høreforeningen begyndte, da Svend som 51-årig konservesmester på DAK i roskilde fik en høreskade af de høje og kraftige lyde i autoklaveafdelingen, hvor varerne bliver kogt. Tinnitussen kom som en tyv om natten. Jeg havde arbejdet i støjen længe, men pludselig reagerede min krop på det, fortæller Svend. Det var noget af et chok for den dengang meget aktive karrieremand og far til tre store drenge. SÅDAn BESKrIVEr JETTE SIn MAnD SVEnD STEnnIcKE LArSEn. HAn Er formand for LOKALAfDELInGEn I roskilde OG MEDLEM Af HørEfOrEnInGEnS HOVEDBESTyrELSE. mød DEn EnGAGEREDE pensionist SOM DEn første I SErIEn OM ildsjæle i HøREfOREninGEn Det var og er stadig som at have det gamle tv-prøvebillede kørende konstant, men det svinger i styrke, forklarer Svend. Han gik til en privat ørelæge og fik at vide, at der ikke var noget at gøre. Men heldigvis tog jeg ind på Bispebjergs Audiologiske Afdeling. De anbefalede mig at få høreapparater for at overdøve tinnitussen, så den ikke fik for meget magt. Det har hjulpet mig, siger lokalformanden. Og der i venteværelset på Bispebjerg lå bladet Hørelsen. Svend var ikke sen til at melde sig ind i Høreforeningen, og kort tid efter var han involveret i lokalarbejdet og blev efterhånden formand. Vi tager en kop frisk kaffe og han funderer lidt over de dårlige arbejdsmiljøtilstande, som dengang midt i 1990 erne, stadig var virkeligheden på mange arbejdspladser. Der var ikke nogen, der snakkede om høreværn. Der var simpelthen ikke nogen værn at tage på, siger Svend. Den kamp mener han, det er vigtigt at kæmpe i dag. Vi skal have meget mere oplysning også til de unge, siger han. Og tager et avisudklip frem fra bunken. synlighed, synlighed, synlighed Avisudklippet er fra Dagbladet roskilde kort før nytår. Her står Svend frem og påpeger over for forældrene, at ligesom deres børn skal have sikkerhedsbriller på nytårsaften, skal de også forsynes med ørepropper for at undgå høreskader. Det er underligt, at der er så stor bevidsthed om øjnene nytårsaften, men ikke om ørerne. Det skal vi have gjort noget ved, siger han. Det der med at få sit budskab i de lokale medier, er i det hele taget en af Svends mange evner. Jeg sender først en mail til redaktøren eller lokaljournalisten om sagen. Derefter går jeg op og snakker med vedkommende. Den personlige kontakt er meget vigtig, mener lokalformanden. Og han kan lide det. 16 HøRELsEn nr. 05 MAJ 2011

17 DE BrænDEr for HørESAGEn Ja, jeg kan faktisk godt lide at snakke med journalister. Jeg er ikke tilbageholdende med at banke på hos dem, siger Svend med et glimt i øjet. Han synes generelt, at Høreforeningen burde være mere synlig. når jeg er rundt for at skaffe sponsorpenge til arrangementer, møder jeg ofte folk, der siger: Høreforeningen hvad er det? Han ved godt, at det er svært især at komme i de landsdækkende medier,. Men synligheden er helt afgørende, hvis vi skal flere medlemmer, siger han. medlemmerne får valuta... I roskilde-lejre Lokalafdeling forsøger man på mange måder at gøre hørearbejdet synligt ud over at rende pressen på dørene. Lokalafdelingen har hvert år en bod på den store sundhedsdag i roskilde, og de arrangerer høredage, hvor alle kan komme og høre foredrag om høretab, hvad der kan gøres ved det og hvilke tilbud, man som medlem af Høreforeningen har adgang til. Derudover ringer mange mennesker til mig privat, fordi de har fået nedsat hørelse og har hørt, at jeg ved noget om det. Dem hjælper jeg selvfølgelig også og forsøger at få dem med i foreningen, men det sidste er ikke altid så nemt, smiler Svend. Som lokalformand for 250 medlemmer ser han det som en af sine vigtigste opgaver at give medlemmerne noget for pengene. Det betyder, at der til de traditionsrige forårsfester, sommerudflugter, julefrokoster og den årlige udenlandsrejse er et klækkeligt tilskud til billetten fra lokalafdelingen. folk skal føle, at de får noget ud af medlemskabet. Pengene skal ikke puges, de skal ud og arbejde, siger formanden. En god købmand En af hans store evner, der fremhæves af næstformanden i lokalbestyrelsen Margit Gitte Hartvig, er at prutte om priserne. Han kan få rabatter på alt selv på fastelavnsboller, ler Margit i røret, da jeg ringer hende op forud for interviewet for at få lidt baggrundsviden. I det hele taget er hun glad for sin formand og arbejdet i bestyrelsen. Vi er et godt team, der alle sammen bidrager og supplerer hinanden. Svend står ofte for at arrangere turene, mens andre tager sig af det praktiske fx til vores hyggeaftener, siger Margit. Og Svend er helt enig i både det med det gode samarbejde og i, at han nok er lidt af en pranger, som han selv udtrykker det. I roskilde-lejre går alt selvfølgelig ikke som en leg. De slås med de samme problemer, som i Høreforeningens øvrige lokalafdelinger. Vi ville gerne have nogle flere erhvervsaktive til at deltage i vores aktiviteter, men vi har måttet erkende, at de simpelthen ikke har tid og overskud, siger Svend. Derfor er lokalafdelingen nu gået bort fra aftenmøderne, som skulle imødekomme de erhvervsaktives behov og over til eftermiddagsmøder, som passer de ældre medlemmer bedre. Vi skal jo hele tiden huske både at gøre noget for de medlemmer, vi allerede har og gøre os synlige for dem, vi gerne vil have. Det arbejder vi jo også på i hovedbestyrelsen, slutter Svend Stennicke Larsen. Udadvendte Svend ved en tidligere høredag på Stændertorvet i Roskilde. Blå bog Svend er 67 år, gift med Jette og har 3 voksne sønner, 7 børnebørn og 2 hunde. Han stod oprindeligt i lære som slagter, fik sin egen slagterbutik, videreuddannede sig til levnedsmiddelteknikker og havde forskellige lederjob gennem årene bl.a. som udviklingskonsulent hos Irma Kød, udviklingschef hos Brøste (import af krydderier) og produktionschef på Fisketorvet (det gamle)i København. Hans sidste arbejdsplads var DAK i Roskilde. Da han var 57 år blev virksomhedens produktion flyttet til Jylland og medarbejderne i Roskilde fyret. Svend blev for første gang i sit liv arbejdsløs, og trods mange ansøgninger lykkedes det ham ikke at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Han elsker sport og dyrker både cykling, petanque, badminton, bordtennis og billard. Det foregår hver formiddag. Tillidshverv Formand for Roskilde-lejre lokalafdeling, Høreforeningen siden 1999 Hovedbestyrelsesmedlem i Høreforeningen siden 2007 Bestyrelsesmedlem i Center for Specialundervisning, Roskilde (CSU) Formand for Hedehusene Fjernvarmeværk PR-ansvarlig og vicepræsident i Lions Club, Roskilde HøRELsEn nr. 05 MAJ

18 MUSIK I APPArATErnE god musiklyd er ingen selvfølge Af IrEnE ScHArBAU foto MArTIn MATHIESEn, WIDEx HEr KAn DU LæSE nogle GODE råd fra EKSPErT AnDErS HOLM JESSEn fra WIDEx OG MUSIKEr LOTTE rømer OM BEDrE MUSIKOPLEVELSEr MED HørEAPPArATEr Som du har kunnet læse i de seneste numre af Hørelsen, kan det være en udfordring at få høreapparater til at fungere sammen med musik. Hørelsen har været en tur omkring høreapparatfirmaet Widex, som er en af de virksomheder, der i mange år har arbejdet på at forbedre musikoplevelserne. Musiker Lotte rømer, som tidligere har arbejdet for Widex, Gode råd: Få et musikprogram i høreapparatet. Vær opmærksom på, at volumenkontrollen er særlig vigtig, når musikprogrammet er på. Apparater helt-inde-i-øret (eller i-øret) kan give en bedre musikoplevelse med mindre forvrængning. Gør opmærksom på, at musik er en vigtig del af dit liv, når du skal have nyt apparat. Tag din musik med til tilpasningen, så I kan høre, om det lyder godt. Gå mest muligt med apparaterne, da du skal vænne dig til lyden efter hver indstilling. Skriv dine lydoplevelser ned og hav dem med til tilpasningen. Ex: Denne plade lød grimt. Få din tilpasser til at prøve noget nyt. Få lyden i apparatet skruet ned i stedet for op skabte kontakten til elektroingeniør Anders Holm Jessen, der ved en masse om at lave god musiklyd. Vi mødte dem en eftermiddag for at få nogle gode råd til, hvordan man forbedrer musiklyden. Der findes rigtig mange, forskelige høreapparater i dag, og der er ingen tvivl om, at jo billigere de er, jo færre ting kan de. Jo dyrere de er, jo mere kan de indstilles. Men selv billige apparater er dog indstillet til musik. Her er den grundlæggende teknologi indstillet til at lyde godt, men har man specielle krav til finjustering, falder de billige apparater fra, siger Anders Holm Jessen, der arbejder i Audiologisk laboratorium. Høreapparater er skabt til tale, som bevæger sig i bestemte frekvenser. Musikken lever i kraft af rummet og akustikken og bevæger sig over mange frekvenser. Et musikprogram slår de funktioner fra, som er rettet mod tale f.eks. slukkes der for støjreduktionen, som forstærker talen. Det gør, at man får rumlyden med, og der kommer ekstra bas på, ligesom loudness på stereoanlægget. Musikprogrammet er indstillet, som testpersonerne i gennemsnit synes, det lyder bedst, men på de bedre apparater kan man altså få mere personlige indstillinger, forklarer Anders Holm Jessen. musikprogram Lotte rømer har som musiker med et stort høretab i mange år selv kæmpet for at få musikken tilbage i ørerne. Hun møder mange musikinteresserede med høreapparater på sine kurser og foredrag. når man f.eks. vil synge selv, er det en stor hjælp med et musikprogram. Et høreapparat på tale vil lukke ned, fordi sang har en meget høj styrke. Musikprogrammet tillader, at dynamikken kommet tilbage, og at det lyder mindre falsk, siger hun. Lotte rømer har brugt meget tid sammen med tilpassere og kan i dag faktisk høre musikken bedre, end hendes høretab umiddelbart giver hende lov til. Min oplevelse er, at den gode lyd kan fås i apparater, som kan tilpasses i mange toneområder. Der hvor jeg ser, det går galt, er med de billige apparater. Man får, hvad man betaler for lyden skal indstilles personligt, fordi lydopfattelse er så forskellig, siger hun. Lotte rømers erfaring fra pladestudiernes mixerpulte og et totalt gehør har gjort hende særdeles bevidst om den lyd, hun vil have. Jeg har arbejdet meget med lyd og har prøvet flere apparater. Det første digitale gav et fladt lydbillede. Det første apparat, der indeholdt et musikprogram, fik mig til at vræle, fordi jeg igen blev omsluttet af lyden. Jeg oplever, at der er stor forskel på lydoplevelsen alt efter, om du har klassiske bag-øret apparater eller apparater helt-inde-i-øret. Selve ørets tragt gør noget særligt for musikog toneopfattelsen. flyglet siger klonk og forvrænger og skurrer, hvis jeg har bag-øret apparater på. Sidder de helt-inde-i-øret, er der intet klonk. Og jeg kan langt bedre genkende tonerne, beskriver hun. Anders Holm Jessen forklarer, at højtalerens størrelse i de mindste apparater gør, at lyden er lavere. Men man har heller ikke brug for så meget forstærkning, når musikken som lydkilde er høj. Det ydre øre hjælper til den rigtige rumopfattelse. flyttes apparatet bag øret, er rumopfattelsen anderledes, fortæller ingeniøren. Både Anders Holm Jessen og Lotte rømer opfordrer til, at lydstyrken i høreapparatet indstilles lidt lavere. Jeg har indtryk af, at mange får for voldsom lyd ind, når de hører dårligt. nogle 18 HøRELsEn nr. 05 MAJ 2011

19 MUSIK I APPArATErnE kan tåle det, mens andre som jeg får en buldrende tinnitus. Og det kan være endnu mere udtalt, når det handler om musik. Der skal være en grundlæggende god lydkvalitet, og man skal være flittig med volumenkontrollen, siger Lotte rømer. Alle tilpassere indstiller i dag lyden lidt lavere til 1. gangsbrugere. Moderne apparater har ofte 15 frekvensområder, tre niveauer og features, der kan slås til og fra. Lydfilosofi Anders Holm Jessen kommer med et nyt begreb: Lydfilosofi. De forskellige høreapparatfabrikater har forskellig lyd. Der er meget stor forskel på, hvordan høreapparater lyder. Og man kan vælge et andet mærke lyd, hvis man ikke er tilfreds. Der er meget stor forskel på, hvordan virksomhederne behandler lyden, fortæller han. Desuden er der hele lydbehandlingen. Opfattelsen af toner kan afhænge af, hvilke hårceller der er ødelagt. flere producenter af høreapparater anvender frekvenskomprimering til at kompensere for de områder, hvor man ikke kan høre. Ofte er det de lyse områder, der rykkes eller forstærkes. Måske passer det harmonisk sammen til tale, men ikke til musik, hvor der kan dannes overtoner, som får lydene til at virke falske. Der er stor forskel på virksomhedernes strategier omkring lydbehandling. Vi går ind for langsom regulering og ikke for meget kompression, andre vælger det lynhurtige, siger Anders Holm Jessen. Lotte rømer forklarer, at der er områder i lyd, som er farlige for den behagelige lyd: Mellemtonen! Hvis man booster den, lyder det grimt. Man får dåselyd. Der kan også justeres på musikprogrammet, hvis det f.eks. lyder rungende. Men det kræver opmærksomhed. Hun har haft hele problematikken med at høre tonerne forkert tæt inde på livet. Jeg oplevede, at jeg ikke kunne synge rigtig rent. Angsten for det gjorde, at jeg vendte musikken ryggen for ca. 12 år siden. Det var en sorg, og jeg måtte omskoles. Men man kan jo ikke slukke musikglæden. Da nogle kolleger ville have mig med i arbejdet omkring en cabaret, fandt jeg ud af, man kan træne sit øre og den muskulære hukommelse. Og selv om man har mistet nogle høreceller, kan andre træde til og hjælpe. Derfor kan jeg stadig opleve musikken i dag. Ikke helt som før, men toneopfattelsen bliver klart bedre, når jeg sætter musikprogram på. Man kan træne sine ører og hold da op, hvor kan man drille hjernen, smiler hun. prøv noget nyt fordi hørelsen er så individuel, er det ikke altid de automatiske indstillinger, som passer til hørekurven, der fungerer bedst, hvis man vil høre musik. Vi har set nogle høretab, hvor man ville give forstærkning, men hvor folk først får noget, de kan bruge, når audiologiassistenten prøver noget andet. Det er vigtigt, at man kommunikerer omkring indstillingerne og kan få så frit et forhold, at man kan sige: Kan du ikke prøve noget andet. Det går vi meget ind for, og man skal vide, at man altid kan stille apparatet tilbage til udgangspunktet, siger elektroingeniør Anders Holm Jessen. Både han og Lotte rømer ved godt, at høreklinikkerne lever en presset hverdag, hvor der ikke er tid til, at audiologiassistenten bruger timer på at justere din lyd. Anders Holm Jessen fra Widex audiologiske laboratorium og musiker og foredragsholder Lotte Rømer fik en lang snak om toner, der sammen kan skabe overtoner. De kan i et høreapparat lyde falske, bl.a. hvis apparatet er indstillet på tale. Så man må selv hjælpe til. Skrive lydoplevelserne ned. fortæl hvornår lyden er skidt og på hvilken måde. første session er måske ikke der, man skal tage sin violin med, men til en senere finjustering kan man godt medbringe sin yndlings-cd, et musikinstrument eller give sig til at synge, siger de. Tro på det Lotte rømer har som sagt kæmpet meget med lyden. Det at miste hørelsen rammer det hele menneske. Det er ikke kun at løse høreproblemet teknisk. Omkring musik er det vigtigt at øve sig i at lytte, kommunikere sine lyttebehov og tro nok på det. Tænk på muligheder i stedet for begrænsninger! Der er støtte at få, både hos tilpasserne, hos House of Hearing, og på castberggård, siger Lotte rømer, der i øvrigt er startet som selvstændig rådgiver omkring høreapparater og lyd. nb: DU KAn få MUSIKPrOGrAM TIL ALLE MærKEr HørEAPPArATEr. HøRELsEn nr. 05 MAJ

20 UnGDOMSLEJr høreforeningens ungdomslejr 2011? Sæt kryds i kalenderen fra d august 2011! Høreforeningens Ungdomslejr rykker til fredericia i en forlænget weekend en fantastisk mulighed for dig mellem 18 og 35 år, som har høretab, tinnitus eller meniére. Lejren finder, lige som sidste år, sted på fredericia Vandrehjem, der er omgivet af grønne arealer og tæt på sø og park. Høreforeningens ungdomsudvalg er i øjeblikket i fuld sving med at planlægge lejren, men vi kan foreløbig afsløre, at weekendens program vil være spækket til bristepunktet med spændende udfordringer for både krop og hjerne, lærerige oplæg samt gruppearbejde, hvor du har mulighed for at diskutere og stille spørgsmål om høreproblemer mm. Der vil også være rig mulighed for hygge og socialt samvær med unge fra andre dele af landet. Tilmeldingsfristen er den 1. juli 2011 og du kan tilmelde dig via Høreforeningens hjemmeside. Der er kun 25 pladser, så skynd dig at melde dig til. Deltager prisen er 800,- for medlemmer af Høreforeningen og 1000,- for ikke-medlemmer. Ved afbud efter 1. juli refunderes pengene ikke. Pengene kan indbetales via homebanking til registreringsnummeret: 1199 og konto nummeret: eller på giro: Det er vigtigt at du oplyser dit navn samt ungdomslejr. Du skal selv betale for transporten til og fra fredericia Vandrehjem. for yderligere oplysninger kontakt venligst Høreforeningens ungdomskonsulent Joan Klindt Johansen på mailadressen: På kan du tilmelde dig ungdomslejren, se løbende programopdateringer og læse om tidligere ungdomslejre. Snyd ikke dig selv for en oplevelse i verdensklassen. Vi glæder os til at se dig! Venlig hilsen fra planlægningsgruppen: Høreforeningens ungdomsudvalg og Høreforeningens ungdomskonsulent joan klindt johansen. 20 HøRELsEn nr. 05 MAJ 2011

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til børn Audiologisk afdeling Audiologisk afdeling har to afsnit: et lægeligt

Læs mere

G E B Ø R. Børn og unge med høretab

G E B Ø R. Børn og unge med høretab U N G E B Ø R N HØRETAB Børn og unge med høretab Vi meldte os ind i decibel, fordi vi så kunne deltage i kurser om børn med HØRETAB Det har betydet alverden for os og vores barn. Petunia, mor til Anemone

Læs mere

Hørevejledning flytter

Hørevejledning flytter Hørevejledning flytter Hvor skal jeg henvende mig, når der er noget galt med min hørelse eller mit høreapparat? Den 01.02.12 flytter Høreteamet fra Skovvangsvej 97 til P.P. Ørumsgade 11, bygning 11 Hvordan

Læs mere

Garanti, reparation, justering, udskiftning

Garanti, reparation, justering, udskiftning 1 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering af høreapparatet samt tilpasning, justering og vejledning

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Vejledning for høreapparatbrugere

Vejledning for høreapparatbrugere Kommunikationscentret Vejledning for høreapparatbrugere 1 2 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering

Læs mere

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem

COMFORT DIGISYSTEM. Elevmikrofonsystem COMFORT DIGISYSTEM Elevmikrofonsystem Hørelsen er vejen til information Hvorfor trådløse systemer med flere mikrofoner? I løbet af en skoledag kommer der mange informationer fra såvel lærer som elever.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Der kan gøres noget! Af en eller anden grund er det lidt svært for mig at skrive disse linier. Jeg har godt nok taget tilløb nogle gange. Jeg tror, at det skyldes,

Læs mere

Tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste Vi har nu i 7 år fået dækket vores besøg på Audiologisk afd. med vores tre børn, og det har til dels været det, der har fået hverdagen til at hænge sammen i vores lille familie.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

FAGLIGE DAGE FOR ERHVERVSAKTIVE MED HØRETAB 1.-3. nov. 2013

FAGLIGE DAGE FOR ERHVERVSAKTIVE MED HØRETAB 1.-3. nov. 2013 FAGLIGE DAGE FOR ERHVERVSAKTIVE MED HØRETAB 1.-3. nov. 2013 Velkommen til Faglige dage! Inklusion/ integration på arbejdspladsen er hovedtemaet for dette års Faglige dage, hvor vi vil komme omkring emner

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb

12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb HHIA i 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb Hørehæmmede arbejde JOB- OG UDVIKLINGSCENTER På Castberggård har vi tyve års erfaring på området og tilbyder velafprøvede forløb kombineret med innovative

Læs mere

hørehæmmede i Kolding Kommune

hørehæmmede i Kolding Kommune Vejledning til Vejledning til hørehæmmede i Kolding Kommune i Kolding Kommune Marts 2012 Februar 2009 Dagligdagen med høreapparat Høreomsorgen varetages af social- og sundhedspersonalet i Kolding Kommune.

Læs mere

HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE

HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE Forkortet udgave nov. 2010 HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE - kendskab til og tilfredshed med den kommunale høreomsorg blandt brugere af høreapparat - Udarbejdet af sundhedskonsulent Åse Skytte, SundhedscenterStruer.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Landskursus. Familier med børn med høretab/ci 21.-22. september 2013 Castberggård v. Vejle

Landskursus. Familier med børn med høretab/ci 21.-22. september 2013 Castberggård v. Vejle Landskursus Familier med børn med høretab/ci 21.-22. september 2013 Castberggård v. Vejle Landskursus 2013 Landskursus er hele familiens mulighed for at få faglig viden, kompetencer, inspiration, netværk

Læs mere

Aarhus Kommunes Høreteam

Aarhus Kommunes Høreteam Aarhus Kommunes Høreteam Oplysning om: Høreapparater og Høretekniske hjælpemidler Hvordan får du høreapparat? Har du problemer med din hørelse, skal du kontakte en speciallæge i øre, næse- og halssygdomme.

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 3. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 3. udgave. Gl. Åby Dagtilbud Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge Dagtilbudsavisen 3. udgave Gl. Åby Dagtilbud NR. 3 MARTS 2013 Introduktion Ved dagtilbudsleder Tina Haugstrup Andersen Sidder her på en af årets forhåbentlige

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 VEJLEDNING HOVEDKONTOR: CENTER FOR KOMMUNIKATION Brahmsvej 8 7400 Herning Tlf.: 96 28 49 00, Fax:

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1 6 Dårlig hørelse? sider Sådan får du hjælp Gode råd Test din hørelse Hørelse INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hallo! Det er farligt

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.

Læs mere

Cochlear Implant. Høreafdelingen

Cochlear Implant. Høreafdelingen Cochlear Implant Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 COCHLEAR IMPLANT Hvem kan have glæde af Cochlear Implant? CI kan være et alternativ til traditionel høreapparatbehandling, når hørelsen er blevet

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2014 Tuborgfondet Vi har, i anledning af husets 90 års fødselsdag den 18. marts 2015, søgt Tuborgfondet om tilskud til nye stole og borde. Som I jo alle ved, har Tuborgfondet imødekommet vores

Læs mere

Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI)

Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI) Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI) Voksne CI-brugere I Danmark er der 1124 voksne CI-brugere, heraf har 216 fået 2 implantater. Jeg er en af de 216. Rapporten

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Oplægsholdere Rasmus Alenkær (folkeskolelærer, autoriseret psykolog, PhD med speciale i inklusion) Gert Ravn (Delta Technology & Consultancy)

Oplægsholdere Rasmus Alenkær (folkeskolelærer, autoriseret psykolog, PhD med speciale i inklusion) Gert Ravn (Delta Technology & Consultancy) Landskursus 2014 Landskursus er hele familiens mulighed for at få faglig viden, kompetencer, inspiration, netværk og fornyet energi til hverdagen med et barn med høretab. En hverdag som stiller mange krav

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Anne Mette blev valgt som ordstyrer og Sanne blev valgt som referent.

Anne Mette blev valgt som ordstyrer og Sanne blev valgt som referent. Referat af ungdomsudvalgsmøde Tirsdag den 18. marts 2014 kl. 17 20:00 Høreforeningen, Handicaporganisationernes hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup (Lige ved Høje Tåstrup station, http://handicaporganisationerneshus.dk/)

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015 Vinterferie. Så er vi nået til uge 7 og skolen holder vinterferie og dermed holder SFO åbent hele dagen. Det har vi annonceret i de sidste par udgaver af Nyhedsbrevet. Vi skal bl.a. i BioHuset og se Min

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling FÅR DU PROBLEMER MED AT HØRE så er det vigtigt at få undersøgt, hvad det skyldes, og hvilken behandling der kan hjælpe.

Læs mere

Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig

Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig Kommunikér Vi tror på, at alle stemmer er vigtige. Stemmen er vores forbindelse til omverdenen, og den giver os mulighed for at være i

Læs mere

Menièretræf. Herning d. 15.03.2014

Menièretræf. Herning d. 15.03.2014 Menièretræf Herning d. 15.03.2014 Tilbud til menièreramte fra kommunikationscenter Program: Præsentation Center for Kommunikation Pædagogiske tilbud Andre rehabiliteringstilbud - Serviceloven - Hjælpemidler

Læs mere

Håndbog til brug for audiologisk afdeling og kommunale visitatorer

Håndbog til brug for audiologisk afdeling og kommunale visitatorer Håndbog til brug for audiologisk afdeling og kommunale visitatorer 1. Den kommunale sagsbehandling a. Ansøgning modtages: 1. via borgerhenvendelse. Hvis pågældende ønsker høreapparater udleveret fra det

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013. Den 31. januar var første gang Vibeke Follesen og Trine Flørnæs slog dørerne op til cafemøder på Cafe Zingoni Vini i Nørreport

ÅRSRAPPORT 2013. Den 31. januar var første gang Vibeke Follesen og Trine Flørnæs slog dørerne op til cafemøder på Cafe Zingoni Vini i Nørreport ÅRSRAPPORT 2013 Den 31. januar var første gang Vibeke Follesen og Trine Flørnæs slog dørerne op til cafemøder på Cafe Zingoni Vini i Nørreport Centret Holstebro. Møderne har nu kørt et helt år og fortsætter

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler Cochlear Implant Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt er en amtslig institution under Socialudvalget. Centret varetager opgaver i henhold

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP

BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP 1 BØRN, UNGE, FORÆLDRE LEDSAGEORDNING FOR BØRN OG UNGE MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Hvem kan få en ledsager?...4 Hvad kan du bruge din ledsager

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Høreapparat til voksne

Høreapparat til voksne Gentofte Hospital Øre-næse-hals-audiologisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til voksne Nedsat hørelse Nedsat hørelse kan give forskellige oplevelser af,

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Verdens første digitale minimodtager

Verdens første digitale minimodtager Verdens første digitale minimodtager Comfort Digisystem Receiver DT10 Receiver DT10 er minimodtageren med Comfort Digisystems unikke lydkvalitet. Den er let at bruge, let at konfigurere, og den giver en

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere