Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
|
|
- Johanne Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEK nr 844 af 14/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Vejdirektoratet, j.nr. 12/13410 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1194 af 21/09/2016 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 1 I bekendtgørelse nr. 801 af 4. juli 2012 om anvendelse af vejafmærkning foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres»lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2011«til:»lovbekendtgørelse nr af 9. november 2012«. 2. I 182 ændres»gadesignal«til»trafiksignal«. 3. Kapitel 8, affattes således:»kapitel 8 Signalanlæg X. Trafiksignaler, Generelt 195. Trafiksignal og Rødt blinksignal må ikke etableres på veje med en tilladt hastighed på over 70 km/h Trafiksignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, som har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser. Stk. 2. Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering. Stk. 3. Endelig anvendes trafiksignaler på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafikanter Trafiksignaler skal altid være i drift. Stk. 2. Når signaler undtagelsesvist er ude af drift, skal de fjernes, eller tildækkes. Dette gælder også, når signaler på grund af kortvarige driftsforstyrrelser er ude af funktion, hvis skaden ikke straks kan udbedres Trafiksignaler skal regulere konflikterne mellem ligeudkørende motorkøretøjer, og trafikanter fra krydsende retninger Højre og venstresving skal separatreguleres med 3-lys pilsignal, X 12 Pilsignal, i følgende situationer: 1) to eller flere venstresvingsbaner over for modkørende, eller 2) to eller flere højresvingsbaner over for cyklister eller fodgængere Al indkørsel af motorkøretøjer i et signalreguleret område skal signalreguleres. Undtaget herfra er kun indkørsel af helt ubetydelig trafik ad en overkørsel. 1
2 201. På tværs af alle tilfarter, som er omfattet af signal reguleringen, skal etableres stoplinje, medmindre dette ved vejarbejder er umuligt på grund af belægningens art. I. Lyssignalers betydning, antal og placering X 11 Hovedsignal 202. X 11 Hovedsignal skal placeres således, at trafikanter, der kører mod et signalreguleret kryds, skal kunne se mindst 2 signaler, der viser samme signalbillede, hvoraf mindst et hovedsignal skal være placeret således, at det under normale forhold ikke dækkes af forankørende eller krydsende køretøjer. Stk. 2. Trafikanter, der holder ved en stoplinje, skal kunne se mindst et signal. Stk. 3. For hver tilfart i et signalreguleret område kan 3-lys pilsignaler eller cyklistsignaler erstatte hovedsignaler For hver tilfart skal der placeres mindst ét højtsiddende hovedsignal. Stk. 2. Hvor der i en tilfart foretages regulering med X 12 Pilsignal, og hvor der er en eller flere gennemfartsbaner, skal der mellem svingbaner og nærmeste gennemfartsbane placeres et højtsiddende 3-lys pilsignal ved siden af et signal, der regulerer trafikken i gennemfartsbanerne. Stk. 3. Undtaget fra kravet om højtsiddende signaler er tilfarten fra et tætliggende signalreguleret kryds Mindst ét hovedsignal skal placeres lavtsiddende ud for stoplinjens højre ende eller højst 5,0 m efter denne. Stk. 2. Hovedsignaler skal placeres, således at de optræder i størst antal på tilfartens side af den tværgående vejs midterlinje. Stk. 3. Når hovedsignaler eller 3-lys pilsignaler anbringes ved siden af hinanden, skal lysgiverne anvende samme teknik og luminans Hvor der fra en tilfart forekommer venstresving, og hvor modkørende færdsel afvikles ved eftergrønt, skal der i krydsets fjerne venstre hjørne anbringes et X 13 Minusgrøntsignal. Stk. 2. Dette signal skal ved skift til gult og rødt lys skifte i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik undtagen i situationer, som nævnt i stk. 3 og 4. Stk. 3. Et minusgrøntsignal må ikke vise rødt, mens der i øvrigt er grønt for samme retning. Stk. 4. Hvor signalanlægget er styret, så den modkørende trafik kan få rødt signal før den medkørende trafik, skal minusgrøntsignalet være suppleret af et grønt 1-lys pilsignal Undertavlen U5 med symbolet, US 8 Cykel og lille knallert, må kun anvendes under X 11 Hovedsignal og X 12 Pilsignal i en tilfart, hvor det ikke resulterer i konflikter mellem cyklister og motorkøretøjer, eller hvor sådanne konflikter reguleres med X 16 Cyklistsignal. Undertavlen U 5 placeres under det lavtsiddende hovedsignal eller pilsignal, der er placeret til højre for stoplinjen på vognbanerne eller højst 5,0 meter efter denne Trafiksignaler med et rangerprogram kan anvendes til regulering af trafikken i jernbaneoverkørsler, hvor havne-, gods- eller firmaspor krydser veje i forbindelse med vejkryds. Stk. 2. Det under stk. 1 nævnte anlæg skal forsynes med klokkesignal opsat på en eller flere signalmaster. Stk. 3. Det under stk. 1 nævnte anlæg må ikke etableres uden godkendelse fra jernbaneinfrastrukturforvalteren og samtykke fra politiet. X 12 Pilsignal 208. X 12 Pilsignal anvendes enten som 3-lys pilsignal eller som 1-lys pilsignal ved siden af tilsvarende farve i hovedsignalet. Stk lyspilsignaler anvendes, hvor trafikken i den pågældende retning ønskes reguleret selvstændigt. 2
3 Stk. 3. Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer en vigepligt. Stk. 4. Brug af højresvingspil forudsætter, at der er en cykelsti, eller at cykling er forbudt fra den pågældende retning. Stk. 5. Når grønt 1-lys pilsignal benyttes sammen med rødt i hovedsignaler, skal der være etableret separate vognbaner for trafikken, der reguleres af pilsignalet. Stk. 6. I trafiksignalanlæg, som reguleres i sammenhæng med Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler, kan der anvendes rødt 1 lys pilsignal, som kun tændes ved togpassage. Stk. 7. Der må ikke anvendes kombinerede pile lys pilsignaler skal anbringes ved den tilfart, de skal regulere, og på en sådan måde, at de ses ved siden af, men tydeligt adskilt fra evt. hovedsignaler eller andre 3-lys pilsignaler. X 16 Cyklistsignal 210. X 16 Cyklistsignal må kun anvendes, hvis der er cykelsti eller -bane. Stk. 2. Cyklistsignaler skal placeres under hovedsignaler og 3-lys pilsignaler, når de placeres på samme mast lys pilsignal anvendes, hvor cyklisterne eller føreren af lille knallert i den pågældende retning ønskes reguleret selvstændigt. 3-lys pilsignaler må kun anvendes ved separat afmærkede svingbaner på cykelstier. Stk. 2. Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer en vigepligt. Stk. 3. Der må ikke anvendes kombinerede pile. X 18 Fodgængersignal 212. Ved S 17 Fodgængerfelt på kørebanen i signalregulerede kryds skal der anvendes X 18 Fodgængersignal. Der skal afmærkes S 17 Fodgængerfelt, hvor der anvendes X 18 Fodgængersignal. Stk. 2. X 18 Fodgængersignal skal placeres ved den fjerneste ende af det fodgængerfelt, som signalet gælder for, på en sådan måde, at det er synligt under hele passagen. X 19 Bussignal 213. X 19 Bussignal anvendes, hvor busser benytter en busbane eller et tilsvarende særligt areal i tilfarten, og hvor der reguleres selvstændigt for busserne. Stk. 2. Bussignal skal opsættes sammen med et hovedsignal. Bussignaler placeres til venstre for hovedsignalet, hvis busbanen ligger til venstre for de øvrige vognbaner, og til højre for hovedsignalet, når busbaner ligger til højre for vognbanerne. II. Lanternernes opsætningshøjde 214. Lavtsiddende signaler over cykelsti skal opsættes sådan, at der er mindst 2,5 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag. Stk. 2. Højtsiddende signaler over kørebane skal opsættes sådan, at der er mindst 5,0 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag. III. Styringsform og detektering 215. Signalanlæg, som ligger så tæt ved hinanden, at misforståelse og forveksling af de enkelte anlægs signalbilleder kan forekomme, skal af sikkerhedsmæssige grunde samordnes Signalanlæg, der ikke er samordnede skal trafikstyres. Stk. 2. Detektorer for motorkøretøjer skal være automatisk virkende. Stk. 3. Lyset i et fodgængertryks kvitteringslys skal tændes, når en fodgænger detekteres, som indikation af, at signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt. 3
4 Stk. 4. Hvor der anvendes fodgængertryk anbringes disse ved begge ender af det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt. Stk. 5. Fodgængertryk skal fungere sådan, at konstant indtrykket knap ikke giver konstant anmeldelse Hvor trykknap for blinde anvendes skal den opsættes umiddelbart ved hver retningspil ved det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt. Stk. 2. Trykknap for blinde placeres på en flade under retningspilen. Stk. 3. Trykknapper for blinde erstatter ikke eventuelle fodgængertryk, men skal ved aktivering i et trafikstyret signalanlæg udløse en detektering Anvendes der 1-lys venstresvingspil, må denne ikke indkobles forud for grønt for den modkørende trafik. IV. Signaltider 219. Følgende tider skal overholdes: 1) Rødt-gult: 2 sek. 2) Gult: 4 sek. 3) Grønt: mindst 6 sek. 4) Grønt 1-lys pilsignal: mindst 4 sek. 5) Grønt 3-lyspilsignal uden trafikstyring: mindst 6 sek. 6) Grønt 3-lyspilsignal med trafikstyring: mindst 4 sek. Stk. 2. Ved trafiksignaler, som reguleres i forbindelse med en jernbaneoverkørsel, kan varigheden af grønt lys dog begrænses til 4 sek. ved toganmeldelse. Dog kan grønt lys i fodgængersignaler afbrydes uanset varigheden. Stk. 3. Den samlede grøntid og mellemtid i et fodgængersignal skal som minimum være så lang, at en fodgænger, der træder ud på kørebanen 2,0 sek. efter, at der tændes grønt lys, og går med en hastighed af 1,0 m/sek., kan nå over det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt Ved sekundære konflikter, der ikke er separat reguleret gælder følgende: 1) Grønt signal for cyklister må ikke starte senere end grønt i hovedsignalerne for samme færdselsretning. 2) Grønt signal for fodgængere må ikke starte senere end grønt i hovedsignalerne for samme færdselsretning. 3) Grønt signal for fodgængere må ikke starte senere end grønt signal for cyklister for samme færdselsretning Sikkerhedstiden skal være så lang, at den sidste dimensionsgivende trafikant efter grønt netop går fri af den første (tidligste) dimensionsgivende trafikant, som starter for grønt fra den krydsende retning. Længden af sikkerhedstiden afhænger af krydsets geometri, de konfliktende trafikstrømmes hastighed samt start og stop i forhold til signalskift. V. Geometriske forhold 222. For enhver trafikstrøm skal antallet af vognbaner i og efter krydset mindst være lig antallet af vognbaner før krydset Ved forsatte fodgængerfelter skal fodgængerstrømmene dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen Når der er en helle til højre for en venstresvingsbane, skal der også være en helle til venstre ind mod kørebanen for modkørende trafik. 4
5 VI. Fritliggende krydsning mellem vej og sti 225. Ved fritliggende kryds mellem vej og sti skal antallet af højtsiddende signaler være mindst to for hver køreretning. Stk. 2. Hvor en sti forsættes ved krydsning af en vej skal stitrafikanterne dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen. VII. Vekselvis ensrettede strækninger 226. Ved vekselvis ensrettede strækninger skal signalerne i alle tilfælde placeres før den enkeltsporede stræknings begyndelse og højst 10 m efter stoplinje eller standsningssted. Krav til materiel Styreapparater 227. Styreapparater for trafiksignaler skal være forsynet med en af styringen og tidsudmålingen uafhængig kontrol for, at der ikke som følge af fejl ved anlægget vises samtidigt grønt lys eller grønt lys samtidig med gult eller rød/gult lys i fjendtlige signalgrupper. Aktivering af kontrollen skal slukke samtlige signaler i anlægget. Fejltilstanden må højst vare 300 millisekunder. Fejl, der hindrer udførelsen af kontrollen, skal ligeledes slukke samtlige signaler inden for det anførte tidsrum. Stk. 2. Gult blink er ikke tilladt i trafiksignaler og skal altid medføre en slukning Styreapparater for trafiksignalanlæg skal for alle hovedsignaler, 3-lys pil signaler og cyklistsignaler kunne kontrollere, når der skal være rødt i en retning, om der er rødt i et af vejbestyrelsen nærmere specificeret antal signaler (svarende til klasse CC1 i standarden DS/EN 12675, pkt ), og om der er fravær af rødt i alle signaler (svarende til klasse CB1 i standarden DS/EN 12675, pkt ). Stk. 2. Aktivering af kontrollen bevirker enten en fejlindikering eller en slukning af samtlige signaler inden for 300 millisekunder. Stk. 3. Fravær af rødt i alle hovedsignaler, 3-pilsignaler eller cyklistsignaler i én retning skal altid udvirke en slukning. Stk. 4. Fravær af rødt i én signalgruppe med fodgængersignaler, der skal vise rødt i en konstellation med»grønt bag rødt«skal udvirke en slukning af samtlige signaler i anlægget Styreapparater skal forsynes med følgende startprogram, der tidligst kan aktiveres, når samtlige signaler har været slukket i 10 sekunder: Gult i alle retninger i 4 sekunder (rødt i evt. fodgængersignaler), derefter rødt i alle retninger i 4 sekunder, hvorefter anlægget går over i det ind- stillede program startende med 2 sekunder rød/gult (og derefter grønt) i hovedretningen. Alle 3-lyssignaler skal have grønt i løbet af det første signalomløb. Stk. 2. Styreapparater for trafikstyrede trafiksignaler skal forsynes med kontrolfunktioner, der til stadighed kontrollerer, at de tilsluttede detektorer inkl. trykknapdetektorer leverer de fornødne data. Aktivering af kontrollen skal bevirke en fejlindikering for den aktuelle detektor Under normalt forekommende driftsforhold skal de indstillede sikkerhedsbestemmende tider (gultider, rød- + gultider) og min. grøntider, jf. 219, overholdes med en tolerance på ± 5 %. Lanterners udformning 231. Hovedsignaler, pilsignaler, fodgængersignaler og bussignaler skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 20 cm ±10 %. Stk. 2. Cyklistsignaler skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 10 cm ±10 %. Stk. 3. Mellemrum mellem lysåbninger må ikke være større end 50 % af lysåbningernes diameter Øverst i cyklistsignaler skal der være en tavle med: 1) En rektangulær lysåbning på 8 cm x 13 cm ±10 % eller 5
6 2) en cirkulær lysåbning med en diameter på 10 cm ±10 %. 3) Tavlen skal være indefra belyst og vise en hvid cykel på blå bund Vognbanesignaler skal være kvadratiske og have en kantlængde på mindst 0,50 m. Stk. 2. Hvor vognbanesignaler anvendes uden grønne pil-symboler, men med variable C55 Lokal hastighedsbegrænsning, anvendes en kantlængde på 0,70 m ved ønskede hastigheder på 100 km/h eller derunder og en kantlængde på 0,90 m, hvor større hastighed er tilladt Z 72, 1 Rødt blinksignal, skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 20 cm ±10 % og opfylde de krav, der gøres gældende for røde signalgivere i trafiksignaler. Stk. 2. Blinksignalet udsendes med en frekvens på blink pr. minut, og således at lys- og mørkeperioderne er tilnærmelsesvis lige lange Z 93 Gult blinksignal som anvendes ved fodgængerfelter og arbejdende skolepatruljer skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 30 cm ±10 %, når signalet placeres højt og med lysåbning på 20 cm ±10 %, når signalet placeres lavt. Farvegrænser og lysstyrke 236. Farvegrænser og lysstyrke for trafiksignaler fremgår af bilag 6. Stk. 2. Lyset fra trafiksignaler skal have farver, der ligger inden for de farveområder, som afgrænses af de i bilag 6 figur 1 og bilag 6 tabel 4 angivne punkter. De farveområder, som er angivet for rød, gul og grøn, er identiske med de farveområder, der er defineret for disse lysfarver i DS/EN Højtsiddende trafiksignaler på alle overordnede veje og på veje uden for tættere bebygget område skal have en kraftig lysstyrke i referenceretningen på minimum 400 cd. Kraftig lysstyrke må ikke anvendes på lavtsiddende trafiksignaler. Stk. 2. Lysstyrker skal måles som angivet i DS/EN Stk. 3. Lysstyrken i referenceretningen skal opfylde kravene i bilag 6 tabel 1. Stk. 4. I en række andre retninger skal lysstyrkerne mindst udgøre de procentværdier i forhold til den målte lysstyrke i referenceretningen, der er angivet i bilag 6 tabel 2 for ekstra bredde. Stk. 5. Der må ikke i nogen retning forekomme lysstyrker, der overstiger de i bilag 6 tabel 1 angivne værdier for maksimum lysstyrke. Stk. 6. Lysfordelingen skal i det væsentlige være jævn. Således må der ikke forekomme lysstyrker i retninger, som ligger mellem to retninger i bilag 6 tabel 2 eller tabel 3, der er lavere end angivet for de to retninger. Stk. 7. De angivne lysstyrker skal opretholdes om dagen Lysstyrken af reflekterende lys i lanterner (fantomsignalet), der måles som angivet i standarden DS/EN 12368, skal være lavere end 25 % af signalets lysstyrke i referenceretningen for signaler med rødt, gult og hvidt lys, og lavere end 12,5 % af signalets lysstyrke i referenceretningen for signaler med grønt lys Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler skal opfylde samme krav som til, Z 72.1 Rødt blinksignal, idet lysstyrkerne for en række retninger i forhold til referenceretningen skal være mindst som angivet i bilag 6 tabel 5 og maksimalt 1000 cd i nogen retning. Lysstyrken af et evt. reflekterende lys i lanterner (fantomsignal) må højst være 12,5 % af signalets lysstyrke i referenceretningen. Stk. 2. Lysstyrkerne i forskellige retninger for Z 72,1 der anvendes på bevægelige bomme ved jernbaneoverkørsler skal i forhold til referenceretningen være mindst som angivet i bilag 6 tabel 6. Stk. 3. Der må ikke i nogen retning forekomme lysstyrker, som overstiger 185 cd. Stk. 4. Lyset fra Z 72,1 der anvendes på bevægelige bomme ved jernbaneoverkørsler skal have samme farve, som rødt trafiksignal jf. 236, stk. 1. 6
7 240. Z 93 Gult blinksignal, som anvendes ved fodgængerfelter og arbejdende skolepatruljer skal have en lysfarve, der opfylde samme krav som gælder for gult lys i trafiksignaler. Stk. 2. Z 93 Gult blinksignal ved fodgængerfelter skal være tændt og slukket i omtrent lige lange perioder og blinke med en frekvens på blink pr. minut. Stk. 3. Z 93 Gult Blinksignal skal have en lysfarve, der opfylder kravene til Gult blinksignal i DS/EN Stk. 4. Ved opstilling af gule blinksignaler skal det tilstræbes, at signalernes optiske akser sigter mod føreren af en bil på m afstand. Fodgængertryk 241. Fodgængertryk og andre trykknapdetektorer skal være forsynet med kvitteringslys. Dette gælder dog ikke tryk, som alene er beregnet for blinde og svagsynede. Kvitteringslyset skal være hvidt og synligt forfra og fra siderne. Lydsignaler Generelt 242. Lydsignaler må kun anvendes ved signalregulerede fodgængerfelter. Stk. 2. Hvor en kombineret bus- og højresvingsbane er forsynet med en 1-lys pilsignal og et ligeudsignal for busser, skal der anvendes lydsignal i det fodgængerfelt, der passeres af de højresvingende. Stk. 3. Lydsignalet skal være underlagt en tilsvarende kontrol som i det visuelle signal, jf Stk. 4. Hvis lydgiveren modtager fejlagtige ordrer, enten samtidig ordre om»gå«og»vent«eller hverken ordre om»gå«eller om»vent«, skal lydudsendelsen afbrydes automatisk Lydgivere ved et fodgængerfelt skal etableres på begge fortove tæt ved fortovskanten samt på heller og rabatter, der benyttes som fodgængerstøttepunkter. Ved fodgængerfelter uden forsætninger eller forgreninger skal alle lydgivere være placeret på samme side af feltet, som vist i figur 10. Stk. 2. Ved fodgængerfelter, der forsættes eller forgrener sig ved en helle, følges så vidt muligt det samme princip på hver sin side af forsætningen eller forgreningen. Stk. 3. Ved opsætning af lydgivere for forskellige felter skal man nøje overveje placeringen, således at misforståelser udelukkes. 7
8 Figur 10 Placering af lydgivere ved fodgængerfelter uden forsætninger eller forgreninger Der benyttes 2 hovedtyper af funktioner: normal og reduceret. Stk. 2. Lydstyrken af en lydgiver skal reguleres automatisk i normal funktion. Stk. 3. Ved reduceret funktion skelnes mellem 2 typer: 1) Ved reduceret funktion (R1) skal lydgiveren fungere med sin mindste lydstyrke, men der skal være mulighed for manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på»trykknap for blinde«. 2) Ved reduceret funktion (R2) skal lydgiveren fungere uden lyd, hvor det er muligt manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på»trykknap for blinde«. Stk. 4. Efter hver aktivering i reduceret funktion skal den automatiske styrkeregulering være i normal funktion i en periode på ½-3 minutter, afhængig af omløbstiden i signalanlægget. Stk. 5. Alle lydgivere i samme kryds skal på et givet tidspunkt have samme funktion (normal, R1 eller R2) og der- med en lydstyrke, der er reguleret på samme måde i hele krydset. Stk. 6. Hvor der med to eller flere lydgivere gives samme signal, skal lydimpulserne afgives uden forskydning Der benyttes en af følgende signalkarakterer: 1)»Gå«har samme betydning som»grøn«i fodgængersignaler og skal bestå af lydimpulser af 200 millisekunders varighed for hver 400 millisekunder. 2)»Vent«har samme betydning som»rød«i fodgængersignaler og skal bestå af lydimpulser af 400 millisekunders varighed for hver 2000 millisekunder. Stk. 2. De anførte tider skal overholdes med en tolerance på 5 %. Stk. 3. Lydimpulser for»gå«og»vent«i en lydgiver skal afgives i en firkanttone eller savtaktone med en grundfrekvens på 880 Hz ± 2 % Lydstyrken skal være konstant under hele lydimpulsens varighed, når der bortses fra virkningen af den automatiske styrkeregulering. Stk. 2. Lydimpulserne under»gå«og»vent«skal have ens styrke i forhold til omgivelsernes støjniveau. Stk. 3.»Gå» må kun lyde, når der samtidig er grønt i det tilsvarende fodgængersignal. Retningspil 247. Der skal altid være retningspil ved et fodgængerfelt med lydgiver. Den nedtages, hvis lydgiveren sættes ud af drift for et længere tidsrum Retningspil placeres umiddelbart ved lydgiveren på samme mast eller stander som denne i en højde af 1,0-1,2 m over terræn og på den side af masten eller standeren, der vender ind imod fodgængerfeltet. Standeren skal have en højde af mindst 1,3 m over terræn Retningspilen skal udformes i et hævet relief på vandret underlagsflade. Relieffets kanter skal være skarpe og sidefladerne lodrette eller næsten lodrette. Stk. 2. Pilen skal ved relieffets overflade være mm lang og 6-9 mm bred. Reliefhøjden skal være 4-6 mm, se figur 11. Stk. 3. Pilespidsen opbygges af 1 eller 2 knopper i yderligere hævet relief. Længden af en knop skal være 7-10 mm ved dens overflade, og den skal fylde hele pilens bredde. Hvis der er 2 knopper, skal de være ens og have en afstand på 1,5-1,7 gange deres længde. Reliefhøjden skal være 1,5-1,7 gange pilens reliefhøjde, målt over underlagsfladen. Stk. 4. Den vandrette underlagsflade skal være så stor, at pilen ikke rager uden for den. 8
9 Figur 11. Retningspil 250. Retningspilen opsættes, så spidsen peger ud mod kørebane eller cykelsti i fodgængerfeltets retning. Stk. 2. Pilens retning i det vandrette plan skal efter opsætningen kunne orienteres efter fodgængerfeltets retning med en nøjagtighed bedre end 2, Pil med 1 knop skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til fortov. Stk. 2. Pil med 2 knopper skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til helle eller rabat, og hvor der derfor på denne helle eller rabat findes yderligere en lydgiver, gældende for den videre passage. Y. Vognbanesignaler 252. Y 17 Vognbanesignal anvendes til at regulere trafikken i bestemte vognbaner. 9
10 Stk. 2. Vognbanesignaler benyttes endvidere til at regulere trafikretningen ved reversible vognbaner. Stk. 3. Hvor vognbanesignaler anvendes til regulering af reversible vognbaner, skal signalerne uanset vejens forløb opsættes i trafikanternes synsfelt og i en sådan indbyrdes afstand på langs af vejen, at trafikanterne altid kan se, hvilket signal, der er gældende for de aktuelle vognbaner. Reversible vognbaner afstribes med dobbelte varslingslinjer. Stk. 4. Anlæg med vognbanesignaler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 5. Stk. 5. På hovedlandeveje skal anlæg med vognbanesignaler godkendes af Transportministeriet. Z. Blinksignaler Z 72 Rødt blinksignal 253. Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler skal anvendes efter regler fastsat af Trafikstyrelsen. Stk. 2. Blinksignaler på samme side af jernbanen skal blinke i samme takt Ved oplukkelige broer skal anvendes to blinkende røde lys, jf. Z 72,1 der placeres ved siden af hinanden og skiftevis tændes og slukkes Anden anvendelse af rødt blinksignal end anført i 253 og 254 skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Transportministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender rødt blinksignal på anden måde end anført i 253 og 254 Z 95 Blåt blinksignal 256. Blåt blinksignal må kun anvendes af politi og redningsmandskab, hvor det skønnes nødvendigt at afmærke færdselsulykkessteder og brandsteder. Stk. 2. Uden for tættere bebygget område skal Z 95 opsættes ca. 200 m foran farestedet. Stk. 3. Hvis der kun er ét signal til rådighed, skal det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge retninger.«4. Bilag 6 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 5. Som bilag 7 indsættes bilag 2 til denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Vejdirektoratet, den 14. juni 2013 PER JACOBSEN / Helga Theil Thomsen 10
11 Bilag 1»Bilag 6 Trafiksignaler, farveområde og lysstyrke Figur 1 Farveområder for trafiksignaler. Farvekoordinaterne er gengivet iht 1931 CIE (Commission International d Eclairage) farvediagrammet Diameter Bemærkning Minimum lysstyrke Maksimum lysstyrke 20 cm normal lysstyrke 1) 200 cd 800 cd kraftig lysstyrke 2) 400 cd 1000 cd 10 cm 3) 50 cd 200 cd 1) funktionsniveau 2/1 i DS/EN ) funktionsniveau 3/1 i DS/EN ) DS/EN omhandler ikke 10 cm signaler Tabel 1 Krav til lysstyrke af trafiksignaler i referenceretningen. 11
12 vinkel nedad betyder at der ikke stilles specifikke krav Vinkel til højre/venstre 0 ±5 ±10 ±20 ± Tabel 2 Minimum procentværdier for retninger i forhold til referenceretningen for normal bredde af lysfordelingen. Vinkel nedad betyder at der ikke stilles specifikke krav Vinkel til højre/venstre 0 ±5 ±10 ±20 ± Tabel 3 Minimum procentværdier for retninger i forhold til referenceretningen for ekstra bredde af lysfordelingen. Punkter Farve: rød gul grøn hvid x y x y x y x y x y x y 0,660 0,320 0,680 0,320 0,710 0,290 0,690 0, ,536 0,444 0,547 0,452 0,613 0,387 0,593 0, ,009 0,720 0,284 0,520 0,209 0,400 0,028 0, ,300 0,342 0,440 0,432 0,500 0,440 0,500 0,382 0,440 0,382 0,300 0,276 Tabel 4 Punkter til afgrænsning af farveområder for trafiksignaler. vinkel højre/venstre 0 ±10 ±15 vinkel op/ned 12
13 5 150 cd 60 cd 30 cd cd 120 cd 40 cd cd 220 cd 50 cd cd 180 cd 50 cd cd 150 cd 40 cd Tabel 5 Minimum lysstyrker for rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler, Z vinkel højre/venstre 0 ±5 ±10 ±20 vinkel op/ned 0 60 cd 54 cd 21 cd - ± 5 42 cd - 12 cd 6 cd ± cd - - Tabel 6 Minimum lysstyrker for Z 72,1, der anvendes på bevægelige bomme ved jernbaneoverkørsler. «13
14 Bilag 2»Bilag 7 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning INDHOLDSFORTEGNELSE Afsnit I Almindelige bestemmelser om vejafmærkning Kapitel 1. Bekendtgørelsens område 1-8 Kapitel 2. Variable tavler Brug af variable tavler 9 Teknik 10 Dokumentation og overvågning 11 Variable teksttavler Kapitel 3. Midlertidig afmærkning Brug af midlertidig afmærkning 19 Afsnit II Færdselsregulerende afmærkning Kapitel 4. Definitioner. 20 Kapitel 5. Færdselstavler U. Undertavler 28 A. Advarselstavler B. Vigepligtstavler C. Forbudstavler D. Påbudstavler E. Oplysningstavler Kapitel 6. Kant og baggrundsafmærkning 147 N. Kantafmærkning O. Baggrundsafmærkning 152 P. Færdselsfyr Kilometrering Kapitel 7. Afmærkning på kørebanen Q. Længdeafmærkning R. Pilafmærkning S. Tværafmærkning T. Standsning og parkering SS V. Tekst og symboler Kapitel 8. Signalanlæg
15 X. Trafiksignaler Lyssignaler Lydsignaler Y. Vognbanesignaler 252 Z. Blinksignaler Afsnit III Vejvisningstavler Definitioner om vejvisning 258 Definitioner om parkering 259 Kapitel 9. Geografisk vejvisning på almindelige veje F. Vejvisere på almindelige veje og stier G. Orienteringstavler H. Afstands L. Ruteangivelser Kapitel 10. Geografisk vejvisning på motorveje (faste tavler) I. Vejvisning og stedsangivelse på motorvej J. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej K. Bekræftelses- og afstandstavler på motorveje 324 Kapitel 11. Parkeringsvejvisning Kapitel 12. Servicevejvisning på almindelige veje Kapitel 13. Servicevejvisning på motorveje Kapitel 14. Vejvisning for handicappede Kapitel 15. Vejvisning for cykel, ride og vandreruter Afsnit IV Ikrafttræden 420 Bilag Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber Bilag 2 Lysende tavlers luminans Bilag 3 Visningsbibliotek for variable tavler Bilag 4 Midlertidige advarsels- og oplysningstavler Bilag 5 Afmærkning på kørebanen, dimensioner og udformning Bilag 6 Trafiksignaler, farveområde og lysstyrke Bilag 7 Indholdsfortegnelse«15
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. 1. I bekendtgørelse nr. 801 af 4. juli 2012 om anvendelse af vejafmærkning foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober
Læs mereSIGNALTYPER. 3-lys 1-lys. 3-lys pil 1-lys pil. 2-lys lydsignal. 2-lys - minusgrønt. Pilsignal. Cykelsignal. Fodgængersignal. Hovedsignal.
SIGNALOPSTILLING SIGNALTYPER Pilsignal 3-lys 1-lys Cykelsignal 3-lys 3-lys pil 1-lys pil Hovedsignal 3-lys 2-lys - minusgrønt Fodgængersignal 2-lys lydsignal Bussignal 3-lys 2-lys SIGNALSIGNATURER MASTER
Læs mereBekendtgørelse om vejafmærkning. Bekendtgørelse om udseende og betydning af tavletyper
Bekendtgørelse om vejafmærkning Vejafmærkning Bekendtgørelse om udseende og betydning af tavletyper Se retsinformation.dk Bekendtgørelse om vejafmærkning nr. 1193 og Anvendelsesbekendtgørelse af 1/10 2016
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
BEK nr 313 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 9. august 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Vejdirektoratet, j.nr. 18/15242
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne
Dato 1. november 2018 Sagsbehandler Pia Brix Mail pbx@vd.dk Telefon +45 7244 3486 Dokument 18/15242-18 Side 1/14 Udkast til Bekendtgørelse om ændring af vejafmærkningsbekendtgørelserne I bekendtgørelse
Læs mereAdvarselstavler A 11 Farligt vejkryds A 11 Farligt vejkryds A 16 Rundkørsel A 17 Fodgængerfelt
Advarselstavler A 11 Farligt vejkryds... 7-36 A 11 Farligt vejkryds... 7-54 A 16 Rundkørsel... 7-51 A 17 Fodgængerfelt... 7-9 A 17 Fodgængerfelt... 7-19 A 17 Fodgængerfelt med undertavle Gågade... 7-32
Læs mereNye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler. Variable færdselstavler. Undertavle til lyssignaler
Nye færdselstavler kørebaneafmærkning servicetavler Perioden 2012 2016 Ændringerne afspejler, hvordan trafikken og gadebilledet ændrer sig i takt med udviklingen. Vejafmærkning Variable færdselstavler
Læs mereHÅNDBOG VEJSIGNALER, TILLÆG OM TRAFIKSIGNALREGULERING AF LETBANER ANLÆG OG PLANLÆGNING APRIL 2016 HØRINGSUDGAVE
HÅNDBOG VEJSIGNALER, TILLÆG OM TRAFIKSIGNALREGULERING AF LETBANER ANLÆG OG PLANLÆGNING APRIL 2016 HØRINGSUDGAVE FORORD Dette tillæg til håndbog om 'Vejsignaler' omhandler regulering af letbaner ved brug
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
BEK nr 845 af 14/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Vejdirektoratet, j.nr. 12/13410 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TVÆRAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler tværafmærkning og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen.
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt
Læs mereCity køreskolens lille teoribog
City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle
Læs mereTrafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.
Trafiksikkerhed Uheldsanalyser og forebyggelse Konfliktpunkter Konfliktpunkter i knudepunkter Kryds Rundkørsel 32 konflikter bil-bil 4 konflikter bil-bil 24 konflikter bil-fodgænger 36 konflikter cykel-bil
Læs mereVEJREGLER FÆRDSELSREGULERING FÆRDSELSTAVLER. Hæfte 8. Tavleoversigt. Juli 2006. Vejregelrådet
VEJREGLER FÆRDSELSREGULERING FÆRDSELSTAVLER Hæfte 8. oversigt Juli 2006 Vejregelrådet FORORD Tilblivelse Nærværende vejregel er en revision af Vejregler for afmærkning med færdselstavler, september 1992.
Læs mereM 10 Færge for gående og cyklende. M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer.
M 10 Færge for gående og cyklende M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer. M 12 Lufthavn Angiver flyveplads, der også må beflyves af taxifly. M 13 Jernbanestation Angiver station for persontog.
Læs mereVejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat
Vejdirektoratet Afdeling hos kunden/bygherren Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej Trafikteknisk notat 4920not003, Rev. 0, 6.6.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereVLER A ADVARSELSTAVLER - A FÆRDSELST SKILTE OG STANDERE
A B C D E o F G H I J-K ADVARSELSTAVLER - A SKILTE OG STANDERE I systemafspærring har vi valgt at ville levere det bedste produkt til vores kunder. Derfor har vi investeret i top professionelt udstyr til
Læs mereSignalbegreber og Vejregler. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.
Signalbegreber og Vejregler Signalbegreber og Vejregler Kært barn har mange navne Trafiksignal (officiel term) Gadesignal Signalanlæg Lyssignal Signalkryds Trafiklys Lyskryds Lyskurv Nomenklatur for vejsignaler
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt,
Læs mereHÅNDBOG BRUG AF TRAFIKSIGNALER ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 HØRINGSUDGAVE
HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler brug af trafiksignaler. Håndbogen er en del af vejregelserien om Trafikledelsessystemer der er udarbejdet under
Læs mereLovtidende A. 2012 Udgivet den 19. juli 2012. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. 4. juli 2012. Nr. 801.
Lovtidende A 2012 Udgivet den 19. juli 2012 4. juli 2012. Nr. 801. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning I medfør af 95, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011,
Læs mereVores lille teoribog
Generelle hastigheder Vores lille teoribog 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Spiritus: Højst tilladte promillegrænse
Læs mereANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel
ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43 Mindste
Læs mereHÅNDBOG BRUG OG PROJEKTERING AF BLINKSIGNALER ANLÆG OG PLANLÆGNING. SEPTEMBER 2017 Høringsversion
HÅNDBOG BRUG OG PROJEKTERING AF BLINKSIGNALER ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 Høringsversion FORORD Denne Håndbog omhandler brug og projektering af blinksignaler. Håndbogen er en del af vejregelserien
Læs mereHØRINGSBOG FÆRDSELSREGULERING VEJSIGNALER. Trafikledelsessystemer Hæfte 5 HØRINGSBOG
HØRINGSBOG FÆRDSELSREGULERING VEJSIGNALER Trafikledelsessystemer Hæfte 5 HØRINGSBOG 17. apr. 2012 0 Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2
Læs mereHÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2013
HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 201 FORORD Denne håndbog omhandler færdselsregulering af offentlige veje og private fællesveje ved afmærkning med færdselstavler. Vejreglen er en del
Læs mereHÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE April 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter...
Læs mereANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel
15-02-2017 ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43
Læs mereTavler og lys. Læsetid for tavler. Aldring af øjnene. Tilbagelagt afstand under læsning af N antal informationer. Flere ældre i trafikken
Tavler og lys December 2017 Læsetid for tavler s. 49 Tilbagelagt afstand under læsning af N antal informationer Trafikantens hastighed Vp 1 information 2 informationer 3 informationer 4 informationer 40
Læs mereCykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet
Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mere4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse
NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder
Læs mereLovtidende A. 2012 Udgivet den 19. juli 2012. Bekendtgørelse om vejafmærkning. 4. juli 2012. Nr. 802.
Lovtidende A 2012 Udgivet den 19. juli 2012 4. juli 2012. Nr. 802. Bekendtgørelse om vejafmærkning I medfør af 87, stk. 3, 90, stk. 2, 95, stk. 1, og 3, og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereA11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mere3/24/2017. Færdselstavler. Oplysningstavler. Ophængt pilafmærkning. E 92 Teksttavle
Færdselstavler Oplysningstavler Ophængt pilafmærkning E 92 Teksttavle Præcisering af tilladte tavletyper som variable tavler står i bilag 1 Vognbaner ved kryds E 16 Vognbaneforløb/-skift A 43 bruges ikke
Læs mereBekendtgørelse om vejafmærkning
BEK nr 802 af 04/07/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. oktober 2015 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Vejdirektoratet, j.nr. 10/01937 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereBrush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016
24-11-2016 Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder Trin I repetition - juni 2016 Bestemmelser Tavleoversigten 1 24-11-2016 Fritrumsprofil Tavlehøjde over kørebanens belægningsoverflade Fritrumsprofil
Læs mereUdvalgte færdselstavler
Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke
Læs mereDen fulde tekst. Bekendtgørelse om vejafmærkning
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juli 2011 10/01937 Bent Lund Nielsen bln@vd.dk 7244 3129 Den fulde tekst Bekendtgørelse om vejafmærkning I medfør af 87, stk. 3, 90, stk. 2, 95, stk. 1, og
Læs mereNy vejregel om variable tavler
Memo IT på vej Titel Vejforum 2010 Ny vejregel om variable tavler Dato 15 november 2010 Til Dorrit J Gundstrup COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereHÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, UNDERTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2013
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2013 FORORD Denne håndbog omhandler undertavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler
Læs mereDE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN
DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN De følgende sider er udarbejdet for at give dig nogle af de vigtigste regler at huske før din teoriprøve. Det første indskud du har til at svare er 80 % korrekt og hvis du er
Læs mereBekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme
Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af
Læs mereVejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning
Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Tilbagelagt afstand under læsning af tavler Trafikantens 1 hastighed V p information 2 informationer 3 informationer 4 informationer
Læs mereNORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013
NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser
Læs mereHÅNDBOG PROJEKTERING AF TRAFIKSIGNALER ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 HØRINGSUDGAVE
HÅNDBOG ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 HØRINGSUDGAVE FORORD Denne håndbog omhandler projektering af trafiksignaler. Håndbogen er en del af vejregelserien om Trafikledelsessystemer der er udarbejdet
Læs mereHÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, PÅBUDSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2013 FORORD Denne håndbog omhandler påbudstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler Vigepligtstavler
Læs mereVejafmærkning. Nye bekendtgørelser. Vejforum december 2011
Vejafmærkning Nye bekendtgørelser Vejforum december 2011 Status Intern arbejdsgruppe Henrik Ludvigsen, Erik Randrup, Pia Brix, Ulrik Winther Blindum, Vibeke Schiøler Sørensen, Morten Lorentzen og Bent
Læs mereBekendtgørelse om vejafmærkning
Bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006 Bekendtgørelse om vejafmærkning I medfør af 87, stk. 3, 90, stk. 2, 95, stk. 1, og 3, og 118, stk. 8, og 10, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14.
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereFastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg
Fastlæggelse af sikkerhedstider i signalanlæg Program for Workshoppen: Indledning og rammesætning af workshoppen 3 korte indlæg: Hvorfor behov for bedre grundlag for fastlæggelse af sikkerhedstider? (Baggrund
Læs mereBekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune
1. maj 2009. Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune Teknisk Forvaltning Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk. 1
Læs mere6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:
VEJDIREKTORATET FUNTIONSBESKRIVELSE FOR NYT SIGNALANLÆG VED KOLLEKOLLEVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Signalgrupper
Læs mereVejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.
Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereHolbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik
Vejdirektoratet Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Trafikteknisk detailprojekt for 3 signalregulerede kryds på Udgivelsesdato : 18. november 2010 Projekt : 21.9090.01 Version
Læs mereFarlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mereNeden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006.
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. juli 2011 BLN/VS bln@vd.dk 7244 3187 ÆNDRINGER I BEKENDTGØRELSE OM VEJAFMÆRKNING Neden for opsummeres de foreslåede ændringer i forhold til den gældende Afmærkningsbekendtgørelse
Læs mereBundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden. Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch
Bundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch Oversigt Baggrund og formål Litteraturstudie Før-efter ulykkesevaluering Fremgangsmåde Resultater
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Cyklistregler Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter Lov- og regelgrundlag: Færdselsloven,
Læs mereSymboltest april Sammenfatning af resultater af trafikantforståelse af udvalgte symboler og færdselstavler
Symboltest april 2011 Sammenfatning af resultater af trafikantforståelse af udvalgte symboler og færdselstavler Afmærkninger til standsning af vildfarne Spøgelsesbilister Den østrigske hånd : 91 % af respondenterne
Læs merePILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 Entreprise VSD-04 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)
PILOT FYN 2010 - vejdrift side 55 af 6 SAB Skilte 10 Nov 2010 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) Skilte På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 56 af 6 Indholdsfortegnelse:
Læs mereVi producerer og leverer færdselstavler i henhold til Vejdirektoratets og Vejregelrådet s bestemmelser og bekendtgørelser.
t- in pr eb w w w.ic w dk e. sk ilt Vornæsvej 58 5700 vendborg Tlf. 35 108 109 www.icskilte.dk info@icskilte.dk Vi producerer og leverer færdselstavler i henhold til Vejdirektoratets og Vejregelrådet s
Læs mereDe hyppigst forekommende symboler på undertavler er: US 1: Bil Max 3500 kg tilladt totalvægt og højst 8 siddepladser foruden førerens plads.
Færdselstavler Undertavler Undertavler anbringes under en færdselstavle (kaldet hovedtavlen) og understreger, indskrænker eller udvider hovedtavlens betydning. De hyppigst forekommende symboler på undertavler
Læs mereFEJLKATALOG Praktisk prøve
2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,
Læs mereAFMÆRKNING PÅ KØREBANEN
EKSEMPELSAMLING DECEMBER 2016 FORORD Denne eksempelsamling omhandler afmærkning på kørebanen og indgår i vejregelserien om afmærkning på kørebanen, der består af følgende publikationer: Generelt om afmærkning
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereDanske vejregler for trafikledelsessystemer
Danske vejregler for trafikledelsessystemer Charlotte Vithen, Afdelingsleder i Kompetencecenter for Trafikledelse, Vejdirektoratet. Dorrit Gundstrup, Afdelingsleder i Trafik- og planafdelingen, Vejcenter
Læs mereGode signaler for en sikkerheds skyld
Gode signaler for en sikkerheds skyld Af Lars Bo Frederiksen, Center for Trafik, Københavns Kommune, larfre@tmf.kk.dk Claus Rosenkilde, Center for Trafik, Københavns Kommune, claros@tmf.kk.dk I Københavns
Læs mereVejledning om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel
om sikkerhedsforanstaltninger i Overkørselsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2014) 7. marts 2014, 1. udgave 2 om Trafikstyrelsens overkørselsbekendtgørelse 1 regulerer de vejvendte
Læs mereI afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.
Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som
Læs mereC11_1 C11_2 C12. Højresving forbudt
C11_1 Højresving forbudt Forbuddet gælder kun i det kryds eller ved den indkørsel, hvor tavlen er opsat, medmindre andet er angivet med undertavle. C11_2 Ventresving forbudt Forbuddet gælder kun i det
Læs mereFÆRDSELSTAVLER, ADVARSELSTAVLER
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, DECEMBER 2016 FORORD Denne håndbog omhandler Advarselstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler
Læs mereVejafmærkning i fht. letbaner. Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler
Vejafmærkning i fht. letbaner Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler Færdselsloven Lovens område 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig
Læs mereNOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation
NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet
Læs mereE - Oplysningstavler
E 11.1 indenfor byzone 1)) udenfor byzone Reflekstype Opstillingshøjde (materialetype) til underkant af tavle 2)) 4) 5) I E 11.4 I E 11.5 I E 11.6 I E 11.7 I E 11.8 I E 11.9 I E 15 Vognbaner ved kryds
Læs merePunkter der kan skrives afgifter for
Punkter der kan skrives afgifter for Reglerne om standsning og parkering findes i færdselsloven (fremover "FÆL"), vejafmærkningsbekendtgørelsen (fremover "vejbkg."), bekendtgørelse om parkeringsskiver
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 28. september 2013. Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. 18. september 2013. Nr. 1129.
Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. september 2013 18. september 2013. Nr. 1129. Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. I medfør af 95, stk. 3, og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mere- - - Teoriprøve - - -
- - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50
Læs mereAFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, LÆNGDEAFMÆRKNING
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, LÆNGDEAFMÆRKNING DECEMBER 2016 FORORD Denne vejregel omhandler længdeafmærkning og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt om afmærkning
Læs mereHøringsudgave af 16. november 2017
Høringsudgave af 16. november 2017 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning I medfør af 95, stk. 3, og 122 c, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, 129, stk. 1,
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING DECEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning vedr. standsning og parkering og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning
Læs mereRedegørelse om behovet for en mere cyklistvenlig færdselslov inden for Justitsministeriets område
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 457 Offentligt Folketinget Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. september 2010 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK nr 1194 af 21/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2016 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., Vejdirektoratet, j.nr. 16/07940 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
BEK nr 801 af 04/07/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin., Vejdirektoratet, j.nr. 10/01937 Senere ændringer
Læs mereOversigt over forseelser Dato: 01-02-2015 Side 1 af 6
Side 1 af 6 01a 01 STANDSNING FORBUDT 01a. Ved skiltning og ubrudt kantlinje. 510 kr. 0 min. Køretøjet er henstillet, hvor der er et ubetinget standsningsforbud. Dette er markeret enten med den forbudstavle,
Læs mereFrederiksberg Kommune
1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen
Læs meregravearbejder i en cykelby
gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede
Læs mereByområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:
Byområde December 2017 Vejarbejde i byområde I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Begrænset plads Cyklister og fodgængere Ledningsarbejde på trafikarealer Parkering Busser i rute
Læs mereHÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, VIGEPLIGTSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING JULI 2014
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2014 FORORD Denne håndbog omhandler Vigepligtstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler
Læs mereIntelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereTegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land
GÆLDENDE Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land af 1. september 2017 (Vejdirektoratet) OVERSIGT OVER TEGNINGER GRUPPE 1: VEJARBEJDE I YDERRABAT Se originaldokumentet her L0101 L0102 L0103
Læs mereNye vejregler om vejafmærkning
NORTEK møde i Oslo 2010 Midlertidig vejafmærkning Vejvisning for særlige køretøjer (F) Servicevejvisning til nationalparker (F) Revision af bekendtgørelse om vejafmærkning Revision af bekendtgørelse om
Læs mere5 love. Love regler. Ny vejlov pr. 27. dec. 2014
Love regler Reglerne er delt mellem flere ministerier og flere styrelser 5 love Vejloven Privatvejsloven Lov om naturbeskyttelse Lov om mark og vejfred Færdselsloven Teknik var traditionelt i Transportministeriet
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler generelle forhold vedrørende afmærkning på kørebanen og indgår i nedenstående serie af håndbøger.
Læs mere