BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK SAMMENFATNING - Ungeindsatsen i Esbjerg Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater

2 Forord Beskæftigelsesministeren har udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 213. Målet sætter fokus på kommunernes indsats for at flere unge skal have en uddannelse. Målet ligger i forlængelse af de seneste års mål og fokus på indsatsen for de unge. Ministerens mål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Regeringen vil i løbet af 212 fremsætte forslag til en ny kontanthjælpsreform. En del af reformudspillet vil være rettet mod at styrke og udvikle indsatsen for at få unge på offentlige forsørgelsesydelser i gang med uddannelse og job. For at understøtte kommunerne i arbejdet med ministermålet og implementeringen af nye reformtiltag, har Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemført et større analyseprojekt i samarbejde med Assens, Esbjerg, Middelfart og Varde Kommuner. Mploy a/s har ydet konsulentbistand til afvikling af de igangsatte analysesaktiviteter. I nærværende rapport præsenteres resultaterne af analyseaktiviteterne i Esbjerg Kommune. Denne version er sammenfatningen af selve rapporten. Der inddrages centrale resultater og fokusområder, der er identificeret i løbet af projektet sammen med kommunen. Det er vurderingen, at resultaterne kan medvirke til at udvikle og styrke indsatsen fremadrettet også i andre kommuner, som ikke fuldt ud deler vilkår og potentialer med Esbjerg Kommune. Formålet med analyseprojektet har været at frembringe ny viden om: Hvilke ungemålgrupper er der og hvordan er udviklingen i grupperne? Hvad kendetegner de forskellige ungegrupper? Hvilken indsats får forskellige ungegrupper? Hvordan bevæger de unge sig mellem offentlig forsørgelse, job og uddannelse? Hvor mange unge er kommet i uddannelse, og er de blevet i uddannelsen? Hvor mange unge debuterer i kontanthjælpssystemet ved det 18. år? Hvem er de centrale aktører i ungeindsatsen og hvilket ansvar har aktørerne? Hvordan fungerer samarbejdet og samspillet om ungeindsatsen i dag? Hvilke økonomiske potentialer er der i ungeindsatsen? Analysen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. Der er gennemført en række delanalyser ved hjælp af registerdata fra jobindsats og Danmarks Statistiks Forskningsservice. Desuden er der foretaget opslag i og tilvejebragt sagsdata fra et stort antal ungesager i jobcenter, socialafdeling, børn og ungeafdeling og UU. Og endelig er der afviklet en række interviews og seminarer med centrale aktører i ungeindsatsen. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at rapporten kan danne afsæt for og understøtte kommunen og andre kommuner i deres videre arbejde med at udvikle og styrke indsatsen for de unge. Karl Schmidt Regionsdirektør

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER ANBEFALINGER...8 ANBEFALING 1: SAMLET TVÆRGÅENDE UNGESTRATEGI...8 ANBEFALING 2: INVESTERINGSPLAN OG STRATEGI...9 ANBEFALING 3: ØGET DIFFERENTIERING OG MÅLRETNING AF INDSATSEN...9 ANBEFALING 4: STYRK BRUGEN AF UDDANNELSESPÅLÆGGET...1 ANBEFALING 5: FÆLLES MÅL OM UDDANNELSE I EN TIDLIG OG FOREBYGGENDE INDSATS...11 ANBEFALING 6: UDVIKLING AF FÆLLES UDDANNELSESPLANER...12 ANBEFALING 7: FOKUS PÅ AT FASTHOLDE UNGE I UDDANNELSE...13 ANBEFALING 8: STYRKET JOBINDSATS FOR UNGE MED UDDANNELSE...14 ANBEFALING 9: TVÆRFAGLIG INDSATS FOR DE SVAGESTE UNGE...15 ANBEFALING 1: ET BEDRE BEREDSKAB OVERFOR UNGE MED PSYKISKE PROBLEMER UDFORDRINGER I UNGEINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I ESBJERG KRISEN HAR ØGET RISIKOEN FOR AT FLERE UNGE MARGINALISERES ØKONOMISKE OMKOSTNINGER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTRE BLANDT DE UNGE UDSATTE BØRN OG UNGE, SOM STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP UDVALGTE RESULTATER I DEN LOKALE UNGEINDSATS LOVGIVNINGENS FEM GRUPPER AF UNGE I UNGEINDSATSEN I ESBJERG...24 BILAG 1: DATANOTER... 3

4 1. Sammenfatning og anbefalinger Antallet af offentligt forsørgede unge i Esbjerg er steget markant de seneste 3 år. Der er i dag 2.4 unge årige i Esbjerg, som modtager offentlige forsørgelsesydelser (eksklusiv SU), hvilket svarer til en stigning på 41 pct. siden finanskrisen satte ind i 28. Samlet modtager 15 pct. af den samlede ungebefolkning i Esbjerg offentlig forsørgelse, hvoraf de 1 pct. modtager dagpenge eller kontanthjælp, svarende til i alt 1.6 unge. Den kraftige stigning i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge i Esbjerg for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Den stigende ungeledighed udgør derfor en stor udfordring og er et helt centralt indsatsområde for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Esbjerg og omegn, som i sidste instans har ansvaret for at bekæmpe ungeledigheden og sikre, at flere unge får en uddannelse eller job. Udfordringen er særlig stor fordi de 1.6 unge i Esbjerg på ingen måde er en homogen gruppe. Der er derimod tale om en gruppe af unge, som er meget sammensat med hensyn til ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job, jf. boks 1. Boks 1. Store udfordringer i den lokale ungeindsats i Esbjerg Antallet af unge, som modtager dagpenge eller kontanthjælp er vokset i Esbjerg fra ca. 88 medio 28 til ca. 1.6 i 212, svarende til en stigning på 85 pct. En tredjedel (31 pct.) af ungegruppen har langvarig offentlig forsørgelse bag sig Tre fjerdedele (75 pct.) af de unge er uden en kompetencegivende uddannelse og 58 pct. har mindst et afbrudt uddannelsesforløb bag sig Ca. 26 pct. af de unge har ressourcer i form af tidligere joberfaring i mindst 2½ år inden for de seneste 5 år og 31 pct. har som minimum gennemført en ungdomsuddannelse Blandt de 67 unge under 25 år, som ikke har en uddannelse, er der 45 pct., som vurderes som uddannelsesegnede, mens 55 pct. vurderes som ikke egnede En stor del af de 1.6 unge har betydelige sociale, personlige og helbredsmæssige barrierer: o 47 pct. vurderes ikke som jobklare (match 2 og 3) o 46 pct. har modtaget kontanthjælp allerede som 18 årige o 3 pct. har begået kriminalitet og 1 pct. har været i fængsel o 17 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet som barn o 15 pct. har/eller har haft en psykisk diagnose I gruppen indgår således unge, som er massivt præget af en negativ social arv og med betydelige personlige, sociale, faglige og helbredsmæssige problemstillinger, herunder unge, som ikke vurderes som jobklare, som har modtaget kontanthjælp i mange år, som har begået kriminalitet og har psykiske problemstillinger/diagnoser. Samtidig indgår der unge, som netop har gennemført en kompetencegivende uddannelse og blot mangler at få fodfæste på arbejdsmarkedet, unge med betydelig zapperadfærd, unge med motivationsproblemer mv. 1

5 De mange unge, som modtager kontanthjælp og dagpenge, koster kommunen dyrt Det stigende omfang af unge, som modtager offentlig forsørgelse i Esbjerg har ikke alene betydning for den unge selv og for det omgivende arbejdsmarked. Det stigende antal offentligt forsørgede unge udgør også en stor økonomisk byrde for Esbjerg Kommune. Siden finanskrisen satte ind medio 28 er de årlige nettoudgifter for kommunen til unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere vokset fra et niveau på 87 mio. kr. til godt 17 mio. kr. i 211. Beregninger viser, at hvis den lokale ungeindsats i Esbjerg kan lykkes med at skabe bedre resultater i indsatsen, så antallet af offentligt forsørgede unge over en 3 årig periode nedbringes til niveauet i 28, så vil kommunen kunne opnå et provenu på årligt 92 mio. kr. set i forhold til udgiftsniveauet i dag, jf. figur 1. Figur 1: Esbjerg Kommunes udgifter til årige kontanthjælps og dagpengemodtagere: Udvikling og scenarier frem til 214 Mio. kr./år aug 8 jan 9 jun 9 nov 9 apr 1 sep 1 feb 11 jul 11 dec 11 maj 12 okt 12 mar 13 aug 13 jan 14 Mio. kr./år 2 jun 14 nov 14 Kommunale udgifter august 28 december 211 Scenarie 1: Uændret antal KTH og DGP modtagere Scenarie 2: Antal KTH og DGP modtagere falder til 28 nive au Kilde: jobindsats.dk, Esbjerg Kommune og mploys beregninger. Anm.: Jf. datanote Der var i august 28 knap 9 unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg Kommune. Det svarer til en årlig udgift på 87 mio. kr. I december 211 var antallet af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere steget til 1735, hvilket udgjorde en årlig udgift på godt 17 mio. kr. Hvis antallet af unge kontanthjælps og dagpengemodtagere frem mod udgangen af 214 falder til niveauet i august 28 (scenarie 2), vil det ved udgangen af 214 medføre et årligt kommunalt provenu på 92 mio. kr i forhold til det aktuelle udgiftsniveau (scenarie 1), herunder en øget skatteindtægt af lønindkomst ift. skat af kontanthjælp eller dagpenge på godt 13 mio. kr. Samlet set vil scenarie 2 forbedre Esbjergs kommunale økonomi med i alt 138 mio. kr. i årene i forhold til status quo. Såfremt nedbringelsen af antallet af offentligt forsørgede unge sker over en periode på tre år frem til ultimo 214, så vil Esbjerg Kommune samlet kunne opnå et provenu på 138 mio. kr. Der er således markante økonomiske gevinster for kommunen, hvis det lykkes at flytte unge fra dagpenge og kontanthjælp og til uddannelse eller job. Kommunen sparer blandt andet udgifter til forsørgelse, aktivering, administration, boligsikring mv. og opnår samtidig større indtægter i form af et stigende skatteprovenu fra de unge, som er kommet i job. Samlet viser analysen, at der typisk vil være en årlig gevinst på kr. for Esbjerg Kommune, hver gang det lykkes at få en ung i uddannelse eller job. Det gælder både for ressourcesvage og ressourcestærke unge i dagpenge og kontanthjælpssystemet. 2

6 Boks 2. Økonomiske potentialer i en styrket ungeindsats Nedenstående scenarier viser, at der er et økonomisk potentiale for Esbjerg Kommune på 117 mio. kr., hvis det via en styrket ungeindsats lykkes at reducere antallet af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere over 5 år. Herfra skal modregnes udgifterne til en styrket ungeindsats. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor svage ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af svage unge kontanthjælpsmodtagere med 18 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for Esbjerg Kommune på ca. 32 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af svage kontanthjælpsmodtagere reduceres med 17 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor svage unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor stærke ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af stærke unge på dagpenge eller kontanthjælp med 36 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for kommunen på ca. 72 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af stærke unge reduceres med 224 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge afgår ligeligt til ordinær uddannelse og job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over de 5 år. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor stærke unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor dimittender Hvis det lykkes at reducere antallet af ledige dimittender med 5 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for kommunen på ca. 11 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af dimittender reduceres med 46 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor dimittender i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne. 3

7 Det er en række lokale aktører i og omkring Esbjerg som sammen har ansvaret for at skabe resultater i ungeindsatsen De store udfordringer i ungeindsatsen deles af en række aktører i den lokale ungeindsats i Esbjerg, herunder blandt andet jobcenteret, UU, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud, Uddannelsesinstitutioner, a kasser mv. De forskellige aktører påvirker og har på forskellig vis et (del )ansvar for den ungeindsats, som i sidste ende har betydning for, hvor mange unge der lykkes med at komme videre i uddannelse og job i Esbjerg Kommune. Analysen viser, at der skabes positive resultater i den nuværende ungeindsats i Esbjerg. Der er således på tværs af de forskellige ungegrupper en betydelig andel af unge, som forlader dagpenge og kontanthjælpssystemet til fordel for uddannelse eller job. F.eks. er der henholdsvis 68 og 61 pct. af de unge uddannelsesegnede og unge med en kompetencegivende uddannelse, som inden for de første 9 måneders ledighed lykkes med at komme i uddannelse eller job jf. boks 2. Resultaterne skal samtidig ses i lyset af, at en stor del af de unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere er meget bevægelige og zapper ud og ind af beskæftigelse, ledighed og uddannelse. En central udfordring i ungeindsatsen er således at håndtere unge med zapper adfærd i et kontinuerligt og sammenhængende forløb frem mod varig uddannelse eller job og nedbringe antallet af unge, som falder tilbage på offentlig forsørgelse efter en kort periode med beskæftigelse. Boks 3. Udvalgte resultater i ungeindsatsen i Esbjerg Den lokale ungeindsats i Esbjerg gennemføres af en række aktører, som alle har et medansvar for resultaterne i ungeindsatsen. Herunder jobcenteret, UU, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud, Uddannelsesinstitutioner, a kasser m.fl. En betydelig del af de unge offentligt forsørgede i Esbjerg lykkes med at komme i uddannelse eller job, herunder med bistand fra den lokale ungeindsats: o 87 pct. af en elevårgang i Esbjerg forventes aktuelt at gennemføre en ungdomsuddannelse o Blandt de unge, som startede som nyledige dagpenge eller kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg i 21 er 17 pct. i uddannelse og 35 pct. i job 39 uger efter ydelsesstart. Samtidig modtager 35 pct. fortsat dagpenge eller kontanthjælp o Blandt de 5 lovbestemte ungegrupper har de uddannelsesegnede unge den højeste job og uddannelsesandel efter 39 uger (68 pct.) efterfulgt af de uddannede unge (61 pct.). Blandt forsørgerne er 21 pct. i uddannelse og 16 pct. i job efter 39 uger, mens hhv. 8 pct. og 29 pct. er i uddannelse og job blandt de ufaglærte unge o 5 pct. af de uddannelsesegnede unge har fået et uddannelsespålæg. o Blandt de uddannelsesegnede nyledige unge fra 21, som fik et uddannelsespålæg, er 44 pct. kommet i uddannelse ét år efter ydelsesstart Der er samtidig en løbende nytilgang til gruppen af unge offentligt forsørgede, herunder unge, som starter i kontanthjælpssystemet allerede som 18 årig: o Antallet af unge, som vokser op i Esbjerg og debuterer deres voksenliv som 18 årige i kontanthjælpssystemet er vokset fra 7 pct. af alle unge i 26 til ca. 12 pct. af alle unge i 211. o Blandt de unge, som modtog offentlig forsørgelse som 18 årige i 26, modtager halvdelen (48 pct.) fortsat offentlig forsørgelse 5 år efter i

8 Analysen peger endvidere på, at der er et potentiale for at styrke resultaterne af ungeindsatsen. Stort uddannelsespotentiale på tværs af ungegrupperne i Esbjerg Analysen viser, at der er et betydeligt uudnyttet uddannelsespotentiale blandt gruppen af unge forsørgere og unge ufaglærte over 25 år, som modtager dagpenge eller kontanthjælp. På trods af, at en stor andel af disse unge er egnede til at tage en uddannelse, så er det kun et begrænset antal, som faktisk lykkes med at påbegynde en uddannelse. De lovgivningsmæssige rammer for ungeindsatsen har i dag fokus på 5 forskellige grupper af unge: 1) Unge, som har en uddannelse, 2) unge uden uddannelse, som har forsørgerpligt, 3) Unge over 25 år uden uddannelse og forsørgepligt, 4) Unge under 25 år, som vurderes som uddannelsesegnede samt 5) unge under 25 år, som ikke vurderes som egnet til uddannelse, jf. figur 2. Figur 2: Sammensætningen af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg ultimo 211 Figur 3: Tredeling af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg ultimo 211 Unge med uddannelse 396 Unge uden uddannelse over 25 år % Unge forsørgere % Udd. egnet under 25 år 35 19% % 24% Udd. egnet % Ikke udd. egnet under 25 år % Unge med uddannelse Ikke udd. egnet % Kilde: Danmarks Statistik, Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. d atanote1. Kilde: Danmarks Statistik, Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Forsørgere og ufaglærte er fordelt på uddannelsesegnede og ikke uddannelsesegnede på baggrund af match. Den uddannelsesrettede indsats har i dag først og fremmest fokus på de ca. 3 uddannelsesegnede unge under 25 år, som jobcenteret ifølge lovgivningen skal møde med et pålæg om at påbegynde uddannelse, jf. figur 2. Unge over 25 år og unge med forsørgerpligt er derimod i dag undtaget fra uddannelsespålæg uanset om de er uddannelsesegnede eller ej. Såfremt det fulde uddannelsespotentiale skulle forfølges i hele den samlede ungegruppe i Esbjerg uanset alder og forsørgerpligt så ville der ca. være dobbelt så mange unge, som blev vurderet som uddannelsesegnede (623 unge) og som skulle mødes med en uddannelsesrettet indsats, jf. figur 3. Mange unge debuterer i kontanthjælpssystemet som 18 årig En anden udfordring for resultaterne i ungeindsatsen i Esbjerg vedrører en stigende gruppe af unge, som debuterer deres voksenliv som 18 årig i kontanthjælpssystemet. Analysen viser, at et stort antal at de unge, som har modtaget offentlig forsørgelse i mange år i Esbjerg, allerede startede i kontanthjælpssystemet som 18 årig. 5

9 Det er derfor afgørende, at den lokale ungeindsats i Esbjerg i de kommende år lykkes med at bremse tilgangen af disse 18 års debutanter i kontanthjælpssystemet, såfremt antallet af offentligt forsørgede unge skal nedbringes markant i Esbjerg. En sådan indsats vil kræve et tværfagligt samarbejde på tværs af ungeindsatsens centrale aktører, herunder i forhold til gruppen af unge årige. Udfordringerne i ungeindsatsen gør sig gældende på tværs af kommunerne i Syddanmark De resultatmæssige udfordringer og potentialer i ungeindsatsen i Esbjerg er meget lig de udfordringer og potentialer, som ses i andre kommuner i Syddanmark. Samtidig er der også forskelle i ungegruppens sammensætning og de resultater som præsteres på tværs af kommunerne og ikke mindst forskelle med hensyn til i hvilket omfang og hvordan man tilrettelægger samarbejdet på tværs af de aktører, som indgår i ungeindsatsen, jf. boks 3. Boks 4. Ungeindsatsen i Esbjerg i forhold til indsatsen i Middelfart, Assens og Varde Udviklingen og sammensætningen i ungegruppen: Esbjerg har oplevet en større/mindre stigning i antallet af unge offentligt forsørgede end de øvrige kommuner Esbjerg oplever en større tilgang af ressourcestærke unge, som flytter til kommunen, end de fleste øvrige kommuner i Syddanmark. Det skyldes Esbjergs status som uddannelsesby. Sammensætningen af ungegruppen i Esbjerg er meget lig sammensætningen af ungegruppen i de øvrige tre kommuner: Der er dog relativt flere (ikke egnede?) og (uddannede?) unge end i de øvrige kommuner Endvidere er der på tværs af de 5 lovbestemte grupper flere uddannelseszappere i Esbjerg De unges sociale, personlige og helbredsmæssige barrierer i Esbjerg ligner i al væsentlighed ungegrupperne i de øvrige kommuner, herunder antal unge med anbringelser, kriminalitet m.v. Samarbejde og snitflader mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen: Esbjerg har sammenlignet med de øvrige tre kommuner besluttet at igangsætte flere konkrete tiltag, der kan medvirke til at støtte de unge i opstarten og undervejs i uddannelsesforløbet: Eksempelvis at følge de uddannelsesegnede ud på uddannelsesinstitutionen den første dag, at stille uddannelsesmentorer til rådighed, når den unge påbegynder uddannelse og et halvt år frem samt at udstationere socialrådgivere på de to største uddannelsesinstitutioner i området for at varetage individuel vejledning, støtte mv. Jobcenter Esbjerg har modsat de øvrige tre jobcentre indgået en samarbejdsaftale med en af de større uddannelsesinstitutioner om et opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, med henblik på at tilvejebringe praktikpladser. I Esbjerg har UU ikke kiggeadgang til jobcenterets sagssystem ligesom eksempelvis UU i Middelfart har det i forhold til Jobcenter Middelfarts sagssystem. Kiggeadgang til sagssystemerne kan medvirke til at sikre, at der kan tilrettelægges en kontinuerlig indsats over for de unge, som imødegår de udfordringer, der kan opstå ved indsatsmæssige ansvarsskift mellem aktørerne Jobcenter Esbjerg har ikke i modsætning til Jobcenter Middelfart indgået aftale om en fælles modtagelse af de unge på tværs af UU og jobcenteret. I Middelfart er der gode erfaringer med den fælles modtagelse, som medvirker til at vende mange unge i døren. 6

10 Potentiale for at skabe markante resultatforbedringer i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde og en mere differentieret indsats for forskellige grupper af unge Analysen peger samlet på, at der er et potentiale for at skabe bedre resultater i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde mellem jobcenteret, UU, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud mv. Det handler blandt andet om at fastlægge fælles mål og strategier samt sikre et operationelt samarbejde om den enkelte unge præget af vidensdeling og effektiv koordination. Og dermed også en bedre udnyttelse af ressourcerne samlet set i den lokale ungeindsats. Samtidig viser analysen, at der er et potentiale for at differentiere indsatsen, så den i højere grad retter sig mod forskellige grupper af unge med bestemte ressourcer, barrierer, adfærdsmønstre og udfordringer i forhold til uddannelse og job. På baggrund af ovenstående er opstillet 1 anbefalinger til den videre udvikling af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune: Boks 5. Ti anbefalinger til videreudvikling af ungeindsatsen i Esbjerg En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen Investeringsplan for ungeindsatsen Øget differentiering og målretning af indsatsen Styrk brugen af uddannelsespålæg Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Fælles uddannelsesplaner Fokus på at fastholde unge i uddannelse Styrket jobindsats for unge med uddannelse Tværfaglig indsats for de svageste unge Et bedre beredskab for unge med psykiske diagnoser 7

11 1.1. Anbefalinger I dette afsnit er der med udgangspunkt i analysens resultater formuleret ti anbefalinger til, hvordan Esbjerg Kommune kan arbejde videre med at styrke ungeindsatsen. Anbefaling 1: Samlet tværgående ungestrategi Analysen viser, at ungegruppen er særdeles heterogen, hvad angår ressourcer, barrierer, udfordringer og indsatsbehov. Det kalder på en målrettet og differentieret indsats, hvor der i størst mulig omfang tages udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer. En målretning og differentiering af indsatsen kræver et effektivt samarbejde og koordination mellem de mange forskellige aktører, som alle har et ansvar eller et delansvar for at skabe resultater i den lokale ungeindsats. Den komplekse og sammensatte ungegruppe kalder på forskellige typer af tværfaglige indsatser, hvor de enkelte aktørers viden, kompetencer, metoder, tilbud og støtteordninger i forhold til de unge kan bringes optimalt i spil Analysen viser, at Esbjerg kommune allerede har et omfattende tværgående samarbejde mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen. Kommunen er relativt langt med at udvikle samarbejdet, men flere af de involverede aktører peger på, at der er et potentiale for at styrke og videreudvikle samarbejdet. Aktørerne i ungeindsatsen vurderer, at der er mulighed for at opnå bedre resultater i ungeindsatsen via et styrket samarbejde mellem aktørerne. Flere aktører melder om uindfriede forventninger til indsatsen, at der mangler en samlet ungestrategi og fælles mål for ungeindsatsen, at der vil være fordele af i endnu højere grad at samle tværfaglige kompetencer i en fælles indsats, og at vidensdelingen og koordinationen i hverdagen kan forbedres. Det er således vurderingen, at en samlet tværgående ungestrategi vil kunne medvirke til at optimere både ungeindsatsens resultater samt de ressourcer, der i dag anvendes på tværs af de centrale aktører i den lokale ungeindsats: Anbefaling 1: En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen Det anbefales, at der udarbejdes en tværgående strategi for ungeindsatsen med en samlet politisk målsætning for at få flere unge i uddannelse. Strategien bør omfatte den indsats, som skal ydes af de forskellige aktører i indsatsen, eksempelvis jobcenteret, UU, socialafdelingen, børn og ungeafdelingen, uddannelsesinstitutioner, a kasser, virksomheder m.fl. En samlet tværgående strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Mål og ambitionsniveau for ungeindsatsen på kort og længere sigt Økonomi og ressourcer til ungeindsatsen Målretning og differentiering af indsatsen i forhold til forskellige ungemålgrupper eks. en strategi for unge med uddannelse, de uddannelsesegnede unge og de ikke uddannelsesegnede unge Strategi for hvordan der kan skabes bedre resultater af indsatsen for de enkelte ungemålgrupper Delstrategi for opbremsning i tilgangen af unge til kontanthjælpssystemet Overvejelser om hvilke eksisterende aktiviteter og initiativer i ungeindsatsen, der virker godt, og hvor der er behov for udvikling af indsatsen Overvejelser om hvilke aktører der skal bidrage til at nå målet og til implementering af strategien Overvejelser om aktørernes ansvar, delansvar og opgaver for de forskellige ungemålgrupper Mv. 8

12 Anbefaling 2: Investeringsplan og strategi Analyserne viser, at udgifterne til ungeindsatsen udgør en stor belastning for kommunen i de kommende år, hvis det ikke lykkes at nedbringe antallet af unge offentligt forsørgede og at få bremset tilgangen af unge, som starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet. Det økonomiske potentiale i ungeindsatsen er stort: Hver gang det lykkes at flytte en ung fra offentlig forsørgelse til uddannelse og job, vil kommunen opnå en årlig økonomisk gevinst på ca kr. Og hver gang det lykkes at få en ung på god kurs, vil dette give kommunen et betydeligt økonomisk provenu over en længere årrække. Der er store økonomiske potentialer i at investere i ungeindsatsen, og der er muligheder for at hente gevinster både på kort og længere sigt. Det taler for, at kommunen analyserer og overvejer, om der skal investeres i ungeindsatsen. Og i givet fald i forhold til hvilke ungemålgrupper og indsatser. En investering i ungeindsatsen kan både bestå i at videreføre og udvide allerede eksisterende indsatser, og i at udvikle og implementere nye indsatser. Ligesom en investering kan sigte på at høste gevinster på kort sigt eller på lidt længere sigt. For en del af de svagere unge vil eventuelle investeringer sikkert først give afkast på lidt længere sigt. Til gengæld er der mulighed for at hente særdeles store gevinster. Anbefaling 2: Investeringsplan for ungeindsatsen Det anbefales, at kommunen overvejer at udarbejde en investeringsplan og strategi, der sigter på at skabe bedre resultater af ungeindsatsen på kort og længere sigt. En investeringsplan kan med fordel kobles sammen med udarbejdelse af en samlet tværgående strategi for ungeindsatsen i kommunen. En investeringsplan og strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke ungemålgrupper og hvilke indsatser der skal investeres i? Hvor stor skal investeringen være for de enkelte målgrupper og indsatser? Hvor stort et afkast skal der være af investeringen? Skal investeringen give afkast på kort eller længere sigt? Skal der investeres i at øge og udvide eksisterende indsatser eller skal der investeres i at udvikle og implementere nye indsatser? Hvilke aktører i ungeindsatsen skal være ansvarlige for at implementere investeringen Hvordan der skal følges op på investeringsplanen Mv. Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Analysen viser, at der er et potentiale for at videreudvikle den lokale ungeindsats, så indsatsen i højere grad er differentieret og målrettet efter forskellige undergrupper af unge og dermed de unges ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job. Analysen viser, at der i alle de medvirkende kommuner herunder Esbjerg både er ressourcestærke og ressourcesvage unge på tværs af de 5 lovgivningsbestemte ungegrupper. Der er segmenter af unge, som har særlige ressourcer, adfærdsmønstre og barrierer. De bør i højere grad bør adresseres via en mere differentieret indsats uanset de findes blandt de uddannede unge, der uddannelsesegnede unge eller de ikke uddannelsesegnede unge. 9

13 En øget målretning og differentiering af indsatsen overfor segmenter af unge vil samtidig bedre kunne udnytte de (specialist)kompetencer, som de forskellige aktører i ungeindsatsen besidder, og dermed bidrage til en bedre resultatskabelse. Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Det anbefales, at kommunen fastlægger målrettede og differentierede strategier og indsatsplaner for forskellige målgrupper af unge med forskellige indsatsbehov. Målretningen og differentieringen kan eksempelvis foretages i forhold til: 1)unge med en kompetencegivende uddannelse, 2) unge under 3 år der er egnet til uddannelse og 3) unge under 3 år der ikke er egnet til uddannelse. Differentieringen kan selvfølgelig også foretages på baggrund af en anden og mere deltaljeret inddeling af ungemålgruppen. En målretning og differentiering kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke delmålgrupper er dominerende i ungeindsatsen? hvilke delmålgrupper giver det mest mening at arbejde med i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ungeindsatsen? Hvilke mål og delmål kan der formuleres for de forskellige delmålgrupper? hvilke resultater vil vi gerne nå med de enkelte delmålgrupper af unge? Hvilke strategier, indsatser og aktiviteter skal der anvendes i forhold til de forskellige delmålgrupper? hvad har vi erfaring med virker godt i indsatsen for delmålgruppen? Hvilke aktører skal bidrage til indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvilke indsatser og fagligheder skal aktørerne bære ind i indsatsen for de forskellige delmålgrupper? Hvordan tilrettelægges samarbejdet om indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvem er hovedansvarlig for hvilke indsatser og hvem skal bidrage til indsatsen? Mv. Anbefaling 4: Styrk brugen af uddannelsespålægget Det er fastlagt i lovgivningen, at jobcenteret skal give uddannelsespålæg til unge under 25 år uden uddannelse, som er uddannelsesegnede, og som ikke har forsørgerpligt. Pålægget stiller krav til den enkelte unge om at vælge en uddannelse, søge ind på uddannelsen og påbegynde uddannelsen. Analyse peger på, at Esbjerg Kommune opnår gode resultater via brugen af uddannelsespålæg, og at kommunen får relativt mange unge i gang med en uddannelse, når der sammenlignes med de øvrige medvirkende kommuner i analysen. Analyse viser samtidig, at uddannelsespålægget ikke anvendes helt systematisk overfor de uddannelsesegnede under 25 år i kommunen. Dertil kommer, at der er mange uddannelsesegnede unge under 3 år, som ikke er omfattet af reglerne for pålæg og derfor ikke nødvendigvis vejledes og motiveres til at påbegynde en uddannelse. Problematikken gælder en betydelig andel af de ufaglærte over 25 år og unge forsørgere, som i dag er friholdt for at modtage uddannelsespålæg. Meget tyder på, at uddannelsespålægget vil blive videreført i den fremtidige ungeindsats, og at uddannelsespålægget med stor sandsynlighed vil blive udvidet til at omfatte alle unge fra år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse og som vurderes at være egnede til uddannelse. 1

14 Analysen viser, at der er behov for at kombinere brugen af uddannelsespålæg med andre aktiviteter i indsatsen. Kun ca. 4 pct. af de uddannelsesegnede unge kommer i gang med en uddannelse efterfølgende, mens 24 pct. vælger at gå i job. Ca. 37 pct. af de unge, der påbegynder en uddannelse, falder fra uddannelsen efterfølgende. Anbefaling 4: Fokus på at styrke og udvikle brugen af uddannelsespålægget Det anbefales, at kommunerne sætter fokus på at styrke og udvikle arbejdet med og brugen af uddannelsespålægget til unge. Det gælder både i forhold til hvordan og hvornår der gives uddannelsespålæg og i forhold til hvilke øvrige initiativer og aktiviteter uddannelsespålægget kombineres med. En udvikling og styrkelse af brugen af uddannelsespålægget kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for at anvende uddannelsespålægget eller en tilpasset udgave af uddannelsespålægget overfor alle unge mellem 18 og 3 år Et eftersyn af den måde uddannelsespålægget benyttes på i indsatsen i dag herunder en belysning af, hvornår der gives uddannelsespålæg, hvornår der ikke gives uddannelsespålæg, hvordan der gives uddannelsespålæg, hvordan der følges op på uddannelsespålægget mv. Motivations og afklarende forløb, der supplerer, understøtter og fastholder den unge i forhold valg af uddannelse, tilmelding til uddannelse og opstart på uddannelse Tidlig indsats og gentagelse af uddannelsespålægget overfor unge, der efter at have modtaget et uddannelsespålæg går i job og igen efter en kort periode i jobbet bliver ledige. Efterværn i forhold til at fastholde de unge i den påbegyndte uddannelse eksempelvis via opfølgning fra mentorer, opfølgning sammen med uddannelsesinstitutionerne mv. Videreudvikling af samarbejdet mellem jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutioner mv. om at identificerer og udnytte uddannelsespotentialet i ungegruppen samt at sikre de unge påbegynder uddannelse og fastholdes i uddannelse Anbefaling 5: Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Hovedparten af de ikke uddannelsesegnede unge i jobcentrene har haft personlige eller sociale problemer i en tidlig alder og har modtaget en indsats i det kommunale system. De pågældende har typisk haft begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig skolegang, afbrudte uddannelsesforløb og socialt belastet opvækst. Det er kendetegnende for gruppen, at de mangler kompetencer og kvalifikationer til at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Analysen viser, at mange af disse unge har årelange perioder med offentlig forsørgelse, og at en del af gruppen er omfattet af kontinuerlig indsats fra det kommunale system gennem barndommen, ungdommen og ind i voksenlivet. Analysen viser, at kommunen og UU har særdeles godt fat i de ikke uddannelsesegnede i en tidlig alder, også når der sammenlignes med de øvrige kommuner i analysen. Det er dog vurderingen fra de medvirkende aktører i analysen, at der vil være gevinster af at styrke de tværfaglige kompetencer i et forpligtende samarbejde tidligt med inddragelse af UU, folkeskolen, børn og ungeafdelingen, familieafdelingen og jobcenteret. Analysen viser endvidere, at de forskellige aktører, som møder de unge i en tidlig alder, ikke alle betragter sig som underleverandører til en uddannelsesindsats. Med andre ord er der ikke fælles mål om og fokus på uddannelse, når systemet møder de svage unge med en tidlig indsats. 11

15 Anbefaling 5: Fokus på uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Det anbefales, at de svageste unge mødes med et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige og forebyggende indsats. Et tidligt, uddannelsesfremmende fokus vil indebære, at alle involverede aktører indgår i et forpligtende samarbejde om at forfølge et fælles mål om uddannelse til de unge i rådgivning, vejledning og behandling af børn, unge og familier. Et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige indsats kan bl.a. indebære: At de centrale aktører, herunder bl.a. UU, folkeskole, børn og ungeafdeling, familieafdeling og jobcenter, indgår i et forpligtende samarbejde, der forfølger mål om uddannelse til alle unge. At der tidligt anvendes screeningsmetoder blandt de involverede aktører, der kan udpege børn og unge, som vurderes at have risiko for ikke at få en uddannelse. Screeningen bør indledes allerede i folkeskolen, hvor både lærere og UU har viden om og dialog med de unge om uddannelsesperspektiverne og barrierer. At der sikres en formaliseret vidensdeling mellem de centrale aktører, der kan medvirke til at få den unge på god uddannelseskurs. Vidensdelingen kan bl.a. forankres i en fælles uddannelsesplan, der har rækkevidde på tværs af sektorer At der tidligt etableres et tværgående forum for uddannelsesfremmende indsatser, hvor der er klarhed over tovholderfunktion og kontaktnet, samt aftaler om ansvarsfordeling, opfølgning og videre proces. At fastlægge en strategi og indsats for, hvordan udsatte unge årige kan understøttes, så de ikke begynder voksenlivet i kontanthjælpssystemet som 18 årige. En sådan indsats vil blandt andet omfatte et tværgående samarbejde og vidensdeling mellem Jobcenteret, UU, børn og ungeforvaltningen, familieafdelinger mv. Anbefaling 6: Udvikling af fælles uddannelsesplaner Analysen viser, at de centrale aktører hver for sig rummer en stor viden om de unge, der bevæger sig gennem folkeskole, ungdomsuddannelse, offentliglig forsørgelse og job. Både UU, børne og ungeforvaltningen, socialafdelingen, jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne foretager screening og afdækning af de unge. Analysen viser, at der sjældent er overblik over disse informationer, og at den eksisterende viden om den enkelte unge kun i begrænset omfang samles i ungeindsatsen. Her har kommunen et større udviklingspotentiale end enkelte af de øvrige kommuner, der medvirker i analysen. En fragmenteret viden mindsker mulighederne for helhedsorienterede løsninger og kan betyde, at aktørerne hver for sig igangsætter overlappende aktiviteter eller indsats, der ikke er koordineret eller afstemt med andre tiltag. Der er blandt samarbejdsparterne anerkendelse af gevinsten af overdragelsesmøder, hvor der bl.a. udveksles viden i deltagerkredsen om konkrete unge. De positive erfaringer kan med fordel skaleres op i et formaliseret samarbejde, hvor alle væsentlige informationer samles på tværs af aktørfeltet og over tid i en fælles uddannelsesplan. Et af perspektiverne i en fælles uddannelsesplan er, at den skaber grundlag for en kontinuerlig indsats hen over ansvarsskift i aktørkredsen, og at den kan videreføres i perioden, hvor den unge er under uddannelse. Med andre ord kan uddannelsesplanen danne ramme for et styrket efterværn, hvor jobcenter, UU og uddannelsesinstitution i samarbejde holder fokus på at fastholde den unge i uddannelse. 12

16 En fælles uddannelsesplan skal tilrettelægges inden for rammerne af persondataloven, som stiller krav om samtykke fra den unge og/eller forældre, og som stiller krav om relevans og aktualitet af oplysningerne. Det kan betyde, at uddannelsesplanen over tid skal revideres med henblik på at sikre relevans og aktualitet af oplysningerne i planen. Anbefaling 6: Fælles uddannelsesplaner Det anbefales, at der i ungeindsatsen arbejdes med fælles uddannelsesplaner, der kontinuerligt følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. Den fælles uddannelsesplan skal sigte på at øge vidensdelingen på tværs af relevante aktører, at understøtte en kontinuerlig, uddannelsesfremmende indsats, at udpege mulige fastholdelsesaktiviteter og ansvarsfordelingen mellem aktørerne i en fastholdelsesindsats. En fælles uddannelsesplan kan bl.a. indeholde følgende elementer: Beskrivelse af den unges uddannelsesønsker, uddannelsesperspektiver, forudsætninger, ressourcer og evt. uddannelsesbarrierer Beskrivelse af mål og delmål for den enkelte unges vej mod uddannelse Beskrivelse af indsats og støttebehov hos den unge Aftaler om løbende vurderinger af progression og uddannelsesparathed Oplistning af den unges løbende uddannelseshistorik, herunder evt. frafald Afgivne uddannelsespålæg Udpegning af kontaktperson for den unge Udpegning af tovholderfunktion og kontaktnet i aktørkredsen, herunder deltagere Beskrivelse af varslingsaftaler/meldesystemer mellem aktører Aftaler om fastholdelsesinitiativer ved den unges (mulige) ophør i uddannelse Kontaktoplysninger på aktørfeltet Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Analysen viser, at mange uddannelsesegnede unge afbryder de pålagte uddannelser i utide. Nogle går i job, og nogle vender tilbage til kontanthjælp eller dagpenge. De medvirkende aktører i analysen efterspørger et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der kan styrke fastholdelsen af de unge i uddannelse. Der er flere eksempler på igangsatte samarbejdsinitiativer, der bl.a. omhandler brug af uddannelsesmentorer og udstationering af rådgivere på udvalgte uddannelsesinstitutioner. I en vis grad er der tale om, at den unge slippes ved påbegyndelsen af et uddannelsesforløb. Både jobcentre og UU peger på, at der er gode perspektiver i at etablere et efterværn for unge, der påbegynder uddannelse, og at de forskellige mentor og støtteordninger i aktørfeltet med fordel kan anvendes i større grad og/eller koordineres bedre mellem aktørerne. Analysen viser, at der blandt de involverede parter i dag ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, herunder brugen af kontaktpersoner, uddannelsesmentorer, personlig rådgivning, læsevejledning, lektiehjælp mv. 13

17 Blandt aktørerne er der en opfattelse af, at en del unge frafalder uddannelse, fordi de har svært ved at finde en praktikplads efter grundforløbet i erhvervsskolerne. Tilvejebringelse af praktikpladser bør derfor også indgå som en del af en fastholdelsesstrategi for unge og det opsøgende arbejde med fremskaffelse af praktikpladser kan med fordel ske på tværs af ungeindsatsens aktører. Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Det anbefales, at kommunen sætter fokus på, hvordan flere unge kan fastholdes i den påbegyndte uddannelse. Der kan med fordel tilrettelægges et efterværn, hvor jobcentrene, UU og uddannelsesinstitutionerne aktivt samarbejder om at overvåge og støtte unge, der er i risiko for at frafalde de påbegyndte uddannelser. En styrket fastholdelsesindsats kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for fastholdelse af unge i uddannelsesforløb, herunder brug af støtteordninger og tilvejebringelse af lære og praktikpladser Styrket brug af uddannelsesmentorer og sociale mentorer, der kan følge unge i opstartsfasen af uddannelsen Samarbejdsaftaler og koordination på tværs af jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutioner, herunder koordineret anvendelse af støtte og mentorordninger Etablering af varslingssystemer/meldekanaler mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats for unge, inden de afbryder uddannelsen Etablering af tovholderfunktioner/kontaktgrupper, som kan rykke ud med kort varsel i forhold til unge i frafaldssituationer Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Analysen viser, at de uddannede unge udgør den største ungegruppe blandt de ledige i kommunen. Med andre ord har kommunerne en stor gruppe af velkvalificerede unge, der aktuelt mangler job, og som udgør potentielle skatteborgere for kommunerne. Der er store gevinster at hente for kommunerne, hvis det lykkes at få de uddannede unge i job. Omvendt viser analysen, at de uddannede unge i den aktuelle arbejdsmarkedssituation har fået væsentlig længere ledighedsperioder, og at en stor gruppe af dimittender har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vidner om, at kommunerne med fordel kan investeres i en målrettet indsats, der får de uddannede unge ud på arbejdspladserne. Jobcenteret peger på, at der med fordel kan sættes fokus på en styrket screening af de uddannede unge tidligt i ledighedsforløbet, hvor jobmuligheder, ressourcer og jobbarrierer afdækkes og omsættes til udpegning af unge, der har særlig risiko for langvarig ledighed. Samtidig peger jobcenteret på, at der generelt er et godt samarbejde med a kasserne om vejledningen af de unge. Der er dog tale om, at de unge typisk deltager i to parallelle kontaktforløb, som kun i begrænset omfang koordineres mellem jobcenteret og a kassen. På den baggrund kan der være perspektiver i at arbejde med at tilrettelægges fælles strategier for de parallelle kontaktforløb, herunder en fælles linje i dialogen med de unge om jobsøgning, tilvejebringelse af virksomhedsrettede forløb, faglig og geografisk mobilitet mv. 14

18 Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Det anbefales, at der i kommunen fastlægges en strategi for, hvordan de uddannede unge hurtigst muligt hjælpes i job. For kommunen vil en styrket jobindsats indeholde et økonomisk potentiale, da der kan hentes store gevinster, når de uddannede unge bliver stabile skatteydere i kommunen. En styrket jobindsats kan bl.a. indeholde følgende elementer: At der fastlægges en indsatsstrategi, der sikrer, at flest mulige af de uddannede unge får fodfæste på arbejdsmarkedet At der iværksættes en særlig indsats for at få dimittender ud på arbejdspladser, herunder via jobformidling, vikarjob, trainee forløb, virksomhedspraktik mv. At der tilvejebringes virksomhedsrettede forløb, der er målrettet delarbejdsmarkeder, som de unges uddannelser retter sig mod Understøtning af målrettet jobsøgning hos de unge, herunder at de unge udviser både faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen Samarbejde med a kasserne om en fælles linje i vejledning og indsatsen for de unge Fokus på støtteordninger til uddannede unge, herunder trainee ordningen, forsøgsprojekter for nyuddannede faglærte, erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere, der nyansættes i job eller løntilskudsjob, videnspilot ordningen. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge På tværs af aktørfeltet er der en generel opfattelse af, at indsatsen kan forbedres til gavn for de unge, hvis der i endnu højere grad end i dag samles tværfaglige kompetencer og viden i ungeindsatsen, og hvis der i endnu større omfang end i dag iværksættes parallelle eller koordinerede indsatser overfor de unge. Det afspejler, at næsten hver fjerde af de unge under 3 år i Esbjerg Kommune har komplekse personlige og/eller sociale barrierer i forhold til job eller uddannelse, at ca. hver tiende unge starter voksenlivet med et langvarigt ophold i kontanthjælpssystemet, og at hovedparten af de svageste unge modtager en indsats fra forskellige aktører evt. parallelt. Analysen viser, at der arbejdes meget med de svage unge i kommunen. Det er indtrykket, at kommunen er nået langt med at tilrettelægge en indsats for de unge, der er målrettet og tilpasset de forskellige ungemålgruppers behov. Alligevel peger de involverede aktører på, at der ofte er uindfriede forventninger i samarbejdet, da indsatsen prioriteres forskelligt blandt aktørerne. Jobcentrene, UU, Ungehuset peger på, at der er behov for at øge den parallelle indsats for de svageste unge, og at man ikke selv altid har værktøjerne til at hjælpe de unge. Der efterspørges derfor en større, tværgående prioritering og samtænkning af kombinerede forløb, der både sigter på beskæftigelsesrettede og behandlende formål. Denne efterspørgsel anerkendes generelt af de øvrige aktører, der er involveret i indsatsen for de ikke uddannelsesegnede unge. For de svageste af unge og for unge, enlige forsørgere vil der ofte være behov for en indsats, der kombinerer beskæftigelses eller uddannelsesrettede tilbud med støtteforanstaltninger eller behandlingstilbud. Analysen viser, at der arbejdes med at skabe en kontinuerlig indsats i overgangssituationerne for den unge, herunder især når den unge bliver myndig. Der er i aktørkredsen generel anerkendelse af værdien af overdragelsesmøder, hvor der samles tværfaglige kompetencer og viden om den unge med henblik på at optimere indsatsen. 15

19 Der peges i aktørkredsen på en række snitfaldeproblematikker, der i større eller mindre grad gør sig gældende i forhold til en tværfaglig indsats. Det fremhæves bl.a., at der ofte kan være behov for at samle tværfaglige kompetencer om unge, der starter voksenlivet på kontanthjælp. I den forbindelse efterspørges et efterværn i bred forstand, der fastholder de tværfaglige kompetencer fra bl.a. børn og ungeforvaltningen og socialforvaltningen, uanset at den unge er blevet myndig. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge Det anbefales, at den tværfaglige indsats overfor forskellige ressourcesvage grupper af unge styrkes herunder både for unge over og under 25 år En styrket tværfaglig indsats kan bl.a. indeholde: At de centrale aktører i den lokale ungeindsats styrker samarbejdet om den operationelle indsats for den enkelte unge, herunder via effektiv vidensdeling, koordination, brug af hinandens kompetencer, specialer, tilbud, støtteordninger mv. At der udpeges fælles målgrupper, der kan prioriteres i en koordineret indsats, hvor tværfaglige kompetencer samles til gavn for de unge At der sættes fokus på gruppen af unge, der starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet At der udvikles en rehabiliteringsstrategi og indsats for de allersvageste unge med fokus på en parallel indsats med sigte på beskæftigelse/uddannelse og behandling mv. At der udarbejdes nye metoder/tilbud, som bidrager til at være netværksskabende for de svageste unge, herunder ikke mindst i forhold til unge med psykiske lidelser Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Analysen viser, at en stor og stigende andel af de unge har psykiske problemstillinger, herunder en psykisk diagnose, som udgør barrierer for uddannelse og job. Aktørerne i ungeindsatsen efterlyser mere viden, flere værktøjer i indsatsen og nye samarbejdskonstellationer, som er specifikt rettet mod unge med psykiske problemer. Analysen peger på, at der er potentialer i tiltag, der styrker ungeindsatsen i at forbygge, håndtere og afhjælpe de barrierer, som de psykiske lidelser medfører i forhold til at bringe de unge videre mod uddannelse og job. Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Det anbefales, at der tages skridt til at styrke viden og indsats i forhold til unge med psykiske problemstillinger. Der er behov for et større og mere effektivt beredskab til de unge med psykiske problemer. En styrket indsats kan bl.a. indeholde følgende: At der udvikles en strategi for, hvordan man på tværs af aktørerne i ungeindsatsen bedre kan blive i stand til at bistå eller håndtere den stigende gruppe af unge med psykiske problemer eller diagnoser At der sker en udvikling af nye redskaber og metoder specifikt rettet mod unge med psykiske lidelser med henblik på at understøtte deres vej mod uddannelse og job Nye samarbejdstiltag, der øger adgangen til og afkorter ventetider til fageksperticen, herunder psykologer, psykiatri mv. 16