Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning."

Transkript

1 Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov inden for den almindelige undervisning med de differentieringsmuligheder, denne skal tilbyde. Specialundervisning er skolens særlige mulighed for at støtte elever, hvis behov ikke fuldt ud kan imødekommes i den almindelige undervisning, men specialundervisning er ikke et alternativ, der sætter eleverne uden for de almindelige bestemmelser om folkeskolens undervisning. Undervisningsdifferentiering. Det er ikke muligt at opdele skolens elever i en gruppe med, og en gruppe uden særlige behov. Her er grænsen bl.a. påvirket af den almindelige rummelighed. Opdelingen hænger således tæt sammen med undervisningsdifferentieringen, som ideelt set ville kunne overflødiggøre begrebet særlige behov eller omvendt: lade det karakterisere alle elever. Det er lærerens opgave at differentiere sin undervisning jf. folkeskolelovens 18, stk. 1, så den svarer til elevens forskellighed, men i praksis vil det næppe være realistisk at forvente, at undervisningsdifferentiering helt kan erstatte specialundervisningen Undervisningsdifferentiering er det princip, der tilgodeser alle elevers læreproces. Det indebærer en undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellighed for i et samarbejde at udnytte denne forskellighed til at realisere såvel fælles mål som individuelle mål. Gennem undervisningsdifferentiering kan eleverne lære det samme med forskellige fordybelsesgrader og noget forskellig, på forskellig tid, med forskellige metoder og forskellige behov for resurser. Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Undervisningen tager udgangspunkt i det eleven kan og kan bruge til at lære mere af. Elever har forskellige forudsætninger. Forudsætningerne kommer til udtryk gennem kompetencer og potentialer. Kompetence er det, eleven kan selvstændigt. Kompetence er en positiv størrelse, idet eleven altid vil have kompetence i en eller anden udstrækning. Potentiale er det, en elev præsterer når han får hjælp i en samarbejds- og undervisningssituation. Potentialet bliver til en ny kompetence gennem undervisning. Det er målet med undervisningen at alle elever får nye kompetencer og dermed nye muligheder. Potentialerne repræsentere udviklingsmulighederne. Mål og undervisning skal

2 derfor tage udgangspunkt i elevens nuværende kompetence. Alle elever har en sum af oplevelse, viden og erfaringer, som har givet dem kompetencer. Den danner grundlag for nye oplevelser, ny viden og nye erfaringer samt udvikler deres identitet og bevarer deres integritet. For elever med særlige behov er det vigtigt at undervisningen tilrettelægges i meningsfulde helheder (aktiviteter) med relationer til elevernes erfaringsverden. Over for nogle elever må skolen bruge den specialpædagogiske bistand som differentieringsmiddel. Der er særligt fire områder, hvor denne bistand er nødvendig i forhold til skolens aktuelle muligheder og behov. Faglige niveau Pædagogiske struktur Metodik Kulturtekniske færdigheder Det faglige niveau eller fagenes indholdsmæssige sværhedsgrad har traditionelt en sådan normativ karakter, at nogle elever ikke vil være i stand til at tage de udfordringer op, som undervisningen byder på. Andre elever vil måske tilsvarende have alt for let ved det, men det er en anden sag, som sjældent har påkaldt sig specialpædagogisk interesse her i l. Skal elever, som kommer til kort over for det faglige niveau, hjælpes til at få optimal undervisning, må niveauet afpasses, så det indeholder stof og udfordringer, der er relevante i forhold til netop disse elevers forudsætninger og muligheder. Denne tilpasning indebærer ikke bestemte strukturelle løsninger. Principielt kan den ske i form af en særlig tilrettelagt undervisning inden for den almindelige klasses rammer eller i specialcenteret. Den pædagogiske struktur, som er karakteristisk for folkeskolens daglige virksomhed, repræsenterer for nogle elever store vanskeligheder. Kravene til disciplin, koncentration, kommunikation ja i det hele taget til en socialt tilpasset adfærd overstiger i større eller mindre grad disse elevers formåen. Den almindelige undervisning kan derfor suppleres med specialpædagogiske tiltag, som kan gøre det muligt for eleverne at tilegne sig viden og færdigheder på trods af disse vanskeligheder. Løsningen er heller ikke her bundet til bestemte undervisningsformer. Nogle gange kan løsningen med held findes inden for den almindelige klasses rammer, andre gange kan specialcenteret være den bedste mulighed. Undervisningens metodik er traditionelt baseret på, at eleverne uden særlige vanskeligheder kan modtage, bearbejde og afsende information under anvendelse af alle fysiske og psykiske funktioner ( sanser).

3 Men hvor en eller flere af disse funktioner er nedsatte eller mangler helt ( synet, hørelsen, motorikken, talen osv.) vil eleven ikke kunne deltage i undervisningen, uden at den suppleres med relevante og fornødne kompenserende støtte. Det drejer sig i vid udstrækning om særlige hjælpemidler, visuelle kommunikationsformer, tolkebistand, personlig assistance osv. Denne mangeartede kompenserende støtte kan ligeledes med godt resultat etableres under integrerede såvel som segregerede former. At lære eleverne kulturtekniske færdigheder: dvs. at læse, skrive, stave og regne samt at lære mindst et fremmedsprog betragtes som en selvfølgelig opgave for skolen. Denne opgave er derfor karakteriseret af en række normer og forventninger, som dels er dikteret udefra og dels bestemt af, hvordan børn i almindelighed udvikler disse færdigheder. Også på dette område er der naturligvis en betydelig spredning i elevernes muligheder, og for nogle vil skolens forventninger i større eller mindre grad overstige deres forudsætninger. Specialundervisningen kan i lighed med de øvrige områder finde sted inden for den almindelige klasses rammer eller i kortere eller længere perioder under mere segregerede former. På tværs af disse fire områder i specialundervisningen har alle elever forskellig motivation, selvtillid, arbejdstempo og måder at lære på. Den almindelige undervisning må tilføres et individuelt aspekt, hvor den enkelte elevs egne forudsætninger og stil sættes over de normative forventninger. Det kræver selvsagt en omfattende indsigt i elevens forudsætninger at kunne tilrettelægge en relevant undervisning. Praksis Specialundervisning forudsætter at der laves handleplan for den enkelte elev. Handleplanen udarbejdes af det lærerteam der har ansvaret for undervisningen i specialcentret. Handleplanen hviler på en dialog med faglærerne. Der er vedlagt følgende hovedprincipper for specialundervisningen på Skt. Josefs Skole. Den individuelle handleplan kan udformes på flere måder.( se bilag 2.) Individuelle planer sættes ind på de områder, der er mest nødvendige for elevens udvikling. Handletermer og tidstermer gør det muligt for eleven at evaluere egne fremskridt. Elevbeskrivelser. Det er relevant, at indsamle viden om elever og elevens kompetencer. Denne viden kan bl.a. fås gennem lærere/teamets observationer og iagttagelser. Samtale/samvær med eleven. Samtale med forældre. Samtale med andre i elevens daglige omgivelser, fx SFO. Undersøgelser og vurderinger foretaget af den pædagogisk-psykologiske rådgivning og

4 andre specialister. En total observation og beskrivelse vil aldrig være mulig, men læreren kan bruge dispositioner, når hun vil sikre sig en helhedsbeskrivelse eller få hjælp til sine iagttagelser ved at bruge registreringssystemer. (se bilag 1) Evaluering. Det er vigtigt med en løbende evaluering, som foregår både undervejs, og som afslutning på en aktivitet eller et forløb. Den løbende evaluering koncentrerer sig om undervisningens organisation, indhold og metode, så processen kan rettes ind efter elevens læring. Den løbende evaluering foregår ved: Samtaler med den enkelte elev. Diskussion i lærerteamet. Elev iagttagelser. Spørgsmålene kan være: Hvor er vi? Hvad nåede vi? Hvordan kommer vi videre? Den afsluttende evaluering er dels en evaluering med elever og evt. forældre, dels en evaluering med faglæreren. Derfor er det vigtigt at bemærke, at specialcentrets lærere lægger vægt på, og føler at det er vigtigt, at der er ressourcer til forældresamarbejdet. Evalueringen sammen med elever og forældre består i en vurdering af undervisningen i forhold til de individuelle mål. I forbindelse med den, kan spørgsmålene til eleven være: Hvilke mål nåede du? Brugte du tiden godt? Hvordan samarbejdede du? Hvad vil du gøre anderledes næste gang? Hvad vil du lære mere om? Generelt

5 Det er vigtigt, for at sikre en vis standard og kvalitet i specialundervisningen, at de tilknyttede lærere har mange timer i faget. Dette er vigtigt for at forhindre at en lærer kan have få lektioner for at få sit skema til at gå op. Det er vigtigt at medarbejderen i specialcenteret er motiveret for at undervise på denne særlige måde. For at sikre dette mener vi der bør indføres et minimumstimetal på 8 timer ugentligt i specialundervisningscenteret. Bilag 1 Eksempel på disposition: Disposition til eleviagttagelse og beskrivelse 1. Undervisningsforløbet: a. Hvordan har eleven været undervist indtil nu? b. undervisningsstruktur 2. Sociale funktioner kontaktformer til børn, voksne, forældre gruppesituationer leg frikvarterer lille gruppe/stor gruppe spisning 3. Personlige karakteristika selvtillid selvstændighed ansvarsbevidsthed initiativ samarbejdsevne opmærksomhed

6 udholdenhed krav til egen indsats følelsesmæssig stabilitet 4. Faglige funktioner hvilke fælles undervisningsmål har eleven nået hvilke individuelle mål har eleven nået hvordan arbejder eleven uden lærerstøtte hvor længe kan eleven koncentrere sig om en opgave hvordan arbejder eleven sammen med andre elver hvordan klarer eleven bundne/frie opgaver 5. Eleven fysisk: motorisk udvikling syn, hørelse osv. 6 Sproglig udvikling/kommunikation: hvordan kommunikerer eleven sproganvendelse sprogforståelse 7. elevens fritid hvilke fritidsinteresser har eleven hvordan fungerer eleven i fritiden har eleven fritidstilbud

7 Kilde: undervisningsministeriets temahæfte nr. 16, Bilag 2 Eksempel på undervisningsforløb handlingsforløb for elev i 6. kl. Eleven har ingen problemer med at forstå hvad hun læser. Læsehastigheden er for langsom og hun har mange læsefejl. Hun bruger ingen angrebsteknikker ved svære og nye ord. Vi vil arbejde med - at øge hendes læsehastighed (f. eks brug af readmaster) og læsesikkerhed f.eks. ved præcisionslæsning (2-3 gentagelser af samme tekst), så hun får nogle positive læseoplevelser. Hun skal have en oplevelse af færre fejl og øget læsehastighed ved anden gennemlæsning. - lytning til hendes egen oplæsning for at blive opmærksom på egne fejl og mangler minutters læsning hver dag i bøger, der er lettere end de tekster, der undervises i. - analyse og syntese arbejde - endelsers arbejde ved forskellige arbejdsmetoder som brug af computer brikspil mv.

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Skolen og specialundervisning - om at lave individuelle undervisningsplaner

Skolen og specialundervisning - om at lave individuelle undervisningsplaner Temahæftet giver konkrete anvisninger om at lave individuelle undervisningsplaner. Det henvender sig til lærere, som ønsker at få nye impulser ved planlægning og gennemførelse af specialundervisning i

Læs mere

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn C Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens G-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte G-klasse, er du velkommen

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Overleveringsskema til brug ved skolestart. FAKTUELLE DATA VEDRØRENDE BARNET

Overleveringsskema til brug ved skolestart. FAKTUELLE DATA VEDRØRENDE BARNET Overleveringsskema til brug ved skolestart. Overleveringsskemaet skal anvendes når et barn har behov for en særlig opmærksomhed i forbindelse med skolestart. beskrives samt den pædagogiske indsats, som

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 12, stk. 4 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn B Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

1 Bilag 1 arbejdsbeskrivelse for specialundervisningslærerne

1 Bilag 1 arbejdsbeskrivelse for specialundervisningslærerne Handleplan for specialcentret på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på at have et specialcenter, der er medvirkende til, at elever med særlige behov får det optimale udbytte at undervisningen.

Læs mere

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen. Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT EGESKOLEN

KVALITETSRAPPORT EGESKOLEN KVALIESRAPPOR 2010-2011 EGESKOLEN Egeskolen: Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 2010/2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der kun er fokus på styrker

Læs mere

Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole

Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole Missionen for helhedsskolen på Lykkesgårdskolen Det er missionen for helhedsskolen i samarbejde med forældrene og andre partnere at udvikle børn med

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Ny vejledning. Skolelederens ansvar. Regelgrundlag. Definition af funktionsnedsættelse. Afgørelse. Undervisning frem mod prøven.

Ny vejledning. Skolelederens ansvar. Regelgrundlag. Definition af funktionsnedsættelse. Afgørelse. Undervisning frem mod prøven. Ny vejledning Med fokus på: Skolelederens ansvar Regelgrundlag Definition af funktionsnedsættelse Afgørelse Undervisning frem mod prøven Fritagelse Regelgrundlag Alle elever i 9. klasse skal aflægge 7

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Specialundervisningen på Abildhøjskolen

Specialundervisningen på Abildhøjskolen Specialundervisningen på Abildhøjskolen Specialundervisningen er samlet i specialcentret, som består af skolens ledelse, skolens psykolog, specialundervisningskoordinator, læsevejleder, og et antal specialundervisningslærere.

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Viceskoleleder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan

Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Skolens navn: SKRILLINGESKOLEN Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af skolen 2. Forord Beskrivelse af processen og begrundelse for valg af indsatsområder 3. Indsatsområder

Læs mere

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet Helsehjemmet (herefter kaldet institutionen) er en selvejende institution med hjemsted

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere