AFDÆKNING AF MULIGHEDER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL ØGET INDDRAGELSE AF FRI- VILLIGE PÅ PLEJECENTRE I TRE PROJEKTKOMMUNER

Transkript

1 Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Maj, 2014 AFDÆKNING AF MULIGHEDER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL ØGET INDDRAGELSE AF FRI- VILLIGE PÅ PLEJECENTRE I TRE PROJEKTKOMMUNER

2 AFDÆKNING AF MULIGHEDER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL ØGET INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE PÅ PLEJECENTRE I TRE PROJEKTKOMMUNER RAPPORT Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Resume Baggrund og formål for afdækningen Landskabet i de tre kommuner viser store forskelle mellem aktivitetsniveauet mellem kommunerne og mellem kommunernes plejecentre Hvilken værdi skaber indsatsen og er der yderligere vækstpotentiale? Hvad skaber den gode indsats? Drivkræfter og barrierer Et indsatskort der opsummerer anbefalingerne og støtter op om fremadrettede prioritering 4 2. Baggrund og formål Ældrekommissionens rapport og anbefalinger Afdækningens formål og udgangspunkt Metode og dataindsamling Læsevejledning Landskabet: Hvordan ser frivilligindsatsen ud i de tre kommuner Antal gennemførte aktiviteter Aktivitetstimer og beboeraktivitetstimer på tværs af plejecentre Aktivitetstyper Hvem deltager? Borgere, der deltager i frivilligaktiviteterne Frivillige, der deltager i frivilligaktiviteterne Medarbejdere, der deltager i frivilligaktiviteterne Frivilligprofil og tilknytning Værdi og vækstpotentiale Værdien som den opfattes af aktører og borgere Barrierer som de opfattes af aktørerne Plejecenterledelsen om udvikling og vækstpotentiale Frivillige foreninger om udvikling og vækstpotentiale Økonomianalyse Den samfundsmæssige værdi af den frivillige indsats Den samfundsmæssige værdi på de syv plejecentre Sammenligning af omkostningseffektivitet Drivkræfter og barrierer for indsatsen Den overordnede værdiskabelse: Frivillighedens spændingsfelt Drivkraft 1: Aktiviteterne skal målrettes og differentieres i forhold til borgernes behov Målgruppen af borgere på plejecentrene Aktørernes vurdering af aktiviteter der giver værdi for borgerne Hvordan skabes et målrettet tilbud til borgerne? Fem faktorer der virker Metoder til borgerinddragelse i aktiviteter Konkrete indsatsforslag Drivkraft 2: At rekruttering og fastholdelse af de frivillige tager afsæt i de frivilliges motivation og interesse Rekrutteringsmuligheder og potentialer Drivkræfter bag frivilliges valg om at blive frivillig 45

4 5.3.3 Hvilke grupper skal rekrutteringen målrettes og hvor forskellige skal de frivillige være? Succesfulde og effektive metoder til rekruttering af frivillige Mekanismer til fastholdelse af frivillige Indsatsforslag Drivkraft 3: Organisering og samarbejde Organisering og koordinering i de tre kommuner og på plejecentrene Samarbejde med frivillige foreninger Hvordan samarbejder man? Drivkræfter bag frivillige foreninger samarbejde med plejecentrene Drivkræfter og barrierer i samarbejdet med frivillige foreninger Konkrete indsatsforslag Drivkraft 4: Ledelse Ledelse af frivillige som et flerdimensionelt felt At skabe en meningsfuld frivilligindsats Forholdet mellem frivillige og lønnet personale 61 [TABLE OF FIGURES HEADING] [Double-click to insert the table of figures] BILAG No table of contents entries found. [Kort indhold: Placer cursor HER og indsæt fra menuen. Slet ovenstående TOC + sideskift.] [DO NOT delete the following line since it contains a section break delete this field before printing]

5 1 1. RESUME 1.1 Baggrund og formål for afdækningen På baggrund af Ældrekommissionens anbefalinger har Socialstyrelsen igangsat programmet Livskvalitet og selvbestemmelse, der sigter mod at styrke livskvalitet og selvbestemmelsen for borgere på plejecentre i landet. Programmet dækker i alt fem projekter, hvoraf det ene, Styrket inddragelse af frivillige på kommunens plejehjem", danner afsæt for indeværende afdækning. Målsætningen med projektet er i samarbejde med de tre projektkommuner Glostrup, Horsens og Odense at øge plejecenterborgeres livskvalitet og selvbestemmelse gennem udvikling af nye løsninger for inddragelse af frivillige i den kommunale plejecenterindsats. Afdækningen er første skridt i projektforløbet, og skal skabe afsæt for kommunernes videre indsats for at styrke frivilligindsatsen på plejecentrene. Afdækningens formål er toleddet: At kortlægge landskabet for den nuværende frivillige indsats på plejecentrene i de tre projektkommuner At afdække potentialer og angive konkrete forslag til, hvordan den frivillige indsats kan forøges fremadrettet Afdækningen er baseret på en breddekortlægning bestående af en seks ugers aktivitetsregistrering på kommunernes plejecentre og en spørgeskemaundersøgelse blandt nøgleaktører i kommunerne, på plejecentre, blandt frivillige og frivillige foreninger samt en dybdekortlægning bestående af casebesøg på otte plejecentre, samt interviews med kommunale ledere og medarbejdere, kommunalpolitikere, frivillige og frivilligforeninger. Der er desuden gennemført en innovations- og en valideringsworkshop med de centrale aktører. Afdækningens nøgleresultater fremgår nedenfor: 1.2 Landskabet i de tre kommuner viser store forskelle mellem aktivitetsniveauet mellem kommunerne og mellem kommunernes plejecentre Der er i registreringsperioden (seks uger) registreret i alt 744 unikke aktiviteter, svarende til aktivitetstimer og beboeraktivitetstimer i de tre kommuner. Der fremgår en betydelig diversitet i antallet af aktiviteter mellem kommunerne og på tværs af de enkelte kommuners plejecentre. Afdækningen peger på, at der i Horsens er gennemført flest aktiviteter, fulgt af Odense og dernæst Glostrup: Der er gennemført 562 unikke aktiviteter i Horsens, 153 i Odense og 29 i Glostrup. Nedbrudt pr. plejecenter svarer det til henholdsvis 35 (Horsens), 15 (Odense) og 10 (Glostrup) eller pr. plejecenterbeboer ca. 1 i Horsens, 0,3 i Odense og 0,1 i Glostrup. Den overvejende andel af aktiviteter er rettet mod flere borgere på samme tid (82 pct.), kun 2 pct. af aktiviteterne er ikke-beboerrettede og resten individuelt rettede aktiviteter. Hovedparten af aktiviteter er inden for kategorien indendørs socialt samvær (44 pct.) fulgt af kreative aktiviteter (21 pct.) og udendørs socialt samvær (13 pct.). Herudover indgår hjælp til praktiske opgaver (10 procent), samt motion- og gymnastikaktiviteter (6 pct.). Der er i gennemsnit 9,4 borgere involveret i aktiviteten og 2,4 frivillige. I ca. halvdelen af aktiviteterne deltager også medarbejdere. Hovedparten af frivilligaktiviteter udføres i tilknytning til et plejecenter frem for en frivilligforening, virksomhed eller kommune, og den typiske frivillige er en gift kvinde, mellem 60 og 80 år gammel med en mellemlang uddannelse eller derunder. 1.3 Hvilken værdi skaber indsatsen og er der yderligere vækstpotentiale? Generelt peger afdækningen på at den frivillige indsats skaber værdi og øget livskvalitet for borgerne. Kernen i den frivillige indsats synes at være de gode oplevelser og øget aktivitetsudbud, de frivillige genererer for borgerne, frem for at indgå i den løbende drift og pleje på plejecentret. Aktørerne oplever, at hovedbarrieren for frivilligindsatsen er manglende tid og prioritering blandt

6 2 plejecentrets ledelse og personale og manglende klarhed mellem personalets og de frivilliges rolle. Aktørerne peger på, at den frivillige indsats er øget i de seneste to år, og at der er yderligere potentiale for at styrke indsatsen på plejecentrene. Umiddelbart vurderer aktørerne, at vækstpotentialet findes inden for eksisterende aktiviteter. Samtidig betones det dog også, at frivilligindsatsen ikke er naturgiven eller uforanderlig og at andre aktivitetsformer, der har værdi for borgerne kan udvikle sig. En styrket frivillighedsindsats kommer dog ikke af sig selv. Vi har derfor udskilt fire centrale drivkræfter for at fremme en god indsats. Den lille økonomianalyse der er udført som led i afdækningen peger dels på, at der potentielt er stor samfundsmæssig værdi - forstået som prisen for at producere indsatsen med lønnet personale - at hente i frivilligindsatsen på plejecentrene. Samtidig er der dog store forskelle både i den producerede samfundsmæssige værdi og hvor omkostningseffektivt indsatsen udføres mellem plejecentrene. Det indikerer, at det er værd at tænke i en effektiv organisering omkring understøttelsen af indsatsen, og at der er potentiale for erfaringsdeling mellem plejecentrene. Økonomianalysens resultater skal tolkes i sammenhæng med afdækningens øvrige resultater ligesom der er tale om en begrænset analyse med en række metodiske forbehold tilknyttede. 1.4 Hvad skaber den gode indsats? Drivkræfter og barrierer Afdækningen peger på fire hoveddrivkræfter for frivilligindsatsen, samt inden for hver enkelt drivkraft en række faktorer der fremmer den enkelte drivkraft. De fire hoveddrivkræfter fremgår nedenfor mens de konkrete indsatsmuligheder for aktørerne er samlet i et særskilt indsatskort efterfølgende: Drivkraft 1: Aktiviteter skal målrettes og differentieres ift. borgernes behov Borgerne på plejecentret er en divers målgruppe, der har forskellige individuelle præferencer, og hvor en stor del har psykiske, mentale og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Det er afgørende at aktiviteterne tager afsæt i borgerens behov og er tilstrækkeligt målrettede og differentierede i forhold hertil, samtidig med at de matches til den frivilliges kompetencer og ønske for indsatsen, og de behov der er på det konkrete plejecenter. Generelt indikerer analysen, at de eksisterende aktivitetstyper, særligt sociale og kreative aktiviteter, skaber værdi. Samtidig er der dog behov for en større differentiering af aktiviteter ift. visse målgrupper, fx de ressourcesvækkede borgere (demente eller borgere med fysisk funktionsnedsættelse) eller mænd. Afdækningen peger på følgende drivkræfter, som aktørerne anvender, som afsæt til at fremme et mere målrettet og differentieret aktivitetsudbud: At lade borgerens præferencer individuelle og præferencer dannet på baggrund af køn, kulturel og social baggrund danne baggrund for udvikling og udførsel af aktiviteten. At indtænke borgerens erindringer, kompetencer og historie løbende i aktiviteten. At indtænke hverdagsaktiviteter og rehabiliteringsvinklen der styrker borgerens værdighed op oplevelse af at kunne klare sig selv. At sikre det rette match mellem frivillig og borger. Som borgerne er de frivillige en divers gruppe og deres præferencer og interesser skal indtænkes på lige fod med borgernes. At de frivillige er tilstrækkelig klædt på til at møde især de ressourcesvækkede borgeres behov, fx demente eller borgere med funktionsnedsættelse m.v. At der sikres en løbende borgerinddragelse i indsatsen. Aktuelt har dette overvejende ad-hoc karakter på plejecentrene, og der kunne med fordel udvikles nærmere metoder herfor. Drivkraft 2: At rekruttering og fastholdelse tager afsæt i de frivilliges motivation og interesser Der er forskellige oplevelser af hvor svært det er at rekruttere frivillige. Generelt oplever aktørerne stigende konkurrence om de frivillige ligesom at de frivillige i stigende udstrækning stiller krav til indsatsens indhold.

7 3 Som borgerne er også de frivillige en differentieret gruppe. Rekruttering og fastholdelse af de frivillige kan derfor lykkes hvis der tages afsæt i den enkelte frivilliges motivation og ressourcer. Mange af aktørerne udtrykker desuden ønske om en mere differentieret frivilliggruppe for i højere grad at møde borgernes behov, især ift. køn. Det skal dog afvejes med fordele ved at den frivillige "ligner" borgerne fx ift. alder, social og kulturel baggrund og ift. at fremme identifikation og muligheden for det gode match. Vi kan på baggrund af afdækningen pege på følgende drivkræfter i rekruttering og fastholdelse: Den direkte personlige kontakt er både den mest anvendte og den mest effektive rekrutteringsform både i regi af plejecentre, kommuner og ikke mindst i foreningssammenhæng. Ofte er frivillige således de bedste til at rekruttere andre frivillige. Herefter er også aktiviteter og arrangementer, hvor plejecentrene åbner dørene for omverdenen og giver nye frivillige mulighed for at få et indblik i livet på plejecentrene virkningsfulde. Samtidig er det gode match med borgeren og borgernes behov central for at den frivillige oplever at skabe værdi. Herudover handler det om, at få fortalt den gode historie og synliggøre, at frivilligt arbejde kan bidrage til positive forandringer hos borgerne på plejecentrene. Generelt har de frivillige været tilknyttet plejecentrene i længere tid. For at fastholde de frivillige skal der ikke nødvendigvis de samme mekanismer til som i rekruttering. Centrale fastholdelsesfaktorer omfatter: Anerkendelse Socialt netværk som led i frivillighedsindsatsen Mulighed for kompetenceopbygning En individuel hensynstagen til den frivillige Drivkraft 3: God organisering og godt samarbejde med det frivillige fremmer frivilligindsatsen På tværs af projektkommuner og plejecentrene er den frivillige indsats organiseret forskelligt: Central/decentral: Organiseringen af den frivillige indsats i Odense Kommune har i lidt højere udstrækning et centralt tyngdepunkt end i de andre to kommuner, selvom en stor del af koordinationen også i Odense fortsat ligger på det lokale plejecenter. Der kan ikke entydigt udpeges en organiseringsform der i højere grad virker som en drivkraft for den frivillige indsats: En central koordination kan i højere grad fremme vidensdeling og spredning af gode erfaringer, samt sikre et vist udbud af aktiviteter for alle plejecentrene. Fordelen ved en decentral organisering er, at der skabes rum for, at tilpasse indsatsen til lokale kontekstforhold. Intensiv/passiv koordination af de frivillige: Afdækningen peger entydigt på, at en intensiv koordination af den frivillige indsats på plejecentrene er en drivkraft, der fremmer aktivitetsniveauet. En intensiv koordination kan sikres gennem en dedikeret aktivitetsmedarbejder eller tovholder med ansvar og ressourcer til at koordinere de frivillige. Samtidig indikerer den mindre økonomianalyse tilknyttet afdækningen, at koordinationen kan være "dyr" i ressourcer, og størrelsen af det ressourceinput der lægges i form af koordinations-timer kan derfor med fordel afbalanceres med det output der kommer i form af værdi for borgeren. Afdækningen peger på, at plejecentrene med fordel kan samarbejde med alle typer af frivillighed både det mere organiserede og det mere individuelle og personlige. Samarbejde med forskellige frivilligtyper indebærer hver en række drivkræfter og barrierer, som skal indtænkes som drivere i valg af organiseringsformen: Individuelle frivillige: Stærke på det personlige engagement og den lokale tilknytning. Mere ressourcekrævende for plejecenteret ift. koordination. Lokale foreninger tilknyttet det enkeltstående plejecenter (fx venneforeninger): Er selvorganiserende i en større udstrækning, kan stå for større arrangementer, sårbare for udsving i de frivilliges lokale engagement, kræver investering i opstart.

8 4 Lokalforeninger fra de større nationale foreninger: Er selvorganiserende i en større udstrækning, kan stå for større arrangementer, egen fundraising, mindre sårbare over for lokalt udsving i engagement og tilbyder mere professionel ramme for kompetenceopbygning, samarbejdsaftaler m.v.. Der er i mindre grad at være tradition for samarbejde med de større nationale foreninger inden for plejecenterfeltet. Nogle plejecentre oplever, at de har ønske om at sætte for stort præg på indsatsen og at det kan betyde at aktiviteterne i mindre grad formes efter de deltagende borgeres behov. Drivkraft 4: God ledelse af frivilligindsatsen er centralt for at fremme frivilligindsatsen Ledelse er en central drivkraft for en velfungerende frivilligindsats og for at udfolde det videre potentiale for frivilligindsatsen på plejecentrene. Da der ikke er en entydig opskrift på indhold og rammer af frivilligindsatsen er et centralt ledelseselement at sætte retning og skabe en indsats, der opleves som meningsfuld af de frivillige, plejecentrenes ledelse og medarbejdere, foreningslivet, kommuner m.v. Herudover er der en række administrative og organisatoriske opgaver som ledelsesindsatsen skal forholde sig til. Det er en central pointe, at ledelse af frivillige er en anden opgave end ledelse af ansatte: Ledelsen har ikke en kontrakt eller en ledelsesret at tage udgangspunkt i og kan som sådan ikke "lede og fordele" de frivilliges indsats, men må tage afsæt de frivilliges interesse og motivation samt de rammer der er og naturligvis skal fastholdes på plejecentret. Ledelse af frivilligindsatsen finder sted på en række niveauer og hos en række nøgleaktører: På baggrund af afdækningen har vi derfor opstillet fire konkrete ledelsesroller for henholdsvis plejecenterledelse, den lønnede koordinator på plejecenteret, kommune og frivillige foreninger. Ledelsesrollerne og de konkrete indsatsopgaver der knyttes hertil er systematiseret inden for tre felter: Strategi og retning og Organisation og rammer og Netværk og kommunikation. De indsatsopgaver der konkretiserer den gode ledelse kan betragtes som faktorer der fremmer den gode frivilligindsats. Forholdet mellem frivillige og lønnet personale har i afdækningen vist sig som et centralt parameter. At skabe et velfungerende forhold er i vid udstrækning en ledelsesmæssig opgave, der har både meningsskabende og en organisatorisk dimension og rækker ind i ledelsesrollen for en række aktører. Afdækningen peger på, at gode rammer for dialog mellem personale og frivillige kan medvirke til at møde de ansattes utryghed og skabe en frivilligindsats der opleves som en winwin for alle parter: borgere, personale og frivillige. En række aktører understreger samstemmende, at det ikke er ønskeligt at opstille klare, detaljerede regler på feltet, men snarere nogle generelle retningslinjer og rammer for samarbejdet, som giver rum for den lokale udmøntning af indsatsen. 1.5 Et indsatskort der opsummerer anbefalingerne og støtter op om fremadrettede prioritering Vi har for hvert af de fire drivkræfter indkredset potentielle indsatsmuligheder for aktørerne, angivet i indsatskortet på næste side. Indsatskortet har to funktioner: Opsummering: Dels kan det anvendes som opsummering af anbefalingerne og de konkrete indsatsforslag der er identificeret under hver enkelt drivkraft. Indsatsmulighederne er opstillet efter de fire drivkræfter. Der er i tre kolonner for henholdsvis kommune, plejecenter og frivilligforeninger angivet hvorvidt indsats og anbefaling er relevant for den pågældende aktør, således at: Hvid = relevant Grå = relevant i mindre udstrækning Sort = ikke relevant

9 5 Redskab til det videre forløb: Samtidig er indsatskortet udarbejdet således at det kan fungere som et redskab til at facilitere kommunernes selv-vurdering af den aktuelle indsats mellem aktørerne i kommunen (forvaltning, plejecentre, foreninger) på en række aktørniveauer. En sådan selvvurdering kan tjene som afsæt til drøftelsen af den eksisterende og prioritering af den videre indsats i projektforløbet. Tanken er, at en kreds af kommunale aktører sammensat af repræsentanter fra den kommunale forvaltning, plejecentre og frivilligforeninger foretager en overordnet vurdering af den kommunale indsats: For hver enkelt indsats markerer aktøren på en farveskala fra lysegrøn til mørkegrøn i hvilken udstrækning indsatsen er til stede i kommunen. Efterfølgende vil kommunen have et situationsoverblik. Indsatskortet skal ikke forstås sådan at det er et mål at alle de angivne indsatser er til stede. Det er fx muligt, at nogle kommuner aktivt vælger ikke at have kompetenceopbygningsforløb for frivillige, eller eller at der vælges en anden tilgang til borgerinddragelse end udarbejdelsen af borgerrejser. Et overblik over hvordan situationen er, vil imidlertid give kommunen et overskueligt afsæt til at foretage den videre prioritering. Indsatskortet fremgår af tabellen nedenfor. Efterfølgende har vi for en hypotetisk kommune udfyldt den første drivkraft på indsatskortet.

10 6 Tabel 1-1: Indsatskort Indsatsfelt Konkrete indsatsmuligheder Kommunal forvaltning Drivkraft 1 Differentierede indsatser Der er en bred vifte af forskellige slags aktiviteter for borgerne, fx sociale og kreative aktiviteter, motion og gymna- der møder stik, klubaktiviteter, individuelle/kollektive aktiviteter, aktiviteter der involverer dyr mv. borgernes behov Der er udviklet aktiviteter der møder både mænds og kvinders behov Aktiviteterne tager udgangspunkt i borgerens erindringer og historie Aktiviteterne tager udgangspunkt i hverdagsaktiviteter, eksempelvis bagning, lægge tøj sammen, vande blomster Der arbejdes motivationsopbyggende med de borgere der giver mindre tydeligt udtryk for behov men hvor plejecenteret eller pårørende vurderer at det kan være værdifuldt for borgeren at deltage Der er systematiske tilbud om kompetenceopbygning til frivillige ift. relevante behov knyttet til borgerne, ex at have med demente borgere at gøre mv. Plejecentret er fleksibelt ift. at fx spise- og sovetider kan ændres for at muliggøre frivilligaktiviteter De frivillige aktiviteter foregår ikke kun i dagtimer men også i "ydertimerne" eller weekenderne, f.eks. fredagscafé, aftenhygge eller søndagsgåtur Styrket borgerinddragelse Der er udviklet og implementeret systematiske metoder til borgerinddragelse og løbende borgerinvolvering. i udvikling Der er udarbejdet borgerprofiler og borgerrejser med fokus på borgernes liv, behov og udvikling af aktiviteter Der foretages borgerinterviews med plejecenterborgerne rettet mod at afsøge præferencer og behov Der er indlagt løbende dialog med borgerne om ønsker og behov som led i de konkrete aktiviteter Det gode match mellem borger og frivillig tænkes aktivt ind både i udvikling og implementering af aktiviteter Drivkraft 2 Rekruttering af Rekruttering via personligt netværk og relationer: privat netværk, tidligere medarbejdere, pårørende mv. Kan være frivillige gennem breve, personlig kontakt mv. Eller frivillige der rekrutterer nye frivillige Rekruttering gennem arrangementer hvor plejecentret åbnes for lokalsamfundet. Foreningsrekruttering gennem arrangementer mv. Systematisk fokus på kommunikation af de positive historier via både politisk- og ledelsesniveauer (Pamfletter, plakater, annoncer, oplysende materialer m.v., der placeres fx på uddannelsessteder, skoler, børnehaver m.v., så rekrutteringen rettes mod en bredere målgruppe af nye frivillige (blandede erfaringer med metoden) Fastholdelse af frivillige Netværksaktiviteter og sociale aktiviteter for frivillige, såsom sommerfester, julefrokost, bowling. Fællesmøder, hvor de frivillige kan udveksle erfaringer og komme med konkrete input til udformningen af den frivilli- ge indsats Kompetenceopbygning i forhold til målgruppen, f.eks. demenskurser og foredrag om demens og førstehjælp En god kontakt og opfølgning fra den lønnede frivilligkoordinators side. Herunder følge op når de frivillige holder op vedr. årsager hertil Løbende anderkendelse og en åben tilgang til de frivillige på plejecenteret. En velkommen tilgang til de frivillige, herunder invitere til plejecentrets middagsarrangementer, fester m.v.. Det skal være udgiftsneutralt for frivillige at yde indsatsen Pc Frivillig forening = relevant for pågældende aktør = mindre relevant for pågældende aktør = ikke relevant for pågældende aktør

11 7 Drivkraft 3 Organisering og koordinering Drivkraft 4 Ledelsesrolle: kommunen Ledelsesrollen: plejecentret og den lønnede, frivilligan- svarlige/- koordinator Foreningens ledelesrolle Der er "infrastruktur" for erfaringsdeling og netværk mellem plejecentre og evt. på tværs af relevante sektorer Der er en central kommunal indgang for koordination af frivilligindsatsen, hvor plejecentersektoren også er indtænkt En intensiv koordination på det enkelte plejecenter, gennem tydelig ansvarsplacering og rimelige ressourcer til koordination af det frivillige felt Et ligeværdigt samarbejde mellem frivilligsektoren og kommune, og løbende inddragelse fra kommunens side Potentialet for at samarbejde med forskellige former for frivillighed (enkeltstående og foreningsbaserede) opfattes som et plus-sumspil, dvs. de forskellige former for frivillighed kan for forsøges involveret hvor der er behov. Der sigtes mod større grad af samarbejde med organiseret frivillighed, der kan støtte op omkring koordinationsindsatsen Samarbejdsaftaler mellem plejecenter og frivilligforeninger omkring konkrete, afgrænsede frivilliginitiativer Der eksisterer en klar strategi og retning for kommunens frivilligindsats, ex gennem en frivillighedspolitik Der stillet krav om koordination af frivilligindsatsen på det enkelte plejecenter, ex gennem tovholder udpeget blandt medarbejderne Der er udformet eller italesat overordnede retningslinjer for samspillet mellem frivillige og personale, - men med rum for den lokale udformning på det enkeltstående plejecenter Positiv kommunikation omkring frivillighedsindsatsen: fortælle de gode historier Tydeliggørelse af hvor og hvordan frivilligindsatsen er forankret centralt Tilstrækkelige ressourcer til den tværgående koordination, herunder kompetenceopbygning af ledelse og evt. frivillige Mål og retning for frivilligindsatsen på plejecenteret (i overordnet regi dvs. ikke en detailstyring af de frivillige) Løbende dialog og lokale rammer for samspillet mellem ansatte og frivillige, om end ikke et eksplicit regelsæt Anerkendelse af den frivillige indsats, f.eks. ved deltagelse i arrangementer Sikre klar forankring af frivilligkoordinatorrollen blandt personalet med tid og ressourcer til indsatsen. Gerne styrke mulighederne for at en frivillig kan varetage dele af koordinationsindsatsen. Opbygge netværk med relevante aktører i lokalsamfundet, fx gennem samarbejdsaftaler eller konkrete arrangementer med børnehave, skole, spejdere m.v.. Udlån af plejecentrets lokaler til andre institutioners aktiviteter, eksempelvis musikskoler, gymnastikforeninger el.lign. Strategi for foreningens mål med den frivillige indsats på plejecentrene Overordnede rammer for samspillet mellem personale og frivillige Kommune Pc Frivillig forening Evt. afgrænse den lokale forenings organisering Løbende dialog med kommune og plejecenter om samspillet mellem personale og frivillige Sociale aktiviteter og netværksopbygning mellem frivillige Kompetenceopbygning af de frivillige Tilstrækkelige ressourcer til at understøtte de frivilliges aktiviteter

12 8 Eksemplet på et udfyldt indsatskort for den første drivkraft fremgår nedenfor. Vi understreger at det er et 100 % hypotetisk eksempel, der ikke bygger på de aktuelle kommuner Tabel 1-2 Eksempel på et udfyldt indsatskort for de første Indsatsfelt Konkrete indsatsmuligheder Kommunal forvaltning Drivkraft 1 Differentierede Der er en bred vifte af forskellige slags aktiviteter for borgerne, fx sociale indsatser der og kreative aktiviteter, motion og gymnastik, klubaktiviteter, individuelle/kollektive møder borgernes aktiviteter, aktiviteter der involverer dyr mv. behov Styrket borgerinddragelse i udvikling af aktiviteter Drivkraft 2 Pc Der er nogen variation mellem PCere i udbud af aktiviteter, men stadig et vist minimum på alle Frivillig forening Der er få foreninger i kommunen på Plejecenterområdet. De eksisterende foreninger laver samme slags aktiviteter og de eksisterende laver Der er udviklet aktiviteter der møder både mænds og kvinders behov Primært aktiviteter Udelukkende aktiviteter for kvinder for kvinder Aktiviteterne tager udgangspunkt i borgerens erindringer og historie Vid udstrækning Vid udstrækning Aktiviteterne tager udgangspunkt i hverdagsaktiviteter, eksempelvis bagning, lægge tøj sammen, vande blomster Vid udstrækning Vid udstrækning Der arbejdes motivationsopbyggende med de borgere der giver mindre tydeligt udtryk for behov men hvor plejecenteret eller pårørende vurderer at det kan være værdifuldt for borgeren at deltage Der er systematiske tilbud om kompetenceopbygning til frivillige ift. relevante behov knyttet til borgerne, ex at have med demente borgere at gøre mv. Plejecentret er fleksibelt ift. at fx spise- og sovetider kan ændres for at muliggøre frivilligaktiviteter De frivillige aktiviteter foregår ikke kun i dagtimer men også i "ydertimerne" eller weekenderne, f.eks. fredagscafé, aftenhygge eller søndagsgåtur Der er udviklet og implementeret systematiske metoder til borgerinddragelse og løbende borgerinvolvering. Der er udarbejdet borgerprofiler og borgerrejser med fokus på borgernes liv, behov og udvikling Der foretages borgerinterviews med plejecenterborgerne rettet mod at afsøge præferencer og behov Der er indlagt løbende dialog med borgerne om ønsker og behov som led i de konkrete aktiviteter Det gode match mellem borger og frivillig tænkes aktivt ind både i udvikling og implementering af aktiviteter osv.. Osv.. Ingen på kommunal niveau Ingen Ingen Ikke systematisk ad hoc Ad hoc Stor forskel mellem PC I lille udstrækning Ingen systematiske metoder På et enkelt PC er der taget initiativ Som led i introsamtaler på de fleste PC Løbende Nogle PC søge aktivt det gode match, andre ikke Foreningen på PC arbejder slet ikke på dette felt Stort systematisk kursus udbud hos den nationale forening med lokalafd i kommunen Generelt er foreningerne ikke åbne for dette Ingen systematiske metoder Ingen Løbende Frivilligforeningerne i kommunen er generelt meget obs på matchet mellem borger og frivillig = relevant for pågældende aktør = mindre relevant for pågældende aktør = ikke relevant for pågældende aktør

13 9 2. BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Ældrekommissionens rapport og anbefalinger Med Finansloven 2011 nedsatte Regeringen en Ældrekommission med henblik på at afdække mulighederne og komme med anbefalinger til, hvordan livet på plejehjem og i plejeboliger bedst muligt understøtter beboernes livskvalitet og selvbestemmelse. Ældrekommissionens rapport (2012) 1 konkluderer bl.a. at øget livskvalitet og selvbestemmelse på landets plejecentre bedst opnås ved, at livet på plejecentre anskues gennem beboernes øjne og at rammerne for et liv på plejehjem udvikles med beboeren i centrum. Det skal ske med afsæt i fem grundlæggende værdier for pleje og omsorg på plejecentrene, nemlig indflydelse, respekt, medmenneskelighed, gode oplevelser hver dag og en værdig afslutning. Kommissionens rapport peger på, at mere samarbejde med frivillige og dermed bedre udnyttelse af omsorgsressourcer og innovationspotentiale i civilsamfundet kan være en del af løsningen på at skabe højere livskvalitet blandt beboerne på landets plejecentre. Blandt Ældrekommissionens anbefalinger er det især ni, der er relevante for samarbejdet med frivillige om indsatsen på plejecentre. Disse fremgår af boksen nedenfor. Anbefalingerne er angivet af Socialstyrelsen som afsæt for programmet Livskvalitet og selvbestemmelse, der sigter mod at styrke livskvalitet og selvbestemmelsen på plejecentre i landet. SOCIALSTYRELSENS PROGRAM LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE På baggrund af Ældrekommissionens anbefalinger har Socialstyrelsen tilrettelagt et program bestående af fem projekter. De fem projekter er: Medarbejdernes fokus på beboernes livskvalitet: Fokus er på kompetenceløft af medarbejdergruppen Styrkelse af mellemledernes ledelseskompetencer: Løft af ledelseskompetencer for mellemledere til at understøtte de kommunale strategier Styrket inddragelse af frivillige på kommunens plejehjem: Udvikling af nye løsninger for inddragelse af civilsamfundet, som understøtter kommunens plejehjem bredt Den palliative pleje: Udvikling af anbefalinger for god palliativ pleje og for kompetenceudviklingsforløb, som understøtter den palliative pleje Kontinenspleje: Test for hvorvidt målrettede udredninger af beboerne og rehabiliterende indsatser øger beboernes selvhjulpenhed Programmet dækker i alt fem projekter, hvoraf det ene, Styrket inddragelse af frivillige på kommunens plejehjem" danner ramme for indeværende afdækning. Målsætningen med projektet er i samarbejde med de tre projektkommuner Glostrup, Horsens og Odense at øge plejecenterbeboeres livskvalitet og selvbestemmelse gennem udvikling af nye løsninger for inddragelse af frivillige i den kommunale plejecenterindsats. Afdækningen er første skridt i et projektforløb, hvor de efterfølgende faser med afsæt i afdækningens resultater har fokus på at styrke frivilligindsatsen i de tre casekommuner. Nr.9: Nr. 10: Nr. 11: Nr. 12: Nr. 28: ÆLDREKOMMISSIONENS NI ANBEFALINGER OM SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet, så der kan arrangeres fællesaktiviteter for beboerne og borgere fra lokalsamfundet Der bør være frivillige på alle plejehjem Der bør skabes rum og plads til de frivillige Gennem en dialog med de frivillige bør der fastlægges retningslinjer for den frivillige indsats Der skal være et varieret udbud af aktiviteter til beboerne, og aktiviteterne skal indtænke begge køn 1 Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem: 2012

14 10 Nr. 29: Nr. 30: Nr. 31: Nr. 32: Beboerne skal have mulighed for at få frisk luft hver dag Beboerne skal inddrages i hverdagsaktiviteter rengøring, madlavning og blomstervanding Ensomme beboere bør opfordres til at få en frivillig besøgsven Samarbejdet mellem medarbejderne, de frivillige og de frivillige organisationer bør understøttes med en frivilligkoordinator 2.2 Afdækningens formål og udgangspunkt Formålet med afdækningen er toleddet: Dels at kortlægge den nuværende frivillige indsats på plejecentrene i de tre projektkommuner og på den baggrund at Afdække potentialer og angive konkrete forslag til, hvordan den frivillige indsats kan forøges fremadrettet Hermed bidrager afdækningen til projektets overordnede målsætning om at styrke plejecenterbeboernes livskvalitet og selvbestemmelse. Afdækningsopgaven er sket med det udgangspunkt, at frivilligindsatsen finder sted i et spændingsfelt, hvor ønsker og behov fra borgere, frivillige, plejecentre, foreninger og kommuner mødes og brydes: Borgere på plejecentre har et behov for omsorg, hvoraf en del af omsorgen består i "klassiske" plejeopgaver, der aktuelt primært varetages af lønnet personale, og en del er en mere generel form for omsorg, som i højere grad ses som relevante for de frivillige. I den daglige praksis på plejecentrene vil der typisk være tale om flydende grænser mellem professionelles og frivilliges indsats, fordi kernen i opgaverne er den samme: at yde omsorg for de ældre. Overlappet forstærkes af, at frivillige og professionelle som oftest løfter opgaven på den samme matrikel plejecentret hvor travlhed i hverdagen og tilfældigheder kan rykke på grænsen mellem medarbejderes og frivilliges omsorg for de ældre. Samtidig skal den frivillige indsats tage udgangspunkt i den frivilliges egen motivation og ressourcer, ligesom at kommunernes og plejecentrenes præferencer og behov skal mødes. Ensomhed er et godt eksempel på et felt, hvor en frivillig indsats kan skabe en merværdi for borgeren i et konstruktivt samspil med den professionelle indsats, plejecentrets krav og kultur og de lovbundne og kommunale rammer hvilket nedenstående figur illustrerer. Ikke alle felter er måske så oplagte for den frivillige indsats ligesom at den situationsbundne kontekst, og det samspil og den forhandling der finder sted i øjeblikket mellem aktører, også har stor betydning. Figur 2-1: Frivillighedsindsats i et spændingsfelt: Eksemplet ensomhed Hvilke opgaver har beboerne behov for at frivillige løser? Hvilke opgaver ønsker kommuner/ plejehjem, at frivillige løser? Fx ensomhed Hvilke opgaver må frivillige løse? Hvilke opgaver vil og kan frivillige løse?

15 11 Sideløbende med den værdi den frivillige indsats producerer for borgerne, skaber indsatsen også værdi for de frivillige selv. Afdækningen har ikke haft mulighed for at gå i dybden med dette aspekt af værdiskabelsen, men det er værd at have in mente for den videre indsats på feltet. HVAD VED VI ALLEREDE OM FRIVILLIGHED OG PLEJECENTRENE Baggrunden for Ældrekommissionens anbefalinger om øget samarbejde med frivillige er bl.a. SFI s rapport Omsorg og Livskvalitet i Plejeboligen, der konkluderer, at mennesker, som flytter på plejehjem har brug for mere støtte til aktiviteter og social kontakt, hvis livskvaliteten skal øges. Frivillige er i denne sammenhæng en afgørende samfundsmæssig platform at få aktiveret, fordi frivillige aktiviteter udvikles tæt på borgerne, og fordi frivillige generelt er mere uafhængige af regler og procedurer og derfor har større handlefrihed og mulighed for at tænke anderledes. Ensomhed er ét eksempel på en problemstilling, der har negativ indflydelse på plejehjemsbeboeres livskvalitet, og som samtidig er velegnet at samarbejde med frivillige om. Både SFI s nationale kortlægning i forbindelse med Ældrekommissionen, opgørelser fra Gamle Ensomme Gamles Værn i og Københavns Kommunes brugerundersøgelser skønner, at omkring hver fjerde beboer i en eller anden grad oplever ensomhed. 1 Plejehjemmenes medarbejdere kan kun i begrænset omfang selv udgøre den sociale kontakt. Til gengæld kan de have en vigtig rolle som kontaktformidler mellem ensomme ældre og tilbud drevet af frivillige. Her har samarbejde mellem frivillige og plejehjem ikke alene potentiale i forhold til beboernes livskvalitet. Det vil også kunne styrke de frivilliges egen livskvalitet. De frivillige, hvoraf en del formentlig selv er ældre, vil ved at engagere sig i frivilligt arbejde få styrket eget sociale netværk og forebygge mentalt og fysisk funktionstab. Samarbejde med frivillige rummer dermed et win-win -potentiale, som ligger til grund for det stigende nationale fokus på civilsamfundet Metode og dataindsamling Metodisk har afdækningen i sin opgaveløsning taget afsæt i følgende tre nøgleelementer: Breddekortlægning Dybdekortlægning Innovation- og valideringsworkshops. Et overblik over de tre nøgleelementer og de aktiviteter der indgår heri er illustreret af nedenstående figur. Figur 2-2: Overblik over nøgleelementer og hovedaktiviteter i dataindsamlingen

16 12 Formålet med breddekortlægningen har været at opnå et totalbillede af de frivillige aktiviteter på plejecentrene i de tre casekommuner Horsens, Odense og Glostrup. Som data i breddekortlægningen indgår en seksugers registrering af afholdte frivilligaktiviteter på kommunernes plejecentre. Registreringen er sket efter princippet én aktivitet, én registrering, hvor frivillige og medarbejdere på plejecentrene har registreret type, tidsmæssigt omfang og antal involverede for hver afholdt aktivitet. Tabellen herunder viser, hvor mange plejecentre, der har deltaget i aktivitetsopgørelsen fordelt på kommuner. Tabel 2-1: Deltagelse i aktivitetsopgørelse Kommune Antal kommunale plejecentre i aktivitetsopgørelsen Samlet antal kommune plejecentre i kommunen Glostrup Kommune 3 3 Horsens Kommune Odense Kommune Kilde: Aktivitetsopgørelse Af tabellen fremgår det, at kun omkring halvdelen af de kommunale plejecentre i Odense har valgt at deltage i aktivitetsopgørelsen, hvorimod næsten alle de kommunale plejecentre i de to øvrige projektkommuner har valgt at deltage i opgørelsen. Derudover har frivillige og medarbejdere i Odense og Glostrup udfyldt registreringerne i hånden og indsendt dem til manuel registrering hos Rambøll frem for direkte indtastning i IT-systemet Rambøll Results. Vi vurderer på baggrund af erfaringer med lignende dataregistreringsopgaver, at den manuelle indtastningspraksis indebærer en større risiko for, at registreringer går tabt i indsamling og indsendelse sammenlignet med den elektroniske, direkte registreringspraksis. Data må i analysen tolkes med disse forbehold. Sideløbende med aktivitetsopgørelsen er der gennemført fire spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af henholdsvis ledere af plejecentre, frivillige på plejecentre, aktive frivilligorganisationer samt ikke-aktive frivilligorganisationer. Kortlægningen af omfanget af frivillige aktiviteter og ressourcer på plejecentrene, danner baggrund for en vurdering af det samlede potentiale for at øge frivilligheden på området. Tabellen nedenfor viser antallet af besvarelser for hver af spørgeskemaundersøgelserne Tabel 2-2: Besvarelser på spørgeskemaundersøgelser Kommune Plejecenterledere Frivillige Aktive foreninger Ikke-aktive foreninger Glostrup Kommune Horsens Kommune Odense Kommune Svarprocent Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på plejecentrene, frivillige, aktive foreninger og ikke-aktive foreninger Dybdekortlægningen sigter mod at opnå en dybdegående forståelse af de forhold, der er observeret i bredde- og surveyundersøgelsen, de opfattelser og tolkninger der gør sig gældende på tværs af aktører og ikke mindst de hæmmende og fremmende faktorer for den frivillige indsats på plejecentrene. I dybdekortlægningen indgår interviews med ældrechefer, lønnet frivilligkoordinator eller andre, tilsvarende relevante fagpersoner i kommunerne. Herudover har vi talt med borgmestre og udvalgsformænd i de tre kommuner. Dybdekortlægningen har desuden omfattet casebesøg på otte plejecentre på tværs af casekommunerne, hvor der er gennemført individuelle interviews med lederne samt fokusgruppeinterviews med henholdsvis medarbejdere, frivillige og borgere. Endelig

17 13 Tabel 2-3: Interviewpersoner Ikkeaktive forenin eninger Glostrup Kommune Horsens Kommune Odense Kommune Nationalt niveau indgår kvalitative interviews med foreninger, som koordinerer og gennemfører frivilligaktiviteter på plejecentre i de tre kommuner (i afdækningen omtalt som aktive foreninger), samt interviews med foreninger, der vurderes at have et fremtidigt potentiale herfor (de såkaldt ikke-aktive foreninger). Nedenstående tabel viser en opgørelse over interviewpersoner på tværs af de tre projektkommuner. Kommune Kommunal politiker Kommunal forvaltning Plejecenterledere / mellemledere Aktivitetsmedarbejder/ frivilligkoordinator Frivillige Borgere Aktive forenin eninger Det sidste nøgleelement i afdækningen omfatter en innovationsworkshop og en valideringsworkshop. Formålet med innovationsworkshoppen er at diskutere og udvikle effektfulde løsninger og modeller for, hvordan frivillige kan inddrages tættere i dagligdagslivet på kommunernes plejecentre. Udviklingen af løsninger og modeller sker på baggrund af den viden, som er indsamlet i henholdsvis bredde- og dybdekortlægningen. Innovationsworkshoppen er gennemført tværfagligt med deltagelse af 50 forskellige interessenter på frivilligområdet, herunder: Kommunale frivilligkoordinatorer Lokale tovholdere på plejecentre Ledere og medarbejdere på plejecentre Frivillige Repræsentanter for frivilligforeninger. Formålet med valideringsworkshoppen har været at validere løsningsforslag og anbefalinger på baggrund af kortlægningens resultater. Valideringsworkshoppen er gennemført som afsluttende aktivitet i dataindsamlingen med deltagelse af følgende fageksperter på frivilligområdet: Funktionsledere fra Horsens Kommune Chefkonsulent fra Odense Kommune Leder og afdelingsleder fra Ældrecenter Dalvangen i Odense Kommune Socialstyrelsen 2.4 Læsevejledning Rapporten er disponeret som følger: Kapitel 3 giver et overblik over landskabet for frivilligindsatsen på de tre casekommuners plejecentre. Det efterfølgende kapitel redegør for nøgleværdier og det fremadrettede vækstpotentiale som vurderet af nøgleaktørerne, samt for resultater af en mindre økonomianalyse, der har haft til formål at vurdere omkostningerne ved frivilligindsatsen. I Kapitel 5 ser vi på de drivkræfter og hæmmere som vi på baggrund af afdækningen har fundet har betydning for den frivillige indsats på plejecentrene inden for fire hovedfelter. På den baggrund har vi opstillet konkrete indsatsforslag for hvert hovedfelt, der er sammendraget i et samlet indsatskort som kommunerne kan anvende til selvevaluering og fremadrettet prioritering af indsatsen. Indsatskortet og forslag til dets anvendelse fremgår af resumeet.

18 14 3. LANDSKABET: HVORDAN SER FRIVILLIGINDSATSEN UD I DE TRE KOMMUNER Hovedkonklusioner for temaet: Der er i registreringsperioden (seks uger) registreret i alt 744 unikke aktiviteter, svarende til aktivitetstimer og beboeraktivitetstimer Der er stor diversitet mellem kommunerne og mellem plejecentrene inden for den enkelte kommune Det er tendensen, at der i Horsens er gennemført flest aktiviteter, fulgt af Odense og dernæst Glostrup: Fx er de unikke aktiviteter fordelt med 562 i Horsens, 153 i Odense og 29 i Glostrup. Nedbrudt pr. plejecenter svarer det til henholdsvis 35 (Horsens), 15 (Odense) og 10 (Glostrup) eller pr. borger ca. 1 (Horsens), 0,3 (Odense) og 0,1 (Glostrop) Den overvejende andel af aktiviteter er aktiviteter rettet mod flere borgere på samme tid (82 pct.). Kun 2 pct. af aktiviteterne er ikke-beboerrettede aktiviteter Hovedparten af aktiviteter er inden for kategorien indendørs socialt samvær (44 pct.) fulgt af kreative aktiviteter (21 pct.) og udendørs socialt samvær (13 pct.). Herudover indgår hjælp til praktiske opgaver (10 procent), samt motions- og gymnastikaktiviteter (6 pct.) Der er i gennemsnit 9,4 borgere involveret i aktiviteten og 2,4 frivillige. I ca. halvdelen af aktiviteterne deltager også medarbejdere Den typiske frivillige en gift kvinde, mellem 60 og 80 år gammel med en mellemlang uddannelse eller derunder Hovedparten af frivilligaktiviteter udføres i tilknytning til et plejecenter frem for en frivilligforening, virksomhed eller kommunen I kapitlet redegør vi for resultaterne af afdækningen i forhold til antallet af gennemførte aktiviteter på plejecentrene i de tre kommuner og de aktivitetstimer der dermed er produceret for borgerne. Vi har i afdækningen og i registreringen anvendt følgende kategorier og begreber for registreringen: En aktivitet dækker over en række forskellige indsatser relateret til plejecentrene og frivillighedsindsatsen for borgerne på plejecentrene. Der kan være tale om en række aktiviteter, såsom individuelt rettede aktiviteter (fx ledsager, besøgsven), kollektive aktiviteter (fx klubaktiviteter, fællesspisning m.v.) samt et mindre antal ikke-beboerrettede aktiviteter relateret til frivilligindsatsen (fx planlægning og koordinering). De angivne aktiviteter udgør unikke aktiviteter set fra borgernes perspektiv, dvs. at der er renset for dobbeltregistreringer, hvor flere frivillige der har deltaget har registreret den samme aktivitet, således at hver aktivitet alene indgår én gang. Aktivitetstimer angiver det samlede antal timer for de udførte unikke aktiviteter på plejecentrene. Aktivitetstimer er som enhed uafhængig af antallet af deltagende borgere og frivillige. Fx vil bankospil på to timers varighed og sang på én times varighed, give sammenlagt tre aktivitetstimer uafhængigt at det involverede antal borgere. Beboeraktivitetstimer dækker over summen af de producerede timer for hver enkelt borger der deltager i aktiviteten. Afdækningen arbejder derfor også med begrebet beboeraktivitetstimer, da nogle aktiviteter retter sig mod flere borgere, og generer dermed værdi for flere borgere på samme. Arbejder vi videre med ovenstående eksempel vil to timers banko for 20 borgere og én times sang for fem borgere, svare til 45 beboeraktivitetstimer ((2*20)+(1*5)). Det kan indvendes, at individuelle aktiviteter skaber større intensitet i kontakten og dermed mere værdi for borgeren end kollektive arrangementer. Afdækningen viser imidlertid tydeligt, at værdi er en individuel størrelse, og at nogle borgere muligvis får mere værdi ud af kollekti-

19 15 ve arrangementer end individuel kontakt. Samtidig er beboeraktivitetstimer nyttigt til at få et indtryk af aktiviteternes beboeromfang, idet nogle plejecentre og kommuner i højere grad end andre arbejder med større aktiviteter. Borgere på plejecentrene er de borgere der er beboere på plejecentrene og som er målgruppen for de frivilliges aktiviteter. Vi anvender i nogle tilfælde begrebet ressourcesvækkede borgere, som betegnelse for den gruppe, som lider af demens eller fysisk funktionsnedsættelser i større udstrækning. En frivillig er en person der ulønnet deltager i aktiviteter og planlægning heraf på plejecentrene. En person er ikke frivillig hvis personen udfører aktiviteter udelukkende for en pårørende borger der er beboer på plejecenteret. Hvis aktiviteten omfatter andre borgere end den pårørende borger er personen frivillig i relationen til aktiviteten for de ikke-pårørende borgere. Aktive og ikke aktive foreninger: Aktive foreninger er foreninger, der har en aktiv frivilligindsats på plejecentrene, mens ikke-aktive foreninger er foreninger der aktuelt ikke har en frivilligindsats, men vurderes potentielt at kunne få det. 3.1 Antal gennemførte aktiviteter Der er i registreringsperioden (seks uger) registreret 744 unikke frivillige aktiviteter på tværs af de deltagende plejecentre i de tre kommuner. Tabellen nedenfor giver et overblik over fordelingen af aktiviteter på tværs af kommuner for de deltagende plejecentre. Tabel 3-1: Antal unikke aktiviteter pr. kommune, plejecenter og borger Kommune Antal aktiviteter Antal aktiviteter Antal aktiviteter pr. plejecenter pr. borger Horsens ,01 Odense ,27 Glostrup ,13 Kilde: aktivitetsopgørelse blandt frivillige på plejecentre Som det fremgår af tabellen er der gennemført 562 unikke aktiviteter i Horsens, 153 i Odense og 29 i Glostrup. Tager vi højde for antallet af deltagende plejecentre er der i Horsens gennemført 35 aktiviteter, i Odense 14 og i Glostrup 10 pr. plejecenter. Det svarer til, at der i Horsens er gennemført 2,5 gange så mange aktiviteter som i Odense, og 3,5 gange så mange aktiviteter som i Glostrup. Ser vi på antallet af aktiviteter pr. borger på de deltagende plejecentre, er der i Horsens gennemført 1,01 aktiviteter, i Odense 0,27 og i Glostrup 0,13. Det svarer til, at der ca. er gennemført 3 gange så mange aktiviteter i Horsens som i Odense, og 7,8 gange så mange aktiviteter i Hosens sammenlignet med Glostrup. Ser vi på antallet af aktivitetstimer og beboeraktivitetstimer, er billedet det samme: Der er i Horsens gennemført flest aktivitetstimer og beboeraktivitetstimer. Nedbrydes aktivitetstimerne pr. plejecenterborger er der gennemført henholdsvis 1,7 aktivitetstimer i Horsens, 0,5 i Odense og 0,2 i Glostrup. Det svarer til at der i Horsens er gennemført 3,4 gange så mange aktivitetstimer som i Odense og 8,5 gange så mange som i Glostrup. For beboeraktivitetstimer er der i alt produceret timer i Horsens, i Odense og 687 i Glostrup. Pr. plejecenterbeboer svarer det til henholdsvis 16 (Horsens), 7,2 (Odense) og 3,1 (Glostrup), eller 2,2 gange så mange beboeraktivitetstimer i Horsens sammenlignet med Odense, og 5,2 gange så mange beboeraktivitetstimer i Horsens sammenlignet med Glostrup. Tabel 3-2: Antal aktivitetstimer og beboeraktivitetstimer pr. kommune og borger Kommune Antal aktivitetstimer Antal aktivitetstimer pr. borger Antal beboeraktivitetstimer Antal beboeraktivitetstimer pr. borger